Analyse Samfund med fokus på Region Hovedstaden og fremtidens kommuner #1

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

ANALYSE SAMFUND MED FOKUS PÅ REGION HOVEDSTADEN OG FREMTIDENS KOMMUNER

FREMTIDENS KOMMUNER

CONTENT WITH A PURPOSE

NR. 1 ∙ AUGUST 2017 ANALYSESAMFUND.DK

Lars Andersen – Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Spørger man Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, vil Danmarks 98 kommuner få nok at slås med i de kommende år. Og i den sammenhæng er de mange flere ældre borgere bare én faktor. Dertil kommer nemlig, at der inden for de næste ti år faktisk også vil blive født flere børn, samtidigt med, at forventningerne – f.eks. krav om IPads og andet elektronisk udstyr i folkeskolen vil fortsætte med at stige.

– En anden udfordring er den polarisering, der foregår, og som resulterer i, at det efterhånden er svært for mennesker med almindelige indkomster at bosætte sig i flere nordsjællandske kommuner for ikke at tale om København og Frederiksberg Kommuner, siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen.

Læs mere på side 32

Læs flere reportager på analysesamfund.dk På analysesamfund.dk finder du flere artikler og reportager om emner som byggeri, genbrug og affald og logistik.

REGION HOVEDSTADEN

Arkitektur med patienten i centrum Rigshospitalet er ved at opføre en ny nordfløj, patienthotel, administration og p-hus. Den helende arkitektur lever desuden op til 2020kravene på energiområdet. Læs mere på side 6

FREMTIDENS KOMMUNER

NIELS MILLING

UNDERDIREKTØR I DANSK ERHVERV

Supersygehuse – et aktiv for kommunerne

Kommuner ser frem til de nye super-sygehuse, der forventes at skabe vækst i form af arbejds­ pladser, tilflyttere og byudvikling, foruden et højt sundhedsfagligt miljø. Læs mere på side 26

”Vi skal løfte i flok.”

Læs mere på side 10

Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen august 2017

Glostrup – hvor business bor 30.000 indbyggere og 30.000 jobs i 2030

Annonce

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

INDLEDNING – ANALYSESAMFUND.DK

ANALYSE SAMFUND European Media Partner præsenterer denne cross media-kampagne Analyse Samfund med fokus på Region Hovedstaden og fremtidens kommuner. Kampagnen indeholder bl.a. profilinterview med Niels Milling, underdirektør i Dansk Erhverv, som fortæller om Greater Copenhagen og hvordan vi kommer på verdenskortet samt profilinterview med Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som mener at stigende egoisme bliver en af kommunernes største udfordringer.

Region Hovedstaden

Samfundet oplever en voldsom stigende vækst, derfor vil denne kampagne belyse de mange projekter, der foregår i Region Hovedstaden. De mest interessante projekter vil tages op til debat og ydermere vil der blive sat skarpt fokus på kulturlivet og regionens seværdigheder.

PROFILER I DENNE PUBLIKATION Niels Milling Underdirektør i Dansk Erhverv

Fremtidens kommuner

I kampagnen om fremtidens kommuner beskæftiger vi os med 12 af landets kommuner. Formålet med kampagnen er at fremhæve de positive sider af landets kommuner og publicere succeshistorierne. Nye byggeprojekter, velfærdsteknologi og IT-systemer vil blive belyst gennem kampagnen. Disse emner er bare nogle af de emner, som kommunerne arbejder hårdt på for at sikre fremtiden for netop deres kommune. Kommunerne har udfordringer for tiden og dette vil denne kampagne gå ind og belyse. Her vil man kunne læse spændende cases og relevante interviews med nogle af de største aktører inden for området.

Byplanlægning skaber stærke provinsbyer

Der er mange aspekter at tage hensyn til i klimatilpasningen af vores byrum udover at opsamle og finde afledning af øgede vandmasser. Æstetiske, kulturelle, historiske og sociale interesser skal tænkes ind i løsninger af klimaændringerne. Danmark er langt fremme i processen, selvom der er mange udfordringer nu og i fremtiden.

I oktober uddelte Dansk Byplanlaboratorium den årlige Byplanpris ved Byplanmødet i Malmö. Denne gang gik prisen til Ålborg kommune.

Følg os digitalt:

Attraktive arbejdsmiljøer

Erhvervsstrukturerne er under forandring, og det betyder, at fremtidens erhvervsbyggeri i høj grad vil være attraktive kontormiljøer.

Glostrup styrker bymidten

8

Metro cityringen

14 Europamester i energibesparelser 15 Genanvendelse af byggeaffald 19 Building Green 22 Kronikør – Kurt Houlberg

Lars Andersen Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

24 Kultur tiltrækker nye borgere 25 Voksenven og legekammerat 28 Kommuner tiltrækker gigant-firmaer 30 Fremtidens byggeri

Kurt Houlberg professor mso i kommunaløkonomi i VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analyse-center for Velfærd

DIGITALT INDHOLD Vi skal skynde os langsomt med klimatilpasningen

Kronikør – Kristian Kreiner

7

12 Energikilder kan udnyttes bedre Kristian Kreiner Professor Emeritus, Institut for Organisation, CBS.

EKSKLUSIVT FOR WEB

POPULÆRE ARTIKLER PÅ ANALYSESAMFUND.DK

4

10 Profil – Niels Milling

Rigtig god læselyst! / Redaktionen

ANALYSESAMFUND.DK

UDVALGT INDHOLD

Gå ikke glip af videoer og flere billeder på kampagnesiden.

32 Profil – Lars Andersen 34 Privat lektiehjælp vinder frem 36 Supersygehuse 38 Kommuner fremmer brintbiler

ANALYSE SAMFUND

Project Managers: Lasse Krodal, Peter Knudsen peter.knudsen@europeanmediapartner.com

Johan Sollevi Andrea Mørk Mats Gylldorff Mette Bisgaard Katrine Hau Oppenlænder Katrine Hau Oppenlænder Mette Bisgaard Tekst: Pia Bundgaard Hansen, Peter Klar, Anne-Mette Klausen, Frank Ulstrup Managing Director: Business Developer: Editor in Chief: Assistant Editor: Head of Production: Layout:

Cover photo: PR-foto Distribution: Dagbladet Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

På kampagnesiden findes der dybdegående analyser og længere artikler og interviews.

CONTENT WITH A PURPOSE

@europeanmediapartnerdanmark

analysesamfund.dk

Giv avisen videre!

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder.

European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

ANNONCE

Specialister i content marketing European Media Partner er et førende content marketing-bureau, som producerer specialiserede cross media-kampagner i hele Europa. Kampagnerne, som alle produceres under navnet ”Analyse”, bliver distribueret med de førende dagblade, samt på vores kampagnesider og samarbejdspartneres forskellige platforme.

Vores kampagner hedder: Analyse Livsstil, Analyse Samfund, Analyse Helse, Analyse Økonomi og Analyse Industri.

Siden starten er vi hurtigt vokset og vi er nu 85 ansatte på fem kontorer rundt om i Europa, som hvert år producerer over 300 kampagner på de forskellige markeder.

Vi er en ung, hurtigt voksende virksomhed med en stærk vision og vi sigter mod at ændre og påvirke det europæiske medielandskab.

Kontakt os hvis du vil deltage i en relevant sammenhæng, hvor du kommer ud til din målgruppe.

europeanmediapartner.com • dk@europeanmediapartner.com

CONTENT WITH A PURPOSE

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Exceptionelt projekt i Glostrup Bymidte tager fart Glostrup Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Jesper Rasmussen, der også står bag planen om at byudvikle hen over banegraven ved Vesterport Station og Palads i København.

Samarbejdsaftalen med Jesper Rasmussen skal virkeliggøre Glostrup Kommunes vision om at skabe forbindelse over banen og en meget bedre forbindelse mellem stationen og det centrale Glostrup – via en helt ny forplads. Med samarbejdsaftalen er den første forudsætning for at realisere områdets udbygningspotentiale faldet på plads.

Aftalen udgør startskuddet til et af de mest visionære og mest markante udviklingsprojekter i Københavns omegns historie. Projektet dækker ca.

75.000 m2 omkring Glostrup Station, og samarbejdet mellem Glostrup Kommune og Jesper Rasmussen skal sikre, at der, som i projektet ved Vesterport, bliver udviklet et forslag til at samle byen hen over jernbanen. På den måde vil Glostrup syd og nord for jernbanen blive ført elegant sammen. En sammenhæng, der af alle parter har været efterspurgt længe.

– Det er målet, at vi skal etablere tæt by i området med mange attraktive boliger, nye arbejdspladser og spændende byfunktioner. Det skal være et sted for mennesker. Projektet vil styrke Glostrups position som det naturlige centrum på Vestegnen og skabe et dynamisk vækstområde, der vil gøre det endnu mere attraktivt både at bo her og drive erhvervsliv, siger Glostrups borgmester John Engelhardt.

”

”Det er målet, at vi skal etablere tæt by i området med mange attraktive boliger, nye arbejdspladser og spændende byfunktioner”

En erfaren person med det rigtige netværk Jesper Rasmussen er manden, der skal realisere det store og teknisk særdeles vanskelige projekt. Han har senest stået bag planerne om at overdække banegraven ved Vesterport Station og udvikle området omkring. Han har en tung erhvervserfaring, både som direktør og bestyrelsesmedlem og -formand i diverse selskaber og bestyrelser. Han er bl.a. formand for Odense Letbane, ligesom han tidligere har været administrerende direktør i både Banedanmark og i Carl Bro Gruppen.

– Vi vidste fra starten af, at vores ambition om at slå bro hen over banen ved Glostrup Station ville blive en stor og meget kompliceret teknisk udfordring. Derfor er vi også meget tilfredse med, at vi nu indgår en samarbejdsaftale om projektet med en mand, der har vist, at han kan overkomme de udfordringer, der er ved at bygge hen over en jernbane i drift, fortæller John Engelhardt.

Også Jesper Rasmussen er glad for muligheden for at levere en plan for området omkring Glostrup Station.

– Teknisk er det altid spændende at kaste sig ud i så komplicerede opgaver. Endnu mere interessant er det at skulle medvirke til at udvikle et helt nyt centrum for Glostrup. Jeg tror på, at vi med udgangspunkt i området på og omkring Banegårdspladsen vil kunne skabe et nyt og meget attraktivt rekreativt område. Det kommer både nuværende og kommende beboere i Glostrup til at opleve som en fantastisk forbedring. Vi skal skabe en bedre og mere smidig adgang for det store antal pasagere, som dagligt benytter stationens faciliteter, få den fremtidige letbane tænkt med ind – og samtidig gøre det til et rekreativt centrum i Glostrup. Derfor er jeg også både stolt og ydmyg over for udfordringen, som kommunen har givet mig. Men jeg glæder mig meget til at tage fat på arbejdet, siger Jesper Rasmussen.

Aftalen forløber over en godt 3-årig periode. I løbet af de første seks måneder frem til 1. marts

2018 skal Jesper Rasmussen afklare projektets levedygtighed og sikre opbakning til den næste fase fra ejere og potentielle investorer. I denne fase skal der også gennemføres et volumenstudie, der skal anskueliggøre, hvor meget der skal bygges i området for at gøre projektet økonomisk bæredygtigt.

Letbane og direkte forbindelse til lufthavnen I 2023 kommer letbanen til Glostrup Bymidte, og samtidig vil regionaltogene igen stoppe på Glostrup Station – og dermed skabe den direkte forbindelse til lufthavnen. Glostrup bevæger sig derfor ind i en fremtid, hvor byen får en markant regional betydning for både den nord-syd og øst-vestgående akse i udviklingen af Greater Copenhagen – fremtidens funktionelle hovedstadsområde. For at gøre Glostrup klar til denne fremtid skal der ske en væsentlig forandring og bedre udnyttelse af Glostrup Station og de arealer, der støder op til stationen.

En væsentlig part i udviklingen af området bliver DSB Ejendomme, der ejer en række arealer på begge sidder af banen.

– Hos DSB Ejendomme har vi selv et ønske om på sigt at udvikle vores arealer omkring Glostrup Station. Derfor ser vi også frem til at indgå i den fremtidige dialog om kommunens vision og tanker for udviklingen af området, siger Jes Transbøl, underdirektør i DSB Ejendomme.

Rådhusparken 2, 2600 Glostrup www.glostrup.dk

Annonce

CONTENT WITH A PURPOSE

KRONIK – ANALYSESAMFUND.DK

Foto: PR-foto

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

“Alle deler ambitionen om at gøre byggeriet mere bæredygtigt.”

Bæredygtigt design og adfærd Alle deler ambitionen om at gøre byg-

geriet mere bæredygtigt. Men som bekendt er vejen til helvedet brolagt med gode forsætter. Som alt andet har også bæredygtighed sine veje og vildveje.

Certificeringen af bæredygtige byggerier risikerer at blive et eksempel på denne dobbelthed. En vurdering af de miljømæssige, økonomiske og sociokulturelle kvaliteter på designstadiet kan utvivlsomt forbedre byggeriet. Men som Bank of America Tower-skandalen viser, kan selv byggerier med den højeste certificering vise sig at være miljømæssige skurke.

Af den historie skal vi lære, at målene let forskyder sig, når vi

udvikler rationelle bæredygtighedsværktøjer. Pludselig kan det blive et mål i sig selv at score højt på de mange kriterier, hvilket ikke er det samme som at gøre noget godt for miljø, samfund og mennesker.

Pludselig bliver værktøjet brugt til andet, end det var tænkt til, f.eks. markedsføring og image-pleje.

Pludselig bliver certificering en forretning i sig selv, hvilket underkaster vurderingerne helt andre hensyn og betingelser.

Naturligvis skal vi bruge de nye værktøjer til at forbedre byggeriets bæredygtighed, men vi skal ikke lade værktøjerne stå alene. Det, der mangler i værktøjerne, er adfærden

og brugerne! Det er handlinger, ikke design, der bestemmer byggeriets fodaftryk på miljøet. Genanvendelige materialer er godt, men det er først godt for miljøet, når de faktisk bliver genanvendt. Det er ikke den fleksibilitet i udnyttelsen af arealerne, der skaber bedre økonomi og trivsel, for de effekter kommer kun, når fleksibiliteten udnyttes.

Det komplicerer tingene yderligere, at adfærden og brugere ændrer sig dynamisk. Bedre akustik får folk til at tale højere og mere skødesløst, og effekterne bliver uforudsigelige.

Generelt ændrer brugerne af bygningerne adfærd og normer i lyset af de materielle og teknologiske

vilkår, som bygningerne giver. Det er både en risiko og en mulighed.

Opgaven er at gøre brugerne til en del af indsatsen for bæredygtighed.

Bæredygtigt design burde mobilisere dem i en positiv rolle. Mobilisering af brugerne er vigtigere end markedsføring af de gode hensigter og lyse fremtidsudsigter.

og tænke lidt mere ”gartneragtigt”, så opgaven bliver at levere inspirerende og informative rammer og betingelser for bæredygtig adfærd.

Kristian Kreiner, Professor Emeritus, Institut for Organisation, CBS.

I bilen kan jeg løbende aflæse mit

benzinforbrug som en afspejling af min kørsel. Jeg har råd til at give den gas, men gør det sjældent, fordi det handler om noget andet. Det er blevet en sport – iblandet en smule moral. Vi burde måske tænke lidt mindre ”ingeniøragtigt”, når vi designer bæredygtige løsninger, ANNONCE

Vi søger nye sælgende projektledere med opstart 2. oktober – skal du være med?

European Media Partner Danmark søger flere nye sælgere til en spændende projektlederstilling, hvor dit vigtigste værktøj er telefonen.

For at blive en af de bedste i teamet er nøgleordene ukuelig, resultatorienteret, entreprenørskab og engageret.

Du får 100% ansvar for dine egne trykte og digitale kampagner, hvilket bl.a. indeholder arbejdsopgaver som daglig kontakt til dine journalister, overholde deadlines, og nå dine opstillede salgsmål da den hovedsaglige tid af dagen går med salg af annoncepladser i din kampagne til nogle af Danmarks største virksomheder!

CONTENT WITH A PURPOSE

Send din ansøgning til dk-recruit@europeanmediapartner.com og har du spørgsmål så kontakt vores Business Developer andrea.mork@europeanmediapartner.com

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

ConneCt – share – sCale !

FOTO: BLOX

Forening vil sætte Fut i eksporten aF bæredygtige byløsninger

Match-making, samarbejde på tværs af fagligheder og inspiration til nye måder at vækste og eksportere på.

Det er nogle af de redskaber, foreningen og kontorfællesskabet BLOXHUB benytter sig af, når den samler virksomheder, der beskæftiger sig med bæredygtig byudvikling.

BLOXHUB, der er stiftet af Realdania, Erhvervsministeriet og Københavns Kommune, er en forening og et kontorfællesskab for alle, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med bæredygtig byudvikling. Foreningen åbnede dørene for medlemsvirksomheder i sommeren 2016 og har nu 120 medlemsvirksomheder. Og i kontorfællesskabet i indre København har ca. 100 medarbejdere fordelt på 13 virksomheder og organisationer i dag sin daglige gang. I maj 2018 udvides kontorfællesskabet med yderligere 400 arbejdspladser i nabobyggeriet BLOX. Match making som grundlag for udvikling I BLOXHUB er aktiviteterne nøje designet til at imødekomme medlemmernes udfordringer. For eksempel MATCH Co-Create - en slags B2B dating service for både små- og mellemstore virksomheder og store corporates: ”Sammen med en medlemsvirksomhed sætter vi et hold af nøje udvalgte aktører fra relevante faggrupper, som er valgt ud fra en konkret forretningsudfordring, som den enkelte virksomhed måtte have.

BLOXHUB faciliterer så et workshop-forløb, hvor virksomheder, rådgivere og mulige nye forretningspartnere i fællesskab kommer tættere på både udfordringer og løsninger. De medvirkende danner ofte nye partnerskaber, forretningsmodeller eller udvikler nye prototyper sammen efter et MATCH Co-Create forløb”, fortæller direktør Torben Klitgaard.

Udvid eksportmulighederne med udenlandsk netværk

Et andet eksempel på BLOXHUB’s nøje designede medlemsaktiviteter er MATCH EXPORT, som er skræddersyet til at hjælpe virksomhederne med at komme ud over rampen globalt. ”Vi bruger foreningens netværk til at koble medlemsvirksomheder til den globale efterspørgsel; blandt andet gennem de markedsmuligheder udenrigsministeriets Eksportråd identificerer globalt. Vi matcher dermed grupper af danske virksomheder til den udenlandske efterspørgsel efter samlede løsninger, og det er traditionelt en kobling, som kan være svær for især små og mellemstore virksomheder selv at foretage”, forklarer diretør Torben Klitgaard.

”Vi bruger foreningens netværk til at koble medlemsvirksomheder til den globale efterspørgsel.”

Fremtidens kontorfællesskab tager nye højder

Det er muligt at blive en del af det faglige fællesskab i BLOXHUB på to måder. Enten gennem et medlemskab eller ved at flytte ind i kontorfællesskabet, som blandt andet tæller start-ups, forskere, virksomheder og mindre udviklingsafdelinger fra store virksomheder.

I dag bor BLOXHUB i Fæstningens Materialgård i centrum af København, en renoveret og klimaoptimeret ejendom fra 1740. Og fra maj 2018 vil BLOXHUB ydermere have til huse i BLOX – Danmarks

nye samlingssted for arkitektur, design, innovation og byudvikling. Huset er designet af den hollandske stjernearkitekt Rem Kolhaas, og her skal BLOXHUB bo sammen med Dansk Arkitektur Center, en restaurant, fitnesscenter med mere.

BLOXHUB indrettes blandt andet med en Members Lounge med gratis adgang for alle medlemmer, et TV studie og videoredigerings-lab, et Digital Futures Lab, som blandt andet indsamler trafikdata og formidler statistik på baggrund af den indsamlede data.

I juni 2018 åbner Y-Lab; BLOXHUBs start-up miljø for TECH virksomheder, arkitekter, designere og andre, der har fokus på at vækste sin virksomhed inden for urbaniseringsområdet.

Bliv medlem i BLOXHUB og få adgang til:

• Programmer som Match co-create og Match export – en “one-point-entry til funding og nøje udvalgte globale og danske samarbejdspartere gennem rådgivning og workshops.

• Start-up og accelerator-programmer.

FLYT IND I BLOXHUB • Science forum: Et netværk, der bygger BLOXHUB bor i to nabobygninger i det centrale bro mellem videnskab og praksis gennem København og har i alt i omegn af 500 kontorworkshops, foredrag og debatter. pladser i den historiske Fæstningens Materialgård • Arrangementer så som Pitch saloner, fra 1740, og den nye BLOX bygning, der åbner debatter og events. maj 2018: Bliv medlem: Priser i BLOX: 1-5 medarbejdere: 4.000 kr. pr. år Eget kontor: 3.385 kr. pr. m2 pr. år 6-50 medarbejdere: 8.000 kr. pr. år Faste pladser: 5.995 kr. pr. måned 51+ medarbejdere: 20.000 kr. pr. år Flexpladser: 4.495 kr. pr. måned Rabat i 2017 og 2018: Priser i Fæstningens Materialgård: 2017: halv pris for et fuldt år Eget kontor: 2.931 kr. pr. m2 pr. år 2018: 75% af prisen for et fuldt år Faste pladser: 4.495 kr. pr. måned Start-ups 2.995 kr. pr. måned Flexpladser: 2.995 kr. pr. måned FOTO: David Kahr

Danske virksomheder har stærke og internationalt anerkendte kompetencer inden for byudvikling, og det er ifølge foreningen og kontorfællesskabet BLOXHUB en styrkeposition, vi skal fastholde og udvikle: ”Urbanisering er en kæmpe udfordring globalt, og det vil det være i mange år frem. Derfor er urbanisering også et meget stort forretningsområde for danske virksomheder. Måske den største forretningsmulighed nogensinde”, siger direktør i BLOXHUB Torben Klitgaard og fortsætter: ”Der er netop nu meget stor interesse internationalt for det, vi kan i Danmark. Både når det gælder de miljømæssige udfordringer, som f.eks energiforbrug, klimaforandringer med mere, men også når det gælder den måde vi i Danmark har tradition for at få byer til at hænge sammen socialt. ”

Al leje er inklusive mødelokaler, reception, internet, rengøring, adgang til eventlokale, studie og videoredigering, vand, varme, el. ect.

Kontakt:

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du bliver medlem eller flytter ind i BLOXHUB? Så ring eller skriv til: Torben Klitgaard, direktør i BLOXHUB: tkl@BLOXHUB.org, + 45 6120 4690 Frederik Tauber, salgschef, fta@bloxhub.org +45 5321 2706

Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

AKTUELT – ANALYSESAMFUND.DK

ARKITEKTUR MED PATIENTEN I CENTRUM Rigshospitalet er ved at opføre en ny nordfløj, patienthotel, administration og p-hus. Den helende arkitektur lever desuden op til 2020-kravene på energiområdet.

ten i centrum. I Norge er Akershus Universitetshospital et godt eksempel. Også her samler man funktionerne for at skabe bedre kontakt mellem patienter og personale. De korte afstande, god organisering og moderne teknologi giver personalet mere tid til patienterne. Derudover har hospitalet implementeret elektroniske patientjournaler og telemedicinske teknologier, der sikrer effektiv kommunikation.

Akershus Universitetssygehus blev ved Design & Health International Academy Awards 2015 kåret som verdens bedste sundhedsprojekt på over 40.000 m2.

Vinden blæser blidt gennem træ-

erne i Fælledparken og over mod bevoksningen på de grønne tage, der så småt begynder at dukke op omkring Blegdamsvej. Her er en ny fløj af Rigshospitalet ved at tage form. Nordfløjs-projektet, der åbner i 2019, skal indeholde HovedOrtocenteret med de nye funktioner som ambulatorier, radiologisk enhed, operationsområder, sengeafsnit, forskning og uddannelse samt traume OP. – Helende arkitektur handler bl.a. om at udnytte dagslyset. Derfor har alle patienter udsigt til dagslyset og grønne områder. Bygningen er tegnet, så solindfaldet afpasses.

Lyset skal ind, uden at rummene overophedes, så indeklimaet er godt, og man kan spare på kølingen, forklarer Mette Dan-Weibel, som er direktør sundhed/arkitekt MAA hos LINK Arkitektur, der står bag det nye byggeri. Projektet byder bl.a. på solceller, 5.920 m2 grønne tage og 41.000 m2 grønne områder.

“Derudover indretter vi selve fløjen, så patienterne får mest mulig ro.”

Bevæger vi os en tur over grænsen, er Centralsjukhuset Karlstad blot et af en stribe svenske hospitaler, der arbejder med sundhedsfremmende lys. Det ergonomiske lys sikrer et bedre arbejdsmiljø for personalet f.eks. på operationsstuer, og så har det også en god effekt på patienten. Det er det danske firma Chromaviso, der står bag udviklingen af lyset, som også er installeret på en lang række danske og norske sygehuse.

“En læge skal jo bruge sin arbejdsdag på at behandle patienterne og ikke på at gå gennem labyrinter af gange.”

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

I ældre hospitalsbygninger er der er

en lind strøm af trafik på gangene, hvor patienter, pårørende og personale vandrer lange distancer for at komme rundt, hvilket den helende arkitektur gerne vil gøre op med.

Patienterne skal have ro, og personalet skal have kortere afstande, så tiden kan bruges på patienterne.

Løsningen og det arkitektoniske hovedgreb i Rigshospitalets nye bygninger har været at bygge den nye fløj op omkring en struktur med stille v-formede sengeafsnit, der via den centrale fordelingskorridor – aksen, er skærmet for uvedkommende gennemgang. Det giver et plejemiljø med plads til ro og helbredelse. Et andet greb, der er tænkt

FAKTA Udsyn fra fælleszonerne – udadvendt struktur

ind i arkitekturen, er placeringen af de forskellige hospitalsafdelinger.

Førhen indrettede man hospitaler på en måde, hvor der er meget trafik gennem sengeafsnittene.

– Ved at centrere alt om v-strukturen og give udsyn til dagslys og Fælledparken, hjælper vi også med at finde vej til ambulatorier. Patienterne kan let finde hen til sin konsultation, fordi bygningen åbner sig

omkring aksen. Og skulle patienten alligevel gå forkert, så sikrer aksen, at det er meget let at orientere sig og finde tilbage, hvor man kom fra. Det skaber åbenhed og tryghed på vejen hen til en undersøgelse, fortæller Mette Dan-Weibel og uddyber: – Derudover indretter vi selve fløjen, så patienterne får mest mulig ro, og personalet får de kortest mulige afstande. En læge skal jo

bruge sin arbejdsdag på at behandle patienterne og ikke på at gå gennem labyrinter af gange.

Bygningen blev præmieret med en

WAF Future Awards 2012 i kategorien bedste fremtidige hospital.

Byggeriet forventes at tages i brug i 2019.

Det er ikke kun i Danmark, at man bygger hospitaler med patien-

Helende arkitektur hvor patienten er i centrum er et begreb, som er opstået i erkendelse af, at omgivelserne i høj grad har indflydelse på både psyke og trivsel.

Undersøgelser underbygger, at ved at give patienter ro og skabe større trivsel, helbredes de hurtigere.

BÆREDYGTIGE BYGGERIER Lavere CO2-aftryk, genanvendelige materialer og miljørigtige profiler er noget af det, danske arkitekter i stigende grad fokuserer på. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSESAMFUND.DK – FOKUS

7

Arkivfoto.

GLOSTRUP STYRKER BYMIDTEN Glostrup skal være mere urban.

Letbanen vil i 2024 styrke forbindelserne til Glostrup. Bymidten vil da være endnu stærkere med væsentligt flere borgere og virksomheder.

Glostrup er kendt som bankbyen ude vestpå, og 2600 Glostrup har i årevis været en stærk erhvervsadresse.

Alle (motor)veje fører til Glostrup, og området ligger transportmæssigt midt i Hovedstadsområdet.

Sammen med byens lange historie er dette et godt udgangspunkt for udviklingen af byen.

– Den kommende letbane sætter fart på byens vækst. Udbygningspotentialet er ganske enkelt større, når de trafikale forhold er på plads.

Stationen bliver omdrejningspunktet for et mere urbant Glostrup. Vi

arbejder for, at der bygges på tværs af jernbanen, så der udvikles et meget stærkere bycentrum, forklarer Rasmus Hansen, der er arkitekt hos Glostrup Kommune.

I Glostrup er selve det at få skabt bedre sammenhæng i byen udpeget som et primært indsatsområde.

Kommunalbestyrelsen har netop fastlagt en samlet strategi, der sikrer grundlaget for en dynamisk og afbalanceret by.

Hele Bymidten har et stort udviklingspotentiale. F.eks. ligger der en del transport- og trælastvirksomheder relativt tæt på stationen, og den type virksomheder rykker typisk længere mod vest – tættere på motorvejene. Ved at udnytte dette strategisk, kan bymidten i Glostrup styrkes og udbygges. I bymidten

kunne der i stedet blive plads til flere spændende butikker, hyggelige caféer og gode restauranter til både nuværende og kommende borgere i kommunen.

– Vi arbejder for at fremme udviklingen. Derfor vil vi byde ind med masser af konkrete projekter for at tiltrække virksomheder og borgere, fortæller Rasmus Hansen.

Mod grænsen til Brøndby Kommune er der allerede nu ca. 800 nye boliger på vej – og plads til mange flere. Boligprojekterne buldrer allerede derudad, og nu arbejder kommunen med at fastholde gode rammebetingelser for erhvervslivet.

– Vi håber på, at en letbane bringer endnu flere arbejdspladser til byen. Når stationen samtidig udbygges med et regionaltogsstop, styrkes

pendling til og fra området. Vi har tidligere haft direkte togforbindelse til lufthavnen og det skaber vækst, siger Rasmus Hansen. Ét af de letbaneprojekter i udlandet, som Glostrup ofte har kigget mod, er etableringen af letbanen i Bergen – en by på størrelse med Odense. Letbanen i Bergen binder bl.a. byens universitet og studieboliger i udkanten af byen sammen med det store indkøbscenter Lagunen og skaber sammenhæng i byen. Byggeriet af anden etape blev færdig før tid, og blev 300 mio. billigere end planlagt. Hos naboerne i Sverige satser de også på letbaner i stedet for busser. I både Helsingborg, Lund og Malmø er der gang i planerne. Universitetsbyen Lund er længst fremme og er begyndt på

den mindre letbane på 5,5 km, der efter planen skal være klar til åbning i 2019.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA En af målsætningerne i Glostrup Kommune er at vokse fra de nuværende 23.000 borgere såvel som jobs til i 2030 at have 30.000 borgere og 30.000 jobs.

RESILIENS SKAL SIKRE VEJLE Som den eneste by i Norden blev Vejle i 2013 optaget i det globale netværk, 100 Resilient Cities. Nu er kommunen klar med ny resiliensstrategi. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Forening for danske energiforbrugere på vej En forening, der skal fungere som et slags FDM for private energiforbrugere, ser nu dagens lys.

Vi vil gøre en forskel for de danske energiforbrugere ved at have en stærk samlet forening inden for hele energiområdet. Foreningen skal overvåge, at lovgivningen overholdes, være behjælpelig i sager, foretage uvildig rådgivning og meget mere.

Foreningen af Danske Energiforbrugere – DENFO - bliver organisationen, som kommer til at stå bag ved afdelinger for: • Danske Solcelleejere • Danske Husstandsvindmølleejere • Danske Solvarmeejere • Danske Jord- og luftvarmepumpeejere • Danske Batteriejere • Danske Biovarmeforbrugere • Danske Elforbrugere • Danske Fjernvarmeforbrugere DENFO skal være den bærende sammenslutning for forbrugere og prosumers inden for bæredygtig vedvarende energi i fremtiden.

DENFO bliver til, fordi vi i Danske Solcelleejere har oplevet, hvordan forbrugerne totalt ignoreres af både de kommercielle aktører på energimarkedet, men også af de politiske og statsejede instanser. Forbrugerejet er i dag en tom skal, hvor den enkelte kunde har meget lidt indflydelse på udviklingen og på priserne. Danske Solcelleejere har nået store resultater siden stiftelsen i oktober 2014. Danske Solcelleejere har senest stoppet Energinet i at indføre flexafregningen, som ville betyde ekstra omkostninger for solcellerejerne, idet det er i strid med Klima-, Energi og forsyningsminister Martin Lidegaards fortolkning af solcellelovgivningen af 19. november 2012, hvori han forklare at solcelleejere frit kan lagere på elnettet i 20 år.

Vi udvider med DENFO til hele paletten inden for energiområdet, til fordel for de danske energiforbrugere. Vi vil arbejde for, at forbrugerne og deres synspunkter også bliver hørt i omstilling til vedvarende energi.

Som medlem af DENFO kan du vælge mellem mere specifikke underafdelinger, som du gerne vil engagere dig i.

Find os på www.denfo.dk og meld dig ind efter 1 oktober 2017.

3

Annonce

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

NYHEDER – ANALYSESAMFUND.DK

INTERESSANTE STOP – METRO CITYRINGEN I 2019 åbner Metro Cityringen, der med sine 17 underjordiske stationer er det største anlægsprojekt, siden Christian den 4. anlagde Christianshavn i 1600-tallet. Det nye Metrobyggeri er med til at sikre, at 85 procent af københavnerne vil have under 600 m til en Metro- eller togstation. Forventningen er, at i 2019 vil 130 mio. passagerer benytte Metroen.

KONGENS NYTORV Kongens Nytorv forventes at blive Danmarks tredjestørste

metrostation og et sandt knudepunkt for de rejsende. I 2022 forventes ca. 70.000 påstigere, hvilket er en markant stigning fra de 23.326, der dagligt steg på i 2016.

– Det helt særlige ved Kongens Nytorv er, at når Cityringen kobles på, mødes fire forskellige metrolinjer på én station. Som de to eneste stationer på Cityringen kommer Kongens Nytorv og Frederiksberg Station udelukkende til at bestå af metrolinjer, og derfor bliver farverne på de to stationer grå. Andre steder i byen, hvor man kan skifte mellem Metro og tog, bliver stationerne røde, hvilket er en hilsen til S-togene, forklarer Rebekka Nymark, der er kundedirektør i Metroselskabet.

Når Cityringen åbner på Kongens Nytorv bliver den nye linje forbundet med en transporttunnel til den eksisterende platform, så det bliver let og effektivt at skifte. Hele turen Cityringen rundt tager 24 minutter, og med åbningen af de nye stationer kommer det til at tage under 15 minutter at komme på tværs af byen fra Nørrebros pulserende liv ud til de åbne naturlandskaber på Amager.

FREDERIKSBERG STATION Frederiksberg Station har i dag 13.098 påstigere, men det tal

ventes at stige til cirka 30.000 i 2022, når Cityringen kobler sig på, hvilket vil gøre stationen til den femtestørste.

– Den nye Cityring vil gøre Frederiksberg til et endnu vigtigere bycenter end det allerede er i dag. Og vi ser allerede nu, hvordan bl.a. Frederiksberg Centeret har udvidet, og Falkoner Centeret er i fuld gang med at renovere og ruste sig til fremtiden, fortæller Rebekka Nymark.

Med Cityringen vil både København og Frederiksberg samlet få flere bycentre, som vi kender det fra de europæiske storbyer. Det vil tiltrække både borgere, erhverv og uddannelsesinstitutioner. Præcis som Kongens Nytorv bliver Frederiksberg Station et knudepunkt, hvor man udelukkende kan skifte mellem metrolinjer.

Cityringen vil med sine 15,5 km lange underjordiske tunneler forbinde København H, Indre By, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg.

“Den nye Cityring vil gøre Frederiksberg til et endnu vigtigere bycenter end det allerede er i dag.”

KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD Københavns Hovedbanegård forventes at blive den største station og dermed tage titlen fra Nørreport, der i mange år har været den travleste station i Danmark. I dag stiger 59.000 passagerer hver dag på et tog eller et S-tog på Københavns Hovedbanegård, og når den nye metrostation kommer i brug, vil det tal øges til ca. 136.000, fordi metrostationen kommer til at binde byens kollektive trafik sammen.

– Cityringen har været et helt særligt byggeri, fordi den jo bliver anlagt i allerede tætbebygget område. Hele idéen bag den københavnske Metro er netop at sikre effektiv bevægelse, hvor borgerne kan rejse mellem bydele på ganske få minutter uden de trafikpropper, vi kender fra de tæt befærdede gader, siger Rebekka Nymark.

Cityringen vil sammen med de eksisterende metrolinjer, Nordhavnslinjen og Sydhavnslinjen binde byen sammen på en helt ny måde i de næste mange år, hvor byens befolkningstal forventes at komme til at stige med 33 procent frem mod 2035. Transporten med Metroen bliver derfor ikke blot effektiv, men også miljøvenlig. Når du kører med Metroen, udleder du i gennemsnit ca. 52 g CO2 pr. kørt km. Vælger du i stedet at køre i en nyere bil, udleder du omkring 225 g CO2 pr. kørt km.

Læs meget mere om byens fremtid på www.m.dk

Tekst: Pia Bundgaard Hansen ANNONCE

DU BEHØVER KUN ÉT LINK WWW.LINKARKITEKTUR.DK

El

VVS

Vi tager et ansvar for vores fælles fremtid

Ventilation

På tværs af fagområder arbejder vi med: Service Køling

◦ Høj faglig ekspertise ◦ Serviceaftaler og installationsopgaver ◦ Rammeaftaler og ad hoc opgaver ◦ Fokus på energioptimering

Automation

◦ Design & Engineering

◦ Langsigtet driftsansvar for byggeri (OPP) ◦ Teknisk outsourcing af opgaver og medarbejdere ◦ Performancekontrakter

◦ Tværfaglige teknikentrepriser

◦ Eksperter i EPC og energi management

◦ Caverion Conditions Control - intelligent indeklima overvågning

◦ Forudsigelighed af drift baseret på brug af store mængder data

Sikring

Industriinstallation

Procesrør

Caverion designer, producerer, drifter og vedligeholder brugervenlige og energieffektive tekniske løsninger til alle typer bygninger, industri og infrastruktur. Vores ydelser bruges blandt andet i kontorbygninger, butikker, boliger, offentlige bygninger, infrastruktur, industrianlæg, marine og offshore.

Vores tekniske løsninger forhindrer driftsnedbrud, sikrer god omkostningsstyring og optimal ydeevne i trygge og behagelige omgivelser.

Vores styrke er bred kompetence og omfattende tjenester, som dækker alle tekniske fagområder gennem hele livscyklussen i bygninger og industrianlæg.

www.caverion.dk

Managed Services

◦ Løbende omkostnings- og kvalitetskontrol med automatisering og fjernstyring

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

10 PROFIL – ANALYSESAMFUND.DK

GREATER COPENHAGEN SKAL PÅ VERDENS LÆBER ANNONCE

BETAGENDE BETONTRAPPER I BESTSELLERBYGNING I Aarhus har Bestseller renoveret det over 120 år gamle Rømerhus, som har fået sit oprindelige udtryk tilbage med en moderne indretning.

Rømerhus emmer af kvalitet og godt håndværk.

Det store, åbne rum er centreret om den elegante og slanke trappe i højstyrkebeton, der skaber blikfang og løfter bygningen til nye højder.

Har du et trappeprojekt i tankerne, og vil du gerne have en personlig og specialtilpasset løsning, så kontakt Contec Prefab allerede i dag og hør mere om alle de muligheder, som højstyrkebeton giver.

Vi glæder os til at blive en del af dit trappeprojekt!

www.contec-prefab.com | prefab@contecgroup.dk | tlf. 86280290

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSESAMFUND.DK 11

”Hvis vi skal ud og gøre os attraktive i verden, er det vigtigt, at vi hele tiden har fokus på at styrke vores kernekompetencer.”

I 2020 skal regionen Greater Copenhagen være Sydskandinaviens internationale metropol og et knudepunkt for investeringer og viden.

I fremtiden vil den internationale konkurrence kun blive skærpet, og der bliver kamp om at tiltrække virksomheder, der kan generere vækst. I Greater Copenhagen, der geografisk strækker sig fra hovedstadsregionen ud mod resten af Sjælland og dele af Sydsverige, samler man kræfterne om en fælles indsats for at styrke og markedsføre regionen i udlandet. Tanken er internationalt at øge kendskabet til området og derigennem skabe jobs og vækst i en region, hvor der bor 3,9 mio. mennesker, hvoraf mange er højtuddannede.

– Greater Copenhagen er et erhvervspolitisk partnerskab mellem kommuner og regioner, hvor man ønsker at tiltrække udenlandske virksomheder og investorer, forklarer Niels Milling, der er underdirektør i Dansk Erhverv.

Regionen har hidtil været præget af en del admini-

strative opdelinger og forskelle, der har gjort det svært at samarbejde. Det skal den samlede målsætning for Greater Copenhagen gøre op med, så midlerne til erhvervsfremme bruges bedst muligt.

Indsatsen skal sikre en integreret og bæredygtig vækstregion og understøtte et sammenhængende arbejdsmarked. Samarbejdet skal være med til at påvirke de lovgivninger og grænsehindringer, der i dag spænder ben for væksten.

– Ved at løfte i flok er ønsket, at Greater Copenhagen bliver et brohoved for internationale virksomheder, så hovedstaden og resten af regionen som minimum kan komme på niveau med f.eks. Stockholm, Berlin og Amsterdam. Alle er de metropoler, som har formået at få internationale interessenter til at kigge i deres retning, siger Niels Milling.

Niels Milling peger på, at for at lykkes med projek-

tet skal infrastrukturen i regionen styrkes endnu

mere. Den nye Femern-forbindelse er et skridt i den rigtige retning, hvor jernbanerne allerede nu er ved at udvide og tilføre flere spor. Metrobyggeriet sikrer, at infrastrukturen i København styrkes, så passagererne hurtigt og effektivt kan krydse bydele på ganske få minutter; og endelig skal den digitale indsats styrkes.

– Danmark er jo allerede langt fremme på det digitale felt, men det kan ikke være rigtigt, at man steder i hovedstaden og hen over Sjælland stadig kan have problemer med at bruge sin mobiltelefon. Der skal vi blive mere effektive, så både danske og udenlandske virksomheder får optimale vilkår for at drive forretning i Danmark, siger Niels Milling.

De fælles strategiske erhvervsindsatser vil ikke

blot være med til at styrke regionen, når det kommer til jobskabelse og erhvervsmæssigt vækst, de vil også have indflydelse på uddannelsesinstitutionerne.

– Vi skal hele tiden have fokus på dualiteten mellem uddannelse og erhverv, så vi også i fremtiden har et stærkt fagligt kompetent uddannelsessystem, der tiltrækker talenterne, forklarer Niels Milling og uddyber: – Det er vigtigt at bevare et højt fagligt niveau, men også at have nogle attraktive kulturelle og sociale tilbud i byerne til udenlandske kandidater, så de vælger Danmark til.

For nyligt valgte en stor amerikansk virksomhed

Piper Environmental Group, Inc, der arbejder med at rense drikkevand, at etablere deres europæiske hovedkvarter i Præstø. Det vil over de næste par år give 40 nye jobs. Beliggenheden blev ifølge den adm. direktør valgt, fordi arbejdskraften i området er højt kvalificeret, og regionen har nogle interessante joint venture-muligheder med danske virksomheder f.eks. Vandteknik ApS, der er langt fremme på det grønne område. Piper Environmental Group, Inc. planlægger desuden

SPØRGSMÅL TIL SØREN RISAGER-HANSEN

at producere ozonsystemer i Region Sjælland og eksportere til markeder i Europa, Asien og USA. Virksomheden har allerede sendt en ansøgning om patentretligheder i Danmark.

Det amerikanske eksempel er ifølge Niels Milling opskriften på, hvad vi skal blive ved med at være gode til: – Hvis vi skal ud og gøre os attraktive i verden, er det vigtigt, at vi hele tiden har fokus på at styrke vores kernekompetencer. Eksemplet i Præstø viser, hvordan vi som frontløbere på området klima, energi og miljø kan tiltrække internationale spillere, siger Niels Milling.

I eksemplet fra Præstø lagde den amerikanske

virksomhed bl.a. vægt på, at Danmark har den rette grønne profil samt ekspertise på vandteknologiområdet. Etableringen af den amerikanske virksomhed, tiltrækker forhåbentligt flere, så der kommer en helt klynge af vandrensningsvirksomheder.

– Det er så vigtigt for mig at understrege, at markedsføringen af region Greater Copenhagen er et fælles projekt med fokus på samarbejdet, hvor ingen bryder ud af flokken for at høste lavthængende frugter. Vi er som et fodboldhold; der er 11 mand på banen, og det er altså for svært at sparke bolden i mål alene. Derfor skal Greater Copenhagen holde sammen som en enhed. De løfter som et hold, fordi de er et hold, og det skal man blive ved med for at lykkes, forklarer Niels Milling.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Greater Copenhagen er et samarbejde mellem 46 østdanske og 33 skånske kommuner. Det dækker de tre regioner Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Skåne. Greater Copenhagen skal bl.a. være frontløber på klima, miljø og energi samt infrastruktur og turisme.

Søren Risager-Hansen, der er adm. direktør hos KLP Ejendomme A/S, fortæller om nogle af fremtidens udfordringer med erhvervslejemål.

Hvilke tendenser ser I? Virksomhederne vil have mere fleksible kontrakter med kortere løbetid. Ikke fordi virksomhederne nødvendigvis vil fraflytte efter kontraktens udløb, men lejerne ønsker fleksibilitet og mulighed for at tilpasse de fysiske rammer.

Hvordan påvirker det de grønne tiltag?

Vi arbejder på nogle incitamentsmodeller, der skal få lejerne i tale og gøre det interessant for dem sammen med os at investere i et bedre miljø; også selvom kontrakterne er kortere. Lejerne skal kunne se fordelene i energioptimeringen, så alle parter vinder.

Hvordan fokuserer I på det grønne?

Vi gør allerede meget for at energioptimere vores ejendomme og er som udlejer ISO 14001-certificeret.

Ser man på energimærkerne, går vi ikke efter noget, som er ringere end B, når vi vurderer nye investeringer. Det er derfor, at vores ejendomme typisk er relativt nye.

Bygger vi nyt, stiller vi høje krav og følger standarderne i DGNB-certificeringen, der sætter bæredygtighed på formel og fremtidssikrer bygningerne.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Københavns Havn – fra industri til rekreative bydele og byrum Københavns Havn transformerer sig hastigt i de her år. Få her et indblik i nogle af de drivende kræfter bag udviklingen, hvor nye bydele og byrum skyder frem, hvor der før kun var blankt vand og gamle fabriksgrunde.

Menneskehænder og effektive maskiner arbejder i de her år på højtryk for at forvandle hele området omkring Københavns Havn. Havnen er blevet trendy – og et helt særligt omdrejningspunkt for den hastige byudvikling i København.

Nogle af de drivende kræfter bag udviklingen er entreprenørfirmaet CG Jensen, der blandt andet har specialiseret sig i at bygge på vand – og som står bag opførelsen af populære byrum som Kalvebod Bølge og helt nye bydele med moderne boligkarréer og broer på blandt andet Sluse- og Teglholmen.

Entreprenørfirmaets medarbejdere er lige nu – og i de kommende år – spredt ud over hele havnen; fra opførelsen af byggeprojekter i bydelenene Islands

Brygge, Frederiks Brygge samt Sluse- og Teglholmen til anlæggelsen af et nyt byrum oven på vandet foran prestigebyggeriet BLOX ved Frederiksholms Kanal. Ét af entreprenørfirmaets mest omfangsrige byggeprojekter er den nye bydel Engholmene, som er en del af Enghave Brygge. Bydelen består af seks boligøer – der skal bygges oven på vandet vel at mærke. Og det stiller krav til både ekspertise og samarbejde, når blankt vand skal blive til en ny, moderne bydel, hvor fremtidens beboere kan se frem til luksuriøse og komfortable lejligheder, hvor underjordiske skraldesug og p-pladser er en selvfølge. Og hvor man naturligvis kan tage en elevator direkte fra parkeringskælderen til lejligheden.

Vil du følge transformationen og byggeprojekterne på tæt hold, så tag gerne en sejl- eller cykeltur langs Københavns Kommunes højt profilerede cykelrute ’Havneringen.’

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

12 MULIGHEDER – ANALYSESAMFUND.DK

ENERGIKILDERNE KAN UDNYTTES MERE INTELLIGENT I fremtiden vil vores varmeanlæg og varmtvandsbeholder i husstanden være et intelligent og økonomisk multianlæg, der automatisk skifter mellem energikilder, som fjernvarme, gas og el.

I Danmark producerer vi så meget

vindmøllestrøm, at Energikommissionens udspil til fremtidens energisektor i Danmark lægger op til, at det skal udnyttes bedre.

– Vi arbejder målrettet på at skabe fremtidens energiløsninger, der er intelligente i forhold til husstandens forbrug, og som mere smidigt skifter mellem forskellige energikilder.

Når eksempelvis vindmøllerne i en periode producerer mere strøm end Danmarks behov, skifter husstandens anlæg automatisk over til el som den primære energikilde. På vindstille dage skifter anlægget over til en anden fordelagtigt energikilde, fortæller adm. direktør Michael Kanstrup Jensen fra METRO THERM, der er en af Nordeuropas førende producenter af vandvar-

mere, fjernvarmeunits, pillefyr og varmepumper.

METRO THERM leverer med andre ord det varme vand til danskerne, og virksomheden er bl.a. involveret i projekt EnergyLab Nordhavn, hvor man arbejder med at designe, udvikle og teste smart city-løsninger, hvor energien udnyttes optimalt. Formålet er at vise, hvordan el- og fjernvarme, energieffektive bygninger og elektrisk transport kan integreres i et intelligent, fleksibelt og optimeret energisystem.

– I EnergyLab Nordhavn samarbejder vi med DTU og repræsentanter fra den øvrige energisektor for at se på, hvordan vi kan levere intelligent og bæredygtig energi til en hel bydel på daglig basis, siger Michael Kanstrup Jensen.

Et bud på en energioptimerende løsning er ”kold fjernvarme”, som kombinerer eksempelvis brugen af lokale varmepumper med den kollektive fjernvarme. Idéen med kold

fjernvarme går på, at kraftværkerne sænker fremløbstemperaturen i det varme vand, mindsker varmetabet i rørledningen og dermed sparer på kraftværkernes forbrug af brændsel.

“Vi arbejder målrettet på at skabe fremtidens energiløsninger, der er intelligente i forhold til husstandens forbrug, og som mere smidigt skifter mellem forskellige energikilder.”

– Udviklingen inden for varmepumper har været enorm, og den giver ca. fem kWh varme ud af en kWh strøm. Med udsigten til mere strøm fra vindmøller vil opvarmning fra eldrevne varmepumper og moderne kombibeholdere blive mere relevant som et supplement til den fossile fjernvarme, der er en tung post for både budgettet og miljøet, forklaret Michael Kanstrup Jensen.

Frederikssund Kommune er langt fremme på denne front, hvor kold fjernvarme er grundtanken med den nybyggede bydel, Vinge. Her er varmeforsyningen og husstandene tænkt på ny og gør brug af de nyeste installationer og teknologier inden for kold fjernvarme. Med denne kombination af fjernvarme, varmepumpe og kombibeholdere, får Frederikssund Kommune løst udfordringen på en simpel, økonomisk og bæredygtig måde.

Generelt er der i energisektoren stor

interesse for at se på fremtidens

brug af varmekilder. Hos Avedøreværket arbejder de med at se på, hvordan biomasse kan erstatte de fossile brændstoffer i produktionen af fjernvarme. Og elnetselskabet Radius har indgået et samarbejde med ABB om et stort batteri i elnettet, der dagligt kan forsyne helt op mod 60 husstande i Nordhavnen.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA ”EnergyLab Nordhavn – nye energiinfrastrukturer i byer” er et fireårigt projekt, der udvikler fremtidens energiløsninger. Projektet ledes af Center for El og Energi på DTU. Udover METRO THERM deltager Københavns Kommune, By & Havn, HOFOR, Radius, ABB, Balslev, Danfoss, Clean Charge, Glen Dimplex og PowerLabDK-faciliteterne.

Projektet er støttet af EUDP og løber fra 2015-2019.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK

Tvilum Landinspektørfirma A/S Rådgivning og teknisk måling

The Silo Opmåling, afsætning, laserscanning og ejerlejlighedsopdeling

Tvilum Landinspektørfirma A/S sammen skaber vi fremtiden • Bygherrerådgivning • Ejerlejlighedsopdeling • Projekteringsgrundlag • Teknisk opmåling og afsætning • Udstykning og matrikulære ændringer • Kortlægning med drone

Amagerværket Opmåing, afsætning, projektgrundlag og udstykning

Tvilum Landinspektørfirma A/S

Royal Arena Opmåling, afsætning og projektgrundlag

Herredsvejen 14

Herlev Hospital Opmåling, afsætning og projektgrundlag

3400 Hillerød

4825 1100

tvilum@tvilum.dk

www.tvilum.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

14 AKTUELT – ANALYSESAMFUND.DK

EUROPAMESTER­EN I ENERGI­BESPARELSER ER DANSK Siden 2013 har Hvidovre Hospital i samarbejde med Siemens reduceret energiforbruget med 33 procent. Hospitalet er lige blevet europamestre i at spare på energien.

Armene kan næsten ikke komme

ned igen, efter Hvidovre Hospital sikrede europamestertitlen. Den ambitiøse målsætning 5-10-15, som Hvidovre Hospital har arbejdet med, har båret frugt, og resultatet taler for sig selv. Ambitionen om at spare 100 mio. kr. på energien over de næste ti år er blevet opjusteret, så tallet nu er 170 mio. kr.

– Vores 5-10-15 ambition lød på, at vi på fem år kunne tilrettelægge vores energiforbrug, så ti procent skulle komme fra vedvarende energikilder, og derudover ville vi skære energiforbruget på hospitalet med 15 procent, fortæller Christian Johansen, der er driftschef på Amager og Hvidovre Hospital.

Prisen, European Energy Service

Award, der blev uddelt af Berliner Energiagentur i samarbejde med EU-Kommissionen, vidner om, at målet blev mere end indfriet for Hvidovre Hospital, der også er Danmarks største energispareprojekt.

– Det er jo en helt fantastisk anerkendelse at få den pris efter al den

energi, vi som mennesker har lagt i det her projekt de seneste mange år. Vi har jo simpelthen vundet energibesparelsens Oscar, siger Christian Johansen, der er driftschef på Amager og Hvidovre Hospital.

Hospitaler er traditionelt set store byg-

gerier med enorme udgifter til el, vand og varme, hvor især køling og ventilation er tunge poster på budgettet; og her er Hvidovre Hospital ingen undtagelse.

– Vi har bl.a. kigget på, hvordan vi udnytter jorden til både at køle og varme, hvilket man allerede i stor stil gør i udlandet. Ved at udnytte både kulde og varme i jorden; sommer og vinter, kan vi spare op mod 40 procent på varmeforbruget på hospitalet, forklarer Christian Johansen og uddyber: – Vi arbejder med nogle modeller, hvor vi udnytter jorden, mens vi samtidig passer godt på grundvandet.

Et andet tiltag er, at Hvidovre Hospital i de senere år har sat endnu flere solcelleanlæg op, så solen nu bidrager med 2,4 MW. Til sammenligning kan de nyeste og største havvindmøller producere otte MV, hvilket svarer omkring 8.000 husstandes gennemsnitlige elektricitetsforbrug på et år.

På Hvidovre Hospital har man lavet

de store energibesparelser via et ESCO-projekt. Tankegangen bag ESCO er, at en privat samarbejdspartner, som hos Hvidovre Hospital er Siemens, garanterer for, at de fundne energibesparelser bliver udført.

– Der ligger et stort forarbejde i at analysere, lokalisere og samle alle de potentielle energibesparelser i et katalog, hvor man kigger på det aktuelle energiforbrug, og hvor meget man forventer at kunne spare. Hos os tog det et helt år at lave analysen, fortæller Christian Johansen.

Hvis det så viser sig, at de garanterede energibesparelser ikke bliver opnået, vil den private samarbejdspartner i ESCO-projektet kompensere med et beløb, der svarer til forskellen op til de garanterede energibesparelser.

– Fordelen ved ESCO-projektet er, at alle parter stræber efter de mest optimale løsninger. Vores samarbejdspartner Siemens har en økonomisk interesse i at lave den bedste løsning. Vi som hospital behøver ikke bekymre os om, hvordan vi skal finde pengene, hvis et enkelt projekt ikke leverer den forventede besparelse, for så går Siemens ind og dækker udgifterne, forklarer Christian Johansen.

På Hvidovre Hospital er de gået i gang

med at udskifte 15.000 lysstofarmaturer med LED-lys, der både er billigere i drift, men også giver en bedre belysning.

– Det nye lys er så effektivt, at vi pludselig kunne se nogle nullermænd i hjørnerne, og så måtte vi jo lige få styr på dem også, siger Christian Johansen med et smil.

“Vi har jo simpelthen vundet energi­ besparelsens Oscar.”

Næste projekt er, at 500 toiletter skal skiftes ud med mere vandbesparende modeller.

– Alle kender jo til, at vandhaner og toiletter kan løbe, og vi vil gerne gøre en indsats for at se, om vi ikke kan reducere vores vandspild. Hvert år bruger vi omkring én mio. kr. på vand, der bare løber ud i kloakken.

Det skal vi da kunne gøre bedre, fortæller Christian Johansen.

ESCO-samarbejdet er planlagt til at

køre to år endnu, og selvom der

ikke er planlagt nogen fase to, håber Christian Johansen, at hospitalet kan blive ved med at energioptimere.

– Vi kigger på muligheden for at få fem vindmøller, der skal stå på volden ud til motorvejen. Hvis alt går efter planen, sætter vi snart den første op for at teste, hvordan det fungerer, siger Christian Johansen.

ESCO-projekterne er generelt blevet meget populære, og også andre danske hospitaler arbejder med modellen for, hvordan man kan spare på energien og gøre fremtidens miljø lidt grønnere.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA ESCO står for Energy Service COmpanies og er en samarbejdsform til at opnå energibesparelser i bygninger. Tankegangen i ESCO er simpel; de midler, der er bundet i en given ejendom i form af energiforbrug, kan reduceres, og reduktionen af energi betaler for optimering af ejendommens energiforbrugende installationer.

Kilde www.bygst.dk

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSESAMFUND.DK – FOKUS 15

BYGGEAFFALDET SKAL SKABE MERVÆRDI 35 procent af den samlede affaldsmængde i Danmark stammer fra byggeaffald, så interessen for at genanvende byggeaffaldet mest hensigtsmæssigt er stor. Men det kræver, man kender sit affald.

om at formidle reglerne på området. På den måde kan mest muligt blive genanvendt til gavn for både mennesker og miljø, forklarer Anke Oberender.

Traditionelt set er vi gode til at gen-

oner og kommuner arbejder man med den cirkulære tanke i byggeriet.

I Århus er Circle House på vej, som er 60 almene boliger. Projektet, hvor tankegangen er, at alt skal kunne skilles ad og genbruges, er det første byggeri af sin art i verden. Det er ikke kun i Århus, at genanvendelsestanken for alvor er slået igennem.

I Region Midtjylland arbejder de med Cirkulær Byinnovation, hvor tankegangen skal udbredes til hele bydele.

Mange steder rundt omkring i regi-

anvende byggeaffaldet i Danmark, hvor det typisk er blevet knust og brugt til fyld i f.eks. vejbaner. Med den stigende interesse for den cirkulære økonomi, er der også kommet en større interesse for at genanvende affaldet på den mest bæredygtige måde. Modsat førhen, hvor man producerede og smed væk, ønsker man i dag at genanvende byggeaffald på en måde, hvor produkter skal kunne skilles ad, så materialerne kan genbruges i en form, der skaber samme eller mere værdi end tidligere.

“Det er vigtigt at have fokus på identifikation og fjernelse af stofferne, så vi ikke ubevidst indbygger dem igen.”

På Videncenter for Håndtering og

Genanvendelse af Byggeaffald

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Anke Oberender, Centerleder for VHGB.

(VHGB) mærker de tydeligt interessen for en lang stribe tiltag inden for genanvendelse af byggeaffaldet. Der er på landsplan aktiviteter i gang med at se på, hvordan man kan genbruge og genanvende materialerne lokalt, så de ikke skal transporteres langt og derved belaster miljøet yderligere. Og så er interessen stor for den cirkulære økonomi, hvor man bl.a. i høj grad genbruger materialerne, som de er, uden at skulle bruge ressourcer på at omforme.

– En af vores opgaver er at samle al den viden, der er om bygge-

affaldet, så det kan håndteres og genanvendes sikkert. F.eks. er det vigtigt at screene og kortlægge, hvad forskellige bygningsdele og -materialer fra forskellige perioder indeholder. Nogle af de kendte syndere er f.eks. tungmetaller, asbest og PCB, men der er også andre organiske forbindelser, som man ønsker at have styr på. Det er vigtigt at have fokus på identifikation og fjernelse af stofferne, så vi ikke ubevidst indbygger dem igen, forklarer Anke Oberender, der er Centerleder for VHGB.

Det digitale materialeatlas på VHGBs

hjemmeside kan sammen med Idékataloget over nye designstrategier for genanvendelse give et fingerpeg om, hvordan man kan gentænke genbrug og genanvendelse. Samtidig kan man sikre, at der er styr på problematiske stoffer, så man kan opnå en høj grad af kvalitet i udnyttelsen af de ressourcer, der ligger i affaldet.

– Vi hjælper også branchen med gennemskueligheden af love og regler på området. Vi har et tæt samarbejde med bl.a. Miljøstyrelsen og bygge- og anlægssektoren

FAKTA Danmark producerer omkring 4,1 mio. tons byggeaffald om året. Ved at øge sorteringen og blive mere bevidste om miljøfarlige stoffer, kan vi håndtere og genanvende affaldet endnu bedre.

MERE VIDEN SIKRER BEDRE GENBRUG I BYGGERIET Byggebranchen producerer årligt 3.600 mio. tons affald, hvilket svarer til 30 procent af affaldsmængden. Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, efterlyser sammenhængende love og regler, der understøtter udvikling af en bæredygtig byggebranche. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk ANNONCE

Vi søger nye sælgende projektledere med opstart 2. oktober – skal du være med?

European Media Partner Danmark søger flere nye sælgere til en spændende projektlederstilling, hvor dit vigtigste værktøj er telefonen.

For at blive en af de bedste i teamet er nøgleordene ukuelig, resultatorienteret, entreprenørskab og engageret.

Du får 100% ansvar for dine egne trykte og digitale kampagner, hvilket bl.a. indeholder arbejdsopgaver som daglig kontakt til dine journalister, overholde deadlines, og nå dine opstillede salgsmål da den hovedsaglige tid af dagen går med salg af annoncepladser i din kampagne til nogle af Danmarks største virksomheder!

CONTENT WITH A PURPOSE

Send din ansøgning til dk-recruit@europeanmediapartner.com og har du spørgsmål så kontakt vores Business Developer andrea.mork@europeanmediapartner.com

3

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

16 NYHEDER – ANALYSESAMFUND.DK

Foto: Sebastian Simonsen

INTERESSANTE BYGGERIER I HOVEDSTADEN NORDEA I ØRESTAD Nordeas nye domicil bliver nabo til DR

Byen og Koncerthuset i Ørestaden i København. Huset, der kommer til at kunne rumme mellem 1.800-2.200 medarbejdere, strækker sig over omring 40.000 m2 og er organiseret som en by.

Domicilet, der er tegnet af Henning Larsen Architects, består af fire skulpturelle bygningskroppe, der er placeret på en base. Mod syd former sig et parklandskab, der rækker ud mod fælleden, og mod nord rejser byggeriet sig i to etager med teglstensfacader. Bygningen forener kreativt kontrasten mellem gade,

bygninger og landskab og afspejler derved byens liv. Domicilet rummer stille steder med plads til fordybelse og fokus; og andre steder er der gader og pladser fulde af liv og aktivitet. De enkelte afdelinger har både en stille og en aktiv del. Arkitekturen afspejler ønsket om at styrke samarbejdet mellem medarbejderne og ikke mindst videndelingen på tværs af afdelinger og fagområder. Byggeriet, der bygger bro mellem byen og landskabet, vil have aktivitet både ude og inde.

CIS I NORDHAVN Copenhagen International School, der

Foto: Cadwalk

i foråret slog dørene op i Nordhavn København, er Danmarks største og mest bæredygtige skole og er certificeret efter DGNB-standarden.

Skolen, der strækker sig over 25.000 m2 på Levantkaj, er arbejdsplads for omkring 280 lærere og kan rumme omkring 1.200 elever i alderen 3-19 år fra mere end 80 forskellige lande.

Skolen er bygget, så den har fire markante tårne. Hvert tårn er indrettet, så det passer til elevernes forskellige klassetrin. På skolen har eleverne bl.a. et teater med plads til 340 tilskuere samt tre basketballbaner

i fuld størrelse. Skolen er et led i hele Nordhavs-projektet, hvor man ønsker at skabe et bykvarter med boliger, erhverv, institutioner og kultur, der sammen skal skabe rammen for 10.000-12.000 kommende beboere og medarbejdere. Udover de markante tårne udmærker bygningens facade sig ved, at den består af omkring 12.000 solcellepaneler. Panelerne dækker mindst halvdelen af skolens årlige elforbrug, hvilket svarer til strømforbruget i 70 parcelhuse. Skolen blev indviet i marts 2017, og bag byggeriet står bl.a. arkitekterne C.F Møller samt By & Havn.

LAURA HUS I CARLSBERG BYEN Laura Hus er et af de første erhvervs-

byggerier lige bag elefanterne.

Herude ved det gamle Carlsberg i København vokser en hel ny bydel frem, og Laura Hus byder med sit elegante, men alligevel robuste udtryk i rødt tegl, velkommen i den nye bydel. Det summer allerede af liv på den nyanlagte station ved Carlsberg Byen. Laura Hus, der i alt er på 2.800 m2, rummer erhverv i stueetagen og derudover fire etager med kontorer, og øverst ligger der fire eksklusive lejligheder. Bygningen er netop et godt symbol på en integreret byudvikling, man ønsker i den nye bydel, hvor

erhvervslejemål og forventningen om 10.000 arbejdspladser blander sig med omkring 3.100 boliger.

Sammensmeltningen sikrer en livlig bydel, der samler alle, døgnet rundt.

Det er Årstidernes Arkitekter, der står bag Laura Hus, som indskriver sig i et lille stykke danmarkshistorie.

Huset er opkaldt efter Laura Cathrine Jacobsen, der var gift med J.C. Jacobsen og mor til bryggeren Carl Jacobsen. Laura Cathrine Jacobsen interesserede sig for kunst og kultur og stiftede to legater til ubemidlede kvinder.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen ANNONCE

Glostrup – hvor business bor 30.000 indbyggere og 30.000 jobs i 2030

Arne Jacobsens Allé 13, Ørestad City Kontorlejemål fra 790-1.200 m2

Fra 1.450 kr./m2 Ekskl. drift og moms.

Oplev ejendommen og se mere på fremtidenskontor.nu

HER ER PERSONALEPLEJE TÆNKT IND SOM EN DEL AF GRUNDPLANEN. 2 ledige kontorlejemål i særklasse i Ørestad City.

Lige nu tilbyder vi to ledige lejemål på hhv. 790 m og 1.200 m i Ørestad City’s mest innovative og servicemindede kontorfællesskab. Perfekte rammer om din virksomhed med metro og shopping lige uden for døren, og med alt, hvad du kan drømme om af services og moderne faciliteter. Lyder det lidt luksuriøst? Det er det også. Til gengæld er prisen helt i øjenhøjde.

2

2

Oplev ejendommen på fremtidenskontor.nu eller ring til Stig Fermi-Erichsen på 2844 2661 eller 7026 2661.

• • • • • • • • •

NYH

Vi ti

CO-

- rin

Fælles reception Room Service Udsøgt personalerestaurant Renseriordning Massør Frisør Cykelsmed Motionsrum Og meget mere

lbyd

WO

g og

hør

ED!

er o

gså

RKI nær

NG

mer

e

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Mikko Vähäniitty/Keksi

18 MULIGHEDER – ANALYSESAMFUND.DK

Bent Ole Jonsen, salgsdirektør hos Caverion.

Michael Kirkegaard, direktør Managed Services hos Caverion.

BYGNINGSDATA SKAL BRUGES INTELLIGENT Big data kan bruges til både at energioptimere bygninger og sikre optimal performance. Faktisk er det så effektivt, at brugen af data kan reducere energiforbruget med op til 50 procent.

Ventilation, opvarmning og køling er

nogle af de tunge poster på driftsbudgettet for erhvervsbygninger, så der er stor interesse i at energioptimere bygninger rundt omkring i erhvervslivet.

Førhen kiggede man måske på en bygnings energi-performance en enkelt gang om året. Data om CO2, varme- og strømforbrug osv. skulle indsamles, analyseres og gennemgås, hvilket tog tid. Vigtige ændringer, der kunne påvirke f.eks. både indeklima og økonomi, blev først implementeret efter lang tid. Og det kunne blive en dyr fornøjelse for virksomhederne, hvis ventilationen

f.eks. ikke fungerede optimalt, og strømforbruget dermed stak af.

“Vi ser helt klart en tendens til, at markedet går mod performance­ kontrakter.”

I fremtiden vil data blive analyseret her og nu, og ændringerne implementeres løbende. Caverion, der screener og analyserer bygninger samt implementerer og drifter de energieffektive løsninger, er godt fra start med at analysere big data. De har i flere byggerier lavet livscyk-

lusberegninger og set på data i real time i stedet for i det historiske perspektiv. Allerede nu har Caverion monteret trådløse sensorer i omring 700 bygninger, der er tilkoblet et remote center, hvor dataene strømmer ind.

– Vi ser helt klart en tendens til, at markedet går mod performancekontrakter, og det stiller krav til, hvordan vi effektivt bruger data og energioptimerer både på nyt og eksisterende byggeri. Når vi løbende analyserer på data, kan vi selvfølgelig også reagere her og nu og udbedre med det samme. Det skaber en meget større fleksibilitet, og oppetiden på bygningerne bliver meget højere, forklarer Bent Ole Jonsen, der er salgsdirektør hos Caverion.

plementere de rette løsninger samt at analysere på data.

– Den enkelte station kunne via en hjemmeside benchmarke egne energital med de øvrige stationer, så medarbejderne hurtigt kunne tjekke bygningens aktuelle performance. Og så gik der faktisk lidt konkurrence i det, hvor de enkelte politistationer sammenlignede data og konkurrerede på de energioptimerende parametre, fortæller Michael Kirkegaard, der er direktør Managed Services hos Caverion, og Michael fortsætter: – Der er mange besparelser at hente i især offentlige byggerier, så det kunne være interessant, hvis flere ville følge i politiets fodspor og leve op til politikernes ønsker om at energioptimere.

Caverion har bl.a. hjulpet en stribe

Netop interessen for at energiopti-

politistationer med at finde og im-

mere bygninger ses også hos både

ISS og Kemp & Lauritzen, der som Caverion arbejder med at energiscreene bygningerne og bruge data her og nu. Kemp & Lauritzen har bl.a. hjulpet Furesø Kommune med årligt at spare 25.000 kr. på energiregningen i Farum Kulturhus.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Energimærkningsordningen af bygninger sætter krav om, at offentlige bygninger over 250 m2 skal energimærkes. Et energimærke udarbejdes af et certificeret firma eller en energikonsulent og indeholder en standardiseret og beregnet opgørelse over bygningens energiforbrug.

Kilde: www.bygst.dk

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK ANNONCE

VARMEPUMPER

FJERNVARME

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSESAMFUND.DK – FOKUS 19

VELKOMMEN TIL DEN BÆREDYGTIGE MARKEDSPLADS Bæredygtighed i byggebranchen er på programmet, når eventen Building Green for syvende år i træk slår dørene op i Forum København den 1. og 2. november.

rerende idéer med hjem, forklarer Sarah Elhauge, der er projektleder, Building Green.

“Vi ønsker at skabe et rum til den danske byggebranche, hvor alle parter kan mødes, lære, opdage nye innovative løsninger og få inspirerende idéer med hjem.”

Virksomheder, arkitekter, beslutningstagere og professionelle mødes for

at kaste et blik ind i byggebranchens fremtid på Building Green. Eventen er gennem årene blevet et af de mest seriøse mødesteder for aktørerne i byggebranchen, der gerne vil viderebringe den grønne stafet ind i fremtiden.

På årets Building Green er der fokus på den bæredygtige markedsplads og cirkulært byggeri. I dag har 40 procent af den globale opvarmning direkte forbindelse til byggeriet, hvorfra en betydelig del stammer fra udvinding af ressourcer i forbindelse med fremstilling af byggematerialer. Derfor er der på Building Green fokus på at skabe byggeri, der belaster miljøet minimalt; og et af projekterne er Circle House.

Udover alle taler og seminarer vil der

også være omkring 150 udstillere, så man kan opleve fremtidens innovative løsninger, og så bliver der traditionen tro uddelt de to priser: Personprisen og Produktprisen.

Building Green er også rykket til Århus; og næste år er ingen undtagelse. Her indtager eventen Centralværkstedet i Århus den 18. og 19. april 2018.

“Building Green er den førende danske event inden for bæredygtige og energieffektive løsninger til byggeriet.”

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

23 danske virksomheder er gået sam-

men om at bygge Circle House, der er verdens første cirkulære byggeri og kommer til at bestå af 60 almene boliger. Målet med projektet og den cirkulære tanke er, at 90 procent af byggeriet kan adskilles og genbruges uden at miste nævneværdig værdi. I dag kommer 30 procent af Danmarks samlede affaldsmængde fra byggebranchen, og Circle House skal bl.a. vise, hvordan miljømæssig bæredygtighed og økonomisk gevinst kan forenes.

En af aktørerne bag Circle House er Kasper Guldager, der er arkitekt og direktør i 3XN’s udviklingsselskab GXN. Kasper bliver en af hovedtalerne på Building Green, som har fire forskellige scener. Scenerne bliver besøgt af mere end 100 talere.

Fra udlandet er der hentet visi-

FAKTA onære talere ind som hollandske Thomas Rau, der i 2013 fik titlen ”Dutch Architect of The Year”. Og fra Holland kommer også Coert Zachariasse, der står bag Delta Development Group, som bl.a. arbejder med Hoofddorp i Amsterdams lufthavn – verdens første Cradle to

Cradle®-projekt i den skala. Building Green får også besøg af amerikanske Jason Roberts, der står i spidsen for det innovative The Better Blocks, som arbejder med at designe innovative og bæredygtige bydele. Fra Tyskland kommer arkitekten Wolf­ gang Frey, der er en pioner inden for

bæredygtigt byggeri.

– Building Green er den førende danske event inden for bæredygtige og energieffektive løsninger til byggeriet. Vi ønsker at skabe et rum til den danske byggebranche, hvor alle parter kan mødes, lære, opdage nye innovative løsninger og få inspi-

Building Green bliver støttet af omkring 40 partnere samt en stribe VIP, som er Green Building Council, Danske Ark, DAKOFA, DAC, Bygherreforeningen, Innobyg, Realdania, Dansk Byggeri og Arkitektforeningen.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK

PNP-BYG A/S bygger på

tillid og godt håndværk gennem 40 år

✓

PNP-BYG A/S har renoveret mere end 1500 ejendomme – skal din være den næste?

PNP-BYG A/S kernekompetencer er: Bæredygtigt byggeri inden for renovering/vedligehold herunder

✓Energioptimering ✓Tagboliger ✓Tagarbejde ✓Altaner ✓Vindues-/ ✓Indretning dørudskiftning ✓Skolerenovering ✓Facaderenovering

OG

R! E H SÅ

PNP-BYG A/S

Glerupvej 7 f 2610 Rødovre Tlf.: +45 38 74 30 11 f E-mail: info@pnp-byg.dk

P. Olesen sa – nedbrydning & miljøsanering

Nedbrydning

Miljøsanering

– Total og delvis nedbrydning – Oprydning efter brand/storm – Modtager ikke-farligt byggeaffald

– Asbest

– PCB

– Blymaling

– Skimmelsvamp

Professionelt arbejde udføres over hele landet

P. Olesen & Sønner +45 7566 2500

mail@p-olesen.dk

a s

www.p-olesen.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

22 KRONIK – ANALYSESAMFUND.DK

“De danske kommuner står over for store økonomiske udfordringer.”

Fremtidens kommuner i vigtige dilemmaer Kommunerne skal levere mere og

bedre service – samtidig med, at de skal overholde stramme budgetter.

Velfærdsteknologi og samarbejde med private firmaer kan være mulige veje at gå. Men der kan være bump på vejen.

De danske kommuner står over for store økonomiske udfordringer. Der bliver flere og flere ældre, og ikke mindst bliver der flere ældre, som bliver meget gamle. Det betyder et stigende udgiftspres. Nogle kommuner affolkes, mens andre får flere børnefamilier og dermed et større behov for dagtilbud og skoler. Der er ikke mange tegn i sol eller måne på, at kommunerne skal forvente at

få flere penge fra staten. Tværtimod står staten klar med økonomiske sanktioner, hvis ikke de aftalte rammer for service- og anlægsudgifter overholdes.

Kommunerne skal altså levere mere service for hver skattekrone – og skal på samme tid have fokus på at overholde budgetterne og få mere effekt ud af ressourcerne.

Dette rummer et muligt dilemma. For hensynet til at overholde årets budget går ikke altid hånd i hånd med at investere i byggerier og indsatser, som sikrer en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne på længere sigt.

I den offentlige debat bliver velfærdsteknologi og inddragelse af

private virksomheder i opgaveløsningen ofte udråbt som mulige veje til at få kommunernes budgetter til at række længere. Disse veje er dog ikke uden bump og kan også indebære en række dilemmaer for kommunerne.

Velfærdsteknologiske løsninger som robotstøvsugere og robotter

til personlig vask, rengøring og oprydning kan lette presset på de kommunale medarbejdere i ældreplejen. Men det betyder også, at relationen mellem den ældre og personalet ændres. Så man skal via andre indsatser sikre omsorgen for den ældres sociale netværk og trivsel. Samtidig er borgerne

forskellige. Nogle borgere vil opfatte det som mindre intimiderende at blive rengjort af en vaskerobot end af en social- og sundhedsassistent.

Andre vil foretrække den personlige kontakt.

Forskningen viser, at kommuner i gennemsnit sparer 5-15 procent, når de udliciterer tekniske opgaver som f.eks. rengøring og snerydning.

På de sociale områder er billedet mere broget. Udlicitering af hjemmehjælp og andre opgaver på det sociale område kan give økonomiske gevinster. Men det modsatte kan også være tilfældet.

Om der er økonomiske gevinster

er, og hvor den ligger i landet. Men det betyder også noget, hvordan kommunen griber udliciteringen an, og hvilke kriterier den vælger privat leverandør efter. Billigst er ikke nødvendigvis bedst. Også her kan kommunen stå i et dilemma mellem at få skatteborgernes penge til at række længst muligt og at sikre kvalitet i forhold til borgernes behov.

Kurt Houlberg, professor mso i kommunaløkonomi i VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

afhænger af, hvor stor kommunen ANNONCE

Specialister i content marketing European Media Partner er et førende content marketing-bureau, som producerer specialiserede cross media-kampagner i hele Europa. Kampagnerne, som alle produceres under navnet ”Analyse”, bliver distribueret med de førende dagblade, samt på vores kampagnesider og samarbejdspartneres forskellige platforme.

Vores kampagner hedder: Analyse Livsstil, Analyse Samfund, Analyse Helse, Analyse Økonomi og Analyse Industri.

Siden starten er vi hurtigt vokset og vi er nu 85 ansatte på fem kontorer rundt om i Europa, som hvert år producerer over 300 kampagner på de forskellige markeder.

Vi er en ung, hurtigt voksende virksomhed med en stærk vision og vi sigter mod at ændre og påvirke det europæiske medielandskab.

Kontakt os hvis du vil deltage i en relevant sammenhæng, hvor du kommer ud til din målgruppe.

europeanmediapartner.com • dk@europeanmediapartner.com

CONTENT WITH A PURPOSE

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Næstved blomstrer af initiativ og udvikling Byggeriet boomer, kulturlivet er rigt, uddannelsesmulighederne er mange, og naturen er smuk i Sydsjællands hovedstad. Tilmed er her masser af karrieremuligheder, lave kvadratmeterpriser og storbymentalitet. En cocktail, der får stadig flere til at flytte til Næstved.

Næstved Kommune er midt i en flot og rivende udvikling. Udlændingestyrelsen slår sig ned her, et helt nyt campus er i fuld gang med at blive bygget, Det Nye Holmegaard tager form, og et hurtigtog med kun 34 min. til København er på vej. Det betyder bl.a. flere nye arbejdspladser og tilflyttere til kommunen, der i dag tæller over 82.500 indbyggere.

En af Næstveds tilflyttere er arkitekt og indehaver af tegnestuen Casa Arkitekter, Birgit Rasmussen. Det er godt 27 år siden, at hun og hendes mand valgte at tage springet fra en 4. sals lejlighed på Ydre Nørrebro til Næstved, og det har de aldrig fortrudt.

– Efter vi fik barn, fik vi lyst til at flytte udenfor byen. Vi troede, at det ville blive en stor omvæltning, men vi kom hurtigt med i forskellige interessegrupper og samarbejder og lærte folk og byen at kende, fortæller Birgit Rasmussen, der oplever, at man hurtigt kommer tæt på hinanden i en by som Næstved.

De gode gamle dyder – Den, du møder til sport, har måske en virksomhed, som du kan have gavn af og omvendt – adgangen til hinanden er meget enkel. Der er en god ånd i byen – man føler sig forpligtet i forhold til hinanden. Dem, du sidder i skolebestyrelsen med, møder du også på stranden og i erhvervssammenhæng. Folk her er præget af gode gamle dyder, som f.eks. at man holder, hvad man lover, forklarer Birgit Rasmussen. Hun har fra begyndelsen involveret sig i interessegrupper, fordi hun har haft lyst til at være med til at påvirke og udvikle tingene, men også fordi ’man ikke bare kan sidde og forvente, at det er politikerne, der skal opfinde det hele’.

– Der er et samspil mellem borgere og Næstved Kommune, som fungerer virkelig godt. Kommunen har stor lydhørhed overfor forslag, idéer og tanker. Når vi f.eks. er kommet med skitser til, hvordan man kunne revitalisere et tidligere industriområde eller andet, har kommunen hurtigt driblet videre med det, lyder det fra Birgit Rasmussen, der på mange områder har været med til at drive udviklingen i kommunen. Hun har f.eks. været med til at udvikle havneområdet og har tegnet boliger til Næstved, bl.a. rækkehuse, der er optaget i Phaidons verdensarkitekturatlas.

Mange jobs i et rigt erhvervsliv I disse år bygges der på livet løs i Næstved, og der er planer om yderligere byudvikling. Blandt de mange tiltag investeres 500 mio. kr. på fem store byggeprojekter i bymidten. To nye parkeringshuse opføres, Campus Næstved står klar i 2018, Udlændingestyrelsen flytter til Næstved i nye kontorlokaler i 2019, og Banedanmark er i gang med elektrificeringen af jernbanenettet, så man kan komme fra Næstved til København på ca. 34 minutter.

Der er et rigt erhvervsliv i Næstved, hvor flere end 3.800 virksomheder har hovedsæde. Kommunen tegner sig for 28.000 af de sjællandske jobs, og i en radius på blot en time fra byen udvides jobmulighederne til 711.000 jobs.

Næstved er Sjællands største kommune målt på areal og den næststørste målt på indbyggertal.

Det er ikke tilfældigt, at Næstved kaldes Sydsjællands hovedstad. Det er en by med ambitioner og en selvopfattelse, der ligger langt fra provinsbyens.

Storbystemning, ambitioner og udsyn – Sindsstemningen er, at man er borger i en stor by. Her er ambitioner og udsyn, og man henter inspiration fra København og Berlin. I mine øjne er det en stor fordel, at byen ikke kun profilerer sig på én ting f.eks. kun på natur eller sport, men derimod har fokus på det hele – natur, kultur, uddannelse, sport og erhvervsliv. Det er en styrke, at man lader flere porte stå åbne – det føles ret storbyagtigt, og det kan jeg godt lide, siger Birgit Rasmussen.

Det betyder også, at der er noget for alle i Næstved – unge, børnefamilier og ældre. Her er forskellige boligtyper med kvadratmeterpriser, der er en tredjedel af, hvad de er i København.

Når man flytter til Næstved, behøver man ikke at kede sig. Hvert år er byen ramme om mere end 1300 arrangementer.

– Og samtidig er der 5 minutter til hav, strand og mose, mens Sjællands længste å snor sig gennem kommunen. Havnen går helt ind til bymidten, der er Herlufsholm, som sætter sit internationale præg på hele området, og så er Næstved en smuk by, slutter Birgit Rasmussen.

Arkitekt Birgit Rasmussen, der er tilflytter til Næstved fra København, har på mange områder været med til at drive udviklingen i byen.

Læs flere gode grunde til at flytte til Næstved på www.naboinæstved.dk Følg med på facebook.com/maerknaestved og på Instagram @maerknaestved

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

24 FOKUS – ANALYSESAMFUND.DK

KULTUR TILTRÆKKER NYE BORGERE Foto: Herning Kommune

Kulturtilbud vejer tungt, når kommuner skal tiltrække nye borgere. Gennem samarbejde med erhvervsliv og andre kommuner kan man nå langt, mener Herning.

Mange kulturtilbud og gode mulig-

heder for oplevelser spiller en stor rolle for kommuners evne til at tiltrække nye borgere.

Den erkendelse har man gjort sig for årtier siden i Herning Kommune, og den positive betydning af at prioritere kultur i budgettet bekræftes af de jævnlige bosætningsanalyser, kommunen får foretaget.

– Udover at nærhed, familie og relationer betyder suverænt mest for folk, når de skal flytte til en ny by, så kommer gode muligheder for fritidsliv og oplevelser, herunder ikke mindst kultur, faktisk ind ret højt på listen. Derfor gør vi i Herning meget ud af at understøtte de lokale oplevelsesmuligheder i kommunen med en bevidst strategi og politik på kulturområdet, siger Jørgen Krogh, direktør for By, Erhverv og Kultur i Herning Kommune.

“Vi tænker meget i samskabelse, når det gælder kultur.”

En anden regelmæssig undersøgelse,

Herning Kommune bruger til at analysere sig selv som kommune,

der ser forestillingerne. Bare det, at teatret dagligt er til stede og øver her, gør noget for livet og debatten i byen. Vi har også både et regionalt spillested til etablerede navne og et kulturhus med scene og øvelokaler til mindre, lokale bands.

Herning Kommune har omkring

– De fællesskaber, vi som kommune kan skabe omkring kultur, forsøger vi i lige så høj grad at understøtte ude i landdistrikterne. Det er bare med nogle andre initiativer, siger Jørgen Krogh.

er en kendthedsanalyse, som hvert tredje-fjerde år fortæller, hvad folk primært kender Herning for, alt efter om de bor i selve Herning Kommune, tæt på kommunen eller langt væk. Og sammen med sport er kunst og kultur ofte de kvaliteter, Herning forbindes med.

På kulturområdet er Herning måske især kendt for Ingvar Cronhammers enorme skulptur Elia, Carl Henning Pedersen Museet og det tidligere Herning Kunstmuseum, der i dag hedder HEART Herning Contemporary Museum of Art og også lægger hus til Socle du Monde Biennalen og Ensemble MidtVest, et af Danmarks mest anerkendte klassiske ensembler.

Ensemble MidtVest er ifølge Jørgen Krogh et godt eksempel på Herning Kommunes tilgang til prioritering og finansiering af kultur, der både er til glæde for byens borgere og vækker opsigt uden for kommunegrænsen. Orkestrets drift finansieres af Holstebro, Struer, Ikast-Brande og Herning kommuner, mens Herning derudover lægger husleje, så orkestret kan bo i byen.

– Vi tænker meget i samskabelse, når det gælder kultur. Det kan være samarbejde med andre kommuner, kulturinstitutioner, erhvervsliv og lokale kulturildsjæle. En satsning som anlæg af HEART er dyr for en kommune, hvorfor vi selv har bidraget med en tredjedel af pengene, og

resten har vi fundet ude i verden.

Det er også historien om kunst og kultur i Herning. Kommunen bidrager gerne, men vi betaler ikke altid hele gildet.

En anden strategi, der sikrer et synligt

og aktivt kulturliv til gavn for hele kommunen, er prioriteringen af at drive et egnsteater, Team Teatret, i Herning.

– Det er et bevidst valg gennem efterhånden mange år, at vi har et egenproducerende teater med ansatte skuespillere. Det bruger vi forholdsvist mange penge på, fordi vi mener, at det betyder noget at have en levende kulturaktør boende fast i byen. Det glæder ikke blot dem,

90.000 indbyggere, hvoraf knap 50.000 bor i selve Herning. Resten – heriblandt en del af kommunens tilflyttere – bor i kommunens store landdistrikter.

– Derfor har vi også en aktiv politik for, hvordan vi støtter op om kulturen ude i landsbyerne, så kommunens borgere ikke nødvendigvis skal ind til Herning for at dyrke og opleve kunst og kultur. De fællesskaber, vi som kommune kan skabe omkring kultur, forsøger vi i lige så høj grad at understøtte ude i landdistrikterne. Det er bare med nogle andre initiativer, siger Jørgen Krogh.

Tekst: Peter Klar

FAKTA Områder, hvor kommunernes kultur- og fritidsindsats skaber mest værdi: 1) Demokratisk deltagelse. 2) Borgernes sundhed. 3) Bosætning. 4) Lokal stolthed. 5) Borgernes dannelse. 6) Levende bymiljøer og rekreative områder.

Kilde: Rundspørge til kommunale kulturchefer i KL’s debatoplæg ”Virker det?”, maj 2017.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK ANNONCE

HAR DU SET VORES KAMPAGN BOLIG, BØRN, SENIORER, FITNESS, FERIE...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSELIVSSTIL.DK

KONTOR, REKRUTTERING, FORRETNINGSREJSER...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK

SUNDHED, HELSE, SUND ARBEJDSPLADS...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSESAMFUND.DK – INSPIRATION 25

71% af borgerne og 68% af virksomhederne mener, at kulturarven kan støtte den lokale udvikling.

Otto Ellermann tager ind imellem sin 13-årige kammerat med ud at sejle og fiske med sin kutter.

VOKSENVEN OG LEGEKAMMERAT Otto Ellermann, 68 år, er en af Landsforeningen Børns Voksenvenners frivillige voksenvenner. Han mødes hver fjortende dag med sin kammerat – en 13-årig dreng, hvis forældre er skilt.

Otto Ellermann på 68 år er voksenven

til en dreng på 13 år. En af Otto Ellermanns venner havde hørt om foreningen Børns Voksenvenner og sagde ”det er da noget for dig, Otto”.

Det havde han ret i. Otto Ellermann tog kontakt til Børns Voksenvenner, blev godkendt og har nu været voksenven i tre år.

Børns Voksenvenner er en forening baseret på frivilligt arbejde fra voksne, der gerne vil gøre en positiv forskel for børn og unge, der har for lidt voksenkontakt i deres hverdag oftest på grund af skilsmisse, dødsfald, sygdom eller handicap i familien.

Otto Ellermann og hans kone har ”desværre ikke selv fået børn”, men

de har alligevel altid haft mange børn i deres liv.

– Vi har 12 gudbørn – de er voksne nu, men vi ser dem stadig jævnligt, siger Otto Ellermann, der altid har haft stor glæde af at være sammen med børn. Da han for nogle år siden valgte at gå på pension blev der lidt mere tid til alle interesserne og til at være voksenven.

Hver fjortende dag mødes Otto Eller-

mann med sin kammerat.

– Jeg har et værksted, hvor jeg laver forskelligt træarbejde, og der er han ind imellem med. Da jeg en dag besøgte ham og hans mor, bemærkede jeg, at deres havelåge var i stykker, så nu er han og jeg i gang med at lave en ny havelåge sammen.

Af og til er vi også nede på havnen, hvor jeg har en båd. Så kan vi godt finde på at tage ud at fiske, men jeg ringer naturligvis først lige til hans mor og spørger om det er i orden, fortæller Otto Ellermann og tilføjer:

– Idéen med at være voksenven er dog ikke at skulle arrangere en masse aktiviteter. Man skal ikke tage fejl af, at det er utrolig vigtigt at snakke sammen, måske bare spille kort, lave lidt mad og hygge sig.

Otto Ellermann betegner sin rolle som

voksenven som nestor og legekammerat. Han er vant til at være den fortrolige, som gudbørnene gik til, når der var problemer i skolen eller kærestesorger, og han kender til, hvordan en teenagedrengs krøllede hjerne kan være.

– Jeg kan måske give noget ro og stabilitet og være en fortrolig, siger Otto Ellermann som svar på spørgsmålet, hvad det er, han kan give sin kammerat.

– Men jeg får jo mindst lige så meget den anden vej, skynder han sig at tilføje.

– Det er jo hyggeligt at være sammen med knægten, og det er dejligt at se ham udvikle sig og fornemme,

at tilliden vokser, fortæller Otto Ellermann, der ikke har valgt at blive voksenven for at gøre en god frivillig gerning.

– Man skal kun vælge at blive voksenven, hvis man interesserer sig oprigtigt for børn, og man skal tænke sig om, før man tager beslutningen, for man holder ikke bare lige op igen, det ville være synd for barnet, understreger Otto Ellermann.

Alle voksenvenner gennemgår en omfattende screening- og matchproces hos Børns Voksenvenner, der løbende holder kontakt til både voksenvenner og børn.

Tekst: Anne-Mette Klausen

BYUDVIKLING OVER HELE LANDET Byudvikling og byomdannelse er centrale temaer i hele landet. Udfordringerne er dog langt fra ens i de enkelte kommuner. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk

De danske kommuner har frem til udgangen af 2019 planlagt og budgetteret med byggeprojekter for 68 mia. kr. fordelt på 4.719 projekter. Det svarer til en fremgang på 10%, eller ca. 6 mia. kr. sammenlignet med sidste år, hvor kommunernes samlede investeringer beløb sig til 61,7 mia. kr.

Danmark brugte i 2010 8,8 procent af BNP på uddannelse.

Det er den højeste andel blandt OECD-landene, hvor gennemsnittet var 5,8 procent af BNP. På de videregående uddannelser investerede Danmark 2,4 procent af BNP mod et OECD-gennemsnit på 1,4 procent. Kun Norge investerer mere i sine videregående uddannelser.

Kilde: Danmark Statistik, www.kl.dk, www.slks.dk ANNONCE

NESIDER? TEKNOLOGI, EMBALLAGE, BYGGEUDVIKLING...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK

CONTENT WITH A PURPOSE

GENBRUG, ENERGI, MILJØ, LOGISTIK...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

26 FOKUS – ANALYSESAMFUND.DK

NY BØLGE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI Kommunerne har i stigende grad fokus på værdien for både borgere, personale og kommunekasse, når de investerer i velfærdsteknologi.

se tre krav, vil vi gerne implementere den, siger Brian Skov Nielsen.

Han nævner støttestrømpe på- og afta-

gere som et godt eksempel på enkel velfærdsteknologi med stor effekt.

– Vores ansatte skal ikke lige så meget ned på knæ som før for at hjælpe de ældre. Før kunne borgeren ikke stå op eller gå i seng selv uden hjælp til at få støttestrømperne af og på. Nu styrer borgeren selv sin sengetid, og vi som kommune har sparet ressourcer, vi i stedet kan bruge til den store udfordring med, at flere og flere ældre skal have pleje for de samme penge, siger Brian Skov Nielsen.

De danske kommuner investerer i

stor stil i velfærdsteknologi, men er blevet mere kritiske i deres valg af nye løsninger.

– I de første år med velfærdsteknologi så vi en form for teknologibegejstring, hvor kommunerne havde en meget stor og måske også lidt hurtig vilje til at investere i teknologi. I dag er kommunerne blevet mere opmærksomme på, hvem der har mest glæde af ny teknologi, og der er større fokus på businesscase, kvalitet, sikkerhed og effektivitet.

Det siger Lene Vistisen, seniorkonsulent i Welfare Tech, der hjælper med at skabe kontakt mellem private aktører inden for velfærdsteknologi og deres kunder, der typisk er det offentlige omsorgsog sundhedsvæsen i kommuner og regioner.

Hvor første bølge af velfærdsteknologi

handlede meget om effektivisering og praktisk aflastning af medarbejdere – f.eks. i kraft af tørre-/skylletoiletter, der gør borgerne mere selvhjulpne, og nye lifte, der kan betjenes af én medarbejder i stedet for to – udnytter anden bølge af velfærdsteknologi i højere grad også information og data fra sensorer, som det kendes fra IoT-gennembruddet i industri og erhvervsliv.

– I dag ser vi f.eks. kommuner stille krav om sensorer til producenter af lifte. Så kan kommunen

Tekst: Peter Klar

Brian Skov Nielsen, rådmand på ældre- og handicapområdet i Odense.

se, hvor tit, hvordan og af hvem den teknologi, de har investeret i, bliver brugt. Samtidig er businesscasen blevet et krav. Faktisk har mange løsninger også en kort tilbagebetalingstid, og en teknologi kan være tjent hjem på et år, eller man lejer den og betaler så et servicefee, forklarer Lene Vistisen.

Vellykket velfærdsteknologi gavner

med enkle løsninger både borgerens velfærd, personalets arbejdsvilkår og kommunekassen.

– En app til tablet og smartphone letter og præciserer kommunikationen mellem plejepersonale, borger og pårørende. Større effektivitet og

Lene Vistisen, seniorkonsulent i Welfare Tech.

færre fejl giver borgeren en oplevelse af en mere sammenhængende pleje. Man skal heller ikke underkende effekten af forholdsvis enkle teknologier som den lille robot, der hjælper borgeren med at tage bukser af og på. Et skylle-tørre-toilet er smart, hvis man ikke kan klare toiletbesøg selv. Men når man ikke kan det, kan man som regel heller ikke selv trække bukserne af og på, og så er man lige vidt, siger Lene Vistisen.

I Odense Kommune spænder erfa-

ringerne med velfærdsteknologi fra robotstøvsugere og automatiske støttestrømpeaftagere til nye kommunikationsløsninger til videokon-

sultationer, der overflødiggør kørsel og et fysisk møde.

Ifølge rådmand på ældre- og handicapområdet i Odense, Brian Skov Nielsen (EL), har kommunen overordnet rigtig gode erfaringer med velfærdsteknologi.

– Ny teknologi har lettet arbejdsdagen for vores ansatte og reduceret arbejdsskader og nedslidning. For det andet bruges der færre ressourcer på bestemte opgaver, så vi kan flytte ressourcerne derhen, hvor der er mere brug for dem. For det tredje kan velfærdsteknologi bidrage til at gøre borgerne mere selvhjulpne, og det er, hvad de fleste borgere ønsker.

Når ny teknologi kan leve op til dis-

FAKTA Fra 2014 til 2017 steg antallet af loftlifte i danske kommuner fra 25.626 til 26.902 (13 procent), elektroniske bade/toiletstole fra 2.645 til 5.454 (106 procent) og vasketoiletter fra 2.256 til 4.577 (103 procent).

Kilde: KL’s Center for Velfærdsteknologi BUSINESS DRIVER DIGITALISERINGEN I BYGGERIET Projekteringen revolutioneres af digitale værktøjer som VDC i disse år. Effektiviteten kan øges enormt og derfor investerer entreprenører enorme summer i udviklingen. NCC høster allerede fordelene. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk ANNONCE

Intelligent og innovativ hjemmetræning ICURA er en mobil og fleksibel træningsteknologi, som måler og analyserer kvalitet og kvantitet i hjemmetræning.

ICURA understøtter dialogen mellem patient og behandler og kan anvendes til diagnosespecifik genoptræning, vedligeholdende træning og hverdagsrehabilitering.

ICURA trainer er blevet testet i et randomiseret klinisk studie med positive resultater.

www.icura.dk | mail@icura.dk | +45 3063 0793

DEN NYE ROOMBA® 980 ROBOTSTØVSUGER fortsætter til arbejdet er færdigt. Den støvsuger kontinuerligt i op til to timer*, og kører automatisk i opladning når dette behøves. Den klarer alt fra dyrehår til den almindelige hverdagsstøvsugning og øger automatisk sugestyrken på tæpper og måtter, hvor snavs og støv har en særlig evne til at gemme sig. Den navigerer problemløst og effektivt gennem dit hjem, mens den støvsuger under møblerne samt undgår forhindringer og trapper. Med iRobot HOME app kan du programmere Roomba 980 til at klare støvsugningen, uanset hvor du befinder dig. Få mere information om den nye Roomba 980 på www.witt.zone/irobot *Testet i iRobots Home Test Lab på hårde gulvoverflader. Driftstider kan variere.

© 2015 iRobot Corporation. Alle rettigheder forbeholdes. iRobot og Roomba er registrerede varemærker under iRobot Corporation.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

28 AKTUELT – ANALYSESAMFUND.DK

Apples etablering i Aabenraa kan vise andre virksomheder, at den sønderjyske kommune er et interessant sted at placere sin investering, håber Aabenraas borgmester Thomas Andresen (V).

Sådan kommer Apples kommende datacenter ved Kassø uden for Aabenraa til at se ud.

DANSKE KOMMUNER TILTRÆKKER GIGANT-FIRMAER Med god plads, høj forsyningssikkerhed og hurtig sagsbehandling tiltrækker danske kommuner i disse år datacentre for en række af verdens største tech-firmaer.

Når det handler om at tiltrække

verdens allerstørste firmaer, har kommuner på Fyn og i Jylland i disse år vist sig at have flere esser i ærmet. To af de vigtigste: god plads og høj forsyningssikkerhed.

For nok bliver verden stadig mere virtuel og digital, og nok kommer verdens mest berømte virksomheder i dag fra tech-industrien, men lagringen af den enorme og stadigt voksende mængde data fra hele verdens brug af sociale medier og alskens cloud-services kræver samtidig plads – masser af plads – og den har tech-giganterne Apple, Facebook og Google fundet i danske kommuner.

Senest i Aabenraa, der i sommer blev

afsløret som nyt hjemsted for endnu et Apple-datacenter – det største datacenter i Danmark.

– Det bliver en meget stor byggeplads med stor aktivitet og et

stort behov for mange forskellige underleverandører. Det vil give mulighed for ordrer til andre brancher hernede. Samtidig er datacentret en blivende arbejdsplads inden for specialet IT og datalagring, der er den store vækstbranche i dag, og vi håber da på, at det giver anledning til, at også andre virksomheder i samme eller beslægtede brancher synes, at Aabenraa er et interessant sted at placere sin investering, siger borgmester i Aabenraa, Thomas Andresen (V).

Apples nye datacenter i Aabenraa skal opføres 17 km uden for selve Aabenraa by. Her har Aabenraa Kommune fundet et passende område, der efter planlægning og yderligere udvikling nu dækker et areal på ca. 285 ha svarende til 400 fodboldbaner.

I Foulum nær Viborg er Apple godt i

gang med byggeriet af et datacenter, der bliver på 166.000 m2 fordelt på otte haller samt en administrationsbygning.

Viborgs borgmester Thomas Andresen (K) har tidligere udtrykt forventning om, at Apples datacen-

ter i alt vil kunne skabe omkring 10.000 jobs i lokalområdet.

Apples planer for et datacenter ved Viborg blev offentliggjort i februar 2015, og siden har en række nye virksomheder da også søgt til området – både virksomheder, der er eller kan blive underleverandører til byggeriet, og virksomheder, der bare er tiltrukket af det nye, spændende erhvervsklima, der skabes med en virksomhed som Apple i området.

I industriområdet Tietgenbyen i det

østlige Odense har IT-giganten Facebook udset sig en ca. 50 ha stor grund, der skal rumme et datacenter med et areal svarende til otte fodboldbaner.

I forvejen har Facebook datacentre i USA og i Luleå i det nordlige Sverige.

I Industriområdet Prinsessens Kvarter uden for Fredericia har endnu en tech-gigant, Google, købt en 73,2 ha stor grund.

Google har ikke aktuelle planer om et datacenter, men vil med købet af grunden sikre sig muligheden for at udvide sine datacentre i Europa.

Men god plads til serverne er ikke

hele forklaringen på, at det er attraktivt for tech-giganterne at lægge store datacentre i danske kommuner, mener Jesper Kjærgaard, Teamleder i Vækst & Erhverv i Aabenraa Kommune.

– I Danmark har vi ikke så mange varmedage, og det betyder meget, når man skal køle sit datacenter. Vi har også en meget god og sikker strømforsyning, der er afgørende for et datacenter, siger han og peger på, at Apples to store datacentre i Danmark er placeret ved de to største såkaldte strømkryds i Danmark: Jævnstrømsstationen i Tjele ved Foulum og transformatorstationen Kassø i Aabenraa Kommune.

Begge stationer er bundet op på den europæiske el-motorvej og nyder bl.a. godt af overskudsstrøm fra Norges vandkraft.

Danske kommuner har i det hele taget mange kvaliteter at lokke med over for både hjemlige og udenlandske virksomheder. Så mange, at Danmark år efter år ligger højt placeret på Verdensbankens ”Ease of Doing Business indeks”, der

måler erhvervsvenlighed ud fra 11 parametre, der er væsentlige for virksomheder, bl.a. kommunernes ekspeditionstid i forbindelse med byggetilladelser.

Ifølge Verdensbankens indeks har Danmark det bedste erhvervsklima i Europa og det tredje bedste erhvervsklima i verden, kun overgået af New Zealand og Singapore.

Tekst: Peter Klar

FAKTA Tech-giganternes kommende og mulige datacentre i danske kommuner: Apple (Viborg og Aabenraa), Facebook (Odense), Google (Fredericia, grunde købt, men ingen aktuelle byggeplaner).

FREMTIDENS BLÅ OG GRØNNE BYER To aktuelle jyske byudviklingsprojekter i Aabenraa og Horsens er godt i gang med at ændre de to byers udseende. De har forskellige udfordringer, men løsningen handler i begge tilfælde om at skabe et bymiljø tæt på vand og natur.

Læs hele artiklen på analysesamfund.dk ANNONCE

Vi søger nye sælgende projektledere med opstart 2. oktober – skal du være med?

CONTENT WITH A PURPOSE

Send din ansøgning til dk-recruit@europeanmediapartner.com og har du spørgsmål så kontakt vores Business Developer andrea.mork@europeanmediapartner.com

l i n d a b | vi fo re n k l e r b yg g e ri e t

Bæredygtigt byggeri kommer af godt arbejde

Vi forenkler byggeriet Gennem forenkling i alt vi gør, understøtter vi bæredygtigt byggeri for fremtiden. Vi udvikler produkter, der tager hånd om samfundets klimaudfordringer og finder løsninger, der reducerer vores aftryk på miljøet.

Hos Lindab anvender vi primært stål i vores produktion. Stål er et af få materialer, der kan genanvendes et uendeligt antal gange, uden at dets egenskaber går tabt. Det medfører lavere CO2 udslip samt mindre energispild.

Med vores løsninger inden for ventilation og indeklima sikrer vi ultimativ komfort og optimal energieffektivitet. Lindab Porte, Tagrender, Tag- og Facadeløsninger er udviklet til det nordiske klima og bidrager til forenklede processer i byggeriet samt transparens i forhold til byggeriets miljøregnskab.

Når vi hos Lindab gør vores arbejde godt, så kan vores kunder koncentrere sig om at bygge bæredygtigt med god samvittighed.

www.lindab.dk

Ikke kun i dag – også for fremtiden.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

30 FOKUS – ANALYSESAMFUND.DK

FREMTIDENS BYGGERI ER MILJØOG BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERET Nye certificeringer sikrer bæredygtighed, men stiller nye krav til byggebranchen, ikke mindst til leverandører.

betydning, at både bygherre, arkitekter, entreprenører og leverandører har erfaring med bæredygtigt byggeri herunder certificeringer.

– En DGNB-certificering gør nødvendigt at benytte vidensdeling og have tryghed til sine samarbejdspartnere, siger projektleder Peder Lauridsen fra entreprenør Jensen og Jensen og tilføjer, at DGNB samtidig sikrer en ensartet opfattelse af, hvad bæredygtigt byggeri er og hvad fremtiden inden for byggeri skal leve op til.

I de kommende år vil stadig flere offentlige og private byggerier stille krav om bæredygtige og miljørigtige løsninger. Det betyder, at leverandører og andre aktører i langt højere grad skal leve op til at kunne levere bæredygtighedscertificerede løsninger. Den danske byggebranche er blevet enige om, at det er den tyske bæredygtighedscertificering DGNB, der skal gøre fremtidens byggeri målbart i Danmark. DGNB udmærker sig ved at være innovationsfremmende og fremtidssikret med fokus på totaløkonomi.

Der findes i dag godt 40 DGNB-byggerier i Danmark, hvilket understreger, at det ikke er hverdag for rådgivere, ingeniører og projektledere at arbejde med de krav, som certificeringen omfatter.

Et DGNB-certificeret byggeri kræver, at fagentreprenører og leverandører kan bidrage til dette arbejde, så alle de skærpede og specifikke krav overholdes, både hvad angår materialer og rådgivning.

Tekst: Anne-Mette Klausen

“At vores porte er EPD-certificerede sikrer bygherre og entreprenør, at de gældende miljøkrav overholdes.”

FAKTA

Et nyt DGNB-byggeri er administra-

tionsbygningen til DIN Forsyning, som er en fusion af flere mindre forsyningsselskaber i Varde og Esbjerg kommuner. I byggeriet, der også omfatter værksted, laboratorium og garagebygning, har der fra start været fokus på at bygge bæredygtigt.

Det betød, at det gjaldt om at finde rådgivere og leverandører med stærke kompetencer inden for miljøstandarder og bæredygtigt byggeri.

En af disse er produktionsvirksomheden Lindab A/S, der har fokus på at kunne levere bæredygtige løsninger og at kunne understøtte

DIN Forsynings nye administrationsbygning med tilhørende garageanlæg er et eksempel på et DGNB-certificeret byggeri. Det betyder bl.a., at Lindab-portene er bæredygtighedscertificeret.

fremtidige energikrav og gældende certificeringer. Da entreprenør Jensen og Jensen skulle vælge porte til DIN Forsynings nye garageanlæg blev opgaven derfor lagt i hænderne på Lindab, der levererede EPD-certificerede porte. EPD er en miljøcertificering, der udvikles i forhold

til anerkendte standarder og bl.a. bruges i forbindelse med DGNB. – At vores porte er EPD-certificerede sikrer bygherre og entreprenør, at de gældende miljøkrav overholdes. En EPD viser miljøpåvirkningen i et produkts livscyklus. I vores tilfælde giver det transparens i pro-

duktionen af en Lindab Port, som indgår i det samlede miljøregnskab for et byggeri, fortæller Alex Løkkegaard, produktchef hos Lindab.

Byggeriet for DIN Forsyning er tegnet af arkitekterne Friis og Moltke og for hele processen har det haft stor

Den første danske version af DGNB-certificeringen blev lanceret i foråret 2012. Den er et resultat af en frivillig indsats fra fageksperter fra virksomheder og offentlige institutioner tilknyttet byggebranchen, der har gennemgået og bearbejdet de tyske kriterier, så de er blevet tilpasset danske standarder, praksis og lovgivning. Kilde: Green Building Counsel Denmark.

Andre virksomheder, som også leverer til certificeret byggeri, er f.eks. Velfac, som udvikler og producerer vindues- og facadeløsninger, samt Mogens Rasmussen A/S, som bl.a. udvikler akustikløsninger og solafskærmning.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK

Kan jeres kommune gøre tingene smartere?

Digital transformation er nøglen til succes for fremtidens kommuner.

De mest fremsynede kommuner er i stand til at træffe datadrevne beslutninger for at styrke driften, opretholde overblikket over kommunale aktiviteter og at udbygge information og samarbejde med borgerne.

Geoinfo kan hjælpe med at gøre jeres kommune smartere indenfor de fleste kommunale områder, som fx. sundhed, sikkerhed, drift, bæredygtighed og borgerinddragelse.

Se mere på www.geoinfo.dk.

Smarte kommuner med ArcGIS Hub ArcGIS Hub transformerer den måde smarte kommuner engagerer borgerne i lokalsamfundet.

ArcGIS Hub er en tovejs-platform der styrker borgerinddragelsen i politiske initiativer, og bringer data i spil for innovation og smartere datadrevne beslutninger.

INITIATIVER Innovation og samarbejde i Los Angeles

Øge tilliden til politikere Øge vaccinationsraten

SIKKERHED

Øge sundheden

T

SU D LI G

MÅL BO

RE ED BÆ I G H GT DY

Tiltrække virksomheder

ArcGIS bruges til at integrere informationer og til at træffe beslutninger om alt, fra infrastruktur og forsyning, til sikkerhed og livskvalitet.

Det skaber bedre samarbejde, større gennemsigtighed, effektivitet og engagement.

HE

DR

ND

IF

Flere billige boliger

Det er ingen nem opgave at styre de daglige operationer og levere effektiv service i en by så kompleks som Los Angeles.

Færre hjemløse

Bekæmpe misbrug

VELSTAND

Reducere antal trafikuheld

Øge antallet af iværksættere Flere Flere P-pladser P-pladser

Geoinfo hjælper kommuner til at arbejde smartere Geoinfo samarbejder allerede med mere end halvdelen af de danske kommuner.

Besøg www.geoinfo.dk og se hvordan jeres kommune kan bruge ArcGIS Hub som et kraftfuldt værktøj til at gøre jeres kommune smartere.

Om Geoinfo A/S Geoinfo A/S er den danske enedistributør af software fra Esri, verdens førende udvikler af GIS- software.

Vi leverer markedets bedste løsninger til geografisk analyse, visualisering og optimering. Vi tilbyder software, projekter, systemudvikling, konsulentydelser, service og support, GIS-og datastrategiudvikling, kurser og kompetenceudvikling.

Stationsparken 37, 4.

2600 Glostrup Tlf.: 39 96 59 00 geoinfo@geoinfo.dk

Gråbrødregade 9, 2.

6000 Kolding Tlf: 39 96 59 00 www.geoinfo.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

32 PROFIL – ANALYSESAMFUND.DK

EGOISME BLIVER EN KOMMUNAL UDFORDRING Flere ældre, højere forventninger – og frem for alt en stigende egoisme. Det vil være nogle af de største udfordringer for kommunerne i fremtiden, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Spørger man Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, vil Danmarks 98 kommuner få nok at slås med i de kommende år. Og i den sammenhæng er de mange flere ældre borgere bare én faktor. Dertil kommer nemlig, at der inden for de næste ti år faktisk også vil blive født flere børn, samtidigt med, at forventningerne – f.eks. krav om IPads og andet elektronisk udstyr i folkeskolen vil fortsætte med at stige.

– En anden udfordring er den polarisering, der foregår, og som resulterer i, at det efterhånden er svært for mennesker med almindelige indkomster at bosætte sig i flere nordsjællandske kommuner for ikke at tale om København og

– Den polarisering, som det resulterer i, risikerer at fortsætte, og den bliver en rigtig hård nød at knække for kommunerne, siger Lars Andersen, der dog har to bud på, hvordan kommunerne med de mange ressourcesvage borgere skal klare sig i fremtiden.

– Det handler grundlæggende om, at Staten skal gå ind og tage mere ansvar – altså være med til at finansiere flere af de kommunale udgifter til f.eks. børneinstitutioner, skoler og ældrepleje. Alternativt kan man etablere et stærkere kommunalt samarbejde, så der sker en større overførsel af ressourcer fra de rige til de mindre rige kommuner.

”Det bliver en rigtig hård nød at knække for kommunerne.”

Frederiksberg Kommuner, siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen.

Faktisk er der i øjeblikket en nettofraflytning af ressourcesvage fra disse kommuner, der så i stedet bosætter sig på f.eks. Lolland.

Men det, som Lars Andersen ser som

den allerstørste udfordring for kommunerne i fremtiden, har hverken med polarisering eller ældrepleje at gøre. Det handler derimod om den mentalitetsændring, som han mener finder sted.

– Vi er gennem de senere år begyndt at opfatte os selv som for­brugere frem for borgere. Det betyder, at vi konstant stiller hø­jere krav til f.eks. den kommunale service, der ikke længere betrag tes som et fælles gode, men som noget, der nærmest er tiltænkt mig alene. Og når vi så har en si­ tuation, hvor skatten ikke må stige, bliver det meget svært for kommunerne at honorere vores forvent­ ninger. Den situation ender meget let med, at vi bliver utilfredse, fordi vi ikke synes, vi får det, vi har krav på.

Lars Andersen peger på folkeskolen, som efter hans mening er en af de vigtigste institutioner i samfundet. Den lider under voksende egoisme, mener han.

– Så snart en folkeskole rammes af nedskæringer opretter de ressourcestærke forældre jo en privatskole, så de svageste bliver tilbage. Dermed ødelægger man også muligheden for den sociale mobilitet, siger han og tilføjer, at man selvfølgelig skal have mulighed for at oprette privatskoler – bare ikke for offentlige midler.

Og spørger man direktøren om

hvem, der har ansvaret, peger han måske ikke så overraskende på skiftende borgerlige regeringer.

– De offentlige tilskud til private løsninger er jo en borgerlig-liberal idé. Og jeg tror, egoismen vil fortsætte med at stige så længe, vi ikke ændrer den politik. Men der er ikke meget, der peger i den retning – som bekendt har regeringen lige besluttet, at der skal gives endnu større tilskud til privatskoler.

Udover at ændre den politik, der efter Lars Andersens mening animerer til egoisme, peger han på en række andre tiltag, som kommunerne bør fokusere på i fremtiden.

For den enkelte kommune handler det naturligvis om bosætning, og om at få flest muligt i arbejde med en løn, der er så god som muligt for derved at opretholde et godt skattegrundlag. Og for, at det ikke skal ende i ren konkurrence kommunerne imellem, foreslår Lars Andersen, at man lader sig inspirere af det jyske trekantsområde.

– Der er kommunerne rigtig dygtige til at samarbejde om f.eks. erhvervsudvikling, infrastruktur og

uddannelse. Man har nærmest et fælles sekretariat, og det fungerer rigtig godt. Mange af vores kommuner er i realiteten for små til at klare sig på egen hånd, når det gælder erhverv og beskæftigelse. Alene derfor er samarbejde en rigtig god idé.

Men kommunernes fremtidige skæbne afgøres naturligvis også af deres evne til at trække ledige og marginaliserede ind på arbejdsmarkedet.

– Kommunernes evne til at få ledige – både etniske danskere og folk af anden etnisk herkomst – ind på arbejdsmarkedet har jo både en samfundsøkonomisk betydning og en meget direkte effekt på de kommunale udgifter og indtægter.

Udfordringen er selvfølgelig, at det ofte kræver nogle investeringer, og ikke mindst et rigtig godt samarbejde med erhvervslivet. Men i sidste ende er det ofte det om folk er i arbejde og tjener gode penge, der er afgørende for, om det går godt i en kommune eller ej. Så det er absolut værd at investere i – og der er sådan set heller ikke rigtig nogen vej udenom, slutter Lars Andersen.

Tekst: Frank Ulstrup ANNONCE

LØSNINGER TIL FLEKSIBEL AFFALDSSORTERING FRA JOCA joca leverer fleksible affaldssorteringsløsninger til ethvert behov. Uanset om der er tale om 2-hjulede containere til den enkelte husstand eller der skal sorteres affald i boligforeningen, på miljøstationen eller i parken ved hjælp af en helt eller delvist nedgravet løsning.

Industrivej 6 | 7830 Vinderup | T 97 44 36 66 | joca@joca.dk | joca.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

ANALYSESAMFUND.DK 33

EKSKLUSIV WEBREPORTAGE MED MARIE LOUISE MADSEN

”Det handler i høj grad om at sikre boliger, der er til at betale.”

FAKTA Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut. Rådet har til formål at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsidéer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme social retfærdighed.

Byudvikling og byomdannelse er centrale temaer i hele landet. Udfordringerne er dog langt fra ens i de enkelte kommuner.

Byudvikling spiller en afgørende rolle for Danmarks fremtid. Det er byerne, der skal drive Danmarks udvikling, og det er man klar over ude i kommunerne, hvor interessen for byudvikling er stor. Det fortæller Marie Louise Madsen, der er forhenværende kontorchef for Teknik og Miljø i Kommunernes Landsforening, KL, og næstformand for Dansk Byplanlaboratorium.

– Interessen for byudvikling hænger meget sammen med den centrale rolle, byerne får i kraft af urbaniseringen. I og med at flere og flere flytter til byerne, og det er byerne, der bliver vækstcentre, er det der, udviklingen primært vil ske. Samtidig er byerne med til at give identitet til områderne og gode byer en konkurrenceparameter på en anden måde end tidligere.

Læs hele interviewet på analysesamfund.dk ANNONCE

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

34 INSPIRATION – ANALYSESAMFUND.DK

PRIVAT LEKTIEHJÆLP VINDER FREM Foto: MentorDanmark

Et stigende antal elever i både folkeskolen og på videregående uddannelser køber sig til privat lektiehjælp af professionelle undervisere.

Stadig flere forældre vælger at inve-

stere i deres børns fremtid ved at betale for privat lektiehjælp, ligesom et stigende antal studerende på videregående uddannelser køber ekstra undervisning. En undersøgelse fra DJØF viste i 2015, at over hver fjerde studerende har købt sig til hjælp på sit nuværende studie.

Det er en udvikling, der har givet udbydere af privat lektiehjælp og undervisning vind i sejlene. Hvor det før var naboens datter, man kontaktede, hvis man havde brug for hjælp til regnestykkerne eller den tyske grammatik, er det i dag professionelle lektiehjælpere, man kontakter.

En af de aktører, der mærker efterspørgslen, er MentorDanmark, der blev stiftet i 2003 og nu er landets største lektiehjælpsvirksomhed.

Virksomheden er landsdækkende med 3.000 mentorer og har siden starten hjulpet mere end 20.000 børn og unge.

MentorDanmarks koncept er et såkaldt ”ung til ung”-koncept, hvor elever i folkeskolen og gymnasiet hjælpes af studerende, der som minimum er et uddannelsestrin over.

Fælles for mentorerne er, at de har topkarakterer i de fag, de underviser i. Mentorerne har desuden gennemgået en screenings- og oplæringsproces for at sikre, at de lever op til samme høje kvalitet.

hjælpernes profiler, deres uddannelsesniveau, hvad de underviser i og hvor de er placeret. Zedubra, der kalder sig et studiefællesskab, skaber rammerne for forbindelsen, men eleven kontakter selv lektiehjælperen.

Lektiehjælperen fastsætter selv timeprisen, hvilket giver eleven mulighed for at finde den rigtige underviser med de rette kompetencer og til den pris, man synes er rimelig. Når undervisningen er slut, har eleven mulighed for at anmelde sin underviser, ud fra hvor god undervisningen har været.

Undervisere med gode anmeldelser får typisk flere henvendelser og kan derfor tage en højere timeløn.

Om undervisningen skal finde sted ved at elev og underviser mødes i virkeligheden eller det udelukkende foregår online, bestemmer man selv.

Foto: MentorDanmark

Hos ElevAkademiet, der tilbyder un-

dervisning i Aarhus og København, henvender man sig til børn og unge i alderen 4-17 år. Underviserne er alle lærerstuderende og har derfor indblik i læringsteorier og pædagogiske redskaber, ligesom de er vant til at undervise. Elevakademiet tilbyder lektiehjælp, før-skole-hjælp og privatundervisning i hjemmet.

Tekst: Anne-Mette Klausen

Når man tager kontakt til Mentor-

Danmark foretages en behovsafklaring for at finde den rette mentor – ud fra personlighed, faglighed og læringsstil. Når mentoren er fundet, planlægges en gratis og uforpligtende time, hvor forløbet skitseres og familien kan stille spørgsmål og se mentoren an og afprøve kemien.

Er mentoren den rette, opsættes forløbet og man kan gå i gang. Undervisningen tager udgangspunkt i barnets og den unges individuelle læringsstil og mentoren skræddersyr forløbet. Ifølge MentorDanmark drejer et lektiehjælpsforløb sig ikke kun om at opnå en stærkere faglig-

FAKTA Efterspørgslen på privat lektiehjælp er steget markant i løbet af de senere år.

hed og bedre karakterer, men også om øget selvtillid, som resulterer i mere gåpåmod og deltagelse i skolen.

MentorDanmark tilbyder desuden akut online lektie- og eksamenshjælp på www.mentoronline.

dk. Platformen blev lanceret i maj, hvor den især blev benyttet af gymnasielever, som havde brug for akut eksamenshjælp.

Hos Zedubra – en anden udbyder af

lektiehjælp – bruger man udeluk-

kende internettet som platform til at sætte elever og lektiehjælpere i kontakt med hinanden. Som elev enten i folkeskolen, gymnasiet eller på en videregående uddannelse opretter man en profil hos Zedubra. Herefter får man overblik over alle lektie-

En undersøgelse fra DJØF viste i 2015, at flere end hver fjerde studerende havde købt lektiehjælp på deres nuværende studie.

Blandt dem svarede 41 procent, at de købte hjælp fordi universitetsundervisningen enten ikke var tilstrækkelig, eller at den ikke havde den nødvendige kvalitet. 29 procent svarede, at de gør det for at få gode karakterer.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK ANNONCE

HAR DU SET VORES KAMPAGNESIDER? BOLIG, BØRN, SENIORER, FITNESS, FERIE...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSELIVSSTIL.DK

KONTOR, REKRUTTERING, FORRETNINGSREJSER...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK

SUNDHED, HELSE, SUND ARBEJDSPLADS...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK

CONTENT WITH A PURPOSE

TEKNOLOGI, EMBALLAGE, BYGGEUDVIKLING...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK

GENBRUG, ENERGI, MILJØ, LOGISTIK...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK

FAGLIGHED - ENGAGEMENT - ANSVARLIGHED

Verden efterlyser kritiske, kreative tænkere Fremtiden er for de internationale. Iværksætterne. Dem, der tør tage lederskab og gøre ret. De ambitiøse, som gerne knokler for at nå deres mål. Tænkerne. De modige med et blik for muligheder.

Herlufsholm er en skole, der gør dit barn klar til at begå sig i et internationalt mijø. Et liv som kostelev skaber venskaber, der bliver til netværk, og som åbner døre alle steder i verden.

Vi hjælper med dit barn med at styrke de svage sider og dyrke de stærke. Faglighed, selvstændighed og overblik gennem en kvalitetsuddannelse, og lederskab, udblik og innovation gennem et væld af internationale muligheder og ekstraskolære aktiviteter.

Giv dit barn afgørende erfaringer allerede i ungdommen og plant en nysgerrighed for verdenssamfundet, der bakkes op af viden og oplevelser.

Herlufsholm er for dem, der ønsker: • Høj faglighed og gode rammer for undervisningen • Internationalt miljø, udlandsrejser og udveksling • Talentudvikling og mentorordning • Balance mellem faglighed og kreativitet • Et internationalt alumninetværk

Se skolens liv og hverdag på de sociale medier: Herlufsholm Skole og Gods @herlufsholm_skole Herlufsholm Skole og Gods

Åbent hus d. 7. oktober og d. 9. december 2017

FREMTIDEN ER FOR DE INTERNATIONALE På vores kostskole bor elever med mange forskellige baggrunde og nationaliteter. Det giver et mangfoldigt miljø og et stærkt fællesskab, som strækker sig ud over skoletiden. Kom en tur forbi Herlufsholm og få et kig indenfor på vores hyggelige elevgårde .

herlufsholm.dk/flyt-ind

HERLUFSHOLM SKOLE OG GODS Herlufsholm Allé 170 - 4700 Næstved rektorkontor@herlufsholm.dk Tlf. 55 75 35 00

6.-10. klasse • STX • Pre-IB • IB Diploma

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

36 FREMTID – ANALYSESAMFUND.DK

SUPERSYGEHUSE – ET AKTIV FOR KOMMUNERNE Kommuner ser frem til de nye supersygehuse, der forventes at skabe vækst i form af arbejdspladser, tilflyttere og byudvikling, foruden et højt sundhedsfagligt miljø.

indlæggelsestid og mere behandling i hjemmet, skulle vi ansætte 12 nye sygeplejersker. Mange af dem er kommet fra resten af Jylland og de er meget dygtige med adskillige års erfaring, fortæller Arne Nikolajsen, der tilskriver udviklingen af supersygehuset og hvad deraf følger den sundhedsfaglige interesse for Esbjerg.

Rundt om i landet er de nye super-

sygehuse ved at tage form. Den nye sygehusstruktur, som regionerne fremlagde i 2007, vil i 2020 udmønte sig i et reduceret antal sygehuse med akut døgnmodtagelse – fra 40 til 21. Det betyder lukning af en række mindre sygehuse, og til gengæld færre og mere specialiserede sygehuse. Den nye sygehusstruktur har været omdiskuteret, men i Herning glæder man sig til, at det nybyggede supersygehus i Gødstrup står færdigt i 2019.

– Det bliver et splinternyt sygehus, og borgerne i Herning har taget godt imod projektet og er vældig interesseret i det. Man kan jo kun blive imponeret over sådan et stort byggeri. Det betyder vækst for kommunen og det kan vi godt lide i Herning, siger direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Herning Kommune, Søren Liner Christensen og tilføjer: – Det nye sygehus er en gave og vil få enorm betydning for Herning Kommune. Et af de største aktiver er, at det vil give flere arbejdspladser på sygehuset – ca. 1.500-2.000, der kommer med fra Holstebro sygehus,

Tekst: Anne-Mette Klausen

Søren Liner Christensen, direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Herning Kommune, forudser, at supersygehuset i Gødstrup vil trække tilflyttere til Herning – især yngre nye medarbejdere på sygehuset.

men også følgearbejdspladser fra alle dem, der leverer til sygehuset.

Selve byggeriet har jo også resulteret i arbejdspladser. Når det er på sit højeste, så går der 800 folk og arbejder på byggeriet.

Supersygehuset i Gødstrup skal dække knap 5.000 km2 og er dermed det akuthospital i Danmark, der skal dække det største geografiske område. De nuværende sygehuse i Holstebro og Herning nedlægges og i forbindelse med vedtagelsen af det nye sygehus i Gødstrup blev det besluttet at anlægge en motor-

vejstrækning på 35 km fra Holstebro til Gødstrup.

Søren Liner Christensen forudser, at supersygehuset desuden vil trække tilflyttere til kommunen – især yngre nye medarbejdere på sygehuset. Herning Kommune har da også planer om at udstykke, og opfører en ny by med bl.a. 1.800 boliger i tilknytning til sygehuset.

Længere sydpå er Esbjerg Sygehus

ved at blive udbygget og renoveret til et supersygehus. Her forventer man, at sygehuset vil skabe et højt

fagligt miljø til glæde for borgerne.

– I og med at det bliver et unikt og fremtidssikret supersygehus vil Esbjerg kunne tiltrække læger og sygeplejersker, som vil finde det attraktivt at arbejde her, siger Arne Nikolajsen, der er direktør for Sund og Omsorg i Esbjerg Kommune.

At sundhedspersonalet begynder at søge mod Esbjerg, har Kommunen allerede set tegn på.

– Da vi for et år siden oprettede vores Akutteam i forbindelse med, at superhusene bliver mere specialiserede og at der vil blive kortere

FAKTA I 2020 vil blot 21 sygehuse – mod nuværende 40 – modtage akutte patienter døgnet rundt. Centraliseringen og specialiseringen skal sikre en bedre og mere effektiv behandling. Der er afsat 41,4 mia. kr. til renovering af eksisterende sygehuse og byggeriet af seks helt nye supersygehuse.

BEHOV FOR MERE MARKEDSORIENTERET BYUDVIKLING Mange kommuner oplever, at byggemulighederne i diverse lokalplaner ikke bliver udnyttet ordentligt af ejendomsinvestorer og projektudviklere. Ofte forstår kommunerne ikke årsagen, da disse lokalplaner er udarbejdet på baggrund af konkret interesse for et område.

Læs hele artiklen på analysesamfund.dk ANNONCE

FREMTIDEN LIGGER LIGE OM HJØRNET

F.eks. på hjørnet af Darumvej 145, Esbjerg

Her ligger nemlig den seneste brinttankstation i Danmark, vi har været med til at skabe. Som producent, rådgiver og leverandør af industrigasser gennem 100 år er det kun naturligt for os at arbejde passioneret for udbredelsen af bæredygtig brint til biler og transport. Med det mål at skabe en grønnere fremtid for os alle med mindre CO2 -udledning og bedre udnyttelse af vores vedvarende energikilder.

Du kan læse mere om vores produktion og engagement i fremtidens bæredygtige brintteknologi på strandmollen.dk

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Fra transport af gods til lagring af data Det erhvervsvenlige klima i Aabenraa har længe gavnet transportsektoren og dansk eksport. Nu vil også Apple flytte til den sønderjyske kommune.

Aabenraa har altid været centrum for transport af varer mellem Europa og Skandinavien, og særligt i dag er Aabenraa med sin beliggenhed ved grænsen til Tyskland, stadig omdrejningspunkt for omkring 75 procent af Danmarks eksport og import.

Mange af virksomhederne i Aabenraa Kommune er derfor også beskæftiget inden for transport- og logistik-branchen centreret omkring Aabenraa Havn, Padborg Transportcenter og Padborg Kombiterminal, hvor der læsses gods mellem lastbiler og tog.

Særlige fordele – For en logistikvirksomhed er der nogle helt særlige fordele ved at slå sig ned i Padborg. Fra Padborg kan man inden for køre-hviletidsbestemmelserne nå hele Danmark og de store destinationer syd for os, først og fremmest Hamborg, men også andre knudepunkter, hvor de store godsstrømme fra Østen og resten af verden kommer ind. Derfor fungerer transport- og logistikbranchen i Padborg i dag som et rigtig godt hængsel mellem det skandinaviske marked og de europæiske marked, siger teamleder i Vækst & Erhverv i Aabenraa Kommune, Jesper Kjærgaard.

Padborg Transportcenter omfatter mere end 100 virksomheder specialiseret inden for alle grene af logistik, spedition og transport.

– Padborg Transportcenter er et af de største erhvervsmæssige aktiver i Aabenraa Kommune og uden tvivl det bedste kompetencecenter for transport og logistik i Danmark. Når det handler om at fragte varer mellem forskellige markeder, er Padborg Transportcenter stedet, siger Borgmester Thomas Andresen.

Erhvervsservice i top Et fokusområde i Aabenraa Kommunes løbende erhvervsfremmeindsats er, at der skal være plads til at udvide erhvervsarealerne, når udviklingen og virksomhedernes vækst og potentiale taler for det.

Et andet er Erhvervspiloten – som er én indgang for virksomhederne til Aabenraa Kommunes erhvervsservice og en af grundene til, at Aabenraa Kommune i 2017 ligger på en 9. plads i Dansk Byggeri’s vurdering af kommunernes erhvervsvenlighed.

grad en tosproget kultur med både tyske og danske ansatte i virksomhederne, siger borgmester Thomas Andresen.

I regi af det regionale, tværnationale samarbejde Region Sønderjylland-Schleswig tilbyder Aabenraa Kommune derfor også en pendlerrådgivning beliggende i Padborg, hvor danske og tyske borgere, der ønsker at bo eller arbejde på den anden side af grænsen, kan få relevant information og rådgivning om eksempelvis skat, forsikring, børnepenge og andre ordninger og muligheder, der har betydning i hverdagen.

”Det handler om at trække nye investeringer til dette område, og Apple er et godt, stort resultat af erhvervsfremmeindsatsen i Aabenraa Kommune”

Apple til Aabenraa Men Aabenraa Kommune har et godt tag i andre brancher end logistik og transport.

I juli kom det frem, at Apple har valgt at etablere et nyt stort datacenter på en 285 hektar stor grund ved højspændingsstationen Kassø 17 kilometer uden for Aabenraa.

Det vil koste Apple anslået seks milliarder kroner at opføre den 1,4 millioner kvadratmeter store bygning.

Datacentret ventes at give omkring 3-500 anlægsjob i byggefasen og mellem 50 og 100 ansatte i driften.

Apples investering forventes at gavne væksten i Aabenraa Kommune, Sønderjylland og hele grænseregionen.

– Vi er selvfølgelig meget glade for, at det med Apples investering er lykkedes os at tiltrække så stor en virksomhed i den vækstbranche, som IT og datacentre udgør i disse år. Det handler om at trække nye investeringer til dette område, og Apple er et godt, stort resultat af erhvervsfremmeindsatsen i Aabenraa Kommune, siger Thomas Andresen.

– Borgmester Thomas Andresen Arbejdsmarked uden grænser Med sin beliggenhed ved den dansk-tyske grænse arbejder Aabenraa Kommune for, at det regionale arbejdsmarked, som i praksis når helt ned forbi Flensburg til Neumünster, bliver så fleksibelt, mobilt og grænseoverskridende som muligt.

– Det, at vi ligger i grænselandet, har altid været en del vores erhvervslivs dna, og som kommune ønsker vi at fremme arbejdskraftens mobilitet på det, man kan kalde det grænseoverskridende arbejdsmarked. Specielt i transport- og logistikbranchen er her i udpræget

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

38 AKTUELT – ANALYSESAMFUND.DK

KOMMUNER FREMMER BRINTBILER Med tilladelser til nye brintstationer og indkøb af bilflåder er landets kommuner løftestang for udbredelsen af bæredygtige brintbiler i Danmark.

Han vurderer, at 75-80 procent af de solgte brintbiler i Danmark er købt af kommuner, som i forbindelse med åbningen af en brinttankstation har investeret i sin egen flåde af brintbiler.

– Brint-elbiler er generelt større og rækker længere end batteri-elbiler. Typisk benytter kommuner deres brintbiler til kørsel inden for vej- og parkopgaver. En brintbil er lydløs og hurtig i optrækket ligesom en batteribil og samtidig lige så hurtig at tanke op som en almindelig bil. Og med en typisk rækkevidde på 600 km på en tank kombinerer brintbilen alt i alt det bedste fra batteribiler og traditionelle benzinbiler.

Men udviklingen går stærkt, og der er brintbusser og brintlastbiler med rækkevidder på over 1.000 km pr. tank på vej, siger Lars Laursen.

Landets klimabevidste kommuner

spiller i disse år en afgørende rolle i udviklingen af det danske netværk af brintstationer til optankning af brint-elbiler udstyret med brændselscelle i stedet for batteri.

Ifølge den nationale målsætning for brintbiler skal 50 procent af danskerne have under 15 km til en brinttankstation, og med foreløbig ti geografisk spredte brinttankstationer placeret ved landets større byer, går det i den rigtige retning.

Danmark er i dag det land i verden, hvor der er flest brinttankstationer i forhold til antallet af indbyggere, og den udvikling har kommunerne en stor del af æren for.

– De kommuner, vi har samarbejdet med indtil videre, har været meget positive og delt vores visioner.

Generelt har de danske kommuner gjort det flot, og jeg tror, at vi i de kommende år vil se endnu flere kommuner gå aktivt ind i udbredelsen af brinttankstationer.

Det siger Lars Laursen, markedsdi-

rektør i gasvirksomheden Strandmøllen, der i 100 år har produceret og distribueret gasser til industrien.

Strandmøllen er partner i Danish Hydrogen Fuel, som har etableret og driver fire af Danmarks foreløbig ti brinttankstationer.

Tekst: Peter Klar En brint-elbil foran en af Danish Hydrogen Fuels brinttankstationer.

Danish Hydrogen Fuels stationer ligger i Aarhus, Esbjerg, Kolding, Korsør.

Udover Strandmøllen består Danish Hydrogen Fuel af OK, der har erfaring i at drive tankstationer, og H2 Logic, der bygger anlæggene.

Brinten kommer så fra Strandmøllen, der driver Danmarks eneste større industrielle elektrolyseanlæg, hvor man ved at sende strøm igennem vand spalter det i henholdsvis hydrogen (brint) og oxygen (ilt).

Det sker på produktionsanlægget i Ejby på Fyn, som mange nok genkender fra motorvejen ved Ejby.

De seks øvrige brinttankstationer i Danmark drives af henholdsvis Copenhagen Hydrogen Network A/S og det vestjyske energiselskab Vestforsyning A/S. Copenhagen Hydrogen Network A/S, der er et samarbejde mellem gasleverandøren Air Liquide og H2 Logic, driver stationerne i Aalborg, Vejle, Køge, Herlev og København SV, mens Vestforsyning A/S, der har produceret brint siden 2008, forsyner en station i Holstebro.

Med etableringen af et landsdæk-

kende net af brinttankstationer har

Danmark nu vist vejen for bilproducenterne, mener Lars Laursen.

– Vi behøver ikke længere at diskutere, hvad der kommer først: Hønen eller ægget – dvs. infrastrukturen i form af tankstationer eller bilerne? Der er ikke tvivl om, at bilproducenterne har visionerne, når det gælder brintbiler, men det er nok gået lidt langsommere end vi havde forventet. De har haft svært ved at få nok biler til konkurrencedygtige priser frem på markedet, og i Danmark har vi lige nu mangel på brintbiler i forhold til efterspørgslen, siger Lars Laursen.

FAKTA Danmarks ti brinttankstationer er placeret i Aalborg, Holstebro, Vejle, Køge, Herlev, København SV, Korsør, Aarhus, Kolding, Esbjerg.

TESLA SATSER PÅ ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Sydafrikaneren Elon Musk vil revolutionere brugen af energi og drømmer om at befolke andre planeter. Og han er godt på vej. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk ANNONCE

VELFÆRDSTEKNOLOGI DER GIVER BORGERE TRYGHED Lindpro rådgiver, installerer og servicerer velfærdsløsninger, hvor vi anvender nyeste intelligente teknologi til effektivt at sikre tryghed og omsorg til borgere og personale.

Med Lindpros løsninger er der fokus på funktionalitet, stabilitet og integration – der skaber optimale arbejdsvilkår for personalet og således giver mere tid til omsorg.

Sygehuse, plejecentre, bosteder og behandlingshjem: Kaldeløsninger • Personsikring • Positionering • Intelligente sensorer • Smartphones • DECT telefonløsninger • Dynamisk belysning Hjemmeplejen: Nødkald • Elektroniske låse • Komfurvagter • Intelligente sensorer • GPS trackere

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

SOLCELLER ER FREMTIDENS STORE VINDER På trods af en lovgivning fyldt med barrierer er udviklingen af solceller inde i en rivende udvikling. Den nye generation af solceller (BIPV) kan fuldt ud integreres i byggeriet og erstatte andre materialer.

Cenergia, Solarplan og Solar City Denmark er nogle af de aktører på markedet, som samarbejder om at finde fremtidens bæredygtige og arkitektonisk smukke løsninger.

Virksomhederne er ikke i tvivl; solceller er en af fremtidens store vindere. Hvis vi skal nå klimamålene og beholde førertrøjen på inden for den grønne udvikling, skal vi have de bygningsintegrerede solceller med. Alene i København er der potentiale til 22.000 nye tagboliger, hvor der er mulighed for at indarbejde lokal elproduktion.

Den nye generation af solceller, de såkaldte Building-integrated photovoltaics (BIPV), er skabt til at erstatte dele af bygningsmaterialer. Det betyder, at man ikke som før, fæstner solcellerne ovenpå for eksempel et eksisterende tag, men nu erstatter solcellerne en del af tagmaterialet.

Nytænkningen har betydet, at BIPV segmentet inden for solceller er et af de hurtigst voksende I branchen.

– Vi lærte meget af solcelleboomet i 2012; blandt andet at vi ikke skal plastre alting til, men i dag har solcellerne udviklet sig meget, og æstetik og funktionalitet følges ad, fortæller Peder Vejsig Pedersen, der er chefkonsulent og civilingeniør hos Cenergia, med speciale inden for energiog miljørigtigt byggeri. Cenergia, der nu er en del af Kuben Management, byggede for eksempel det første danske passivhus for ti år siden, og hos virksomheden er de ikke i tvivl om potentialet i solcellerne. Peder Vejsig Pedersen indrømmer, at han selv efter 35 år i solcellebranchen er forbavset over, hvor hurtigt teknologien har udviklet sig de senere år, og hvilke muligheder det lukker op for.

– Ved at solcellerne kan erstatte en del af taget og ikke længere skal monteres ovenpå, betyder det jo en reduktion i tagmaterialet. Og det kan dreje sig om betydelige summer, hvis man for eksempel lægger et tag i naturskiffer. Solcellerne bliver på den måde ikke et fordyrende element i byggeriet, siger Peder Vejsig Pedersen.

Solcellerne kan ikke kun integreres i tagkonstruktionen, men også i bygningernes facader. I dag er solcellerne så æstetisk udformede, at man faktisk skal kigge godt efter for at få øje på dem. Solcellerne kan for eksempel være dækket af hærdet og ætset glas, som giver en god spredning af solenergien i glasset, og samtidig fremstår overfladen mat.

Nutidens skrappe energikrav til huse bliver strammet med en reduktion af energiforbruget på yderligere 25 procent i 2020, så også her træder solcellerne i karakter og leverer løsninger til nybyggeriet. Uanset om solcellerne vælges ud fra en miljøbevidst dagsorden eller for at opfylde energikravet, vil solcellerne i fremtiden blive en del af byens æstetik.

– Vi håber, at bygherrer og arkitekter vil få øjnene op for mulighederne i solcellerne, og hvordan de kan bidrage til den cirkulære og bæredygtige økonomi, hvor vi bygger huse af materialer, der har en miljøvenlig profil og skåner jordens ressourcer. Heldigvis er de mest ambitiøse bygherrer allerede nu optaget af energikravene for 2020, fortæller Peder Vejsig Pedersen, der håber, at aktørerne på markedet i fremtiden kan etablere et testcenter for solcellerne, hvor funktionalitet og æstetisk udvikles yderligere.

Solceller kan bruges på de fleste typer tage og facader og giver herved optimale muligheder for at realisere egenligt CO2-neutralt byggeri, som også kan bidrage til fremtidens AktivHus byggeri.

Du kan læse meget mere om gode solcelleanvendelser i databasen fra Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger www.bæredygtigebygninger.dk samt på www.cenergia.dk

3

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

40 GUIDE – ANALYSESAMFUND.DK

FORSKELLIGE MÅDER AT BO PÅ EJERBOLIG Fordele

Du er den juridiske ejer af boligen og har fuld bestemmelsesret over boligen. Du kan udleje boligen, og dit handlerum i forhold til at foretage forbedringer og ændringer i boligen er stort. Du kan holde husdyr, hvis du vil. Boligen kan fungere som en opsparing, hvis du afdrager på boliglån og lejligheden holder sin værdi. Hvis værdien stiger, kan du tjene penge på boligen, der dermed bliver en investering. Som folke- eller førtidspensionist kan du søge om boligstøtte.

Ulemper

Som ejer af din bolig hæfter du for boliglån, ligesom du skal betale ejendomsværdiskat og grundskat.

Hvis du vil flytte fra din bolig, kan du være økonomisk afhængig af at kunne sælge den først. Du kan risikere at tabe penge, hvis den ikke kan sælges for det, du har købt den for. Det er ofte nødvendigt at optage store lån for at finansiere en ejerbolig, hvilket sætter dig i gæld. Du vil ofte have mange penge bundet i boligens mursten.

LEJEBOLIG Fordele

Du har ingen større forpligtelser i forhold til boligen udover at betale en fastsat husleje, forbrug og depositum til udlejeren. Inden for varslingsperioden er du er fri til at flytte, og skal ikke bekymre dig om at sælge boligen. Du behøver ikke binde et større beløb i boligen og behøver som regel ikke at stifte gæld i form af lån. Du betaler ikke ejendomsværdiskat eller grundskat.

Du har ikke ansvar for den udvendige vedligeholdelse af ejendommen. Du har mulighed for at få boligsikring.

Ulemper

Du har ikke den fulde bestemmelsesret over boligen, udover hvad udlejningskontrakten giver lov til.

Du har ikke mulighed for at spare op i boligen. Du kan ikke bruge boligen som en investering og således ikke tjene penge på den ved et salg. Du kan ikke leje boligen ud til andre, medmindre udlejeren giver tilladelse. Du kan risikere at skulle betale en høj husleje. Du må ikke selv bestemme, om du må holde husdyr.

BYG SELV BOLIG Fordele

På længere sigt er det i flere tilfælde billigere at købe en grund og bygge et nyt hus frem for at købe et eksisterende hus. Det gør sig f.eks. gældende, hvis det eksisterende hus skal energirenoveres, have nyt tag, køkken, bad osv. Samtidig er et nybygget hus ofte billigere at bo i end et gammelt hus, fordi man sparer på varmeregningen, når huset er velisoleret med nye vinduer. Du kan selv bestemme, hvor huset skal ligge og hvordan det skal se ud både indvendigt og udvendigt.

Ulemper

Det kan være væsentligt dyrere at købe en grund og bygge et nyt hus, frem for at købe et eksisterende hus, der ikke kræver istandsættelse og som er lige til at flytte ind i. Hvis du skal bygge et nyt hus kræver det en del papirarbejde. Afhængig af hvilket byggeri, det drejer sig om, skal du søge byggetilladelse eller foretage en anmeldelse af byggeriet til kommunen. Der er svært at bygge sig til den historiske sjæl, charme og æstetik, der kan være i et gammelt smukt hus.

Tekst: Anne-Mette Klausen ANNONCE

Vi forenkler byggeriet, så vores kunder kan koncentrere sig om at bygge bæredygtigt med god samvittighed. Ikke kun i dag – også for fremtiden. www.lindab.dk

Specialister i content marketing European Media Partner er et førende content marketing-bureau, som producerer specialiserede cross media-kampagner i hele Europa. Kampagnerne, som alle produceres under navnet ”Analyse”, bliver distribueret med de førende dagblade, samt på vores kampagnesider og samarbejdspartneres forskellige platforme.

Vores kampagner hedder: Analyse Livsstil, Analyse Samfund, Analyse Helse, Analyse Økonomi og Analyse Industri.

Siden starten er vi hurtigt vokset og vi er nu 85 ansatte på fem kontorer rundt om i Europa, som hvert år producerer over 300 kampagner på de forskellige markeder.

Vi er en ung, hurtigt voksende virksomhed med en stærk vision og vi sigter mod at ændre og påvirke det europæiske medielandskab.

Kontakt os hvis du vil deltage i en relevant sammenhæng, hvor du kommer ud til din målgruppe.

europeanmediapartner.com • dk@europeanmediapartner.com

CONTENT WITH A PURPOSE

Arne Jacobsens Allé 15-17 Kontorlejemål fra 923 -1.930 m2

Fra 1.450 kr./m 2 Ekskl. drift og moms.

Oplev ejendommen og se mere på fremtidenskontor.nu

EN VIRKSOMHED SKAL GIVE OVERSKUD. OGSÅ I HVERDAGEN. 2 ledige kontorlejemål i særklasse i Ørestad City.

Lige nu tilbyder vi to ledige lejemål på hhv. 923 m² og 1.930 m² i Ørestad City’s mest innovative og servicemindede kontorfællesskab. Perfekte rammer om din virksomhed med metro og shopping lige uden for døren, og med alt, hvad du kan drømme om af services og moderne faciliteter. Lyder det lidt luksuriøst? Det er det også. Til gengæld er prisen helt i øjenhøjde.

Oplev ejendommen på fremtidenskontor.nu eller ring til Stig Fermi-Erichsen på 2844 2661 eller 7026 2661.

• • • • • • • • • •

NYH

Vi ti

CO-

- rin

Fælles reception Room Service Udsøgt personalerestaurant Barista-café Renseriordning Massør Frisør Cykelsmed Motionsrum Og meget mere

lbyd

WO

g og

hør

ED!

er o

gså

RKI nær

NG

mer

e

Belysningen gør en forskel . . .

CITY ELEMENTS LED MAST

1 2 3 4

Lysmast/pullert til belysning af: Torve, pladser, stier, vej , etc.

Kamera overvågning, WI-FI, GOBO, højtaler samt batteri lader funktion.

Nød- eller taxaopkald samt parkerings betalings terminal.

Fås i to forskellige diameter, højde: fra 1,2m til 9m.

Projekt juni 2017: Sønderborg Havn

www. deluxdk.com

Tvilum Landinspektørfirma A/S Droneopmåling, Rådgivning om ejendomsudvikling og teknisk måling

Opera Hedeland Opmåling med drone af Danmarks størtste permanente udendørsscene

Tvilum Landinspektørfirma A/S tilbyder udførelse af: Droneopmåling • Georefereret ortofoto • Punktsky • 3D højdemodel (DEM / DTM) og højdekurver • Skråfoto og luftfoto • 360 graders interaktiv panorama

Rådgivning om ejendomsudvikling • Ejendomsdannelse • Ejerlejligheder • Ejendomsdata • Projekteringsgrundlag • Tinglysning

Teknisk måling

• Præcisionsopmåling • Afsætning af byggerier • Laserscanning • Situationsplaner • Deformationsmåling

Terrænmodel og volumenberegning

Tvilum Landinspektørfirma A/S

Se vores præsentationsvideo

Luftfoto af byrum/arkitektur

•

Hillerød

•

Kastrup

•

Ortofoto af varmeslanger

København

•

4825 1100

Landinspektørfirma A/S Herredsvejen 14 Postbox 19 3400 Hillerød •

tvilum@tvilum.dk

•

www.tvilum.dk

Tlf. 4825 1100 Fax. 4825 1012