Pædagogikken vinter 2010 by BUPL Hovedstaden

PÆ D A G O G I K KA DEENN B U P L

H O V E D S T

KLYNGELEDELSE OG SOMMERLUKKET

s. 4

ARBEJDSNEDLÆGGELSER I DRAGØR s. 10

PÆDAGOG PÅ CHRISTANSKOLEN s. 14

VI NTE R 201 0

LEDER

2 Leder

Personalegoder – mellem fællesskab og formynderi

4 Klyngeledelse og sommerlukket i København 8 Mindre sygdom på Frederiksberg 9 Tårnby undgår serviceforringelser 10 Protester og arbejdsnedlæggelser i Dragør 14 Hvad arbejder du med? 18 Borgmester i børnehave 20 Lederne får egen tillidsrepræsentant 22 Højere Løn i 2011, tak! 26 Det store madvalg 30 Hvem er hvem i BUPL Hovedstaden 32 Fleksibilitet, tak

Udgiver: BUPL Hovedstaden Rosenvængets Allé 16, 3. sal 2100 København Ø @: hovedstaden@bupl.dk www.bupl-hovedstaden.dk Tlf: 35 46 57 50 Redaktion: Henriette Brockdorff (ansvarshavende) Christian Sophus Ehlers Erik Steppat / Flussi Fotograf: Christian Sophus Ehlers (medmindre andet er angivet)

Oplag: 5.600 Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

Foto: Torben Kastrup

Forside: Hvad arbejder du med? Janus Scheller er pædagog på Christianskolen, en skole der har plads til at rumme de børn, der mistrives i de almindelige skoler på Frederiksberg. Side 14.

BUPL’s hovedbestyrelse har for nylig besluttet at fratage medlemmerne muligheden for at få skattefri computer eller et buskort betalt med træk i bruttolønnen, de såkaldte skattefri frynsegoder. Det har sat sindene i kog. Men hvad handler sagen egentlig om? Flere af BUPL’s fagforeninger har de seneste år indgået aftaler med mange af landets 98 kommuner, om personalegoder finansieret med træk i bruttolønnen. Men aftalerne blev kun indgået mellem BUPL og kommunerne, hvis løntrækket blev betalt med træk i lokale lønmidler. Konsekvensen af dette betød, at det ikke var alle medlemmer af BUPL, der kunne få adgang til skattefrie personalegoder. Kommunernes Landsforening (KL) bad i april 2010 BUPL og andre forbund om at forholde sig til et notat om nedgang i kontantløn ved indgåelse af lokale aftaler om personalegoder. Trækket i bruttolønnen skulle også gælde den centralt aftalte løn. I KLs notat stod, at alle medarbejdere i kommunerne kunne få del i personalegoder betalt med træk i bruttolønnen – hvis medarbejdernes fagforbund vel at mærke ville acceptere KLs notat. Ifølge BUPL’s love er det BUPL’s Hovedbestyrelse, der tager stilling til på hvilken måde handlinger der har indflydelse på udmøntningen af overenskomsterne mellem BUPL/KTO og KL skal behandles. Jeg ser i den sammenhæng tre muligheder: BUPL fastholder afvisningen af skattefrie personalegoder, BUPL tiltræder KL-notatet eller at BUPL sender spørgsmålet om ja/nej til urafstemning blandt medlemmerne. Det er BUPL Hovedstadens klare holdning, at det er det enkelte medlem af BUPL, der selv må afgøre, om hun vil sige ja eller nej til personalegoder betalt med træk i bruttolønnen. Andet vil være formynderi. Et samlet BUPL bør derfor tiltræde KLs notat. Hos BUPL Hovedstaden har vi taget initiativ til, at BUPL’s Hovedbestyrelse endnu engang tager stilling til KLs henvendelse om muligheden for personalegoder betalt via en nedgang i kontantlønnen. Hovedbestyrelsen må ændre holdning til spørgsmålet om personalegoder. Og det skulle gerne ske inden året er omme.

Af Henriette Brockdorff Formand for BUPL Hovedstaden

ALLE ENDER MED SORTEPER

Kære M e d le m D

U ØN SKES EN G LÆD JUL O ELIG G ET GOD T NY TÅR Me

d v e nli BUPL H g hilsen, ovedsta de n

DET ER DYRT AT SPARE PÅ BØRNENE PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

Se mere på bupl-hovedstaden.dk

BUDGET 2011

Klyngeledelse og sommerlukket i København Røgen fra efterårets budgetkamp har efterhånden lagt sig. I København har politikerne besluttet at indføre klyngeledelse, og vil til at bestemme, hvornår pædagoger og forældre skal afholde deres sommerferie. Tekst: Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dk Københavns institutioner skal holde ferielukket til sommer. Borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus har besluttet at lukke byens institutioner i ugerne 29-30, som et led i en større spareplan, der samlet set barberer budgettet med næsten 120 millioner kroner på børne- og ungeområdet. Lukningen af institutionerne de to uger af sommerferien skal konkret give 9,7 millioner kroner i kommunekassen, men vurderes samtidig at skabe meget store negative gener for forældre og pædagoger.

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

Kommunen planlægger din ferie For pædagogerne betyder den tvungne ferielukning af institutionerne, at de reelt får fastlagt op til fem uger af deres ferie. Det fortæller Henriette Brockdorff, der er formand for BUPL Hovedstaden. »Vores medlemmer har ret til tre ugers sammenhængende ferie. Det betyder, at de med indførelsen af lukkeugerne i tillæg til de eksisterende lukkedage, automatisk får fastlagt næsten al deres ferie. Tilbage er kun at vælge, om den sidste uge skal læg-

ges på den ene eller den anden side af uge 29 og 30. Det er helt uacceptabelt,« fastslår hun. Samtidig tvinger beslutningen om tvungen ferielukning, børnefamilierne til at holde ferie i netop de uger, hvor det er allerdyrest. Det betyder ifølge BUPL, at ferielukning rammer familier med en anstrengt økonomi særlig hårdt. »Vi er bange for, at beslutningen kan have stor betydning for, om familier med en dårlig økonomi, overhovedet har råd til at komme af sted på sommerferie,« siger Henriette Brockdorff.

»Til gengæld behøver børnefamilierne ikke længere bekymre sig om at planlægge ferien, det klarer Københavns Kommune nu som en helt ny service«, mener hun. 93 millioner kroner skæres på klynger Den største besparelse i kroner og ører henter Københavns Kommune på indførelsen af klyngeledelse, et indgreb BUPL Hovedstaden er skarpe modstandere af. Vurderingen er, at besparelsen vil betyde afskedigelse af souschefer, pædagoger og pædagogmedhjælpere, samt at nogle medarbejdere bliver sat ned i løn. Derudover forventes det at beslutningen vil føre til en flytning af ressourcer fra det direkte arbejde med børnene, samt til væsentligt forringede vilkår for lederne. Samlet set har fagforeningen regnet sig frem til, at nedskæringen i gennemsnit er 4 % pr. institution.

Budgetforlig – Sådan gik det i København Det foreslog kommunen (uddrag)

Vedtaget

Nedskæring i forbindelse med indførelse af klyngeinstitutioner, besparelse kr. 93 millioner.

Afskaffelse af morgenåbning på fritidshjem, besparelse kr. 10,5 million

NEJ

Besparelse på kompensationsordningerne, kr. 15,4 stigende til 35 millioner

Grønthøsterbesparelse på kr. 14 millioner

NEJ

Tvungen sommerferielukning, besparelse kr. 11,3 millioner

Afskaffelse af udflytterbørnehavernes opsamlingssteder, kr. 1,7 milloner

Besparelse på firtidshjem i forbindelse med udvidet undervisningstid, kr. 1,5 million.

Besparelse på forplejning, kr. 24 millioner

NEJ

☺ ☺

☺

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

BUDGET 2011

At klyngeinstitutioner mærkbart vil forringe det pædagogiske tilbud til Københavns børn og unge, er ifølge Henriette Brockdorff en naturlig konsekvens af udgangspunktet om, at der med indførelsen skal spares 93 millioner kroner. »Det er logisk, at kvaliteten i det professionelle arbejde med børns livsudfoldelse og udvikling samt ledelsen af det pædagogiske arbejde bliver forringet, når kommunen skærer 93 milloner kroner«, forklarer hun: »Den eneste måde der kan finde så mange penge, er ved at fyre pædagoger og pædagogmedhjælpere, samt at andre kollegaer tvinges ned i løn«. Også positivt indhold i budgettet Blandt de mere positive takter i budgettet for næste år er, at kommunen har besluttet at opgive de varslede besparelser på børnenes mad, afskaffelsen af morgenåbent på fritidshjemmet og forslaget om en generel grønthøsterbesparelse på alle institutioner. Samtidig har man fortaget en gældssanering af Børne- og Ungdomsforvaltningen, der igennem

man mange år har været plaget af gammel gæld til tidligere ufinansierede politiske projekter. Gælden er nu eftergivet. Endelig har kommunen med budgettet langt om længe fået taget hul på den forældede demografitildelingsmodel på børne- og ungeområdet. Demografitildelingsmodellen er et udtryk for den måde, Børne- og Ungeforvaltningen tildeles økonomi efter antallet af børn og unge i København. Hidtil har forvaltningen ikke fået fuld finansiering af udgifterne til institutionerne, når der kom flere børn end forventet. Det har betydet, at forvaltningen har skubbet gammel gæld foran sig, og det har skabt en masse frustrationer, forklarer Henriette Brockdorff: »De evigt tilbagevendende nedskæringer hænger forældre, pædagoger og københavnerne langt ud af halsen – og det dræber arbejdsglæden på institutionerne. Derfor er det en vigtig sejr for København, at modellen nu laves om, så man kan fastholde det politisk vedtagne serviceniveau, også selv om der bliver behov for flere pladser«, mener hun. <

Nej til tvangslukning i København Som en del af budgetforliget for 2011 vil Københavns Kommune tvinge institutionerne til at lukke i ugerne 29 og 30. BUPL Hovedstaden har oprettet en facebook side, hvor alle kan give udtryk for deres utilfredshed med børne- og ungdomsudvalgets beslutning om tvungen ferie. Find siden på: www.facebook. com/nejtilsommerferielukket

VIDSTE DU AT … Det siger de om BUPL Hovedstaden har oprettet en underskriftsindsamling mod tvungen sommerferielukning i København. Underkriftsindsamlingen kan du finde på bupl.dk/sommer Hæng den evt op på jeres institution, fritidshjem eller klub og få forældre og kollegaer til at vise, at de også er utilfredse med beslutningen om tvungen ferielukning.

tvungen sommerferielukket: »For forældrenes vedkommende er der nok tale om en serviceforringelse, men for børnene er det sjovere at at være sammen med andre, end sidde med fem andre børn på et fril tidshjem. I forhold til personalet ska men e, mer le de planlægge en smu le der vil jo stadig skulle være nog pædagoger tilbage, så man kan stadig godt arbejde i sommerferien.« Sofie K. Led sordfører dom Ung og Børnekraterne emo iald for Soc s på København Rådhus

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

»Det er med til at undermine re fleksibiliteten for virksomhederne – og det er noget, der koster på bun dlinjen. For os er det uforståeligt, at kommunerne kan se en forretning i at lave flere lukkedage,« Benjamin Holst Chefkonsulent i Dansk Arbejd sgiverforening (DA) til Newspaq

e »Lukkedage er til stor gene for båd er« hed som virk børnefamilier og Stine Pilegaard Jespersen Afdelingschef hos Dansk Erhverv

Lønaftale for klyngeledere og pædagogiske ledere i København BUPL Hovedstaden har færdigforhandlet forhåndsaftalerne for klyngeledere og pædagogiske ledere ansat i København. Klyngeledernes grundløn bliver trin 50 plus tillæg på tre niveauer afhængig af klyngens størrelse – lille klynge 40.500,00 i 31.3.2000-niveau, mellemstor klynge 51.000 i 31.3.2000-niveau og stor klynge 61.500 i 31.3.2000-niveau. Løn herudover forhandles individuelt. De pædagogiske ledere/enhedslederne får grundløn ud fra fem pointintervaller/størrelser på trin 40, 43, 46, 47 og 48. Oven i grundlønnen er forhandlet en række skal – tillæg, og endelig er der som bilag til aftalen et kan-katalog, som kan anvendes ved de indivi-

g handler ikke »Sommerferieluknin kvaliteten af de kun om forringelse af stitutioner, men københavnske dagin undsøkonomigiver også store samf ssige problemer ske og velfærdsmæ selvbestemmel– værdier som ret til dragelse og prise, medarbejderind res til fordel for vatlivets fred neglige iske gevinster.« kortsigtede økonom Henriette Brockdorff Hovedstaden Formand for BU PL

duelle forhandlinger. Nuværende ledere der overgår til en stilling som pædagogisk leder indplaceres som pædagogiske ledere, og får et personligt tillæg op til nuværende løn, således at nuværende institutionslederløn bevares. På det selvejende område betyder ovennævnte, at lønniveauet nu kendes for de institutioner, der vælger at strukturere sig efter den kommunale klyngemodel. I november måned startede forhandlingerne op for de øvrige modeller på det selvejende område. BUPL Hovedstaden har påbegyndt disse forhandlinger med udgangspunkt i den nugældende forhåndsaftale for institutionsledere. <

VIDSTE DU AT … BUPL Hovedstadens politikere ofte citeres i pressen, i lokalaviser og på TV2 Lorry, senest i forbindelse med budgetforhandlingerne og arbejdsnedlæggelserne i Dragør. Indenfor de sidste tre måneder har BUPL været nævnt i pressen 390 gange.

Næsten et tusinde pædagoger i København, Frederikberg, Dragør og Taarnby er tilmeldt BUPL Hovedstaden pædagogfaglige SMS-nyhedsservice. De bliver gratis opdateret med faglige SMSer målrettet deres arbejdskommune. Du kan læse, hvordan du også får SMSer fra BUPL Hovedstaden på bupl.dk/sms

»Klyngesammenlægninger og tvun get 14 dages sommerferielukket i daginstitutionerne betyder færre pædagoger, og det er selvfølgelig noget, som vil kunne mærkes i de københavnske børnefamilier« Mikkel Warming Socialborgmester fra Enhedslisten

»Det vi gør nu det er, at vi holder det antal institutioner åbne der skal til at passe alle børn, der er behov for i juli måned. Til gengæld er det nogle institutioner, hvor der er flere børn at lege med og forhåbentlig kan der være de voksne, de pædagoger, som børnene i forvejen kender fra deres egen institution.«

Man kan modtage sidste nyt fra BUPL Hovedstaden på e-mail. Vi udsender politiske nyheder og information om det pædagogiske fag, samt nyt om de pædagogiskeaktiviteter der foregår i vores kommuner. Tilmelding sker på bupl.dk/nyhed

Frank Jensen Overborgmester i Københavns Kommune for Socialdemokraterne

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

BUDGET 2011

Mindre sygdom på Frederiksberg Frederiksberg Kommune har med budgettet for 2011 besluttet, at pædagogerne skal til at være mindre syge. Budgettet indeholder også flere gode takter. Tekst: Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dk Politikerne på Frederiksberg Rådhus har vedtaget et budget for 2011 med bred politisk opbakning. Alle partier på Frederiksberg pånær Enhedslisten står bag det nye budget, der for pædagogerne indeholder både roser og torne. Præcis som det er tilfældet i Københavns Kommune, døjer også Fre-

deriksberg med at have for få pladser til alle de børn, der bor i byen. Det problem har det nye budget taget hul på at løse. I alt har kommunen over fire år afsat mere end 1 milliard kroner til flere pladser, personale og bygninger til de mange nye børn. Udbygningen sker både gennem etablering af nye

Budgetforlig – Sådan gik det på Frederiksberg Det foreslog kommunen (uddrag) Afskaffelse af de sidste fritidshjemspladser på Frederiksberg

Store kapasitetsudvidelser på daginstitutionsområdet, samlet set 1 milliard kr. over fire år

Besparelse på sygefravær

Børnehavealderen sættes op til tre år

Besparelser på klubområdet

Vedtaget

☺ NEJ ☺

Afskaffelse af en stor del af dispensationstimerne i daginstitutionerne i en ny normeringsmodel

Ændret organisering af ledelse og administration i skoler og SFO

Lukkedage og ændret åbningstid i SFO

Plan om afbureaukratisering

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

☺

institutioner, ombygninger, skovbørnehaver og fleksible busordninger, og kommunen vil sammenlægge flere små og tætbeliggende institutioner. Børnehavealderen sat op Samtidig med etableringen af de nye pladser, har kommunen afsat penge til igen at sætte børnehavealderen op til tre år, en udvikling som BUPL finder meget glædelig, fortæller Mia Skou Jørgensen, næstformand i BUPL Hovedstaden. »Selvom det krævede en dyr evaluering lavet af eksterne konsulenter for at få politikerne til at indse de kendsgerninger, som pædagogerne på Frederiksberg hele tiden har gjort opmærksom på, er der al mulig grund til at rose Frederiksbergs politikere for den beslutning, de har truffet,« mener hun. I tillæg til forbedringen af børnehavealderen, er det også glædeligt, at kommunen har opgivet forslaget om modulordninger, et udskældt system, hvor forældre betaler pladspris efter, hvor meget de ønsker at benytte institutionerne. Endelig besluttede kommunalbestyrelsen at tage den besparelse på klubområdet, der var lagt op til, af bordet igen. Sygefravær og SFO’er Af de mindre glædelige nyheder på Frederiksbergs budget skal nævnes afskaffelse af kommunens sidste fritidshjemspladser, afskaffelse af en

stor del af dispensationstimerne i daginstitutionerne, samt ændret organisering af ledelse og administration i SFO’erne. I budgetforliget indgår også et ønske om at nedbringe sygefraværet i hele kommunen. I sig selv en god ting, men der er grund til at være skeptisk overfor den måde kommunen tænker, at det skal ske på. Her vil man nemlig trække penge ud af budgettet på forhånd, i forventning om et fremtidigt fald i sygefraværet, forklarer Mia Skou Jørgensen. Hun er bekymret for, hvordan disse »besparelser på forhånd«, vil udmønte sig i praksis. »Spørgsmålet er, om Frederiksbergs pædagoger bliver mindre syge af, at der skæres i budgetterne til sygefravær,« spørger hun. BUPL Hovedstaden har i stedet krævet, at der investeres i nedbringelse af sygefraværet ved at forbedre arbejdsvilkårene for det pædagogiske personale. Fagforeningen mener ikke, at sygefraværet kan nedbringes blot ved at vedtage det som et tal i et budget. »Effekten kommer først, hvis der sker en massiv og reel forbedring af de vilkår pædagogerne på Frederiksberg arbejder under – og det er der ikke lagt op til i budgettet,« fortæller hun. <

Tårnby undgår serviceforringelser Pædagogerne i Tårnby er sluppet nådigt igennem kommunalbestyrelsens behandling af kommunens budget for 2011. Økonomien for næste år indeholder ingen forringelser for daginstitutioner og klubber. Tårnby Kommune har dog i det forgangne år indført flere lukkedage, således at institutionerne er lukket mellem jul og nytår. I efteråret blev der samtidig foretaget en budgetregulering, hvor institutionernes rammebudget blev beskåret. Kommunen har ved indgåelse af budgettet for 2011 i modsætning til mange andre kommuner, valgt ikke at beskære økonomien på børneområdet. En af årsagerne er, at et flertal i kommunalbestyrelsen valgte at forhøje skatten med 0,4 %. Skattestigningen gør, kommunens økonomi hænger sammen til næste år.

Skattestigninger velkomne BUPL Hovedstaden roser Tårnbys kommunalbestyrelse for at udvise det fornødne mod til at hæve skatterne. Hvis velfærden skal sikres, kræver det, at den nødvendige økonomiske ressource er til stede. Tårnby Kommune kommer i det kommende år til at have tomme pladser på børnehaveområdet. Det betyder, at der er taget beslutning om at lukke en børnehave. Det er kommunens udbygning af 0-6 års området de senere år der gør, at man står med tomme pladser. <

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

BUDGET 2011

Protester og arbejdsnedlæggelser i Dragør En torsdag i oktober måned nedlagde pædagogerne i Dragør arbejdet. De havde fået nok af udsigten til markante nedskæringer på den lille kommunes budget. Da budgettet en uge senere blev endeligt vedtaget, stod det klart, at protesterne havde båret frugt. Tekst: Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dk Utilfredsheden hos pædagogerne i Dragør begyndte allerede ved genåbningen af budgettet for 2010. Det var i foråret 2010. Kommunen havde akut dårlig økonomi. Der skulle spares. Det førte i sommers til besparelser på kr. 2.250.000 på kommunens børn og unge – og til en fritstilling af kommunaldirektøren.

Forringede arbejdsvilkår De besparelser, der fulgte med i kølvandet på genåbningen af budgettet, førte en lang række forringelser i pædagogernes arbejdsvilkår. Det fortæller Jan Poulsen, der er faglig sekretær i BUPL Hovedstaden. Det blev bl.a. besluttet, at ledige stillinger på institutionerne skulle forblive ube-

Budgetforlig – Sådan gik det i Dragør Det foreslog kommunen (uddrag)

Vedtaget

Indførelse af SFO’er – forventet besparelse kr. 2.000.000

JA1

Forringelse af åbningstiden i fritidshjem og ungdomsklub

Tidligere optagelse af klubbørn (fra maj til februar)

NEJ

Ekstra lukkedag i klub (vedtaget i forbindlse med genåbningen)

Fritidshjemmenes morgenåbning indskrænkes (vedtaget i forbindelse med genåbningen)

Strukturændringer på 0-6 års området på kr. 800.000

JA2

Klub Dragør samlet i én fysisk enhed (ungdomsklub)

1) Forventet besparelse dog ‘kun’ kr. 1.500.000 2) Forslaget udgik delvist. Besparelsen blev lagt ind under SFO’er

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

☺

sat, hvilket igen betød, at de kollegaer der var tilbage, måtte løbe hurtigere. For at gøre politikere og borgere i Dragør opmærksom på de forringelser der blev konsekvens af besparelserne, satte pædagogerne forskellige aktiviteter i gang. Der blev sat plakater op på institutionerne, der nøgternt forklarede, hvad den enkelte institu-

tion skulle spare, og hvad det ville betyde for institutionens aktiviteter. Samtidig trak personalet i de lyserøde Sorteper T-shirts for at gøre opmærksom på, at alle i kommunen endte med Sorteper, når der spares på børneområdet. De synlige protester på institutionerne førte i første omgang til, at kommunen forsøgte at give pædagogerne mundkurv på, og forbød dem at tale negativt om besparelserne til forældrene. Man skulle i stedet fokusere på det positive, hed det. Måtte kun udtale sig positivt Konkret fik pædagogerne forbud mod at ophænge kampagneplakater, som forklarede betydningen af besparelserne for de enkelte institutioner. Og institutionerne fik besked på, at de ansatte heller ikke måtte gå med debatskabende T-shirts fra BUPL. Det der for alvor fik bægeret til at flyde over blandt personalet var ifølge Jan Poulsen netop kommunes

forsøg på at begrænse pædagogernes ytringsfrihed: »Det satte pædagogerne i en helt urimelig situation, at de ikke ud fra deres faglighed kunne få lov at argumentere for, at børnenes hverdag ikke ville være tilfredsstillende, når der skulle spares så meget, som det var tilfældet,« fortæller han. »Det er ikke acceptabelt, at de ikke kunne få lov til fagligt at forklare, hvad det betyder for børnenes udvikling og for den enkelte institution, når der skal skæres ned. Besparelserne får jo negativ betydning for både børn og forældre, men jo mindst lige så meget for pædagogerne, som bare gerne vil udføre deres arbejde, under ordentlige forhold,« forklarer Jan Poulsen. Blandt de besparelser, der var på kommunens tegnebord henover sommeren, var udover ansættelsesstoppet, også forslaget om at lukke fritidshjemmenes morgenåbning, opgivelse af frokosten i vuggestuerne (og fyring af køkkenpersonale),

nedsættelse af børnehavealderen med to måneder, indførsel af en ugentlig lukkedag i klubberne samt indskrænkning af åbningstiderne. Alt sammen forslag, pædagogerne vil have lov til at udtale sig om, siger Jan Poulsen: »Besparelser på økonomien betyder rigtig meget for, hvad man kan stille op i forhold til den pædagogiske opgave, man har i institutionerne, så det er klart, at det er et brud på ytringsfriheden, når kommunen siger, at pædagogerne ikke må tale om det,« forklarer han. Spørgsmål indbragt for ombudsmanden Netop pædagogernes ret til ytringsfrihed i Dragør, har været en af årsagerne til, at det lokale parti, Liste T, har klaget til Folketingets Ombudsmand over Dragør Kommune. Partiet skriver i begrundelsen for klagen, at de opfordrer Folketingets Ombudsmand til at gribe ind, så Dragør Kommunes ansatte kan

Fyringer på ve j i Dragør

TIRSDAG 6. JULI

2010 / AMA GER BLADET

GENOPRETNIN GSPLAN. Et ﬂert al i Dragørs øko årligt. Besparel serne vil blandt nomiudvalg ha r foreløbig godke andet føre til fyr ing af omkring AF HANNE BJØR TON hah@b-l.dk 10 ansatte på vug ndt besparelser for 5,7 mio. kro ne revisorer at indføre et ner gestue- og ældre ansættelsesstop , og fortsætter området. DRAGØR: Den det året ud, vil det kommun i

år føre til et alt be- stor talte madordn t, men formentli ing for vugg g midlere- tidigt, indh stuebørn fjern es, ug hos ældre borg rengøringen stabens stør i medarbejderere skæres ned relse. fra hver ande En status fra n til hver tred kom munens je direktio uge, der indf n viser, at der øres lukkedag i øjeblike i ket er fem klubberne, ungd ledig ne lukker en omsklubber- ministration e stillinger i adtime tidligere en og cirka fire om aftenen, ledige stillinger undtagen fred på daginstitutiag, onsområ og antallet af det. Men fra fritidshjem med sept morgenåbnin ember er antallet af g klokken 6.30ledige stillin8.00 skæres ned ger i Dragørs til tre. daginstitutio ner Disse og flere voks et til 20 og til andre sparetildecember til tag blev i veks 27 ansatte. lende partipoli tiske konstella Sagsakterne tion bekriver, at til forslag besl er fra forslag daginstitutio uttet i Dragørs nsområdet selv økonomiudval g i torsdags. Be- vil forsøge at løse bemandi sparelserne skal ngen via afta ler om roke ring re den genopret samlet udgø- og midlerti ningsplan, som dige turnusor skal gøre kom dmunens drift ninger. rentabel. Set De sparetiltag, med de langsigte økon omiudde briller, det vil sige først med valget pegede på i tors dags, virkning fra 2011 er derimod ikke -2013, blev der under mødets men skal som midlertidige, åbne dagsorde sagt sørge for, n at driftsreg fundet besparels nskabet i Dra er for cirka 5,7 mio. kroner gør Kommune give årligt. r overskud. Besparelsern Besparelsen e på madordninter der har vær kommer, ef- gen for vugg et estuebørn vil krædyk i kommun et langvarigt ve nedlægg else af seks stilli ens likvidite t, ger. Ned og efter at et nskæ eksternt revi si- ringen hos ringen på rengøonsfirma i en rapp byens ældre kost get på nødvendi ort har pe- 2,5 stillinger er , og en ændring gheden af en lynsnar inds i kvalitetsstan ats af denne dard en for hjemka- mehjælp rakter, hvis sområdet vil Dragør ikke skal stilli koste 1 ende på I d

Kvik leverer hele somme ren

/ 05

Et flertal i byrå det bestående af S, V, C frasælges. Drag og O beslutte ør Skoles elede ver flytt allerede 24. es i juni at omlægg e bygget Nor stedet til en udDragørs skol evæ dstrandskole n, og at Dragør Skol sen, således eleverne fra Vierdiget e og Skolen ved flytter Vierdiget lukk til en udby es og grundene gget St. Mag leby Skole. Desuden besl uttede samme flertal at sætt e 11 af kommunens udlejnin gs- og beboelses ejendomme til salg hos alme ne boligorga nisa ler private sam tioner og/elt Rengøringen lægge kommun at sammenhos ældre ens to brandborgere får et stationer til nyk nedad i én i St. Mag leby. serviceniveau. Grunden, hvor Arkivfoto: bran Michael Paldan. Nyby ligger, ønsk dstationen es benyttet til etablering af ældreboliger.

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

BUDGET 2011

blive bekræftet i, at de har ret til at ytre sig på egne vegne. Både om forhold på deres arbejdsplads og om politiske emner på den kommunale dagsorden, og at ingen skal frygte repressalier i den forbindelse. Videre hedder det i klagen: »Den nuværende administrative praksis skaber en usikkerhed hos de ansatte, der betyder, at de i vidt omfang afholder sig fra at ytre sig offentligt om emner, der er på den politiske dagsorden. Det er skadeligt for det lokale politiske liv i kommunen, og det er skadeligt for tillidsforholdet mellem Dragør Kommune som ansættende myndighed og de ansatte,« skriver Liste T. Pædagogerne nedlagde arbejdet Kommunens trusler og mundkurv har dog ikke afholdt pædagogerne fra at gøre opmærksom på nedskæringerne. Tværtimod. Aktiviteterne har været mangeartede og kreative. Blandt de mere farverige indslag, har man blandt andet begravet de pædagogiske værdier ved en ceremoni foran Dragør Rådhus. Her havde pædagogerne medbragt både »præst« og kiste til at stede pædagogikken til hvile i. Det hele fandt sted umiddelbart inden

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

det møde i økonomiudvalget, hvor besparelserne skulle vedtages. Pædagogerne har også udarbejdet et skriftligt tillæg til Dragørs officielle Børne- og Ungdomspolitik, og der er blevet skrevet høringssvar, læserbreve og debatindlæg i hobevis. Endelig afholdt man umiddelbart inden den endelige vedtagelse af budgettet et meget velbesøgt debatmøde. Her deltog politikerne fra Dragør Rådhus, og de enkelte spareforslag blev diskuteret. Til trods for de mange aktiviteter har det være svært at trænge igennem til rådhuset, og en morgen besluttede pædagogerne simpelthen at nedlægge arbejdet i strid med hovedaftalens § 10, for i stedet at gå til fagligt møde. Her diskuterede man, hvad man skulle foretage sig for at begrænse skaderne af nedskæringerne.

Udover sparehistorierne blev dagen brugt på en orientering om kommunens budgetplaner, faglige diskussioner i grupper, og pædagogerne formulerede 46 spørgsmål til rådhuset. Et spørgsmål der gik igen var, hvordan kommunen vil imødegå en stigning i stresstilfældene og en generel forringelse af det psykiske arbejdsmiljø, som en konsekvens af nedskæringerne. »Sidste gang Dragør skar ned på børne- og ungdomsområdet førte det til en stigning i antallet af sygemeldinger, der havde baggrund i stress som en følge af nedskæringerne. Jeg frygter, at noget lignende kan ske denne gang«, forklarer Jan Poulsen. »Spørgsmålet er, om kommunen har taget højde for stigende udgifter til sygemeldinger i budgettet for næste år«, spørger han retorisk.

46 spørgsmål til rådhuset Den faglige dag blev bl.a. brugt til at udveksle synspunkter på nedskæringerne, forklarer Jan Poulsen: »Der var et stort behov fra kollegaerne til at fortælle deres sparehistorier og give luft til frustrationerne, overfor nogle kollegaer, der fuldt ud kunne sætte sig ind i forholdene,« siger han.

Besparelser taget af bordet Utilfredsheden blev ikke kun luftet for lukkede døre. Om eftermiddagen gik pædagoger og medhjælpere i fælles demonstration til Dragør Rådhus. Her overrakte man flere hundrede postkort med historier fra hverdagen på institutionerne til politikerne.

Og noget tyder på, at de mange protester i sidste ende alligevel har gjort indtryk på forvaltningen og politikerne. Fra de første udkast til sparekataloget slap ud, til det endelige resultatet blev vedtaget, er der blevet fjernet en række varslede besparelser, fortæller Jan Poulsen. Derfor er det lykkedes pædagogerne med deres aktiviteter, at hente en betydelig sejr i Dragør, mener han. »Forvaltningen og Kommunalbestyrelsen i Dragør havde oprindeligt lagt op til at spare kr. 3.250.000 på daginstitutionsområdet og på klubberne, men vi kan nu se, at den endelige besparelse er på kr. 1.650.000,« forklarer han. »Det er med andre ord lykkedes pædagoger, tillidsrepræsentanter og BUPL Hovedstaden i fællesskab at fjerne næsten 50 % af de planlagte nedskæringer i Dragør. Det er et resultat Dragørs pædagoger har grund til at være stolte af,« slutter han. < Læs mere om Dragør på: bupl.dk/dragør

HVORFOR HAR PÆDAGOGERNE I DRAGØR NEDLAGT ARBEJDET? Dennis Friis Skram Tillidsrepræsentant, Sølyst Fritidshjem »Vi føler dybest set ikke, at vi bliver hørt. Vi skriver høringssvar, læserbreve og laver aktioner på livet løs, men bliver alligevel ikke »hørt« af kommunen. Vi ved simpelthen ikke, hvordan vi ellers skal trænge igennem til rådhuset. Det lader til, at de kun lytter, når man nedlægger arbejdet. Der er tale om markante besparelser over hele linjen, for vores fritidshjems vedkommende er vi decideret lukningstruet. Kommunen klipper uden at blinke den røde tråd i børnenes hverdag over. Derfor har vi nedlagt arbejdet.«

Anette Fuhs Petersen Vuggestuepædagog, Rødtjørnens Børnehave »Det har vi gjort, fordi vi har prøvet stort set alt andet, uden at det er lykkedes at få politikerne i tale. Vi har skrevet brev til borgmesteren, været i pressen, og nu går vi så på gaden for at vise vores utilfredshed med besparelserne. Vi har meget travlt, mangler i perioder personale, får flere og flere børn i forhold til antal kvardratmeter, bliver skåret i økonomien og har svært ved at nå rundt om det enkelte barn i dagligdagen. Vi oplever nogle gange at være 1-2 voksne til 12 vuggestuebørn. Det er uansvarligt, og det kan vi ikke stå inde for. De pædagogiske værdier undermineres og ødelægges. Det er vi nød til at reagere på, og derfor har vi nedlagt arbejdet.«

Bjarne Lehmann Tillidsrepræsentant, Jægervejens Fritidshjem »Arbejdsnedlæggelserne er et udtryk for frustrationer over nedskæringerne, og for solidaritet med de kollegaer, der mister deres arbejdsplads, og i værste fald deres arbejde. Dragør Kommune udviser desværre ikke den fornødne respekt for vores fag og vores uddannelse. Kommunen har forsøgt at give os mundkurv på, og vi føler ikke, at vores arbejde værdsættes. Danmark er et af de få lande, og Dragør er en af de få kommuner, der stadigvæk har en fri og stærk fritidspædagogik. Vil man virkelig ødelægge det?«

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

HVAD ARBEJDER DU MED?

Hvad arbejder du med? i hver udPædagogikken besøger pædagons de sta gave en af hoved ngfoldigma e øg ers ger, for at und ke arbejde. heden i det pædagogis

»Vi måler også vores arbejde på, om vores unger er med i politiets døgnrapport« Tekst: Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dk

På Christianskolen på Frederiksberg arbejder pædagogerne Tom Lund og Janus Scheller. Pædagogikken har mødt de to til en snak om, hvad man også kan arbejde med som pædagog på en lille skole.

Helt almindelig er den ikke. Skolen hvor pædagogerne Janus Scheller og Tom Lund arbejder. Midt på en almindelig villavej på Frederiksberg, ligger den lille, og ganske ualmindelige skole, Christianskolen. Her går 20 elever, der alle har det til fælles, at de har enten sociale, psykologiske, emotionelle eller personlige problemer at slås med. Det er 20 unge mellem 12 og 17 år, der af den ene eller anden årsag mistrives i de eksisterende ordinære

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

tilbud på Frederiksberg. Børn og unge som typisk har en lang række skoleskift bag sig, og som Tom udtrykker det, »har fået stjålet deres barndom.« Christianskolen blev oprettet som en konsekvens af, at der ikke fandtes et tilbud på Frederiksberg til de elever, der ikke passer ind på kommunens øvrige skoler. Hidtil havde Frederiksberg Kommune købt pladserne til en høj pris i Københavns Kommune. Sådan er det ikke længere.

»Vi samler alt op«, forklarer Janus. »Alle elever der ikke lige passer i kommunens normale kasser, har vi plads til hos os. Rummeligheden er en værdi, vi sætter meget højt. Jeg vil sige det sådan, at det er de færreste, vi ikke kan rumme«, mener Tom. Unikt samarbejde mellem pædagoger og lærere De 20 elever er inddelt i tre små grupper, med seks til syv elever på hvert hold. Undervisningen kører efter en

Kreativitet i højsædet. Christianskolen råder over en lang række værksteder, som eleverne også kan bruge i efter skole. Træ- og smykkeværksted, cykelværksted, musikværksted og krea-værksted, hvor de arbejder med street art, billedkunst, malerier, tegninger og design. Skolen har også computercafé og spillecafé om eftermiddagen.

fælles struktur med et fagligt bånd om formiddagen fra 9-11, og værksteds- eller idrætsaktiviteter fra kl. 11 til 13. Værkstederne fortsætter ofte om eftermiddagen som pædagogisk tilbud. I alt arbejder fire pædagoger og seks lærere på skolen. Tom og Janus har begge været med fra dag ét på skolen, fem år er det efterhånden blevet til. Kendetegnede for alle ansatte er, at de udover stærke faglige kompetencer, også har en eller flere særlige interesser eller hobbyer, som de kan benytte i arbejdet med eleverne, om det så er streetart, musik, syning, værksted, idræt eller noget helt sjette. »Det er engagerede mennesker der arbejder her, og når eleverne oplever et stort engagement i de aktiviteter vi laver, smitter det i høj grad af på dem«, siger Tom. Lærerne forbereder undervisningen, men alle deltager. I det hele taget har man på skolen et unikt samarbejde mellem pædagoger og lærere, der i høj grad bygger på en gensidig respekt for faglighed, fortæller Janus. »Lærerne her på skolen vil gerne det socialpædagogiske arbejde, mindst lige så meget som de gerne vil

undervise. Og vi pædagoger vil gerne deltage i undervisningen, samtidig med, at der er respekt for faggrænserne. Jeg vil vove den påstand, at eleverne vil have svært ved at kende forskel på hvem der er lærer, og hvem der er pædagog«, mener han. De elever, der har været længe på skolen lærer de nye elever, hvordan man skal opføre sig på skolen og i timerne. Dermed bliver de kulturbærere i forhold til de nye elever. »Når det kommer til eksempelvis højtlæsning, eller andre aktiviteter der kræver at eleverne blotter sig for de andre på holdet, går de gamle elever forrest. De viser de nye på skolen, at de godt tør læse højt for de andre i klassen«, forklarer Tom. Et stærkt pædagogisk fundament Det pædagogiske arbejde på skolen hviler på et stærkt fagligt fundament, som de forklarer, består af fire hjørnesten, nemlig anerkendelse, ressourcesyn, positive relationer og faglighed set som kundskaber. Hvert tiltag man tager på skolen skal så vidt muligt understøtte en udvikling, der kan medvirke til at skabe positiv forandring og til at opbygge en posi-

tiv selvværdsfølelse hos den enkelte unge. Det betyder, at pædagogerne på skolen tager afsæt i den enkelte elevs konkrete kompetencer og individuelle ressourcer, og at et grundlæggende pædagogisk tema er, at eleven skal opleve at være set og accepteret som menneske. »Det handler om, at hver enkelt af vores elever skal føle sig værdsat og værdifuld, for derigennem at få et positivt livssyn og begynde at tage medansvar for egen læring og udvikling. Det støtter vi dem hver dag i«, forklarer Janus, og bliver suppleret af Tom: »Vi forsøger at fremstå som gode rollemodeller for eleverne. De skal møde voksne, der er tilstede og

Christiansskolens Grønne Brigader med i budgettet for 2011 I aftaleteksten for Frederiksberg Kommunes budget for 2011, nævnes Christianskolens Grønne Brigader. I et særskilt afsnit i budgetaftalen hedder det blandt andet, at: »Der afsættes ressourcer til sommerferiejobs i ‘Den Grønne Brigade’ til unge fra Christiansskolen.«

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

HVAD ARBEJDER DU MED?

voksne, som er troværdige. Derfor tager vi i det pædagogiske arbejde udgangspunkt i en gensidig respekt, interesse og omsorg for hinanden, og vi forsøger at møde eleverne åbent«. Rollemodeller og familiemennesker Når en ny elev viciteres til skolen, holder pædagoger og lærere et formøde, hvor der udarbejdes en individuel handleplan for den enkelte unge. Det sikrer, at elevens udviklingsproces kan dokumenteres og følges. De forskellige teams af pædagoger og

»Pædagoger bør være en del af indskolingen på alle landets skoler« Det mener 89 % af skolelederne og 81 % af forvaltningscheferne. 93 % af landets skoleledere og forvaltningschefer mener, at pædagoger er i besiddelse af særlige kompetencer, som supplerer lærerne i indskolingen godt. Cirka ni ud af 10 skoleledere og forvaltningschefer mener, at pædagogerne er med til at sikre børns trivsel.

»Pædagoger bør være en integreret del af fremtidens folkeskole« Det mener 90 % af skolelederne og 84 % af forvaltningscheferne. 77 % af forvaltningscheferne forventer, at lærer-pædagogsamarbejdet bliver udbygget indenfor de næste par år. Lidt over halvdelen af skolelederne og forvaltningscheferne mener, at der bør være større fleksibilitet i folkeskoleloven, så både pædagoger og lærere har mulighed for at varetage opgaver i folkeskolens undervisning.

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

lærere drøfter herefter løbende elevernes individuelle handlingsplan, og hver elev har en voksen tilknyttet, der har ansvaret for at handlingsplanen er opdateret. Elever der efter endt ophold skal udsluses til en ungdomsuddannelse, praktik, arbejde, jobtræning eller andet, gør skolen meget ud af, får en god overgang. Både Janus og Tom er glade for at arbejde med målgruppen af unge på 12-17 år, og for de arbejdsbetingleser, der følger med jobbet på skolen. De er begge familiemennesker, så tanken om at skulle være i skiftende vagter, eksempelvis på et værested, tiltaler dem ikke. »Det er et fantastisk sted at være pædagog. Vi er rollemodeller og får lov til at arbejde med noget, vi brænder for. Hvor mange andre steder kan du får lov til at lave så forskellige ting som at tage på golf, ride- eller fisketure, løbe på rullesøjter, skateboard, snowboard, give de unge speedbådsbevis eller tage dem med på klatretur til Sverige, eller på et besøg i Bøllemosen?«, spørger Tom. I det hele taget er der en god stemning på skolen, til trods for klientellet, forklarer de: »Vi arbejder meget med konfliktnedtrapning med de unge. Og personalet er ofte på efteruddannelse, så det er sjældent, at de unge eksploderer.« I lære som gartner Eksploderede var der heller ingen der gjorde i sommers, da skolen i samarbejde med gartnerne på Frederiksberg, sendte alle elever i fjorten dages lønnet praktik. Faktisk var gartnerpraktikken ’De Grønne Brigader’ så stor en succes, at politkerne på Frederiksberg Rådhus netop har besluttet at gøre det til en tilbagevendende begivenhed. »Det forunderlige og uventede var, at også gartnerne fik noget positivt ud af at have vores elever i praktik«, mener Janus. »Vi har mange elever med anden etnicitet end dansk, og flere af gartnerne fik derfor selvsyn for, at

Pædagoger i skolen. Christianskolen er en heldagsskolen med en målsætning om altid at være præget af liv og glæde: ”For det indebærer, at eleverne glemmer sig selv for et øjeblik, og at de derved åbner op for ny vækst og udvikling”, forklarer Tom og Janus.

vores elever er både ansvarsbeviste og engagerede i arbejdet. Så på den måde bidrog projektet også positivt til integrationen, forklarer han. Nej, en helt almindelig skole er Christianskolen ikke. <

Mange pædagoger i skolen Ifølge Danmarks Statistik arbejder cirka 17.500 pædagoger i de danske skoler. 12.000 af dem arbejder i SFO’er, 3.500 er ansat som børnehaveklasseledere, og omkring 2.000 arbejder på privatskoler, specialskoler, efterskoler eller i dagbehandlingstilbud. Samtidig har to ud af tre undervisningsassistenter har i dag pædagogisk baggrund. • På 95 % af skolerne deltager pædagogerne i undervisningen på 0. - 3. klassetrin. • 83 % af pædagogerne, der er ansat i SFO’er, deltager i undervisningen. • 93 % af landets skoleledere og forvaltningschefer mener, at pædagoger besidder særlige kompetencer, der supplerer lærerne godt.

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

Borgmester i sprogbørnehave Tre københavnske børnehaver fik besøg, da integrationsborgmester Klaus Bondam lagde vejen forbi. Han ville gerne være klogere på konkrete pædagogiske udfordringer i arbejdet med at sprogstimulere børn. Tekst: Gunn Brejnholdt Falck & Christian Sophus Ehlers, hovedstaden@bupl.dk

SPROGSTIMULERING Fælles for børnehaverne Jordkloden, Husum Børnehus, og Dr. Louises Asyls Børnehave er, at de alle gør en særlig indsats for at udvikle og stimulere børnenes sprog. Sprogudviklingen af børnene sker som en del af den daglige integrerede pædagogiske praksis, gennem børnenes aktive deltagelse i de daglige rutiner som f.eks. borddækning og påklædning. Her sætter pæda-

gogerne ord på, hvad børnene ser, gør og oplever – lytter opmærksomt, svarer korrekt og gentager. De sociale og sproglige kompetencer ses som uløseligt sammenhængende og gensidigt udviklende. En stor del af arbejdet er derfor også at støtte barnet i at danne gode legerelationer til de andre børn. Eget børnebibliotek På Dr. Louises Asyls Børnehave har pædagogerne specialiseret sig i

at have fokus på sprog gennem litteratur og fortællinger. Børnehaven arbejder på, at alle børn får positive oplevelser med bøger i børnehaven og meget gerne også derhjemme. I samarbejde med Biblioteket Blågården og med økonomisk støtte fra Nørrebro Lokaludvalg, har de indrettet et børnehavebibliotek på institutionens 1. sal. Her tilbyder man et bredt udvalg af bøger, som børn og personale kan bruge i dagtimerne og forældre og børn kan bruge, når børnene bringes og hentes. Forældre og børn har også mulighed for at låne bøger og musik med hjem. Inddrager tosprogede forældre Dr. Louises Asyls Børnehave har 48 børn i alderen 2-6 år, heraf flere tosprogede. Præcis som børnene, har også pædagogerne på Dr. Louises

»Vi gør meget ud af ikke kun at have ressourcestærke børn på vores institution,« siger Eva Boserup, leder af Dr. Louises Asyls Børnehave på Nørrebro: »Men når de ressourcestærke forældre ser vores bibliotek, ringer de til pladsanvisningen med det samme, for at få deres børn skrevet op«.

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

Lån børnebiblioteket Dr. Louises Asyls Børnehave låner gerne deres børnebibilotek ud til andre børnehaver og vuggestuer på Nørrebro. Vil I besøge biblioteket, kan man lave en aftale med børnehaven på tlf 35 85 79 69. Du kan finde mere information om Københavns Kommune indsats med sprogstimulering af tosprogede på tosprogede. kk.dk

mulighed for at opleve glæden ved højtlæsning for deres børn på eget modersmål, og det styrker samtidig både forældres og børns kendskab til dansk.

Integrationsborgmester Klaus Bondam var på børnehavebesøg for at blive inspireret til hvordan pædagogisk sprogstimulering kan bidrage til at løse Københavns integrationsproblemer: »En af de absolut største udfordringer vi står overfor i København,« siger han.

Asyls Børnehave forskellige baggrunde. Her er pædagoger fra så forskellige steder som Sierra Leone, Libanon, Tyrkiet, Spanien, Palæstina og Danmark. Pædagogerne gør en særlig indsats overfor de tosprogede forældre, forklarer Eva Boserup, leder af børnehaven. »Vi har forældre, der ikke selv kan læse, og dem lærer vi, at alene dét at de kigger i bøgerne sammen med deres børn gør, at børnene forholder sig til bøgerne. Dermed viser de barnet, at bøger er interessante,« siger hun.

Pædagogerne på Dr. Louises Asyls Børnehave forsøger at møde forældrene anerkendende, for på den måde at vise dem, at deres holdning er vigtig. Samtidig giver man børnenes modersmål status. Holdningen er, at dansk godt kan overtage for meget, og at et stærkt modersmål kan styrke indlæringen af det danske sprog. Derfor indeholder biblioteket også mange bøger, hvor teksten er skrevet både på dansk og fx arabisk eller somali. Det giver forældre, der ikke læser dansk,

Tale er guld Dr. Louises Asyl arbejder desuden med forskellige tiltag med fokus på såkaldte ’åbne kommunikationsformer’, forklarer pædagog Posseh Seisay, der er sprogansvarlig i børnehaven. Det betyder, at personalet er bevidste om at stille åbne spørgsmål i samtaler med børnene, spørgsmål hvor hverken voksne eller børn kender svaret på forhånd. »Målet er, at denne kommunikationsform bidrager til, at børnene lærer at undre sig, er udforskende og selv stiller spørgsmål, så de lærer nye ord, begreber og fænomener at kende,« mener hun. Indsatsen handler i bund og grund om at skabe lige muligheder for børnene, forklarer Eva Boserup. »Det er uretfærdigt, hvis vi lader børn starte i 0. klasse uden at de har fået mangfoldige sproglige kompetencer på dansk. Vi ser udvikling af børnenes sprog som en af nøglerne til at give børnene et bedre liv, uddyber hun« <

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

Lederne får egen

tillidsrepræsentant Tekst: Flussi Erik Steppat, ers@bupl.dk

LEDERÅRSMØDE I forbindelse med overenskomsten for 2008 - 2011 fik lederne ved selvjende og kommunale institutioner deres egen overenskomst. Lederoverenskomsten åbner muligheder for nye indflydelseveje for lederne. En af mulighederne er at lederne får deres egne ledertillidsrepræsentanter (LTR) i kommunerne. BUPL Hovedstadens Lederråd har på lederårsmødet den 4. november 2010 præsenteret grundlaget for valg af LTR’ere i Dragør, Frederiksberg, København og Tårnby.

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

• Alle medlemmer af lederforeningen skal være repræsenteret af en LTR. • Der vælges LTR’ere i de enkelte kommuner i valgfællesskaber, der afspejler den lokale politiske og forvaltningsmæssige struktur. • Det er medlemsmøder for ledere i hver kommune, der beslutter de lokale valgfællesskaber. • Lederforeningen anmoder BUPL Hovedstaden om at forhandle og indgå aftaler med kommunerne om ressourcer til dækning af den tid LTR’erne bruger på opgaven samt løntillæg herfor. • LTR’ernes opgave og kompetencer udvikles løbende i samarbejde med Lederrådet og BUPL Hovedstaden og omfatter som minimum opgaver vedrørende: – Deltagelse i lokale lønforhandlinger

– Bistand til den enkelte leder verørende ansættelsesmæssige forhold i samarbejde med BUPL Hovedstaden – Repræsentation overfor lokale arbejdsgivere og kommuner – Deltagelse i kommunale arbejdsgrupper og udvalg, der har relevans for lederne og LTR-funktionen og efter aftale og i samarbejde med Lederrådet og BUPL Hovedstaden – Fungere som bindeled mellem det enkelte medlem af Lederforeningen og BUPL. • BUPL Hovedstadens lederrådgivning understøtter i samarbejde med BUPL forbundet LTR’ernes opgaveløsning. • LTR’erne samarbejder med Lederrådet. LTR’erne i hver kommune vælger i blandt sig en LTR, der deltager i Lederrådetsmøder som obervatør

Oplæg til valgfællesskaber i kommunerne

Regelgrundlaget

• Udmøntningen af politiken for LTR skal evalueres på Lederforeningens årsmøde i 2013. Målsætningen om valg af LTR forudsætter, at der er ledere, der vil påtage sig opgaven og at vilkår og og strukturer for LTR’ernes arbejde er afklaret med arbejdsgiverne. Der er meget forskellige strukturer og forhold i de 4 kommuner i BUPL Hovedstadens område. Det betyder, at processen nogle steder er mere kompliceret end andre. Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige hvornår og hvordan målsætningen kan opfyldes. BUPL Hovedstaden tager intiativ til at iværksætte processen og forhandle vilkår for LTR’ere i kommunerne. <

Retten til at vælge tillidsrepræsentant har man jf. aftaler mellem arbejdsgiverne og de faglige organisationer. For BUPL’s område gælder »Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse« (MED-aftalen) og »Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg« (TR-SU aftalen). Begge er indgået imellem Kommunernes Landsforening og KTO, som er de faglige organisationernes forhandlingsfællesskab. Inden for vores område finder MED-aftaler anvendelse på Frederiksberg og i Dragør, og TR-SU aftalen anvendes i København og Tårnby.

www.kompetenceweb.dk www.arbejdsmiljoweb.dk www.lederweb.dk www.personaleweb.dk

FREDERIKSBERG Der vælges to LTR’ere som dækker henholdsvis 0-6 års området og SFO/klub området. Denne model følger kommunens politiske struktur. Der bliver fælles valggrupper for selvejende og kommunale institutioner. DRAGØR Der vælges en LTR, der repræsenterer alle ledere i de kommunale institutioner og den enlige selvejende institution. KØBENHAVN Der vælges en LTR for de selvejende institutioner i de enkelte områder på tværs af paraplyorganisation. Alternativt kan de enkelte netværk for selvejende institutioner i København hver især udgøre en valggruppe, såfremt der er ansat 5 på lederoverenskomsten. TÅRNBY Der vælges en LTR for lederne på BUPL’s overenskomstområde. Grundlaget for valg af LFR er MEDaftalerne i Dragør og Frederiksberg og TR/SU-aftalen, der gælder i Tårnby og København.

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

OK 2011

Højere løn i 2011 I 2008 strejkede pædagogerne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Kravet var højere løn. Spørger man pædagogerne i dag, står kravet om højere lønninger igen højest på dagsordnen for næste års overenskomst. Tekst: Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dk

Foto: Torben Kastrup

Hvad er vigtigst ved de kommende overenskomstforhandlinger? BUPL har spurgt medlemmerne. Højest scorer kravet om en højere løn. 68 procent af de adspurgte medlemmer mener, at lønnen er alt for lav, i forhold til de opgaver pædagoger varetager, det ansvar pædagoger har for børn, samt den uddannelse pædagoger har gennemført. Lønspørgsmålet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne rum-

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

mer, udover ligelønsproblematikken, også ønsket om, at reallønnen sikres, dvs. at det sikres, at lønnen bevarer købekraften: Alle skal mindst kunne købe det samme i morgen, som de kan i dag. Samtidig skal balancen mellem løn og pension sikres. Ambitionen er at opnå en bedre balance mellem indkomsten i arbejdslivet og indkomsten, når arbejdslivet ophører. Over halvdelen af medlemspanelet, 52 procent, angiver pension som et

af de mest centrale temaer for overenskomstforhandlingerne.

Reguleringsordning på tværs Ved de kommende overenskomstforhandlinger kan reguleringsordningen meget vel risikere at agere bremseklods for pædagogernes målsætning om at indhente den lønmæssige ulighed. Reguleringsaftalen, eller aftalen om parallel lønudvikling mellem det

offentlige og det private arbejdsmarked, har historisk set været med til at sikre, at pædagoglønnen udvikler sig parallelt med det private arbejdsmarked. En sådan parallelitet mellem lønudviklingen på det private og det offentlige er vigtig, fordi det sikrer, at den offentlige sektor ikke bliver en B-sektor at arbejde i. Problemet opstår, fordi reguleringsordningen også virker den anden vej. Ved sidste overenskomst steg de offentlige lønninger procentvis mere end de private, i øvrigt for først gang nogensinde. Det betyder, at der er en regning der skal betales inden man kan tage fat på udligne lønforskellene. 54 procent af pædagogerne siger i undersøgelsen, at de er bekendt med betydningen af reguleringsordningen. Ingen forventninger om lønstigninger Selvom de adspurgte pædagoger angiver ønsket om højere løn som det

vigtigste tema for forhandlingerne, er selvsamme pædagoger mere pessimistiske, når der spørges til deres forventninger til det endelige resultat af forhandlingerne. Halvdelen forventer slet ikke at der kommer en lønstigning ud af anstrængelserne, mens 43 procent regner med, at overenskomsten blot kaster en beskede lønstigning af sig. »Jeg kan godt forstå, at man er skeptisk, når det kommer til spørgsmålet om store lønforbedringer. Vi fik taget hul på debatten om ligeløn ved forhandlingerne i 2008, men vi kom langtfra helt i mål. Denne gang har vi også ligelønskommissionens konklusioner at argumentere med«, siger Kim Lohse, kasserer hos BUPL Hovedstaden, med henvisning til, at ligelønskommissionen har slået fast, at pædagoger er de lavest lønnede blandt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse. Forklaringen er den, at arbejdet med mennesker af uransagelige årsa-

Det siger ordbogen Reguleringsordning: En ordning, der har til formål at sikre en nogenlunde parallel lønudvikling mellem det private og det offentlige arbejdsmarked. Lige nu er reguleringsordningen ugunstig for pædagogerne, der har er udsigt til en lønnedgang, medmindre parterne aftaler noget andet.

ger ikke lønnes så højt, som arbejdet med teknik. Og da pædagogprofessionen er et typisk kvindefag, ligger pædagoger lavt i lønstatestikkerne. På det samlede arbejdsmarked, får mænd i snit 17,7 procent mere i løn end kvinder. Ifølge Kim Lohse, skal der laves en langsigtet strategi, så man en gang for alle tager fat på løsningen. Først og fremmest skal fællesskabet blive enige om at afsætte særlige ressourcer til en bedre aflønning af de professioner, hvor medarbejderne

BUPL Hovedstadens vigtigste kravsforslag: • Højere løn

• Tid til andet arbejde

• Højere pension

• Bevarelse af seniordage

• Reguleringsordningen skal ikke kunne være negativ

• Udbygning af løntrin efter 10 års pædagogisk erfaring

• Sammenhæng mellem OK-forbedringer og institutionernes budgetter

Rigtig løn = Rigtige pædagoger. Pædagoger fra Frederiksberg på gaden med kravet om højere løn, maj 2008.

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

OK 2011

med mellemlange videregående uddannelser arbejder. Her er pædagogerne den gruppe, der halter mest bagud rent lønmæssigt. Samtidig skal der på baggrund af ligelønsreglerne udvikles en løndannelse, som garanterer, at kvinders og mænds arbejde vurderes lige: At der er lige løn for lige arbejde. Tid til planlægning af arbejdet Blandt de temaer for overenskomstforhandlingerne, der ikke vedrører løn, de såkaldte vilkårskrav, scorer navnlig tid til forberedelse af det pæ-

Skal dine kollegaer have konfliktunderstøttelse? Overenskomstforhandlingerne for OK11 er i fuld gang, og skal være færdige i april 2011. Sidste gang BUPL forhandlede overenskomst, endte det i konflikt. Dengang fik BUPL’s medlemmer udbetalt konfliktunderstøttelse. Da det kun er pædagoger, der er medlem af BUPL inden 1. januar 2011, der er berettiget til konfliktunderstøttelse, er det vigtigt, at alle på jeres institution melder sig ind i BUPL inden 1. januar. Din tillidsmand har fået tilsendt en liste med navnene på de kollegaer hos jer, der er medlem af BUPL, og dermed er økonomisk sikret i tilfælde af konflikt.

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

dagogiske arbejde højt. 53 procent af pædagogerne i medlemspanelet angiver det som vigtigt, at der afsættes tid til planlægning og forberedelse af det pædagogiske arbejde. I en tid med mange udefra kommende krav om beskrivelser, evalueringer og dokumentation af det pædagogiske arbejde, er det ikke så underligt, mener Kim Lohse. »Det unødige bureaukrati har taget overhånd, og pædagogerne mangler tid til planlægning, evaluering og udvikling af arbejdet. Her kan overenskomstforbedringer i de centrale arbejdstidsaftaler kombineret med bedre muligheder for lokale arbejdstidsaftaler, give en bedre ressourceudnyttelse og mere kvalitet i det pædagogiske arbejde,« forklarer han. Også kompetenceudvikling står ifølge undersøgelsen højt på pædagogernes ønskeseddel. 39 procent af de adspurgte, har angivet adgangen til relevant kompetenceudvikling som et vigtigt krav, BUPL bør vægte højt. Adgang til kompetenceudvikling er vigtigt for udviklingen af det pædagogiske arbejde, mener Kim Lohse. »Den nye overenskomst bør understøtte, at den enkelte pædagog får adgang til relevant og nødvendig kompetenceudvikling, f.eks. efteruddannelse. Det skal være muligt, at pædagoger, der ønsker at videreuddanne og specialisere sig, også har mulighed for det.« Endelig angiver 24 procent af de adspurgte øget tryghed i ansættelsen, for eksempel i form af længere opsigelsesvarsel, som et vigtigt tema. 9 procent af pædagogerne peger også på en række andre temaer som vigtige temaer. Det er for eksempel ønsket om bedre normeringer, en højere startløn for studerende og nyuddannede, bedre vikardækning, kolonitillæg og en styrkelse af arbejdsvilkårene, for bare at nævne nogle få. Samtidig siger fire ud af frem pædagoger i undersøgelsen, at de ikke forventer, at overenskomstforhandlingerne denne gang vil føre til strejke.

Hovedbestyrelsen har udvalgt krav BUPL’s hovedbestyrelse har på baggrund af de mange input og tilbagemeldinger fra de lokale fagforeninger, besluttet hvilke krav man vil fremsætte i forbindelse med overenskomstfornyelsen. Listen indeholder mere end 40 krav, der spænder over alt fra de store og traditionelle krav om lønforbedringer, pension og styrkede vilkår for pædagogisk ledelse, til nye krav om for eksempel iværksættelse af forpligtende og forebyggende tiltag omkring stress, psykisk arbejdsmiljø og sygefravær. Nogle krav forhandler BUPL selv med arbejdsgiverne, andre skal forhandles sammen de andre kommunalt ansatte i forhandlingsfællesskabet for offentligt ansatte, KTO. På listen over BUPL’s krav er også kravet om at den enkelte arbejdsgiver er forpligtet til at dokumentere, hvorledes de fornødne økonomiske ressourcer til de aftalte overenskomstmæssige forbedringer, afsættes til de enkelte institutioner og klubber. Et krav BUPL Hovedstaden hele tiden har vægtet meget højt, forklarer Kim Lohse. »Det må én gang for alle være slut med at der indgås en aftale, som der efterfølgende ikke er dækning for ude i institutionerne. Aftalte forbedringer skal også være reelt finansierede på institutionsniveau,« mener han. KTO indledte sine overenskomstforhandlinger den 24. november. BUPL startede sine forhandlinger den 25. november. Der forventes urafstemning om forhandlingsresultatet blandt BUPL’s medlemmer i marts 2011. < Den samledes liste over BUPL’s krav til overenskomsten kan ses på bupl.dk/ok11

Hvad mener pædagogerne er de vigtigste emner ved de kommende overenskomstforhandlinger? (Procent der mener, at emnet er vigtigt) Løn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68% Pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52% Seniorordninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33% Kompetenceudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39% Arbejdstid: Tid til forberedelse af det pædagogiske arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53% Øget tryghed i ansættelsen (eks. længere opsigelsesvarsel) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24% Andet (fx bedre normering, højere startløn, bedre arbejdsvilkår, vikardækning, bedre kolonitillæg, mv) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9%

Hvad tror du, der lønmæssigt bliver resultatet af den kommende overenskomst? (Vi spørger om dine forventninger ikke dine ønsker) At jeg får en stor lønstigning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1% At jeg får en beskeden lønstigning . . . . . . . . . . . . . . . . . 43% At jeg ikke får nogen lønstigning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55% At jeg går ned i løn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1%

Forventer du, at pædagogerne kommer i strejke ved de kommende overenskomstforhandlinger? Ja . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5% Nej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80% Ved ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15%

Er du bekendt med reguleringsordningens indvirkning på OK-forhandlingerne? Jeg har hørt om det, men ikke forstået konsekvenserne . . . . . . . . . . . . . . . . . 22% Jeg har hørt om det, og er bekendt med konsekvenserne. . . . . . . . . . . . . . . 54% Jeg har ikke hørt om det.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24%

Kilde: BUPL’s medlemspanel (n=682)

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

Det

STORE madvalg Forældrebestyrelserne i hovedstadens institutioner skal inden 1. januar 2011 tage stilling til, om man vil fortsætte madordningerne. I København lader et flertal til at være positive, modsat tendensen i resten af landet. Tekst: Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dk

MADORDNING Først skulle de. Så skulle de ikke. Og til sidst blev det frivilligt. Udmeldingerne om regeringens madordninger har mildest talt været mange og uklare. Status er, at institutionerne fra 1. januar i år, har tilbudt børn i vuggestuer og børnehaver på hele 0-6 års området at droppe madpakkerne. Planen var, at børnene i stedet skulle få maden fra enten en ekstern leverandør eller fra institutionens eget køkken. Men allerede ni dage efter den oprindelige madordning trådte i kraft, gjorde regeringen så ordningen frivillig. Fremover er det derfor op til forældrebestyrlserne, hvilken madordning man vil have på den enkelte institution. Køkkener for millioner I København har det betydet, at samtlige forældrebestyrelser i mere end 440 københavnske vuggestuer og børnehaver inden 1. januar 2011 skal have taget stilling til, om de vil fortsætte med en kommunal frokostordning også efter juli 2011. Københavns Kommune kom ligesom andre kommuner hurtigt i gang med at bygge køkkener, så institu-

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

tionerne selv kunne lave maden. I alt blev der på budgettet for i år afsat 65 millioner kroner til over tre år at bygge nye køkkener. Foreløbig har kommunen på den konto brugt 18 millioner skattekroner på køkkenerne. Der er også blevet hyret madpersonale. Vælger forældrebestyrelserne de kommunale madordninger fra, kan det derfor betyde, at man pludselig står med en masse køkkener, man alligevel ikke skal bruge. København skiller sig ud En rundspørge som Berlingske Tidende har lavet, viser at et flertal af forældrebestyrelserne i institutionerne i København foreløbig ser ud til at ville beholde madordningerne også efter at den oprindelige ordning udløber i juli 2011. På landsplan har en ligeledes foreløbig optælling vist det modsatte billede. Her siger seks ud af ti forældrebestyrelser nej tak til de kommunale madordninger. Et spørgsmål om kvalitet Ifølge Anne-Birgitte Agger, direktør for Københavns Madhus, er der en naturlig forklaring på, at det foreløbigt ser ud til at flere forældrebesty-

relser i København end i andre dele af landet vælger den kommunale madordning til. »Politikerne i Københavns Kommune besluttede sig for, at der skulle være lokalproduceret mad i så mange institutioner som overhovedet muligt. Derudover holdt man fast på, at børnemaden skulle holdes på et højt niveau,« siger hun. »I andre kommuner har der været historier om flymad – lavet og pakket i Hamborg og Sverige hundredvis af kilometer væk, som så er blevet drønet ind om formiddagen til institutionerne i Jylland. Disse problemer har vi gudskelov ikke i København,« mener hun. Fællesskab om maden »Her og nu giver den omsorg, mæthed, fællesskab, service og læring. På lang sigt gælder det folkesundhed, social indsats, økologi, bæredygtighed, madkultur og maddannelse. Daginstitutioner er oplagte steder at skabe nye madvaner, maddannelse og forhåbentlig en ny madkultur«, forklarer hun. Vælger forældrebestyrelserne at beholde den kommunale madordning, vil ordningen vare indtil 1. juli 2013. <

Skal pædagoger beskattes af madordninger? Pædagoger skal beskattes af den mad, de spiser sammen med børn i vuggestuer og børnehaver. Det fastslår en afgørelse fra Skatterådet. Men skatteministeren vil fremadrettet ændre reglerne: »Reglerne er som de er på baggrund af det, Skatterådet har besluttet, det kan jeg ikke gøre noget ved, men jeg kan lave om på reglerne, og det har jeg tænkt mig at gøre. Og det gør jeg hurtigst muligt,« sagde Skatteministeren til TV2 Øst.

Det siger BUPL’s jurister om skat på madordninger

Det mener BUPL Hovedstaden: • Det er grundlæggende en god idé, at børn kan få ordentlig og sund mad i institutionerne. Det understøtter børnenes udvikling og trivsel. • Madordningerne må ikke blive en ekstra belastning på institutionernes budgetter, der skal følge tilstrækkelig økonomi med.

• Madordninger bør være skattefinansierede, og ikke afhængige af forældrebetaling. • Måltidet med børnene er en pædagogisk aktivitet, og en del af pædagogernes arbejde. Derfor bør pædagogerne naturligvis ikke betale skat af den mad, de spiser med børnene.

Det koster børnenes mad i Københavns Kommune til næste år Prisen for en institutionsplads pr. måned med og uden frokost i 2011 Forældrebetaling uden frokost

Frokost

Forældrebetaling med frokost

Vuggestuebarn

2.765 kr. pr. måned

562 kr.

3.327 kr. pr. måned

Børnehavebarn

1.730 kr. pr. måned

575 kr.

2.305 kr. pr. måned

Indtil skatteministeren ændrer reglerne, kan ledere og pædagoger overveje, om de skal tilpasse deres ordninger omkring pædagogernes deltagelse i måltidet i daginstitutionen. Hvis man vil være sikker på, at pædagogen ikke er omfattet af beskatning, ved deltagelse i frokostmåltidet i en daginstitution kan man vælge en af nedenstående modeller: 1. Pædagogisk måltid, med symbolsk deltagelse. I dette tilfælde kan pædagogen smage på maden og dermed deltage i måltidet, men der vil ikke være tale om at der produceres ekstra mad til pædagogen. Pædagogen må derfor indstille sig på at have en supplerende madpakke med i tasken. Pædagogen betaler ikke til ordningen 2. Der kan etableres en kantineordning, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for medarbejderen som et medarbejdergode. Reglerne herfor vil være de gældende regler for kantineordning, jf. skats hjemmeside, hvor arbejdsgiveren har mulighed for at yde et tilskud til frokostordningen. Af skats vejledning fremgår det, at såfremt medarbejderens egenbetaling for et måltid uden drikkevarer er på 15 kr. per dag vil tilskuddet fra arbejdsgiveren være af uvæsentlig værdi, hvorfor der ikke skal indberettes til skat.

Kilde: Københavns Kommune

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

BUPL HOVEDSTADEN UDTALER:

Fællesskab gør stærk BUPL Hovedstaden ønsker, at pædagoger og klubfolk på de københavnske institutioner organiserer sig sammen Det er grundlæggende for os, at selvejende og kommunale daginstitutioner, fritidshjem og klubber i København, sammen og i fællesskab, er med til at løfte en central og offentlig velfærdsopgave. Som ansatte i disse institutioner deler vi grundvilkår, både når det drejer sig om de ansattes arbejdsvilkår og om vilkår for udførelse af det pædagogiske arbejde.

Forskellene mellem selvejende og kommunale institutioner i København er i stigende grad blevet betonet. Det skaber splid og bidrager til mindre samarbejde og mindre fællesskab mellem BUPL Hovedstaden og LFS. Vi må konstatere, at uenighederne organisationerne imellem ikke kun svækker de to organisationer, men også svækker området og medlemmernes fælles interessevaretagelse. Derfor ser medlemmerne af BUPL Hovedstaden det som en nødvendighed, at der arbejdes for at samle området. Vi ser det som en proces, hvor både medlemmerne og organisationerne har et ansvar. Det handler om, at vi i hverdagen både lokalt og i organisationerne forsøger at opbygge fællesskaber og dialog. Men vi ser det også som

BUPL lancerer hjemmeside om sygefravær Bupl.dk lancerer nu en helt ny sektion om sygefravær. Siden fungerer som et opslagsværk — der giver svar på, hvordan det nu er med anmeldelse af sygdom, fleksjob og lægeerklæringer. Her er der også idéer til, hvordan man får indtænkt sygefraværet i personalepolitikken, og hvordan man kan arbejde med APV. Siden har også en del, der henvender sig specifikt til særlige målgrupper – arbejdsmiljørepræsentanter (som nu forkortes AMiR), TR, FTR, ledere og ansatte. Her beskrives kort, hvordan de enkelte målgrupper forholder sig til sygefraværsproblematikker.

en proces, hvor organisationernes ledelser fordomsfrit må afsøge, hvilke forskellige muligheder der er for, at vi kan nå målet om en fælles fagforening. Vi anerkender, at man ikke kan opbygge fællesskaber på baggrund af ultimative krav og uden villighed til at indgå kompromisser – og at sådan en proces tager tid. Det er i sidste ende medlemmerne af organisationerne, der tager stilling til de valg der kan bane vejen. Enstemmigt vedtaget på BUPL Hovedstadens generalforsamling, 1. oktober 2010 < Enstemmigt vedtaget på BUPL Hovedstadens generalforsamling, 1. oktober 2010

Tillidsrepræsentant? Kom til TR-træf og mød dine TR-kollegaer! TR-træffet er din årlige chance for at møde dine TRkollegaer fra din egen, men også fra andre kommuner i BUPL Hovedstaden. Du får ny viden, indsigt og inspiration til dit fortsatte arbejde som tillidsrepræsentant. Mød også sociolog Morten Ejrnæs, der holder oplæg. TR-træffet finder sted: 21. januar 2011 i Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, kl. 9 til kl. 16. Tilmelding kan ske via: bupl.dk/tr-træf, senest 14. januar 2011 efter først-tilmølle princippet.

Se mere på bupl.dk/sygefravæer

– FAGLIG INSPIRATION – VALG TIL TR-RÅDET – DEBATOPLÆG

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

SF vil give bedre mulighed for flere selvejende institutioner Kommuner skal ikke længere kunne bestemme, om en kommunal daginstitution være selvejende eller ej, mener SF. Derimod skal en kommunal daginstitution – såfremt personale og forældre bakker op om det – have en lovbestemt ret til at blive selvejende. Det skriver Berlingske Tidende.

Pædagoger må ikke være illoyale på facebook Du skal være loyal over for din arbejdsplads, når du skriver på Facebook og andre sociale medier. Sådan lyder afgørelsen i en voldgiftssag, hvor en kvinde blev bortvist for at skrive kritisk om sin arbejdsplads. Det skriver ftf.dk Loyalitetskravet gælder for alle medarbejdere Selvom man måske opfatter det, man skriver på Facebook og andre sociale medier, som skrevet til venner og bekendte, så kan man sagtens risikere sit job for at kritisere sin arbejdsplads på internettet. Det viser domsafsigelsen fra en voldgiftssag omhandlende en kvinde, der blev bortvist af hendes arbejdsplads, fordi hun skrev en

Det er SFs kommunalordfører, Pernille Vigsø Bagge, der mener, at kommunernes magt på børnepasningsområdet, skal ændres: »Den nuværende lovgivning forhindrer ikke kommunerne i med kort varsel at ophæve de selvejende institutionernes driftsoverenskomst. Desuden vil forslaget øge brugerne og personalets ansvar for drift af velfærdsydelser,« siger hun. Ingen økonomiske forhindringer De selvejende institutioner har været under pres de senere år. I perioden 2007-2009 er antallet af selvejende institutioner faldet fra

såkaldt ’krigserklæring’ mod den på Facebook. Desværre for den utilfredse kvinde var hun Facebook-venner med flere kunder og samarbejdspartnere, som ikke var glade for hendes kommentarer. Den faglige voldgift afgjorde, at udtalelserne ikke var grove nok til at arbejdsgiveren kunne bortvise hende uden løn, men at fyringen var berettiget. Må ikke være ærekrænkende Selvom alle pædagoger har ret til at ytre sig kritisk om forhold på arbejdspladsen, så har man stadig pligt til at være loyal over for den. Illoyale udtalelser forstås ifølge FTF som ærekrænkende ved at ytre sig i en urimelig grov form eller ved at komme med urigtige oplysninger. Medarbejdere har pligt til at være faglig og korrekt i deres kritik, også selvom du fremfører den på internettets sociale medier. <

1475 til 1310, og hvis man tager de historiske briller på, er andelen af selvejende institutioner siden 1980’erne faldet fra ca. 40 pct. til nuværende 23 pct. Pernille Vigsø Bagge peger på, at der ikke er nogen økonomiske forhindringer for at etablere nye selvejende daginstitutioner: »Der er ingen økonomiske eller styringsmæssige problemer, fordi de kommunale udgifter og den kommunale styring i henholdsvis kommunalt drevne og selvejende institutioner alt andet lige er ens«, forklarer hun. SF forventer, at lovforslaget er klar til at blive præsenteret for Folketinget i slutningen af efteråret. <

Læs kontrakten grundigt BUPL Hovedstadens jurister oplever i øjeblikket sager, hvor ansættelsesbreve er behæftet med væsentlige fejl, samt sager, hvor pædagoger har arbejdet uden ret til pension. BUPL opfordrer derfor særligt medlemmer der søger ansattelse i institutioner uden overenskomst, til at læse deres ansættelsesaftale grundigt igennem, inden de skriver under. Er man det mindste tvivl, bør man kontakte BUPLs personsagsbehandlere, der kan gennemgå kontrakten samt sikre, at man få det rette i løn, pension og feriepenge. <

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

Hvem er hvem i BUPL Hovedstaden? Henriette Brockdorff

Mia Skou Jørgensen

Kim Lohse

Formand 35 46 57 60 28 26 48 08 hvb@bupl.dk

Næstformand 35 46 57 62 61 62 10 67 msk@bupl.dk

Kasserer 35 46 57 61 28 26 48 31 klo@bupl.dk

Nina Hemmingsen

Jan Poulsen

Flussi / Erik Steppat

Faglig sekretær 35 46 57 58 23 32 32 78 nhe@bupl.dk

Faglig sekretær 35 46 57 63 25 15 11 61 jps@bupl.dk

Fællestillidsrepræsentant 35 46 57 65 25 72 67 41 ers@bupl.dk

Dan Lange

Katrine Toft Mikkelsen

Gunn Brejnholdt Falck

Lederrådgivning 35 46 57 66 dal@bupl.dk

Arbejdsmiljø 35 46 57 68 ktm@bupl.dk

Profession 35 46 57 59 gbf@bupl.dk

Christian Sophus Ehlers

Jesper Rostved

Erik Postelmans

Kommunikation 35 46 57 67 cse@bupl.dk

Løn og overenskomst 35 46 57 69 jrd@bupl.dk

Jurist 35 46 57 71 erp@bupl.dk

Peter Schachtschabel

Peter Jonas H. Holst

Helle Hansen

Jurist 35 46 57 77 psc@bupl.dk

Jurist (barselsorlov) 35 46 57 70 php@bupl.dk

Socialrådgiver 35 46 57 72 heh@bupl.dk

Stine Aksnes Fællestillidsrepræsentant 35 46 57 64 26 16 59 10 sak@bupl.dk

FAGLIGE KONSULENTER

Helle Schøtt Socialrådgiver 35 46 57 73 hsc@bupl.dk

BUPL HOVEDSTADENS A-KASSE

ADMINISTRATION OG REGNSKAB

Lilli Nilsen

Kirsten Mulvad

Line Rieck

35 46 57 81 lnn@bupl.dk

Regnskab/adm. 35 46 57 51 kmu@bupl.dk

Administration 35 46 57 53 lri@bupl.dk

Eva Søemod Lisa Jørgensen 35 46 57 82 lij@bupl.dk

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

Administration 35 46 57 52 esd@bupl.dk

Fagforeningens åbningstid Mandag - onsdag

10:00 - 16:00

Torsdag

12:00 - 17:00

Fredag

10:00 - 13:00

A-kassens åbningstid Mandag - onsdag

10:00 - 14:00

Torsdag

13:00 - 17:00

Fredag

10:00 - 13:00

Fagforeningen er åben på følgende dage mellem jul og nytår 24. december 2010 27. – 30. december 2010 31. december 2010

Lukket Åbent kl. 10 – 14 Lukket

Er juleaftensdag og nytår en lukkedag? BUPL Hovedstaden får i øjeblikket mange henvendelser om hvilke regler der gælder for lukkedage i forbindelse med jul og nytår. I Københavns Kommune gælder, at 24. december er en betalt lukkedag. 31. december kan være en lukkedag, men reguleres som en almindelig arbejdsdag. Hvis 31. december er en lukkedag, betaler man selv for denne med afspadsering eller ferie. På Frederiksberg Kommune har alt pædagogisk personale som udgangspunkt tjenestefri med løn den 24. og 31. december 2010. Eftersom visse institutioner skal holde åbent på disse dage, skal det personale, som arbejder disse dage, have en erstatningsfridag på et andet tidspunkt. I Tårnby Kommune gælder det, at institutionerne holder lukket juleaftensdag til og med 31. december 2010. Begge dage er at betragte som normale arbejdsdage. For Dragør Kommune gør det sig ligeledes gældende, at Kommunalbestyrelsen har besluttet, at institutionerne i kommunen holder lukket fra den 23. december til og med den 2. januar. Juleaftensdag og Nytårsaften er at betragte som normale arbejdsdage. <

Coaching for ledere i København BUPL Hovedstaden tilbyder lederne i København en times gratis coaching. Da alle ledere af selvejende institutioner i København nu tvinges i klynge eller netværk, vil en række ledere have behov for at sparre med en uvildig person om forandringsprocessen. Problematikkerne for de enkelte ledere kan være forskellige, og derfor tilbyder BUPL mulighed for individuel ledercoaching. Ann Lethin varetager coachingprocessen og yder en målrettet og effektiv coaching af ledere, rettet mod en aktuel problemstilling i den enkelte leders virke. Coachingen vil blive afholdt følgende dage: Mandag d. 6., tirsdag d. 7., torsdag d. 9. og fredag d. 10. december, i tidsrummet fra kl. 9.00 til 15.00. Coachingsessionerne bliver afholdt i BUPL’s lokaler, på Rosenvængets allé 16, 2100 København Ø. Ved tilmelding kan dato ønskes, men ikke garanteres. Tilmelding vil ske efter »først-til-mølle” princippet. Coachingssessionen er gratis. Hvis man ønsker flere timer, har BUPL forhandlet en attraktiv pris hjem på yderligere to timer. Tilmelding og yderligere info via bupl.dk/coaching

»Kære pædagoger. I skal vide, at vi forældre elsker jer og ved, at I gør en uvurderlig forskel for vores børn. Vi sætter så utrolig stor pris på jeres arbejde. Vi lider med jer, når I igen, igen skal stå med bannerne ude i kulden og råbe politikerne op. Og vi bliver varme dybt inde i hjertet, for I gør det for vores børns skyld.« Anne-Grethe Bjarup Riis, skuespiller og forfatter, læserbrev i Ekstra Bladet.

PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2010

Pædagogikken har bedt Dansk Arbejdsgiverforening give deres syn på Københavns Kommunes beslutning om at indføre to ugers tvungen sommerferielukning.

Fleksibilitet, tak – og ikke flere lukkeuger Tekst: Benjamin Holst, chefkonsulent Dansk Arbejdsgiverforening

FERIELUKNING Danske virksomheder kæmper efter krisen for at skabe ny vækst og dermed grundlag for velstanden i Danmark. Et af de stærkeste danske kort er det fleksible og effektive danske arbejdsmarked som lønmodtagere og arbejdsgivere har skabt sammen gennem de sidste 100 år. Men den fleksibilitet virksomheder og lønmodtagere oplever både i hverdagssituationen og ved større beslutninger om jobskifte eller nyinvestering er ikke alene noget som aftales ved overenskomstforhandlingerne – også de offentlige servicetilbud spiller en afgørende rolle for at få det hele til at hænge sammen. Nogle offentlige serviceydelser – herunder børnepasning – stemmer kun i ringe grad overens med medarbejderes og virksomheders behov for fleksibilitet. Det koster på virksomheders bundlinje og det indskrænker fleksibiliteten for både familier og virksomheder. Det bedste eksempel på kommunernes manglende vilje til at understøtte et fleksibelt og velfungerende arbejdsmarked er lukkedage i daginstitutionerne. Kommunerne i hovedstadsregionen – og i resten af landet – indfører for tiden ikke bare flere og flere lukkedage, men også hele lukkeuger – dette til trods for at kommunerne har modtaget penge fra staten til at reducere antallet af lukkedage.

Der er ikke længere en fast industriferie, hvor alle virksomheder lukker ned, ligesom flere og flere virksomheder arbejder hele døgnet rundt og alle ugens dage. Der er flere årsager til denne udvikling, herunder globaliseringen. Mor og far arbejder ikke flere timer, men de gør det på andre tidspunkter. Om mor og far arbejder samtidig eller forskudt af hinanden afhænger ikke mindst af familiens valg. Det er væsentligt at holde fast i, at udviklingen ikke øger den »mængde« service det offentlige skal levere – faktisk tværtimod. Men udviklingen stiller krav om, at servicen bliver leveret meget mere fleksibelt over døgnet, over ugen og over året. Det er derfor svært at forstå, hvorfor Københavns Kommune nu vil genindføre »industriferien« ved at tvinge forældrene til holde fri i to bestemte uger i starten af sommeren. Det er også svært at forstå, hvorfor mange kommuner øger antallet af lukkedage med den konsekvens, at medarbejdere på danske virksomheder må trække på bedsteforældre eller aftale en feriedag med virksomheden. En undersøgelse DA gennemførte i 2008 viste, at kun godt 6 ud af 10 kommuner forsøger at tilpasse daginstitutionernes åbningstider til virksomhedernes behov. Fleksible pasningstilbud som matcher arbejdsmarkedet s behov er ikke dyrere end ufleksible tilbud. Kommunernes manglende omtanke koster på virksomhedernes bundlinje. Kommunerne må se at finde udviklingsværktøjet frem, så de kan blive en del af løsningen, når fremtidens vindersamfund skal skabes, og ikke en del af problemet. <