Analyse Syn & hørelse #2

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

ANALYSE SYN & HØRELSE Oticon pn TM

Banebrydende høreapparat

MED FOKUS PÅ LIVSFORBEDRING

NR. 2 ∙ MAJ 2017 ANALYSEHELSE.DK

INTERESSANTE ARTIKLER

DROP FORFÆNGELIGHEDEN

SØREN NIELSEN

teknologi CEO ITraditionel WILLIAM DEMANT Fokuserer på én stemme, som kommer lige forfra, og undertrykker alle andre.

Sådan lyder beskeden fra den tidligere landstræner i fodbold Morten Olsen, som ventede alt for længe med at få de høreapparater, der forbedrede livskvaliteten markant.

LÆS FLERE REPORTAGER Ny teknologi PÅ ANALYSEHELSE.DK

Åbner for helePålydbilledet fordu flere artikler analysehelse.dk finder om sundhed, folkesygdomme, at få flere stemmer med, og sundhedssektoren og meget mere. ubehagelig støj fjernes.

”Det er vigtigt at investere i god hørelse”

LYD OG RÅDGIVNING HJÆLPER PÅ TINNITUS

Antallet af danskere med tinnitus er steget med omkring to procent siden 2010. Mange får at vide, at der intet er at stille op, men Oticon Opn er det mest avancerede høreapparat, vi nogensinde har udviklet, da det på en ny måde håndterer de mest udfordrende lydmiljøer. bl.a. lydterapi kan give en bedre hverdag.

Oticon Opn åbner for en ny verden af lyd og nye fordele: • Mulighed for at følge flere samtaler på én gang

Medfølger som bilag i Jyllands-Posten maj 2017

• Et mere naturligt lydbillede og bedre fornemmelse af dine omgivelser • Mere klarhed i tale, også svag tale

MULIGHEDER. Valget mellem briller oghusker laseroperation • Større komfort, mindre træthed, og du mere af dine samtaler • Verdens første internetforbundne høreapparat

UDFORDRINGER. Gør noget ved høretab

• Trådløs forbindelse til mobil mv.

FOKUS. Akupunktur kan gøre dig skarpsynet

Find nærmeste høreklinik på www.oticon.dk/ høreklinik eller ring på tlf.: 3913 6505 ml. kl. 8-16* *Grundet Kristi Himmelfartsferien er telefonen åben igen mandag den 29. maj.

Annonce

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

LEDER – ANALYSEHELSE.DK

TRE DIGITALE FAVORITTER – LÆS ALLE ARTIKLERNE I SIN HELHED PÅ ANALYSEHELSE.DK 1. Tag hånd om den langvarige stress Stress bliver farlig, når den sætter sig i kroppen og skaber ulyst samt anspændthed, der ikke blot spænder ben for livet, men også kan belaste hjerte og immunsystem. Sæt ind i tide, og gør noget ved stress.

2. Sov dig sundere Søvnmangel svækker immunforsvaret og øger risikoen for at udvikle overvægt, stress, type 2-diabetes og hjertekarsygdomme.

3.Vær på forkant af din sundhed Læger bør i højere grad fungere som sparringspartnere i forhold til sygdomsforebyggelse, mener innovationschef på privathospitalet Aleris-Hamlet.

AUGUSTS TIPS! Jeg anbefaler at I læser interviewet med Morten Olsen på side 4-5, hvor han fortæller om den store livsglæde det har givet ham at få høreapparat.

August Schou, projektleder

INDHOLD

“Tabet af stilhed er stort.”

4

Interview med Morten Olsen

6

Døve bliver mødt af fordomme

7

Tinnitus

8 Teknologisk udvikling kan hjælpe døvblinde 10 Profilinterview – Søren Nielsen 12 Laseroperation 14 Nyheder

Regitze Willemoës

15 Høretab

Klinisk audiolog og tinnitusekspert

16 Akupunktur

TINNITUS? LÆR AT LEV MED DET!

D

u kender det. Pludseligt kommer der en hyletone for det ene øre, der forsvinder igen efter et øjeblik. Eller du får et inferno af støj i hovedet efter en koncert, som heldigvis klinger af efter nogle timer eller dage. Forsvinder lyden ikke, er det tinnitus, der har meldt sin ankomst. Det er dog ikke kun støj, der kan være årsagen til tinnitus.

Tinnitus kan være en hyletone, en brusen, en susen, en brummen. Den kan være flerstemmig. Den kan skifte karakter og styrke fra det ene øjeblik til det andet.

Ligesom kroniske smerter er det svært for de andre at forstå, hvad det vil sige at have kronisk tinnitus. Tinnitus er udmattende, stressende, deprimerende og angstfremkaldende, når den er værst, og det eneste, ørelægen ikke må sige er, at det er noget vi skal lære at leve med.

Tabet af stilhed er stort, og der er masser af penge i at udbyde (forsøg på) behandling for tinnitus.

Akupunktur, urter, diverse mineraler og vitaminer, kranio-sakralterapi, homøopati, lydterapi, diæt, meditation, samtaleterapi, maskere, høreapparater, hypnose …

Listen over mulige behandlingsformer er lang. Det samme er listen over behandlere og fabrikanter, der tilbyder at kunne få tinnitus til (måske) at forsvinde.

Følg os digitalt:

@europeanmediapartnerdanmark

17 Synshandicap 18 Blikket afslører sandheden

Har du tinnitus, har du måske allerede prøvet behandling. Der findes ikke én kur, der kan hjælpe alle – sådan er det jo med det meste, og nogle metoder er det rene humbug, men vi har det med at håbe.

Jeg arbejder selv med klienter med tinnitus. Nogle har en hørenedsættelse og høreapparater kan være en hjælp på tinnitussen, der nu får konkurrence af livets lyde. De fleste klienter, jeg ser, har dog normal hørelse i taleområdet, som er høreapparaters arbejdsområde. De fik en dag (eller nat) en pludselig tinnitus, der ikke går væk igen.

Vi har eksporteret den oprindelige hovedårsag til høreskader og tinnitus, nemlig den støjtunge industri, til andre steder i verden. Til gengæld hører vi meget musik – meget højt og meget længe.

I dag er tinnitus ofte nøje relateret til stress. Vores forståelse for et godt psykisk arbejdsmiljø halter gevaldigt bag efter tiden, vi lever i. Resultatet er bl.a. de arbejdsbetingede stressbelastninger, som mennesker i stigende antal bukker under for. Så kommer tinnitussen bragende og så skal vi love for, at der er noget at blive stresset over. Det er en ond cirkel.

Som heldigvis kan brydes.

Har du tinnitus, skal du lære at leve med den. Det er rigtigt nok, hvad ørelægen sagde. Men det var måden, han sagde det på. Du kan lære at forstå din tinnitus’ natur og træne dig til at slutte fred med den.

Der er ingen bivirkninger.

Det er der heller ikke ved høreværn.

analysehelse.dk

Giv avisen videre!

ANALYSE SYN & HØRELSE Project Manager: August Schou august.schou@europeanmediapartner.com

Johan Sollevi Andrea Mørk Mats Gylldorff Mette Bisgaard Katrine Hau Oppenlænder Katrine Hau Oppenlænder Mette Bisgaard Tekst: Pia Bundgaard Hansen, Peter Klar, Frank Ulstrup Cover photo: PR-foto Distribution: Jyllands-Posten European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Managing Director: Business Developer: Editor in Chief: Assistant Editor: Head of Production: Layout:

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder. European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

DU KAN GØRE EN VERDEN TIL FORSKEL FOR ET FORÆLDRELØST BARN Verden er fuld af børn, der er for små til at forstå, hvorfor dem der egentlig skulle tage sig af dem, efterlod dem helt alene.

© Marcus Frendberg

Som fadder hos SOS Børnebyerne giver du de forældreløse og mest udsatte børn en mor, et hjem og en fremtid.

Ring 70 11 30 40 og høre mere.

www.sosbornebyerne.dk

ANNONCE

FLEMMING VILLE ØNSKE, HAN HAVDE RINGET TIL IBOS IBOS – Instituttet for Blinde og Svagsynede letter hverdagen og vejen til studieliv og arbejdsmarked for mennesker med nedsat syn i hele landet – og en lang række tilbud og kurser er gratis.

Kun et opkald væk – Jeg har siddet mange gange og ikke kunnet finde ud af noget på min computer. Det gør det hele mere komplekst, at den taler. Også for normale IT-folk. Der var aldrig nogen, der fortalte mig, at jeg kunne ringe til en ekspert hos IBOS, siger 55-årige Flemming Saaby, der i 1990 fik den sjældne øjensygdom Lebers, der har nedsat hans syn til en procent.

Som Flemming Saaby fortæller, så er hjælpen kun et opkald væk. Hjælp til alt, der vedrører hverdagen, når man har et synshandicap.

Som et landsdækkende kompetence- og rehabiliteringscenter hjælper IBOS med at finde løsninger på små og store udfordringer, som blinde og svagsynede støder på i dagligdagen og livet. Det kan for eksempel være hjælp, støtte eller vejledning til IT-problemer, hjælpemidler, studie, arbejdsliv eller andre ting i hverdagen.

IBOS er også til for kommuner og fagpersoner, der kan trække på IBOS’ høje ekspertise indenfor synsområdet.

IBOS afmystificerer, hvad mennesker med nedsat syn selv kan Flemming Saaby arbejder 20 timer om ugen for IBOS, hvor han for nylig er blevet fastansat efter en periode i støttet beskæftigelse, tidligere kendt som skånejob.

Inden havde han i perioder været uden for arbejdsmarkedet. Derfor kender Flemming Saaby til de forhindringer, der kan afholde mennesker med synshandicap fra at få erfaring-

er på arbejdsmarkedet. Nogle af de forhindringer, mener han, er nemme at rydde af vejen.

Og IBOS kan oplyse og motivere begge parter.

– En virksomhed kan få afmystificeret, hvad en blind reelt formår på egen hånd, og der er egentlig mange muligheder for offentlig hjælp.

Man skal bare kende til dem. Og den arbejdssøgende eller studerende kan med IBOS’ hjælp blive klogere på sine muligheder og få hjælp til at komme over sin egen usikkerhed. Eksempelvis kan nogle miste modet og gå ned med flaget, når de får chancen for at komme i job, fordi de er i tvivl om krav og forventninger udefra.

IBOS deler viden for, at alle med nedsat syn kan blive en del samfundet IBOS arbejder for, at alle skal have mulighed for at være en del af samfundet og dækker derfor alle sider af en rehabiliteringsindsats.

IBOS lader sin specialviden komme til gavn dér, hvor behovet er – over hele Danmark.

Der bliver delt viden med og givet specialrådgivning til borgere og professionelle i en lang række gratis tilbud og kurser indenfor hverdags-, studie- og arbejdsliv.

IBOS er også et levende hus og det eneste sted i Danmark med et synsmiljø, hvor voksne mennesker med synshandicap kan spejle sig i ligesindede og slappe af i en ellers visuel verden.

IBOS’ GRATIS TILBUD & KURSER Til dig, der har et synshandicap eller er pårørende • Du kan ringe til IBOS og få svar, råd og vejledning, hvis ikke det kan løses lokalt • Du kan få gratis udredning og specialrådgivning, uanset hvor i landet du bor, hvis ikke det kan løses lokalt • Du kan få gratis kurser om ex. oplæsning, tilgængelighed og navigation på din smartphone. Kurser afholdes rundt i landet og på efterspørgsel • Du kan besøge eller som gruppe få besøg af hjælpemiddeludstillingen, som deler viden om praktiske og elektroniske hjælpemidler Til kommuner • IBOS giver specialrådgivningsforløb og anbefalinger til rehabiliteringsforløb lokalt eller hos IBOS, som I frit kan gå videre med • IBOS udbyder et todages syn- og beskæftigelsesforløb, så erhvervsaktive borgere kan blive på arbejdsmarkedet på trods af progredierende synshandicap • IBOS udreder borgerens behov og rehabiliteringsmål • IBOS tilbyder kurser til afholdelse i hele landet Til dig, der er fagperson • Du kan få gratis råd og vejledning i forhold til en konkret borger • Du kan blive opkvalificeret, få viden og kurser – helt gratis IBOS har bl.a. også…

• En bo-afdeling • En særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) • IBOS tilbyder 5 pædagogiske diplommoduler rettet mod synspædagogik og synsrehabilitering i samarbejde med UC Syddanmark • Uddannelsesforløb for mennesker med nedsat syn • Nyblinderehabilitering

www.ibos.dk l 39 45 25 45 l ibos@sof.kk.dk

Annonce

FOKUS – ANALYSEHELSE.DK

Foto: Widex

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

DROP NU FORFÆNGELIGHEDEN

VIL DU HAVE HELE SAMT

OPLEV DEN UNIKKE WIDEX DIREKTE STREAMING MED DET NYE WIDEX BEYOND™ H

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

ANALYSEHELSE.DK

NU BLIVER HØRELSEN SAT TIL OPLADNING

”Det mest tossede er, at jeg ventede så længe med at gøre noget ved problemet.”

Sådan lyder beskeden fra den tidligere landstræner i fodbold Morten Olsen, som ventede alt for længe med at få de høreapparater, der forbedrede livskvaliteten markant.

Hvad siger du? Kan du ikke gentage spørgsmålet?

Kan du tale lidt højere, jeg hører vist ikke for godt; måske er jeg kommet i reparationsalderen.

Spørgsmålene og konstateringen kom ofte på DBU-pressemøderne i tiden, hvor Morten Olsen stod i spidsen for landsholdet. Landstræneren var selv træt af, at det var ham, som skulle stille journalisterne spørgsmål og ikke omvendt, men faktisk havde hørelsen ikke haft det for godt i mange år.

– Efter et pressemøde blev jeg kontaktet af nogle producenter af høreapparater, som mente, at jeg muligvis havde et problem. Og så fik jeg endelig taget mig sammen til at gøre noget ved det; selv om jeg i en årrække havde vidst, at der var noget helt galt, fortæller den tidligere landstræner.

Allerede i 20’erne i sin aktive karriere som fod-

boldspiller begyndte Morten Olsen at få problemer med hørelsen, men i begyndelsen generede det ikke så meget. Dog nåede Morten Olsen selv at spille 102 landskampe og var et stykke inde i sin trænerkarriere, før høreapparaterne blev en realitet. Morten Olsens forløb følger et helt typisk mønster. Alt for mange går rundt med ubehandlet høretab. Det går ikke blot ud over livskvaliteten, men kan medføre andre gener som demens.

– Det kom ikke som en kæmpe overraskelse, at jeg fik problemer med hørelsen, fordi min mor lider af nedsat hørelse. Jeg vidste, der var en risiko for, at jeg ville arve den sygdom, som er en type forkalkning, der giver nedsat hørelse på begge ører, fortæller Morten Olsen.

Præcis som den tidligere landstræner tøver rigtig mange danskere med at få høreapparater. Un-

dersøgelser viser, at de fleste venter tre år, før de begynder at gøre noget ved det – også selvom vi i Danmark kan få tilskud til høreapparater.

– Det mest tossede er, at jeg ventede så længe med at gøre noget ved problemet. Det skyldes udelukkende forfængelighed, som jeg tror, især os mænd lider af. Men høreapparaterne er så små, de gemmes inde i øret og kan jo slet ikke ses. Det kan livskvaliteten til gengæld, for den er blevet så meget større, fortæller Morten Olsen og uddyber: – Når jeg oplever, at en af mine venner eller bekendte begynder at døje lidt med hørelsen, skubber jeg på, så de kommer ud over den dumme forfængelighed og får gjort noget ved det.

Det vil jeg også opfordre alle andre danskere til, for et høretab påvirker det sociale liv, og det er svært at følge med i samtalerne, når livet leves i brudstykker.

Behovet for høreapparater begynder ofte med, at

volumenknappen på fjernbetjeningen kommer på overarbejde. Og hos Morten Olsen pegede det i samme retning. Når TV’et blev tændt, flygtede hundene ud af stuen, fordi volumenknappen blev alt for flittigt brugt.

I dag er høreapparaterne en så fast del af Morten Olsens liv, at han på ferier er sprunget i vandet med høreapparaterne i øret – simpelthen fordi han helt glemmer, at de sidder der.

– Det er altså ikke noget, jeg kan anbefale, at man gør, men det viser jo meget godt, hvor integreret en del høreapparaterne er blevet af mit liv.

Jeg tager dem kun ud, når jeg sover, siger Morten Olsen med et smil.

Det gik også forholdsvist gnidningsfrit at vænne sig til høreapparaterne i den første tid.

– Pludselig kunne jeg høre køleskabets brummen, og uret der gik. I starten var det lidt irriterende, men jeg vænnede mig hurtigt til at høre livet igen, fortæller den tidligere landstræner.

For nyligt på en flyrejse var det de andre rejsendes nysgerrige blikke, der mindede Morten Olsen om de små apparater i ørene: – Jeg sad og rockede løs til musik, mens andre passagerer lidt forlegent smilede til mig, for jeg havde jo ikke høretelefoner koblet til min smartphone. Jeg kan via bluetooth høre musik i mine høreapparater. Så folk tænkte: Sikke da en tosse, der sidder der.

I dag bruger Morten Olsen meget af tiden i Bel-

gien, hvor han nyder tilværelsen sammen med sin belgiskfødte kone. Fodbolden er tilsyneladende sparket til hjørne, og den tidligere landstræner indrømmer, at det har været godt med en pause fra grønsværen.

– Der skal virkelig meget til, og det skal være et helt exceptionelt tilbud, hvis jeg skal tilbage til fodbolden igen. Nu nærmer jeg mig jo også kraftigt pensionistalderen, som jeg jo deler mellem Danmark og Belgien, siger den måske pensionerede fodboldtræner.

Så kom ind i kampen. Har du mistanke om høretab, så drop forfængeligheden og få taget en høretest. Det tager 15 minutter, men vil forbedre livskvaliteten markant.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA • C a. hver sjette – altså omkring 800.000 danskere har problemer med hørelsen.

• Halvdelen af alle danskere over 75 år har nedsat hørelse.

• Godt 300.000 danskere bruger høreapparat eller andet teknisk hjælpemiddel som følge af nedsat hørelse.

• Godt og vel 300.000 danskere mellem 19 og 60 år har vanskelighed med at følge med i en samtale mellem flere end to personer.

• Mænd mister generelt hørelsen tidligere end kvinder.

Kilde www.hoerelse.info

Phonak Charger Case med oplader, tørresæt og beskyttende etui i samme enhed.

Vores stigende brug af genopladelige batterier er nu også kommet til høreapparater.

– I Danmark er batterier til høreapparater gratis, men for mange især ældre brugere, der udover høretabet har nedsat syn eller nedsat føleevne, er de mange skift af de små batterier en udfordring, der ofte kræver hjælp fra pårørende eller hjemmehjælpere. Nu kan de selv sætte hele høreapparatet i opladeren over natten og have strøm til 24 timers brug, når de vågner. Det er en egenskab, vi har oplevet stigende efterspørgsel på de senere år.

Sådan siger Thomas Agerskov, salgschef i Sonova Denmark, som ejer to høreapparat-brands, Phonak og Unitron, der begge har lanceret genopladelige høreapparater – Phonak Audéo-B og Unitron Moxi Fit R. Ifølge Thomas Agerskov er det især tre typer af høreapparatbrugere, der har efterspurgt genopladelige høreapparater.

– Udover mennesker med nedsat syn og nedsat føleevne er det den grønne type, som tænker meget på miljøet. Mange høreapparatbrugere benytter cirka 100 batterier om året pr. høreapparat.

Med et høreapparat til hvert øre bliver det til op mod 200 batterier, der bliver brugt og smidt væk.

Tekst: Peter Klar

TALEN MED? LYD OG

HØREAPPARAT

5

Find din nærmeste forhandler på widex.dk eller kontakt Widex på tlf: 44356080

Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

UDFORDRINGER – ANALYSEHELSE.DK

Cathrine Mejdal, politisk kommunikationskonsulent hos Danske Døves Landsforbund.

DØVE BLIVER MØDT AF FORDOMME Døve bliver som gruppe mødt af mange fordomme, og det afspejler sig bl.a. i, at ledigheden blandt døve er dobbelt så høj, som hos mennesker med andre handicaps.

Svarene på spørgsmålene falder hur-

tigt og præcist uden den mindste tøven. Telefoninterviewet forløber helt normalt; forskellen er bare, at personen i den anden ende af røret, Cathrine Mejdal, der er politisk kommunikationskonsulent hos Danske Døves Landsforbund, er døv og benytter sig af en tegnsprogstolk.

– Vi bliver ofte mødt med fordommen, at fordi vi ikke kan høre, er der nok mange andre ting, vi heller ikke kan. Men lad mig lige slå det fast: Døve og hørehæmmede kan alle de samme ting som normalthørende – Vi kan bare ikke høre, fortæller Cathrine Mejdal.

En helt ny undersøgelse fra Ankestyrelsen og Det Centrale Handicapråd viser, at danskerne mener, at det er de døve, som har de største udfordringer; både når det kommer til arbejdsliv, uddannelse, socialt liv og oplevelse af diskrimination.

I undersøgelsen blev 7.643 danskere bedt om at komme med deres mening om udfordringer for henholdsvis en person med ADHD, en kørestolsbruger og en døv. 45 procent af de adspurgte mener, at deres job ikke kan varetages af en person i kørestol eller en person med ADHD, mens 60 procent mener, at deres job ikke kan varetages af en døv person. Undersøgelsen viste også, at jo ældre man er, jo større er fordommene.

– Jeg tror, at mange mennesker måske bliver en smule nervøse i mødet med en hørehæmmet eller

døv person. Vi kommer langt med en tegnsprogstolk, mundaflæsning, eller bare en kuglepen og et stykke papir. Og så har vi jo tegnsproget, som nogle af kollegerne på arbejdspladsen måske også synes, det er sjovt at prøve kræfter med at lære, forklarer Cathrine Mejdal.

Ansætter virksomhederne en døv, følger der gratis 20 timers tegn­ sprogstolk med om ugen, og Danske Døves Landsforbund arbejder sammen med nogle kommuner på muligheden for at lave ordningerne mere fleksible. Derudover er der en stribe høretekniske hjælpemidler f.eks. teleslynger, som kan lette hverdagen samt skrivetolk.

Hørehæmmede og døve har desuden stor fornøjelse af alle de elektroniske tjenester, som mange virksomheder gør brug af i dag, Sky-

pe, Messenger, FaceTime, mails osv., hvor medarbejderne kommunikerer skriftligt med hinanden.

I undersøgelsen fra Ankestyrelsen og

Det Centrale Handicapråd svarede 36 procent af deltagerne enten nej tak eller udviste stor tvivl, når de blev spurgt om, muligheden for at samarbejde med en døv person.

Omkring 25 procent af de adspurgte er i tvivl eller svarer nej til en person med ADHD eller en, som sidder i kørestol. Som hørehæmmet eller døv bliver man ofte sorteret fra allerede ved jobansøgningen, hvis man har gjort opmærksom på sit handicap. Bliver man indkaldt til samtalen, er der sandsynlighed for at få nogle af fordommene fjernet, så man kan få foden indenfor.

– Vores største barriere er alle de fordomme, vi møder – også på job-

markedet. Vi håber, at flere arbejdsgivere og medarbejdere vil give os en chance for at bevise, at vi sagtens kan løse opgaverne på jobbet, selv om vi ikke kan høre, siger Cathrine Mejdal.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Man anslår, at der er cirka 4.000 døve i Danmark. Døve har dansk tegnsprog som modersmål. Dansk tegnsprog er et selvstændigt sprog med egen grammatik, syntaks og udviklingshistorie. Tegnsprog er altså ikke et ”hjælpemiddel”. Den 13. maj 2014 blev dansk tegnsprog da også endelig anerkendt som et selvstændigt sprog.

Kilde.www.deaf.dk

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK

SPÆNDER HØRETABET OGSÅ BEN FOR DIT ARBEJDSLIV? Hvordan undgår jeg misforståelser i hverdagen?

Hvad kan jeg gøre for at få mere ud af mine møder?

Hvordan udnytter jeg mit høreapparat bedst muligt?

Hvad kan jeg gøre for at holde fast i mit arbejde?

Mange erhvervsaktive med høretab stiller sig selv de samme spørgsmål. Derfor tilbyder vi på Castberggård Job- og Udviklingscenter både holdforløb og individuel rådgivning med fokus på høretaktik, teknik og mestring.

Kontakt os og hør, hvad vi kan gøre for dig!

Tlf: 7658 7317 Mail: jobcenter@cbg.dk Web: www.cbgjob.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

ANALYSEHELSE.DK – UDFORDRING

7

LYD OG RÅDGIVNING HJÆLPER PÅ TINNITUS Hver sjette dansker over 18 år har problemer med hørelsen. Omkring 40 procent af danskerne med høretab er i den erhvervsaktive alder, og ofte ses tinnitus i forbindelse med nedsat hørelse. Når hørelsen forringes, så hører man de ”indre lyde” tydeligere, fordi de ikke længere har så stor konkurrence fra de omgivende lyde; her kan et høreapparat ofte lindre på tinnitussen.

Antallet af tilfælde af tinnitus stiger, og det er altid vigtigt at få tjekket, om man har et høretab. Tinnitus optræder ofte sammen med høretab eller som følge af støj. Der er også mange andre faktorer, der kan udløse eller forværre tinnitus: muskelspændinger, stress, piskesmældsskader, forkert tandstilling osv.

Den nationale sundhedsprofil viser, at tinnitus lå på en sjette plads på listen over de lidelser, flest danskere døjer med, og flere er ramt af tinnitus end diabetes og leddegigt. 10-20 procent af befolkningen har tinnitus i en eller anden grad, og en engelsk undersøgelse hos 40-69 årige, viser at 16,9 procent har tinnitus. Mellem en til tre procent af befolkningen har så voldsom tinnitus, at det går markant ud over livskvaliteten.

– Man kan ikke kurere tinnitus med et quick fix, men en brugbar metode er lydterapi kombineret

rislende bæk, regnvejr, kvækkende frøer eller noget helt tredje man selv vælger.

Foto: Majbritt Garbul Tobberup

Antallet af danskere med tinnitus er steget med omkring to procent siden 2010. Mange får at vide, at der intet er at stille op, men bl.a. lydterapi kan give en bedre hverdag.

Anne Mette Paarup Kristensen, hørekonsulent i Høreforeningen.

med professionel rådgivning enten via en hørekonsulent eller via psykologsamtaler. Med lydterapi påvirker man nemlig øret med lyd udefra, fortæller Anne Mette Paarup Kristensen, der er hørekonsulent i Høreforeningen. Anne Mette uddyber: – Mange er stressede over deres tinnitus, og det sætter gang i stress­ hormoner og katastrofetanker, hvilket forværrer situationen. Man skal lære at håndtere sin tinnitus, og vide at der er hjælp at hente.

tinnitus og høretab kan føre til depressioner og angst. Når hørelsen er ramt, så udtrættes man, da man bl.a. presser sin hukommelse og koncentration.

– Høretab medvirker til, at man ofte ubevidst isolerer sig og undgår sociale sammenhænge. Det virker som om, andre begynder at mumle, og man føler sig utilpas, når det pludselig er svært at høre, hvad der bliver talt om, og man ikke rigtig kan deltage i samtalerne, siger Anne Mette Paarup Kristensen.

Hos Høreforeningen opfordrer de til at

Forskerne har desuden fundet ud af,

få hjælp, hvis man har mistanke om nedsat hørelse eller tinnitus. Undersøgelser viser nemlig, at ubehandlet

at ubehandlet høretab kan øge risikoen for kognitivt forfald (demens), simpelthen fordi vores hjerner har

brug for lydinput udefra for at holde sig i gang.

Ikke alle tilfælde af tinnitus kan forklares, men nogle er opstået på grund af støjskader. Et godt råd er derfor at passe på dine ører gennem livet og lytte til musik med pauser.

– Risikoen for at få en støjskade afhænger ikke kun af hvor høj musik, du hører, men også hvor længe.

Man skal ikke skrue ret meget op for musikken på sin smartphone, før ørene belastes dobbelt så meget.

Og det er altid en god idé lige at give ørene ti minutters pause, inden man sætter næste playliste på, fortæller Anne Mette Paarup Kristensen.

Der er hjælp at hente; rundt om i kommunerne/regionerne ligger der kommunikationscentre, som man kan besøge for at få hjælp til sit høretab eller få rådgivning om sin tinnitus.

“Man kan ikke kurere tinnitus med et quick fix.”

Mange med tinnitus får det bedre af at omgive sig med lyd, og der er mange former for lydterapi. Mange med tinnitus har svært ved at falde i søvn, og her kan man have glæde af en bedside masker, som er et lille apparat, der udsender lyd og lægges under hovedpuden. Apparatet giver lydimpulser som havets brusen, en

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA På kommunikationscentret kan du få undervisning i brug af dit høreapparat, information om tinnitus og tilbud om kurser, der kan støtte dig i at håndtere dit høretab. Du kan også få råd og vejledning om høretekniske hjælpemidler. Kommunikationscentret hjælper med at søge din kommune om bevilling af hjælpemidlerne.

Kilde: www.hoereforeningen.dk

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK

Gode intentioner Gode intentioner redder ikke liv ikke liv redder Lad dine intentioner blive til handling.

Lad dine intentioner blive til handling.

Vær med i Læger uden Grænser. Det behøver Vær ikke at koste mere end 1 krone om dagen.med i Læger uden Grænser. Det behøver ikke at koste mere end 1 krone om dagen.

Tilmeld dig nu på msf.dk

Tilmeld dig nu på msf.dk

Annonce

MULIGHEDER – ANALYSEHELSE.DK

Foto: FDDB

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

TELEFONI I TALE OG PUNKT

Tablet forbundet med punktdisplay.

DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING KAN HJÆLPE DØVBLINDE Bl.a. gør flere af de nye tilgængeligheds-funktioner i smartphones og tablets dagligdagen nemmere for mange syns- og hørehæmmede.

15.000 personer i Danmark har i dag

så store syns- og hørenedsættelser, at de må regnes for funktionelt døvblinde.

Da de fleste syns- og høretab er aldersrelaterede, er kombinationen af de to lidelser der naturligvis også – og med udsigt til en stigning i den ældre befolkning i de kommende år, vil antallet af døvblinde danskere også stige i den nære fremtid.

Det er en stor udfordring, når et nyt sansetab føjer sig til et eksisterende, og inden man som døvblind kan overskue at udnytte de analoge og teknologiske hjælpemidler, der findes og kan gøre ens liv og hverdag lettere, skal man typisk først igennem en erkendelsesfase.

Det ved rådgiver Henrik A. C. Jørgen-

sen fra Foreningen Danske DøvBlinde af egen erfaring. Som 27-årig slagter blev han ramt af den arvelige øjensygdom RP (retinitis pigmentosa), der gav ham kikkertsyn.

Han omskolede sig inden for edb, men fik så også nedsat hørelse og

måtte i 2008 trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

“Meget af den teknologiske udvikling, der er sket inden for smartphones og tablets med kunstig tale og voice-over gør hverdagen lettere for mange ­ synshøre­ hæmmede.”

I dag fungerer han som rådgiver for Foreningen Danske DøvBlinde og besøger et par gange om måneden andre døvblinde, som han hjælper med et overskue de muligheder, de trods alt har.

– Et dobbelt sansetab slår hårdt, men

jeg prøver at få folk til at tænke på, at alle de ressourcer, de har brugt på de mange ting, de har gjort og oplevet gennem livet, dem har de stadigvæk, siger Henrik A. C. Jørgensen.

Han sammenligner tilegnelsen af nye teknikker og hjælpemidler med sportsfolks træning for at blive bedre. Det kræver investering af tid og kræfter, men belønningen bliver større og større.

– Meget af den teknologiske udvikling, der er sket inden for smartphones og tablets med kunstig tale og voice-over gør hverdagen lettere for mange synshørehæmmede, fordi man kan indtale en sms, finde adresser eller slå andre ting op med sin tales brug. De indbyggede tilgængelighedsfunktioner i smartphones og tablets omfatter også zoom, der gør det lettere at se detaljer, man ellers ikke ville opfange, siger han.

Men døvblinde og synshørehæmme-

de har mange forskellige behov, og mulighederne spænder vidt.

– Personligt har jeg stor gavn af en elektronisk lup med en farve-justérbar baggrund, der gør

det nemmere at læse tekster, jeg forstørrer. Og så benytter jeg meget den såkaldte Roger Pen, et mikrofonsystem med en højttaler-pen, der er forbundet til mit høreapparat, og som jeg kan lægge, hvor jeg har behov for at opfange lyd. Det kan være i nærheden af en foredragsholder, jeg er taget ud for at høre. Ældre synshørehæmmede kan bruge pennen som babyalarm, så de stadig kan passe deres børnebørn.

Tekst: Peter Klar

FAKTA Foreningen Danske DøvBlinde havde i 2016 omkring 450 aktive medlemmer og ca. 400 passive medlemmer.

SYNET ER VORES VIGTIGSTE SANS

Hvilken af de fem sanser vil du nødigst undvære? Et valg du forhåbentlig aldrig bliver stillet overfor, men adspurgt vil de fleste sige: ”Synet!” Synet er vores vigtigste sans og afspejles af, at 2/3 af hjernen beskæftiger sig med synssansen. Læs hele artiklen på analysehelse.dk

Henrik A. C. Jørgensen, rådgiver, Foreningen Danske Døvblinde.

De internetbaserede teksttelefonløsninger PCTekst og Webtekst giver døvblinde og synshørehæmmede mulighed for at foretage og svare på telefonopkald. Begge services er gratis, hvis man er visiteret til det.

– Mange synshørehæmmede kæmper med faren for social isolation, så det er afgørende, at vi med løsninger som disse har muligheden for at telefonere med mennesker, myndigheder og andre, vi har brug for at kommunikere med i det daglige, siger rådgiver i Foreningen Danske DøvBlinde, Henrik A. C. Jørgensen, der selv er synshørehæmmet.

Hvis man som døvblind abonnerer på teksttelefoni via et telefonselskab, sørger en tolk for at tale oversættes til punktskrift og punktskrift til tale i kommunikationen mellem de to personer i hver ende af forbindelsen.

– I dag er vi ved at nå så langt, at oversættelsen i nogle tilfælde kan ske pr. automatik med brug af talesyntese, som vi også kender fra busser og navigationssystemer, siger Henrik A. C. Jørgensen.

Webtekst er for døvblinde, der ikke anvender specialprogrammer eller udstyr, mens PCTekst er specielt udviklet til døvblinde, der bruger zoom, taleprogrammer eller punktløsning.

Tilmelding foregår til TDC på www.tdcwebtekst.dk.

Tekst: Peter Klar

ANNONCE

Akupunktur giver mange ældre synet tilbage Boel Akupunkturs fire klinikker i Danmark har gennem årene behandlet 7.000 mennesker ramt af den aldersbetingede øjenlidelse AMD. Cirka 80 procent har fået bedre syn.

Akupunktur kan i de fleste tilfælde afhjælpe øjensygdommen AMD (aldersrelateret macula degeneration), der tidligere blev kaldt øjenforkalkning og er en af de mest udbredte øjenlidelser.

40 procent af alle 75-årige i Danmark er ramt af AMD, og de får typisk den besked af øjenlægen, at sygdommen ikke kan kureres, men blot forsinkes med en indsprøjtning eller kosttilskud.

Men hos Boel Akupunktur, der driver fire klinikker fordel i hele landet, har man meget gode erfaringer med behandling af AMD. – Siden vi startede med at behandle AMD og andre øjenlidelser i 1980’erne, har vi hos Boel Akupunktur behandlet cirka 8.000 mennesker med forskellige øjenlidelser, og cirka 7.000 af dem har været personer ramt af AMD. Så den diagnose og besked, man stadig får hos mange øjenlæger, behøver ikke at være enden på det hele, siger indehaver og akupunktør John Boel.

Stadig flere øjenlæger er da også positive over for akupunktur som behandling af AMD. – Gennem årene har min har, som startede klinikken, og jeg selv haft mere end 130 øjenlæger på kursus i denne metode, og her i maj har jeg undervist 27 øjenlæger i Italien i, hvordan vi behandler øjenlidelser med akupunktur, siger John Boel.

Friske næringsstoffer AMD rammer nethindens skarpsynscentrum bagerst i øjet og beskadiger evnen til at opfatte detaljer, farver og se i tre dimensioner, fordi affaldsstofferne fra synscellernes arbejde ikke bliver ledt væk, men hober sig op.

Akupunktur øger blodcirkulationen, så affaldsstofferne skaffes af vejen, og der tilføres flere friske næringsstoffer.

Udover denne såkaldte ”tørre” AMD findes også en våd variant, hvor kroppen reagerer ved at danne nye blodkar i øjet, hvorfra der siver væske. Øjenlæger kan hjælpe to ud af tre med våd AMD. Til gengæld udgør den våde variant kun 12 procent af alle AMD-diagnoser.

8 uf af 10 får bedre syn – Vi kan hjælpe otte ud af 10 med AMD til et bedre syn. Størsteparten får et mærkbart bedre syn, for eksempel fra 40 til 60 procent, nogle får lidt bedre syn, og så er der de rigtig gode resultater, hvor folks syn eksempelvis går fra 20 til 70 procent efter akupunkturbehandling, siger John Boel.

På Boel Akupunkturs YouTube-kanal kan man se en lang række udtalelser fra glade mennesker, der har fået et bedre syn efter behandling hos Boel Akupunktur.

For eksempel den ældre kvinde Marie, hvis syn gik fra under 50 procent på begge øjne til mere end 90 procent på bare to uger.

Maria havde haft AMD i tre år, da hun opsøgte Boel Akupunktur. Øjenlægen havde informeret Marie om, at hun med det forringede syn ikke måtte køre bil længere, men på 14 dage var synet markant forbedret – og Marie kunne fortsætte med at kære bil.

Boel Akupunkturs ejere, Corinne og John Boel.

Intensiv behandling Boel Akupunktur tilbyder behandling mod AMD på alle sine fire klinikker i Aulum ved Herning, Aarhus, Odense og København.

Et behandlingsforløb er intensivt og består af to daglige behandlinger i fem dage over to uger – i alt 20 behandlinger på 14 dage. For nogle patienter er det gavnligt at supplere grundbehandlingen med en enkelt dags behandling indimellem for at vedligeholde det forbedrede syn.

Patienterne får en nål i hver fod, en nål i hver hånd og to nåle i panden, ikke tæt på øjnene.

Der benyttes moderne akupunktur via kroppens nervebaner, der er mere effektiv til behandling af AMD end traditionel akupunktur, hvor nålene sættes i kroppens meridianer.

Boel Akupunkturs hovedklinik i Aulum ved Herning. Derudover har Boel Akupunktur klinikker i Aarhus, Odense og København.

ANNONCE

AKUPUNKTUR ER EFFEKTIVT MOD AMD Hos AlsSund & Rask i Sønderborg koster det ikke patienterne noget, hvis akupunkturbehandlingen mod AMD ikke virker. Det gør den dog i tre ud af fire tilfælde. Øjenpatienter, der ofte er opgivet af det etablerede system, får i stort tal synet igen med akupunkturbehandling hos AlsSund & Rask i Sønderborg.

Her har akupunktør John Ottesen mere end 30 års erfaring i behandling af en række forskellige øjenlidelser som grøn stær, små blodpropper i øjet, kikkertsyn og ikke mindst AMD (aldersrelateret macula degeneration), som populært kaldes øjenforkalkning, selv om der ikke er tale om en forkalkning.

Tre ud af fire får bedre syn Hvert år er der cirka 10.000 nye tilfælde af AMD i Danmark. AMD findes i en tør og en våd form. Den våde form er en forværring af den tørre form.

– I den våde form kan øjenlægerne have held med at indsprøjte en væske, som i nogle tilfælde kan afhjælpe, men ikke i alle. 90 pro-

cent af AMD er i den tørre form, og der har lægen intet at tilbyde, siger John Ottesen.

Grundbehandlingen af AMD hos AlsSund & Rask består oftest af to behandlinger om dagen i 10 dage fordelt på fem hverdage over to uger. Før og efter behandlingsforløbet skal patienten have målt sit syn hos egen optometrist.

– I tre ud af fire tilfælde er der en positiv udvikling i patienternes syn. I disse tilfælde fortsætter behandlingerne, men nu blot med to behandlinger to gange i ugen sammenlagt i tre uger. Efter dette forløb måles patienten igen hos egen optometrist. Ved særlige behov kan patienten derefter behandles en gang om måneden, siger John Ottesen.

Akupunktur og lysterapi Hos AlsSund & Rask sker akupunkturbehandlingen altid i kombination med Medlouxx lysterapi udviklet på universitetet i tyske Paderborn.

– Det er lysbehandling, der regenererer synssansecellerne. Videnskabelige forsøg har vist, at Medlouxx i 56 procent af tilfældene kan ophæve de druser, der opstår på nethin-

den i forbindelse med tør AMD, forklarer John Ottesen.

Han lægger også vægt på at inddrage patientens medicinforbrug, kost og generelle trivsel i behandlingen.

– Noget medicin kan godt belaste øjnene, så der kan være grund til i samråd med lægen at få ændret sin medicinering. Ofte sidder den inflammation, der påvirker øjnene, også andre steder i kroppen. Fedtsyrer som Omega-3 er inflammationsdæmpende, mens for meget sukker i kosten samt blandt andet rygning kan fastholde inflammationen, siger John Ottesen. Øvelser med hjem Han giver derfor også forslag til, hvor man kan rette ind og hjælpe behandlingen på vej, og han tilbyder, at man kan få øvelser med hjem, eksempelvis øjenøvelser eller akupunkturpunkter, man selv kan trykke på.

– Og hvis hverken akupunktur eller lysterapi har effekt, stopper vi dér, og så har det ikke kostet patienten noget. Behandlingen er simpelthen gratis, hvis den ikke virker, slutter John Ottesen.

Medlouxx-behandling hos John Ottesen.

Før

Efter

Efter en OCT-scanning af nethinden ses her forskellen før og efter en behandling. Der ses tydelig reduktion af druser.

Ørstedsgade 44, 6400 Sønderborg | Tlf: 23 26 40 12 | Email: john@alssundogrask.dk | www.alssundogrask.dk Carsten Boye, 71 år.

Carsten har grøn stær på venstre øje og nedsat syn på det højre efter en lille blodprop i øjet. Efter 14 dages intensiv akupunkturbehandling gik hans syn fra 25 til 38 procent på det venstre øje og fra 52 procent til 95 procent på det højre øje.

– Nu kan jeg igen se flagstangen på kasernen, når jeg kigger ud af vinduet,” siger han.

Egon Kaad, 85 år havde levet med tør AMD i 10 år, da han opsøgte AlsSund & Rask. Han har opnået et syn på 100 procent på det ene øje og 90 procent på det andet.

Nu kan han igen klare alt selv i hverdagen – sågar at køre bil uden briller.

Ydermere har akupunkturen igen gjort ham i stand til at smage sin mad og svagt dufte hyacinten efter 30 år uden lugte- og smagssans.

Verner Hansen, 84 år, har grøn stær med højre øje som det mest ramte.

En af de bedste ting, der er sket for Verner efter akupunkturbehandlingen hos AlsSund & Rask, er, at han kan beholde sit elskede kørekort. Og hans nye briller passer pludselig ikke rigtig, fordi synet er blevet så meget bedre. Så han overvejer et nyt sæt briller.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

10 PROFIL – ANALYSEHELSE.DK

HØREHÆMMEDE DANSKERE BØR HAVE ENDNU BEDRE TEKNOLOGI I ØRERNE Udviklingen af fremtidens høreapparater sker i Danmark. Det handler ikke kun om at kompensere høretab, men om at sikre livskvalitet i vores alderdom, siger Søren Nielsen, ny CEO i William Demant.

Søren Nielsen afløste 1. april den

mangeårige CEO Niels Jacobsen som topchef for William Demant.

Ifølge Søren Nielsen har kunsten at udvikle nye høreapparater altid bestået i at raffinere og bygge videre på eksisterende teknologi – og det vil også gælde fremtidens høreapparater.

– Da høreapparater blev digitale, var det, fordi digital lyd var blevet opfundet. Da høreapparater

– Den dybe teknologiske udvikling sker i andre brancher, men som høreapparatproducent er vi superspecialiseret i at drage fordel af de nye teknologier, konvertere dem og lægge et ekstra innovationslag på, som skaber nogle fantastiske apparater med unikke egenskaber, der giver vores brugere bedre hørelse og større livskvalitet, forklarer Søren Nielsen.

”Som dansk høreapparatproducent ønsker jeg også at vise, hvor vigtigt det er som nation at investere i god hørelse.” blev trådløse, var det, fordi vi var kommet langt med mobiltelefoner.

Og nu, hvor høreapparater kobler sig på internettet, er det også på grund af en udvikling, der er startet et andet sted.

William Demant står bag en betydelig del af de 13 mio. høreapparater, der årligt bliver solgt i det globale marked. Selskabets omsætning i 2016 var på over 12 mia. kr. Det er især andelen af ældre mennesker

i en befolkning, der bestemmer efterspørgslen på William Demants forskellige produkter på et givent marked.

– I udviklingslande med mange børn og få ældre over 70 er der flere støjskader og flere høretab på grund af følgesygdomme eller eksempelvis fejlmedicinering. Cochlear implant er derfor også udbredt i udviklingslande, siger Søren Nielsen.

Et cochlear implantat er et avanceret høreapparat med en elektrode i høresneglen, som modtager lydsignaler fra en forstærker uden på kraniet. Det kan populært sagt få døve til at høre.

– Til gengæld fylder det aldersbetingede høretab meget mere herhjemme end i udviklingslande. I lyset af følgeskavanker som manglende social stimulering, ensomhed, depression og tidlig demens er det derfor vigtigt, at både individet og dets omgivelser er meget opmærksomme på at få behandlet høretab, siger Søren Nielsen.

Danmark har tre af verdens seks stør-

ste høreapparatproducenter, der til sammen repræsenterer op mod 50 procent af det globale marked. En væsentlig forklaring på Danmarks dominans inden for høreapparater er, at Danmark var et af de allerførste lande i verden, der besluttede, at det offentlige skulle sikre, at folk, der ikke kunne høre, fik hjælp.

– Det er selvfølgelig glædeligt, at Danmark på den baggrund i dag er et af de lande i verden, hvor flest mennesker med høretab også får et høreapparat, men desværre er Danmarks satsning på udbredelse af høreapparater kommet til at handle for meget om kvantitet frem for kvalitet. Danske brugere af høreapparater bliver ikke altid tilpasset med den bedste kvalitet og nyeste teknologi, og turen gennem behandlingssystemet er lang og besværlig. I den sammenhæng kunne vi i Danmark godt gøre det endnu bedre som udstillingsvindue, siger Søren Nielsen.

“WIDEX BEYOND™ -DIT HØREAPPARAT TIL ANDROID

Find din nærmeste forhandler på widex.dk eller kontakt Widex på tlf: 44356080

En øget opmærksomhed på kvalitet

og effektiv behandling vil også styrke det hjemlige forskningsmiljø og forbedre de danske producenters muligheder for at skabe yderligere vækst og innovation både nationalt og internationalt, mener han.

– Lige som politikerne ofte inviterer udlandet til Danmark for at vise, hvor stor en andel af vores energi, der kommer fra vindmøller, ønsker jeg som dansk høreapparatproducent også at vise, hvor vigtigt det er som nation at investere i god hørelse og hvordan man skaber en velfungerende behandlingsmodel, så vi sikrer det voksende antal af ældre mennesker med høretab den bedst mulige alderdom med endnu færre følgeskavanker, siger Søren Nielsen.

Tekst: Peter Klar

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK

GRATIS CALL-D når du køber et s WIDEX BEYON høreapparate

Kampagnen er gældende i peri 05.04.2017-30.06.2017

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

ANALYSEHELSE.DK 11

FLERE BØR DROPPE BRILLER OG KONTAKTLINSER

– Mange mennesker – både unge og de 40-60-årige vil kunne blive fri for kontaktlinser og briller med de muligheder, der er i dag. Det giver både frihed i hverdagen, men endnu væsentligere reducerer det de problemer, som mange kontaktlinsebrugere har med infektioner og tørre øjne, siger Hadi Kjærbo, øjenlæge og ejer af klinikken Scandinavian Eye Center i Hellerup.

I de senere år er der sket en stor udvikling inden for øjenoperationer. Udstyret er blevet meget raffineret og øjenkirurger kan i dag lave indgreb med laser, eller udskifte linser med ultralyd, så selv folk der normalt er nærmest handicappede uden briller kan komme til at se helt perfekt. Øjenoperationer er dermed ikke kun for ældre mennesker med grå stær, men også en oplagt mulighed for folk, som ikke orker at være afhængige af briller.

– Mens det tidligere især var sportsfolk, som fik foretaget denne slags synskorrigerende operationer, ser vi i dag, at mange grupper har stor glæde af den komfort, det er at være brillefri, siger Hadi Kjærbo.

Scandinavian Eye Center behandler både private patienter og offentlige patienter under det udvidede frie sygehusvalg.

FAKTA Søren Nielsen, f. 1970. CEO i William Demant Holding siden 1. april 2017.

Uddannet maskiningeniør fra DTU, 1995.

DEX sæt ND™ er

ioden

Tekst: Frank Ulstrup

EQUALIZER Justér lyden i de lave, mellem og høje frekvenser

VOLUME H/V Justér volumen individuelt for højre og venstre høreapparat

LYDMIXER Justér lydmixet mellem høreapparatslyden og den streamede lyd

RETNINGSBESTEMT FOKUS Bestem retningen for høreapparatets mikrofoner

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

12 MULIGHEDER – ANALYSEHELSE.DK

STIL SKARPT PÅ ØJET Foto: Pia Crone Madsen

Omkring 20 procent af danskerne bruger briller eller kontaktlinser.

Når vi runder 50 år, bruger langt de fleste en eller anden form for briller, men især de nærsynede kan have gavn af en laseroperation.

Mennesker, som læser meget og bru-

ger mange timer foran computeren, har en højere risiko for at udvikle nærsynethed. Jo længere uddannelse jo større risiko for nærsynethed.

Symptomerne på, at man er nærsynet, er først og fremmest sløret syn på afstand. Man kan f.eks. opleve, at bladene på træerne bliver slørede, det kan være svært at læse på tavlen eller se, hvad der foregår på lærredet i biografen.

Mange nærsynede vælger en laser­ operation. Man skal som udgangspunkt selv betale for operationen, men er ens nærsynethed på -6 eller derover, kan man blive opereret på et offentligt hospital uden betaling.

Det er dog en forudsætning for et godt og varigt resultat af operationen, at styrken på øjnene er stabil.

I praksis skal styrken have været konstant i et par år.

– Der er tre typer af laseroperationer, og de fungerer bedst til nærsynede og dem med bygningsfejl, forklarer Jesper Hjortdal, der er klinisk professor, overlæge, dr.med. på Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital NBG. Jesper Hjortdal har foretaget laseroperationer på øjet siden starten af 1990’erne, hvor disse indgreb blev mulige.

Laseroperationer er bedst egnede til nærsynede, fordi man da sliber hornhinden fladere, og det er en lettere proces end et indgreb mod langsynethed.

Den metode, som Jesper Hjortdal og mange andre bruger i dag, er SMILE laseroperation, som er relativt ny og en videreudvikling af både laserbehandling af overfladen, og LASIK-behandling.

– Forskellen er, at hvor man med LASIK skar en lille lomme løs i hornhinden, så laver man med SMILE stadig et lille hul, men man undgår, at der sidder en flap tilbage, som kan give generende folder, eller

– Med alderen bliver linsen i øjet stiv, så er man over 50 år, når man får lavet operationen, skal man som regel stadig bruge læsebriller. Derfor er det tit en god idé at overveje laseroperation mens man er ung for at opnå de bedste resultater, forklarer Jesper Hjortdal.

“Der er tre typer af laseroperationer, og de fungerer bedst til nærsynede og dem med bygningsfejl.”

De fleste, der opfylder betingelserne for operationen, vil opnå et godt resultat, der er dog omkring en procent, som ikke får gavn af operationen.

– Uanset om man får lavet sin laseroperation hos det offentlige, eller betaler for den i privat regi, er kvaliteten i Danmark meget høj, siger Jesper Hjortdal.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Ved laseroperationer af nærsynede er det ikke en garanti, at man slipper for helt at bruge briller eller linser. Undersøgelser fra bl.a. Aarhus har vist, at 80-90 procent får så godt et syn, at de kan klare sig uden, mens resten fortsat skal bruge briller og linser i en vis udstrækning, f.eks. når de kører bil.

Jesper Hjortdal, klinisk professor og overlæge Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital NBG.

der kan danne sig uønskede celler under flappen, siger Jesper Hjortdal.

Fordelene ved SMILE og LASIK er,

at man ofte kan lave begge øjne på

samme dag, og synet typisk vender tilbage et par minutter efter operationen. I modsætning hertil står laserbehandling af øjets overflade, som er en af de første metoder til

JEG ER BARE HELT

laserbehandlinger. Her fjerner man det yderste cellelag på hornhinden, og det skal have tid til at hele op og gendanne sig, før man kan se klart igen.

ALMINDELIG MINUS En øjenoperation gav Peter Mygind 10 gode år uden briller og generende linser på filmsettet. Nu er han i minus igen – og nyder at gå med lækre briller. Læs hele artiklen på analysehelse.dk

Vi søger nye sælgende projektledere med opstart 31. juli.

Skal du være med?

Send din ansøgning til dk-recruit@europeanmediapartner.com og har du spørgsmål så kontakt vores Business Developer andrea.mork@europeanmediapartner.com

Vi går ikke på kompromis.

Det skal du heller ikke gøre Scandinavian Eye Center tilbyder øjenoperationer af den højeste kvalitet.

Hos os er dit behov altid i fokus. Hvis du ønsker en vurdering af dine muligheder for at blive fri for briller, kan du ringe til os på tlf. 3840 1300.

Du kan også kigge på www.scandinavianeyecenter.dk og se mere om, hvem vi er og hvad vi kan.

SCANDINAVIAN EYE CENTER

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

14 NYHEDER – ANALYSEHELSE.DK

7 INTERESSANTE TIL ØJE OG ØRE

Heritage solbriller med styrke

Solbriller med styrke sørger for, at du får det hele med også i trafikken, hvor solbriller med styrke øger din sikkerhed.

Pris 1.698 kr.inkl. basic enkeltstyrkeglas med farve. www.synoptik.dk

Gør hverdagen meget nemmere med disse syv bud.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Pletfri briller

Julbo brillesnor

Louis Nielsen brillerens uden alkohol hjælper dig til at holde både almindelige briller og solbriller pletfri – brug en mikrofiberklud for det bedste resultat.

Briller behøver ikke være et problem, når du skal ud på aktive eventyr. Med den rigtige brillesnor fra Friluftsland er du klar til at indtage verden.

Pris fra 19 kr. www.louisnielsen.dk

Badges fra Høreforeningen

Gør opmærksom på din høresituation med et badge med teksten ”Jeg hører dårligt” / ”Tal tydeligt tak!”. 5 cm i diameter.

Pris 10,00 kr. pr. styk + fragt. www.hoereforeningen.dk/webshop

Pris 69 kr.

Lækre læsebriller Hos Have A Look får du lækre læsebriller i lækkert dansk design. Brillerne til både mænd og kvinder fås i styrke +1 til +3.

Pris 189 kr. inkl. etui. www.havealook.dk

www.friluftsland.dk

ClearSounds Quattro 4.0

Alpine SleepSoft

Mobilhalsslyngen ClearSounds Quattro 4.0, som passer til alle høreapparater med indbygget telespole, giver dig klar og tydelig lyd, når du taler i mobiltelefon. Som en ekstra bonus får du en smart lille samtalemikrofon, der magnetisk klikkes af og på mobilhalsslyngen.

30 procent af Danmarks befolkning oplever, at de ikke vågner veludhvilede. Det skyldes partnerens snorken, støj i opgangen eller på vejen. Alpine SleepSoft absorberer irriterende støj.

Pris 96,50 kr. inkl. moms www.sikkerhedsgiganten.dk

Pris 3.391 kr. inkl. moms www.tonax.dk

EUROPEAN MEDIA PARTNER HAR LANCERET BOLIG, BØRN, SENIORER, FITNESS, FERIE...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSELIVSSTIL.DK

KONTOR, REKRUTTERING, FORRETNINGSREJSER...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK

SUNDHED, HELSE, SUND ARBEJDSPLADS...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

ANALYSEHELSE.DK – FOKUS 15

GØR NU NOGET VED HØRETAB Foto: Morten Bibow

Alt for mange går rundt med ubehandlet høretab. Det går ikke blot ud over livskvaliteten, men kan medføre andre gener som demens.

Omkring 300.000 danskere bruger hø-

reapparat, og udviklingen inden for moderne høreapparater går uhyre stærkt. I dag kan nogle høreapparater styres via en app, og da øret er et organ, hvor man kan aflæse andre informationer, arbejder man med at integrere flere funktioner i høreapparatet. Det kan f.eks. være, hvis en diabetiker har behov for insulin, så kan høreapparatet give besked.

Behovet for høreapparat begynder ofte med, at volumenknappen på TV-fjernbetjeningen kommer på overarbejde. En person med høretab vil netop have behov for at skrue op for lyden. De fleste venter dog omkring tre år, fra de erkender høretabet, til de får høreapparater.

Undersøgelser fra en stribe europæi-

ske lande viser, at det netop ikke er dem med høreapparat, der bliver drillet og frosset ude, men dem som ikke har gjort noget ved et høretab.

– Jeg har været i branchen siden 1984, og jeg forstår simpelthen ikke, at høretab og høreapparater bliver ved med at være sådan et stort tabu.

Det bliver gang på gang bevist, at høreapparater forbedrer livskvaliteten for langt de fleste, forklarer Søren Hougaard, der er generalsekretær for EHIMA. EHIMA har lavet en stor undersøgelse

(EuroTrak) i ti europæiske lande,

Det er jo ikke irreversibelt at få

høreapparater. Hvis man af en eller anden grund skulle fortryde, så kan man jo bare tage apparaterne af igen.

– Jeg vil opfordre alle med mistanke om høretab til at få taget en høretest. Det tager 15 minutter, men vil forbedre livskvaliteten for mange. Skal man have høreapparater, så kan man både få hjælp og tilskud i offentligt og privat regi, forklarer Søren Hougaard og uddyber: – Og så kan jeg afsløre en af Danmarks bedst bevarede hemmeligheder. Rundt omkring i kommunerne ligger der kommunikationscentre, hvor der er gratis hjælp at hente, uanset om høreapparaterne er erhvervet gennem det offentlige eller det private.

Søren Hougaard, generalsekretær for EHIMA.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

hvor over 13.000 pr. land er blevet spurgt – også i Danmark. Undersøgelsen viser, at 85 procent siger, at deres høreapparater fungerer enten som forventet eller bedre end forventet. Og 90 procent siger, at høreapparaterne hjælper dem enten bedre eller markant bedre på jobbet.

– Moderne høreapparater er små, diskrete og teknisk gode. Der er dog stadig udfordringer med høreapparater, specielt når man er i større grupper, hvor mange snakker, fortæller Søren Hougaard og understreger: – Når man får høreapparat, betyder det ikke, at man får normal hørelse igen. Mange skal lige vænne sig til apparaterne, mens andre

bruger dem ufortrødent fra dag et.

Men i det store perspektiv er der ingen tvivl om, at de hjælper og giver mere livskvalitet samt holder andre sygdomme som demens fra døren.

“Jeg forstår simpelthen ikke, at høretab og høreapparater bliver ved med at være sådan et stort tabu.”

LANCERING AF NYT HØREAPPARAT

FAKTA At få udleveret høreapparat på en offentlig høreklinik er gratis uanset prisen på høreapparatet. Ønsker du at købe dit høreapparat hos en godkendt privat høreapparatforhandler, kan du få offentligt tilskud. Pr. 1. januar 2017 ydes et tilskud på 4.054 kr. for behandling af 1. øre og 2.360 kr. for behandling på 2. øre. Kilde: www.hoereforeningen.dk

LIVET MED ET TABUBELAGT OG USYNLIGT HANDICAP

En Megafonundersøgelse i Politiken viste, at 13 procent af danskerne tror, at en hørehandicappet fremstår mindre intelligent end gennemsnitsdanskeren. Man bliver ikke dummere af at høre dårligt, men man har flere udfordringer. Læs hele artiklen på analysehelse.dk

Den teknologiske udvikling inden for høreapparater går stærkt og nåede en ny milepæl med lanceringen af Oticon Opn-høreapparatet baseret på den nye OpenSound Navigator-teknologi.

I modsætning til traditionel høreapparatteknologi, der isolerer én taler i forgrunden og lukker ned for alle andre lyde, scanner Oticon Opn brugerens miljø 100 gange i sekundet for at analysere og balancere hver enkelt lyd individuelt, så resultatet bliver et mere naturligt lydbillede.

Dermed kan Oticon Opn-høreapparatet håndtere flere tale- og støjkilder, så brugeren kan fokusere på én samtale, men stadig være opmærksom på andre mennesker omkring sig.

Brugeren kan skifte hørefokus efter behov, og selve lytteoplevelsen bliver meget mere naturlig og mindre belastende.

Oticon Opn er blot det seneste og ikke det sidste resultat af den konstante fokus på innovation og udvikling, som gennemsyrer Oticon.

Tekst: Peter Klar

NYE KAMPAGNESIDER – HAR DU SET DEM? TEKNOLOGI, EMBALLAGE, BYGGEUDVIKLING...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK

GENBRUG, ENERGI, MILJØ, LOGISTIK...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

16 FOKUS – ANALYSEHELSE.DK

John Boel Jr., som står i spidsen for Boel Akupunktur.

AKUPUNKTUR KAN GØRE DIG SKARPSYNET Når øjenlægen stiller diagnosen AMD, får man ofte besked om, at det ikke kan kureres eller afhjælpes.

Det er bare ikke helt rigtigt, for med akupunktur kan otte ud af ti forbedre synet.

Når årene begynder at løbe på dåbs-

attesten, vil mange opleve, at synet bliver dårligere. Det kan skyldes øjensygdommen AMD, der står for aldersrelateret macula degeneration. Øjensygdommen gør dig ikke blind, men skarpsynet vil gradvist blive dårligere og dårligere, fordi der er tale om en type forkalkning af øjet. Kigger man på dem, der er fyldt 60 år, har omkring ti procent af befolkningen AMD, og når fødselsåret viser 75, er tallet op mod 40 procent, der er ramt af lidelsen.

– Når man får AMD, så skyldes det bl.a., at blodcirkulationen i øjet ikke længere er så god, og affaldsstofferne hober sig op og slører synet. Gennem akupunktur kan vi styrke blodcirkulationen, som derved skyller de ophobede mineralaflejringer og affaldsstoffer væk og forbedrer synet, forklarer John Boel Jr., der står i spidsen for Boel Akupunktur; som har fire klinikker i Danmark og desuden har uddannet flere akupunktører i det traditionelle sundhedssystem.

AMD gør dig som sagt ikke blind, men giver udfordringer med at stille

skarpt, så det kan være svært at læse avisen eller følge med i detaljerne i filmen, når man kigger på fjernsynet. Andre oplever, at det er vanskeligt at genkende folk på gaden, fordi den centrale del af synsfeltet gradvist forsvinder. AMD er den hyppigste årsag til læseblindhed i de udviklede lande. I de tidlige stadier af AMD er der sjældent symptomer.

Dog vil nogle opleve, at de kan se en mørk plet i soveværelsets loft i minutterne efter, de er vågnet, og andre vil opleve, at øjet bliver lysfølsomt.

“Vi afprøvede metoden, hvor vi tilbød 60 patienter med AMD gratis behandling, og vi så, at skarpsynet i gennemsnit blev 27 procent bedre.”

Hos Boel Akupunktur har de gode

resultater med at behandle lidelsen,

der findes i to varianter; henholdsvis tør AMD og våd AMD. De fleste øjenlæger giver den nedslående besked, at der ikke er så meget at stille op, men man kan forsøge at udsætte forkalkningen ved at sprøjte lysfølsomt stof direkte ind i øjets blodbane. Våd AMD, som er den aggressive form, rammer op mod 15 procent af patienterne, og tør AMD, der typisk er længere om at udvikle sig, rammer de sidste 85 procent og kan med tiden udvikle sig til våd AMD. Begge former kan behandles med akupunktur.

– Vi afprøvede metoden, hvor vi tilbød 60 patienter med AMD gratis behandling, og vi så, at skarpsynet i gennemsnit blev 27 procent bedre hos den her gruppe med lidelsen, fortæller John Boel Jr. og uddyber: – Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at behandlingen ikke virker ens på alle. Nogle vil opleve markante forbedringer, mens andre stort set ikke vil mærke det. Men det er vores erfaring, at vi kan hjælpe otte ud af ti til at få en markant forbedring af synet.

Behandlingen er kort og intens og forløber typisk over et par uger med to behandlinger dagligt i to gange fem dage.

– Når vi giver akupunktur, vil vi se forbedringer meget hurtigt, ellers stopper vi behandlingen. Så det er en behandlingsform, hvor der ikke

går halve eller hele år inden der er resultater, forklarer John Boel Jr. Akupunktur, der stammer fra Kina og

Fjernøsten, er blevet brugt i mere end 2.500 år. Behandlingen har i mange år været brugt af sportsudøvere på eliteniveau til at komme over deres kroniske smerter og komme på benene igen i en fart.

Hos Boel Akupunktur arbejder de netop med at kurere kroniske smerter, og der skal være synlige resultater efter blot et par ugers behandlinger.

– Vi arbejder med AcuNova akupunktur, hvor vi går ind og arbejder via nervebanerne i kroppen. Det var min far, John Boel Senior, der udviklede metoden i 1990’erne hvor han bl.a. behandlede Bjarne Riis under Tour de France, forklarer John Boel Junior, der i dag driver Boel Akupunktur. Klinikken, der er en af Europas førende, blev stiftet af John Boel Senior, der, som den første i verden, blev hædret med titlen: Århundredets Akupunktør.

Hver måned bliver ca. 1.000.000 patienter verden over behandlet med AcuNova.

Sidder der nu nogle og funderer over, hvor nålene mon skal sættes i, så kan vi berolige med, at de er langt fra øjet, når man behandler AMD-lidelsen med akupunktur. I

alt bruges der seks nåle, som skal sættes i hænder, fødder og pande.

Så der er hjælp at hente, hvis synet bliver svækket at AMD, og der er muligheder for at komme til at se hverdagen i et skarpere lys igen.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Alle nerver i kroppen springer ud fra ryggen – lige på nær hjernen. AcuNova, som betyder ny akupunktur, arbejder netop via nervesystemet modsat traditionel kinesisk akupunktur, der virker via såkaldte meridianer – de 12 energibaner i kroppen. Kilde: www.acunova.dk Man kan blive behandlet for AMD med øjenakupunktur mange steder i Danmark, bl.a. hos klinikken Bevar dit syn i Frederikssund, Sorø og Odense, hos Foldberg Akupunktur i Roslev og hos Godthjælp i København.

DÅRLIG HØRELSE

VIL RAMME OS TIDLIGERE Nutidens børn og unge belaster deres ører som ingen generation før dem. Nye undersøgelser viser, at børn i dag hører dårligere end børn for blot ti år siden, og der venter det danske sundhedssystem en ny stor udfordring af ukendt omfang, når den aldersbetingede hørenedsættelse i de kommende år vil indfinde sig tidligere blandt danskerne. Læs hele artiklen på analysehelse.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

ANALYSEHELSE.DK – FOKUS 17

MANGE FLERE MED SYNSHANDICAP KAN KOMME I JOB Beskæftigelsestallet for blinde og svagsynede kan hæves betragteligt, hvis den spredte specialiserede viden og erfaring samles på færre enheder, mener Instituttet for Blinde og Svagsynede.

ver det ifølge IBOS, at fagpersoner samles i færre enheder, så der opnås en højere koncentration af ekspertise og erfaring de steder, hvor synshandicappede skal have hjælp.

– Det er nærliggende at tænke, at den specialiserede viden skal samles, og at der skal noget mere automatik til, for at synshandicappede kan blive hjulpet hurtigere, nemmere og uden for mange misforståelser, siger Lise Plagborg.

Det var ligeledes konklusionen på det arbejdsmarkedsrettede projekt, Ny Praksis, IBOS gennemførte 2011-2013, og som viste, at der er mange flere end de nuværende 19 procent synshandicappede, der har potentiale til at komme i job.

– Som led i projektet udviklede vi en mentorordning, der stadig kører med stor succes. Når vi får synshandicappede med i den ordning, bringer vi dem også i beskæftigelse, så her på IBOS er vi overbevist om, at beskæftigelsen for synshandicappede kan hæves betragteligt, siger Lise Plagborg.

Danskere med synshandicap får stadig sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Kun 19 procent af de blinde og svagsynede arbejder over 25 timer og har en bruttoindkomst på mindst 16.000.

En rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd fastslår, at hovedparten af de blinde ender på førtidspension, til trods for at langt de fleste er i stand til at tage et arbejde.

Det koster samfundet dyrt og ekskluderer arbejdsdygtige mennesker.

”Når vi får syns­ handicappede med i den ordning, bringer vi dem også i beskæftigelse.”

Tekst: Peter Klar

Ifølge Lise Plagborg, teamleder for

arbejdsmarkedskonsulenterne på Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS), står både systembarrierer og personlige barrierer lige nu i vejen for, at flere synshandicappede kommer ud på arbejdsmarkedet.

– Det er et samfundsproblem, når loven i dag siger, at det er kommunernes ansvar at hjælpe borgere med synshandicap i arbejde.

Med 98 kommuner, der sjældent møder synshandicappede, har vi i Danmark 98 forskellige praksisser, og med det begrænsede erfaringsgrundlag kan den enkelte kommune af gode grunde ikke have meget viden om, hvad der skal til, siger Lise Plagborg.

Hvis synshandicappede skal fungere i en jobfunktion, er det afgørende at de kompenseres præcist i forhold til deres individuelle behov – ellers har de ifølge Lise Plagborg ikke en chance for at lykkes.

De personlige barrierer handler bl.a. om den enkelte synshandicappedes gå-på-mod og evne og villighed til

FAKTA

– Med det begrænsede erfaringsgrundlag kan den enkelte kommune af gode grunde ikke have meget viden om, hvad der skal til, siger Lise Plagborg, IBOS.

at genlære de mange nye ting, der måske skal til for at fungere i en jobfunktion.

– Det kræver mange personlige ressourcer. Og hvis du samtidig bliver udtrættet på grund af din øjensygdom og måske oven i købet skal slås for at få de nødvendige kompenserende foranstaltninger, så bliver opgaven simpelthen for svær nogle gange, og undervejs kan det at være væk fra arbejdsmarkedet blive ens identitet, siger Lise Plagborg.

Udover IBOS arbejder en række foreninger og institutioner for at hjælpe synshandicappede med at få bedre relationer til arbejdsmarkedet.

Den erhvervsdrivende fond Blindes Arbejde har været landsdækkende siden sin stiftelse i 1929 og virker for at skabe flere job- og beskæftigelsesmuligheder for blinde og svagsynede.

Blindes Arbejde er en håndværksvirksomhed, der fremstiller produkter til private husstande, til erhvervsvirksomhederne og

kommunale arbejdspladser med behov for koste, børster, tekstiler og kurve af gode råvarer og med lang holdbarhed.

I den private sektor har telemarketing-virksomheden All Ears Telemarketing specialiseret sig i at ansætte medarbejdere med synshandicap, der udnytter deres forfinede hørelse og evne til at være nærværende i en samtale.

Hvis flere synshandicappede skal i

kontakt med arbejdsmarkedet, kræ-

Kun 15 procent af alle blinde og stærkt svagsynede i beskæftigelse modtager ikke samtidig en social ydelse eller ledighedsydelse og kan derfor betragtes som selvforsøgende.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

HØRESKADER OG HØREHANDICAP

Vi lever i et samfund, hvor der i tiltagende grad benyttes mundtlig kommunikation.

Dette gælder ikke blot i arbejdslivet, men også i fritiden, og det gælder for alle aldersgrupper, for både børn, voksne og pensionister. Vi anvender derfor alle i stigende grad vores høresans. Når hørelsen ”går i stykker”, som man kan se ved en høreprøve, udvikler man i større eller mindre grad et hørehandicap. Det betyder, at man i mange situationer ikke længere kan forstå tiltale klart og tydeligt. Læs hele Ture Andersens leder på analysehelse.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

18 MULIGHEDER – ANALYSEHELSE.DK

BLIKKET AFSLØRER SANDHEDEN

Når man runder de 50, burde de fleste kigge forbi optikeren minimum hvert tredje år. Ikke blot for at se om synet ændrer sig, men for bedre at kunne forebygge eventuelle sygdomme.

Per Michael Larsen opfordrer også til at tjekke øjnene, når man sidder hjemme foran fjernsynet. Hold hånden for først det ene øje og så det andet. Den lille test kan afsløre, om synet på det ene øje er blevet kraftigt forringet siden sidste besøg hos optikeren, og det kan være tegn på sygdom.

– Det er en nem lille test at lave. Øjnene kompenserer for hinanden, så når man ser med begge øjne på én gang, kan det være svært at mærke, hvis det ene øje er blevet markant svækket. Oplever man forringet syn på det ene øje, er det en god idé at få en optiker til at kigge på det og dermed få afklaret, hvad det skyldes, siger Per Michael Larsen.

Omkring 45-50 års alderen oplever de

fleste, at armene begynder at blive for korte, når man skal læse dagens avis. Det er en naturlig udvikling i øjet; linsen mister sin fleksibilitet med alderen og dermed også evnen til at zoome ind på f.eks. nyhederne i avisen.

– Faktisk begynder linsen allerede at blive mindre fleksibel fra tiårs alderen, men der går en del år, inden man begynder at mærke det.

Når man er omkring 20 år, kan der dukke andre udfordringer op med synet, nemlig nærsynethed, som typisk kommer af at læse meget eller sidde foran en computerskærm mange timer dagligt, fortæller Per Michael Larsen, der er formand for Optikerforeningen.

Efter en tur til optikeren går det

typisk fint op gennem 20’erne og 30’erne med nogle småjusteringer hist og her; indtil 40’erne banker på, og mange får brug for en eller anden form for briller eller linser.

– Danskerne er så småt begyndt at få øjnene op for, at det kan være smart at have flere forskellige slags briller alt efter, hvad de skal bruges til. De fleste kender læsebriller, som er obligatoriske for langt de fleste af os, når vi nærmer os 50 år, forklarer Per Michael Larsen og uddyber:

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Per Michael Larsen, formand for Optikerforeningen.

– Der er også skærmbriller til jobbet foran computeren, og sportsbriller som flere og flere begynder at bruge, fordi det kan være svært at dyrke motion og læse resultaterne på displayet i fitnesscentret eller på en app.

I Optikerforeningen er de selvfølgelig glade for udviklingen, hvor mange har indset behovet for flere slags briller. Det er praktisk, gør mange ting i hverdagen lettere og behøver ikke koste en bondegård.

– Der er mange forskellige pris­ niveauer på briller, men de har én

ting til fælles, nemlig at de hjælper dig i hverdagen. En ældre bil kan transportere dig fra a til b; det kan en lækker sportsvogn også. De ud­ fører begge en funktion, men der er stor forskel på stilen. Det samme gælder for briller, siger Per Michael Larsen.

Når man kommer i læsebrille-alde-

r­ en, oplever mange også at blive ramt af forskellige øjensygdomme som grå stær samt AMD (aldersrelateret macula degeneration), der heldigvis ikke gør dig blind, men resulterer i, at skarpsynet gradvist

bliver forringet, fordi affaldsstoffer samler sig i øjet, og blodcirkulationen bliver dårligere. Kigger man på dem, der er fyldt 60 år, har omkring ti procent af befolkningen AMD, og når fødselsåret viser 75, er det knap 40 procent, der er ramt af lidelsen.

– Det er altid en god idé at få kontrolleret øjnene regelmæssigt.

Nogle af de aldersbetingende sygdomme som grøn stær kan medføre nethindeløsning, hvilket man mister synet af permanent. Så det er i den grad værd at forebygge, forklarer Per Michael Larsen.

FAKTA Synoptik har igangsat en større undersøgelse af danskernes syn. Tallene viser, at syv ud af ti, svarende til over 2,9 mio. danskere, dagligt bruger briller eller kontaktlinser.

Blandt dem, som ikke bruger nogen form for synshjælpemidler, er 14 procent i tvivl, om deres syn er godt nok.

Kilde www.synoptik.dk

BEHOVET FOR LYS

ÆNDRER SIG GENNEM LIVET Lysets kvalitet er ikke blot vigtig for, at vi kan se tingene på den ønskede måde. Lys kan også påvirke vores humør og helbred. Læs hele artiklen på analysehelse.dk

Bliv medlem af Øjenforeningen, og få gratis telefonrådgivning af øjenlæge inden for en uge!

M

ange har gjort den erfaring, at de glemte at spørge øjenlægen om flere forhold omkring deres øjensygdom. Eller fik ikke rigtigt fat i hvilken behandling, der blev anbefalet. Måske opstår der tvivl, om man hørte rigtigt. Eller forstod ikke de fremmedord, som måske blev anvendt. Så må man stille op bagerst i køen igen – det kan tage uger. Men som medlem af Øjenforeningen behøver der kun gå en uge eller mindre, før en af vore øjenlæger kan hjælpe med at klare tvivlspørgsmålet.

Der er andre fordele ved medlemskab: Bladet VÆRN OM SYNET sendt med posten 4 gange årligt 17 brochurer om øjensygdomme Foredrag ved øjenlæger Støtte til forskningen i forebyggelse af øjensygdom

Årskontingent: Enkeltmedlem: 150 kr.

Parmedlem: 225 kr.

Ring 33 69 11 00 eller besøg vos.dk Øjenlæge Miriam Kolko

Synstest kun

195

kr

■

Udmåling af styrker

■

Test for bygningsfejl

■

Trykmåling af øjnene

■

Digitalt farvebillede af nethinden

■

Digital opmåling af brilleglas

KompletSyn – kun hos Louis Nielsen Vores avancerede udstyr giver dig en omfattende synstest med sundhedstjek. Udover den normale synstest tager vi bl.a. et digitalt farvebillede af nethinden og trykmåling af øjnene efter behov.

KompletSyn kan hjælpe til at opdage øjensygdomme som grøn stær og AMD (øjenforkalkning). Den digitale øjenmåling giver dig sikkerhed for, at dine briller og brilleglas tilpasses lige præcis til dig og dine behov.

Få en synstest med sundhedstjek Bestil synstest på louisnielsen.dk

Alle vores medarbejdere er specialuddannede til at udføre KompletSyn undersøgelserne. Derudover arbejder Louis Nielsen sammen med Mølholm Forsikring og kan trække på ekspertise og erfaring fra special- og øjenlæger i Mølholm Forsikrings landsdækkende behandlernetværk. Optikeren stiller ingen diagnose og i tilfælde af, at optikeren ser noget, som vurderes at være unormalt, vil optikeren henvise til at søge alment praktiserende læge eller øjenlæge. Alle elementer af Kompletsyn er inkluderet, såfremt de er tilgængelige. ©2017 Specsavers.

Oticon pn Banebrydende høreapparat TM

Traditionel teknologi Fokuserer på én stemme, som kommer lige forfra, og undertrykker alle andre.

Ny teknologi

Åbner for hele lydbilledet for at få flere stemmer med, og ubehagelig støj fjernes.

Oticon Opn er det mest avancerede høreapparat, vi nogensinde har udviklet, da det på en ny måde håndterer de mest udfordrende lydmiljøer.

Oticon Opn åbner for en ny verden af lyd og nye fordele: • Mulighed for at følge flere samtaler på én gang • Et mere naturligt lydbillede og bedre fornemmelse af dine omgivelser • Mere klarhed i tale, også svag tale • Større komfort, mindre træthed, og du husker mere af dine samtaler • Verdens første internetforbundne høreapparat • Trådløs forbindelse til mobil mv.

Find nærmeste høreklinik på www.oticon.dk/ høreklinik eller ring på tlf.: 3913 6505 ml. kl. 8-16* *Grundet Kristi Himmelfartsferien er telefonen åben igen mandag den 29. maj.