Pædagogikken sommer 2011

Page 1

PÆ D A G O G I K KA DEENN B U P L

H O V E D S T

#2

SOM M E R 201 1

KREATIVITET STORT TEMA – 16 SIDER

PÅ REJSE MED SANSESKIBET

s. 8

HELLERE ET HUL I HOVEDET END ET HUL I UDVIKLINGEN

s. 20


Folketingsvalg 2011:

Invester i børnene! Hvert tiende barn er i risiko for senere i livet at ende som socialt marginaliseret – og hver femte unge får ikke en ungdomsuddannelse. Samtidig gør vi som samfund ikke nok for at udvikle den kreativitet og evne til innovation, som Danmark skal leve af i en globaliseret verden. Udviklingen skal vendes – og her kan og vil pædagogerne bidrage. Det er på den baggrund, at BUPL under overskriften: »Invester i børnene – Danmarks vej til vækst«, går ind i folketingsvalgkampen med følgende budskaber til partierne: Det betaler sig at investere i det pædagogiske arbejde – både menneskeligt og økonomisk. Stop besparelser-

ne og foretag i stedet investeringer. For mange børn marginaliseres socialt. Udviklingen skal vendes gennem øget fokus på tidlig forebyggende indsats i daginstitutionerne. Vi skal leve af børns kreativitet – Invester i børnene, det er Danmarks vej til vækst. På bupl.dk/valg kan du allerede nu følge med i folketingsvalget. Læs om de forskellige partiers målsætninger og ambitioner på børneområdet, eller test din viden om partiernes politik.

Københavnerpædagog frontkvinde i vækstkampagne BUPL og FTF satte i midten af maj med en stor kampagne fokus på det faktum, at pædagoger er en afgørende forudsætning for vækst, menneskelig såvel som økonomisk. Kampagnen var illustreret af et billede af pædagogen Maria Bjerg Jørgensen, der arbejder på ØnskeØen på Amager i København. Hun mener, at det pædagogiske arbejde med udvikling af børn og unge burde møde større opmærksomhed fra politisk hold. Dengang sagde hun bl.a.: »Børnene skal jo bringe vores samfund videre. Vi står midt i en økonomisk krise, og børnene skal dygtiggøre sig for at leve op til de globale krav. Der bliver krævet meget mere af børn, og det betyder, at der skal være meget mere fokus på dem, så de får den rette udvikling.«

Bor du sammen med en pædagog?

Som medlem af BUPL Hovedstaden modtager du både Børn&Unge og Pædagogikken. Og bor du under samme tag med et andet BUPL-medlem, så modtager I to eksemplarer af medlemsbladene. Men er I ved at være trætte af at slæbe disse ekstra blade ned i papircontaineren, så kan I opsige det ene abonnement. Det er ganske nemt, bekvemt og lige til. I ringer blot til BUPLs medlemsafdeling på tlf. 35 46 50 00. Så sørger vi for, at I fremover kun modtager ét eksemplar af de to medlemsblade. – Til glæde for jer selv, BUPL’s økonomi og miljøet.

Foto: Colourbox.com

Hvis du som BUPL-medlem bor sammen med en anden pædagog, som også er medlem af BUPL, så kan I nøjes med at få ét eksemplar af medlemsbladene Børn&Unge og lokalbladet Pædagogikken.

Tænk på miljøet – slip for at modtage flere identiske eksemplarer af dine medlemsblade.


LEDER

3 Leder

Kreativiteten starter hos pædagogerne

Foto: Torben Kastrup

I Danmark skal vi konkurrere på innovation, kreativitet og udvikling af nye produkter. Når andre producerer billigere, skal vi i stedet forny os, udvikle ideer og skabe nye produkter. Sådan lyder mantraet fra en bred skare af politikere på begge fløje i dansk politik. Der findes masser af økonomiske argumenter for at det betaler sig at investere i det pædagogiske arbejde med udvikling af børn og unges kreative evner. Det er da også et faktum, at et stort flertal af danske erhvervsledere angiver, at børns læring og udvikling i børnehaver i høj grad er med til at skabe innovative medarbejdere i fremtiden, sådan som vi beskriver på side 19 her i bladet . Grundlaget for kreativitet og innovation lægges i daginstitutionerne. Pædagogerne og det pædagogiske arbejde placerer sig dermed som en central medspiller i forhold til samfundsudviklingen. Herom kan der ikke være tvivl. Men kreativitet og udvikling handler langtfra kun om økonomi og Danmarks konkurrenceevne i fremtiden. Endnu vigtigere er den pædagogiske udvikling af børn og unges fantasi og kreativitet. For børnene og de unges egen skyld, vel at mærke. Den kreative ambition om pædagogisk udvikling handler først og fremmest om at understøtte muligheden for at kunne leve livet på forskellige måder. Om at være i stand til at se nye løsninger på problemstillinger, finde nye ideer og få forestillinger, tanker på nye ukonventionelle måder. For at udvikle kreativiteten skal børn og unge have mulighed for at eksperimentere og lade sig drive af nysgerrigheden, opøve samarbejdet og de sociale kompetencer ved i fællesskab at takle udfordringer. Udfordringer, som ikke inkluderer en facitliste og bestemte svar – men giver mulighed for mange løsninger, hvor man bliver klogere undervejs og reviderer sine antagelser gennem erfaringer. På denne rejse er pædagogerne som nærværende og anerkendende voksne en nødvendighed, der kan være med til at åbne verden og udvilke kompetancer, til at navigere i den. Skal vi styrke den kreative vækst i samfundet – menneskeligt som økonomisk - kræver det derfor, at der satses på tidlig pædagogisk indsats. Pædagoger er løsningen i forhold til at fremme børns kreativitet.

Af Henriette Brockdorff Formand for BUPL Hovedstaden

4 Kort nyt 6 TEMA: Kreativitet på dagsordenen 20 Hvad arbejder du med? Hellere et hul i hovedet end et hul i udviklingen 24 Ledernyheder 26 Opgiver Frederiksberg den pædagogiske udvikling? 28 Anerkendelse og inklusion via æstetiske læreprocesser 30 Spørg om fag og rettigheder 31 Hvem er hvem i BUPL Hovedstaden? 32 Kom til generalforsamling

Udgiver: BUPL Hovedstaden Rosenvængets Allé 16, 3. sal 2100 København Ø @: hovedstaden@bupl.dk www.bupl-hovedstaden.dk Tlf: 35 46 57 50 Redaktion: Henriette Brockdorff (ansvarshavende) Christian Sophus Ehlers (redaktør) Erik Steppat / Flussi Gunn Brejnholdt Falck Fotograf: Christian Sophus Ehlers (medmindre andet er angivet) Forsidefoto: BUPL/Jeppe Carlsen Deadline for næste udgave: Mandag den 23. august 2011 Artiklerne i Pædagogikken er ikke nødvendigvis udtryk for BUPL Hovedstadens holdning eller politik.

Oplag: 5.600 Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

3 3


KORT NYT

Pædagoger i pressen Tre eksempler på nogle af de sager, BUPL Hovedstaden har fået sat på dagsordenen i pressen siden sidste udgave af Pædagogikken. Dropper S og SF sommerferielukket? I hvert fald kan man i Socialdemokraterne og SF’s nye 2020-plan læse, at de to partier vil bruge 500 millioner kroner til at begrænse lukkedagene i kommunerne. Det gav lejlighed til at formand for BUPL Hovedstaden Henriette Brockdorff i maj måned skrev et læsebrev i Politiken. Her skrev hun bl.a.: »Tvungne lukkeuger, som vi har set det i f. eks. København og Frederiksberg Kommuner, går ikke blot ud over den enkelte familie, men skader også fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og er til stor gene for den enkelte pædagog, der tvinges på ferie i de uger, hvor det er allerdyrest. Jeg ser derfor frem til, at Socialdemokraterne og SF på landsplan formår at rette op på lukkeugerne, når de to partier nu ikke selv kan finde ud af det på Københavns Rådhus.« Børneinstitutioner tæt på risikovirksomheder Fagbladet Børn&Unge kunne for nylig fortælle, at mange børneinstitutioner er placeret tæt på virksomheder der kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det fik BUPL Hovedstaden til i en række medier at rette kritik mod flere hovedstadskommuner, der ikke informerer pædagogerne. Til TV2-Lorry sagde næstformand Mia Skou Jørgensen bl.a. »Vores anbefaling er, at alle kommuner får taget det her alvorligt, finder ud af hvilke risikovirksomheder de har, og får indformeret pædagogerne og institutionerne, så de ved, hvad de skal gøre, hvis uheldet er ude.«

Hver femte ledige pædagog er langtidsledig Der er kommet flere langtidsledige pædagoger. I løbet af det sidste halvandet år, er langtidsledigheden generelt steget for alle ledige, der er medlem af en a-kasse, herunder for pædagogerne. Andelen af de arbejdsløse pædagoger, der var langtidsledig er steget fra 10 procent af de ledige i august 2010 til 18 procent i november 2010. Det viser beregninger fra BUPL-A. Langtidsledige opgøres som ledige, der har modtaget dagpenge i 80 procent af tiden det seneste år.

4

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

Pædagoger viser solidaritet med CSC-ansatte »Kære lockoutede CSC-medarbejdere og PROSA.« Sådan indleder BUPL Hovedstadens bestyrelse sit støtteudtalelse til de lockoutede CSC-medarbejdere fra PROSA. I det åbne brev, der bl.a. blev omtalt i computermagasinet Version2, skriver bestyrelsen bl.a.: »Vi opfatter CSC ledelsens ansættelse af skruebrækkere til at varetage konfliktramt arbejde for uhørt og uacceptabel. En sådan opførsel harmonerer dårligt med de værdier og den forhandlingstradition, der er opbygget over mere end 100 år i Danmark. Hovedstadens pædagoger og klubfolk finder CSC ledelsens trusler mod - og senest fyringer af – tillidsvalgte aldeles uacceptabel.«

Risikovirksomheder. Næstformand i BUPL Hovedstaden Mia Skou Jørgensen understregede på TV2-Lorry, at kommunerne skal sikre sig, at pædagogerne på hovedstadsinstitutionerne altid ved om institutionen er placeret i nærheden af en risikovirksomhed.

Ny tillidsrepræsentant? Er du ny tillidsrepræsentant på din institution, så kom på TR-udannelse og bliv klædt på til at varetage hvervet. Vi giver dig mulighed for at få afklaret, hvilke forventninger der er til dig som TR, og vi giver dig et overblik over din opgave og rolle. Mød op og lær om reglerne, overenskomstsystemet, forhandlingssystemet, BUPL’s struktur, og meget andet. Del 1: 26., 27. og 28. oktober 2011 Del 2: 22., 23., 24. og 25. november 2011 Hurtig online tilmelding på bupl.dk/hovedstaden


PÆ DAG OGI KKE N B U P L

Læs Pædagogikken online Gå på opdagelse i vores onlinearkiv over ældre udgaver af Pædagogikken. Se f.eks. vores temanummer om arbejdsmiljø eller temanummeret om pædagogfaglig ledelse.

N K EN PÆ D AH GO VOEGD IK S T A D E N

H O V E D S T A D E N

#4

OKTOB OK O KT TO O B E R 2009 OB

#1

2 011 Å R 2011 FORÅ FORÅR

B U P L

PÆ D A G O G IK K EN

B U P L

Alle blade har udgangspunkt i arbejdet som pædagog eller pædagogfaglig leder i hovedstadskommunerne. Du finder alle udgaver af Pædagogikken samlet under et på adressen bupl.dk/pædagogikken

H O V E D S T A D E N

NY BØRNE HAVEALDER – FEJL ELLER SUCCE

#2

SOM M E R 2010

S?

KOM MU NALVALG ‘09 BUPLKRAV TIL KRAV TIL POLITIKERN

E ASYLBØ RN ARRANG EMENTE R UDTALE LSE FRA GF TEM A:

PÆ DAG OGE R FOR EBYGGE R

H VAD AR BE JD HV

ENES FRIE TID« »VI SKAL VÆRN E OM BØRN FAGLI G UDVIKLING s. 26 UENI GHED SOM KILDE TIL s. 16

G I K KA ED ENN PÆ DL AH GO O T V E D S

#4

VI NTE R

OK 2011 ER DER

NSE R FOR RU VI ER IKKE SUGRÆ ELI GH ED? RE … SO RTEPMM ER I SP IL

2010

B U P

PÆ DAG OGI KK KKE N B U P L

E KLYN GE LE DE LS KKET LU OG SO MM ER

H O V E D S T A D E N

#3

E FTE RÅR 2010

s. 4

LÆ GG EL AR BE JD SN ED I DR AG ØR s. 10

SE R HVAD ARB EJDE R DU

PÆ D AG O G SK O LE N s. 14 PÅ CH RI STAN

På bupl.dk/pædagogikken kan man let bladre i de ældre udgaver af Pædagogikken og læse artiklerne når det passer én bedst.

ER

PÆ D A G O GDU ME D? B A LLET V ERI EN D EN

s. 6

MED?

PÆ DA GO G I EN BA LLET VE RD EN GENERA LFORSAM LING MED UNDERH OLDNING OG FEST BERETNI NG 2010 PROFFES IONSETI K FOR PÆDAGO

MED SOCIAL INDIGN ATION SOM DRIVKR GER AFT

Flere nye små københavnere Der vil være masser af arbejde for pædagogerne i København i årene fremover. Det viser tal fra Københavns Kommune, der vidner om en eksplosiv stigning i antallet af børn i byen. Den 1. januar boede der 539.542 borgere alene i Københavns Kommune. Det er en stigning på 11.224 personer i forhold til sidste år. Og langt de fleste at disse nye københavnere er børn og unge. Aldersstrukturen blandt københavnerne viser således en markant stigning blandt de 0-2-årige og de 3-6-årige.

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

0 2011

Flere børn de kommende år Også i årene der kommer, kan hovedstadens pædagoger forvente at have nok at se til. En fremskrivning fra Københavns Kommune varsler nemlig en stigning på godt 24 tusinde børn og unge frem mod år 2026, hvor kommunen forventer at der 122.707 0-18-årige i byen.

2012 0 år

2016 1-2 år

3-5 år

2020 6-15 år

2024

2026

16-18 år

København vokser. Der er kommet flere børn i København igennem de forgangne år. Udviklingen ser ikke ud til at stoppe inden for de kommende år – snarere tværtimod. Kilde: Københavns Kommune, Koncernservice.

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

5


TEMA: KREATIVITET

KREATIVITET PÅ Det siger de om kreativitet og pædagogik er dem, de md om v, sso elv, titilil att se os sel s en nd e te v n iv t en e a at e e o te den kre Vi haar of »V d tilil de nd at gå iin t, g ig gt v vi r e t et D . t et. varre børnene v l bø kender sva ål:: Hvad vi mål gs ør sp e s ss as d en m ?« ?« d tilil? nd n e iin ge proces med ørg pør n vvii sp a kan hvad g hv o , f a af e de d e ge a ta b ive op bl ø, nø, ne Ørrn one Lo L err tilil te tte fatt orrrffa og fo og og go ag daag æd pæ p e 12 de sid rn« si børn atiivve bø eat »Krre en »K ge og bo b

»Vi sk »V s al ikkk kke sk skab a e en n sko olle e i bør ørn nehave ne ven, n, men vvii ska me kal un ndersstø tøtte, e,, at b bø ørn nu ud dvvik ikle kle ler e r sig endnu me m re og bliiv ive ver kre eat ativ ive e.« e. JJe esp es sper Just Jensen, LE L EGO G O Ed du ucation, side 17

BUPL sætter spot på kreativitet

”IInsstititu tutiio on nsvver erde d ne enss opg pgaavve er er at grib lyysstt og pr be den præse en nte ere r b bø ørn fo ør f o r d de e t t, , d e fan fa ik k nd ke dtte aan es, ne s, e ede de elllller er som om de ikkke e får år med dh Det e hj je e m err ge m ef en f ra ner a. erel elt e en n aaff sttyyrrk rke ern ne i da dag ag giins og ogs og nstitittu t u gså, ti i on å nåårr vi sn ner snak akke ker kr kreaatiivitet. t.” Chri ris ist stin ne Ant nto ori rin ni, ni ud dd daan ann nne ellseso ord rd dffø føre e r for fo Socialde demok okr kraterne e, si side de 16

vores rede over imponere r e e n r e r r. r »Læ »L tode . Børjdsmeto rbejd a e k s is g g o g pæda oblemer o øse pro lø t a l ti t n a v .. r åde « nene er kreatitive m å p g n ti e undersøg lsen, ist Ols Joan Kvis rden angård der af Fas e l g o g o g rg, side 8 rg pæda rederiiksbe på Fre

BUPL’s kongres har besluttet, at kreativitet er den ene af organisationens to satsninger frem til 2012. Mål for BUPL’s arbejde med kreativitet er, at opnå mere viden om kreativitet, og hvordan kreativitet fremmes og udvikles, at synliggøre og opnå bred politisk og folkelig accept af pædagogernes helt unikke potentiale i forhold til udvikling af børns kreative evner og muligheder, at pædagoger og pædagogfaglige ledere sikres den nødvendige tid og viden til at styrke børns kreativitet.

6

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

»»D Det et er vi vig ig gttig igt gtt,, at de d t, man an fre rem mssttiilller er ved ed h hjæ jælp aff siin ne kr kre kre eaatiive ev evn vne ner, og gså så harr e en n et eti i is s k og og æstte etitisk sk aap ppel pp el tilil aan nd nd dre re res es sa s ns n er og fø føle lels lse errr.« .« Lars La rs Go ollds dsch chmidt, dirre di ekt k ør i Dansskk In nd dus du ustr tri,i, ssiiid de 18


DAGSORDENEN Shane vært på Brox, børnep rogram »Shane met s Verde n« på D R1, siid de 15

»V Ve elllyykk k ett kre eat ativ iv ttæ ænkn æn knin ng h haand ndle ler om om en sæ ærlig rllig ig ind ind n stillilin liin ng g. En En ind ind ndst s iillliling ng till and dre re, titill mate ma erriial alet e og ttiil é én n selv elv, el v, som m er ååb be en n, p paarraat, at, t, flfleksssiibe bel og en ngag ng age erre ett. Ud Ude en n den en er d de e r i g in ge en kre kkrre eaatitivi v te et. t.« t.« Winn in nn niie e Sve v ndse en, n, pæda pæ dag go og på p Skko ott tte eg går årde den i Tårn nby by, sid de e1 11 1

eolekol sko err mere sk ive uttioner blliv i sttitu agin at dag ed at akt med »»I tak et der foret ande der noge er så , d de n e en d ed re e er b forb gen« m ige frem s al måske mere fre det sk es,, og de ge trræng iellsen, e Nie fte Saalltoft a gitt S Mar et, forskerr sitte ersi ive e g Univ boer albo Aaal d.. A phd ph 5 15 e1 s de et,t, si vite kreaatitivvi i kr

Hvviiss fre H emt m id den enss vo v ks ksne ne e ska kall leve leve le v af g go ode de idée id ée é er, r, ska k l de d allerred e e so som m bø børn læ ærre krrea e titivi ivite vitte vi et, t, llyd y er et af yd a tid den e s mant ma anttrra ae ae err. I dett det de tt nummerr af Pæ tte Pæda d go gogiikk kken en g giv ivver er dire rre ektør øren ør r n, fo f rfat atte t re te r n, n pol olittiker ike ik errre en, fo en fors rsske kekere ren, e erh r ve erv r smanden n og og ku ku un nssttn ne ere en si s ne ne bu ud på å, h hvvaad d det et kræ rævve er aaff hov oved edsttad aden aden ens pæ p æda ago gog ge er. r. Laang L gt de de flfle esstte ka kan fifind nd n de p de på å 10 0--15 15 ffor o skkel or ellililge e mååd de err at bru at rug ge e en pap papi pa pirrc cliliips ps påå,, me ps en n de vi virk virk rkel elig elig g kre reat eat a iv ive e k n fo ka forest re est sti tilillle le sig le ig he ellt o op p tilil 200 00 mååd de err, ford ford fo rdii de gør ør op o p me ed d vane an net etæn ænkkn ning. in ng. Såd ådan n ssig iig iger ge err den n en ng gellske sskke prro p offe esssso or og og krre eaattiv ivittet etsek eksp spe errt, Ken en Ro ob bin inso nso on, n, om ett af titidenss hottte e te beg gre reb be er. r. Krea Kr eativitett er ko om mm me et på på den n off offen fffe en nttllige ig ge d daag gssor orde d en som et af ssvvarre en ne på på, å, hv hvad d sam amfu f nd fu det et ska k l le eve e af i fremttiden n, og g i 201 0 0b bllev ev det et også gsså u ud dpe pege pege get so som et aff BU BUP PL Ls to satsn ssn niin ngssom områ områ råde der for fo or de kom omme mend nde e årr. Det nye fo fokus kus pu ku unk nkte terre e err my m ten o om m, att kreat reaattiv re tivit ivviittett ku un titiilk lkkom mm me er de e ffåå el ellle er voks vvo okse kksser er ud af af det det e blå å. K Krrea eattiivit vite vi tet e err der erim imod od n nog oget, og t, ma man ka kan ud udvi v kle kle g ge en nn ne em m en n måållrre ett ttet et ind ndssat sats sa ts i bla and ndtt an ande ande dett da dagiinsstititu dagi tuttiio on ner er og g sko kole ler. r. Det syns nspu ns sp pu unkt nkkt be n beky kymr mrrerr Laarrs Ge mrer ee err Haam mme mersshø høj,j, høj, der ffo der de ors rske ske ker i kreaatitivi ivi v te ets tsp tsp pæ æd daago gog giik på på DP PU U, D U, Da an n-maark m rkss Pæda Pæ æda d gogi go g ogi gisk skke e Un Univ ive errrsi s tte si ets tssk skko olle ve ved Aa Aarh arh rhus hus us Univ Univ Un iver errsi site tet. te t. »»K Kre r ativ attivvititet e er b et blle evvet vet et vig igtitig g i øk øko on no om mis isk fors isk fors fo rsta an nd d. Det ha De hand dle l r om om,, at at man an vili ska kabe be e en ny nyttttig ig arb rbej be ejjd dsss-k af kr aft, og det err en he elt and nden en nm måd åde at åd at tæn nke ke krea reaa-re titivi v te vi t t påå en end nd i den en pæd æ ag a og ogis gis iske ske ke ver ve errd de en n,, hvvo or de dett han ha han nd dle dle l r om at ud udv kl udvi k e si sig so s m menn me m en nn nesskke e,« ssig ig ge err han n. A drre mene An me ene ner, er, at he hen nsyn ns yne ett tiill saam mfu mfu fundett og h he enssyy-ne et til titil me m nn n esske et g go odt dt kan an for o en enes e . De es Dettttte e nu umm merr aaff Pæda Pæ dago gogik giikkkken n sæt ætte tte ter fo ter foku us på p kre reat ativ at ivvittet et.

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

Foto: BUPL/Jeppe Carlsen

»Vi vok sne ska l læ ægge v fæ ængelilig o ghed p orå hylde res fo plads t n og g il at ska iv v e b e på, om uden a det blil v t tænke er pæn t.«

7


TEMA: KREATIVITET

På rejse med

sanseskibet Institutionerne i hovedstadsområdet spiller en afgørende rolle i udviklingen af børns kreativitet. Det gælder også på Fasangårdens integrerede institution på Frederiksberg, hvor pædagogerne har sat det kreative arbejde i system. De har ansat en professionel kunstner til at hjælpe kreativiteten på vej. Tekst: Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dk

»Se, det har jeg selv malet!,« udbryder William, og rækker begejstret sit selvportræt frem. »Næsten uden hjælp.« Hans øjne lyser af stolthed over det færdige resultat. Og over alle de gæster, der kiggede forbi dengang til den store fernisering. Forældre, bedsteforældre og søskende – de var der alle sammen. Sådan har de fleste af børnene det hver gang institutionen holder fernisering, fortæller Janne Eriksen. Hun er pædagog og er dybt engageret i det seneste kreative projekt på Fasangården: Selvportrætterne.

»Børnene er simpelthen så stolte, når de er lykkedes med at færdiggøre et af deres kreative projekter. Så er de ikke til at skyde igennem,« smiler hun, mens hun hjælper Victor og Felicia, der er i færd med at male en sko henholdsvis rød og sort. Snart får skoene også både følehorn og vinger påklistret. De ældste børn i vuggestuegruppen er i dag i gang med at lave insekter ud af de gamle sko. Victor er ved at lave en bille, Felicia en sommerfugl. Insekterne skal bruges i den store kreative skulptur, børnene arbejder på.

Mindst én gang om året deltager alle børn på Fasangården i alderen 2-6 år i et større kreativt projekt. Projektet består i et otte uger langt forløb, hvor børnene inddeles i aldersgrupper og arbejder på tværs af stuerne. Det kreative projekt er altid centreret om et bestemt emne. I år er det »Vores forunderlige sanser« tidligere temaer har bl.a. været »Kroppen« og »Frederiksberg«. Forskellige forløb for børnegrupperne På Fasangården har pædagogerne arbejdet strategisk med kreativitet i en lang årrække. Institutionen, der har til huse i den gamle sygeplejeskole lige ved Frederiksberg Hospital, er som så mange af institutionerne på Frederiksberg, en stor institution. 152 børn rummer den, men det forhindrer dem ikke i at arbejde med

Foto: Janne Eriksen

Kunsten at holde tungen lige i munden. Det kræver dyb koncentration, at lave sit eget selvportræt. Børnene går så meget op i arbejdet, at de gladelig bruger op til flere måneder på projekterne. Her er Alexander opslugt af den kreative proces.

8

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011


Lydskulpturer for de 5-6-årige For den 5-6-årige handler den kreative proces i år om lyd. Nærmere bestemt om lydskulpturer. »Vi udfordrer børnene til at lytte til en lyd med lukkede øjne. Det kan for eksempel være en triangel og en lille melodi, og bagefter snakker vi om, hvilken form og hvilket udtryk lyden har. Til sidst bygger vi sammen en svævende skulptur over melodien, inden vi hører den en gang til, forklarer Janne.« Pædagogerne på Fasangården har i en årrække fået professionel hjælp til arbejdet med kreativitet, hvor det skabende arbejde har været ledet af Dorte Holbek. Hun er billedkunstner og scenograf, og tilknyttet Jytte Abildstrøms Teater, når hun ikke er på Fasangården.

Foto: Janne Eriksen

kreative forløb for mindre børnegrupper. For man kan sagtens være en stor institution og samtidig være lille, understreger Joan Kvist Olsen, der er leder af Fasangården. I øjeblikket er de 2-3-årige i gang med at skabe en gigantisk skulptur med næse, mund, hånd og øre. Et projekt, der giver pædagogerne rig mulighed for at tale om sanserne med børnene, forklarer Janne: »Når vi arbejder med hånden, taler vi om følesansen, når vi arbejder med munden, taler vi om smagssansen, osv. Med de små tager vi én sans af gangen.« For de 4-årige er programmet straks mere avanceret. Her får hver børnegruppe en farve, og så er det ellers om at finde ud af, hvordan man sanser farver. Ikke nogen helt let opgave, medgiver Janne: »For hvad smager gul egentlig af? Hvordan føles rød? Er det en langhåret eller en blød farve og hvilken form passer til grøn? Så arbejder vi på at lave skulpturer over farverne – en ret abstrakt og uhåndgribelig opgave, ikke mindst for os voksne,« mener Janne.

Der er en slående lighed mellem kunstneren selv og selvportrættet. William, Asta, Alexander og Selma med det færdige resultat.

Det er hun hver formiddag, forklarer Joan: »Dorte har været rigtig god til at udvikle nye kreative udtryksformer, og hun forstår virkelig at inspirere børnene i det tredimensionelle værksted.« Også pædagogerne er blevet kreativt udfordret af Dorte Holbek, forklarer Joan. For eksempel da personalet som en del af opstarten til årets kreative projekt blev udfordret til at tegne en følelse: »Der er børn på mange måder langt mere kreative end voksen,« konstaterer hun.

Har eget Remida-rum Udover det kreative tredimensionelle værksted, råder Fasangården også over et yderst velassorteret ReMidarum, som man arbejder på at implementere i hele huset. Her findes et væld af kreative materialer, der er en uvurderlig kilde til de projekter, man kaster sig ud i. Hvad der for andre tilsyneladende er værdiløse ting, gemmer man på Fasangården. Her bliver de forvandlet til smukke og fantasifulde udtryk, der kan støtte læreprocesser, krea- ¨

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

9


TEMA: KREATIVITET

Pædagog Janne Eriksen (th.), leder Joan Kvist Olsen (tv.) og kunstner Dorte Holbek er sammen med resten af kollegaerne på Fasangården fremme i skoene, når det kommer til udvikle og styrke børnenes kreativitet.

tivitet, fantasi og dermed udvikling, forklarer Janne: »Vi arbejder ud fra den overbevisning, at hvis materialerne kan sorteres, kan de med fornuft indgå i vores pædagogiske, kreative arbejde. Det handler ganske enkelt om at komme fra affald til guld,« siger hun. »Derfor indsamler vi vedvarende materialer fra forældre, opbevarer dem i vores ReMida-rum, og bruger dem løbende i den skabende pædagogik sammen med børnene.« Lærerne er glade for kreative børn De færdige kunstprodukter udstilles på Fasangården og bliver brugt som udsmykning resten af året. Til ferniseringerne kommer der altid masser af gæster og positive tilbagemeldinger. Heller ikke på skolerne i lokalområdet, er den kreative indsats passeret ubemærket forbi. Fra lærerne er der masser af anerkendende tilbagemeldinger, forklarer Joan: »Lærerne er imponerede over voVia huskunstnerordningen kan daginstires pædagogiske tutioner søge om midler til at få en kunstner ud arbejdsmetoder. Børnene er vant på institutionen i en længere periode. Ordningen skal til at løse problesikre daginstitutionernes muligheder for at få tilskud til mer, undersøge huskunstnere og kunstnerbesøg, der kan fremme børn ting på kreative og unges møde med kunst og give dem et indblik i promåder, arbejde fessionelle kunstneriske processer. med projekter og på PC, når de komDu kan læse meget mere om huskunstmer fra os. Og skonerordningen på bupl.dk/huslerne siger selv, at de har kunstnerordningen lært en masse af os, blandt

Psssst!

10

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

andet når det kommer til, at man ikke behøver at sidde foran en tavle for at lære og udvikle sig,« forklarer Joan. Ifølge hende er pædagogerne langtfra altid gode nok til at tage æren for alt det, de kan: »Som professionelle skal vi blive bedre til at synliggøre pædagogprofessionens rolle i forhold til omverdenen og samfundet. Vi skal simpelthen have vores budskab ikke mindst om kreativ udvikling af børn og unge ud over rampen. Vi skal vise, hvad vi kan og også huske at fejre, når der er noget, vi er gode til,« slutter hun. <


Se, en bænkebider! ”Vellykket kreativ tænkning handler om en særlig indstilling. En indstilling til de andre, til materialet og til én selv, som er åben, parat, fleksibel og engageret. Uden den er der ingen kreativitet,” mener Winnie Svendsen, der er pædagog på Vuggestuen Skottegården i Tårnby. Tekst og foto: Flussi / Erik Steppat På legepladsen står Oliver og Zander og tjekker deres trillebøre og haveredskaber inden de bevæger sig hen til bedet på den anden side af græsplænen for at grave, luge og lægge frø i jorden. Drengene leger gartnere på egen hånd med afsæt i et fokusgruppeprojekt, som Winnie Svendsen, har gennemført med tre kollegaer og 16 vuggestuebørn. I Skottegården lægger man ikke skjul på, at man uddanner børnene i at tænke kreativit. Vuggestuen lægger stor vægt på fantasilegen og prøver at skabe rammer så børnene får mulighed for at udvikle deres kreative evner hver dag. Især legepladsen, med højt til loftet og mange mulighe-

der et perfekt rum til det, mener de: ”Vi har fokus på udelivet, og har i samarbejde med Naturskolen i Tårnby fået ideer til, hvordan vi kan gøre udelivet spændende for vuggestuebørnene. Det kan for eksempel være at søge efter bænkebidere, insekter og regnorme under træstammer. Udelivet på legepladsen er i det hele taget en integreret del af hverdagen i vuggestuen. Børnene vil gerne ud på legepladsen fra morgenstunden, og det kan ikke gå hurtigt nok,” forklarer Winnie Svendsen. Hun mener, at legen er den aktivitet, som har de største og mest oplagte kreative udviklings- og læringspotentialer. ”Her lærer børnene at tænke kreativt, bruge fantasien, give udtryk for deres følelser, ideer og tanker og lytte til og bygge videre på andres ideer, de lærer at sige til og fra og markere eget standpunkt overfor andre, de lærer at turde give sig i kast med noget nyt, de lærer at løse konflikter og at samarbejde om legens indhold og forløb. Og når legen er stor og dyb, lærer de at opnå og dele stærke følelser af selvforglemmelse, overskridelse, samhørighed og fællesskab,” mener hun. Alle pædagoger og medhjælpere tager sig af alle børn i vuggestuen inde som ude - der er ingen stueinddeling, så børnene kan være lige der, hvor de vil: ”Det er os, de voksne, der følger børnene. En god sommer på legepladsen, hvor alle medarbejdere var sammen om alle børn, gav os ideen til at gå fra stueopdeling til funktionsopdeling af rummene i vuggestuen”, fortæller Merete Liechti, der er leder af institutionen.

De åbne døre, funktionsopdelingen og spisegrupper, der sammensættes efter observationer af børnenes legerelationer om formiddagen, kræver tilrettelæggelse og kommunikation. Opgaverne fordeles på morgenmøder. Projekter udvikles og drøftes i fællesskab inden det givne projekt udformes, der gives feedback undervejs

i projekt og evaluering, når projektet er afsluttet. ”Da fokusgruppen arbejede omkring forårsklargøringen af haven, sørgede kollegerne for, at gruppen fik tid til deres fordybelse i projektet. Men alle børn og kolleger kan følge med i aktiviteterne og drager fordel af projektet,” fortæller Merete Liechti. Oliver og Zander er straks med på at vise Winnie Svendsen og Pædgogikkens udsendte, hvordan man finder bænkebidere eller endda en regnorm under de træstammer, der ligger i haven mellem træerne. ”Se, en bænkebider!” råber Zander. <

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

11


TEMA: KREATIVITET

Nysgerrighed nærer børns kreativitet Forfatteren til bogen »Kreative børn« mener, at det er vigtigt, at pædagoger er åbne og nysgerrige, når de arbejder kreativt med børn. Gode materialer i børnehøjde er også betingelser for, at børnenes kreativitet kan udfolde sig optimalt Tekst: Marianne Jacobsen, hovedstaden@bupl.dk Kreativ påskeuge i børnehaven: Reproducerede påskekyllinger på rad og række på opslagstavlen professionelt guidet af børnehavens ”kreative pædagog” og med hjælp fra den præfabrikerede skabelon. Dette er ikke resultatet af en kreativ proces i Lone Ørnøs ånd. »Ved børnene overhovedet, hvad en påskekylling er?« spørger Lone Ørnø. Mange pædagoger har en forestilling om, at den kreative pædagog er hende, der altid sidder og klippe-klistrer med børnene. Det er hende, som også hvert år hjælper børnene med at skære græskarhoveder ud til Halloween, fortæller hun. For Lone Ørnø er dialogen med barnet omkring den kreative proces afgørende. Her vejleder pædagogen og sætter rammer for kreativiteten uden at være forudindtagende i forhold til det kreative produkts udtryk.

Det nysgerrige barnesyn Lone Ørnø har netop holdt oplæg på en konference arrangeret af forlaget Dafolo, hvor hendes bog »Kreative børn« udkom sidste år. I Børnehaven Bullerby i Roskilde Kommune, hvor hun til daglig er leder, har de valgt at kalde deres tilgang til det kreative arbejde med børn for »nysgerrighedens pædagogik«. På konferencen fortalte Lone Ørnø om det barnesyn, som skaber de bedste vilkår for, at børnene udfolder deres kreativitet: »Det kreative barn er medspiller i den kreative proces og er aktiv i forhold til at skabe sin egen viden,« forklarer Lone Ørnø. Hun mener, at det er vigtigt at gå i dialog med børnene, samtidigt med at den voksne også vejleder: »Vi har ofte en tendens til at se os selv, som dem, der kender svaret. Det er vigtigt, at gå ind til den kreative proces med en masse spørgsmål: Hvad vil børnene blive optagede af,

Lone Ørnø er forfatter til bogen »Kreative børn«. Hun er uddannet pædagog i 2000. Siden da har hun arbejdet i forskellige institutioner som både stuepædagog, atelierpædagog og souschef. Lone Ørnø er i dag pædagogisk leder i ”Bullerby” i Roskilde Kommune.

12

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

og hvad kan vi spørge ind til?,« siger Lone Ørnø. »Vi skal stille flere spørgsmål, end vi giver svar, samtidigt med, at vi selvfølgelig sætter nogle enkle rammer og vejleder børnene undervejs,« pointerer hun. » Den voksnes rolle er at være åben og nysgerrig. Vi skal være til stede og have tiltro til børnenes tilgang til materialerne,« understreger hun. Dialogen med børnene kan for eksempel være at tale om påsken, når børnene klipper påskekyllinger. Og her kan børnene selv være med til at opsøge viden: »Vi skal inddrage børnene, så de selv lærer at skabe viden ved at lade dem søge information på nettet eller i bøger,« fortæller Lone Ørnø. Begrebet kreativitet I bogen ”Kreative børn” præciserer Lone Ørnø begrebet kreativitet: Et kreativt projekt er en proces, hvor impulsen eller ideen til projektet ofte er skabt af den voksne, men grebet ud fra børnenes ideer og interesser, og hvor børnenes måde at udføre ideen på er det nytænkende og kreative. Hun fastslår, at kopiaktiviteter kan være gode til for eksempel træning af finmotorikken, men at de ikke må forveksles med kreative processer, da formålet netop er at lave figuren, præcis som opfinderen af skabelonen eller tegningen har tiltænkt den.


»Nysgerrighedens pædagogik« og kreativiteten tager ifølge Lone Ørnø afsæt i det, man kalder den »divergente tænkning« og er samtidig stærkt inspireret af pædagogikken fra Reggio Emilia i Italien. I den divergente tænkning prikker de voksne til børnenes fantasi ved at være indlevende og legende i rollen som inspirator og vejleder. Der opfordres til at være nysgerrige og bruge anderledes indgangsvinkler til tingene. Hvor man i den divergente tænkning lader børnenes kreativitet blomstre, tilsigter den konvergente tænkning derimod et særligt mål. Den konvergente tænkning vil man opleve især i skolen, hvor man arbejder med pensum og fastlagte mål. Ifølge Lone Ørnø er der mange daginstitutioner, der stadig arbejder meget konvergent, da vi jo også har vores læreplaner at følge. Den ”»kreative« proces bliver ofte noget, der tager udgangspunkt i en skabelon og har en klar målsætning, som de voksne definerer. Funktionel tænkning »I en voksenverden skal tingene ofte have en funktion,« forklarer Lone Ørnø. På den måde bliver de voksne ofte for styrende og trækker deres egne definitioner ned over hovedet på børnene. Lone Ørnø illustrer tænkningen ved at drage et eksempel med lerarbejde frem: »Man kan sammenligne det med, når man arbejder med ler med børnene i institutionen. Når man kun tænker konvergent sammen med børnene, laver de en vase, som pædagogen viser, hvordan skal se ud. Barnet lærer at rulle pølser og resultatet er, at alle vaserne er ens,« forklarer hun. Lone Ørnø understreger dog, at vi trods alt er nået et stykke vej i forhold til tidligere tiders barnesyn: »Tidligere så man barnet som en skulptur, der skulle formes af de voks-

Foto: BUPL/Jeppe Carlsen

Vi forhindrer børnene

ne. Man kan sammenligne det med at gøre bordet klar til at lave ler, hvorefter den voksne så presser barnets hånd ned i leret,« fortæller hun. At vejlede frem for at diktere På Dafolos konference fremviste Lone Ørnø en film fra ”Bullerby”, hvor de arbejdede med et lerprojekt med vuggestuens halvanden til to-årige: »Jeg spurgte folk, hvor lang tid de troede, vuggestuebørnene legede med leret. De fleste gættede på et kvarter, men det lykkedes os faktisk at sidde med det i en time og 15 minutter,« siger Lone Ørnø. Hun forklarer succesen med, at de arbejdede med leret på børnenes præmisser. De voksne var nysgerrige, supplerede og gentog i samarbejdet med børnene. »Den største udfordring ligger i at have dem med. At vejlede uden at diktere. Hvis de voksne hele tiden

Et kreativt projekt er en proces, hvor impulsen eller ideen til projektet skabes af den voksne, men grebet ud fra børnenes ideer og interesser, og hvor børnenes måde at udføre ideen på er det nytænkende og kreative.

dikterer, mister børnene koncentrationen og hopper ud af fordybelsen,« lyder det fra Lone Ørnø. Åbne materialer i børnehøjde Lone Ørnøs bog indeholder 40 kreative projektforløb for børn i alderen to til ti år. Udover de mange flotte billeder rummer bogen en illustreret anvisning af basismaterialer, som er anvendt i projekterne. Hvert projekt er beskrevet ud fra overskrifterne: antal børn/aldersgruppe, materialer/ indkøb, planlægning/forberedelse og processen/pædagogens rolle. Bogen introducerer en bred vifte af kreative aktiviteter inden for maling, ¨

Mange pædagoger har en forestilling om, at den kreative pædagog er hende, der altid sidder og klippe-klistrer med børnene. PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

13


TEMA: KREATIVITET

tegning, skulpturelle aktiviteter samt projekter i forlængelse af traditioner såsom jul og fastelavn. Desuden indeholder den ideer til at arbejde kreativt med sund mad samt et »ridderprojekt«, der strækker sig over længere tid. Bogen giver også inspiration til, hvordan man bedst muligt optimerer børnemiljøet, så der bliver rum til kreativiteten og forslag til, hvordan man kan udstille børnenes værker. »Mange pædagoger tør ikke rigtigt gå i gang med det kreative. Jeg har skrevet bogen for at inspirere eller bare give et kærligt skub til de pædagoger, der gerne vil arbejde kreativt, men som mangler ideer og samtidigt har brug for konkret vejledning om materialetilgangen,« fortæller Lone Ørnø. Åbne materialer I modsætning til traditionelle hob-

bymaterialer, som ofte indeholder en fast ide om, hvad det kreative produkt udmønter sig i, forslår Lone Ørnø at anvende åbne materialer. »Materialer skal være åbne på den måde, at de kan kombineres. Vi vægter kvaliteten samtidigt med, at vi også anvender genbrug og ting fra naturen,« fortæller hun. Hun fastslår desuden, at det er vigtigt, at pædagogerne gør sig nogle overvejelser om lokalernes indretning: »Man behøver ikke nødvendigvis at have et atelier, men materialerne skal gerne være i børnehøjde og give mulighed for at eksperimentere.« Lone Ørnø ved godt, at det kan være svært at starte et projekt op på et højt niveau: »Nogle gange handler det også bare om, at have materialerne i hænderne,« siger hun.

Få støtte til udviklingsprojekter om kreativitet og forebyggelse i din institution I 2010 blev det besluttet at nedlægge SL & BUPL’s udviklings- og forskningsfond. Men det betyder ikke, at BUPL er holdt op med at støtte mindre lokale udviklingsprojekter. Tværtimod har BUPL valgt at øge mulighederne for, at pædagoger og ledere kan skabe udvikling i institutionerne ud fra deres egne pædagogiske ideer. Der er nemlig oprettet en udviklingspulje, der har til formål, at støtte udviklingsprojekter i pædagogiske institutioner for herved at bidrage til styrkelse af pædagogprofessionen og arbejdet med børn og unge i praksis. Udviklingsprojekterne skal i 2011 og 2012 ligge indenfor BUPL’s satsningsområder: Kreativitet og Forebyggelse. Det er alene BUPL’s medlemmer – pædagoger og ledere – der kan søge midler i puljen, og projektet skal forankres med en kontaktperson i den lokale fagforening. Så hvis I på jeres institution har en god idé til et udviklingsprojekt om kreativitet eller forebyggelse, så henvend dig til professionsfaglig medarbejder Gunn Brejnholdt Falck gbf@bupl.dk / 35 46 57 59 – så hjælper vi i BUPL Hovedstaden med ansøgning og evt. andre opgaver i forbindelse med projektet. Se mere om udviklingspuljen, ansøgningsfrister etc. på bupl.dk Æ pædagogik Æ udvikling og forskning

14

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

Uddrag af forordet til »Kreative børn«: Den mest simple aktivitet kan blive spændende og kreativ, hvis man er indlevende og legende i rollen som inspirator og vejleder. Jeg håber, at jeg gennem bogen kan vise, hvor meget det kan give en institution, en SFO eller en børnehaveklasse, hvis børn og pædagoger kaster sig ud i de kreative aktiviteter sammen. Jeg ønsker at kunne inspirere til en lille kædereaktion af nysgerrighed og eksperimenteren, af flere lokaler, der bliver fyldt med farver, og af endnu flere glade og tilfredse børn, pædagoger og forældre.

I Børnehuset Bullerby tager de sig én gang om ugen tid til at drøfte projekternes forløb. Lone Ørnø mener også, at det er vigtigt, at personalet gør sig nogle overvejelser om, hvordan de indretter deres rum, så det er plads til at slippe fantasien løs: »Det er vigtigt at tale om, hvad lokalerne egentlig siger om jeres kreativitet. På hvilke niveauer I har mulighed for at være kreative, og hvordan det hænger sammen med de mål, I ellers har i jeres institution,« foreslår hun. Og så er lækre materialer bare sjovere at arbejde med: »Det er bare så meget federe og mere givende at arbejde kreativt, når man har nogle kvalitetsmaterialer til rådighed. Heller få fedtfarver end et helt lager af dårlige farveblyanter, «slutter Lone Ørnø. <


Foto: DR Ramasjang/Agnete Schlichtkrull

vil blive hurtigt voksne, og derfor er det de voksnes pligt at få børn til at holde fast i legen så længe som muligt. Jeg tror, man kan inspirere ved at fortælle historier, for ting bliver altid sjovere, når man skaber et univers. Når det, man tegner eller bygger, omdannes til en figur, i et hus, i en by, på en planet, i et univers, der for eksempel lever i næsen på et kæmpe monster!«

KUNSTNEREN NAVN: Shane Brox JOB: Designer, børnebogsforfatter og vært i børneprogrammet ”Shanes verden” på DR1 Hvad er kreativitet? »Det er at være tro mod sig selv og derfor lig med frihed og liv. En kreativ tilstand er åben, nysgerrig, legende, ude af kontekst, generøs og giver plads til det anderledes. Kreativitet er både hårdt arbejde og pludselig inspiration, hvor man bruger sin fantasi. Det er den mest dyrebare evne, vi har. Den giver liv, mening og formål med alt.« Hvad kan kreativitet bruges til? »Alt det vi ved, ligger lagret i vores hjerne, og fantasien er den fantastiske kraft, der forvandler informationer til stærke egenskaber og gode ideer. Børn har en fantastisk evne til at kigge på ting fra en anden vinkel og udtrykke den enkle sandhed, som voksne nogle gange mister. Børn leger og lærer, bliver glade, føler frihed. De bliver stimulerede, og hvis det tages alvorligt, så tror jeg, kreativitet kan være med til at styrke børn til at blive bedre og klogere mennesker.« Hvordan inspirerer man børn til at være kreative? »Først og fremmest ved at skabe frirum, hvor de har mod til at tro på sig selv og lytte til deres instinkt. Vi voksne skal lægge vores forfængelighed på hylden og give plads til at skabe uden at tænke på, om det bliver pænt. Byg for eksempel af genbrugsmaterialer og skrald, for det slipper fantasien løs. Sidder du med dyrt indkøbte materialer og høje forventninger, kan du blive bange for at begå fejl, og kreativitet dør ofte i angst og frygt for at mislykkes. Hvis du derimod tør tage chancen og acceptere tanken om, at det kan mislykkes, så sker det næsten aldrig - tværtimod så fødes der ofte andre ideer og muligheder, som man ikke havde tænkt på fra starten.« Hvad kan pædagoger gøre for at skabe kreativitet? »Jeg ser 8-9 årige, der ikke ’leger’ mere, fordi de ikke bliver opfordret og inspireret til det. Børn tror, at de gerne

Hvad kræver det af voksne at kunne skabe rammer for kreativitet? »At vi har kontakt med vores indre legebarn! Det er sjovt at udtrykke sig kreativt, men det skal samtidig tages dødsens alvorligt, for når vi leger, lukker vi op for sider af os selv, som er af stor værdi - vi lytter til vores instinkter, tænker ukonventionelt og er impulsive. Og så skal man ikke være bange for at lade børn kede sig, for ud af kedsomhed kommer kreativitet. Og så er det meget vigtigt, at hverken børn eller voksne giver op, men forstår, at ens kreativitet og fantasi bliver bedre og bedre i takt med, at man gør sig umage og øver sig.«

FORSKEREN NAVN: Margit Saltofte Nielsen JOB: antropolog, adjunkt på Aalborg Universitet og har skrevet ph.d-afhandlingen »Kreativitet i klasserum og mellemrum« Hvad er kreativitet? »Det er, når der sker noget nyt og overraskende, som har værdi og kan anerkendes af andre, fordi det wikke virker for overskridende. Kreativitet er en proces, der skabes hele tiden, og som i høj grad afhænger af det sociale miljø, hvor børn kan være sammen med andre med samme interesser, fordybe sig og få respons. Kreativitet handler blandt andet om at dele et materiale, hvor man improviserer og følger op på, hvad andre gør eller siger.« Hvordan ser kreativitet ud i din forskning? »Jeg har undersøgt kreativitet i skolen, men det kan godt overføres til daginstitutioner. Jeg skelner mellem kreativi- ¨

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

15


tet i klasserummet, hvor kreativitet er institutionaliseret og typisk foregår i bestemte lokaler med en voksen som en kyndig læremester, der sætter aktiviteter i gang, som børn skal lære noget bestemt af. Og så er der mellemrums-kreativitet, der sker blandt børn, og som voksne ofte har svært ved at få øje på, fordi det ser ud som om, der ikke sker noget eller, at børnene laver ballade. Det kan imidlertid være udtryk for en form for fordybelse, en slags frikvarter med plads til associationer, fordi man ikke skal noget bestemt.« Kan du give et eksempel på mellemrums-kreativitet? »Jeg besøgte en skole med store fællesområder, hvor der ofte sad drenge fra 9. klasse i nogle sofaer. De snakkede om og improviserede ud fra standup, reklamer og den slags. En dag havde 8. klasse set filmen ”Dead Man Walking” i en engelsktime. Den handler om dødsgangen i et amerikansk fængsel, og eleverne skulle analysere filmen i grupper, men en af drengene ville hellere snakke med de store drenge i fællesrummet. Han fik flere gange skæld ud af læreren, og til sidst overgav han sig og gik over til sin gruppe med bøjet hoved og slæbende skridt akkurat som hovedpersonen i filmen. Da han passerer dem fra 9. klasse, siger han ”Dead Mad Walking!” Læreren så det som modstand, men i virkeligheden dramatiserede drengen jo filmen og viste, at han havde forstået dens budskab. Det er bare en form for viden, som er mere kunstnerisk eller kreativ.« Hvordan kan pædagoger få øje på kreativitet? »Ved indimellem udelukkende at observere børnene med oprigtig interesse uden at bedømme og bede dem begrunde, hvorfor de gør noget. Man skal mest bare kigge, være til stede og lade dem være i fred - ikke sige ”Hov, I skal rydde op, for nu leger I ikke med det mere”, for så ser man ikke, om legetøjet måske stadig har betydning for børnene. Det handler også om at anerkende den gode idé, også når den ikke passer ind. Sige om en bemærkning, ”Det var rigtig sjovt, men nu skal vi sætte os ved bordet.” Den slags er der allerede meget af i pædagogfaget, så man skal ikke gøre noget helt nyt, men man skal følge barnets spor og associationer. I takt med at daginstitutioner bliver mere skole-forberedende, så er der noget andet der fortrænges, og det skal måske mere frem igen.« Hvorfor er kreativitet vigtig? »Kreativitet indebærer fordybelse, og hvis man oplever det i sin barndom, så har man erfaringer, man kan huske tilbage på og opsøge igen. At kunne fordybe sig får man brug for senere for at kunne få kundskaber inden for andre områder. Man kan ikke på forhånd vide, hvad fordybelse ender med, og det har en inkubationstid, så det man lærer og oplever noget om nu, skal måske lagre sig i en periode, før det giver mening.«

16

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

POLITIKEREN NAVN: Christine Antorini JOB: Folketingsmedlem for Socialdemokraterne, bl.a. uddannelsesordfører Hvad er kreativitet? »Det er at kunne sætte to kendte ting sammen på en anderledes måde. Evnen til at tænke nyt eller vende ting på hovedet. I dag ved vi, at meget kreativ adfærd er dybt forankret i faglighed, så det er ikke bare noget diffust, der kommer til en - for eksempel har musikerne i de rigtig store bands ofte en konservatorieuddannelse bag sig. Man kan simpelthen øve sig på og arbejde sig til kreativitet - det er da et meget opløftende budskab!« Hvilken betydning har kreativitet for samfundet? »Det spiller en altafgørende rolle. I Danmark er vi fremragende til at udvikle børns evne til at turde tænke selvstændigt og tænke nye ting på nye måder, men der har været en tendens i den pædagogiske tænkning til at tro, at børn bare skulle sættes fri, så kom der noget nyt ud af det. Det er ikke rigtigt, ligesom det ikke er nok at styrke de såkaldt kreative fag som musik, sløjd og billedkunst, der er en faglighed, som handler om form, materialer og farver, men det gør ikke i sig selv, at vi kommer til at tænke kreativt.« Hvilken rolle har daginstitutioner i forhold til at udvikle kreativitet? »Børn er som udgangspunkt nysgerrige over for livet og kan lege den samme leg igen og igen, selvom de bliver slået omkuld. Institutionsverdenens opgave er at gribe den lyst og præsentere børn for det, de ikke anede fandtes, eller som de ikke får med hjemmefra. Det er generelt en af styrkerne i daginstitutioner og også, når vi snakker kreativitet.« Så hvad er pædagogernes konkrete opgave? »De voksne skal motivere børn til at blive dygtige. Vi kender alle sammen det med, at vi ikke selv kan se grunden

Foto: Lars Svankjær

TEMA: KREATIVITET


til noget, før vi pludselig har knækket nødden. Det kan da være træls at lære tysk grammatik, men det er nødvendigt, hvis man skal kunne bruge sproget kreativt, og det kan også være besværligt, at sløjdlæreren bliver ved med at snakke om rette vinkler. Men for mit eget vedkommende gjorde det også, at bordskåneren blev så flot, at jeg fik idéen til også at turde prøve kræfter med andre ting! Den opgave er lærernes, men pædagogerne er med til at gøre forarbejdet. De skal kunne gribe små børns lyst til at lære for eksempel via sanserne, så børnene senere kan flytte den lærdom over i reflekteret tænkning i skolen.«

Hvorfor er kreativitet vigtig? »Jeg har selv to drenge på 10 og 8 år, som sikkert først kommer ud på arbejdsmarkedet engang i 2028 eller 2030. Til den tid aner vi ikke, hvilke problemstillinger de skal løse, og hvilken faglig viden de får brug for, så det handler om at forberede dem på det ukendte. Kreativitet bliver en altafgørende kompetence i et videnssamfund, hvor vi nok ikke skal leve af at trykke huller i en metalplade, for den slags arbejde er outsourcet til udlandet. Vi skal i stedet sørge for, at vores børn ikke får berøringsangst for det ukendte, men tør undersøge deres omverden.«

Hvad kræver det af pædagogerne? »Det er klart, at opgaven med kreativitet er sværere, når man har ansvar for rigtig mange børn i institutionerne og skal bruge tid på helt basale funktioner. Derfor er vi også optaget af, at der er veluddannede medarbejdere, fordi fagene på seminariet afspejler det, pædagoger skal give videre til børnene. Jeg tror i det hele taget, det er vigtigt at arbejde med begrebet kreativitet, fordi vi opfatter det så forskelligt og ofte glemmer, at det både handler om at styrke konkrete fag, men også om at tænke på tværs i alle discipliner.«

Hvad kan pædagoger gøre for at udvikle børns kreativitet? »Vi skal ikke skabe en skole i børnehaven, men vi skal understøtte, at børn udvikler sig endnu mere til at blive kreative. Pædagoger kan for eksempel iscenesætte situationer, så børn får mulighed for at opbygge evnen til at være kreative, udforske og løse problemer. Det handler i høj grad om at motivere børnene ved ikke altid at give dem svar på deres spørgsmål, men lade dem selv finde løsningerne. Det skaber selvtillid.«

ERHVERVSMANDEN NAVN: Jesper Just Jensen JOB: ansvarlig for den yngste målgruppe i Lego Education, der udvikler læringsmaterialer til daginstitutioner og skoler Hvad er kreativitet? »Man har haft en tendens til at tænke kreativitet som noget med maling eller at klippe papir og flette hjerter. Vi anskuer kreativitet som evnen til at skabe nye ideer og løsninger på problemer, og det kræver ingredienser som samarbejdsevne, at man kan kommunikere, tænke abstrakt og kritisk og stille de rigtige spørgsmål til, hvilket problem man faktisk står overfor.«

Hvilken rolle spiller leg for kreativitet? »Børn lærer, når de er motiverede for det, og det er blandt andet gennem leg. Leg kan få børn til at glemme tid og sted, så de kommer i det, man kalder flow, og når børn er i flow, så lærer de mest. Det er den leg, vi gerne vil bygge ind i læreprocesser og skabe rammerne for, at børnene lærer det, vi gerne vil have dem til at lære noget om.« Hvordan udvikler I kreativitet via Lego? »Vi har for eksempel flere opgaver om emnet ’Dyreparken’, hvor børn gennem historiefortælling introduceres til giraffen Gitte, der har frygtelig ondt i halsen. Børnene snakker om, hvad man kan gøre, og dyrlægen tilkaldes for at pensle giraffens hals. Børnene identificerer problemet omkring den høje giraf og den lille dyrlæge, og bygger med duploeller legoklodser en løsning, hvor dyrlægen let og sikkert kommer i niveau med giraffen for at kunne pensle, uden at den bliver bange og stikker af. Aktiviteterne tager udgangspunkt i børnenes aktuelle udviklingsstadie og gør dem i stand til at udforske, undersøge, designe og foreslå brugbare og kreative løsninger, der giver mening for dem og samtidig udvikler deres begrebsapparat, sproglige kompetencer og forståelse for omverdenen.«

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

17


TEMA: KREATIVITET

Tænk og skab nyt, som betyder noget Hvis danske virksomheder skal følge trop i den globale konkurrence, er de nødt til at tænke kreativt. Det vurderer direktøren for Dansk Industri Lars Goldschmidt. For ham er det vigtigt, at det kreative output har værdi for andre, og at man gør sig umage Tekst: Marianne Jacobsen, hovedstaden@bupl.dk »Min datter kom engang hjem fra sløjdundervisning i skolen med et stykke træ i brændejern og spurgte, om jeg syntes, det var pænt. Det svarede jeg nej til,« fortæller Lars Goldschmidt, der er direktør i Dansk Industri (DI). For ham handler kreativitet om at være nytænkende i forhold til at skabe noget, der betyder noget for andre. Derfor skal der også herske nogle kvalitetsnormer. »Alting er ikke lige godt. Kreativitet handler også om at skabe noget, som har en skønhedsværdi,« pointerer DI’s direktør. Fokus på andres oplevelse »Der ligger en vigtig dannelsesproces i at lære, hvad der betyder noget for andre mennesker. Hvad det er, andre mennesker tillægger en værdi,« fastslår Lars Goldschmidt. Han forklarer, at der er sket en radikal ændring i vores dannelseshistorie, hvor det ikke længere er nok at plagiere eller gentage. »Vi efterspørger unge, som er opmærksomme på at skabe noget anderledes og som har fokus på andres oplevelser. Det er vigtigt at være bevidst om, at der altså er en anden part uden for mig, som er vigtig,« understreger Lars Goldschmidt. Som topleder i en organisation som Dansk Industri, der arbejder for at for-

18

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

bedre danske virksomheders konkurrence og vilkår, har Lars Goldschmidt erhvervslivets briller på, når han taler kreativitet. Derfor kommer kreativitet også til at handle om mere end for eksempel fornøjelsen i selve processen eller udbyttet af et eventuelt samarbejde undervejs. Det kreative arbejde skal udmønte sig i noget, som andre sætter pris på og har glæde af. »Når en ingeniør skaber et produkt er det vigtigt i kraft af, at det betyder noget for andre i en social kontekst,« uddyber han. Sidste år fremlagde Lars Goldschmidt sine erfaringer med den kunstneriske tænknings betydning for erhvervslivet på en Christiansborgkonference. Her påpegede han, at Danmark i fremtiden skal leve af at omsætte viden til nye produkter og services for at møde de globale udfordringer. Forandring er nøgleordet. »Kunderne har fået nye præferencer og et større fokus på pris. De kendte løsninger findes hurtigt billigere et andet sted. Danske virksomheder skal løse nye problemer på en ny måde med kort varighed. Det kræver et element af kreativitet at møde disse udfordringer« siger Lars Goldschmidt. Han understreger samtidig, at det er vigtigt, at man gør sig umage: »Det, der ikke er værd at gøre sig umage med, er formentlig ikke værd

at beskæftige sig med overhovedet,« siger han. Opprioriter kreativitet Med direktør Lars Goldschmidt i spidsen driver Dansk Industri ”Vores skole” i samarbejde med Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening. Projektet skal sætte præg på debatten om fremtidens folkeskole. Her spiller kreativiteten en stor rolle. Børnene skal lære at tænke kreativt i forhold til at finde frem til nye løsninger. Og ifølge Lars Goldschmidt er det afgørende at drage nye hensyn og problemstillinger ind i den kreative proces: »Jeg mener, at det er vigtigt, at det, man fremstiller ved hjælp af sine kreative evner, også har en etisk og æstetisk appel til andres sanser og følelser. Noget, der rækker ud over det rent rationelle,« siger han. Lars Goldschmidt mener ikke, at kreativiteten kan fastlåses til for eksempel de musikalske og kunstneriske fag. »Det er noget sludder. Alle fag rummer muligheden for at være kreativ – også naturvidenskab. Det drejer sig om at lære at være skabende og undersøgende i sin tilgang til faget,« lyder det fra DI’s direktør. Alligevel fremhæver han, at billedkunst indeholder noget særligt i forhold til at styrke kreativiteten. Han


Jeg mener, at det er vigtigt, at det, man fremstiller ved hjælp af sine kreative evner, også har en etisk og æstetisk appel til andres sanser og følelser, siger direktør for Dansk Industri, Lars Goldschmidt.

mener, at nedskæringer i det kreative er en katastrofe, da virksomhederne har brug for medarbejdere med kreative kompetencer: »Vi er bedst rustet til at sikre Danmarks fremtid, hvis vi har fokus på de kreative fag,« siger Lars Goldschmidt. Engagerede pædagoger Pædagoger og lærere skal være kvalificerede og brænde for deres fag, hvis børnenes kreative potentialer skal indfries. »De skal med deres personlige praksis og vilje til at forstå verden uden for dem selv engagere børne-

ne,« understreger Lars Goldschmidt. For ham er det kombinationen af det håndværksmæssige og det kreative, som rummer potentialet til at skabe noget, som er eftertragtet: »Det handler også om håndværk. Da jeg allerede i en alder af syv arbej-

dede på et møbelsnedkerværksted, blev der stillet nogle krav til kvaliteten af udformningen af mit arbejde. Uden evnen til at skabe det sublime og fremragende skaber du ikke vedkommende kunst,« understreger den kreative direktør. <

Kreativitet er guld værd for virksomhederne Børns læring, udvikling og kreativitet i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, SFO’er og klubber kan være guld værd for de danske virksomheder. Innovative medarbejdere kan nemlig hurtigt blive til et stort plus på virksomhedernes bundlinje. Det er konklusionen, hvis man spørger erhvervslederne på de større danske virksomheder. I en ny rundspørge som analyseinstituttet Epinion har foretaget for BUPL, giver hele 87 procent af virksomhedslederne udtryk for, at børns læring og udvikling i institutionerne i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad kan være med til at skabe mere innovative medarbejdere i fremtiden. Kun 2 procent af erhvervslederne mener slet ikke, at læring og udvikling i de danske dag- og fritidsinstitutioner har betydning for medarbejdernes fremcse tidige innovationsevne. <

Kan børns læring og udvikling i børnehaver m.v. være med til at skabe mere innovative medarbejdere i fremtiden?

1% 2% 10%

18% I meget høj grad I høj grad I nogen grad

17%

I lille grad Slet ikke Ved ikke

52%

Meningsmålingen er foretaget blandt 98 erhvervsledere i større danske virksomheder med mere end 100 medarbejdere. Kilde: Analyseinstituttet Epinion for BUPL

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

19


HVAD ARBEJDER DU MED?

»Hellere et hul i hovedet end et hul i udviklingen« En vuggestue uden legetøj? Ja, det kan faktisk godt lade sig gøre. I hvert fald i Mini Ajax. Her har man nemlig først og fremmest fokus på idræt, leg og bevægelse. Det fortæller Caroline Sennek og Ulla Persson, pædagoger på Danmarks første idrætsvuggestue. Tekst: Gunn Brejnholdt Falck og Christian Sophus Ehlers, hovedstaden@bupl.dk

PIONERER. Ingen af dem havde prøvet det før, men medarbejderne sprang alligevel ud på det dybe, og alle kunne heldigvis svømme. Fordi idrætsvuggestuen Mini Ajax er den første af sin slags herhjemme, og alle ansatte derfor var nye, vidste ingen i landet, hvordan man bærer sig af med at udvikle en idrætsvuggestue, helt fra bunden: »Vi startede ud fra et ønske om at skabe og udvikle en institution, hvor energien i huset er stor, hvor børn og medarbejdere trives og udvikler sig, og hvor medarbejderne arbejder på et højt fagligt niveau,« siger Caroline Sennek, der ud over at være pædagog også udfylder rollen som souschef, hun fortsætter: »Derfor valgte vi at tvinge os selv til at tænke anderledes, reflektere over og bevidst vælge, hvad vi ville fylde ind i huset og hvilke spilleregler, vi ville følge. Den røde tråd i processen har været og er fortsat barnet i bevægelse, at se tingene i det perspektiv, og at feks. vores inventar og legeredskaber har flere anvendelsesmuligheder. Men vi er fortsat i en udviklingsproces, som er både spændende, udfordrende og berigende,« forklarer hun.

20

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

Pædagogisk idræt Fagligt arbejder man på Mini Ajax med et pædagogisk udgangspunkt i Berit Baes teori om den anerkendende relation mellem barn og voksen. Ved den anerkendende relation forstås, at pædagogen er opmærksom på, hvad det er barnet siger, både mundtligt, med sin mimik og med sin krop, og at pædagogen i sit svar anerkender, hvad barnet giver udtryk for. Herudover gennemsyrer pædagogisk idræt alt, hvad man gør på Mini Ajax, forklarer Ulla Persson. »Vi arbejder systematisk med de pædagogiske aktiviteter ud fra begreberne idræt, leg og bevægelse, både i strukturerede og ustrukturerede forløb. Aktiviteterne er tilrettelagt med fokus på barnets udvikling af det fysiske, psykiske, sociale eller det kognitive område, og ved alle aktiviteter skal der altid være en pædagogisk bagdør, så alle børn kan være med eller trække sig, uden at barnet bliver udstillet eller ekskluderet fra fællesskabet,« siger hun. For at styrke fagligheden i arbejdet har pædagogerne gennemgået et teoretisk og praktisk opkvalifiseringsforløb i forhold til læring og forståelse af pædagogisk idræt. Det er sket i

samarbejde med Peter Sabroe Seminariet og Dansk Idræts Forbund, og skal give medarbejderne et nuanceret og reflekteret syn på barnet i bevægelse. Vuggestue uden legetøj I Mini Ajax insisterer de på at vide, hvad der er målet med de legeting, de har. Derfor valgte vuggestuen til at starte med at slå dørene op helt uden noget traditionelt legetøj. Legetøjet ville nemlig hæmme pædagogerne i udviklingen af idrætsvuggestuen og bremse det pædagogiske fokus på barnet i bevægelse, mente man. Holdningen var, at legetøjet også fysisk ville optage for meget plads. I stedet har man valgt at indrette institutionen med idrætsredskaber, der indbyder til fysisk udfoldelse og kropslige udfordringer. Det store lyse fællesrum er dækket af gymnastikmåtter og etableret med skinner i loftet til klatrenet, sansegynger, bomme etc. Store farvestrålende skumgummiredskaber i forskellige former bruges til udfordrende forhindringsbaner, der kan forceres hoppende, kravlende og rullende. Kun fantasien sætter grænser og børnene kan selv omskabe rummet ved at flytte rundt


Hvad arbejder du med

?

Pædagogikken be søger i hver udgave en af hoveds tadens pædagoger, for at undersø ge mangfoldigheden i det pæda gogiske arbejde.

»Hvis vi pædagoger gør alting for børnene, fratager vi dem muligheden for udvikling og for hurtigere at blive selvhjulpne,« mener Carroline Sennek og Ulla Persson, der er pædagoger hos Mini Ajax, en idrætsvuggestue i Enghave i København.

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

21


HVAD ARBEJDER DU MED?

I Mini Ajax lægger pædagogerne Caroline og Ulla ikke skjul på, at man træner med børnene. Særligt labyrintsansen, taktilsansen og muskelsansen stimuleres målrettet.

Det er vigtigt , at barnet ved, hvor dets hoved befinder sig. Hovedets bevægelser er ledende for kroppens bevægelser og gør, at barnet kan stå oprejst og holde balancen på tingene og herved udfordre sine egne grænser – det er således ikke kun børnene, der er i bevægelse, men også hele huset. De multifunktionelle legeredskaber, hvor børnene selv er med til at definere brugen, er ifølge Caroline med til at udvikle kreative børn, der har mod på at udfordre den verden, de er en del af og tænke i nye og anderledes løsninger. Den udendørs naturlegeplads er også indrettet med små og store bakker og stendiger, der kan kravles og trilles og løbes på, træstubbe i forskellige højder, en gammel væltet træstamme til at klatre på, en stor kro-

22

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

kodille af træ og en labyrint af buske, hvor man næsten kan blive helt væk – i hvert fald, hvis man kun er lidt over en halv meter høj. Siden opstarten af Mini Ajax har de alligevel besluttet at købe en lille smule traditionelt legetøj, men kun legetøj, der har et klart pædagogisk sigte. Og det vil ikke stå fremme til fri afbenyttelse for børnene, men kun blive brugt i strukturerede, voksenstyrede aktiviteter, forklarer de to pædagoger samstemmende: »Uden legetøj udfordres børnenes fantasi, og det kræver mere nærvær af medarbejderne, når børnene ikke kan parkeres med legetøj. I andre dagin-

stitutioner er der ofte hylder fulde af legetøj. Når man så fjerner meget af det, som vi har valgt, så presser det os til at tænke anderledes og hele tiden udvikle pædagogikken,« mener hun. »Det er ud fra filosofien og tankegangen at skabe rum til mere, og når der ikke er legetøj, skabes der andre muligheder for leg og udvikling, og fantasien bliver udfordret for os alle.« De tre primærsanser I Mini Ajax kalder de det helt bevist for træning, når de målrettet forsøger at styrke børnenes tre primærsanser gennem idræt. Det drejer sig om labyrintsansen, muskelsansen og taktilsansen. Hos nogle børn er disse primærsanser fra fødslen ikke i balance, forklarer Ulla, og derfor kan barnet have brug for stimulation, hvis det ikke skal opleve motoriske vanskeligheder i bevægelsen af kroppen, uddyber hun: »Det er vigtigt, at barnet ved, hvor dets hoved befinder sig. Hovedets bevægelser er ledende for kroppens bevægelser og gør, at barnet kan stå oprejst og holde balancen,” mener Ulla. ”Derfor træner vi labyrintsansen


for eksempel ved at hoppe, danse, svinge, rulle, gynge eller slå kolbøtter med børnene. Hvis et barn er meget voldsomt og løber rundt i institutionen hele tiden, kan det være tegn på en dårlig labyrintsans,« fortæller Caroline. Føl en regnorm For at styrke børnenes fornemmelse for sig selv, arbejder pædagogerne på Mini Ajax også for at stimulere muskelsansen, så børnene får den bedst mulige kropsbevidsthed. Her træner pædagogerne med børnene ved kravle op og ned, hoppe, løbe eller gå trillebør. En velstimuleret taktilsans giver børnene en god kropsfornemmelse, præcise bevægelser bedre balance og en glæde over at blive rørt ved. Derfor stimulerer pædagogerne taktilsansen ved at lave fysiske slåskampe, brydekampe, gå barfodet, massere eller holde om børnene. Børn, der er meget taktilsky, kan have det svært i en daginstitution, fordi de ikke bryder sig om berøring, hvilket kan gøre dem meget usikre og utrygge, når der er mange andre børn omkring dem. Træningen af taktilsansen har samtidig betydning for mange af børnenes reflekser og reaktioner. Det gælder for eksempel håndens griberefleks, forklarer Caroline. »Vi træner børnenes følesans ved at børnene feks. finder en regnorm på legepladsen, og så snakker vi om, hvordan det føles på huden at holde den i hånden. Er ormen varm, fugtig, blød eller slimet?« Hellere et hul i hovedet For børnene i Mini Ajax skal det i det hele taget være lige så naturligt at blive snurret rundt, gå på bare tæer, få fodbad og fodmassage, som det er at få læst en bog. Derfor suppleres den pædagogiske indsats med de tre primærsanser, med en indsats overfor foræl-

Idræt som pædagogisk redskab. »Det styrker barnets sociale relationer og kognitive udvikling, at lave idrætsaktiviteter sammen med de andre børn,« forklarer Ulla Persson, der er pædagog hos Mini Ajax, Danmarks første idrætsvuggestue.

drene, hvor man understreger, at børnene skal være så selvhjulpne som muligt. »Det er barnets egne oplevelser med sin krop, der udvikler det og giver det erfaringen af at kunne selv. Derfor beder vi altid forældrene om at lade deres børn selv gå ind og ud af vuggestuen, og til og fra cykel, klapvogn eller bil,« pointerer Ulla.

Barnet skal så vidt muligt også selv tage overtøj, sutsko eller støvler af og på. I det hele taget skinner filosofien om, at barnets selvværd og udvikling styrkes af at være fysisk aktiv og selvhjulpen igennem i alt, hvad man gør i vuggestuen. Eller som de siger i Mini Ajax: »Hellere et hul i hovedet end et hul i udviklingen.« <

Når der ikke er legetøj, skabes der andre muligheder for leg og udvikling, og fantasien bliver udfordret for os alle

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

23


De første ledertillidsrepræsentanter er valgt De første tillidsrepræsentanter for pædagogfaglige ledere i Dragør, Tårnby og på Frederiksberg er blevet valgt. Lederne i Københavns Kommune vedtog at udsætte beslutningen kortvarigt. Alle ledere i BUPL Hovedstaden skal være dækket af en ledertillidsrepræsentant. Det var målsætningen i den politik, som blev vedtaget på Lederforeningens Årsmøde. Det er ledernes selvstændige overenskomst, der giver mulighed for at lederne kan vælge en tillidsrepræsentant. En mulighed, som lederne foreløbig har udmøntet i tre ud af fire kommuner. Debat om antallet af L-TR’ere På medlemsmøderne var der alle steder debat om antallet af tillidsrepræsentanter. Spørgsmålet om, hvordan man dækker de forskellige pædagogiske arbejdspladser ind, om tillidsrepræsentantens nærvær, omfanget og karakteren af de opgaver L-TR’eren skal løse var omdrejningspunktet. På Frederiksberg har lederne således besluttet at organisere sig med to ledertillidsrepræsentanter, henholdsvis en for 0-6 års institutioner og en for SFO’er og Klubber. I Dragør og Tårnby har lederne også valgt

Kontakt din lokale lederrådgivning Er du leder og står du med en faglig udfordring eller et problem i dit arbejdsliv er du altid velkommen til at kontakte BUPL Hovedstadens Sekretariat for ledere. Helle Hansen og Dan Lange er klar til at rådgive dig på tlf. 3546 5750.

24

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

deres tillidsrepræsentant. Man har disse steder ved valg af supleanter forsøgt at suplerer med repræsentanter der dækker andre områder. I Københavns Kommune har lederne udskudt beslutningen. En medvirkende årsag til denne beslutning var forvaltningens planer om en ændring af institutionsstrukturen, hvilket bl.a. indebærer sammenlægning af nogle

af de geografiske områder, som byen er opdelt i. Derudover var der debat med udgangspunkt i enkelte netværk, som ønsker at kunne vælge egen ledertillidsrepræsentant. Lederne i København besluttede derfor at bede Lederforeningens bestyrelse drøfte forholdene i København endnu engang. <

Fakta: De blev valgt som ledertillidsrepræsentanter Frederiksberg Kommune: 0-6 årsområdet: Margit Huus, Trekløveret og Lene Draaby, Nylandsgården (suppleant). SFO’er og Klubberne: Lis Brandt Johansen, SFO Lindetræet. Tårnby Kommune: Signe Larsen, Børnehaven på Brønderslev Allé. Astri Budtz, Allegårdens Fritidshjem (suppleant). Dragør Kommune: Mikkel Manzano, Nordstrandens Fritidshjem.

Medlemsmøde for ledere i København Forhandlingerne om netværksledernes løn blev genoptaget d. 18. maj 2011. Efter et længere forløb med tekniske møder, gik de egentlige forhandlinger ind i sin afgørende fase. Der skrives nu på et aftalekompleks der bl.a. indebærer en ny lønaftale og procedureaftale for forhandling af lokal løn mv. Forhandlingerne genoptages d. 6. juni og d. 16. juni er der aftalt et afsluttende møde. Der er derfor medlemsmøde fredag d. 17. juni kl 9:15 - 11:30 for ledere ved selvejende institutioner i København. Mødet afholdes i Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal, 2720 Vanløse. Mødet har to vigtige emner: • Lønaftale for ledere i netværk • Ledertillidsrepræsentanter. Se mere i den udsendte indkaldelse eller på bupl-hovedstaden.dk


Styrker arbejdet med pædagogfaglig ledelse For at styrke servicen af ledermedlemmerne i BUPL Hovedstaden, opretter fagforeningen et selvstændigt Sekretariat for ledere. Som en del af det lokale arbejde med den platform for ledere, som BUPL vedtog på sidste kongres, oprettes nu et Sekretariat for ledere. Formålet med oprettelsen af et Sekretariat for ledere

er, at styrke fagforeningens arbejde for lederne. Både når det handler om ledernes ansættelsesforhold, og når det gælder selve ledelsesopgaven. Lederindgang til fagforeningen I Sekretariat for ledere samles fagforeningens ledelsespolitiske arbejde under ét, med een samlet indgang for ledermedlemmerne. Ud over personsagsbehandling af ledermedlemmer og den personlige

lederrådgivning, vil sekretariatet varetage betjeningen af Lederforeningen og understøttelsen af de nye Leder-TR’ere. Samtidig sikrer det nye Sekretariat for ledere, at personsagsbehandlingen sker selvstændigt og uafhængigt af den sagsbehandling, som gives til de øvrige medlemmer af BUPL. Sekretariatet trækker på områder, hvor BUPL har særlig ekspertise, f.eks. i forhold til arbejdsmiljø, professionsarbejdet og lønforhandlinger. Her er det opgaven at sikre en ledelsesfaglig optik, og at de særlige vilkår som lederne arbejder under, medtænkes i alle forhold. <

Fritidshjemmene afskaffes i Dragør Fra 1. august 2011 indføres der SFO’er i Dragør Kommune på bekostning af fritidshjemmene. Beslutningen sker trods omfattende protester fra pædagoger og forældre. Farvel til fritidshjemmet. Kommunalbestyrelsen på Dragør Rådhus har besluttet, at Dragørs fritidshjem skal nedlægges og erstattes af SFO’er. Beslutningen blev taget på trods af massiv kritik fra kommunens pædagoger og forældre. Forskel på skolelæring og pædagogik Dragørs pædagoger bl.a. påpeget, at fritidshjemmene sikrer, at det pædagogiske arbejde har sin egen ramme og sine egne lokaler, der ikke er bundet op på skolens læring. Fritidshjemmenes selvstændige status og det, at de er under dagtilbudsloven betyder nemlig, at fritidshjemmene har bedre mulighed for at prioritere pædagogikken højt. Det fortæller faglig sekretær i BUPL Hovedstaden Nina Hemmingsen, der mener, at der med etableringen af SFO’er er fare for, at skoletænkningen bliver dominerende på bekostning af pædagogikken. Og

dermed ryger ligeværdigheden mellem undervisning og det pædagogiske arbejde, mener hun: ”I fritidshjemmene kan vi som pædagoger skabe rammer og betingelser, som fokuserer på nysgerrighed, videbegærlighed, og på lysten og evnen til at eksperimentere.” »Her er der rum til at fremme børnenes kreativitet, fantasi, vilje og evne til at sætte gammel viden sammen på nye måder – og dermed være med til at skabe nyt. Og i fritidshjemmene er der plads til fokus på fællesskaber der også kan løfte individerne,« forklarer hun. Fare for færre pædagoger Dragørs forældre og pædagoger har også med tal fra Danmarks Statistik dokumenteret, at SFO’er på landsplan har dårligere normeringer end fritidshjemmene. Mens der i SFO’erne er 13,5 børn pr. voksen, er der i fritidshjemmene kun 10,2 børn pr voksen. Og mens

der i SFO’erne er 19,7 børn pr. uddannet pædagog, er der i fritidshjemmene 16,9 børn pr. uddannet pædagog. Der er altså både flere voksne – men også mere uddannet personale i fritidshjemmene. Netop antallet af uddannede pædagoger er en af de faktorer, der ifølge forældrene i Dragør har stor betydning for kvaliteten af det pædagogiske arbejde – og som derfor har stor betydning for Dragørs børns liv og udvikling, påpeger de. < cse

I efteråret 2010 protesterede pædagoger, forældre og børn i Dragør mod indførelsen af SFOer på bekostning af kommunens velfungerende fritidshjem.

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

25


Opgiver Frederiksberg den pædagogiske udvikling? Pædagogisk udvikling. Frederiksberg Kommune forringer vilkårene for den pædagogiske profession på Frederiksberg, mener BUPL’s Mia Skou Jørgensen. Sludder, der er masser af plads til udvikling af pædagogikken, mener Sine Heltberg, medlem af Børneudvalget på Frederiksberg. Læs argumenterne, når de to debattører krydser klinger om lukkedage og vilkår for pædagogik på Frederiksberg.

Kære Sine spares penge. En af måI Frederiksberg Kommune skal der ge, er ved at højne fagligderne, man mener at kunne spare pen g af medarbejderne på Freheden og ved kompetenceudviklin e. Høj faglighed er til gavn deriksberg, heriblandt pædagogern e og kommunen, men fagfor børnene, forældrene, pædagogern er en forudsætning for høj ligheden kommer ikke af sig selv. Det på Frederiksberg, at man faglighed i det pædagogiske arbejde refleksion. Og man højner har mulighed for kollegial sparring og udsulte institutionernes udikke fagligheden ved systematisk at r, som der er tilfældet med dannelses- og udviklingsmulighede e udviklingsdag kun må beslutningen om at den pædagogisk hvor institutionerne i forveplaceres efter lukketid eller på dage, agoger finder det helt ude jen er lukkede. Frederiksbergs pæd at holde lukket til afholdelse af proportioner, at det ikke er tilladt s det til gengæld er det af én pædagogisk udviklingsdag, men merferien, så forældrene og tilladt at holde to ugers lukket i som e sommerferie i den dyreste pædagoger bliver presset til at hold periode. Med venlig hilsen

Mia Skou Jørgensen

X

XX Jeg er helt enig i, at de r skal være plads til ud vikling i dagsinstitutionerne, også i sparetid er som vi oplever lige nu. I 2008 aftalte kommunernes forening KL og regeringen at afs kaffe de løsrevne lukkedage. Det er den aftale, Frederiksberg nu følger. Det betyder, at daginstitutioner kun må holde lukket på dage, hvo r markant færre børn har behov for pasni ng end til hverdag, fx dage n efter Kr. Himmelfartsdag. Det synes jeg er meget rimeligt over for de mange borgere på Frederiksberg, der elle rs tvinges til at holde fri fra arbejde på en almindelig hverdag. Aftale n betyder, at det pædago giske udviklingsarbejde skal placeres ud en for almindelig åbnings tid, fx en weekenddag eller i aftentimerne, eller på én af de »lovlige« lukkedage. Jeg er sikker på, vores mange dygtige institutionsledere kan tilrettelægge arbejdet, så der også fre mover er plads til udvikling , selv om det ikke længere er tilladt at ho lde lukket på en almind elig hverdag. Sådan som man gør på mange andre arbejdspladser so m fx de pædagogiske døgninstitutioner. Mange hilsner Sine Heltberg er medlem af Børneudvalget i Frederiksberg Kommune, valgt for Socialdemokraterne.

26

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

Sine Heltberg

XXX

Mia Skou Jørgensen er næstformand for BUPL Hovedstaden og arbejder bl.a. med pædagogernes arbejdsvilkår på Frederiksberg.

Kære Mia


XXX

Kort om sagen

Kære Sine

Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan indeholdende en børnemiljøvurdering og tilbyde sprogvurdering og -stimulering til børn, der har behov for det. Kravet om lærerplaner, hvor børn skal opnå kompetencer indenfor seks forskellige områder, kræver, at det pædagogiske personale er i stand til at udvikle og evaluere metoder, der fremmer børns udvikling. Det arbejde forudsættes af, at det pædagogiske personale har mulighed for at bruge tid til faglig udvikling – hele personalet sammen. Mødes hele personalegruppen på en lørdag, skal de afspadsere bagefter, og det går ud over børnetiden. Når det kommer til lukkedage, er det ikke den enlige pædagogiske udviklingsdag der velter læsset for forældrene. Her gør beslutningen om tvungen sommerferielukning langt større skade. Jeg tror, at de fleste forældre på Frederiksberg godt kan se det fornuftige i, at institutionerne arbejder med pædagogisk udvikling på en lukkedag frem for, at det skal gå ud over børnetiden i hverdagen. På dette punkt er det på tide, at Frederiksberg gør op med Folketingets rigide lovgivning, så en lille ting med så stor betydning som en pædagogisk lukkedag i daginstitutionerne, kan bevares til gælde for alle.

Børneudvalget i Frederiksberg Kommune har besluttet, at den pædagogiske udviklingsdag på Frederiksberg kun må placeres på tidspunkter, hvor institutionerne i forvejen holder lukket.

Med venlig hilsen

Mia Skou Jørgensen

X

XX Kære Mia

e til at holgsinstitutionern da ke ik r ge in tv yrelsen Kommune d,, forældrebest ed he gh ig ul Frederiksberg m en er et D efremmøde. merferien. der er lavt børn is de lukket i som hv , er ug to et, at det skal uge i op til all,, der har ønsk ta kan vælge at br er fl ts ge in et n og Folk Frederiksberg og det må vi i Det er regeringe e, ag ed kk lu tyder det så, løsrevne efter. Konkret be være slut med os te et dr in n kollegiale ektere og mer omkring de m am Kommune resp ra e dr an t lid jeg også er es nogle r,, og det mener er le al at der må skab ta om du m arbejde fleksion, so err,, at udviklings dsse pllaad sp sparring og re ds jd be ar le al løbende opvilkår på i forhold til de es muligt. Det er et gg læ an pl å holder ikke nnelse m et, og busserne og videreudda kk lu ke ik er ld på kurser og lerne ho ffører kommer au gaver. Hospita ch g og er sk udviklingsarsygeplejer pædagogiske t stille, selv om de at , på or e. Jeg tr arbejdsmiljø og d investering i efteruddannels go en e og t ld værdifu ogt at prioriter sat, at det er kl bejde er meget rt fo g eg je er en Derfor m høj faglighed. over. m udvikling fre Mange hilsner

Sine Heltberg

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

27


Anerkendelse og inklusion via æstetiske læreprocesser Pædagogikken har bedt den nyuddannede pædagog fra Københavns seminarium Anne Marie Berg Hansen fortælle om sit bachelorprojekt. Her undersøger hun med udgangspunkt i et praktikophold i Guatemala, hvordan kreative processer kan skabe anerkendelse og inklusion for børn, der står udenfor fællesskabet.

Praktik på en specialskole i Guatemala For ca. 1 år siden drog jeg af sted til Guatemala, hvor jeg, som en del af pædagoguddannelsen, skulle være i min sidste og 3. praktik, på en specialskole for børn og unge med nedsatte funktionsevner. Børnene på skolen kom primært fra meget fattige familier. De havde vidt forskellige funktionsnedsættelser – både fysiske og psykiske – og

28

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

aldersmæssigt lå de fra 4-19 år. Undervisningen var primært baseret på udenadslære eller repetitionsundervisning, hvor børnene skulle gentage efter læreren eller tegne efter prikker i deres kladdehæfter. Der var stort set ingen kreative aktiviteter. Børnene stillede aldrig spørgsmål og bad heller aldrig om hjælp. Pædagogikken var meget autoritær, og børnene fik primært kun besked, når de havde lavet noget forkert.

Jeg valgte som modvægt til den autoritære undervisning at gennemføre et udviklingsarbejde i form af et tegne- og maleprojekt, for gennem den æstetiske læreproces at styrke børnenes kreative og selvstændige tænkning. Særligt fokus var på Febe, en pige på 9 år med Downs syndrom, der ikke havde noget talesprog, og som derfor mere eller mindre var ekskluderet fra undervisningen og det sociale fællesskab. Febe fik primært


Febe fordybede sig i maleprocessen og fik den samme succesoplevelse som de øvrige børn.

kun negativ kontakt, fra både underviserne og de andre elever. Nogle af mine mål med tegne- og maleprojektet var at skabe et rum, hvor Febe igennem den æstetiske læreproces ville få et værktøj til at bearbejde sine indtryk og kunne udtrykke sig. At give børnene en succesoplevelse og have fokus på processen frem for resultatet. Samt at give personalet en bredere forståelse af det enkelte barns evner og behov gennem et større indblik i dets kreative udtryk. Maleprojektet Selve maleprojektet foregik de sidste to uger af min praktik. Jeg købte lærreder af en lokal kunstner, til alle børn på skolen, samt akrylmaling og pensler. Den første dag tog jeg børnene fra min primærklasse med ind til byen for at besøge et kunstgalleri. Da vi kom hjem skulle børnene først tegne på lærredet med en sort tusch, derefter brugte de hver især ca. to dage på at male. Projektet blev sluttet af med en overraskelsesfernisering for børnene. Under maleaktiviteten var Febe meget koncentreret og sad alle tre dage i over 20 minutter og var helt fordybet. Febe brugte lang tid på at vælge farver og male detaljer på sit maleri, og denne fordybelse i aktiviteten viste, at hun godt kunne forholde sig til en bunden opgave. Febe fik mulighed for at udvikle sig igennem de kreative aktiviteter, hun lavede. Derved fik hun det bedre over tid; virkede mindre frustreret, og blev på den måde rarere og nemmere at

Tegne- og maleprojektet blev afsluttet med en overraskelsesfernisering for børnene.

omgås for de andre børn. Hun blev efterhånden inkluderet i nogle af deres lege i frikvartererne, og til ferniseringen havde Febe ydet ligeså meget som de andre, og de havde en fælles succesoplevelse. Ved at udføre tegne- og maleprojektet med børnene i Guatemala og se, hvilken positiv udvikling det skabte for dem – særligt for Febe – fik jeg også et indtryk af, hvor vigtigt et pædagogisk redskab det er at skabe æstetiske læreprocesser. De pædagogiske værdier under pres Jeg har i mit bachelorprojekt bl.a. arbejdet med problemstillingen: Hvilke vilkår har vi som pædagoger i Danmark for at udføre anerkendelse og inklusion i vores pædagogiske praksis igennem æstetiske læreprocesser? Ud fra BUPL’s undersøgelse »Sparemonstrets Livretter«, som består af interviews med ledere af daginstitutioner, der udtaler sig om de mulige konsekvenser af de besprelser der

kommer med finansloven 2011, har jeg fået et indtryk af, hvordan besparelserne kan komme til at ramme den pædagogiske praksis. Jeg har også, ud fra egen erfaring, og ud fra et interview med Mette Lundstad der er faglig sekretær i PLS, fået et indblik i, hvordan besparelserne også kommer til at ramme pædagoguddannelsen – og særligt linjefagene, som jeg mener netop er vigtige for at opnå kompetencer til at udføre de æstetiske læreprocesser. Alle mennesker har brug for at blive mødt med anerkendelse og føle sig inkluderet i fællesskaber. Men netop derfor er det vigtigt, at vi holder fast i vores værdier som pædagoger. Vi skal som pædagogstuderende og kommende pædagoger have mulighed for at opnå alle de kompetencer og kvalifikationer, der netop er så vigtige for at udføre udviklende processer. Og vi skal ude i praksis have mulighed for at udføre dem. Set i lyset af de kommende besparelser på begge områder kan dette blive en stor udfordring, <

Kreativitet er evnen til at handle og skabe nytænkning. Det vil sige en evne til at se ting, ideer og problemer på en ny måde, skabe nye løsninger på gamle problemer eller være helt nyskabende.” (Ringsted og Froda, 2008)

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

29


SPØRG OM FAG OG RETTIGHEDER Jeg har haft nogle kontroverser med mine leder og en enkelt kollega igennem længere tid, som gør, at jeg ikke er sikker på at jeg har lyst til at blive på arbejdspladsen længere. Jeg føler samtidig at min leder forsøger at presse mig til at sige min stilling op. Hvad skal jeg gøre? Vi betragter afskedigelser som nogle af de alvorligste medlemssager, vi som faglig organisation kan hjælpe dig med. Ved afskedigelse gælder reglen om, at vi hos BUPL Hovedstaden har mulighed for at blive hørt og udtale os, og at du har mulighed for at komme skriftligt til orde i sagen. Sig derfor ikke op under pres, selvom du føler, at du står overfor en fyringssag, og du føler dig fristet til selv at sige op. For det første kommer du i tre ugers karantæne i dagpengesystemet. For det andet er det svært for BUPL efterfølgende at hjælpe dig, fordi ledelsen kan påpege, det er en frivillig beslutning. Ring i stedet til os. Hvis vi kommer tidligt ind i en sag, har vi måske mulighed for helt at undgå en afskedigelse, og vi kan bedre rådgive og støtte dig i en tid, som kan være vanskelig på mange måder.

Jeg er deltidsansat på en integreret institution, og er kommet i tvivl om hvorvidt min frokostpau-

BUPL Hovedstadens jurister og faglige konsulenter svarer hver dag på spørgsmål. Her er et lille udpluk af typiske spørgsmål, som pædagoger i hovedstadsområdet for nylig har stillet.

se skal trækkes fra i min arbejdstid på min lønseddel. Skal den det? Det fremgår af arbejdstidsaftalen, at »pauser af mindre end en 1/2 times varighed, hvor den ansatte står til arbejdsgiverens rådighed og altså ikke kan forlade institutionen, skal medregnes i arbejdstiden«. Den frokost, som varer under 1/2 time f.eks. 29 minutter - og hvor man kan blive tilkaldt, skal altså beregnes som almindelig, lønnet arbejdstid. Hvis pauserne skal trækkes fra arbejdstiden, kræves følgende: Pausen skal være »skemalagt«, pausen skal have en varighed på mindst 30 min, den ansatte skal kunne forlade arbejdsstedet, den ansatte står ikke til rådighed i pausen.

Jeg er ansat som timelønnet, men har de seneste måneder haft rigtig mange timer. Hvornår har jeg ret til at overgå fra timelønnet til månedslønnet, og har det overhovedet nogen betydning for mig? Når du eller din arbejdsgiver konstaterer, at du har været ansat på timeløn i mere end 1 måned med 8 timer i gennemsnit pr. uge eller derover – uden afbrydelser – skal du overgå til månedsløn fra denne dag. Fordelen ved at overgå fra timelønnet

STÅR DU MED ET PROBLEM I DIT ARBEJDSLIV? Så er du altid velkommen til at kontakte fagforeningen. BUPL Hovedstadens jurister og socialrådgivere kan give dig råd og vejledning. BUPL Hovedstaden kan kontaktes telefonisk hver mandag, tirsdag og onsdag mellem kl. 10-16, torsdage 12-17 og fredage 10-13. Du kan også skrive til os på: hovedstaden@bupl.dk

30

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

til månedslønnet er bl.a., at du opnår løn under sygdom. Samtidig medtælles dit ansættelsesforhold i din erfaringsdato, som har betydning for dig, hvis du er pædagog og endnu ikke har opnået garantiløn efter 6 og/eller 10 år. Endelig vil dit opsigelsesvarsel også blive forbedret.

Hvad sker der hvis jeg er syg den dag jeg ekstraordinært havde planlagt at afspadsere noget af mit overarbejde fra sidste måned? Hvis du bliver syg på en afspadseringsdag du har fået som erstatning for overarbejde i en tidligere normperiode, suspenderes afspadsering og der skal gives en erstatningsafspadseringsdag.

Jeg er blevet indkaldt til en tjenstlig samtale af min leder. Er jeg forpligtet til at deltage i en sådan samtale, og er en tjenstlig samtale det samme som en advarsel? Du har som ansat pligt til at deltage i en tjenstlig samtale, der er indkaldt med et passende varsel - medmindre du har lovligt forfald, f.eks. er syg. En tjenstlig samtale er »en samtale om tjenesten« - ofte i forbindelse med at ledelsen mener, at der er problemer med den måde arbejdet udføres, eller ikke udføres, på. En tjenstlig samtale kan afklare fakta, misforståelser og uenigheder og er ikke det samme som en advarsel. Til en tjenstlig samtale har du som ansat mulighed for at medbringe tillidsrepræsentanten eller en anden bisidder.


Hvem er hvem i BUPL Hovedstaden? Henriette Brockdorff

Mia Skou Jørgensen

Kim Lohse

Formand 35 46 57 60 28 26 48 08 hvb@bupl.dk

Næstformand 35 46 57 62 61 62 10 67 msk@bupl.dk

Kasserer 35 46 57 61 28 26 48 31 klo@bupl.dk

Nina Hemmingsen

Jan Poulsen

Flussi / Erik Steppat

Faglig sekretær 35 46 57 58 23 32 32 78 nhe@bupl.dk

Faglig sekretær 35 46 57 63 25 15 11 61 jps@bupl.dk

Fællestillidsrepræsentant 35 46 57 65 25 72 67 41 ers@bupl.dk

Dan Lange

Katrine Toft Mikkelsen

Gunn Brejnholdt Falck

Lederrådgivning 35 46 57 66 dal@bupl.dk

Arbejdsmiljø 35 46 57 68 ktm@bupl.dk

Profession 35 46 57 59 gbf@bupl.dk

Christian Sophus Ehlers

Jesper Rostved

Erik Postelmans

Kommunikation 35 46 57 67 cse@bupl.dk

Løn og overenskomst 35 46 57 69 jrd@bupl.dk

Jurist 35 46 57 50 erp@bupl.dk

Helle Schøtt

Peter Jonas H. Holst

Helle Hansen

Socialrådgiver 35 46 57 50 hsc@bupl.dk

Jurist 35 46 57 50 php@bupl.dk

Ledersagsbehandling 35 46 57 50 heh@bupl.dk

Stine Aksnes Fællestillidsrepræsentant 35 46 57 64 26 16 59 10 sak@bupl.dk

FAGLIGE KONSULENTER

BUPL HOVEDSTADENS A-KASSE

ADMINISTRATION OG REGNSKAB

Lilli Nilsen

Kirsten Mulvad

Line Rieck

35 46 52 00 lnn@bupl.dk

Regnskab/adm. 35 46 57 51 kmu@bupl.dk

Administration 35 46 57 53 lri@bupl.dk

Eva Søemod Pia Larsen 35 46 52 00 pil@bupl.dk

Administration 35 46 57 52 esd@bupl.dk

Hanne Carlsen 35 46 52 00 hac@bupl.dk

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

31


KOM TIL

GENERALFORSAMLING

HOS BUPL HOVEDSTADEN

\ D OP MO

OG FA

POLITISK

INDFLYDELSE

!

FREDAG D. 7. OKTOBER PA• KRUNCH - AMAGER

N FOR KU

MED

ER

VALG TIL BESTYRELSEN FAELLESSPISNING STAND-UP FEST & LIVE MUSIK

LEM

TILMELDING PA BUPL.DK/GF

M


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.