Pædagogikken, nr 3 by BUPL Hovedstaden

PÆ D A G O G I K KA DEENN B U P L

H O V E D S T

Lederinddragelse

SE PTE M B E R 200 9

Penge til ma

den

OK til medlemmer!

Stærkere fritidspædagogik

t e g d Bu d e h r e k sik

G E N E R A LF O R S A M LIN G

1.E OSTKØRTSTOE BUDEFORRD2RIN00GER9 D

SK AB OG BU DG ET BE RE TN ING FRE MTIDI GT AR BE JD E RE GN

FO RS LA G IN DK ALDE LS E TI LM ELDI NG

VELKOMMEN TIL GENERALFORSAMLING

2 Leder 3 De største udfordringer for BUPL og medlemmerne 4 Henriette Brockdorff, formand

For lidt plads og anstrengt økonomi presser det pædagogiske arbejde

5 Mia Skou Jørgensen, næstformand 6 Lars Poulsen, faglig sekretær 7 Kim Lohse, kasserer 8 Nina Hemmingsen, faglig sekretær

Alt for få pladser i institutionerne, fritidspædagogik i højsædet, genåbning af budget 2009 i flere kommuner, det kommende års budgetgys, professionen, lederoverenskomst, kommunalvalg og mange andre store problemstillinger og udfordringer præger din og dine kollegers hverdag og er omdrejningspunkter for BUPL’s arbejde her og nu og de kommende år.

9 Beretning 15 Fremtidens arbejde 18 Regnskab 19 Budgetforslag 20 Indkomne forslag 23 Indkaldelse og praktiske oplysningner til Generalforsamling 2009 24 Tilmeldingskupon

Udgiver: BUPL Hovedstaden Rosenvængets Allé 16, 3. sal 2100 København Ø @: hovedstaden@bupl.dk www.bupl-hovedstaden.dk Tlf: 35 46 57 50 Redaktion: Henriette Brockdorff (ansvarshavende) Erik Steppat / Flussi Torben Kastrup

Den 1. oktober 2009 er Nørrebrohallen atter rammen om BUPL Hovedstadens generalforsamling. Generalforsamling er tid til at gøre status og tid til at justere og sætte nye mål for arbejdet i BUPL Hovedstadens arbejde. Vi satser på at se dig og dine kolleger til en generalforsamling med en sprælsk og levende dialog om de nævnte og om endnu ukendte problemstillinger og udfordringer for fællesskabet af pædagoger – for BUPL Hovedstaden. Dialog BUPL-medlemmerne i mellem er af stor betydning, når kursen for BUPL Hovedstadens arbejde skal sættes. Det kan være svært at finde vej til talerstolen, derfor har vi igen i år afsat tid til debat hen over bordene. Desuden vil du få mulighed for kort at kommentere eller spørge ind til de indlæg, der kommer fra talerstolen. I forbindelse med dette års generalforsamling skal der også vælges delegerede til pensionskassen PBU’s generalforsamling. Derfor suspenderes generalforsamlingen i starten, for at kandidaterne til de tre pladser BUPL Hovedstaden ved PBU’s generalforsamling får tid og rum til at fortælle, hvorfor de stiller op, og hvad de vil med PBU. Igen i år er der bustransport tur/retur mellem Dragør, Tårnby og generalforsamlingen i Nørrebrohallen. Vi glæder os til at se dig til generalforsamlingen ;o) Med venlig hilsen Bestyrelsen for BUPL Hovedstaden

Fotograf: Torben Kastrup (medmindre andet er angivet) Forsidefoto: Magnesium, Polfoto

Henriette Brockdorff, formand for BUPL Hovedstaden Oplag: 5600 Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

Indkaldelse og praktiske oplysninger om GF 2009 på side 23.

DE STØRSTE UDFORDRINGER for medlemmerne og BUPL Pladsmangel, usikker økonomi, genåbning af kommunernes budgetter, kommunalvalg, budget-gysere, fritidspædagogik … vigtige omdrejningspunkter for BUPL’s arbejde de kommende år. De fem valgte faglige sekretærer giver deres bud på BUPL’s største udfordringer. har sin k arbejde rdi is g o g a d Pæ væ stændige egen selv samfundet s i velfærd

Alle medlem mer skal inddrages i de kommend e overenskom stforhandli nger

erne til tse t a id d n Ka skal sa t e g l a frem nalv kommu gisk kvalitet ago r på pæd æringe k s d e n for

BUPL skal være offensiv i dialog en med alle interes senter på pædagogernes a rbejdsfelter

om n e t t a Deb ering c a l p s e ledern ig for t g i v r i BUPL e lemmer d alle me PÆDAGOGIKKEN J U N I 2009

Henriette Brockdorff, formand INTERVIEW Det sidste år Det første jeg, vil nævne er, at BUPL’s arbejde med at sikre penge til nye pladser i København lykkedes. Når jeg vælger det, er det fordi, det omfatter rigtig mange af vores medlemmer, og fordi en manko på 78 mio. ville have betydet store besparelser. 78 mio. er mange penge at hente ind, og det er penge, som ikke ville være kommet, hvis ikke BUPL havde arbejdet aktivt for at skaffe dem. Politikerne laver ikke en efterbevilling af den størrelsesorden uden et grundigt forarbejde og pres. Det viser, at vi kan gøre en forskel. Vi har sikret flere penge, end medlemmerne betaler samlet til BUPL Hovedstaden. Den anden ting er flere penge til mad i børnehaverne. I BUPL har vi arbejdet aktivt både i forbund og i Hovedstaden med problemet. Vi har sat problemerne omkring finansieringen på dagsordenen. Vi har været synlige i pressen, og det betød, at der kom 400 mio. kr. mere ved kommuneforhandlingerne. Vi lagde et pres – et pres som vores medlemmer også var aktive og engagerede i ved at stille sig til rådighed, ved at deltage i artikler og skrive læserbreve. Den tredje ting, jeg vil nævne, er sikring af fritidshjemmene i København. Når jeg nævner det, er det fordi, det betyder rigtig meget, at alle fritidshjemmene ved, at de fortsat er selvstændige i forhold til skolen. Det betyder meget for medlemmerne, der arbejder i fritidshjem, for det giver en tiltrængt ro. Men det har også stor betydning, at omdrejningspunktet er styrkelse af fritidspædagogikken

PÆDAGOGIKKEN J U N I 2009

og dens vilkår. Det har betydning, også for de medlemmer der arbejder i SFO’erne. De er også optaget af, at der sættes fokus på fritidspædagogikkens selvstændige betydning for børns liv og udvikling. Der har vores medlemmer i Hovedstaden en fælles interesse, selvom arbejdet udføres på forskellige vilkår. Det kommende år Det første, som vækker min store bekymring, er kampen om budgetterne i kommunerne. Det er en evig udfordring at sike, at der ikke sker nedskæringer. Det er fundamentalt, at der er de fornødne budgetter til at kunne udføre arbejdet. Budgetterne danner udgangspunktet for, hvor meget personale der kan være i instituionerne. Det har betydning for fagligheden og arbejdsmiljøet. Samtidig ser vi, at der ofte kommer tiltag i budgetsammenhæng, der griber ind i institutionernes autonomi. Det kan være institutionssammenlægninger, kontraktstyring, integratiosprojekter osv. Budgetterne er tit koblet op på politiske ideer, der rokker ved institutionens prioteringer. En anden stor udfordring er presset på ventelisterne. Der er utroligt

mange børn i hovedstadsområdet, og i de fleste kommuner stiger børnetallet. Vi er nødt til samlet at gå ind og presse politikerne til, at der skal ske en udbygning, og at der skal findes penge til det. Politikerne har ikke viden og føling med, at merindskrivning og lavere børnealder rent faktisk har en stor betydning for personalet. De overser, at formålet med daginstitutioner ikke kun er pasning. Her er det BUPL og pædagogernes rolle at værne om kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Derfor er det også vigtigt, det bliver en del af vores kommunalvalgskampagne. Det sidste, jeg vil pege på, er implementeringen af Lederoverenskomsten, herunder den interne del i BUPL. Det handler om tillidsrepræsentanter for lederne og diskussionerne om ledernes repræsentationer forskellige steder i BUPL. Her har vi diskussioner til gode. Det giver mulighed for at styrke samarbejdet mellem BUPL Hovedstaden og Lederrådet.

Mia Skou Jørgensen, næstformand INTERVIEW De seneste 12 måneder Som jeg ser det, har pladsproblematikken været en af de allerstørste udfordringer, vi har haft i de seneste 12 måneder. Manglen på pladser har vokset drastisk, og dette har resulteret i mere eller mindre frivillig merindskrivning i mange institutioner, nyopmålning af kvadratmeterne i alle institutioner på Frederiksberg, op til 14 børn i vuggerstuegrupperne i København samt nedsættelse af børnehavealderen på Frederiksberg til 2 år og 10 måneder. Alt dette for at få så mange børn ind i institutionerne som muligt, og alligevel mangler der stadigvæk pladser både i København og på Frederiksberg. Implementeringen af Lederoverenskomsten, der blev indgået i forbindelse med OK08 og trådte i kraft 2. april 2009, har været en lang proces. De lokale lederlønsaftaler er endnu ikke på plads i alle kommuner, og arbejdet med at få synliggjort konsekvenserne af Lederoverenskomsten og træffe de nødvendige beslutninger kommer til at tage lang tid endnu. Lederrådet har været meget aktive og konstruktive i denne process. Det, synes jeg, er værd at nævne. Den obligatoriske madordning har også været et vigtigt omdrejningspunkt. Hvis man vil give børn et sundt måltid mad om dagen, så er det for mig soleklart, at det koster. Madordningen er blevet et klart billede på, hvor pressede institutionerne er i dag, og et klart og tydeligt billede på, hvor hårdt regeringen presser kommunerne. Den brede befolkning har

kunnet se det absurde i, at skulle lave mad for 20-25 kr pr. barn, og det har BUPL forstået at køre mediehistorier på. Det resulterede da også i, at der er tilført flere penge til madordningen, altså en lille sejr, men lad os nu se, hvordan kommunerne vælger at bruge disse penge. Det vil næste års budget vise os. Næste år Kommunalvalget i efteråret bliver den store begivenhed. Udfaldet af valget har store konsekvenser for vores område. Lobbyarbejdet er gået i gang allerede og vil blive intensiveret op til valget. De kommunale budgetter for 2010 kan komme til at blive valgbudgetter, men politikkere fra København har allerede udtalt, at det kan der ikke blive tale om, da kommunens økonomi er under pres. Også pladsproblematikken kom-

mer til at være en udfordring til næste år. København er nok der, vi kommer til at se den største pladsmangel, og hvis ikke den økonomiske krise vender, og børnefamilierne begynder at flytte væk fra storbyen, vil manglen kun blive større. Frederiksberg Kommune forventer, at der sker en vis fraflytning fra kommunen, men hvis dette ikke sker, vil vi også her se en massiv pladsmangel. Vi skal på kongressen i 2010 tage stilling til ledernes fremtidige placering i BUPL. Derfor er det vigtigt, at vi får en åben og konstruktiv debat i BUPL Hovedstaden, ikke kun blandt lederne men blandt alle medlemmer. Det er for mig altafgørende, at lederne også i fremtiden er organiseret i BUPL, og derfor skal vi finde en struktur, der tilgodeser ledernes specielle behov, og som gør, at lederne kan se sig selv i BUPL.

PÆDAGOGIKKEN J U N I 2009

Jan Poulsen, faglig sekretær INTERVIEW En af de helt store opgaver, der skal løftes i fremtiden, er det faldende medlemstal i BUPL. Her står samtlige fagforeninger med en opgave, der konkret skal løses, både for det fællesskab det er at være medlem af BUPL, men også for det fællesskab, der skabes på institutionsniveau. Et faldende medlemstal vil give problemer i forhold til overenskomstforhandlinger, lønforhandlinger i den enkelte kommune samt normeringsforhandlinger. De senere år, har der været afsat ressourcer til at få nyuddannede pædagoger til at organisere sig, men nyuddannede organiserer sig ikke nødvendigvis i BUPL. Det er ikke længere noget, der sker som en naturlig del af ens arbejdsliv, når man starter som ny pædagog. Dertil kommer, at der er en tendens til, at erfarne pædagoger også er begyndt at fravælge det fagpolitiske fællesskab, der ligger i en organisation som BUPL. For mig at se handler det om at tydeliggøre mange af de aktiviteter, som BUPL arbejder med, og som har

PÆDAGOGIKKEN J U N I 2009

betydning ude på institutionerne og i det pædagogiske arbejde. Tillidsrepræsentanterne er en meget vigtig aktør for at kunne organisere medlemmerne. Den gode pædagogiske arbejdsplads er vel der, hvor alle er medlem af BUPL, og der hvor man dagsordensætter pædagogprofessionen, etikdebatten overenskomstproblematikker og lønforhandlinger, som rækker ind i den pædagogiske dagligdag, som pædagoger til daglig færdes i og derved er en del af. De kommende overenskomstforhandlinger vil få stor vægt og fylde i de næste år. Opstarten med hele arbejdet begynder allerede i sidste halvdel af 2009 og er en fortløbende proces frem til det færdige resultat i 2011. Overenskomstforhandlingerne giver mulighed for at få sat det pædagogiske arbejdsfelt på dagsordenen. Det skal BUPL selvfølgelig benytte sig af, således at overenskomstfor-

handlingerne kommer til at fylde en del i mediebilledet. Erfaringerne fra konflikten sidste gang har givet organisationen et erfaringsrum for, hvordan man bedst mulig vil kunne gå ind i en sådan konflikt. Der er tale om et forløb både før, under og efter overenskomstsituationen, og det senarie der vil være bundet op herved. En af de opgaver, der skal sættes fokus på, er måske netop aktiviteterne som medlemmerne gerne skulle være en del af op til forhandlingerne. Aktiviteterne skal have sit udspring i alle fire kommuner og kunne involvere medlemmerne i de enkelte kommuner. Det er en opgave, der kræver, at tillidsrepræsentanter og medlemmer er med til at skabe opmærksomhed på det pædagogiske arbejdsfelt gennem aktiviteter, happenings og almindeligt rugbrødsarbejde.

Kim Lohse, kasserer INTERVIEW Jeg synes, de vigtigste udfordringer har været arbejdet med professionsstrategien, lederoverenskomsten og på det mere konkrete og personlige plan arbejdet med nye forhåndsaftaler for lederne. Professionsstrategien ser jeg – sammen med arbejdet for gode lønog ansættelsesvilkår – som et af de vigtigste elementer i forhold til en videreudvikling af BUPL som alle pædagogers fagforening. Mange medlemmer har taget Professionsstrategien til sig, og sammen med forskningssatsningen og anden fokus på det pædagogfaglige har det udviklet og udvidet BUPL’s profil, således at det forhåbenligt bliver lettere at fastholde og rekruttere medlemmer til BUPL. Arbejdet med professionsstrategien og lederarbejdet har været med til at udvikle begrebet pædagogfaglig ledelse, som igen er med til at give mening til det faglige fællesskab for såvel pædagoger som ledere. Og netop medlemsopbakning er afgørende for at opnå gode resultater i forhold til løn- og ansættelsesvilkår. Lederne fik i perioden nye ansættelsesvilkår i form af en ny selvstændig overenskomst for ledere. Udfordringen har herefter været, og vil også fremadrettet være, at løse alle de forhandlingsopgaver, som ligger i forlængelse af den nye overenskomst. I første omgang var det spørgsmålet om nye lokale lønaftaler, der pressede sig på. Men der er fortsat en række spørgsmål som følge af den ny overenskomst, der skal afklares – blandt andet i relation arbejdstid og

ulempeydelser samt i relation til, hvilken TR-struktur, der skal opbygges under lederoverenskomsten. Arbejdet med professionen og lederoverenskomsten vil også være væsentlige temaer i den kommende periode. Hertil kommer, at der også pr. 1. april 2010 skal forhandles lønaftaler for pædagoger, souschefer, afdelingsledere samt for lederne. Overenskomst 2011 skal forberedes, således, at BUPL´s hovedbestyrelse efter en ordentlig medlemsdebat kan udtage kravene til den næste overenskomst. Hermed har jeg besvaret spørgsmålet om, hvilke tre opgaver/temaer, jeg ser som vigtige/de vigtigste, såvel i den forgangne som i den kommende periode. De opgaver, jeg har peget på, er selvfølgelig ikke de eneste. De skal løses sammen med en

række andre vigtige opgaver, som for eksempel kommunevalget, sammenhæng mellem institutionsbudgetter og det politisk besluttede serviceniveau, velfærdsdebatten osv. Derudover er det vigtigt, at være bevidst om, at omverdenen og arbejdsgiverne også sætter dagsordener, der har betydning for en fagforenings prioriteringer af opgaver og temaer. Disse dagsordener skal BUPL være klar til at udfordre, da de som regel har stor betydning for medlemmerne arbejdsvilkår.

PÆDAGOGIKKEN J U N I 2009

Nina Hemmingsen, faglig sekretær INTERVIEW At det er lykkedes stadig at presse kommunen til at fastholde fritidshjemmene i København, ser jeg som en sejr for os i fagforeningen og pædagogerne i fritidshjemmene. Jeg er klar over, at det er en hård tørn, at blive ved med at kæmpe for fritidshjemmenes berettigelse – men det er lykkedes nu i snart otte år, og det skal vi være stolte af. Vi oplever, at mange SFO’er landet over stadig kæmper med de problemer, det giver, ikke at have et selvstændigt budget og selvstændig ledelse og bestyrelse. I fagforeningen er vores fundament fællesskabet. Fællesskabets styrke skulle vi bevise under vores overenskomstkonflikt. Jeg ved, at der er mange holdninger til resultatet og skuffelser blandt medlemmer, som ikke var udtaget til at strejke. Jeg synes, det var vigtigt, at vi pædagoger markerede os, både for offentligheden, men også overfor os selv som fællesskab. Det tidspunkt jeg oplever størst energi og opslugthed blandt pædagoger er, når vi udfordrer os selv eller bliver udfordret af andre til at diskutere vores faglighed, vores profession. Derfor er jeg overbevist om, at det har været den helt rigtige beslutning, at vores fagpolitiske fællesskab skal begrundes i professionen, og at vi nu er og arbejder som en professionsforening. Det kommende år. Den største udfordring er samarbejdet med kommunerne på det politiske som på det forvaltningsmæssige niveau, fordi pædagoger og fagfor-

PÆDAGOGIKKEN J U N I 2009

ening har mistet indflydelse på de kommunale beslutninger vedrørende det pædagogiske arbejde – »umyndiggørelsen«, som Rasmus Willig beskriver det i sin undersøgelse. Arbejdet for myndiggørelse er et langt sejt træk, men det er fundamentalt for fagforeningens arbejde på sigt. Professionsindholdet skal stadig prioriteres – fordi det er vores allerbedste mulighed for at fastholde den pædagogiske profession og kamp som udgangspunkt for vores konkrete opgaver i næste generalforsamlingsperiode. Relationen mellem barnet og det voksne menneske er grundlaget for sund og alsidig udvikling, og for at barnet kan være givende i sociale fællesskaber. Derfor bør institutioners hverdagsliv give børnene den tid sammen med voksne, som de tidmæssigt ikke har derhjemme. Manglende pladser i kommunerne, fokus på almenpædagogikken i stedet for det særlige (som i en årrække har fået mere fokus end det almenpædagogiske arbejde), kvalitetsdebatten og fremtidens pædagogik

og institutioner er nogle af de temaer jeg ser. Indtil næste kongres skal vi i BUPL tage stilling til, hvordan et etisk grundlag kan se ud. For mig er det vigtigt, at etik bruges til diskussioner i det pædagogiske arbejde blandt pædagoger, men at vi også diskuterer pædagogiske dilemmaer offentligt, fordi pædagogisk arbejde har sin egen selvstændige værdi i velfærdssamfundet. Krav om denne offentlige debat kan eksempelvis gennemføres ved at oprette et pædagogisk etisk råd. Det at turde tage diskussioner, er med til at bringe mennesker sammen og skabe forståelse.

BERETNING

Generalforsamling 2009

Beretning Vi pædagoger glædes ved dialogen om pædagogik, pædagogiske processer og muligheder. For den pædagogiske profession er beslutninger i nuet, virkeligheden for, hvordan vi pædagoger handler og vælger metoder i samværet og relationen med børn, unge og voksne. Pædagogik er ikke en profession, hvor der er én rigtig handlemåde – men noget vil være bedre end andet. Overvejelser, refleksioner over den valgte metode/handling, står altid til diskussion. Vi træffer alle dagligt afgørelser, der har større eller mindre etiske dimensioner. Etik er en integreret del af enhver profession, der har med mennesker at gøre. Det, at kunne argumentere ud fra etiske perspektiver, er styrken for den pædagogiske profession, og sætter de pædagogiske diskussioner ind i

et demokratisk samfundsperspektiv. Netop spørgsmålet om den etiske dialog arbejder vi med i BUPL i øjeblikket gennem spørgsmålet om et etisk grundlag for pædagoger i BUPL. Den dialog, vi skal igennem det næste års tid, skal være med til at styrke vores professionelle identitet og være med til at gøre os klar til at skabe myndighed over vores fag. Det, der er nedbrydende for mange pædagoger, er, at de ikke kan få lov til at tage ansvar. De kan ikke buge deres uddannelse, og de må droppe såvel deres faglige, som deres grundlæggende integritet for at prøve at følge med arbejdet. Her er nogle eksempler på umyndiggørende politiske tiltag: • Madordning i institutionerne som politisk projekt. • Evaluering og dokumentation, der

• •

•

ikke udvikler det pædagogiske arbejde, men i bedste fald skal bruges til at synliggøre, at politikernes beslutninger og adminstrationens krav giver mening. Sprogtest. Kommunerne skal opfylde pladsgarantien. Flere børn indskrives i institutionerne, da der ikke er taget politisk ansvar for at tilpasse udbygningen af pladser i kommunerne. Forandringsparathed. Forvent at intet er i morgen, som det er i dag – pædagoger forventes at følge med, ellers »taber« vi. Lederen skal forene det komplekse og mangfoldige pædagogiske arbejde i institutionen med flere og flere interessenters forventninger og behov. Økonomistyring defineres som

PÆDAGOGIKKEN MAJ 2009

BERETNING

ud af at Hvad får du UPL? være med i B viser, at de ofte oplever, at deres kritik ikke har politisk genklang. De lukker oftere af over for børnenes kritik, fordi de prøver at tage sig af flere børn, end de tidligere gjorde. Pædagogerne kommer altså selv til at presse effektivitetskravet ned over børnene. Den konsekvens er fatal i forhold til den pædagogiske profession.

Nynne Ubbe, Lavuk, København ng til Jeg får adga fo. Jeg væsentlig in , det er godt synes også r pædagoat BUPL tage dagogfaget gikken og pæ ussion. op til disk

vigtigere end indholdsstyring af det pædagogiske arbejde. • Selv i forbindelse med politiske beslutninger, der har negativ konsekvens for det pædagogiske arbejde, bruges der positiv retorik. Økonomi fjernes fra institutionernes budgetter, men det har ingen serviceforringende betydning, siges det. Det skal skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø i kommunen, men pædagogerne skal effektivisere deres tid mere og mere. Pædagoger befinder sig i samfundets absolutte frontlinje og skal være de myndige voksne, der tager sig af de umyndige børn og gør dem til myndige voksne. Men de seneste år er pædagoger blevet underlagt en række umyndiggørelsesprocesser, som ikke kun fratager dem myndighed, men også vilje, og det reproducerer de i forhold til børnene. Interviews foretaget med pædagoger

PÆDAGOGIKKEN J U N I 2009

Pladser Pladsgarantien og stigning i antallet af børn i alle fire kommuner har sat et særligt pres på forholdet imellem pasning og pædagogik. Kommunerne har grebet problemet an på forskellige måder. Alle steder er man dog blevet overrasket over, at prognoserne ikke holdt, hvorfor man har skredet til akutte nødforanstaltninger. Men i Tårnby har man kunnet sætte i gang med en udbygning af institutionsmassen således, at merindskrivning kan erstattes af rigtige daginstitutionspladser. Omvendt ser situationen i København og på Frederiksberg ud til, at kunne blive et vedvarende problem for de pædagogiske arbejdspladser. Konkrete forringelser i hverdagen mærkes blandt andet i form af børnegrupper med for mange børn og tidligere start i børnehave, fritidshjem, SFO’ere og klubber. I Dragør etableres permanente pladser på 0–6 års området. Ressourcerne finder Dragør Kommune ved at lukke et fritidshjem og sælge bygningerne og grunden, da der for nuværende ikke er brug for fritidshjemspladser. Generelt har pædagogerne været utroligt samarbejdsvillige i forsøget på at finde pladser og afhjælpe kommunernes problem med at overholde pasningsgarantien. Men dette samarbejde kan ikke forventes i fremtiden uden en meget større bevågenhed over for konsekvenserne for pæda-

gogikken og for pædagogernes arbejdsforhold. F.eks. betyder merindskrivning umiddelbart, at der bliver mere støj. Det stresser børnene og de ansatte, det har konsekvenser for børns sproglige udvikling og mindre plads giver børnene færre muligheder for fysisk udfoldelse. Forhold der, trods personalekompensation, ikke varigt er acceptable. Udover de pædagogiske konsekvenser er der også tale om, at situationen lægger meget stort pres på kommunernes økonomi. Det gælder både i forhold til at bygge nye institutioner og i forhold til at skaffe midler til at drive institutionerne. Der er tale om store forskydninger i demografien. For eksempel betyder manglende udflytning af børnefamilier fra

Hvad får du ud af at være med i B UPL?

Cynthia Lehmann, Børnehaven Allé gården, Tårnby Jeg får rigtig me get ud af det. Jeg delt ager bl.a. i TR-møder , hvor jeg får kendskab til, hvad der skal sk e.

Hvad får d u ud af at være med i BUPL? København og Frederiksberg, at flere omegnskommuner har lukket daginstitutioner og gennemført besparelser ad den vej. Men det hjælper ikke København og Frederiksberg. De økonomiske problemer i København truede da også med at blive udmøntet som direkte nedskæringer på de eksisterende institutioner. En mangelfuld regulering af budgettet i forhold til ekstra pladser (demografiregulering) betød, at politikerne i sidste øjeblik måtte finde 78,6 mio. kr. ekstra. En meget aktiv indsats, blandt andet fra BUPL, sikrede, at pengene blev fundet uden grønthøsternedskæringer på daginstitutionerne. Man har dog ikke grundlæggende lavet om på budgettildelingsmodellen. Men allerede lige efter sommerferien dukkede et nyt 143,7 mio. kr.problem op på børne- og ungeområdet i Købehavn. Derfor forventes tilsvarende – eller stigende – økonomiske problemer i de kommende år. Lederarbejdet i BUPL Udgangspunktet for lederarbejdet har i den forgangne periode været implementeringen af Lederoverenskomsten, som har været den højst prioriterede opgave. Der har været arbejdet i forhold til lederrådet og ledermedlemmerne i de forskellige kommuner, hvor medlemmerne har været med til at definere krav i forhold til udmøntningen af de lokale lønmidler. Det langsigtede mål er at forbedre løn- og ansættelsesvilkår i ledelsesstillinger, herunder at skabe klarhed over ledernes arbejdsopgaver og rammebetingelserne for deres arbejde. Endvidere har det være et mål at højne ledernes indflydelse og anerkendelse. Der har været arbejdet såvel differentieret som fælles for kommu-

nerne. De fælles emner har været grundlønsprojekt, lønefterslæb i de små kommuner og arbejdstidstillæg. Arbejdet med lederoverenskomsten har, udover at skabe konkrete resultater for lederne, også handlet om synliggørelse af BUPL Hovedstaden overfor medlemmerne i ledelsesstillinger. Som professionsforening har det også været væsentligt at fokusere på de pædagogiske elementer i forbindelse med ledelse af pædagogiske institutioner, hvor lederne spiller en væsentlig rolle i forhold til anseelse og legitimering. Derfor har det også været væsentligt at introducere pædagogfaglig ledelse, som begreb og som centralt element af daginstitutions ledelse, for at fastholde fokus på det, der er institutionernes hovedopgave, nemlig pædagogikken. Ledelse og pædagogik er koblet sammen som noget unikt ved daginstitutionsledelse. Det sidste element i arbejdet med lederoverenskomsten handler om organiseringen. Ledernes egen overenskomst betyder, at man ikke længere er omfattet af den almindelige overenskomst. Det betyder, at vi har mulighed for at revitalisere vores lederarbejde, samtidig med, at lederne får mulighed for at få en tillidsrepræsentant. Lederrådets holdning er, at det er vigtigt, at ledermedlemmerne i BUPL diskuterer, hvilken organisatorisk konstruktion, der skal være omkring en leder-TR. Et andet diskussionspunkt har været, hvem der skal være omfattet af lederoverenskomsten. I BUPL Hovedstaden er diskussionen herom stadig i gang. Diskussionen skal blandt andet ses i et perspektiv om anerkendelse af, at ledelse er noget unikt. Arbejdet har hidtil ført til et forsøg på Frederiksberg, hvor SFO-sousche-

Marianne F. Mikkelsen, Vuggestuen Lufthavnspar ken, Tårnby Jeg får et fa gligt sammenhold, og jeg får som TR sammenhold på tværs af institutio nerne og viden om min kommune. I BUPL har jeg et bagland, hvor jeg alti d kan regne med rygdækni ng.

ferne arbejder under lederoverenskomsten. Den nye lederoverenskomst trådte i kraft den 2. april 2009, og i BUPL Hovedstadens fire kommuner har der været afholdt møder med lederne omkring det forhandlingsmandat, BUPL skulle møde op med til forhandlingerne i de enkelte kommuner. Lokal løndannelse for ledere Det lokale lederråd har sammen med fagforeningen og lederne i de enkelte kommuner udarbejdet de krav, som har dannet baggrunden for forhandlingsoplægget til de nye forhåndsaftaler. Forhandlingsoplæggene til de enkelte kommuner har i stor udstrækning haft de samme prioriteringer. Med hovedvægt på højere grundlønninger, løntillæg for ledererfaring og løntillæg for videreuddannelse.

PÆDAGOGIKKEN J U N I 2009

BERETNING

d af at Hvad får du u PL? være med i BU

Tui Skjær, shjem, Saxoly Fritid København der kan Jeg får nogle, løn. Og forhandle min , hvor vi ed jeg får et st løse de er sammen om at der komudfordringer, fag. mer for vores

I alle kommuner er det lykkedes at udbygge og forhøje grundlønningerne i de nye forhåndsaftaler. Alle ledere er dermed lønindplaceret på en højere grundløn pr. den 2. april 2009. I alle kommuner er der aftalt flere grundlønsindplaceringer. I alle kommuner er det nu en del af forhåndsaftalen, at der udmøntes kvalifikationsløn for ledererfaring og videreuddannelse. Der er alle steder indgået aftaler om tillæg for aftenarbejde, eller aftaler der kompenserer for tabet af 17-06 tillæg. Beretningen om de lokale lønforhandlinger skal tages med det forbehold, at Københavns Kommune ved redaktionens slutning ikke har underskrevet forhåndsaftalen. BUPL forventer, at det sker inden generalforsamlingen. De fleste af pengene er brugt på at forhøje grundlønnen. Der er afsat 1,25 % af lønsummen til lokal løn-

PÆDAGOGIKKEN J U N I 2009

dannelse til lederne i 2009. Der er konkret udmøntet mellem 1,8 % og 2,5 % af lønsummen i de 4 kommuner. De nye højere grundlønninger signalerer, at stillingens ledelsesindhold er værdsat højere. Der er dog fortsat markante problemer med at få løftet lønniveauet til ledere af små institutioner i alle kommuner med undtagelse af Frederiksberg Kommune. Der er også fortsat store lønforskelle mellem sammenlignelige lederstillinger i de fire kommuner. Det er lønforskelle, der er oparbejdet gennem en længere årrække, og det vil om muligt tage adskillige år at forsøge at udligne disse forskelle ved de lokale forhandlinger. Selv om en hel del ledere fortsat er lønindplaceret for lavt, er det dog glædeligt, at samtlige arbejdsgivere har imødekommet de hovedprincipper, som ligger til grund for lønindplaceringen på den nye lederoverenskomst. Mad i børnehaverne Et flertal i Folketinget vedtog i forbindelse med finansloven for 2009, at samtlige børnehavebørn skal tilbydes et måltid varm mad fra 1. januar 2010. Kommunerne fik i den forbindelse mulighed for at sætte forældrebetalingen op. I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2010 blev det aftalt, at kommunerne får 400 mio. kr. ekstra i årligt bloktilskud, samt at ordningen kan indføres glidende, dog så den er fuldt implementeret senest den 1. januar 2011. BUPL Hovedstaden anerkender vigtigheden af, at børn får god og sund mad og tidligt introduceres til en god madkultur. Loven, om at alle børnehaver skal tilbyde børnene et måltid varm mad, er imidlertid et vold-

somt indgreb i institutionernes pædagogiske og økonomiske selvforvaltning og medfører desuden store praktiske problemer. Derfor har det været vigtigt for BUPL Hovedstaden at være med til at sætte fokus på konsekvenserne for institutionerne. Vi har været i dialog med forvaltninger og madhuse samt forsøgt at skabe en udadvendt presse for i fællesskab med forbundet at fastholde presset, hvilket da også var med til at presse regeringen til at komme med yderligere millioner. Den pædagogiske autonomi rammes, når det i loven defineres, at den eneste »rigtige« måde at sikre børnene sund mad på, er at børnehaven skal tilbyde dem varm mad hver dag. Det indskrænker institutionernes mulighed for at indtænke maden og måltiderne i institutionens pædagogik på en måde, så det passer til de børn (og forældre), der er i den enkelte institution, og den hverdag man har bygget op for eksempel med hensyn til ture, udflytterdele og andre aktiviteter. Praktisk vil det betyde store problemer særligt for de mange institutioner i BUPL Hovedstadens område, der ikke har eller har mulighed for at få køkkener, hvor maden kan laves. Her vil løsningen være færdiglavet mad leveret udefra, hvilket vil betyde en meget stor ufleksibilitet både for institutionen som helhed og for det enkelte barn. Samtidig har pilotforsøg vist, at kvaliteten ofte er langt dårligere end de madpakker, børnene hidtil har haft med hjemmefra. Inklusion Specialområdet er under forandring. Der dukker nye former for tilbud op til de børn, som i de fire kommuner blandt andet kaldes »gråzonebørn«, udsatte børn, børn med særlige behov og børn i udsatte positioner.

Hvad får du ud af at være med i B UPL?

I Københavns Kommune er man i gang med at omlægge det meste af specialområdet, og flytte rundt på både penge og opgaver. I København er det gennemgående løsningsforslag mere inklusion. Arbejdet med at reformere specialområdet har indtil nu handlet om at udbrede og undervise i begrebet inklusion. Filosofien bag er, at når institutionerne bliver bedre til at tænke inklusion af udsatte børn, kan der flyttes ressourcer fra det specialiserede område over til normalområdet. Problemet med denne måde at tænke på, er, at det skaber en del usikkerhed om, hvilke ressourcer normalområdet har til rådighed, og hvilke ressourcer specialområdet vil miste. I Tårnby har man valgt den modsatte løsning. Der har man valgt at trække basisgrupperne ud af institutionerne og oprettet en ny specialinstitution. Børn med ADHD og autisme overflyttes til et samlet tilbud på Tårnbygård Skolen. Et gennemgående træk i de fire kommuner er, at arbejdet med »gråzonebørn« er en mere og mere bekostelig affære. BUPL Hovedstaden er enige i, at inklusion er en fordel for mange af disse børn, men vil holde fast i, at der er visse børn, som ikke drager fordel af at være på normalområdet. Disse børn skal der også i fremtiden være specialpladser til. Vi er bekymrede for, om de ressourcer kommunerne tildeler dette arbejde, både inden for normalområdet og specialområdet, rækker til kvalificeret pædagogisk arbejde med udsatte børn. Bekymringen kommer ikke ud af det blå. Når kommunerne gennemfører omlægninger, ses det desværre ofte, at der forsvinder midler fra området.

Integration Integration har ikke mindst været på dagsordenen i Københavns kommune. Heldagsskoler i belasteder områder, Københavnermodel, sprogtest og skyderi og bandekrig. Klubbernes daglige pædagogiske opgave er at have overblik og kontakt med de unge mellem 10 og 17 år i lokalområdet, men når samfundet mister kontrol med de unges afbrændinger af containere og bygninger, skyderi og bandekrig, må grænsen for det klubpædagogiske arbejde være nået. I Tingbjerg har disse begivenheder været vilkår for arbejdet over en periode. Arbejdsvilkår som klart er urimelige, og som har krævet krisehjælp og mange personlige overvejelser for personalet. En anstændig behandling med respekt for og anerkendelse af den komplekse opgave, er ikke det, pædagogerne i Tingbjerg oplever. Det er urimelige vilkår og en urimelig holdning til det belastende arbejde. BUPL som fagforening • Rekruttering BUPL Hovedstaden er den BUPLfagforening i landet, der har haft den største medlemstilbagegang siden konflikten i 2008. Den negative udvikling af medlemstallet er de seneste måneder stagneret. Den danske model, hvor fagbevægelsen som repræsentant for lønmodtagerne forhandler med arbejdsgiverne om overenskomsterne, har kun sin berettigelse, hvis vi som lønmodtagere står sammen i forpligtende fællesskaber. Derfor er det vigtigt, at alle er medlem af deres fagforening, og giver deres mening til kende, så vi også i fremtiden kan udvikle de faglige strategier sammen. Der er i år blandt andet satset på at opkvalificere tillidsrepræsentanterne

Sara Christense n, Frøbelseminaret, Frederiksberg Det er vigtigt at være med, så man kan tale med en fælles stemme og ikke bare individuel t.

til arbejdet med rekruttering og fastholdelse. Derudover har de faglige sekretærer og fællestillidsrepræsentanterne i stort omfang været på institutionsbesøg. Det har vist sig at være en god strategi, som har fået mange positive tilbagemeldinger fra de institutioner, der har haft besøg. • Flere fællestillidsrepræsentanter Generalforsamlingen i 2008 besluttede, at BUPL skal arbejde for at få fællestillidsrepræsentanter (FTR) i alle fire kommuner som OK-08 giver mulighed for. Status er, at BUPL Hovedstaden arbejder med at afklare, hvilke opgaver og roller fremtidige FTR’ere skal have. På baggrund af et debatoplæg, som TR-rådet er i gang med at udarbejde, skal afklaringen ske blandt medlemmerne og i bestyrelsen og senere danne grundlag for

PÆDAGOGIKKEN J U N I 2009

BERETNING

forhandlinger med kommunerne om kommende FTR’ere. • Fagpolitisk aktør Omlægninger, mangel på pladser og alt for stram økonomi på børne- og ungeområdet gør, at BUPL Hovedstaden sætter fagforeningen og medlemmerne i spil i forhold til det politiske liv i de fire kommuner. Der er forskellige traditioner for politisk arbejde i de fire kommuner, men alle steder foregår der fagpolitisk lobbyarbejde. Tre af de store politiske sager, hvor BUPL Hovedstaden er trådt i karakter, er i forhold til ændringen af børnehavealderen på Frederiksberg og sagerne om henholdsvis lønfremskrivning i forhold til overenskomsten

og reaktionen på den demografiske udvikling. På Frederiksberg er det lykkedes at få politisk tilsagn om, at beslutningen fra sidtse års budget, om at børn er børnehavebørn, når de er 2 år og 10 måneder, er en midlertidig ordning. I København er der, mens denne beretning skrives, ikke kommet en afklaring på de to områder. I Tårnby Kommune er forhandlingsklimaet parterne imellem blevet meget bedre, hvilket også har givet sig udtryk i forhandlingsresultaterne. Lokalaftalen til lederoverenskomsten er således langt bedre, end der hidtil har været tradition for i kommunen. Dragør Kommune har valgt at åbne Budget 2009, fordi der mang-

ler over 6 mio. kr. i kassen. Pengene henter Dragør Kommune hjem ved at indefryse 37 % af institutionernes overskud. BUPL har arbejdet målrettet på, at løsninger på kommunens økonomiske problemer ikke omfatter løn- og overenskomstmidler. Sammenfattende kan det omkring BUPL Hovedstadens arbejde som fagpolitisk aktør siges, at organisationen har en høj troværdighed hos samarbejdspartnere. Det er vigtigt for BUPL Hovedstaden at være en seriøs politisk aktør i kampen for medlemmernes vilkår. Den høje troværdighed kræver, ud over hårdt arbejde og vilje til resultater, at vi som fagforening ser efter løsninger på problemerne.

ConCrit Constructive Criticism Pædagoger, skolefolk, pædagogiske tænkere og praktikere skal røre på sig og markere sig i debatten omkring børn, unge og voksnes ret til et godt liv generelt og specifikt om pædagogisk arbejde. Bagved tidens mange lovændringer, fusioner og politiske virkelighed. Bagved test og lærerplaner og færdighedstænkning skal der være en åben debat om det virkelige om pædagogikken, om uddannelsen, om skolen og samfundet. Dagsorden for disse områder har længe været sat af andre. Dette er ikke udelukkende et nationalt problem, men i højere grad et europæisk problem. For at give et eksempel, bliver over 80% af al lovgivning på undervisningsområdet i Danmark vedtaget i EU. Fra EU kommer der et større og større pres på mere privatisering af den offentlige sektor i Danmark. BUPL Hovedstadens internationale arbejde i 2009 har været deltagelsen i Conrit. BUPL Hovedstaden arrangerede en tur til Barcelona for medlemmer i BUPL Hovedstaden. Det var fjerde år, at konferencen ConCrit blev afholdt.

ConCrit • har fokus på uddannelse og pædagogik, • samler en blandet flok af forskere, pædagoger, lærere, studerende og fagforeninger. • bliver holdt under åben himmel i en europæisk by. ConCrit står for Constructive Criticism, og formålet er at mødes i to dage og overvinde sprogbarrierer og kulturforskelle for sammen at være kritisk konstruktive og danne netværk på tværs af nationale grænser. BUPL Hovedstaden planlægger ligeledes en tur til ConCrit i Barcelona i Spanien i maj 2010. BUPL giver et tilskud til turen. Delvis egen betaling er dog nødvendig.

Læs mere på concrit.org

PÆDAGOGIKKEN J U N I 2009

FREMTIDIGT ARBEJDE

Generalforsamling 2009

Fremtidigt arbejde Det bliver til stadighed sværere og sværere at hævde vores pædagogiske faglighed. Mange andre vil gerne definere det pædagogiske arbejde for os. Verden omkring BUPL har holdninger og ønsker til det arbejde, medlemmerne udfører, og der er fra forskellige sider pres på såvel medlemmernes daglige arbejdsvilkår, pædagogikkens stilling og de vilkår og rammer, der tilbydes institutionerne. Samtidig gennemsyres store dele af det politiske liv og embedsapparatet af ønsker om at måle og dokumentere, og sætte pædagogikken og pædagogernes arbejde ind i målbare rammer. Det er den virkelighed BUPL Hovedstaden arbejder i, og i det lys at

dette papir om det fremtidige arbejde skal læses. Papiret her beskriver ikke alt det, fagforeningen kommer til at arbejde med i det kommende år, men det udstikker de vigtigste pejlemærker. Resten skabes, når medlemmerne, de valgte og verden omkring os udfordrer vores arbejde og profession på godt og ondt. Pladser Regulære daginstitutionspladser er den bedste ramme om det pædagogiske arbejde. Det gælder i al den mangfoldighed, der eksisterer på området. I BUPL skal vi derfor have øje for, at vildskud og nødløsninger etableret i en akut situation erstattes med permanente pladser af en ordentlig kvalitet.

Vi må anerkende, at der er et pladsbehov, og at det er daginstitutioners, fritidshjems, SFO’eres og klubbers opgave af afhjælpe det. Omvendt må vi kræve, at man anerkender, at pædagogers væsentligste opgave er arbejdet med børns liv og udvikling, og vi værner om kvaliteten i dette arbejde. Det gør vi som fagprofessionelle med en særlig viden og indsigt. Det er i dette krydsfelt løsningerne skal findes. Derfor handler BUPL’s principper til arbejdet med udvikling af plads- og institutionsstrukturen både om kontante mål for rammerne for arbejdet; gruppestørrelse, bemanding, uddannelsesniveau. Det handler også om respekten for pædagogernes faglige skøn og viden om, hvad der er pædagogisk forsvar-

PÆDAGOGIKKEN J U N I 2009

FREMTIDIGT ARBEJDE

Hvad får du ud af at være med i BUPL?

Tina Gøth, Hollænderhuset, Dragør Jeg synes, det er vigtigt at være med i en fagforening, fordi vi står sammen, og står stærkere når vi er sammen. Jeg har nogle at henvende mig til, som ved en masse om specifikt mit område.

ligt, både over for det enkelte barn og over for institutionens samlede virke. Disse principper er blandt andet: • At udbygning af daginstitutionspladser skal ske under hensyn til den pædagogiske kvalitet – og ikke på bekostning af denne. • At øget kapacitet både skal dække øget behov for pasning, erstatning af midlertidige løsninger og forbedring af rammerne i de eksisterende institutioner. • At der arbejdes for, at det pædagogiske arbejde kan organiseres omkring gruppestørrelser på 10 vuggestuebørn, 20 børnehavebørn og 30 fritidshjemsbørn. • At der skabes ressourcemæssig mulighed for, at institutionen kan ansætte tre pædagoger til hver gruppe til det direkte arbejde

PÆDAGOGIKKEN J U N I 2009

med børnene. Derudover skal der afsættes tid til ledelse og andre opgaver. • At de eksisterende kvadratmeterkrav ikke forringes, men at der konstant arbejdes med mulighederne for at give børnene mere lys, luft og rum til bevægelse. • At pædagogernes viden om, hvad der er pædagogisk bæredygtigt for den enkelte institution og det enkelte barn tillægges afgørende betydning i vurderingen af, hvilke løsninger, der er hensigtsmæssige. Forberedelse af overenskomst 2011 I foråret 2010 skal BUPL afholde møder for lederne samt pædagogerne, souscheferne og afdelingslederne med henblik på at fremsende forslag til OK 2011. BUPL Hovedstaden skal denne gang afholde møder for to overenskomstgrupper. Møderne om overenskomsten skal være med til at dagsordensætte diskussionerne i institutionerne og således sikre, at medlemmerne får ejerskab til overenskomstkravene. Tillidsrepræsentanterne er en vigtig aktør i denne del af forløbet og i hele overenskomstprocessen, både i udbredelse af diskussionerne, men også som bindeled til medlemmerne og BUPL. Hele dette forløb danner baggrund for Hovedbestyrelsens senere udtagelse af overenskomstkrav En af opgaverne i forbindelse med udtagelse af krav er at sikre, at diskussionerne bliver udbredt til institutionsniveau, og at temaerne bliver behandlet på TR-, leder- og medlemsmøder. Den udmelding, som lønkommissionen kommer med i maj 2010 kan være med til at belyse de skævheder, der eksisterer i forhold til ligeløn

og i forhold til uddannelse inden for den offentlige sektor, og i det omfang kommissionens dokumentation kan være med til at understøtte BUPL overenskomstkrav, skal vi benytte os heraf. Optakten til forhandlingerne bør bygge på aktiviteter, der i størst muligt omfang inddrager medlemmerne. Aktiviteterne skal som udgangspunkt være synlige i BUPL Hovedstadens fire kommuner. Et stort aktivitetsniveau før og under forhandlingerne vil være med til at skabe opmærksomhed i presse og medier. Omkring det kommende overenskomstresultat vil BUPL Hovedstaden som en del af OK-forløbet sætte fokus på sammenhængen mellem OK-resultatet og de kommunale budgetter, således at det ikke er de enkelte institutioner, der skal finansiere overenskomstresultatet. Bestyrelsen vil i hele forløbet være en aktiv partner i forhold til de beslutninger, der skal tages i forbindelse med overenskomstforløbet. Ligesom at medlemsopbakning er af stor betydning, er det også af afgørende betydning, at BUPL Hovedstaden har en aktiv bestyrelse, der kan være med til at analysere, diskutere og tage stilling til overenskomstforløbet og det endelige overenskomstresultat. Lokal løn Den 1. april 2010 er der afsat nye midler til den lokale løndannelse. Der er afsat 0,7 % til pædagoger, souschefer, afdelingsledere og ikkeuddannede klubpædagoger og 1,25 % til lederne. Der er udmøntningsgaranti på de 0,7 % af lønsummen så der vil, trods finanskrisens løndæmpende virkninger, være en vis sikkerhed for, at der minimum bliver udmøntet 0,7 % til denne gruppe. BUPL vil sammen med de enkelte

Hvad får du ud af at være med i BUPL? overenskomstgrupper i de enkelte kommuner afholde møder og udarbejde forhandlingsoplæg kommunevis. Det vil stadig være hovedopgaven at forhøje lønningerne for det pædagogiske personale og indskrive nye løndele i forhåndsaftaler der bygger på klare, gennemskuelige lønelementer. Hovedargumentet for at løfte alle pædagogers løn er, at det er nødvendigt for at rekruttere og fastholde pædagogisk personale. Fremtiden vil nemlig fortsat være præget af pædagogmangel i hovedstadsområdet. Lederne For at understøtte lederne er det nødvendigt med en satsning og ressourcemæssig indsats på dette område. BUPL Hovedstaden skal • være dagsordensættende i forhold til de organisatoriske problemer som rejses fra ledernes side. • komme med et udspil der kan skabe en større sammenhæng mellem fagforeningen og det der foregår i forvaltningerne i de enkelte kommuner og i lederforeningen. • understøtte Lederrådsmedlemmernes og lederes deltagelse i arbejdsgrupper i kommunerne • afsøge af mulig delegation af reel kompetence til Lederrådet. I år har der været de første tiltag til at forbedre koordineringen, og der arbejdes med at få den interne organisering på plads, med henblik på at styrke de fælles indsatser. Det næste år vil særlige fokusområder være • At forbedre medlemmernes lønog ansættelsesvilkår i ledelsesstillinger, herunder skabe klarhed over ledernes arbejdsopgaver og rammebetingelserne for deres arbejde. Endvidere skal ledernes

• •

•

• • •

•

indflydelse og anerkendelse i det kommunale system højnes. Aftale om arbejdstid. Herunder frigørelse fra normeringen At der bliver lavet et konkret forhandlingsoplæg til Frederiksberg Kommune med krav om tid til ledelse. Målet er tilsvarende aftaler i de tre øvrige kommuner. At der tages et første skridt i etableringen af et samarbejde med ledersektionen i LFS for at udarbejde en fælles fokus- og forhandlingsstrategi. Udvikling af en mellemlederstrategi. Tillidsrepræsentanter for lederne. Autonomi – ledelsesfrirum. At have retten til at definere den pædagogiske tilgang, retten til at kunne vurdere ud fra et fagligt perspektiv, f.eks. om tiltag er relevante, og om de giver mening for det enkelte barn eller institutionen, og retten til at ytre sig om det faglige perspektiv til trods for, at det går i mod »tidsånden«. Værdisætte lederens særlige pædagogfaglige kompetencer og opgaver Ledernes krav til og indflydelse på den kommende overenskomst forhandling

Mad Den obligatoriske madordning er i gang med at blive implementeret i kommunerne. BUPL savner fortsat at se de enkelte kommuners bud på, hvordan en sådan madordning kan hænge sammen økonomisk. Desværre lægger flere kommuner op til, at penge, der tidligere er givet til institutionerne som en del af det samlede driftsbudget, nu skal bruges på madordningen. BUPL Hovedstaden vil arbejde for:

Dorthe Madsen, Børnehuset Dalgas Have, Frederiksberg Jeg får nogle gode oplavelser, gode kurs er og indflydelse på mit arbejde. Jeg synes også det er vigtigt, at man sikrer sig selv ve d at være medlem.

• At det ikke vil betyde nedskæringer i normeringer og/eller besparelser på andre aktiviteter og anskaffelser. Opgaven vil være at få alle pengene og flere til ud på den enkelte institution. • En afklaring af pædagogernes deltagelse i måltidet. Såfremt madordningen skal leve op til målsætningen om at give børnene en god mad- og spisekultur er det naturligvis vigtigt, at pædagogerne spiser med – og spiser det samme som børnene. Da der er tale om en pædagogisk aktivitet og dermed en del af arbejdet, er det BUPL Hovedstadens indstilling, at pædagogerne ikke skal betale for dette, hverken via løntræk eller beskatning. • At implementeringen af loven om

PÆDAGOGIKKEN J U N I 2009

FREMTIDIGT ARBEJDE

mad i børnehaver sker så fleksibelt som muligt og med mindst muligt indgreb i den enkelte institutions pædagogiske autonomi og økonomiske selvforvaltning. Inklusion og omlægninger på specialområdet I de kommende år vil der være fortsatte omlægninger på specialområdet og de mellemformer for tilbud, der er mellem det almene område og specialområdet. Kommunerne arbejder ud fra mange forskellige strategier og med mange forskellige begreber for de samme problemstillinger og typer af tilbud. Imidlertid er det muligt at udpege nogle generelle principper, som BUPL Hovedstaden vil følge fremover. Disse principper er: • Mange af de nye mellemformer har inklusion i fokus. Inklusion er under visse forudsætninger en udmærket måde at have tilbud til grå-

zonebørn/udsatte børn på. BUPL vil arbejde for at sikre, at der er tale om børn som faktisk vil få noget ud af inklusion, og det skal sikres, at der er de fornødne ressourcer til at inkludere disse børn. I dag ses det for ofte, at der ikke er de nødvendige ressourcer til opgavens omfang. • Udvikling af mellemformer må ikke fjerne de mere specialiserede tilbud, og må ikke sætte gråzonebørn/udsatte børn i en situation, hvor de skal være i et alment tilbud uden den nødvendige støtte. • Udvikling af ændrede eller nye tilbud skal altid ske med den faglige viden fra pædagogerne som omdrejningspunkt. For eksempel skal pædagogernes faglighed bruges og vægtes i visitationen. Dermed lægger BUPL Hovedstaden også op til en klar sammenhæng mellem personalets kvalifikationer og de opgaver, der skal løses.

BUPL Hovedstadens strategi er tosidet. På den ene side har vi fokus på medlemmerne, der arbejder i de institutioner, der er berørt af omlægningerne. På den anden side har fagforeningen en indsats overfor kommunerne, når de laver ændringer i institutionsstrukturen for disse børn. Integration BUPL Hovedstaden mener, at mangfoldighed og forskellighed skal opfattes som et mål i sig selv. Pædagoger er en vigtig del af livet for langt de fleste børn i Danmark også for børn med familerødder fra andre nationer. Det er ikke nok at køre byens børn rundt til forskellige lokalområder for at opnå et mix af børn med forskellige familiemæssige baggrunde – det er ikke nok at sprogteste, hvis der ikke er pædagogiske ressourcer i institutionerne til at snakke og sproglege med børnene.

Kommunalvalg 17. november 2009 Valgkampen er allerede i gang og kandidaterne til pladserne i Borgerrepræsentationerne og kommunalbestyrelserne i BUPL Hovedstadens fire kommuner bruger masser af tid og kræfter på at komme ud med deres budskaber og valgløfter. BUPL Hovedstaden blander sig i valgkampene og sætter fokus på medlemmernes arbejdsområder og krav til forbedringer. Den markant største udfordring for medlemmerne, BUPL Hovedstaden og kommunerne er skabe permanente pladser til alle de børn og unge, der i disse år presser kvaliteten af det pædagogiske arbejde både på det almene og på special området.

PÆDAGOGIKKEN J U N I 2009

Et andet stort problem, der skal sættes fokus på er det stadigt stigende økonomiske pres institutionerne udsættes for. I tre af BUPL Hovedstadens fire kommuner er budgetterne for 2009 genåbnet med henblik på omprioriteringer aktviteter finansieret med nedskæringer og indgreb i institutioners overskud. BUPL Hovedstadens bestyrelses forslag til fremtidigt arbejde beskriver de krav BUPL vil forfølge de kommende år og ikke mindst i den kommunale valgkamp.

Pædagoger påtager sig integrationsopgaven, men med et pædagogisk professionelt udgangspunkt. Derfor skal arbejdet blandt andet tage udgangspunkt i anvendelsen af pædagogers kompetencer og erfaringer samt kontinuitet i arbejdet. • At der indtænkes særlige ressourcer til integrationsarbejdet med socialt belastede børn og unge, eksempelvis ressourcer til at arbejde med pædagogiske procecesser i mindre grupper af børn og unge. • At fastholde kvalificeret personale i socialbelastede institutioner og klubber ved at indtænke særlige ressourcer til integrationsarbejdet med socialt belastede børn og unge til uddannelse, videndeling og sparring. • Særligt på klubområdet at arbejde for at det opsøgende arbejde og klubarbejdets vilkår og målgrupper ikke bliver ekstreme, som vi har set det i København med skyderi og bandekrig. BUPL • Rekruttering og fastholdelse BUPL Hovedstaden skal vise, at fællesskabet er afgørende for at have en stærk og fremtrædende profession. Det arbejde skal fagforeningen og medlemmerne løfte i fællesskab. Solidariteten skal bære os frem mod målet om højere organiseringsgrad. Hidtil har indsatsen for rekruttering og fastholdelse af medlemmer været koncentreret om pædagogerne bredt set. Set i lyset af den nye lederoverenskomst, samt den øgede fokusering på pædagogfaglig ledelse og ledernes placering i BUPL, vil vi i det kommende år øge indsatsen for at rekruttere og fastholde ledere i BUPL Hovedstaden. Det er vigtigt for fag-

foreningens sammenhængskraft, at lederne kan se sig selv i BUPL. Vi ved også, at ledernes engagement i og holdning til BUPL giver afsmittende virkning hos pædagogerne i institutionerne. • Profession og etik På BUPL’s kongres i november 2008 blev det besluttet, at BUPL fremover er en professionsforening ud over at være »klassisk« fagforening. Der ligger et stort og langsigtet arbejde i at få implementeret den nye strategi, så sammenhængen mellem det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og klubbers hverdag beriges af det forskningsarbejde BUPL og andre iværksætter og omvendt. Der er behov for at få professionsarbejdet dybere ind i BUPL Hovedstadens arbejde i den kommende tid. Professionsarbejdet har tre indsatsområder. • For det første i forhold til det enkelte medlem, som BUPL vil give redskaber til at styrke professionen. • For det andet at give tillidsrepræsentanterne redskaber til at kunne styrke og hævde professionen. • For det tredje at styrke fagforeningens mulighed for at hævde professionstankegangen i de fora, hvor det er muligt. Etikdiskussionen er en del af professionsstrategien. Etikkens omdrejningspunkt er menneskelige relationer og de værdier, som ligger til grund for menneskelig adfærd. Etikken rejser en række spørgsmål om, hvordan vi ideelt bør behandle hinanden. Etik knytter derfor an til kerneydelserne i det pædagogiske arbejde. Etik bliver derved et vilkår i pædagogisk arbejde. Med skabelsen af en professionsetik vil BUPL og medlemmerne

sætte ord på de værdier, som pædagogprofessionen bygger på. Hvis en professionsetik skal have betydning i praksis, skal den tage udgangspunkt i praksis. Derfor vil vi i den kommende GF-periode skabe opmærksomhed og diskussion om etik i pædagogisk arbejde blandt medlemmerne ved følgende aktiviteter • På TR-møder og i TR-uddannelsen sættes etik på dagsordenen • Vi nedsætter en Etik-interessegruppe, som skal have til opgave at være inspirator for medlemmerne i BUPL Hovedstaden • Vi afholder temamøde om etiske dilemmaer i klubarbejdet • Vi afholder temamøde med overskriften: »Hvordan kan et etisk grundlag se ud? Skal vi have et Etisk Råd?« Fællestillidsrepræsentanter Det vil være en styrkelse for såvel medlemmer som BUPL Hovedstaden, at få FTR’ere i alle fire kommuner. Derfor skal vi fortsætte afklaringen af, hvordan FTR-arbejdet kan foregå. Den afklaring skal medlemmerne være en del af. • TR-rådet er i gang med at udforme et diskussionsoplæg som udgangspunkt for bestyrelsens og medlemmernes behandling af emnet • Vi skal fastholde et nærhedsprincip, så FTR bliverer bindeled mellem fagforening, institutioner og kommuner • Den kommende FTR-struktur vil kræve sin egen organisering i BUPL Hovedstaden og FTR-samarbejde på tværs af kommunerne • BUPL Hovedstaden skal forhandle FTR-vilkår i Dragør, Tårnby og Frederiksberg kommuner efter bestyrelsens og medlemmernes afklaringer.

PÆDAGOGIKKEN J U N I 2009

REGNSKAB

BUPL Hovedstadens regnskab for 2008 Regnskabet for 2008 viser et overskud på 634.198. Regnskabet er opstillet sammen med budgettet for 2008, således at der opnås overblik over forskydningerne. Medlemstallet er i øjeblikket svagt vigende, hvilket BUPL HoREGNSKABET I HOVEDTAL

vedstaden er meget opmærksom på, da det jo er grundlaget for den mulige aktivitet og service. Medlemstallet udgjorde i 2008 i gennemsnit 4.055 medlemmer, og det aktuelle medlemstal (1.8.2010) er 3.891 medlemmer. REGNSKAB 2008 4055 medlemmer

BUDGET 2008 4122 medlemmer

11.607.139 412.140 12.019.279

11.000.000 0 11.000.000

OMKOSTNINGER – POLITISK LEDELSE Generalforsamling, bestyrelse, kongres Central Rejserefusion Politisk ledelse i alt

346.497 - 104.415 242.082

395000 - 100.000 295.000

OMKOSTNINGER – AKTIVITETER Kommunalpol. aktiviteter og andre medlemsakt. Medlemsblad, information Overenskomst Leder- og souschef/afd.leder aktiviteter TR-virksomhed Aktiviteter i alt

360.137 346.194 858.925 89.126 520.396 2.174.778

455.000 335.000 40.000 120.000 800.000 1.750.000

OMKOSTNINGER ADMINISTRATIVE FORMÅL Kontorhold, faglitt., kontingenter, licens, m.v. Lokaleomkostninger, husleje og vedligehold Administrative formål ialt

867.062 1.009.590 1.876.652

1.089.700 850.000 1.939.700

GAGER OG LØNRELATEREDE OMKOSTNINGER Løn og pension m.v. Lønsumsafgift, ATP, Barsel m.v. Gager og lønrelaterede omkostninger i alt

7.121.079 528.780 7.649.860

7.315.300 0 7.315.300

RENTEINDTÆGTER M.V. Renteindtægter - div. adm. udg. Anvendt henlæggelse Ekstraord. indtægt, A-kasse andel af ombygning Indtægt I alt

- 240.056 - 8.750 - 315.385 - 564.191

- 300.000 0 0 - 300.000

5.900

INDTÆGTER Fagforeningstilskud m.v. Aktivitetsbevilling – overenskomst Indtægter i alt

Skat Udgifter i alt Årets Resultat (- = overskud)

11.385.081 - 634.198

NB: På www.bupl-hovedstaden.dk kan du finde et mere detaljeret Regnskab 2008 med noter. Eller du kan vælge at se hele det revisorgodkendte regnskab.

BUDGET

BUPL Hovedstaden – Forslag til budget for 2010 Forslaget til Budget 2010 bygger på et af forbundet skønnet medlemsgrundlag på 3.918 medlemmer gennemsnitligt. I skrivende stund er der 3.891 medlemmer i gennemsnit, og vi ligger dermed lige nu en smule under det budgetterede gennemsnit. Vi må forvente, at også i 2010 vil et medlemstal omkring 3.900 være realistisk. Udover medlemstallet tager budgettet for 2010 udgangspunkt i erfaringerne fra regnskab 2008, samt de foreløbige tal for 2009. Udgifterne til politisk ledelse, dvs. til generalforsamling, bestyrelse og kongres er samlet set budgetteret omkring 15.000 højere end i 2009, idet 2010 er kongresår. Rammen til medlemsrettede aktiviteter er med 2010budgettet reduceret med kr. 30.000 i forhold til Budget 2009 ud fra erfaringerne med regnskabstallene i 2008 og 2009. Inden for rammen er budgettet til pædagogiske aktiviteter, leder- og souschefaktiviteter og TR-aktiviteter BUDGET I HOVEDTAL

øget i forhold til 2009, mens udgifter til bl.a. budgetaktiviteter, internationale aktiviteter er reduceret. Det er umuligt at forudse alle medlemsrettede aktiviter, og den økonomi, der knytter sig hertil. Derfor er det også vigtigt, at betragte aktivitetsbudgettet som en ramme. hvor bestyrelsen har opgaven med den løbende prioritering af aktiviteterne, og den dertilknyttede økonomi ud fra de behov, der viser sig at opstå. Under alle omstændigheder er det fortsat muligt at have et højt aktivitetsnivea i BUPL Hovedstaden. Udgifterne til administration, kontorhold, husleje m.v. er fremskrevet med de forventede prisstigninger. Udgifterne til løn og pension er fremskrevet med de overenskomstmæssige stigninger, samt med de forventede generelle lønstigninger i perioden. Budget 2010 er opstillet sammen med budgettet for 2009 for at give en fornemmelse af udviklingen i økonomien. BUDGET 2010 3.918 medlemmer

BUDGET 2009 3.892 medlemmer

11.822.000 12.000 11.834.000

11.398.000 22.000 11.420.000

390.000 - 90.000 20.000 320.000

375.000 - 90.000 20.000 305.000

OMKOSTNINGER – AKTIVITETER Kommunalpolitiske aktiviteter – budgetarbejde Pædagogiske akt. og professions akt. Medlemsblad og information Leder- og souschef/afd.leder aktiviteter TR-virksomhed Aktiviteter i alt

420.000 70.000 400.000 160.000 550.000 1.600.000

585.000 50.000 335.000 120.000 500.000 1.590.000

OMKOSTNINGER ADMINISTRATIVE FORMÅL Personaleomkostninger – ikke løn Kontorhold, faglitt., kontingenter, licens Husleje og vedligeholdelse Administrative formål ialt

106.000 905.000 1.250.000 2.261.000

0 810.000 1.200.000 2.010.000

GAGER, PENSION M.V. Gager og øvrige lønrelaterede omkostninger. Frivillig sygeforsikring Gager, pension i alt

8.053.000 0 8.053.000

7.960.000 75.000 8.035.000

Nettorenteindtægter

- 200.000

Årets resultat inkl. afrunding

- 200.000

- 320.000

INDTÆGTER Fagforeningstilskud Lokalt tr-arbejdsgiver bidrag Indtægter i alt OMKOSTNINGER – POLITISK LEDELSE Generalforsamling, Bestyrelse, Kongres Central Rejserefusion Bestyrelses bevillinger Politisk ledelse i alt

NB: På www.bupl-hovedstaden.dk kan du finde et mere detaljeret budget med noter.

FORSLAG

Forslag til bevillinger Generalforsamlingen bevilger kr. 10.000,- til hver af følgende organisationer:

International Børnesolidaritet Organisationen arbejder med at give børn i den 3. verden en stemme, således de bliver i stand til at stille krav om rettigheder, f.eks. om skolegang, mindre arbejde, frihed fra vold og overgreb. Derfor arbejder organisationen med projekter for socialt dårligt stillede børn. Arbejdet foregår primært i grupper, hvor børnene gennem leg, sport, undervisning, børneråd, børneradioer og demonstrationer bliver så stærke, at de kan blive aktører i deres eget liv.

I Danmark arbejder organisationen med oplysning om levevilkår i den 3. verdev for at fremme aktiv solidaritet med børnene. I arbejdet indgår bl.a. aktivitetstilbud til institutioner, diverse undervisningsmaterialer, udgivelser af bøger, film og diasserier, udstillinger og foredragsvirksomhed, samt indsamlinger af aktivitetsmaterialer til børn i den 3. verden. Ghassan Kanafanis Kulturfond Fonden støtter bl.a. socialpædagogisk arbejde for børn i de palæstinen-

siske flygtningelejre i Libanon. Endvidere driver fonden for indsamlede midler en børnehave med 250 pladser. Børnehaven har endvidere end afdeling for blinde børn, et center for mentalt handicappede, et børnebibliotek og et kunstprojekt. Fonden er oprettet af den danske pædagog Anna Kanafani i 1974 – to år efter at hendes mand, forfatteren og journalisten Ghassan Kanafani, blev dræbt. Forslagstiller: Bestyrelsen

Forslag til vedtægtsændring BUPL Hovedstadens vedtægter § 1 beskriver fagforeningens navn og geografiske dækningsområde. Den nuværende § 1 ændres til: § 1 – Fagforeningens navn, dækningsområde og hjemsted Fagforeningens navn er BUPL HOVEDSTADEN – fagforeningen for pædagoger og klubfolk. Fagforeningen dækker Københavns-, Frederiksbergs-, Tårnbys- og Dragørs kommuner. Fagforeningen er hjemmehørende indenfor afdelingens dækningsområde og bosiddende i København Forslagstiller: Bestyrelsen

PÆDAGOGIKKEN J U N I 2009

BUPL Hovedstadens

Generalforsamling 2009 TORSDAG DEN 1. OKTOBER 2009 I NØRREBROHALLEN

DAGSORDEN 0. Velkomst

1. Formalia a) Valg af dirigent og referent b) Konstatering af lovlig indvarsling samt godkendelse af dagsorden Suspendering af generalforsamling med henblik på valg af delegerede til pensionskassen PBU’s repræsentantskab.

2. Bestyrelsens beretning Fremlæggelse og debat af beretningen samt debat om Fremtidigt arbejde og øvrige indkomne forslag.

3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab 2008 til godkendelse

4. Behandling og afstemning om indkomne forslag a) b) c) d)

Fremtidigt arbejde Forslag til udtalelse om … Forslag til vedtægtsændring Forslag til to bevillinger

5. Behandling af og afstemning forslag til budget for 2010 6. Valg af: a) b) c) d) e)

Et hovedbestyrelsesmedlem Suppleant for ovennævnte Formand ansat som faglig sekretær En faglig sekretær Øvrige bestyrelsesmedlemmer udover de under Punkt 6 a) – d) valgte f ) 3 Suppleanter for disse g) 2 Kritiske revisorer h) Suppleant for de kritiske revisorer

7. Afslutning

PRAKTISKE OPLYSNINGER Generalforsamling 1. oktober 2009 kl. 18.30 – 22.00 i Nørrebrohallen, Bragesgade 5, 2200 N

Generalforsamlingen starter kl. 18.30 med velkomst og valg af dirigent og referent.

Brug indgangen fra parkeringspladsen ved Mimersgade. Spisning i Nørrebrohallen fra kl. 17.30 – 18.30.

Generalforsamlingen suspenderes umiddelbart efter start med henblik på valg af delegerede til PBU’s repræsentantskab. Valghandling, opstillingstaler og debat forventes at tage 45 minutter.

Du skal medbringe medlemsbladet, Pædagogikken med dit navn og adresse på bagsiden, eller anden dokumentation for medlemskab, ved indgangen.

Generalforsamlingen genoptages efter valg af delegerede til PBU’s repræsentantskab.

Der er bustranport fra Dragør, Hollænderhallen, kl. 17.00 og fra Tårnby Torv kl. 17.30 til Nørrebrohallen og retur, når generalforsamlingen er slut.

Sidste frist for at fremsætte ændringsforslag til fremtidigt arbejde, budget og andre indkomne forslag er den 23. september.

Afsender: BUPL Hovedstaden, Rosenvængets Allé 16, 3. sal, 2100 Kbh. Ø

BUPL Hovedstadens Generalforsamling 2009

Tilmelding til spisning/transport Maden og, efter eget valg, en vand eller et glas vin er gratis. Transporten ligeså. Tilmelding nødvendig og senest 23. september 2009. Tilmeld dig på én af følgende måder:

Brug denne kupon Jeg tilmelder mig aftensmad kl. 17.30

(Sæt kryds)

Jeg tilmelder mig transport

(Sæt kryds)

Dragør t/r

Navn:

CPR-nr.:

Institution:

Institutions tlf.:

Kuponen sendes til: BUPL Hovedstaden, Rosenvængets Allé 16, 3., 2100 København Ø

Send os en mail Mail din tilmelding med de samme oplysninger som på denne kupon. Mærk mailen »Generalforsamling 2009« og send den til: hovedstaden@bupl.dk

Brug hjemmesiden Du kan også tilmelde dig spisningen via www.bupl-hovedstaden.dk

Ring til os Tilmelding kan også ske pr. telefon. Ring: 3546 5750

Tårnby t/r