Folk siger de underligste ting... Af Louise Egelund Jensen, www.salixas.com “Helt ærligt, jeg syntes tit du bruger din diagnose som en undskyldning til at få din vilje.” Den sætning gør rigtig ondt! Mest fordi den fremstiller mig som beregnende og manipulerende. Ord som jeg slet ikke kan se mig selv i! Jeg opfatter tværtimod mig selv, som et meget ærligt og ligetil menneske. Men jeg kan på en måde godt forstå, hvordan det på nogle, som ikke har taget sig tid til at lære mig og min autisme at kende, kan virke som om jeg bruger min autisme som undskyldning. For hvordan kan jeg f.eks. tage til Samos, men ikke handle selv i Føtex? Hvordan kan jeg tage til løb med A-Team, når jeg ikke kan deltage i en familiefødselsdag?
Som autist er der sætninger der går igen (og igen og igen…) Sætninger folk siger, som jeg ikke bare har hørt og kommenteret på en gang, men så mange gange, at jeg næsten ikke orker at kommentere mere, men bare smiler lidt og trækker på skuldrene.
Og det er virkelig også spørgsmål, jeg stiller til mig selv. Hvorfor pokker kan jeg ikke bare!? Det er også noget af det der gør, at det er svært for sådan en som mig at få hjælp. For det er så svært at forklare for en sagsbehandler eller andre, som ikke har et dybere autismekendskab.
32
s pecial kompasset
« til ba ge ti l ind h o l d