Climate magazine april 2011 by Kim Reich

ANNONCETI L L Æ G I METRO X P RESS DEN 1 1 . A P RI L 2 0 1 1

Udgives af Copenhagen Climate Network med støtte fra Danida

Årgang 3 · Nr. 2 · April

2011

TOPMØDE PÅ PERRONEN Mangel på viden om malaria gør børn syge

UNICEF sætter turbo på malariabekæmpelsen

Nyt Energispareråd

Robinsonvært glemmer aldrig mødet med dræbermyggen TEMA: FREMTIDENS JERNBANER tema: malaria, gul feber og dengue feber konference den 23. marts - se side 11

annoncetillæg

tre milliarder lever med truslen Af Kim Reich

100.000 gange rød eller blå stue, så har du en lille fornemmelse af, hvor mange børn, der hvert år dør af malaria. Nogen gange hjælper det at sætte sagen på spidsen: I 2009 var der rundt regnet 321.000 børn i dagpleje, vuggestuer og børnehaver i Danmark. Gang dette tal med tre, og du har det antal børn, der døde som følge af malaria. Målt på børnedødelighed alene er malaria en frygtelig sygdom og derfor den, der ofte har den største fokus, når vi taler om de såkaldte vektorbårne sygdomme - dvs. sygdomme, der overføres af myg. De andre er eksempelvis dengue feber og gul feber, og fælles for dem alle er, at symptomerne minder meget om influenza. I Danmark har vi haft influenzaepidemier, hvor op mod en million blev smittet, og 3.000 døde. De er alvorlige nok for de berørte, de pårørende og samfundet, men de er heldigvis sjældne og optræder med langt mindre hyppighed end i de lande på kloden, hvor den smittebærende myg hærger. Hvert år er der mellem 300 og 500 millioner tilfælde af malaria, og mere end 90 % af tilfældene forekommer i landene syd for Sahara i Afrika. Børn under fem år og gravide kvinder er særligt udsatte, men mere end tre milliarder mennesker i 109 lande lever hver dag med truslen om at blive smittet med malaria.

Malaria kan bekæmpes Nu er sammenligningen med rød eller blå stue måske ikke helt saglig, men målt i et billedes alen holder det. Vi kunne for den sags skyld også tage et fyldt Parken i København og gange det med 27,7777. Det handler om at sætte ansigter på, og når det er børns, bliver det naturligvis sværere at forstå, hvorfor vi ikke bare kommer i gang, sådan som myndighederne sidste år sprøjtede en hel ø i Malaysia for en gang for alle at slippe af med den berygtede denguefeber. Lidt drastisk måske, men faktisk er det både nemt og billigt at forebygge og behandle malaria. De mest effektive midler er myggenet, myggespray og myggebalsam samt forebyggende behandling af gravide. Helt afgørende er det også, at behandling kan sættes i værk inden for 24 timer efter, at symptomerne er konstateret. Alene Internationalt Røde Kors har siden 2002 uddelt mere end 14 millioner myggenet, men der findes ingen vaccine mod malaria, og hvert år bruger de afrikanske lande op mod 12 milliarder dollars i udgifter til sundhedsvæsenet og til familierne. Dertil kommer de mange milliarder, som de i forvejen udsatte lande mister i økonomisk vækst, når indbyggerne dør. Med andre ord er malaria en ekstra belastning på de lande, der i forvejen har det svært.

Klimaet spiller ind Der importeres hvert år mellem 150 og 200 tilfælde af malaria til Danmark, hvor der også for ganske nylig er registreret dødsfald. Vi har tidligere haft sygdommen på egne breddegrader, men det var i forrige århundrede, og ingen tror på, at klimaforandringerne trods alt bliver så drastiske, at dræbermyggen vil fortrænge vores egen svirrende hyggemyg. Der er dog en vis bekymring for, at stigende temperaturer og ændringer i nedbøren kan påvirke de vektorbårne sygdomme globalt. Tropisk malaria vil for eksempel kunne brede sig til subtropiske egne. Det er dog den almindelige opfattelse blandt eksperter, at selvom klimaet har en stor betydning for udbredelsen af disse sygdomme, så er der også andre faktorer såsom sociale forhold og menneskelig adfærd.

Foto: Bestnet

World Malaria Day den 25. april 2011 er en global begivenhed, der sætter fokus på, hvad vi kan gøre for at dæmme op for sygdommen. For de berørte lande, der udover Afrika også omfatter Asien, Latinamerika, Mellemøsten og sågar enkelte dele af Europa, er dagen en mulighed for at udveksle erfaringer og support. Det er også i dagens anledning, at man finder sammen om nye initiativer og hjælpeforanstaltninger, og hvor man fra forsker- og ekspertside fortæller, hvor langt man er nået i kampen mod malaria. Der er med andre ord tale om en international showcase, hvor formålet vejer tungt: At redde endnu flere børn fra at dø af den frygtede sygdom. Og der er håb: I perioden 2000 til 2009 har været muligt at redde 384.000 børn fra at blive ofre for malariamyggens dræbende parasit.

Der er midler Så det handler selvfølgelig om penge, og for to årtier siden var der meget få midler stillet til rådighed med det formål at bekæmpe sygdommen i de fattigste egne af verden. Siden har der været en firedobling af midlerne, der blandt andet kanaliseres gennem Den globale Fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria, hvortil Danmark har givet en halv milliard kroner. Desuden har en lang række organisationer og initiativer taget kampen op inklusive Unicef, Røde Kors, MSF (Læger uden Grænser), Børnefonden, Folkekirkens Nødhjælp og mange, mange andre. De mest udsatte lande - det er landene i Afrika syd for Sahara - modtager omkring 80 % af midlerne med fokus på forebyggelse og behandling, men også på distribution af eksempelvis myggenet. Det anslås, at den samlede hjælp er på 1,6 milliarder US $ svarende til en fjerdedel af behovet. Det opmuntrende er, at den hjælp, der gives, er hurtig og effektiv, så der kan reddes mange menneskeliv. Sygdommen kan bekæmpes mere effektivt ved at der bliver skruet op for den globale finansiering til det påkrævede niveau, som er på mellem fem til seks milliarder US $ over de næste 10 år. Først når det er nået, kan malaria overføres til et problem, der hører fortiden til, som det bliver udtrykt i den bøn, som organisationer bag World Malaria Day har formuleret.

CLIMATE

annoncetillæg

Leder

Udryd malaria Af Niels Jørgen Langkilde, CEO, Copenhagen Climate Network Det er i år tredje år, at Copenhagen Climate Network, CCN, lægger kræfter i at markere World Malaria Day. I de to foregående år har vi holdt konferencer på Købehavns Universitet i samarbejde med blandt andet Copenhagen Center of Global Health, Unicef, Cheminova, BestNet og de politiske partier. I år er indsatsten den informationsavis, som du sidder med i hånden. Målet er at oplyse ikke kun om malaria, men også og gul feber og dengue feber. Tre sygdomme, som tilsammen kræver mere end en million døde hvert år i den fattigste del af verden. Særlig hårdt ramt er børn og gravide kvinder. Når CCN i år satser på bred oplysning om de voldsomme problemer i nogle af jordens fattigste lande, så er det for at få overbevist alle ansvarlige om, at vi har et særligt ansvar, og at vi i Danmark kan gøre en helt særlig indsats for at modvirke en million menneskers død hvert år. Det er klassisk ulandsarbejde. En lille gennemtænkt indsats kan give en stor gevinst.

Niels Jørgen Langkilde

Gør det til et dansk mål Verdenssamfundet er lykkedes med at udrydde kopper. Det var i århundreder en af de store dødbringende sygdomme for menneskeheden. I dag eksisterer kopper alene som en terrortrussel. Et flot arbejde, som bestemt kalder på gentagelse. Efter flere års arbejde med malariatruslen kan man ikke andet end få det indtryk, at det vil være praktisk muligt at udrydde malaria. Vel vil det kræve en betydelig indsats, men den er ikke på nogen måde overmenneskeligt eller umuligt. Klimaændringerne gør, at flere lande er truet af malaria, gul feber og dengue feber. Skal verden være rar at rejse i for os alle, så vil vi gerne være den slags foruden. Der er hjælp til selvhjælp. Heldigvis dør danskere ikke længere i stort antal af malaria. Det skete tidligere i Danmark og i endnu højere grad i de gamle danske tropekolonier i Afrika, Amerika og Asien og blandt de mange danske søfolk og handelsmænd, som sejlede verdenshavene tynde. Land for land? Det er bestemt en overvejelse værd i en periode at fokusere en del af den danske ulandshjælp på malariabekæmpelse. Man kunne foreslå, at Danmark tog landene i det sydlige Afrika et for et for at begynde et sted, hvor effekten i samfundet ville være voldsom positiv. Erfaringer fra det ene land kan så bruges som baggrund til kampagnen i de næste lande. Fokuseringen kunne planlægges til at vare en årrække. Man kunne sammensætte et rejsehold, hvor vi udnytter de mange forskellige danske kompetencer i et offentligt-privat samarbejde. Det drejer sig i første omgang om oplysningsvirksomhed og en uddannelsesdel målrettet sundhedspersonale og andre nøglepersoner i det enkelte land. NGO’ere i det pågældende land skal aktiveres, såvel som at NGO’ere i Danmark skal engageres, da NGO’ere i mange tilfælde vil have meget høj troværdighed, godt lokalkendskab og en udogmatisk tilgang til at skabe varige resultater. Det er en lille kulturrevolution at skulle ændre vaner, så sygdommen begrænses. I Danmark skulle vi flytte menneskene længere væk fra dyrene, men hvert land har givet forskellige strategier. Vi skal ikke trække noget ned over hovedet på en befolkning, vi skal tilbyde en mangesidet og kvalificeret hjælp i en offensiv mod malaria. Det drejer sig også om forskning – ikke mindst at støtte den danske forskning i at udvikle en vaccine. Det drejer sig endvidere om salg og/eller uddeling af myggenet i de truede områder, og det drejer sig om omhyggelig behandling af alle former for vådområder, så de ikke fremmer udklækning af malariamyg. Men det skal ske på en måde, så vandforsyningen til mennesker, dyr og landbrug ikke lider overlast, men tværtimod forbedres. Myggene Man udrydder ikke malaria ved at udrydde myggene, for det er nogle af de mest sejlivede dyr på denne jord. De er i antal utællelige, og de er meget udbredte. Ja, selv i Danmark har vi stadig malariamyg, men vi har ikke længere sygdommen som en daglig trussel, for myggen er ikke fjenden, det er de parasitter, den overfører. Stikker den raske danskere, så er der ikke noget at overføre. Selv om myggen ikke er selve fjenden, så kan kemisk bekæmpelse af myg være løsningen i en periode, og derfor kan danske Cheminovas gifte mod malariamyg være en del af en strategi i en årrække for at fjerne eller reducere antallet af myg i visse områder. Det er ikke ufarligt for miljøet, men det mindsker i betydelig grad antallet af dødsfald. Tak til sponsorer Dette nummer af ”Climate” er et indstik i metroXpress. Vi har valgt denne samarbejdspartner, fordi vi i år vil længere ud med markeringen af World Malaria Day – og vi kunne ikke finde bedre samarbejdspartner end landets største avis. Årets hovedsponsor er DANIDA, som vi gerne vil takke for et væsentligt økonomisk bidrag til dette nummer af ”Climate”. Tak også til annoncørerne, som har været med til at gøre dette nummer muligt. En række danske virksomheder arbejder med CSR. Enkelte af dem har programmer omkring støtte til malariabekæmpelse. Det er én form for CSR-arbejde, som CCN kun kan bakke op om. Verdens store problemer løses jo lettest, hvis vi alle giver en hånd med. Har du et par af slagsen, så kan du her i avisen finde steder at sætte dem i arbejde. Rigtig god læselyst!

CLIMATE udgives af Copenhagen Climate Network (CCN), der arbejder for en mere effektiv, strategisk og global miljøpolitik. Udgiver: Copenhagen Climate Network, Ehlersvej 11, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 3948 1810, mail: post@ccn2009.org. www.ccn2009.org

Ansvarshavende chefredaktør: Niels Jørgen Langkilde Layout: WATERFRONT Communications A/S Annoncesalg: WATERFRONT Communications A/S Ehlersvej 11, 2900 Hellerup, post@waterfront.dk, tlf. 3948 1800 Artiklerne i CLIMATE må citeres efter god citatskik og mod tydelig kildeangivelse. Forsidefoto af Jakob Kjeldberg: TV3

Copenhagen Climate Networks Advisory Board:

fhv. minister (K)· Hasse Ferrold, director, International Club Copenhagen · Ilmar Reepalu,

Bestyrelse:

Formand: Ida Auken, (SF).

borgmester i Malmø (S) · Jacob Hougaard, fhv. borgmester (S)· Jakob Høyer, kommunika-

Formand: Fhv. MEP, Lars Poulsen

Medlemmer: Alan Burland, adm. dir, BCM McAlpine, Bermuda · Arne Willerslev-Legrand,

tionsdirektør, DSB · Kirsten Jensen, borgmester i Hillerød (S) · Kresten Schultz Jørgensen,

Bestyrelsesmedlemmer:

Executive Vice President, Applus+ Bilsyn · Bo Asmus Kjeldgaard, Teknik- og Miljøborgme-

adm. dir, Lead Agency · Kristian Ebbensgaard, fhv. Regionsrådsformand, Region Sjælland

Fhv. MF, Niels Jørgen Langkilde,

ster i København (SF) · Christian Wedell-Neergaard, regionsrådsmedlem, fhv. MF (K) · Chri-

(V) · Mogens Lønborg, fhv. borgmester i København (K) · Paolo Manoel L. C. Protasio,

byrådsmedlem Lars Lindskov og

stian Rovsing, fhv. MEP (K) · Dan Jørgensen, MEP (S) · Elsebeth Gerner Nielsen, rektor, fhv. CLIMATE

Director CCN Brazil · Pia Allerslev, Kultur- og Fritidsborgmester i København (V) · Poul Hald

partner Pia Tønder.

minister (R) · Finn Andersen, Generalsekretær, Det Danske Kulturinstitut · Grethe Rostbøll,

Mortensen · Aage V. Jensens Fonde og vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Denne publikation har modtaget støtte fra Danidas Oplysningsbevilling.

annoncetillæg

Malariamyggen må bekæmpes

med flere penge til ulandene Af Kim Reich

Det kan ikke være rigtigt, at der hvert 45 sekund skal dø et barn i Afrika som følge af malaria, mener Mette Gjerskov (S). Mange forbinder ikke sundhed med klimaforandringer, men faktisk dræber klimafølsomme sygdomme hvert år millioner. Malaria alene tager næsten en million menneskers liv hvert år. I Afrika dør der et barn hvert 45. sekund som følge af sygdommen, og det er en frygtelig kendsgerning, som klimaforandringerne truer med at forværre. Derfor skal vi med tiden have udviklingsbistanden tilbage på 1 % af Danmarks samlede indkomst. Det mener folketingsmedlem Mette Gjerskov, der er klima- og energiordfører for Socialdemokraterne. - Jeg har virkelig svært ved at acceptere, at tusindvis af mennesker skal dø af en sygdom, som kunne forebygges med noget så basalt som et myggenet. Og med klimaforandringerne må vi altså se i øjnene, at nye områder og nye befolkningsgrupper kommer i farezonen. Derfor er vi nødt til at føre en ambitiøs udviklingspolitik, som går hånd i hånd med klimahjælp. Vi vil først og fremmest annullere de besparelser i ulandsbistanden, som regeringen har gennemført. Det svarer til 200 mio. kr. i 2011, og så vil vi bruge 200 mio. kr. ekstra på en bedre klimaindsats i ulandene, siger Mette Gjerskov, der påpeger, at vi i dag ligger langt bagefter lande som Norge, Sverige og Holland.

Tænk at skulle leve med malaria Truslen fra malariamyggen gør det kun værre for folk, der har det svært i forvejen, mener Mette Gjerskov, der besøgte Mali i 2008. Hun har rejst adskillige gange i Afrika, og dagen inden afgang står den på Malarone, som er et kombinationspræparat til forebyggelse og behandling af malaria. - På den måde bliver myggene blot en stor irritation med myggestik og kløe til følge, men tænk at leve hele sit liv et sted, hvor et enkelt myggestik kan udgøre forskellen mellem liv og død? Bare det at skulle lægge sine børn til at sove hver aften uden at vide, om det er i nat, at de bliver stukket, og at de kan dø af det. Jeg synes, det er frygteligt at tænke på, siger hun.

Mette Gjerskov ved et dæmningsbyggeri, der skal holde på regnvand til vanding

Rejsen til Mali var med Folketingets Udenrigsudvalg. Landet ligger i Afrika og er et af verdens fattigste. Den nordlige del ligger i Sahara-ørkenen, og den sydlige del er savanne. Der kan være meget tørt, og i filmen ”Mali - et land ramt af klimaforandringer”, der kan ses på www.klimakaravenen.dk, kan du høre om klimaforandringernes betydning for landene i den tredje verden. - Hele verden rammes af klimaforandringerne, men der er enorm forskel på, hvor nemt det er for rige og fattige at tilpasse sig forandringerne. Jeg har for eksempel besøgt en landsby i Mali i Afrika og lige syd for Sahara, hvor der er ufatteligt varmt. Der er regntid én gang om året, og landsbyens beboere havde bygget en dæmning for at holde på vandet, så de kunne bruge det til vanding af markerne. De havde hugget sten til i hånden og båret de store tunge sten på hovederne ned til byggeriet. Men på grund af klimaforandringerne kom regnen på én gang, og dæmningen blev skyllet væk. Mennesker, der i forvejen knokler for at holde sig i live og måske kan vride lidt afgrøder ud af den golde jord, måtte se deres arbejde forsvinde med et enkelt regnskyl. Og uden vand var det slut med at dyrke jorden, siger Mette Gjerskov.

Klimaforandringer gavner malariamyggen Pointen er, at klimaforandringerne giver myggene nye levesteder, og det betyder, at malariaen følger med, understreger socialdemokraternes klimaordfører. - Vi danskere glemmer ofte, at malaria ikke kun er en eksotisk sygdom, der har ramt verdens fattigste lande. På Lolland var der i 1831 en særlig varm og våd sommer, der lagde grund for en stor epidemi, hvor cirka 40 % af lokalbefolkningen blev ramt. Pointen er, at farezonerne kan ændre sig afhængigt af klimaet. Nye befolkninger kan blive ramt af malaria, fordi klimaet forandres. Det skal vi tage højde for i vores udviklingspolitik, siger Mette Gjerskov. Vi har også haft malaria i Danmark, men det glemmer folk, siger Mette Gjerskov (S)

CLIMATE

annoncetillæg

Manglen på viden gør børn syge Af Kim Reich

Børnedødeligheden er høj i det vestafrikanske land Mali. Forældre og andre voksne, som tager sig af de små børn, mangler helt basal viden om malaria og diarré. Derfor er Københavns Universitet og BØRNEfonden gået sammen for at undersøge, hvordan voksne opfatter og håndterer de to sygdomme, og hvor udbredt sygdommene reelt er. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO dør næsten hvert femte levendefødte barn i Mali, inden de fylder 5 år (194 ud af 1000). Organisationen regner med, at 21 % af dødsfaldene skyldes malaria, mens knap 20 % skyldes diarré. Undersøgelsen foregår i sundhedsdistriktet Sélingué i Mali og omfatter blandt andet dybdegående interviews og samtaler med mødre og andre nøglepersoner i området. Interviewene afslører, at der hersker forskellige opfattelser af, hvordan malaria og diarre opstår. - Mange ved, at malaria skyldes myg. Men sammenhængen er ofte uklar og blandet med andre forestillinger, som f.eks. at sygdommen kan ramme børn, der spiser friske majs eller sød og fed mad, fortæller lederen af Copenhagen School of Global Health, Flemming Konradsen, der er professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Lokalbefolkningens forklaringer på diarré er oftest i tråd med medicinsk viden om, at det eksempelvis skyldes bakterier, parasitter, virus og amøber, eller at maden står uden låg på, så der kommer fluer i den. Den traditionelle opfattelse af, at naboen kan have kastet onde øjne, hører også med til forklaringerne. Om forældrene tager et sygt barn til læge eller healer bestemmes typisk af tradition. - Det er ikke nødvendigvis moderen, men oftest en bedstemoder, en storesøster eller kusine, der passer børnene til dagligt og træffer valg om behandling i tilfælde af sygdom. Man vælger behandling alt efter, hvad man tror, sygdommen skyldes, og så ud fra økonomisk formåen, siger Flemming Konradsen. Traditionelle healere kender til de kulturelle forestillinger om sygdommene, men risikoen for fejlbehandling er stor. Samtidig er behandling på en sundhedsklinik ofte dyr, og for de fleste er der langt til disse klinikker. - Derfor er det nødvendigt, at vi inddrager de traditionelle healere i sundhedsarbejdet sammen med det øvrige sundhedssystem, understreger han.

Børn i Mali kan hjælpes.

Hvad skyldes det store antal febertilfælde blandt børn, hvis det ikke længere er malaria? Blodmangel hos børn er stort problem, fordi det hæmmer væksten og den almindelige sundhed, men også den kognitive udvikling og dermed muligheden for ordentlig indlæring. For BØRNEfonden, som har udviklingsprojekter i 27 kommuner i Mali, er forskningsresultaterne vigtige. Dels er det vigtigt konkret at få viden om sygdomsbilledet hos børn, og dels er det vigtigt at få viden om de voksnes opfattelser af sundhed, sygdom og behandling. Med den viden kan man bl.a. forbedre forebyggelsestiltag og i sidste ende opnå, at flere børn kan vokse op og udvikle sig både fysisk og kognitivt i en sund krop.

Oplysningsarbejde skal passe til familiemønster Undersøgelsen har afsløret, at familiemønstret omkring børnepasningen i Mali er helt anderledes, end man hidtil har troet. Målgruppen for oplysningsarbejdet er derfor alt andet end homogen, og det kræver et stort forarbejde at nå de rigtige personer. De foreløbige resultater viser også, at malariaforekomsten er på vej ned i distriktet, men forskerne kender endnu ikke årsagen. Faldet i antal malariatilfælde rejser to centrale forskningsspørgsmål: Hvis malaria er på vej ned, hvorfor lider 62 % af børnene, som man har undersøgt gennem studiet, så stadig af blodmangel, som man forbinder med malaria?

CLIMATE

Forskningsprojektet er en komponent i et større fireårigt børnedødelighedsprojekt som BØRNEfonden gennemfører i Mali. Pengene til projektet er blandt andet samlet ind ved Danmarks Indsamling 2008. Projektet kører sammen med Københavns Universitet, BØRNEfonden, det lokale institut for folkesundhed i Mali (INRSP) og et centralt malaria-forskningscenter i Mali (MRTC).

annoncetillæg

myggenet er en billig og effektiv løsning Af Kim Reich

Vi kan vinde kampen mod malaria uden at jagte en dyr vaccine, siger SF’s Kamal Qureshi.

tankevækkende, at der var malaria i Karachi, dengang familien boede der. Så forsvandt den under hans opvækst, men nu er den tilbage igen.

Dyre forskningsprojekter løber ofte med avisoverskrifterne, når det gælder jagten på den mest effektive malariadræber, men faktisk kan sygdommen bekæmpes med enkle midler. Det siger Kamal Qureshi, der er læge og folketingsmedlem for SF. Han har i et år boet og arbejdet i Guinea Bissau, der er et af de steder i Afrika og dermed i verden, hvor der dør flest af malaria.

- Det er et godt eksempel på, at malaria rykker sig. I Afrika, hvor jeg i øvrigt boede blandt lokalbefolkningen, stortrives myggen, fordi vi, der kom udefra, godt kunne lide at have lidt grønt omkring os. Parken ved den svenske ambassade, der blev vandet, var et sandt eldorado for malariamyggen.

- Jeg sov under et myggenet om natten og sørgede for at have lange bukser og bluser med lange ærmer på efter solnedgang. Lokalbefolkningen omkring mig var konstant syge af malaria. Jeg var ikke syg en eneste gang under mit ophold, og det siger noget om, hvad der kan gøres for effektivt at bekæmpe sygdommen. Og det er at investere massivt i udbredelsen af myggenet, siger Kamal Qureshi. SF er rede til at sætte 750 mio kr. af til operation myggenet i 2012 og 2013. Det betyder, at omkring en tredjedel af de mest udsatte i Afrika kan få et net. Samtidig kan der blive taget et meget stort skridt imod en egentlig udryddelse af sygdommen. - Malariamyggen stikker mange gange, og hvis det er en inficeret person, så bringer den smitten videre til den næste, men det er faktisk kun omkring 7 – 8 % af malariamyggene, der flyver rundt med den frygtede parasit. Hvis vi kan sørge for, at halvdelen af de personer, der bliver stukket, ikke bliver smittet, kan vi bryde kæden og dermed dæmme op for sygdommen. Hvis vi halverer chancen for, at den suger blod af en med malaria, falder risikoen for at blive smittet tilsvarende, forklarer Kamal Qureshi, der er født i Rawalpindi i Pakistan, men har boet i København, siden han var fire år.

Både i Guinea Bissau og andre steder på det afrikanske kontinent har DDT-bekæmpelse af myggen været meget udbredt. Folk har betalt for at få sprøjtet væggene i deres huse med den farlige gift, så de ved godt, hvad der skal til for at bekæmpe sygdommen. - Derfor er de også parate til at betale lidt for et malarianet til hvert familiemedlem. Ønsket om at komme myggene til livs er så absolut til stede. Folk er opmærksomme på, hvad der forårsager, at de bliver smittede. Derfor skal vi afsætte midler til, at nettene er til stede og sørge for, at de lokale går rundt og sælger det til folk ude i landsbyerne. Og så kan vi i samme kontekst fortælle folk, hvorfor det er ekstra vigtigt, at deres børn sover under myggenet. Kunsten bliver at sikre økonomien bag, så prisen på net bliver overkommelig. De kan endvidere produceres lokalt, så alt i alt er det en meget bæredygtig løsning, siger Kamal Qureshi.

Bæredygtig ulandsbistand Ifølge SF er myggenet en rigtig god og bæredygtig måde at lave ulandsbistand på. Det trækker ikke kostbare og livsnødvendige sundhedsressourcer ud af allerede pressede lokale systemer. De kan produceres lokalt og er lette at distribuere, og så sparer man at sende dyre danske konsulenter afsted. - Der bliver brugt mange penge på dyre og avancerede forsøg på at finde en vaccine, men det er svært at udrydde parasitten, hvorfor der kan være god mening i at gøre det ved at stoppe myggen i stedet. For det første er malariamyggen ikke særlig avanceret, og for det andet er det en relativ velopdragen myg, der kun stikker efter solnedgang. Myggen har et adfærdsmønster, som forholdsvis let kan brydes, ved at folk sover under et myggenet. Derfor er der god økonomi i at sætte massivt ind på en front, hvor pengene virkelig kan gøre en forskel, mener Kamal Qureshi. Han havde selv malaria som barn, men sygdommen i Pakistan er ikke så livstruende en variant som den i Afrika. Dog finder han det interessant og

Kamal Qureshi sammen med Tuareger i Mali – et af de malariaplagede lande i Afrika.

CLIMATE

annoncetillæg

Programvært Søren Brix Christensen i Tanzania. Foto: John Bomand

Malariafilm kan ses på nettet ”Hvert 30 sekund dør et barn af malaria!” Med disse ord indleder den danske læge Søren Brix Christensen den utroligt smukke dokumentarfilm ”Det sidste Stik”, der handler om kampen mod den frygtede malariaparasit, der dræber så mange børn og gravide kvinder. Igennem mere end en halv snes år har et dansk forskerteam under ledelse af en af verdens førende malariaeksperter, Thor Theander, undersøgt, om det er muligt at finde en vaccine mod parasitten – især med fokus på at forhindre dens evne til at hægte sig fast i moderkagen hos gravide kvinder. Det er endnu ikke lykkedes, men der er fremskridt, som filmen – der er optaget i Tanzania – viser. Søren Brix Christensen arbejder for Læger uden Grænser, hvor han har været formand for den danske afdeling. Det er Københavns Universitets Center for Medicinsk Parasitologi, der står for projektet. Filmen er produceret af Copenhagen Film & TV med støtte fra Danida, Dansk Metal og Undervisningsministeriet. Den blev vist første gang på DR TV1 søndag den 20. april 2010 og kan stadig ses via DR’s hjemmeside. Danida er betegnelsen for Danmarks udviklingssamarbejde, som er et aktivitetsområde under Udenrigsministeriet.

A LONG LASTING INSECTICIDE INCORPORATED MOSQUITO NET

Everyone has the right to a decent life Bestnet Europe Ltd. Esbjergvej 16A CLIMATE 6000 Kolding

www.bestneteurope.com info@bestneteurope.com Tlf: 75 56 16 50

Godkendt af den danske miljøstyrelse til salg i Danmark.

Netprotect® distribueres gennem de danske vaccine-klinikker samt Spejdersport.

annoncetillæg

robinsonvært glemmer aldrig mødet med dræbermyggen Af Kim Reich

Foto: Bo Leihof/TV3

Det var som at blive tacklet bagfra, fortæller fodboldlegenden og TV3-værten Jakob Kjeldbjerg om det angreb af dengue feber, som sidste år satte ham ud af spillet i 10 dage, og er det værste, han nogensinde har oplevet. Dræbermyggen gør ikke meget væsen af sig. Den er meget, meget lille og elsker at snige sig ind på sit intetanende offer sidst på eftermiddagen og helst, når det har regnet. Du kan endda nå at blive stukket flere gange af dens artsfæller, før du opdager, at der er noget galt. Stikket klør nemlig ikke. Til gengæld er du ikke i tvivl, hvis det lille kræ har smittet dig med den frygtede tropesygdom dengue feber. Den går nemlig også under navnet ”Break Bone Fever” eller benknusersygdommen, og det kan fodboldlegenden og TV3-værten Jakob Kjeldbjerg sagtens sætte sig ind i. Sidste år blev han ramt af sygdommen under optagelserne til Robinson Ekspeditionen, og det var noget, der i bogstaveligste forstand gik i blodet på den populære og ellers usårlige ekspeditionsleder. - Du kan bedre gardere dig mod en løve, for den kan du se, og så kan du prøve at løbe fra den, men dengue myggen opdager du ikke, før det er for sent, så jeg synes faktisk, at det var en tackling bagfra, siger Jakob Kjeldbjerg, da jeg møder ham, lige inden han skal være vært ved en pressepræsentation af TV3-sportens forårssæson. Og der er langt fra det moderne studie ude på Amager med de beskedne VIP-lokaler til den lille ø Pulau Besar i Malaysia, hvor optagelserne til 2010-ekspeditionen fandt sted. Der er også meget langt hjem, hvad Jakob Kjeldbjerg måtte sande, da han blev sat ud af spillet. - Det var på alle måder en grim oplevelse, som fortsat sidder i mig. Rent helbredsmæssigt var det en hård omgang, og så er der naturligvis alt det praktiske, når man er afsted på optagelse. Det værste er dog, at familien er så langt væk. Sygdomsforløbet er relativt kortvarigt, så der var ingen mening i, at min kone kom derud, og vi holdt det hemmeligt for børnene, så de ikke skulle gå rundt og bekymre sig om deres far. I telefonen fortalte jeg min kone næsten, hvor slemt det stod til, men det var først, da jeg kom hjem, at hun fik hele sandheden at vide, og det har jeg så måttet høre for bagefter, fortæller Jakob Kjeldbjerg, der ikke lægger skjul på, at han fortsat er dybt berørt af det, der skete på Pulau Besar.

Endnu et reklametrick? Op til og under ekspeditionen skorter det ikke på ’dramatiske’ artikler i pressen, og den fik da heller ikke for lidt i TV3’s foromtale af årets Robinson ekspedition: Det skulle blive den vildeste nogensinde! Temaet var ”Slaver og Herskere”. Overskriften var sult, savn og seje udfordringer, men det kom naturligvis bag på alle, at de dramatiske begivenheder i drejebogen blev overhalet inden om af virkeligheden. Reelt var dengue feberen meget, meget tæt på at lægge hele produktionen ned. Da udbruddet blev konstateret på øen, blev hele holdet på omkring 200 evakueret ind til fastlandet. 60 blev ramt, så der var tale om en lille epidemi, og i en enkelt optagelse kan man se, hvor tæt myggen var på at lukke foretagendet helt ned.

Jakob Kjeldbjerg har prøvet meget, men ikke at blive lagt ned af en myg. Det er en oplevelse, han gerne ville have været foruden.

CLIMATE

annoncetillæg

- Vi var blevet evakueret til Johore Bahru og indlogeret på et hotel. Ved morgenmaden var der en, der sagde, at han havde det dårligt, og vi kunne også se det på ham. To timer efter var han indlagt på hospitalet. Vi havde været der en uge, og jeg var selv ude en tidlig morgen for at lave nogle scener, hvor jeg ankommer til byen, og der kunne jeg mærke, at jeg havde lidt ondt i kroppen og i nakken og hovedpine. Der var også febersymptomer, og så har man jo gået rundt med det, fortæller Jakob Kjeldbjerg.

Ekspeditionslederen er en hård negl, men Dengue gjorde ham blød.

I første omgang regnede han med, at det hurtigt ville gå over. Sygdommen varer normalt godt en uges tid, og det er kun en meget, meget lille procentdel af de smittede, der bliver så syge, at de er i livsfare eller dør af det. - Det er svært at gradbøje sådan et virusangreb, når det gælder en selv. Vi har altid lagt op til den kommende Robinson-sæson og lavet en masse markedsføring, så på grund af produktionsmiljøet, og fordi vi vidste, at offentligheden hjemme i Danmark bare ville tro, at det var endnu et reklamestunt, valgte vi at offentliggøre en af mine blodprøver, tilføjer Jakob Kjeldbjerg.

57 er bedre end 20 Normalt forløber dengue feber som en almindelig eller svær influenza, men i særligt alvorlige tilfælde kan sygdommen betyde, at blodet ikke kan koagulere. Det kan medføre alvorlige indre blødninger og blødende sår udvortes. Hvor alvorligt du er ramt, kan ses ved en måling af antallet af blodplader i blodet. Normalt skal tallet ligge på 150 – 450. Kommer tallet under 50, er det potentielt dødbringende, for så skal der en transfusion til, og det er ikke altid nok til at redde patienten igennem forløbet. Jacob Kjeldbjergs tal var 57, da det var lavest. - Når du er under 100, skal du i princippet på hospitalet, og jeg var ikke så bekymret den første nat, fordi jeg trods alt var blevet ramt en uge henne i inkubationstiden og egentlig havde ventet, at jeg ville gå helt fri. Den anden nat, hvor tallet ikke var så smart, fik jeg et angstanfald og måtte ringe til vores producent, fordi jeg ikke ville være alene. Det er simpelthen det værste, jeg har været ude for: Uvisheden og det at man pludselig forstår, hvad sygdommen kan gøre ved dig. Fornemmelsen af, at du måske er ramt fatalt, er ubehagelig, og hvis det går helt galt, så vil de indre blødninger bare starte af sig selv, siger Jakob Kjeldbjerg.

Min rolle var i fare Robinson-værten har en god fornemmelse af, hvordan hans krop reagerer, og den har fodboldkarrieren givet ham. Han kom på landsholdet og var bl.a. med ved OL i Barcelona. Efter nogle år i Silkeborg IF blev han solgt til Chelsea, hvor han spillede fra 1993 til 1997 og var et af den daværende manager Glenn Hoddles bedste køb. Det sidste år af sin karriere blev han lagt ned af bl.a. en alvorlig knæskade, så han er med egne ord fodboldinvalid, men det var også tæt på, at ekspeditionens leder i 2010 havde måttet strække våben. - Jeg er jo midtjyde, så det er svært at tale om sig selv i 3. person, men i forhold til den rolle, jeg har, er det selvfølgelig ikke så smart, at ekspeditionslederen bliver sat ud af spillet. De fleste kan afløses, men ikke lige ham, og vi kan jo ikke bare flyve Peter Schmeichel ud som erstatning. Det er der hverken tid eller mulighed for, så vi var helt på det rene med, at der var en risiko for, at vi måtte aflyse. Det endte med, at Jakob Kjeldbjerg var ude af produktionen i 10 dage, men i forløbet lavede han med lægernes godkendelse to mindre optagelser, selvom han var rimelig hårdt ramt af sygdommen. - Vi holdt det på et minimum, og der stod en læge parat lige uden for billedet, men du kan se på optagelsen, at jeg er helt død i hovedet og på deltagerne, at de er meget chokerede over min tilstand. Jeg siger det selv i programmet, at skæbnen altså har villet, at lederen skal smage sin egen medicin, og ja, sådan var det. Alle bliver filmet, da de får det at vide, så det er ret stærke billeder, siger Jakob Kjeldbjerg. - TV3 planlægger en ny Robinson Ekspedition. Hvordan har du det med at skulle afsted igen? - Jeg har da haft mine betænkeligheder, men altså ikke nok til, at jeg har overvejet ikke at tage af sted igen. Jeg vil dog ikke tilbage til Pulau Besar igen under nogen omstændigheder, selvom det nok er det sikreste sted at være lige nu. De har tæppebombet med myggemiddel, så det er nok der, hvor risikoen er mindst. Rent psykologisk sætter jeg bare ikke mine ben på den ø mere.

CLIMATE

- Er du ærekær som vært? - Ja, det er der da et element i. Noget af det jeg skulle slås med var da, at jeg følte et stort ansvar over for produktionen. Her var det vigtigt, at vi havde en god dialog med lægerne, og jeg var jo ikke den eneste, der var ramt. Der er så også det, at ham, der tog blodprøver på mig på hospitalet, var indfødt, og han syntes altså ikke, at mit tilfælde var så alvorligt. Han tog blodprøver på folk, som ikke selv kunne komme hen til ham, og de havde tal, der var nede på 20 eller 15. Jeg talte også med et par lokale taxachauffører, der sagde, jamen, der er jo dengue over det hele, så det var ikke noget at tale om. - Hvordan forbereder du dig til årets ekspedition? - Jeg sørger for at være i god form, hvad jeg altid er og psykisk velforberedt, men jeg har været på øen fem gange, og vi har alle dage fået at vide, at vi skal beskytte os. Vi har taget malaripiller, piller mod kolera, og hvad man ellers napper, inden man skal afsted, men hvis myggen vil stikke, så gør den det, og altså helst om eftermiddagen lige efter et tropeskyl, hvor der er dejligt fugtigt. Men jo, jeg skal nok huske at bruge myggebalsam, smiler Jakob Kjeldbjerg, og det er første gang under interviewet.

Dengue feber er en virusinfektion, der typisk giver høj feber, udslæt, hovedpine og muskelsmerter som ved en alvorlig influenza. I sjældne tilfælde kan blodet ikke koagulere, og man får en såkaldt »hæmorrhagisk dengue feber«, som er en alvorlig, potentielt dødelig tilstand med høj feber og blødningstendens. På verdensplan er dengue den hyppigste myggeoverførte virussygdom blandt mennesker. Infektionen er meget almindelig i tropiske og subtropiske områder i Asien, Afrika og Syd- og Mellemamerika. Der findes ingen antibiotikabehandling af infektionen, og den kan forebygges ved at undgå at blive stukket af myg dvs. ved regelmæssig anvendelse af myggeafvisende midler. Man kan også nedsætte risikoen for myggestik ved at sprøjte boligen indendørs med et insektmiddel og ved at anvende myggenet. Der findes endnu ingen vaccine. Kilde: Statens Serum Institut

annoncetillæg

artesunat kan erstatte kinin Af Kim Reich

Omfattende kliniske forsøg i ni afrikanske lande har givet et afgørende gennembrud i behandlingen af svært malariaramte børn.

Foto: UNICEF, Kate Holt

Der er 10 børn på stuen. De bliver alle syge af malaria og indlagt på et hospital. Et eller måske to børn dør af sygdommen. Sådan er situationen i Afrika syd for Sahara, hvor et lille myggestik kan blive fatalt både for børn og gravide kvinder. Derfor har forskerne knoklet for at finde en mere effektiv kur mod den frygtede sygdom. Især børnedødeligheden ved svær malaria har man haft kig på, og nu ser det ud til, at det fremherskende lægemiddel, kinin, kan overhales inden om. Kampen har populært sagt stået mellem et stof udvundet af bark og et stof, der kommer fra en kinesisk malurt. Det første hedder kinin og har i mere end tre hundrede år været et pålideligt og effektivt middel mod malaria. Det andet hedder artesunat og er i en vis forstand lidt af et mirakelmiddel, selvom der er lang vej endnu. Miraklet består i, at det kan gives som indsprøjtning uden bivirkninger, og at det ser ud til at kunne reducere dødeligheden blandt børn med svær malaria med op til en femtedel.

Reduceret dødelighed Det er mere end fyrre år siden, at kinesiske forskere rapporterede om fremgang i behandlingen af malaria med artesunat, der stammer fra en kinesisk urt kaldet qinghao (Artemisia annua). I Asien har man siden brugt dette stof, der i modsætning til kinin uden problemer kan gives såvel intravenøst som ved en intramuskulær injektion. De fleste sygdomsramte, der deltog i disse forsøg, var dog voksne, ligesom man ikke havde mange erfaringer fra anvendelsen af midlet uden for Asien. Derfor har der været usikkerhed om, hvorvidt artesunat kan erstatte kinin ved behandling af svær malaria hos børn i Afrika, hvor de fleste dødsfald sker. Kinin er et naturligt forekommende stof, der udvindes af kinabark. Problemet med stoffet er, at det er svært at give som indsprøjtning og har ubehagelige bivirkninger, hvoraf nogle er potentielt farlige. Nu viser et aktuelt og meget omfattende forsøg, der har involveret 5.425 afrikanske børn indlagt med svær malaria og i behandling med artesunat, at dødeligheden som følge af svær malaria kan reduceres med 22,5 % sammenlignet med kinin.

Flere børn kan reddes AQUAMAT-forsøget (African Quinine versus Artesunate Malaria Trial) har stået på i fem år og involveret hospitaler i ni afrikanske lande. Resultaterne, der for nylig er blevet offentliggjort i det ansete lægetidsskrift The Lancet, viser, at artesunat også er velegnet i behandlingen af svære tilfælde. Sammenlignet med brugen af kinin var børn, der blev behandlet med artesunat, mindre tilbøjelige til at glide ind i en dybere koma eller få anfald efter, at behandlingen blev indledt. Svær hypoglykæmi eller for lavt blodsukker var også mindre udbredt, ligesom det nye (alternative) lægemiddel var lettere at administrere og blev tolereret bedre. I behandling med artesunat døde 8,5 % af patienterne sammenlignet med 10,9 % med kinin. - Vi har i mange år anset indsprøjtninger med kinin som den bedste behandling af svær malaria, men takket være udviklingen af urteekstrakter baseret på stoffet artemisinin har vi nu en mere sikker og langt mere effektiv behandling. Derfor anbefaler vi, at lægemidlet artesunat nu træder

i stedet kinin til behandling af svær malaria hos både børn og voksne overalt i verden, siger professor Nick White, der er leder af forskerteamet bag det omfattende forsøg. Lette og ukomplicerede malaria-tilfælde behandles overalt i verden med artesunat, som er en såkaldt artemisininforbindelse.

Vi kan redde 100.000 På University of Ilorin i Nigeria, der har været et af de centre, hvor forsøget har været gennemført, betegner man resultatet som et vendepunkt. - Svær malaria er en forfærdelig byrde på det afrikanske kontinent og i hele verden. Hvis vi skal bekæmpe sygdommen, har vi brug for den bedste behandling. Skønsmæssigt bliver 8 millioner børn årligt ramt af sygdommen, og kan vi behandle halvdelen af dem med artesunat, kan vi potentielt redde 100.000 unge liv hvert år, siger Dr. Olugbenga Mokuolu. Sir Mark Walport er direktør for Wellcome Trust, der har finansieret AQUAMAT-forsøget. Han er overbevist om, at mange hundrede tusinde børn nu kan redde livet. - Der er stadig mange forhindringer tilbage. Vi skal være opmærksomme på at beskytte mod resistens over for disse nye lægemidler og mod et marked med forfalskede lægemidler, men professor White og hans kolleger har vist, at vi har potentialet til at redde livet for hundredtusinder af børn, siger Sir Mark. Hospitaler i Mozambique, Tanzania, Kenya, Uganda, Rwanda, Den Demokratiske Republik Congo, Nigeria, Ghana og Gambia har været med i forsøget, der i alt havde deltagelse af mere end 200 samarbejdspartnere. Forsøget blev finansieret udelukkende af Wellcome Trust, der er en global velgørende fond. Ingen støtte er modtaget fra den farmaceutiske industri.

Kinin blev udtrukket af barken på det sydamerikanske cinchona træ, isoleret og navngivet i 1820 af de franske forskere Pierre Joseph Pelletier og Joseph Caventou. Stoffet gav datidens malariadrik en bitter smag, og det fik efter sigende engelske kolonialister til at blande kinin i deres tonicvand. Dermed var den populære drik gin & tonic opfundet.

CLIMATE

annoncetillæg

Kampagneklar charmetrold. Foto: Bestnet

Kampagne med

X-faktor Af Kim Reich

Kreative børn skal hjælpe de voksne med at forstå, at myggenet redder liv

huset eller hytten. Afrikanerne elsker noget med farver, fortæller Torben Holm Larsen, der er partner i BestNet og en af virksomhedens fem ejere.

Det er svært at forestille sig på vores breddegrader, men i Afrika syd for Sahara er det en rigtig god idé at sove under et myggenet. Er du under fem år kan det nemlig redde dig fra at dø af malaria, men ikke alle har et net og de, der har, bruger det måske ikke eller sælger det videre.

Bestnet har udarbejdet et specielt malaria uddannelseskit til brug i undervisningslokalerne, som består af poster-præsentationer til at hjælpe børnene med at lære om malaria og om hvordan man kan undgå at blive smittet. Samtidig får børnene mulighed for at tegne og fortælle om, hvor lykkelige de er over, at de ikke er syge, og hvad de har lært. Det kan være gennem små kunstværker, digte og historier. Børnene bliver opfordret til at indlevere en prøve af deres kreative illustrationer eller skriverier til Bestnet, så børn i hele verden kan dele oplevelsen via en hjemmeside på internettet og i kommende undervisningsmateriale, men der er også planer om at udgive en bog med illustrationer og tekster, der vil blive udsendt til vore kunder og partnere rundt omkring i verden.

Verdens tredjestørste producent af myggenet, danske Bestnet med hovedkontor i Kolding, lancerer på World Malaria Day den 25. april en kampagne, der går ud til en lang række skoler både i Afrika og rundt om i verden med det simple budskab, at du kan redde livet ved at gå i seng med dit net. Skolebørn i Senegal, Togo, Elfenbenskysten, Niger og Nigeria samt Ecuador - blot for at nævne nogle få - vil deltage i et særligt program på World Malaria Day, der har til formål at uddanne dem om årsagen til malaria og hvordan man undgår at blive stukket af malariamyggen. Lærerne på dagen vil være repræsentanter for Bestnet og virksomhedens mange lokale agenter. - Vi har den problemstilling, at mange husstande faktisk har de net, der skal til, men ikke alle bruger dem. Så er der brug for undervisning og så prøver vi med vores nyeste net at sætte farver på, så de ser ud af noget på væggen i

Myggene har fået det sværere i Guinea Bissau

Øget malariaforekomst i Afrikas nye storbyer

Ca. 45 % af de registrerede dødsfald i Guinea Bissau er forårsaget af malaria, og de mindste børn er blandt de mest sårbare.

Umiddelbart er malaria ikke et storbyfænomen i Afrika, da malariamyggen trives bedst på landet, men der er en risiko for at forekomsterne kan stige blandt den fattigste del af befolkningerne i byerne. Det viser et studie “Malaria and urbanization in sub-Saharan Africa”, som blev offentliggjort tilbage i 2004.

Derfor har organisationen PlanInternational (UK) iværksat en intensiv kampagne i et af landets særligt udsatte områder og her har det vist sig, at antallet af malariatilfælde blandt børn drastisk har kunnet reduceres alene ved at bruge imprægnerede myggenet. Kampagnen blev kørt i samarbejde med Ministeriet for Sundhed, Verdenssundhedsorganisationen WHO og UNICEF. Målet var at skære kraftigt i den kedelige sygestatistik, som malariamyggen forårsager, og naturligvis først og frememst at redde flest mulige børn fra at dø af den frygtede sygdom. Og planen har virket. - Siden min søn fik myggenet fra Plan i november 2007, har han altid sovet under det og jeg takker Gud for, at han ikke har været syg med malaria, siger Abissa, der er mor til Lamine på tre år. Ifølge Unicef kan brug af imprægnerede myggenet reducere antallet af dødsfald med 20 % - dvs. at man ved en simpel foranstaltning kan redde hvert femte barn i højrisikogruppen fra at dø. Kampagnens væsentligste formål har været at få alle familier til systematisk at bruge myggenet. Udover en dør-til-dør indsats har man overvåget mødre, der har modtaget myggenet, for at sikre at de har brugt dem til at beskytte deres børn. Og man har ikke blot nået over 90 % af indbyggerne i den udvalgte Bafata-region, men også takket været partnerskabet haft adgang til nogle mere fjerntliggende samfund for første gang.

CLIMATE

Mod slutningen af dagen vil hvert barn få en pakke med materialer med hjem inklusive et par mellemstore myggenet, så de kan fortælle, hvad de har lært og vise, hvordan man gør. Udover tegnematerialer og net får børnene også en farverig T-shirt, der skal være med til at udbrede budskabet om at myggenet redder liv.

Der er allerede 40 byer i Afrika med over en million indbyggere, og De Forenede Nationers miljøprogram anslår, at mere end 800 millioner mennesker i 2025 vil bo i byområderne. Malaria betragtes stadig af mange som en sygdom, der i overvejende grad rammer landbefolkningen i Afrika, blandt andet fordi malariamyggen ikke kan finde så mange steder at yngle i bymæssig bebyggelse, men undersøgelser foretaget i en række byer i Afrika viser klart, at der er en betydelig forekomst af malaria både i millionbyerne og i de mindre, regionale bycentre. Imidlertid giver bymiljøerne også bedre mulighed for at kontrollere og dæmme op for sygdommen. Her kan de fornødne ressourcer nemlig mobiliseres langt hurtigere end i landdistrikterne. Studiet konkluderer, at sygdomsbyrden i de mest sårbare samfund er en alvorlig hindring for den økonomiske vækst i landene syd for Sahara. Udfordringen består i at skabe et effektivt og bæredygtig samarbejde på alle niveauer, og mellem såvel det offentlige (sundhedsmyndighederne) som private virksomheder.

annoncetillæg

Lavpraktisk løsning der virker Af Kim Reich

Danske Bestnet har på rekordtid placeret sig blandt de førende, når det gælder myggenet. Malariamyggen lever i bestemte områder af verden, hvor klimaet er ideelt. Malaria er imidlertid også en sygdom, der især hærger de fattigste lande. Havde det nu været i Danmark eller i et andet velstillet land, så var parasitten blevet udryddet for længst, men der, hvor der dør flest, og hvor der sker størst skade, er der ikke de samme ressourcer til rådighed. Det påpeger Torben Holm Larsen, der er en af fem ejere og partnere i den danske virksomhed Bestnet, der på ganske få år har etableret sig som verdens tredjestørste producent af myggenet. - Da jeg i sin tid begyndte i branchen, troede jeg, at malaria var noget, man fik og aldrig kunne komme af med igen, men de sygdomsramte kan heldigvis i de fleste tilfælde helbredes. Hvis vi havde parasitten i Danmark eller i USA, så ville der være råd til slå den ihjel med det samme, men nu rammer den i de fattige lande, og derfor dør en million mennesker af malaria hvert år. Det er også en kendsgerning, at en voksen, der bliver ramt, bliver så syg, at han eller hun ikke kan arbejde. I de fattige lande har malaria en katastrofal indvirkning på bruttonationalproduktet. Det er en økonomisk byrde af dimensioner, siger Torben Holm Larsen.

100 myggestik om dagen I en dal i det afrikanske land Burkina Faso tester man myggenet, og det er der en særlig grund til. I en landsby i dalen har man talt 36.000 bid pr. indbygger pr. år. Det svarer til, at hver enkelt får 100 stik om dagen begrænset til de tidlige og sene timer, hvor malariamyggene er aktive. - Så slemt er det, og det er altså ikke bare for sjov, at man har et myggenet. Børn under fem år har ikke noget naturligt forsvar mod malaria, og gravide kvinders immunforsvar er stærkt svækket, så de er i livsfare, hvis de bliver stukket. Voksne mænd og kvinder kan derimod leve med at blive ramt af sygdommen, siger Torben Holm Larsen. Han tilføjer, at han for nylig deltog i en konference i Atlanta, USA, hvor der for første gang blev talt åbent om, at det vil være økonomisk holdbart enten at udrydde malaria eller at bringe smitten ned på et håndterbart niveau. - Det er første gang, at der fra ekspertside er blevet talt om, at det nu er muligt at eliminere malaria eller at regulere smitten ned på et tåleligt niveau. Den samme problematik har været fremme i klimadebatten, hvor man nu taler konkret om, hvad der skal til, og hvad det må koste, så jeg så faktisk en lille flig af lys for enden af tunnelen på konferencen.

Rekordstart med myggenet Virksomheden Bestnet med hovedsæde i Kolding udspringer af et firma med brugskunst, Pure Culture, som Torben Holm Larsen og Trine Angeline Sig stiftede i 2004. De to stiftere havde i flere år rejst

Myggenet er en effektiv beskyttelse mod malaria, der kan redde mange børn, og Bestnet er verdens tredjestørste producent.

rundt i mange traditionsrige lande i både Fjernøsten, Sydamerika samt Afrika, og det var på disse rejser, at de hentede inspiration til at starte for sig selv. Grundidéen var at udforske de mange fantastiske håndværkstraditioner, som fandtes i landene, hvoraf de valgte de mest spændende produkter og udbredte kendskabet til dem i Skandinavien. Samme år gik de sammen med de tre medstiftere af Bestnet i gang med ’projekt myggenet’, som på rekordtid fandt sig til rette i en branche med ellers meget få aktører og monopollignende tilstande. - Da vi startede, var der faktisk kun et dansk firma, som var meget stort, og et japansk, som ikke gjorde meget væsen af sig. Vores eksistensberettigelse og grundide var helt klart, at vi skulle udvikle vores eget produkt og få det produceret så billigt og så godt som muligt, så vi kunne gå ud og hjælpe til med at få priserne på myggenet bragt ned. Den mission er lykkedes, og i dag er vi da nået så langt, at vi netop har haft en måned, hvor vi har produceret to millioner myggenet, fortæller Torben Holm Larsen.

CLIMATE

annoncetillæg

Bestnet producerer på den oprindelige fabrik i Indien og på to i Kina, ligesom der er større eller mindre produktion i Mombasa, Nigeria og Sydafrika. Myggenettene er et kapitel for sig, idet nettene for at være effektive enten skal være imprægnerede med en gift, der dræber myg, eller lavet i et plast-kombinationsmateriale, der indeholder insektmiddel.

Torben Holm Hansen, Bestnet: - Der er lande, hvor bekæmpelsen af malaria er rigtig godt kørende og lande, hvor det ikke fungerer endnu. På Zanzibar er sygdommen udryddet

- Det ene fremgangsmåde er, at du laver et net af polyester og så imprægnerer det med et giftmiddel, før du slutter af med en coating, der skal gøre nettet mere holdbart. Den anden er, at du, populært sagt, blander insektgiften i plastmassen og presser en tråd ud af den, som du så kan lave nettet af. Det er den løsning, vi har valgt, fordi polyethylen, som dette net er lavet af, simpelthen er den bedste løsning. Og de insekticider, vi bruger, er meget effektive og veldefinerede i forhold til, at de blandt andet ikke er giftige for hverken mennesker eller andre dyr. Produktionen på vores fabrikker er underlagt vores egen meget strenge Code of Conduct, ligesom vi har vores egne folk på stedet for at sikre, at vores net bliver fremstillet på forsvarlig vis.

Anbefalinger fra WHO Markedet for myggenet er specielt derved, at der kun er meget få aftagere af produkterne, og det er typisk de store organisationer som Unicef, PSI (Population Services International) og Internationalt Røde Kors. Det er WHO (World Health Organization), der står for den endelige godkendelse af produktet, idet man har udarbejdet nogle anbefalinger, som producenterne skal leve op til. - Du kan ikke bare gå i gang med at sælge dit net. Dels er der en testfase og godkendelsesprocedurer, du skal igennem, og så skal du have fat i organisationerne og i de aktører, der er lokalt blandt andet i forhold til distributionen af nettene. Ved siden af de store er der en række mindre NGO’er, der sælger net til lokalbefolkningen eller deler dem ud på små sundhedsklinikker. Du kommer kun igennem nåleøjet hos WHO, hvis du ikke har nogen anmærkninger. Det betyder, at der også er foretaget en vurdering af, om det er i orden at bruge det pågældende net, og hvor farlig den anvendte insektgift er, understreger Torben Holm Larsen.

bor i hytter, hvor der kun er et rum, hvor man spiser og sover. Der skal nettet hurtigt og nemt kunne trækkes op. Vi har et helt nyt produkt, der har form ligesom et telt med en snor under loftet, så det kan trækkes ned ved hjælp af tre stropper. Om dagen bliver det kørt til side som et gardin og hænger op langs væggen. Myggene ikke aktive om dagen, men de sætter sig på nettet for at hvile, og så dør de også, smiler Torben Holm Larsen.

Totalangreb på myg og parasitter Men det er uomtvisteligt, at malaria kan udryddes, hvis man får has på den potentielt dødbringende parasit. Den udvikler sig først i mennesker, hvorefter myggene ’samler den op’ og spreder den til andre mennesker. - Du kan slå den ihjel på forskellige måder, hvor myggenet er et præventivt middel, fordi det stopper overførslen fra myg til menneske. Du kan også forgifte myggelarverne og behandle væggene i dit hus med pesticider, der dræber myggen, og så kan du slå parasitten ihjel, efter at den er optaget i menneskekroppen. Indsatsen går i dag på det, man i fagsproget kalder Integrated Vector Management, hvilket betyder, at alle midler bliver brugt i forening, fortæller Torben Holm Larsen. Bestnet udvikler løbende sine produkter, og det, man i dag taler om i branchen, er Universal Coverage, hvilket betyder, at man har som målsætning, at alle ’husstande’ skal have det antal net, der skal til for at beskytte familien. Det nytter bare ikke ret meget, hvis nettet kun bliver brugt i halvdelen af tilfældene. Så skal der undervisning til, eller det skal gøres meget attraktivt at bruge nettet. - Afrikanere elsker farver, så vi producerer naturligvis vores net så farvestrålende, at det kan få dem til at hænge det op og bruge det. Du skal huske på, at mange stadig

CLIMATE

Hvorfor myggenet med insektgift? Du kan sagtens ligge under et almindeligt myggenet og være beskyttet mod stik, men i praktisk brug har det vist sig, at der meget hurtigt kan gå hul i nettet. Malariamyggen lander på nettet og begynder herefter at kravle rundt. Vi mennesker udsender en duft, der tiltrækker myg. Det kender vi også herhjemme, men er der nu et hul i nettet, så begynder det at dufte, og så bliver myggen tiltrukket af duften og finder hen til hullet. Resultatet er lynhurtigt en høj koncentration af myg på din side af nettet. Men hvis nettet er fremstillet med et indbygget insektmiddel, bliver myggen hurtigt syg af at vandre rundt, hvorefter den falder til jorden og dør. Det tager kun ganske få minutter. Bestnets nyeste net hedder Netprotect ® LLIN.

annoncetillæg

TEMA: UNICEF

Nyanxima sidder med sin syv måneder gamle datter, Réponse, som bliver undersøgt af en sygeplejerske på en UNICEF-støttet sundhedspost i en flygtningelejr i DR Congo. Réponse er den yngste af fire børn, og hun har malaria. Familien har nu fået udleveret myggent, så børnene er beskyttet mod malaria om natten. Foto: UNICEF, Kate Holt

UNICEF sætter turbo på malariabekæmpelsen UNICEF, der er verdens største opkøber og uddeler af gratis myggenet, oplever store fremskridt i kampen mod malaria. Derfor sætter organisationen nu nye mål for de kommende år og turbo på indsatsen. Malaria er en af de væsentlige årsager til, at børn mister livet hvert år. Det er den dårlige nyhed. Den gode nyhed er, at børnedødeligheden kan nedbringes markant med en målrettet indsats mod malaria.

GRATIS MALARIAMEDICIN REDDER BØRNS LIV I CONGO

Derfor har UNICEF de seneste år sat mere fart på bekæmpelsen af malaria. Myggenettene bliver delt ud i malariatruede områder, og siden år 2000 er UNICEFs indkøb af myggenet blevet 20 gange større. Det betød, at organisationen i 2004-2008 forsynede 40 % af de malariatruede områder med ét myggenet pr. to personer.

Klokken var otte om aftenen, da Monique løb gennem gaderne og råbte om hjælp fra naboerne. Hendes tre-årige datter Lana havde krampetrækninger og åndedrætsbesvær. Da de senere ankom til sundhedscentret konstaterede lægen, at Lana var alvorligt syg af malaria og udskrev livsnødvendig medicin til hende. Uheldigvis var der ingen malariamedicin til rådighed på sundhedscentret, og et UNICEF-støttet tiltag med gratis behandling til børn fra fattige familier var endnu ikke iværksat.

Tre mål for indsatsen Alligevel sætter UNICEF nu tempoet yderligere op. Organisationen har formuleret tre mål for indsatsen mod malaria, og målene skal nås inden udgangen af 2012: • Mindst 60 % af børn og gravide kvinder, der lever i højrisiko- områder, skal sove under imprægnerede myggenet • Mindst 60 % af børn, der er syge af malaria, skal have en korrekt diagnose • Mindst 60 % af børn, der er smittet med malaria, skal mod- tage behandling med malaria-medicin UNICEF skønner, at denne accelererede indsats vil reducere antallet af børn, der dør af malaria med mindst 250.000 om året. - Det er fuldkommen uacceptabelt, at malaria hvert år er skyld i en million dødsfald. 80 % af disse finder sted i Afrika, hvor 90 % procent af ofrene er børn under fem år. Målene for 2012 skal nås, og vi er godt på vej, siger UNICEF Danmarks generalsekretær Steen M. Andersen. Hvert år bliver op til 500 millioner mennesker smittet med malaria. Med den rette behandling er sygdommen dog let at kurere. I takt med øget opmærksomhed om sygdommen, er behandlingsmulighederne blevet langt bedre. Siden 2003 er de fleste afrikanske lande gået over til en mere effektiv WHO-anbefalet malariabehandling. Produktionen af denne medicin er desuden steget fra fire millioner doser i 2004 til 150 millioner i 2010. Udviklingen går i den rigtige retning, men UNICEF understreger, at en million dødsfald om året er en meget stærk indikator på, at der stadig er meget, der skal gøres, men med fælles, global indsats, er det dog muligt én gang for alle at opnå kontrol med den livsfarlige smitte.

Antallet af myggenet, som UNICEFs Supply Division har leveret siden 2000. Kilde: UNICEF Supply Divisions Annual Report 2009 Antallet er opgjort i millioner.

UNICEF støtter et nyt tiltag, som kombinerer forebyggelse og gratis behandling i kampen mod malaria.

Lana’s far Maurice løb hen på apoteket, men regningen for medicinen løb op i 230 kroner, og han havde kun knap 40 kroner tilbage af sin kones daglige indtjening. Desperat søgte han hjælp hos familie og venner. Og til sidst lykkedes det ham at skrabe yderligere 80 kroner sammen. Da Maurice nåede tilbage klokken to om natten, fandt han Monique, som lå grædefærdig på gulvet. Deres elskede datter Lana var død blot en halv time, før han ankom. - Hvis bare der havde været malariamedicin til rådighed på sundhedscentret, ville min datter stadig have været i live, siger Monique. I Congo dør 21.000 børn af malaria hvert år. Og det er den hyppigste årsag til dødsfald blandt børn under fem år. Derfor har Congos regering besluttet at indføre gratis behandling mod malaria til børn under 15 år og til gravide kvinder. - Gratis behandling til sårbare grupper er afgørende for at sikre, at flere børn overlever. Mere end 30 % af dødsfaldene blandt børn under fem år skyldes malaria, siger sundheds- og socialminister Emilienne Raoul. 140.00 børn kan reddes - hvert år Gratis behandling mod malaria er indført i alle landets sundhedscentre. Her kan børn og gravide kvinder gratis blive testet for malaria, og de kan få gratis behandling med den mest effektive medicin mod sygdommen. For at øge opmærksomheden omkring det nye tiltag med gratis behandling mod malaria, blev der landet over afholdt en »Mor og Barn Sundhedsuge«, hvor børnene blev vaccineret, og familierne fik udleveret myggenet. - Tilsammen har myggenet, forebyggende behandling til gravide kvinder og adgang til gratis malariamedicin potentiale til at redde livet for 14.000 congolesiske børn under fem år - hvert år, siger UNICEFs chef i Congo, Dr. Koenraad Vanormelingen. Gennem denne form for kombinerede tiltag håber UNICEF og dets partnere at forhindre, at børn som Lana dør af malaria, fordi der ikke var adgang til den nødvendige behandling.

Hjælp til børn siden 1946 UNICEF er verdens største humanitære børneorganisation, der arbejder med langsigtede udviklingsprojekter og nødhjælp i 156 lande. FN oprettede organisationen i 1946 med det formål at hjælpe syge og sultende børn efter 2. Verdenskrig. I 1953 fik UNICEF status som FNs børnefond med udviklingshjælp til verdens børn som sit arbejdsområde. Organisationen får ingen økonomisk støtte fra FN. Arbejdet er udelukkende betalt af frivillige bidrag fra regeringer og private, men UNICEF har stor gennemslagskraft og samarbejder med beslutningstagere lige fra de enkelte landes regeringer til lokale græsrødder.

CLIMATE

annoncetillæg

TEMA: UNICEF Mistede tre børn på grund af malaria Julienne Nemba har prøvet det meste. I begyndelsen af 2007 blev hun sammen med sin familie drevet på flugt, da regeringens egne soldater angreb hendes hjemby. Huse blev plyndret og brændt af, og flere af Julienne Nembas naboer blev dræbt. Sammen med sine 11 børn flygtede hun og tilbragte fire måneder i junglen, hvor familien overlevede sult, overfald og kampe mellem hæren og rebeller. Først da familien vendte hjem, skete ulykken: Tre af hendes børn, otte, 12 og 15 år gamle, døde af malaria efter at være blevet stukket af myg. Nu kæmper den 47-årige bondekone for, at andre ikke havner i samme situation. - Jeg fortæller alle, at de skal bruge myggenet, ellers kan deres børn nemt komme til at dø, siger Julienne Nemba, der bor i landsbyen Patcho i den nordlige del af den Centralafrikanske Republik. I landsbyen uddelte UNICEF sidste år flere hundrede myggenet. Inden da skulle indbyggerne krydse frontlinjen og tage til den nærliggende by Kaga Bandoro. For fem dollar, næsten en hel ugeløn for bønderne i Patcho, kunne indbyggerne så købe et Uddeling af myggenet er et helt centralt redskab i kampen mod malaria. Når UNICEF myggenet. Og indsatsen er vigtig. I den Centralafrikanske Republik er malaria en udleverer myggenet får familierne samtidig grundig instruktion i brugen og vedligeaf de tre hyppigste dødsårsager blandt børn under fem år. I en UNICEF-klinik uden Foto: UNICEF/Mia Drake Brandt holdelse af nettet. for Kaga Bandoro oplyser personalet, at der hver uge bliver diagnosticeret omtrent 100 nye tilfælde af malaria, hvoraf mange er børn. Men ikke bare i Patcho bliver der uddelt myggenet. Sidste år uddelte UNICEF i hele den Centralafrikanske Republik 800.000 imprægnerede myggenet til gravide kvinder og børn. Inden da var myggenet svært tilgængelige, og viden om vigtigheden af at bruge nettene var mangelfuld. Julienne Nemba er en af dem, der har lært at sætte pris på myggenettene. - Hver seng i mit hus har et myggenet nu. Da mine ældste børn voksede op, havde vi ingen net, og de blev ofte syge, siger Julienne Nemba.

MALARIAHJÆLPEN RYKKER UD I Etiopien rykker UNICEF sundhedsposterne ud til landsbyerne, så flere malariasmittede kan få hjælp. Køen flytter sig langsomt og trippende fremad. Børn og forældre bevæger sig alle nervøst, mens de venter på, det bliver deres tur til at få svar på, hvorvidt de har malaria eller ej. Almnesh Kasse fra landsbyen Jangwa i Etiopien har fem børn. Hun holder sin syvårige datter Mastewal i hånden, mens de langsomt følger køens fremadgående bevægelser. Pigen har i længere tid været syg, hvilket er grunden til, at Almnesh har taget hende med til sundhedsposten, hvor hun kan blive testet for malaria. De to sundhedsarbejdere tager tålmodigt en blodprøve af alle børnene. I Etiopien er der fundet en særlig farlig afart af malaria, der kaldes Falciparum Plasmodium.

En kvinde står ved sin malariasyge mands seng på Worer Sundhedscenter; en dårligt udstyret klinik nær Undada landsbyen i Etiopien. Foto: UNICEF, Kate Holt

Regntiden er netop forbi, og i de regnvåde omgivelser har malariamyggen optimale yngleforhold, hvilket øger risikoen for, at mange børn bliver smittet. Etiopien har i flere år været stærkt plaget af malaria. Store epidemier huserer landet cirka hvert sjette år. Sidste gang var i 2003, hvor mere end seks millioner blev smittet. Det er dog langtfra alle malariasmittede, der dør som følge af smitten.

Det vigtigste middel til at overleve, hvis man er blevet smittet med malaria, er at blive medicineret hurtigt og rigtigt. Store dele af Etiopiens befolkning bor i landområderne. De har derfor ikke mulighed for at komme ind til byerne for at få deres børn testet for malaria. UNICEF har sørget for, at sundhedsposter er blevet oprettet i landsbyerne, således kan børnene få den rette behandling mod sygdommen. Hvert halve minut dør et barn af malaria rundt om i verden. De fleste dødsfald kan forebygges. I Etiopien har UNICEF gjort en særlig indsats for at halvere antallet af landets malariaofre inden 2010. Derfor har UNICEF siden 2005 uddelt over 20 millioner gratis myggenet til familierne i landsbyerne, da mange ikke har råd til at købe de livsnødvendige myggenet, der beskytter mod malariamyggen. Det er blevet Mastewalis tur til at blive testet. Sundhedsarbejderen prikker et lille hul i hendes finger og tager en blodprøve. Mastewali og hendes mor skal ikke vente længe på svar. Takket være de hurtigdiagnosticerende test, kan de i løbet af få minutter se, om prøven er positiv eller negativ. Almnesh klapper beroligende sin datter på hovedet, mens de venter på svar. Mastewali har før været smittet med malaria, og både mor og datter ved, hvor farlig sygdommen er. - Sidst hun havde malaria, måtte vi tage hele vejen til Kola Diba for behandling. Nu kan vi heldigvis få behandlingen lige her, hvis det skal vise sig nødvendigt, og det er godt, fortæller Almnesh. Heldigvis viser blodprøven, at Mastewali ikke er smittet med malaria. Andre er knap så heldige, men takket være sundhedsposterne, er behandlingen ikke langt væk. Sundhedsarbejderne giver grundige instrukser i, hvordan medicinen skal tages, hvis man er smittet, og uddeler gratis myggenet til alle familierne.

CLIMATE

Hvert minut dør to børn af malaria! Malaria er en af de største trusler mod små børn. Alligevel er der stadig områder i Afrika, hvor kun 1 ud af 100 børn er beskyttet af et myggenet. Derfor har UNICEF sat særligt fokus på at beskytte børnene mod malaria i de ni mest udsatte lande i Afrika. Og du kan hjælpe os! Med din månedlige støtte vil vi sammen arbejde mod konkrete mål: • 8 ud af 10 af alle familier syd for Sahara skal have udleveret imprægnerede myggenet • Fokus skal være på de allermest sårbare familier • De børn, der rammes af malaria, skal hurtigt diagnosticeres og behandles Resultatet vil være til at føle på: Det vil redde livet for 250.000 små børn – hvert eneste år. Læs mere på www.unicef.dk – og vær med til at gøre en forskel.

annoncetillæg side 16

Hver tirsdag 20.00

LUKSUSFÆLDEN

tv3.dk/luksusfaelden 16

CLIMATE

Hvis du ikke kan se TV3, så ring til 70 121 161 og få et godt tilbud