Pædagogikken, april 2009 by BUPL Hovedstaden

PÆ D A G O G I K KA DEENN B U P L

H O V E D S T

APR I L 200 9

VI TAGER TEMPERATUREN PÅ

ARBEJDSMILJØET VE R KA GE GI NS JE N TE AN NT SE Æ PR RE DS HE ER ST YR K SI KK

EN FO RM ÅL UD ÅL M SK VA ND HÅ IG PP HY ED M ES SU CC

! K TA E, LS E TÅ S R FO N E D R Æ LF VE E K STÆ K IK FO RK ASTE S VE D EVALUE RI NG ER VE LF UN GE RE ND E AR BE JD SR UTIN ER

NTANTE SI KKER HE DS- / AR BEJD SM IL JØ RE PR Æ SE

NS OPGAVE R

E D O ET M K IS G O AG D PÆ E LG VÆ AT L TI FR IH ED

LEDER

2 Leder 3 Styrk sikkerhedsrepræsentanten 6 Jens giver kage 8 Sikkerheds- / arbejdsmiljørepræsentantens opgaver 9 Succes med hyppig håndvask 10 Velfungerende arbejdsrutiner forkastes ved evalueringer 12 Mål uden formål 13 Stæk ikke velfærden 14 Forståelse, tak! 16 Frihed til at vælge pædagogisk metode 18 Brevkasse

Det må godt være lidt lækkert … Lækkert og indbydende er vist ikke de ord man har kunnet hæfte på bladet BUPL Hovedstaden indtil nu, men med generalforsamlingens beslutning om at lægge bladet om, gør vi op med dette. Dette blad som du netop nu sidder og læser i, er første blad med ny stil, og både layout og indhold er ændret. Layoutet er ændret og blevet mere indbydende, så pædagogerne i BUPL Hovedstaden får lyst til efter en lang begivenhedsrig dag på arbejde at læse og finde inspiration i sit fagblad. Indholdet er blevet mere tematiseret, så de forskellige emner bliver uddybet og vinklet fra flere vinkler. Jeg håber, at I fremover vil finde bladet relevant, inspirerende og gerne lidt lækkert. Temaet for det første blad er arbejdsmiljø, da arbejdsmiljøet spiller en afgørende rolle for vores trivsel på arbejdspladsen.

19 Arrangementer 20 Længere åbningstid i klubben er ikke nok til at holde unge væk fra banderne

Udgiver: BUPL Hovedstaden Rosenvængets Allé 16, 3. sal 2100 København Ø @: hovedstaden@bupl.dk www.bupl-hovedstaden.dk Tlf: 35 46 57 50 Redaktion: Henriette Brockdorff (ansvarshavende) Erik Steppat / Flussi Torben Kastrup Fotograf: Torben Kastrup (medmindre andet er angivet) Forsidefoto: Magnesium, Polfoto

Oplag: 5600 Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

»Griner vi tit sammen på min arbejdsplads?«, »Føler jeg mig så tryg på min arbejdsplads, at jeg tør sige min mening?«, »Går jeg ofte hjem fra arbejde med energi til at klare resten af dagen?«. Hvis du kan svare positivt til disse udsagn tyder det på, at du arbejder på en arbejdsplads med god trivsel. Men svarer du negativt, er det måske på tide, at du sammen med dine kollegaer får snakket om hvordan trivslen kan gøres bedre. Både ledere, tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og den enkelte medarbejder har ansvaret for at begrænse belastninger for arbejdsmiljøet, samt for at fremme trivslen på arbejdspladsen. I dette nummer af bladet sættes fokus på arbejdsmiljøet fra en række perspektiver. Her får du artikler der spænder bredt – fra succes med nedbringelse af sygefravær ved øget fokus på håndhygiejne til overordnede betragtninger om hvad evalueringer gør ved arbejdslivet. Men alt er ikke arbejdsmiljø i dette nummer af bladet. Vi sætter blandt andet også fokus på professionsstrategi og på det pædagogiske arbejde i relation til urolighederne i København. Jeg håber du vil nyde at læse dit nye fagblad. God læselyst.

Af Mia Skou Jørgensen, næstformand i BUPL Hovedstaden

Styrk sikkerhedsrepræsentanten Næsten alt, der foregår i en daginstitution, SFO, fritidshjem eller klub, handler om arbejdsmiljøet. Men der mangler fokus på sikkerhedsrepræsentantens rolle – og hvad et godt samarbejde mellem ledelse og SR betyder. Af Marianne Meinke

ARBEJDSMILJØ Alle har et medansvar for arbejdsmiljøet på en arbejdsplads, men lederen og sikkerhedsrepræsentanten har et særligt ansvar. Fire af dem har BUPL Hovedstaden fået bænket til en fælles snak om arbejdsmiljø-arbejdet. »Det er et godt initiativ at samle folk, der til dagligt arbejder med arbejdsmiljø, men hvad med alle de institutioner, der ikke har valgt en sikkerhedsrepræsentant? Og de institutioner, der HAR valgt én, men hvor vedkommende ikke arbejder med arbejdsmiljøet? Det er dér, de har de største problemer,« siger leder af Børnehuset Gemmet, Merete Grave. Selvom lederne – på grund af afbud, er i overtal rundt om bordet, bliver der fra start af talt om netop sikkerhedsrepræsentantens – og dermed sikkerhedssystemets – betydning for et godt arbejdsmiljø. »Men folk går for ofte til lederen, hvis der er et problem med et eller andet. Hvis belysningen er forkert eller samarbejdet ikke fungerer. Det er det, de er vant til,« siger Merete Grave. »Men så er det en ledelsesopgave at henvise til sikkerhedsrepræsentanten,« siger Jens Eriksen, der er leder af den integrerede institution Bryghuset / Hobitten på Frederiksberg.

Fokus på opgaven »Der mangler en profilering af sikkerhedsrepræsentanten,« siger Martin Markussen, der selv sidder på den post i SFO Søstjernen på Frederiksberg, og fortsætter: »Folk går ofte og mumler i krogene f. eks. over, at stolene er dårlige eller lamperne ikke fungerer eller hvad det kan være, i stedet for at gå til sikkerhedsrepræsentanten. Det er jo derfor, vi er der. Vi har faktisk indflydelse på mange ting, men det er ikke alle, der er klar over det,« siger Martin Markussen, der fortæller, at han har et godt samarbejde med ledelsen. »Ja, mumlen i krogene dur ikke,« siger Kirsten Bergstrup, leder af Saxoly Fritidshjem på Vesterbro. »Det er nødvendigt at sætte fokus på de roller og kompetencer, der er i systemet, så vi kan bruge det bedst muligt. I virkeligheden kan vi i højere grad end i dag bruge arbejdsmiljøloven som argument, når vi vil have lavet noget om. Der ligger meget magt i det. Derfor er det også en god idé med et temanummer om arbejdsmiljø,« fortsætter hun. »Jeg har en gammel plakat hængende på mit kontor. Dér ser man en fyr, der har været så letsindig at forlade personalemødet for en kort stund. ‘Shit, nu er jeg blevet valgt til tillidsrepræsentant!’, står der i taleboblen. Er det også sådan, det er for sikkerhedsrepræsentanterne?,« spørger Flussi fra BUPL Hovedstaden.

Det er der delte meninger om: »Hos os kan 12 pædagoger ikke vælge en TR, men de kan godt vælge en sikkerhedsrepræsentant. Jeg tror, at det er mere eftertragtet i dag, fordi der er hele APV-arbejdet, og ofte kan man se resultatet af arbejdet hurtigt bagefter. Især det fysiske arbejdsmiljø er meget konkret,« siger Jens Eriksen. »Ja, hos os var jeg altså den eneste, der meldte sig,« siger Martin Markussen. Det psykiske fylder »Støj, for mange børn, mange nye, små børn, der indskrives, manglen på ro i hverdagen. Sygefravær. Det fylder mest. Det er også nemmere at få løst problemerne omkring det fysiske arbejdsmiljø. Både fordi der efterhånden er en stor viden om den del og fordi det er nemt at sige enten: ‘Ja, det har vi råd til’ eller ‘nej, det har vi ikke råd til – lige nu’. Når man en gang har fået sat nye lofter op med korrekt belysning og har styr på efterklangstiden, så kommer der luft til at kigge det psykiske i sømmene,« siger Jens Eriksen. Alle mener, at det er sværere at håndtere den psykiske del. Merete Grave: »Jeg laver spørgeskemaer, når det handler om alt det fysiske. Det er altså sværere, når det gælder den psykiske del. Det er meget sværere at måle på. Jeg valgte på et tidspunkt at bruge en konsulent,

PÆDAGOGIKKEN APR I L 2009

for tænk hvis der kom noget frem, der handlede om mig, så ville jeg have haft svært ved at styre processen selv.« Indførelsen af de nye madordninger fylder meget. Også det giver frustrationer. F. eks hos Merete Grave, hvis institution skal finde midlerne til at bygge køkkenfaciliteter i budgettet. »Alting handler jo på en eller anden måde om det psykiske arbejdsmiljø,« siger Kirsten Bergstrup, og fortsætter: »Det kan være en diktatorisk leder, belysningen, stole der larmer, hver gang man rejser sig, svære børn, der ikke er ressourcer til, men det kan også være personlige problemer, f. eks. skilsmisse, der spiller ind, så det personlige engagement lider,” siger hun, og fortsætter: »Fysiske problemer kan føre til psykiske problemer. Det er afgørende at skabe synlighed om, hvor problemerne stammer fra.« Glade børn = glade pædagoger Martin Markussen mener, at det er umuligt at skelne mellem arbejdsmiljø og pædagogik. »F. eks. oplevede vi på et tidspunkt, at vi konstant blev afbrudt af børn, der ville skrives på og af tavlen, der giver adgang til et bestemt rum. Der gik ikke tre minutter, før der kom et barn og

PÆDAGOGIKKEN APR I L 2009

bad om hjælp til den tavle. Det forstyrrede jo det øvrige pædagogiske arbejde. Så lavede vi om på systemet, så børnene ikke længere har brug for hjælp, og vi fik mere ro. Ofte handler det om at gøre noget, der gør børnene glade, så bliver vi også selv glade,« siger Martin Markussen. Der nikkes rundt om bordet. »Ofte handler det om pædagogisk at skabe ro for børn og pædagoger. Der må hele institutionen samarbejde,« siger Merete Grave. På spørgsmålet, om de fire repræsentanter kan nævne nogle flere, gode historier i samarbejdet mellem leder og SR, siger de samstemmende: »Der er mange.« »Der havde et stykke tid været en utilfredshed med personalemøderne. Der er jo altid nogle, der taler meget og længe og andre, der synes, det er svært at komme til. Det talte vi om på møderne, og det var også noget, der blev nævnt ved flere MUS-samtaler. Så kom vi frem til en ny struktur, hvor vi bl. a. har en sten, som den, der taler, sidder med. Så længe man har stenen i hånden, har man ordet, og ingen anden må tale,« siger Kirsten Bergstrup. Jens Eriksens institution er for nylig slået sammen med vuggestuen Hobitten, der ligger i en vis afstand fra børnehaven Bryghuset. »Det har i høj grad hjulpet på hele fusionsprocessen, at sikkerhedsre-

præsentanten bruger en time om ugen på ‘opsøgende arbejde’ i vuggestuen,« siger han. APV er godt Jens Eriksen nævner, at de har haft gavn af de hjælpeskemaer, som følger med APV’en til at afdække det psykiske arbejdsmiljø. »Faktisk synes jeg, at APV’en formår at sammenkæde det fysiske og det psykiske.« Og netop APV står centralt i arbejdet. »Vi lægger en handleplan med et tidsperspektiv, hvor det tydeligt fremgår, hvem der gør hvad hvornår. Her er det også klarlagt, om det er lederen eller SR, der er ansvarlig,« siger Kirsten Bergstrup. »Når vi arbejder med APV’en, kan vi ofte se, at det er noget, vi allerede har taget hånd om løbende,« siger Merete Grave. Til næste år bliver APV’en digital. »Det er smart. Så kan man se, hvor mange der har E4-problemer,« siger Jens Eriksen til almen moro rundt om bordet. Løn for opgaven Der er udbredt enighed om, at sikkerhedsrepræsentantens rolle er så vigtig, at den skal aflønnes.

»Det bør være en del af næste OK, at der gives funktionsløn ligesom til TR. Det vil signalere en anden respekt for arbejdet, hvilket alle har en interesse i. Mange steder finder kommunerne jo ikke de penge, hvis det ikke er aftalt, at de skal gøre det,« siger Kirsten Bergstrup, der er leder i København. »Vi har sat tid på opgaven i mit fritidshjem, men der er ikke noget loft. Sikkerhedsrepræsentanten må bruge den tid, det tager,« siger hun. Frederiksberg og Dragør har aftalt løn til SR-opgaven. Det har København og Tårnby ikke. »Det er nemmere at finde tiden til det for SFO’er og klubber, der har børnefri om formiddagen,« siger Martin Markussen. Som SR på en SFO, der samarbejder med skolen, mødes han bl. a. hver måned med lærernes SR og skolens pedel. Han mødes også fast med sin SFO-leder for at drøfte især hvordan samarbejdet foregår personalegruppen imellem. Relevant for Sonja Tre ud af fire deltager i sikkerhedsarbejde højere oppe i systemet. Eller længere væk fra den enkelte pædagog – om man vil. Merete Grave sidder i Arbejdsmiljøudvalget, AMU, i Bispebjerg. Kirsten

Bergstrup i AMU på Vesterbro, Hovedsamarbejdsudvalget i Børne- og Ungdomsforvaltningen i København og i Hovedarbejdsmiljøudvalget, HAMU, også i København. Jens Eriksen i Sikkerhedsudvalget i kulturdirektoratet, samt Hovedudvalget i Frederiksberg Kommune. Desværre er synligheden omkring det arbejde ikke stor nok, siger alle tre – for det betyder, at systemet ikke bruges så godt, som ellers kunne, siger de. Det gælder også Flussi fra BUPL Hovedstaden, der bl. a. er næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget i Børne- og ungdomsforvaltningen i København. »Jeg har siddet der i tre år, og i den tid kun fået tre henvendelser. Hver gang jeg hører nogle tale om arbejdsmiljøproblemer, så siger jeg, at de skal komme til os. Det er derfor vi er der,« siger Kirsten Bergstrup. Det nikkes der genkendende til. »Hvis Sonja på Blå Stue skal bruge systemet, så skal det jo være tydeligt, at det der foregår der, er relevant for hende og kollegerne. De fleste, der ikke lige sidder der selv, har nok svært ved at genkende sig selv i det arbejde. Men hver gang der er noget, man ikke selv kan løse på den enkelte in-

stitution, så er det jo noget, hovedsamarbejdsudvalget kan kigge på,« siger han. Der ligger altså ikke kun en oplysningsopgave i forhold til sikkerhedsrepræsentantens rolle. Det gælder også resten af sikkerhedssystemet. »Vi skal tydeliggøre resultaterne af sikkerhedsarbejdet. Blandt pædagoger hersker der en holdning om, at der er nogle ting ved jobbet, der bare ikke er så fede. Der er støj og der er stress, og sådan er det bare. Men sådan skal det ikke være. Vi skal bruge systemet og blive bedre til at fortælle, når vi lykkes med at komme igennem med noget,« siger Martin Markussen. Y

Rundt om bordet sad: Jens Eriksen, leder af daginstitutionen Bryghuset / Hobitten, Frederiksberg Martin Markussen, SR, SFO Søstjernen, Frederiksberg Merete Grave, leder af Børnehuset Gemmet, Nordvest Kirsten Bergstrup, leder af Saxoly Fritidshjem, Vesterbro Erik Steppat (Flussi), FTR og medlem af hovedbestyrelsen

PÆDAGOGIKKEN APR I L 2009

Jens giver kage I den integrerede institution Bryghuset / Hobitten giver leder, Jens Eriksen, kage, når alle medarbejdere er på arbejde samtidig – og det er ikke hver dag det sker, skal vi hilse at sige. En arbejdsgruppe studerer sygefraværet og mulige løsninger på dette. Gruppen har også fokus på fravær generelt og hvordan det indvirker på hverdagen i institutionen. Stress har leder og medarbejdere i fællesskab nedkæmpet til et tåleligt niveau. Af Flussi

ARBEJDSMILJØ Børnehuset Bryghuset / Hobitten har arbejdet så konstruktivt med stresshåndtering, at pædagoger og medhjælpere hver dag kan holde fyraften med ordene: »Jeg gjorde det sgu!« Nu skal en arbejdsgruppe arbejde med at afdække sygefraværet og pege på initiativer til at nedbringe dette. Udgangspunktet for arbejdet med sygefraværet er afledt af de kontraktmål institutionen på Frederiksberg var forpligtet til at arbejde med i 2008. Stressen blev på egen foranledning nedkæmpet med materialet Vi finder os ikke i stress! fra Branchearbejdsmiljørådet for Social- og Sundhedsområdet (BAR SOSU). I 2007 fandt leder og medarbejdere i Bryghuset på Frederiksberg ud af, at de ikke ville finde sig i stress. Udgangspunktet var, at mange medarbejdere gik hjem fra arbejde med den opfattelse, at de ikke havde nået alt det de havde sat sig for. »De gik hjem med sådan lidt nederlagsstemning,« siger Jens Eriksen, leder i Børnehaven Bryghuset, der siden er fusioneret med Vuggestuen Hobitten. Planer for det pædagogiske arbejde var og er der rigeligt af i Bryghuset. Hvad gør man så, når man ikke kan nå alt, men alligevel gerne vil kunne overskue hverdagen? Hjælpen til arbejdet med at nedbringe stressniveauet fandt Jens Eriksen og sikkerhedsrepræsentant

PÆDAGOGIKKEN APR I L 2009

Karen Nørrelund ved en konference i Odense, der var arrangeret af BAR SOSU. På konferencen præsenterede BAR SOSU blandt andet materialet Vi finder os ikke i stress! »Vi fandt ud af, at det er vigtigt at vi i personalegruppen fik diskuteret, hvad der er vigtigt for os og dermed, hvilke opgaver vi skal løse og hvilke opgaver vi kan lade ligge, hvis vi ikke har tiden til dem. Vi valgte værktøj nr. 6 der handler om at strukturere personalemødet, så der bliver plads til pædagogiske diskussioner med en stressvinkel,« siger Jens Eriksen. Kan- og skal-lister »Vi har arbejdet med kan- og skal-opgaver ved hjælp af materialet fra BAR SOSU. Ideen er i medarbejdergruppen at finde ud af, hvad der i det pædagogiske arbejde er vigtigt for os. Hvad skal vi nå og hvad vi kan nå, når tiden er til det,« siger Jens Eriksen. »På den måde kan medarbejderne gå hjem med oprejst pande, fordi de nåede de opgaver, de havde sat sig for.« Et af de andre emner i rækken af opgaver, der skulle defineres ind i rammen kan – skal, var kolonien. »Jeg mener det er vigtigt, at vi tager på koloni med børnehavebørnene,« siger pædagog Tina Mortensen, der også er med i arbejdsgruppen omkring sygefravær, og fortsætter, »men jeg kan godt forstå, de kolleger der siger, at de vil have noget mere for at tage på koloni, før de vil tage med.

Koloni er arbejde 24 timer i døgnet og det er hårdt. Vi er bestemt ikke enige om, hvad der er skal- og kanopgaver.« »Nogen gange gik bølgerne højt,« indskyder Jens Eriksen. »Jo, jo, men vi har respekt for, at vi kan være uenige,« svarer Tina Mortensen. »Kolonien drøftede vi frem og tilbage i længere tid, og vi endte med at skære den ned fra 5 til 4 dage,« siger Tina Mortensen, som påpeger, at kolonien sikkert fortsat vil være til debat de kommende år. Pædagoger og forældre ser ikke ens på ture ud af huset På samme måde har blandt andet ture ud af huset og børnefødselsdage (hjemmebesøg) været drøftet som Materialet, der hører til Vi finder os ikke i stress! kan du finde på hjemmesiden: www.etsundtarbejdsliv.dk/stress Vi finder os ikke i stress! præsenterer kort 8 konkrete måder (værktøjer til) at arbejde med stress på. De 8 værktøjer bliver foldet ud i separate hæfter, der ligeledes kan hentes ned fra nettet. Og der er meget mere at hente om stresshåndtering på: www.barsosu.dk. Bryghuset valgte Værktøj nr. 6, Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen, der også beskriver processen i arbejdet med at dele arbejdsopgaverne op i kan- og skalopgaver.

t • supervision med udgangspunk i anerkendelse • flere hænder på stuen g • at du som person er nysgerri ion ntat • dokume • kursus • periodevis flere stuemØder • temadage • tema / projekter • fællessang • lille- og store-bØrnegrupper af • samarbejde fælles på tværs stuerne • emneuge • værkstedsaktiviteter • mad / bageaktiviteter • nysgerrighed på hinandens arbejde • erfaringsudveksling

Skal-listen: m • alle bØrn skal ”ses” af minimu ig én voksen dagl • at du som person udviser rum melighed • at du som person er villig til personlig udvikling g • at du som person er nysgerri e nen bØr hos Øj tet skif • • dokumentation ng • tid til forberedelse / evalueri e, tur , met rum ik, rytm : • ugeplan kreative ting • læreplaner • legeplads (ude hver dag) • traditioner e • stadig respekt og anerkendels

pædagogiske aktiviteter i forhold til kan – skal. »Børnefødselsdagene med hjemmebesøg gennemfører vi uanset hvad. Så må Jens hjælpe til ved sygdom,« siger Tina Mortensen til sin leder. »Ja eller en medarbejder fra en af de andre stuer,« replicerer Jens Eriksen. Medarbejdergruppen er enig om, at de ikke vil skuffe børnene på deres fødselsdage. Det forholder sig lidt anderledes med ture ud af huset. Medarbejderne i Bryghuset vægter ture, men turene kan aflyses, hvis der ikke er personale nok til at gennemføre turene. Det kommer blandt andet an på, hvordan turen står i forhold til de i virksom-

hedsplanen beskrevne pædagogiske principper. »Det kommer an på om medarbejderne bare skal have luft eller om turen er et led i nogle af de pædagogiske projekter, som medarbejderne Bryghuset arbejder med. Det er en del af den autonomi, der er på stuerne til at vurdere om turen bliver til noget,« siger Jens Eriksen. »Vi har drøftet skal- og kan-listen med forældrebestyrelsen og forældrene er typisk mere interesseret i at turene bliver gennemført. De kan dog forstå, at turene må vige, hvis der er for stort fravær i personalegruppen,« siger Tina Mortensen. »Sommerfesten har forældrene overtaget. Det er dem der arrangerer den. Så er vi heller ikke så trætte, når vi kommer til festen,« siger Tina Mortensen. Med til listen over kan- og skal-opgaverne hører inddelingen af arbejdsdagene i A, B og C dage, der er et udtryk for hvor stort fraværet er og hvordan kan komme til at forløbe. »Medarbejderne kan når de møder på arbejde med det samme se, hvad dagen vil bringe og hvor meget ekstra stuerne skal hjælpe hinanden med at løfte opgaverne,« siger Tina Mortensen.

til, at vi har nedsat en arbejdsgruppe omkring fravær. Det kommer af de kontraktmål vi tidligere skulle arbejde med. Og det ville da være rart, hvis vi kunne nedbringe sygefraværet. I det daglige er vi meget gode til at hjælpe hinanden ved fravær, så kollegaen ikke sidder alene på nabostuen, og så vi kan nå rundt om de opgaver, vi har aftalt vi skal nå,« siger Tina Mortensen. »Vi har ikke noget fast mål for nedbringelse af fraværet, vi vil hellere se på, hvad der sker og hvad det er vi kan gøre bedre. Om fraværet falder, kan vi så se på hver tredje måned. De vikarpenge vi sparer kan vi bruge på bedre personaledækning i ferieperioderne, til projekter omkring trivsel eller til spændende folk ude fra, der kan give os et fagligt input. På den måde kan vi selv være med til at give os selv et fagligt løft,« siger Jens Eriksen. I Bryghuset har de en tradition omkring fraværet. Hver gang alle medarbejdere er på arbejde, så giver Jens kage. Jens Eriksen og Tina Mortensen funderer lidt over, hvor tit kagefadet kommer på bordet. »Det er under 10 dage. Det er nok mellem 5 og 10 gange om året, hvor Jens giver kage,« tæller Tina Mortensen sig frem til. Der er således stadig penge på kagekontoen. Y

Fravær er mere end sygefravær I den fusionerede institution Bryghuset / Hobitten er der i alt 22 medarbejdere. Alene afviklingen af ferie svarer til at der, hverdag året rundt mangler ca. 2½ medarbejder. »Heldigvis holder mange af dem ferie samtidig i perioder, men så kommer sygefravær, møder i og uden for huset samt konferencer og måske barsel indover,« siger Jens Eriksen, og tilføjer »Det er som om der er et nærmest uudtømmeligt behov for vikarer.« »Det er egentligt ikke fraværet og brok fra kollegerne, der har ført

Foto: Gözde Otman

Kan-listen:

Sikkerheds- / arbejdsmiljørepræsentantens opgaver Af Kirsten Bergstrup. Leder, Saxoly Fritidshjem

ARBEJDSMILJØ Alle arbejdspladser, skal vælge en sikkerhedsrepræsentant / arbejdsmiljørepræsentant (SR / AMR). Denne udgør sammen med lederen en sikkerhedsgruppe / arbejdsmiljøgruppe. Det daglige sikkerhedsarbejde foregår i samarbejde med lederen altså i arbejdspladsens sikkerhedsgruppe eller arbejdsmiljøgruppe. Valget gælder for 2 år. Arbejdsmiljøloven gælder alle ansatte – uanset tilhørsforhold, så du kan opleve at skulle repræsentere flere forskellige arbejdsområder (gårdmand, rengøringsassistent, pædagogmedhjælpere, kontorpersonale osv.). Studerende deltager i valget, men kan ikke vælges. En sikkerhedsrepræsentant kan ikke væltes, men sidder perioden ud. De regler om beskyttelse som gælder for din tillidsrepræsentant, gælder også for dig som SR / AMR. Når du er valgt, skal du inden der er gået 4 uger, være tilmeldt arbejdsmiljøuddannelsen, og den skal være gennemført inden der er gået 8 måneder.

Du SKAL have tid til dit arbejde, det er en arbejdsgiverforpligtelse, og altså noget du skal aftale med din leder, under hensyn til arbejdspladsens daglige drift. Alle ansatte har selv et ansvar for deres eget arbejdsmiljø. Det er selvfølgelig vigtigt at du lytter til dine kollegers opfattelse af eventuelle arbejdsmiljøproblemer, men du er hverken barnepige eller politibetjent. Du er som repræsentant for dine kolleger, en garant for at måden i løser arbejdsmiljøproblemerne på, foregår ordentligt. Der er fornuft i at involvere SR / AMR i alle processer og beslutninger på arbejdspladsen som vedrører arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljølovgivningen dækker alle tænkelige arbejdsområder og problematikker. Det er svært at finde områder som vedrører det daglige arbejde hvor sikkerhedsrepræsentanten ikke bør involveres. Du er som AMR / SR – kort sagt – en uundværlig repræsentant på arbejdspladsen. Y

Arbejdsopgaver som relaterer sig til arbejdsmiljøet, og som derfor er noget du kan bruge din arbejdsmiljørepræsentant til, kan f. eks. være: • At medvirke til at sikre, at både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø er på dagsordenen på personalemøder. • At medvirke til at skabe øget trivsel på arbejdspladsen, forebygge mobning, chikane, vold og trusler om vold. At medvirke til at forebygge arbejdsrelateret stress. At medvirke til at sætte fokus på arbejdsrelateret sygefravær. • At medvirke til at sikre at de fysiske rammer passer til antallet af børn. At medvirke til at sikre at den følelsesmæssige belastning ved arbejdet ikke bliver for stor. • At have fokus på støj og støjbelastninger, og medvirke til at finde årsager og løsninger på støjproblemer • At deltage i processen vedrørende ombygninger og nybygninger på arbejdspladsen, med henblik på at sikre et optimalt fysisk arbejdsmiljø.

PÆDAGOGIKKEN APR I L 2009

• At have fokus på ergonomiske problemstillinger, og medvirke til anskaffelse af hjælpemidler hvor det skønnes nødvendigt. At medvirke til at sikre uddannelse og/eller information om korrekte arbejdsstillinger under løft. • At medvirke til at sikre et godt indeklima på arbejdspladsen. At have fokus på belysning, og dagslys, varme, kulde, træk, fugt, og andet. • At medvirke til at få udformet arbejdspladsbrugsanvisninger på kemiske stoffer og materialer – blandt andet rengøringsmidler, og medvirke til at sikre at de opbevares korrekt. • At deltage i forebyggelse af arbejdsulykker og arbejdsskader, og at deltage i anmeldelsen og registreringen af samme. • At medvirke til udformning og drøftelse af en arbejdspladsvurdering APV i samarbejde med kollegerne.

Succes med hyppig håndvask I daginstitutionen Mariendal er børn og voksne ikke syge særlig tit. Det skyldes blandt andet, at børnene vasker deres hænder, når de kommer, og når de går. Det kræver en fælles indsats. Af Marianne Meinke

Det er en lige så fast rutine for børnene at vaske deres hænder, når de møder om morgenen, som at få overtøjet af og finde legetøj frem. Det samme gælder om eftermiddagen, hvor hjemturen altid starter foran håndvasken med mor eller far. De sidste seks år har 0–6 års institutionen Mariendal på Frederiksberg arbejdet med børnenes håndhygiejne i tæt samarbejde med forældrene. Det er nemlig forældrene, der har ansvaret for, at det bliver gjort, hvis børnene ikke selv husker det. At det er noget, som institutionen prioriterer højt, står i velkomstmaterialet, på sedler i institutionen – og det genopfriskes på det årlige forældremøde. Men opbakningen blandt forældrene er stor – forældrene er gode til at huske det. »Forældrene har jo også en stor interesse i at få nedbragt sygefraværet,« siger leder af Mariendal, Eva Hjarne. »Selvom jeg ikke har statistikker på det, så er jeg sikker på, at sygefraværet er lavere end før, vi begyndte at vaske hænder morgen og eftermiddag. Det gælder i høj grad blandt børnene, men også blandt de voksne. Vores fremmøde er generelt ret højt,« siger hun. De 80 børn i institutionen vasker selvfølgelig også hænder, inden de skal spise og løbende gennem dagen, men det med at forhindre, at bakterier hjemmefra kommer med i institutionen og omvendt, er vigtigt for institutionen.

Fravær falder med en tredjedel Forskning bekræfter den erfaring, som Eva Hjarne og resten af institutionen har gjort sig. Undersøgelser peger på at bedre håndhygiejne i daginstitutioner fører til et fald i sygeligheden på mellem 34 og 50 procent. I Mariendal er der faciliteter, der støtter den gode håndhygiejne, f. eks. håndvaske, sæbedispensere og berøringsfri vandhaner i børnehøjde. »Alt hvad vi kan tænke på, der giver en bedre hygiejne, gør vi noget ved. Vi har også helt faste rutiner for, hvornår vi spritter fx dørhåndtag og pusleborde af og vasker legetøj og sengetøj. Forældrene har også plastikdimser på fødderne i vuggestuen,« siger Eva Hjarne, der har været leder i seks år. Hun har lige haft besøg af kommunens sundhedsplejerske, som var meget tilfreds. »Men det handler meget om logik, synes jeg. Hvordan kan vi bedst muligt forhindre smitten i at brede sig. Og så handler det naturligvis om at lære børnene nogle gode vaner. Det er jo nu, de lærer det, de tager med sig i voksenlivet,« siger hun »Vi deltager lige nu i et projekt, som Frederiksberg Kommune kører, hvor vi skal registrere fremmødet. Det bliver spændende at se, hvordan vi ligger,« siger Eva Hjarne.

Sundhedsplejerskerne Mette Bill Ladegaard og Vibeke Stage fra Odense Kommune dokumenterede i 1997, at bedre håndhygiejne i daginstitutioner førte til et fald i sygeligheden på 34 procent. En undersøgelse i Silkeborg fra 2001 påviste en halvering af sygeligheden. Y

Så syge er de små Ifølge Statens Institut for Folkesundhed har hvert 0 –12 årige barn hvert år 11,36 sygedage. Tallet er beregnet på baggrund af data, der siger, at 14,55 af de 0-12-årige børn har været syge indenfor de sidste 14 dage. Hvis man antager, at et sygdomsforløb i gennemsnit varer 3 dage, så svarer det til de knapt 12 sygedage årligt. Kilde: Sundhed og sygelighed i Danmark 2000

Hent evt. pjecen Metoder til forbedring af håndhygiejnen i daginstitutioner, udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i 2007.

Foto: Matthew Bowden

ARBEJDSMILJØ

Velfungerende arbejdsrutiner forkastes ved evalueringer Sociologen Rasmus Willig forsker i anerkendelse, velfærdssamfundet og arbejdsmarkedet. Willig stiller her op til en snak om hvad den stigende grad af evaluering og dokumentation gør for arbejdsmiljøet og for den pædagogiske profession. Af Torben Kastrup

ARBEJDSMILJØ

en ekstraordinær magt. Kan eller vil en magt ikke besvare befolkningens kritiske spørgsmål er den illegitim. Tænk blot på diktatorer og andre despoter, der netop er karakteriseret som sådanne, fordi de er holdt op med at besvare kritiske spørgsmål fra befolkningen. Når jeg nævner dette forhold, selvom det kan virke langt væk fra samtidens evalueringsskemaer, er det for at gøre det mærkværdige forhold tydeligt, at det er

og der er flere differentierede arbejdsopgaver. Det er derfor ikke underligt at flere og flere er begyndt at tale om at vende tilbage til deres respektive professioners kernefaglighed. En sådan tilbagevenden kan jeg kun bifalde. Jo stærkere en professions kernefaglighed, desto stærkere kan professionen stå imod udefrakommende kritik og ikke mindst forholde sig kritisk til sig selv og de mange udefrakommende krav.

Hvilken funktion har dokumentationskravene fra dem der formulerer og efterspørger dem – hvilken rolle opfylder de? Det er først vigtigt at forstå, hvad f. eks. evalueringer er for en størrelse. Evalueringer er som den amerikanske professor Hendrie Weisinger udtrykker det, kritik. Evalueringer er ganske enkelt kritik. De mange spørgsmål, der har til hensigt at kortlægge Jo stærkere en professions kernefaglighed, des- Hvilken funktion spiler om en pågældende to stærkere kan professionen stå imod udefra- de mange krav for pædagoger og andre dele institution f. eks har lekommende kritik og ikke mindst forholde sig kritisk til af velfærdssamfundets vet op til en række udfrontpersonale? stukne målsætninger, sig selv og de mange udefrakommende krav. De mange krav forer kritiske i den forvandler sig i en individualiseret tidsmagten og ikke befolkningen der stand, at de er med til at påpege, alder til personlige problemstillinger stiller spørgsmålene. Det er i virkehvad man ikke har nået eller kunne og ikke til kollektive. De som går unligheden magten, der stiller kritiske have nået. Den kendte franske filosof der betegnelsen velfærdssamfundets spørgsmål til sine borgere. Det er Michel Foucault siger i sin berømte frontpersonale udgør også i bogstaderfor at mange opfatter de mange tekst med titlen Hvad er kritik?, at velig form fronten af den ideologiske evalueringsskemaerne som mistillidkritik netop er evne til at stille spørgskamp mellem bevarelsen af reelle serklæringer. Den opfattelse er ikke mål. Der er dog en markant forskel på professioner eller en reduktion til et forkert, men den er aldrig diskuteret. de spørgsmål som Foucault havde hvilket som helst servicepersonale. i tankerne og de som stilles i de manDet skal vi til. Her er en stort opgave Det sidste finder jeg ikke ønskværdigt at få øje på dette nye sofistikerede ge evalueringsskemaer. I Foucaults – ikke kun fordi det leder til dårligere styringsmiddel. Se det i øjnene og se tekst er det nemlig befolkningen, der hvad det i virkeligheden er. institutioner og i sidste ende til et dårstiller spørgsmålene til deres regeligere samfund, men også fordi svage ring og ikke som i dag, hvor det omprofessioner individualiserer problemHvordan vil du karakterisere udvikvendte forhold gør sig gældende. stillingerne. Det er lige pludselig den lingen i kravene over de for eksemSpørgsmål stillet af befolkningen til enkeltes skyld og ikke samfundets. pel sidste 20 år? magten er med til at legitimere magt Med andre ord: Samfundskritikken er eftersom magten hele tiden skal svaDer er kommet flere og flere krav. blevet vendt om på hovedet til en inre for sig for at kunne påkalde sig Der er mere som skal dokumenteres

PÆDAGOGIKKEN APR I L 2009

dividualiseret kritik. Pædagoger, som andre professioner, bebrejder dem selv og ikke de politiker, som år efter år skærer ned på de pædagogiske områder. Det er en farlig udvikling. Kritikken skal returneres og kan kun vindes hvis den ikke er individuel. Så længe den er individualiseret er den per definition afmonteret og afvæbnet. Den kan ikke sætte sig igennem og er alt for nem at skyde ned. Hvordan spiller krav, dokumentation og evaluering ind på den faglige kvalitet i den offentlige sektor? Evalueringer og stigende krav om dokumentation sælger sig selv som neutrale læringsredskaber. Dette er en forkert antagelse. Evalueringer er det stik modsatte. De aflærer, det som allerede fungerer – ved som jeg tidligere redegjorde for – at stille kritiske spørgsmål. For hver kritik, er der velfungerende arbejdsrutiner som forkastes. Denne vragside diskuteres heller aldrig. Resultatet er nedslående. De som bedes om at udfylde evalueringsskemaer har en klar fornemmelse af, at de skulle have lært noget nyt, men står tilbage med en følelse af det stik modsatte. Der er rigtig mange der får det psykisk dårligt af disse øvelser. Det er ikke kun den faglige integritet der lider skade, men også den mentale. Evalueringsskemaerne starter så uskyldigt. »Det tager kun 15 min,« men i virkeligheden kommer de kritiske spørgsmål ind under huden og forbliver som en permanent selvkritisk tilstand, der tugter både faglighed og personlig integritet. De uskyldige 15 min. er alt andet end uskyldige. Denne kritik diskuteres heller aldrig af evalueringsprædikanterne. Hvordan spiller krav, dokumentation og evaluering ind på arbejdsforholdene og arbejdsmiljøet for de ansatte i den offentlige sektor? Min seneste forskning peger på at de stigende krav om dokumentation og evalueringer leder til et psykisk ubehag hos mange. De kritiske spørgsmål indoptages og tugter den

enkelte. I mange tilfælde har der knap nok været et evalueringsskema, men nogle få krav om dokumentation eller et enkelt evalueringsskema er efter min mening nok til at ændrer en arbejdsplads kultur. Det kan være farligt at ændre et arbejdsmiljø fordi det netop er det specifikke miljø som støtter op om den enkelte. Det er boldværket mod de mange politiske krav – og uden boldværket bliver professioner og den enkelte meget udsatte. Jeg tror at vi skal finde en stor del af forklaringen på mange af de stressrelaterede sygdomme i de stigende krav om dokumentation og evaluering. Samfundskritikken er blevet vendt om på hovedet til en individualiseret kritik. Pædagoger, som andre professioner, bebrejder dem selv og ikke de politiker, som år efter år skærer ned på de pædagogiske områder. Y Rasmus Willig udkommer snart med en ny bog. I Umyndiggørelse analyseres helt konkret, hvordan en gruppe pædagoger har fået frataget deres myndighedsfornemmelse. I bo-

gen fremanalyseres en lang række umyndiggørelsesprocessor, der fører til afmagt og handlingslammelse. Analysen er skræmmende. Pædagogerne har fået frataget deres kritiske røst og dermed deres fornemmelse af sig selv. Det har vendt de ydre kritisable forhold til selvkritik. Umyndiggørelse slår ned dér, hvor den første spire til den demokratiske kritiske dannelse lægges, nemlig i børneinstitutionerne, hvor de myndige voksne skal tage sig af de umyndige børn og gøre dem til myndige borgere. Når de myndige voksne umyndiggøres, mister de imidlertid ikke kun deres egen kritiske røst, men fratager også børnene muligheden for at ytre sig. Børnene larmer i frustration og sutten bliver mere hyppigt for at lukke for børnenes kritik. Der er lagt op til et langt ventet radikalt opgør med de sidste mage års forringelser indenfor den pædagogiske profession. Bogen udkommer i juni. Du kan skrive til Rasmus Willig på willig@ruc.dk for foredrag eller information om den kommende bogudgivelse.

Rasmus Willig (f. 1973) er ph. d og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han har tidligere skrevet Til forsvar for kritikken (2007), hvor han diskuterede nyere kritiske teoridannelser. Han har desuden skrevet introduktioner til Axel Honneths Behovet for anerkendelse (2003), Kamp om anerkendelse (2006) og redigeret Social patologier (2005) med Marie Østergaard. Han er formand for Dansk Sociologforening og kendt som foredragsholder.

PÆDAGOGIKKEN APR I L 2009

KOMMENTAR UDEFRA

Foto: Thomas Søndergård

Mål uden

formål

Vi kan ikke få gjort vore intentioner eksplicitte nok i dag. Intet må være underforstået, tyst, skjult i en praksis, eller indlejret i meninger, hensigter, erfaringer, eller grundlæggende overbevisninger og ideologier. Kravet er ikke blot klare missioner, visioner og værdier, men frem for alt »klare mål«. Mål ikke forstået som formål, det er alt for upræcist og rummer elementer af, hvad er meningen med noget? Nej, mål i samme betydning som mål på en skydebane. En skive med koncentriske cirkler og et »bull’s eye« i midten. Over alt finder vi kravet om sådanne klare mål eller »targets«. Med klare mål får institutionerne klare og eksplicitte mål at stræbe efter og hos borgene kan der dannes klare forventninger. Institutionens resultater kan holdes op mod de klare mål, hvorved man kan få en tydelig indikation af, hvor god målopfyldelsen har

PÆDAGOGIKKEN APR I L 2009

nes aktiviteter af syne, mens man bestræber sig på at nå mere eller minAf Verner C. Petersen dre vilkårlige, forhandlede mål. Det bliver vigtigere at været, og så kan der naturligvis laves dokumentere, at man har spildt sin tid sammenligninger med andre institumed rene bureaukratiske tiltag, end tioner. at lave noget fornuftigt, der er svært Udover dette formål med klare mål at dokumentere nævner man, at opstillingen af klare Formål hænger sammen med bemål kan være med til at opbygge en grundelse. Formål hænger sammen profil og et image, ikke blot overmed intention, med mening. Formål for omverdenen, men også indadtil udgør ikke blot et mål, der skal nås, – overfor medarbejderne. Som om men noget mere, nogle effekter, der medarbejderne ellers ikke ville ane, kan være vanskelige at udtrykke helt hvad de arbejdede for. præcist i klare mål. Et eksempel taget Udover den kraftige fokusering fra faget historie viser dette: »Formåpå at skabe klare mål for offentlige let med undervisningen i historie er at institutioners eksterne aktiviteter, elstyrke elevernes historiebevidsthed ler brugerrettede opgaver, er der krav og identitet og øge deres lyst til og om klare mål i forbindelse med instimotivation for aktiv deltagelse i et tutionernes resultat- og udviklingsdemokratisk samfund. Det sker ved kontrakter. at fremme deres indsigt i, at menneI stadig højere grad tabes det sker er historieskabte såvel som hiegentlige formål med institutionerstorieskabende.« Det er meget svært

Verner C. Petersen er docent, cand. scient og dr. phil. på Institut for ledelse, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Aktuel med bogen Vildveje i velfærdsstaten, Informations forlag.

Stæk ikke velfærden

Foto: Henrik Bjerregrav

at forestille sig, at dette formål kan reduceres til opfyldelse af nogle få klare mål. Et bestemt eksamenspensum eller en historiekanon f. eks. Til forskel fra formålet rummer målet i denne forstand ingen begrundelse. Hvor dette mål hidrører fra og hvorfor det kan være vigtigt at ramme netop dette mål, indgår ikke i beskrivelsen af målet. Mål begrunder normalt ikke sig selv. Mål kan være helt vilkårlige. Ved stranden kan det være mit mål, at de sten, jeg kaster ud i vandet, slår smut mindst tre gange, inden de går til bunds. Hvad er formålet med det? Ja, det er svært at svare på. Det kan være noget med at give mig selv udfordringer, det kan være tidsfordriv, det kan demonstrere noget for mig selv eller for andre, medvirke til at opøve kasteevne, eller være et øjebliks indskydelse udløst af ubevidste minder om tidligere besøg ved stranden, en inspiration udløst af andres kasten med sten og et ønske om at kunne gøre det bedre etc. Som det ses, kan formålet være rigtig besværligt at genfinde bagud fra et mere eller mindre vilkårligt mål. Det kan være skjult i komplicerede eller komplekse sammenhænge og begrundelser. Det kan være bevidst eller ubevidst, men det er meget sjældent præcist og eksplicit definérbart, for slet ikke at snakke om målbart. Se blot på historieundervisningens formål igen: »Øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse.« For at forstå og opfylde et formål kræves en omfattende implicit forståelse af sammenhænge, baggrunde, og mulige kausale virkninger eller effekter. Derfor kan formål næppe erstattes af klare, kvantificerbare mål. Y

Af Bente Sorgenfrey Formand for FTF – hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

At Danmark står over for en række udfordringer som følge af den igangværende krise er vist åbenlyst for enhver. Men den diskussion, som er fulgt i kølvandet, har vist, at der er mange forskellige svar på, hvordan vi skal komme ud på den anden side uden at få for mange skrammer. Lavere skat på arbejde, en mindre offentlig sektor, bankpakker bare for at nævne nogle af de bolde der har været i luften. Faktisk viser en række internationale undersøgelser, at Danmark tidligere og måske forsat står i en fordelagtig position med hensyn til den fremtidige velstandsudvikling, også selvom vi har et højere skattetryk end andre, en omfattende offentlig sektor og mange reguleringer af den private sektor. Lidt firkantet sagt kan man ud fra en række internationale undersøgelser konkludere, at der er to økonomier, der før krisen har stået særlig stærkt. På den ene side den amerikanske og på den anden side de nordiske økonomier, herunder især den danske. Vi skal, ikke mindst i krisetider, passe på med at angribe grundpillerne i det danske velfærdssamfund og bare rundbarbere de offentlige velfærdstilbud. Vi skal derimod udvikle velfærdssamfundet og bygge videre på de grundlæggende principper og holdninger, der har gjort os til et af de mest konkurrencedygtige samfund i verden. Vi skal derfor bygge videre på det, vi kalder den danske model. Vi skal nationalt styrke velfærden og den sociale dialog mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om de mange udfordringer vi lige netop nu står over for. Gode daginstitutioner og skoler, gode sundhedstilbud osv. er en forudsætning for den høje erhvervsfrekvens, vi har i Danmark. Den skattefinansierede bredde i velfærdssamfundet og velfærdssamfundets tilbud til borgerne er en afgørende forudsætning for at bevare sammenhængskraften i det danske samfund og dermed minimere den sociale ulighed. Desuden bidrager velfærden til vores vigtige konkurrence kraft. Jeg er tilhænger af den solidariske finansiering af velfærden, lige muligheder for alle, social tryghed og demokratisk indflydelse. Udsulter man de basale velfærdsområder, vil man også udsulte den folkelige opbakning til vor samfundsmodel og stække arbejdsudbuddet og fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked. Velfærd er ikke kun et spørgsmål om økonomi, systemer og strukturer, men også om kvalitet, mennesker og demokratisk kontrol. De kommunale budgetter er ikke mindst med krisen sat yderligere under pres, og jeg tror der venter nogle hårde år forude. I slutningen af februar kunne vi læse, at bruttonationalproduktet i 4 kvartal i 2008 fald med 2 % eller med andre ord – 2008 blev det værste år for dansk økonomi siden 50’erne og det kan gå hårdt udover velfærden. I sådanne tider er det vigtigt at holde fast i, at den offentlige sektor ikke er en tung klods om benet på det danske samfund. Sektoren har en afgørende rolle både for den enkelte borger og som en sikker ramme om erhvervslivets konkurrenceevne. Vores unikke samfundsmodel spiller derfor en hovedrolle, når vi skal løse krisens udfordringer. Y

PÆDAGOGIKKEN APR I L 2009

AKTUELT

Forståelse, tak! Pointen fra gadeplansmedarbejderen Metehan kommer hurtigt: Forståelse er det, der er brug for hos både de unge, forældrene, politiet og politikerne. En tur med Metehan og hans kollega Khaled viser, at der er rigeligt at skabe forståelse for når man er gadeplansmedarbejder i et af Københavns mest socialt belastede områder. Af Torben Kastrup Metehan sidder på caféen på Brønshøj Torv, de unge sidder på internetcaféen ved siden af, og den hvide bil, som er en uundværlig del af jobbet, står parkeret uden for vinduet. Han fortæller levende om de udfordringer de unge i kvarteret står med – udfordringer som også bliver hans i arbejdet som pædagog. En time før drengene sidder foran skærmene i internetcaféen, drejer den hvide Citroën op foran det nystartede, somaliske kulturforenings, aktivitetshus i Voldparken. Ud fra huset komme fem drenge slentrende på den måde som kun teenage-drenge kan; enormt langsomt.

Drengene hænger ud med hinanden hele tiden. Egentlig er de ti i gruppen, men to er syge og tre afsoner en dom. Så det er fem drenge, som Khaled og Metahan skal mødes med i dag. Khaled Mustapha og Metehan Karakus er gadeplans-medarbejdere i det opsøgende team for de 10 –18årige i Brønshøj, Husum, Tingbjerg og i Voldparken, hvor dagens arbejde foregår. De unge har fået lov til at benytte den somaliske kulturforenings aktivitetshus. Ikke at nogen af drengene er somaliere. At dømme efter navnene har de tyr-

kisk og arabisk baggrund. De bruger huset om eftermiddagen fordi deres klub først åbner for dem kl. 18. Men klubberne og drengene passer ikke så godt sammen – og det er vist både drengene og klubberne, der har det sådan. Så de har ikke noget sted at være, hvis ikke de kan være i aktivitetshuset eller på gaden. Det er præcis derfor Metahan og Khaled, sammen med deres tredje makker, Gökhan som har fri i dag, laver det arbejde de gør. De tre unge mænd i gadeteamet ar-

bejder på at få drengene i deres område ind i klubberne. Samtidig skaber de nogle meningsfyldte aktiviteter for dem uden for de etablerede klubbers tilbud. Netop forholdet til de etablerede klubber er nøglen til succes for gadeteamet. Klubberne i Brønhøj-Husum er gået sammen om at oprette det faste gadeteam. Det betyder, at alle klubberne har en del i gadeteamet. Alligevel skinner det igennem i Metehans fortælling om sit arbejde, at forholdet mellem klubberne og drengene ikke er uden problemer. »Det største problem vi har, er at klubberne ikke kan rumme de her drenge. Der er behov for en større forståelse for, hvad de her drenge går igennem. Vi har skullet presse på for, at klubberne skal tage de her unge. De har ikke gået i klubberne tidligere, så de har haft gade-mentaliteten i lang tid, og de kan slet ikke finde ud at være i en institution. Derfor skal vi hjælpe til med, at de kan være i de etablerede klubber,« siger Metehan, mens en af hans chefer for Børne- og Ungdomsforvaltningen i området kommer forbi og hilser på og vender reaktionen på noget graffiti, der er blevet lavet i en kælder i Voldparken. Der er i de hele taget hele tiden en masse ting Khaled og Metehan har gang i. Drengene – både dem fra gruppen, de er sammen med i dag, og andre drenge de møder på gaden – hiver ofte fat i dem for at få en snak under fire øjne. En journalist fra lokalavisen ringer også - avisen skrev i sidste uges avis noget ukorrekt om episoden med graffitien. Forvaltningen ringer. Der snakkes i det hele taget meget i telefon som gadeplansmedarbejder.

Som alle andre teenagere – og alligevel ikke Efter turen på internetcaféen bliver den hvide Citroën fyldt op igen. Godt sammenpresset kører Khaled de 7

passagerer til en kælder i bebyggelsen Voldparken. Nu skal der nemlig fjernes graffiti. Vi gør holdt for at skaffe nogle koste til rengøringen, og Metehan fortæller om forholdet til de unge »Om man vil det eller ej, så er man en rollemodel for de her drenge. Mig og Khaled er ikke de typiske pædagoger. Vi gør det klart for dem: ‘Prøv at hør her drenge. Vi er sgu ligeglade om I laver kriminalitet, men vi er her for at hjælpe jer.’ Hvis de bliver taget i noget kriminalitet, er det ikke noget der får mig til at sove uroligt. Jeg redder for eksempel ikke deres røv fra politiet,« siger han med et fast blik. »Jeg har en teori om, at hvis jeg tog de her unge, og puttede dem ind i nogle rigtig velfungerende klubber så ville det gå meget godt. De stærke børn i den klub ville automatisk løfte de her unge. Der er mange der frygter, at når sådan nogle typer her kommer ned i klubberne, så vil de trække dem ned. Jeg tror omvendt at de stærke børn vil lære dem at bruge klubben rigtig,« siger Metehan og forklarer mere om hvorfor han mener, der er nogle af de unge i området som har det svært og ender i problemer: »De her unge er frustrerede. Ikke nok med, at de er unge teenagere. Lige som alle andre teenagere har de identitetsproblemer. Herudover får de så også kulturkampen smidt direkte i hovedet. De får det konstant banket ind: ‘I er anderledes, I er anderledes, I er anderledes.’ På et tidspunkt så er det bare indlært – jeg er anderledes.« De gode og de dårlige dage Teamet arbejder på den måde, at de lægger planer for hvilke områder og hvilke grupper de skal arbejde med de forskellige dage. Men når der er problemer i et område, dropper de planerne og tager derhen hvor der er problemer. Det kan de andre grupper godt forstå. Drengene ved dog godt ved hvilke kort de skal spille. Det kan derfor få den konsekvens, at de kan lave nogle problemer på

gadeplan fordi de synes, at det nu er deres tur til at få pædagogernes opmærksomhed. Pædagogerne ser det egentlig som et godt skulderklap til dem som team. For her er der endelig tre voksne som gider høre på dem. Der er som i alle andre job gode og dårlige dage. Metehan og teamet har selvfølgelig også deres. »Det værste er hvis du bare kommer hjem og er helt tom og føler ‘jeg har sgu ikke udrettet noget’. Det er ikke fordi man skal udrette noget hver dag, for det med at skabe relationer tager 6–7 måneder og op til et år nogen gange. De bedste dage er når vi er på lange ture. Så tager vi af sted med 4–5 unge. Så er de mere afslappede. På de ture kan vi skabe stærke relationer, og når man har den stærke relation, så kan man meget nemmere løse de konflikter der opstår. Det gode ved arbejdet i det her område er også, at alle klubberne støtter en – det er anderledes andre steder hvor jeg har arbejdet, hvor der er meget mere politik i hele arbejdet,« siger Metehan. De fem drenge plus Khaled og Metehan er nået til den kælder, hvor der er graffiti. Kælderen er grå. Ikke andet end grå. Der er rå betonvægge, råt betongulv og et lille vindue, der ikke kan åbnes, oppe i det ene hjørne. Eneste møblement er nogle cykler og en klapvogn over langs den ene væg. Her har drengene hængt ud nogle gange, når de ikke havde noget andet sted at være. Inden de går i gang med at feje og male har Metehan givet én pointe videre i forhold til arbejdet med de unge. »Forståelse! Ungerne skal have forståelse for hvad en politikers arbejde er. Forældrene skal have forståelse for hvad børnene går igennem. Forældrene tænker mange gange; ‘jeg har selv været ung og er kommet godt ud af det’. Men der er forskel på dengang far var ung og hvor hans søn er nu. Politikerne skal have forståelse for hvilke problemer, de her familier kæmper med. De ting som vi tror er så nemme, det er svært for dem.« Y

PÆDAGOGIKKEN APR I L 2009

PROFESSION

Frihed til at vælge pædagogisk metode BUPL er i gang med en forandring. Forandringen hedder professionsstrategi. Forandringen betyder ikke, at der hverken laves et nyt eller et andet BUPL, men et forandret BUPL. I dette og de kommende numre af bladet bliver der sat kød og blod på den professionsstrategi som BUPL’s kongres vedtog i november 2008. Af Torben Kastrup Første kvinde i den varme stol til at fortælle om hvad professionsstrategien indeholder, er BUPL Hovedstadens formand Henriette Brockdorff. Første emne er metodefrihed, som BUPL i professionsstrategien kort formulerer som »BUPL skal arbejde for, at pædagoger har metodefrihed i planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af det pædagogiske arbejde. Pædagogernes fulde potentiale udnyttes bedst, hvis de har frie hænder, til at vælge den pædagogiske metode – også når der skal evalueres og udvikles.« Hvad betyder det at have metodefrihed? Det betyder at man har valget til at finde den pædagogiske metoder man finder bedst inden for de rammer, som vores profession giver. Lad mig slå fast, at det ikke betyder, at der er frit valg på alle hylder. Man skal tage udgangspunkt i videnskabeligt funderet grundlag eller i det pædagogiske erfaringsgrundlag, som er bygget op gennem tiden. Det er inden for den pædagogiske ramme man har metodefrihed. Når det er vigtigt at man har metodefrihed, så er det fordi at noget af det allervigtigste i det pædagogiske arbejde er, at pædagoger og institutioner skal

PÆDAGOGIKKEN APR I L 2009

tilpasse deres praksis til de børn og unge som de har og de problemer og udfordringer som man står overfor. Frihed er ofte enten noget med at være fri til at gøre noget eller have frihed fra at nogen bestemmer over en. Hvad er det for en frihed BUPL snakker om? Det er en frihed til at kunne bidrage til det gode børneliv og til mangfoldigheden. At kunne bidrage til at den indsats, som foregår, bliver den rigtige i forhold til den gruppe børn som man sidder med. De standardiseringer som foregår i øjeblikket betyder, at nogle af børnene ikke bliver nået. Det betyder også at man ikke understøtter nok hvis man udelukkende har den standardiserede metode. Standardiseringen medfører ensretning og med ensretning kan man ikke nå alle børn. Man kommer til at mangle nuancer og mangle bredde. Så ved en standardisering bliver såvel børnenes og de unges liv, som pædagogikken, fattigere. Hvem bestemmer hvad der er den gode metode og hvem har retten til at definere den rigtige metode? For mig at se, er det i sidste ende den enkelte pædagog. Men jeg vil understrege, at man er ansat i fælles-

skab. I institutionen har man værdier og målsætninger og ud fra disse må man vælge sine metoder. Selvfølgelig kan der inden for samme institution være forskellige grupper af børn som fordrer forskellige metoder. Det er ikke sådan, at den enkelte pædagog kan sætte sig over de andre – man er nødt til at anerkende, at man er i et fællesskab, hvor man har fælles mål for det man laver. Hvad blev ændret i forhold til i dag hvis BUPL bestemte? Gennem de sidste mange år har der været den tendens, at det mere og mere er politikere og forvaltning, der definerer de pædagogiske metoder i institutionerne. De har bare ikke det samme faglige fundament at vurdere metoderne ud fra. Det der er vores mål nu er at sikre, at vi kan fastholde den autonomi der er tilbage og samtidig arbejde for, at den kommer tilbage de steder den er mistet. Et eksempel er i forhold til bandekrigen hvor man går ind og definerer en metode, der giver længere straffe selvom man godt ved det ikke er en metode der virker. Når det ikke er fagfolk som bestemmer metoden så kommer der for stor en fejlmargen i forhold til de mål man gerne vil nå.

Hvor ligger snitfladerne mellem det politikerne skal definere som målet og de konkrete metoder hvor fagfolk tager over? Det er et dilemma, der er til evig diskussion. Der vil altid være gråzoner i spørgsmålet om hvornår de overordnede ramme starter og slutter, og hvornår de konkrete metoder defineres. Det er klart, at politikerne har retten til at definere målene, men de kunne i højere grad blive ledt godt på vej af pædagogerne. En del af problemet er, at der mangler en dialog mellem institutionerne og politikerne om hvad det er vi skal med vores område. Jeg tror at man samfundsmæssigt kunne tjene rigtig meget hvis man gik sammen om at definere hvad man vil med børne- og ungeområdet. Et eksempel er sprogtests hvor man laver nogle meget individuelle testredskaber på børnene. Man bruger rigtig mange ressourcer på de standardiserede test på et område hvor pædagogerne som oftest har rigtig meget tjek på det. Her tror jeg det er

vigtigt at huske på, at vores arbejde er at vide noget om de børn vi arbejder med. Det er ligesom, at der bliver lagt en anden grundforudsætning ned over området nu. Nemlig den, at vi nok ikke ved hvad det er vi har med at gøre, og at vi ikke ved hvad der skal til eller har føling med hvad der skal til. Så hvis jeg skulle ændre noget, så er det den grundopfattelse. Det er også den grundopfattelse, der er med til at gøre, at politikerne synes det er så pinedød nødvendigt at binde institutionsområdet. Tilliden til de offentlige ansatte skal tilbage. Den autonomi der ligger i metodefriheden skal – uafhængigt at tid – bruges til at understøtte barnet i et godt liv og en god barndom. Autonomien skal bruges til at have fokus på børnene og deres udvikling. Metodefriheden indeholder pædagogik der ligger inde for en ramme. Det er pædagogik, der gerne skulle stræbe efter et ideal – nemlig metoder som understøtter at tingene bli-

ver bedre. Det de skal bidrage til er at opnå noget bedre end det der var udgangspunkt Autonomien er dermed med til at sikre en fokusering på det der er kernen i arbejdet – nemlig fokus på børnene. Det betyder, at man ikke arbejder for forvaltningen eller politikernes skyld, men alene for de arbejdsopgaver man har i forhold til børnene. For at kunne indgå i de forskellige kontekster børnene er i, er man nødt til at have en form for autonomi. Hvad kræver en større metodefrihed af den enkelte pædagog? Det kræver først og fremmest, at man vil metodefriheden. Det kræver at pædagogerne selv synes, at det er en vigtig del af det at være pædagog, at man selv er med til at definere sin praksis til daglig. Når BUPL går ind og siger, at vi vil satse mere på autonomien så kræver det meget af pædagogerne. Det kræver, at vi er ansvarlige overfor udviklingen i institutionen. Det synes jeg er rigtig positivt, og det er faktisk noget som pædagoger altid har været rigtig gode til. Y

PÆDAGOGIKKEN APR I L 2009

BREVKASSE –

SPØRG DIN FAGFORENING

I BUPL Hovedstaden svares der hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Her er et udpluk af de spørgsmål der typisk stilles. Har du et spørgsmål til et problem i dit arbejdsliv, er du altid velkommen til at kontakte BUPL Hovedstaden. Fagforeningens ansatte kan give råd, svar og vejledning.

Jeg er nyuddannet og har lige fået job i en vuggestue i Frederiksberg Kommune. Jeg arbejder 32,5 timer pr. uge og er månedslønnet. Jeg skal lave mit skattekort så hurtigt som muligt, derfor har jeg følgende spørgsmål: Hvad jeg tjener pr. måned nu? Hvad bliver min månedsløn pr. 1. april ’09?

Svar: Jeg kan fortælle dig, at minimumslønnen for nyuddannet pædagogisk personale ansat i basisstillinger på Frederiksberg er grundløntrin 23 + et storbytillæg på kr. 5.800. Månedslønnen for en nyuddannet på 32,5 timer er derfor i marts måned kr. 20.436,69 (eksklusiv pension) og kr. 23.041,44 inklusiv pension. Med aprillønnen stiger grundlønnen fra løntrin 23 til løntrin 26. Nettoværdien af de 3 løntrin er knap 900 kroner og din løn eksklusiv pension i april måned er kr. 21.319,57. Din samlede lønindplacering i april måned er derfor løntrin 26 + et storbytillæg på kr. 5.800. Alle pædagoger, souschefer og afdelingsledere, ansat på BUPL’s hovedoverenskomst stiger nemlig 3 løntrin den 1. april 2009.

Vidste du … at BUPL Hovedstaden skal have besked om, hvem der er sikkerheds- eller arbejdsmiljørepræsentant i din institution, hvis vedkommende er medlem af BUPL. Send en mail til Katrine på ktm@bupl.dk med oplysning om institution, kommune, sikkerhedsrepræsentantens navn og en e-mailadresse.

PÆDAGOGIKKEN APR I L 2009

Jeg er leder af en lille selvejende institution i Københavns kommune. Jeg er for tiden aflønnet på løntrin 38. Jeg har en souschef der er lønindplaceret på løntrin 36. Nu er det sådan, at alle ledere kun stiger 1 løntrin den 1. april 2009, mens souscheferne stiger 3 løntrin. Kan det virkelig passe, at min souschef, den første april indhenter mig, således at vi begge lander på løntrin 39?

Svar: Det er som udgangspunkt korrekt, at du kun på forhånd er garanteret 1 løntrin den 1. april 2009. Der er dog en mulighed for, at du kan få forhandlet mere i løn på de lokale forhandlinger om løn til ledere i Københavns kommune. Lige nu forhandler BUPL nemlig med Børne- og Ungdomsforvaltningen om en fornyelse af forhåndsaftalen for ledere i Københavns kommune. BUPL har allerede præsenteret kommunen for det forhold, at ledere på små institutioner risikerer at komme i lønklemme, fordi de kun er garanteret 1 løntrin på den centrale overenskomst. Kommunen er enig i, at lederne skal have yderligere løndele via en fornyelse af den lokale forhåndsaftale for ledere. Hvor meget det kan blive til ved vi mere om den 1. april 2009, hvor den nye forhåndsaftale forventes at være underskrevet. PS. Nu skriver du præcist hvilket løntrin du er lønindplaceret på, men ikke noget om hvilke kronetillæg du får oveni løntrin 38. Hvis du vil sammenligne hele din løn med din souschefs skal du sammenligne den samlede løn inklusiv kronetillæg. Ledere får typisk flere kronetillæg end souschefer så det er ikke sikkert at din lønklemme er helt så alvorlig som du skriver, hvis dine kronetillæg er væsentlig højere end din souschefs.

ARRANGEM ENTER Pædagogers forståelser af dansk daginstitutionspraksis – ud fra film af praksis fra England, Ungarn og Danmark Jytte Juul Jensen, VIA University College, Pædagoguddannelsen JYDSK Projektet bidrager til at sprogliggøre og teoriudvikle pædagogers forståelser af nogle grundlæggende værdier i dansk pædagogisk arbejde, pædagogik og profession. Empiriindsamlingen foregår ved en nytænkende model, hvor pædagoger og andre grupper vises film af andre landes og dansk daginstitutionspraksis. Disse film fungerer som ‘åbne interviewspørgsmål’, der med deres æstetiske udtryk i form af billeder og eksotiske udtryk i form af udenlandsk praksis gør det muligt at efterspore deres forståelser af de særlige danske kvaliteter. Ud fra de foreløbige analyser af fremvisningerne tegner der sig et billede af en forståelse af den danske praksis som en barndomslogik over for den engelske films før-skolelogik og den ungarske films hjemme- / familielogik. Ligeledes træder nogle temaer frem, som pædagogerne taler meget om. Her skal nævnes tre.

hverdagslivshandlinger har en central faglig værdi i det pædagogiske arbejde, selv om de foregår i daginstitutionernes institutionaliserede sammenhæng. Der brugers tid på dem, og de er betydningsfulde bl. a. for at barnet kan blive en livsduelig person. Kropslighed Pædagogerne udtrykker et ideal om, at såvel børn som voksne skal være meget kropslige og udtrykke følelser. Det frie naturlige barn, der træder frem med sin egenart, er vigtigt. Og der skal være en stemning af livsglæde, humor og fordybelse. Udeliv Som alle, der har beskæftiget sig med praksis i andre lande, ved, står udeliv både mht. legepladsen som til at udforske verden uden for institutionen centralt i dansk pædagogik, og det viser sig også i dette projekt.

Hverdagslivsgøremål En dag i en daginstitution indeholder mange slags handlinger / aktiviteter / relationer / væren. Vi er vant til at tale om leg og læring, men ud fra pædagogernes udsagn kan der opstilles en tredje kategori: hverdagslivsgøremål som f. eks. at spise, sove, gå på badeværelset, gå tur, sige goddag og farvel til forældre. Disse

Jytte Juul Jensen har i mere end 20 år undervist på pædagoguddannelsen, og arbejdet i adskillige internationale sammenhænge. Hun er tidligere formand for Børnerådet. Hendes foredrag præsenterer foreløbige resultater fra hendes forskningsprojekt finansieret af BUPL’s forskningspulje.

FORSKNINGSFOREDRAG •

Pædagogers forståelse af dansk daginstitutionspraksis ved Jytte Juul Jensen, VIA University College, Århus 15. april 2009, kl. 17.00 – 20.00 Mødecenter Frederiksberg, Lollandsvej 40 lokale 4 over gården, 2000 F – der serveres en let anretning

•

Kampen om kvalitet i daginstitutionen ved Frank Meier, Center for Alternativ Samfundsanalyse 6. maj 2009, kl. 17.00 – 20.00, Mødecenter Frederiksberg, Lollandsvej 40 lokale 4 over gården, 2000 F – der serveres en let anretning

PÆDAGOGIKKEN APR I L 2009

Afsender: BUPL Hovedstaden, Rosenvængets Allé 16, 3. sal, 2100 Kbh. Ø

Længere åbningstid i klubben er ikke nok til at holde unge væk fra banderne Af Flussi

AKTUELT Indvandrerkonsulent og medlem af Borgerrepræsentationen i København, Manu Sareen, De Radikale, har et kontroversielt bud på, hvordan fødekæden til banderne på Nørrebro, i Tingbjerg og andre steder i byen kan brydes. Grundtanken er, at samfundet repræsenteret ved en socialarbejder eller pædagog, som værge, afhængigt af problemets omfang i større eller mindre grad deler forældremyndigheden for en ung med forældrene i op til et år. Metoden er kendt fra Holland. »Jeg er træt af snak, snak og mere snak om løsninger på de aktuelle uroligheder rundt omkring i København. Vi snakker og snakker, men der sker ingen ting. Jeg er også træt af den evindelige snak om strengere straffe. Vi kender familierne og proble- Foto: Tine Harden merne omkring deres børn, men vi mangler i den grad redskaber til at håndtere problemerne,« siger Manu Sareen. Strengere straffe vil forværre situationen og fængsel fører nærmest de unge lige ind i banderne, mener Manu Sareen. »Tvangsfjernelser hjælper heller ikke. De skaber kun ulykke for familien og for den unge. Det vi har brug for

er nogle redskaber, der gør det muligt at intervenere i familierne, et særligt tilsyn. Fødekæden til banderne brydes langt fra alene med længere åbningstid i klubberne. Løsningen ligger hos de unge og deres familier. De unge skal ikke i fængsel eller tvangsfjernes, de skal tvært imod være i deres nærmiljø hos deres familier,« siger Manu Sareen. »I Holland har de en ordning, vi kan kalde den et særligt tilsyn. Efter en retsligkendelse giver samfundet mulighed for at intervenere i en familie og dele forældremyndigheden overfor den unge med forældrene. Den unge får en socialarbejder eller pædagog som værge, der deler forældremyndigheden med forældrene. Ofte er det ikke kærlighed, der mangler i de belastede familier, men forældrene kan have svært ved at overskue forældrerollen,« siger Manu Sareen. Som det fungerer i Holland beror omfanget af det særlige tilsyn på indberetninger og udredning af den unges handlinger og færden samt den situation familien er i. Det særlige tilsyn kan også iværksættes i forbindelse med udredningen af den unges situation og de tiltag, der skal iværksættes. Det særlige tilsyn kan iværksættes, når barnet eller den unge i sin opvækst er alvorligt truet fysisk, psykisk eller seksuelt, samt når iværksatte sociale tiltag ikke virker efter hensigten. Det er en børnedommer, der tager stilling til om der skal iværksættes et særligt tilsyn og i hvilket omfang. Effektueres det særlige tilsyn bliver en socialarbejder eller pædagog knyttet til familien, som den unges værge og rollemodel. Værgen kan handle her og nu i forhold til den unge og i samarbejde med familien. Et særligt tilsyn efter hollandsk model kan maksimalt vare et år. En eventuel forlængelse skal underlægges en retlig vurdering (eller i Danmark som en politisk beslutning). »Jeg er med på, at det er et kontroversielt forslag set med danske øjne, men hvad har vi at tabe. Snak fører ingen steder. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvilke handlinger vi vil sætte i værk,« slutter Manu Sareen. Y