CLIMATE by Kim Reich

DET DANSKE MAGASIN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Årgang 1 · Nr. 2 Løssalg Dkr. 69,95 inkl. moms

Juli

2009

Connie er klimaets dronning

El-biler kan overtage stor del af markedet

Kommunerne satser globalt og lokalt

Miljøzoner skal redde menneskeliv Cleantech partnerskaber kan skabe job boom

Annonce

Leder

Brug de grønne muligheder Af Niels Jørgen Langkilde, bestyrelsesformand, Copenhagen Climate Network Verdenskrisens betydelige omfang kalder på den største omhyggelighed. Krisen er økonomisk, men psykologiske mekanismer forstærker den i uhørt grad. Indstiller politikere, virksomhedsledere og forbrugere sig på, at det hele går i sort, så skal det nok blive et ganske mørkt 2009. Man kunne også vælge at fokusere på mulighederne. I den øjeblikkelige situation er der en bred forståelse for, at vi nu må anstrenge os for at gøre arbejdet bedre og mere effektivt ved at udnytte den viden, vi allerede har på miljøområdet. En del af svaret på de økonomiske udfordringer er sådan set givet år tilbage, da EU – i Danmark Økonomi- og Erhvervsministeriet – begyndte kampagnen for CSR, Corporate Social Responsibility under det danske navn ”Overskud med omtanke”. I det program ligger bl.a. en bedre brug af de naturlige og menneskelige værdier. Mange virksomheder er i fuld gang, men flere kan med fordel følge efter. Virksomhedernes og deres medarbejderes gevinst er færre udgifter til f.eks. vand, varme og el, men også mindre sygefravær og bedre arbejdsmiljø – alt i alt noget, som både gavner virksomhedernes konkurrenceevne og miljøet. Skal vi have ”Overskud med omtanke”-tankegangen til at bide sig fast, så har vi behov for, at også den offentlige sektor tager alvorligt fat på projektet og på alle måder indarbejder det i kommunernes, regionernes og statens hverdag. En af måderne er, at alle kommuner følger de foregangskommuner, som er gået systematisk i gang med at købe grønt ind. Det bør alle gøre, hvad enten det er rengøring, overnatning eller mad, der skal købes. Et særligt område at tage fat på, er landets skoler. Her bør indarbejdes en række gode vaner, som kommer til at præge vort samfund i årene fremover.

Grøn markedsføring - grønne Superbrands Fem konferencer på Hilton Copenhagen Airport i august

Vi har skole- og klassekonkurrencer i idræt, veltalenhed og fysik, men var det ikke på tide at få konkurrence på miljøindsatsen? Alle skoler, der deltager i en sådan konkurrence, ville vinde ved at få bedre miljø og lavere udgifter til drift og vedligeholdelse, men den største gevinst er den højere bevidsthed om og omsorg for vort miljø, som en sådan indsats ville give. Ikke få børn ville straks tage fat i at brede ideerne ud derhjemme ved spisebordet, og mon ikke der var en far eller et par mødre, som med glæde ville acceptere unge teenagerpigers belæring om ikke at tage varme brusebade i halve timer af hensyn til vores alle sammens klima?

Copenhagen Climate Network, Superbrands Danmark og YouGov Zapera afholder i august fem konferencer, hvor vi sætter fokus på de virksomheder indenfor forskellige brancher, som, danske erhvervsledere vurderer, lever op til at være såvel grønne som stærke brands.

Mandag den 17. august kl. 7.30 - 10.00:

Grøn markedsføring - i serviceindustrien

Tirsdag den 18. august kl. 7.30 - 10.00:

Grøn markedsføring - i industrien

Onsdag den 19. august kl. 7.30 - 10.00:

Grøn markedsføring - i landbrug, skovbrug og fiskeri

DET DANSKE MAGASIN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Årgang 1 · Nr. 2 Løssalg Dkr. 69,95 inkl. moms

Torsdag den 20. august kl. 7.30 - 10.00:

Fredag den 21. august kl. 7.30 - 10.00:

Grøn markedsføring - i dansk byggeri

Grøn markedsføring - i transportsektoren

Juli

2009

Connie er klimaets dronning

El-biler kan overtage stor del af markedet

Kommunerne satser globalt og lokalt

Miljøzoner skal redde menneskeliv

Læs mere om konferencerne på www.ccn2009.org, hvor du også kan tilmelde dig.

Copenhagen Climate Network

Superbrands Danmark er del af den verdensomspændende Superbrands organisation, hvis vision er at sprede kendskabet til exceptionelle brands gennem udgivelse af bøger og via seminarer og konferencer. Superbrands organisationen findes i 83 lande, knapt 200 bøger er blevet udgivet, og mere end 9.800 forskellige brands har medvirket i bøgerne verden over.

En bred vifte af organisationer og virksomheder med mange års erfaring med salg og markedsføring af Danmark og danske produkter har dannet netværksorganisationen Copenhagen Climate Network (CCN). CCN medvirker til at sætte Danmark på verdenskortet før, under og efter FN's klimatopmøde i 2009. Dette sker gennem konferencer, PR og markedsføring.

Cleantech partnerskaber kan skabe job boom

CLIMATE – Det danske magasin for bæredygtig udvikling

Ansvarshavende chefredaktør: Jesper Schou Hansen, kommunikationsdirektør i Copenhagen Climate Network

Oplag: 5.000

Redaktør: Kim Reich, Kim Reich Kommunikation, Idunsvej 1, DK-3650 Ølstykke, tlf. +45 5050 2016, mail: reich@ccn2009.org

Udgiver: Copenhagen Climate Network, Ehlersvej 11, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 3948 1810, fax +45 3948 1801, mail: post@ccn2009.org. www.ccn2009.org

CLIMATE udgives af Copenhagen Climate Network, CCN, der arbejder for en mere effektiv, strategisk og global miljøpolitik. Bladet udkommer fire gange om året og distribueres til netværket samt en lang række virksomheder, enkeltpersoner, væksthuse, kommunerne, Hilton og gennem DSB 1’. Copenhagen Climate Network Advisory Board: Chairman: Steen Gade, MF (SF). Members: Alan Burland, adm. dir, BCM McAlpine, Bermuda · Arne Willerslev-Legrand, adm. dir, Ap-

CLIMATE

Produktion i øvrigt: WATERFRONT Communications A/S

Annoncesalg: Anita Rasmussen, tlf. +45 7674 2424, mail: anita.rasmussen@ccn2009.org Mediapunktet ApS, Søndervold 170, DK-7200 Grindsted Abonnement: Kr. 250,- plus moms for 2009

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Artiklerne i CLIMATE må citeres efter god citatskik og mod tydelig kildeangivelse.

Layout og tryk: Dette magasin er produceret CO2 neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, Jernholmen 42 A, 2650 Hvidovre

Forsidefoto: Klaus Holsting

plus+ Bilsyn · Bo Asmus Kjeldgaard, Børne- og Ungdomsborgmester i København (SF) · Casper Hauberg Grønnegaard, direktør, Ret&Råd · Christian WedellNeergaard, fhv. MF (K) · Christian Rovsing, MEP (K) · Dan Jørgensen, MEP (S) · Elsebeth Gerner Nielsen, fhv. minister (R) · Finn Andersen, Generalsekretær, Det Danske Kulturinstitut · Grethe Rostbøll, fhv. minister (K), formand for CKU · Hasse Ferrold, director, International Club Copenhagen · Ilmar Reepalu, borgmester i Malmø (S) · Jakob Høyer, chefredaktør, MetroXpress · Kirsten Jensen, borgmester i Hillerød (S)

· Klaus Bondam, Teknik- og miljøborgmester i København (R) · Kresten Schultz Jørgensen, adm. dir, Lead Agency · Kristian Ebbensgaard, Regionsrådsformand, Region Sjælland (V) · Mogens Lønborg, Sundheds- og Omsorgsborgmester i København (K) · Paolo Manoel L. C. Protasio, Director CCN Brazil · Pia Allerslev, Kultur- og Fritidsborgmester i København (V) · Poul Hald Mortensen, Aage V. Jensens Fonde og vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.

CLIMATE NEWS & TRENDS Vi er bagud med vandet Manglen på rent vand og sikker håndtering af spildevand globalt set er to helt centrale udfordringer for verdenssamfundet på lige fod med bestræbelserne på, at frigøre sig fra fossile brændstoffer. Danmark har mange virksomheder med eksportkompetence i løsninger inden for vand, men herhjemme bør kommunerne også lette det økonomiske greb om vandforsyning og spildevandshåndtering, mener Dansk Industri. - I efteråret skal regeringen drøfte fordelingen af omkring 10 milliarder kroner fra den såkaldte Globaliseringspulje. Her bør vandområdet været langt højere prioriteret i form af øgede forskningsmidler, flere midler til nye partnerskaber og eksportfremmende initiativer, mener DI’s chef for miljøog infrastruktur Bjarne Palstrøm. Han peger på, at vandmanglen rammer både u-lande og udviklede lande, og at klimaforandringerne er i gang med at skubbe udviklingen i en uheldig retning. - Efterslæbet på investeringer i vandinfrastrukturen er stort, hvilket først og fremmest skyldes, at vandforsyningerne har været tæt koblet til kommunernes budgetter. Kommunerne har derfor haft mere travlt med at sikre midler til andre områder end til kloakker og rent drikkevand, siger Bjarne Palstrøm.

Vestas og Boeing forsker sammen

En møllevinge fra Vestas byder på de samme udfordringer, som også flyproducenterne arbejder med. Det gælder aerodynamik, overvågning af materialers tilstand samt produktionsprocesser, design og analyse af kompositter. Foto: Vestas

Grønne kirker får diplom

Man kan godt køre stærkt

Kirken som institution skal også være med på den grønne bølge, mener sognepræst Keld Balmer Hansen, der har været en af drivkræfterne i Den engelske kirkes at få en grøn diplomordning, overhoved, Rowan Williams, vil gæste Købensom man også kender fra anhavn og prædike for en dre brancher, på plads. Derfor retfærdig klimaaftale. kan danske kirker nu smykke Foto: Church of England sig med et Grøn Kirke Diplom, der er udviklet af Webportalen Grøn Kirke i samarbejde med Energitjenesten. - Kirken skal kende sit forbrug af el, varme og vand, og løbende sætte sig nye mål for at yde sit bidrag til nedbringelsen af CO2-udledningen. Diplomet sikrer, at kirker, som er bevidste om miljøet og klimaet, bevarer entusiasmen og forpligtelsen, siger den fynske præst. Grøn Kirke deltager sammen med Folkekirkens Nødhjælp og andre europæiske nødhjælpsorganisationer i den internationale kampagne, Countdown to Co2penhagen, der arbejder for en retfærdig klimaaftale for verdens fattigste lande – lande, der er mindst ansvarlige for klimaforandringerne, men dem der rammes hårdest af tørke, oversvømmelser og orkaner. I forlængelse af kampagnen planlægges en stor gudstjeneste den 13. december 2009 i Københavns Domkirke, hvor ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams, vil prædike.

I løbet af 2009 skal forskere fra den danske vindmøllefabrikant Vestas og den amerikanske flyproducent Boeing identificere en række fælles projekter, som hurtigt kan implementeres i selskabernes fremtidige produkter og tjenester med henblik på at bidrage til yderligere forebyggelse af de globale klimaforandringer. - Vi er konstant på udkig efter aerodynamiske forbedringer, som kan reducere brændstofforbruget og forbedre den generelle performance i den eksisterende flåde, siger Jan Närlinge, der er President i Boeing Northern Europe. Finn Strøm Madsen, der er President i Vestas Technology R&D, er enig: - Forskningssamarbejdet mellem Vestas og Boeing er en vigtig milepæl for udviklingen af vores samarbejde med større aktører inden for den traditionelle energiog transportindustri, siger han. Samarbejdet mellem Vestas Technology R&D og Boeing Research & Technology vil foregå både i Europa og USA.

og samtidig være grøn

DSB sænker energiforbruget, men ikke farten Lige nu er vi ved at færdigudvikle et højt avanceret elektronisk kørselssystem, der vil kunne nedsætte togets energiforbrug med 10%. Når det er implementeret i 2011, vil din rejse være lige så hurtig og effektiv, som den plejer. Men den vil også være grønnere. Læs mere på dsb.dk/miljo

CLIMATE

Connie Hedegaard er klimaets dronning Af Jesper Schou Hansen Time Magazine har kåret hende til en af verdens 100 mest ind flydelsesrige mennesker – og det giver adgang til at sætte dags ordenen og møde andre indfly delsesrige personer. Den chance har Connie Hedegaard grebet og blandt andet inviteret til ufor melt topmøde – på Grønland. Verdens førende lande inden for klimadebatten var med, da Connie Hedegaard havde inviteret 30 af verdens nøglespillere til drøftelser forud for det kommende topmøde i København i december. At ministrene og deres embedsmænd mødtes på Grønland, var ingen tilfældighed. Ikke mange steder er resultaterne af den globale opvarmning så tydelig som her. Connie Hedegaard underskriver aftalen om værtskabet for COP15. Foto: Klima- og energiministeriet

De fleste var der: USA, Storbritannien,

Indien, Mexico, Brasilien, Rusland, Sydafrika, Japan og Indonesien med flere, mens Kina, i en småmopset protest over den opmærksomhed Dala Lama fik ved sit besøg i Danmark, glimrede ved sit fravær. Et fravær, der mere vækker forargelse end forståelse på den vestlige halvkugle. Netop den slags møder er med til at sætte klimadagsordenen og med til at bane vejen for en ny protokol ved COP15 mødet i København. De fleste håber, at det bliver netop det topmøde, som mange politikere mener, klimaet har brug for.

Galla i New York Når Time Magazine udgiver sin liste med de 100 mest indflydelsesrige mennesker, så bliver listen studeret verden over. Formentlig derfor mødte Connie Hedegaard også op til galla hos Time Magazine i New York. Det giver nemlig anledning til at tale med andre indflydelsesrige mennesker i blandt andet USA, som jo ikke raticificerede Kyoto protokollen. USA har derfor brug for det puf i den rigtige retning, som nogle af de 99 andre indflydelsesrige mennesker kan give sagen. Mens det i Nordeuropa måske kan undre en anelse, at man bruger tid på teenageidolet Zac Efron og tv-værten Oprah Winfrey, så giver det i USA god mening. Mens det at hilse på statsministerfruen i Danmark nok vil være hyggeligt, så betyder det noget helt andet i USA at hilse på Michelle Obama. Omvendt er de andre på listen også interesserede i at hilse på Connie Hedegaard, der verden over er ved at slå sit navn fast som klimaets dronning.

Isen smelter Netop det faktum, at isen smelter hurti-

CLIMATE

Vi oplever for første gang konsensus om, at temperaturen ikke skal stige mere end to grader. Foto: Jacob Dall

gere end tidligere, er et billede, man kan forstå både til en galla event i New York og blandt de 30 indbudte til mødet på Grønland. Mødet var uformelt, og gav ministrene lejlighed til at sætte dagsordener og diskutere frem og tilbage om indholdet af den kommende aftale. Connie Hedegaard er da heller ikke i tvivl om effekten.

Næste gang kommer landene igen – på ministerniveau. Connie Hedegaard er blevet klimaets dronning.

Connie Hedegaard og Teknik- og miljøborgmester i København, Klaus Bondam (R) ved udnævnelsen af København til energiby. Foto: Jacob Dall

- Mødet blev afholdt i en usædvanlig positiv atmosfære, hvor selv de mest kontroversielle emner blev diskuteret. Vi oplever for første gang, at der vist er konsensus om, at den globale opvarmning ikke skal stige med mere end 2 grader, siger Connie Hedegaard om et af resultaterne. Hun ved godt, at der stadig er lang vej til en aftale i København. - Vi fortsætter dialogen. Derfor er vi blevet enige om at fortsætte konsultationerne i denne gruppe i anden halvdel af september i New York, siger Connie Hedegaard og understreger, at det netop sker fordi, der er fremskidt på både finansiering, tilpasningsproblematikken og om at arbejde videre med emissionsreduktionerne.

CLIMATE

CLIMATE NEWS & TRENDS Drama trækker strøm Danmarks Radio havde i 2008 et årsforbrug af strøm på 31.901 Mega-watt-timer (MWt). Det var lidt mindre end året før, men stadig mere end man brugte før udflytningen til det nye, hypermoderne byggeri i Ørestaden. Årsforbruget svarer til en by med 5.000 husstande og har netop været genstand for en lille analyse i DR’s personaleblad DRåben. Her fortæller drifts- og vedligeholdelseschef Henrik Johannesson, at den megen ny computerteknik i huset trækker ekstra strøm både til udstyret og til køling af det, ligesom DR Drama er oppe i et højere gear med flere strømkrævende produktioner. Selvom pressen (og medarbejderne) fortsat klandrer DR Byen for træk og andre byggetekniske skavanker, er der udsigt til forbedringer både mht. isolering og strømforbrug. Forskellige energisparetiltag var endnu ikke oppe på fuld kraft i 2008. Det gælder bl.a. solfangeren, som kun var i drift en del af året. Det samme gjaldt den naturlige ventilation (ikke at forveksle med træk) og den omstændighed, at grundvandskøleanlægget først tages i brug i år.

Gary Harveys demonstration af at gamle aviser også kan bruges til at pakke sild ind i. Foto: Ida Smith

Green Cottons nye version af verdens måske første økologiske t-shirt. Foto: Green Cotton

Retro øko t-shirt støtter skoleprojekt

Ønsker du at skabe grØnne resultater?

Danske Green Cotton har netop relanceret verdens første t-shirt lavet af certificeret økologisk bomuld. Den er designet af den verdensberømte designer Katharine Hamnett, og kom i den oprindelige version til verden allerede i 1991 i 15.000 certificerede eksemplarer. Overskuddet ved salget af den nye kollektion går til et skoleprojekt i Bondo, Afrika. - Forurening som følge af industrialisering i Afrika udgør et voksende problem. Hvis vi skal undgå, at Afrika bliver et kæmpe miljøproblem om meget kort tid, skal vi sørge for, at de hopper over nogle af de stadier, som den vestlige verden har været igennem. Her er uddannelse essentielt, siger Sanne Nørgaard, der er Sales Manager for Danmark, UK og Japan. Green Cotton har arbejdet med miljøvenlige tekstiler siden slutningen af 1980’erne, og er fortsat blandt de ledende mærke varer inden for dette felt.

…uden at skulle være ekspert i iso standarder, miljømærkeordninger, certificerende organer, myndigheder, love og krav, optimal logistik, sporbarhed af råvarer, færdigvarer og dokumentation, effektive IT værktøjer i en global struktur med stor medarbejder mobilitet.

Vi omsætter de pæne ord til handling!

Genbrugs haute couture Modedesigneren Gary Harvey har for Museet på Koldinghus genskabt et af sine mest provokerende værker – en haute couture-kjole lavet af et udtjent korset og nogle gamle udgaver af Financial Times. Anledningen er en udstilling om bæredygtig mode, ”Stof til eftertanke”, der frem til den 6. september 2009 sætter fokus på bæredygtigt tøj som en af de stærkeste trends i modebranchen. FN’s klimatopmøde inspirerer flere modeskabere, der lige nu arbejder på ekstravagant haute couture fremstillet af økologiske materialer, og designerkjoler hæklet af indmaden fra gamle kassettebånd. Gode gamle jeans med et lille økomærke på det ene bukseben hører, sammen med almindeligt hverdagstøj lavet på fabrikker i ulande, hvor arbejderne behandles ordentligt og får en rimelig løn, til den mere alvorlige side af sagen. Udstillingen giver ifølge arrangørerne ikke svaret på klodens store miljøspørgsmål, men den sætter begrebet bæredygtighed til debat og giver inspiration til, hvordan vi som forbrugere kan påvirke udviklingen gennem vores daglige valg i tøj og smykker.

CLIMATE

passon solutions +45 7070 2504

Miljøzoner skal redde menneskeliv

Udledningspartikler fra især ældre dieselkøretøjer medfører, at flere skolebørn indlægges med astma, og at babyer har mere hvæsende vejrtrækning efter dage med øget trafikforurening,” forklarer Steffen Loft, professor i miljømedicin ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Af Lasse Gammeljord

Miljøzoner i Danmark Danmark har givet København, Frederiksberg, Århus, Odense og Aalborg lov til at oprette miljøzoner. København og Frederiksberg oprettede i september 2008 miljøzoner med krav om filter til tunge køretøjer over 3.500 kg, der er ældre end Euro 3. Zonerne er pt. de eneste, men Odense har også vedtaget en miljøzone. Anden etape med krav om filter til tunge køretøjer ældre end Euro 4 træder i kraft i hovedstaden i juli 2010. Indtil videre omfatter miljøzonerne ikke køretøjer under 3.500 kg som dieselpersonbiler, taxier og varevogne, og der er intet krav om katalysatorer på biler fra før 1991 eller knallerter.

Miljøzoner i de danske byer skal mindske forureningen fra køre tøjer, der hvert år koster 500 danskere livet. Et væsentligt pro blem er ophobningen af gamle stærkt forurenende biler. Det er ikke kun biler, busser, taxier og lastbiler, der er farlige i trafikken – udledningen af partikler og gasser fra udstødningen rammer danskernes helbred hårdt, og koster masser af danskere livet. ”Bor man i byer som London eller København, forkorter forureningen livet med cirka otte måneder. De ultrafine partikler fra bilernes udstødning er mikroskopiske og aflejres i de yderste dele af lungerne. Partiklerne er kræftfremkaldende, forværrer de fleste lungesygdomme, og nedsætter fostervægt. Flere skolebørn indlægges med astma, og babyer har mere hvæsende vejrtrækning efter dage med øget trafikforurening,” siger Steffen Loft, professor i miljømedicin ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

biler forurener nemlig markant mere end nye biler. Det forklarede administrerende direktør for Applus+ Bilsyn, Arne Willerslev-Legrand, da Copenhagen Climate Network holdt konference på Christiansborg. Hvert år kontrollerer hans virksomhed 500.000 biler, og forureningstestene bekræfter, at en bils forurening stiger alvorligt i takt med at indregistreringsdatoen bliver ældre. »Biler over 15 år har ni gange så mange fejl på de dele, der forurener, end biler under fem år. I Danmark er der 300.000

I de seneste to år er han gået til politikerne for at overbevise dem om, at miljøzonerne fremover også skal omfatte personbiler – som det er tilfældet i 30 tyske byer i dag. Han mener, at luftmiljøet også vil forbedres med årlig miljøsikring af biler over otte år, knallerter og forhøjet skrotningspræmie på gamle biler.

Politisk interesse Arne Willerslev-Legrand står ikke alene med ønsket om at skærpe miljøzonerne. ”Vi foreslår et krav om en tidsfrist for indførelsen af partikelfiltre på varebiler. Dertil skal tungere lastbiler og varevogne køre med SCR-katalysatorer, der bl.a. fjerner NOx’er. Flere lastbiler skal være omfattet

Cirka 500 danskere mister, ifølge Danske Regioner, hvert år livet på grund af forureningen fra vejtrafikken, og omkring 100.000 københavnere er særligt udsatte.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) lover handling. Foto: Miljøministeriet.

af de skrappere Euro 4 og 5-emmisionskrav, og så skal ikke bare København, men alle byområder have mulighed for at få en miljøzone,” siger Ida Auken, miljøordfører for SF.

Køretøjerne udleder partikler og fine partikler (hhv.<10 mikrometer og <2,5 mikrometer) samt ultrafine partikler og nanopartikler (hhv. < o,1 mikrometer og <o,o3 mikrometer). De ultrafine partikler og nanopartikler fra udstødningen er klart i overtal og optages i kroppen gennem lungerne, hvilket gør dem mere sundhedsskadelige. Ultrafine partikler bliver i lungerne. Hovedparten af de store partikler – eks. støv fra dæk, veje og byggearbejde udskilles naturligt af kroppen selv. Herudover udleder vejtrafikken bl.a. kvælstofoxider (NOx), der kan nedsætte lungefunktionen.

Miljøminister Troels Lund Poulsen meddeler, at regeringen i øjeblikket ser på muligheden for yderligere miljøkrav i miljø zonerne ud over kravet om partikelfilter til lastbiler, og han mener, at man bør overveje ekstra krav i forhold til varebiler og de ældste personbiler, der kører i miljøzoner. Miljøministeren vil i den nærmeste fremtid fremlægge en samlet handlingsplan for luftmiljøet i Danmark.

Gamle biler sviner En betydelig del af luftforureningen skyldes, at gennemsnitsalderen for personbiler er steget fra otte til ni år fra 2000 til 2008, fordi vi importerer flere gamle end nye biler, og i og med at Danmark, bortset fra Finland, har de ældste biler i Europa, er problemet til at føle på: Gamle

Partikler i udstødningen

biler uden katalysator fra før 1991, og de forurener 15 gange mere end nye biler. Ved at mindske forureningen fra disse biler, eller ved helt at fjerne dem fra miljøzonerne, kan vi hurtigt opnå en mærkbar forbedring af luftkvaliteten,« fortæller Arne Willerslev-Legrand.

Biler over 15 år har ni gange så mange fejl som biler under fem år, konstaterer Arne Willerslev-Legrand. Foto: Applus+ Bilsyn

CLIMATE

Trafikken vælter ind i storbyerne. Det får flere og flere til at efterlyse skrappere miljøregler.

CLIMATE

CLIMATE NEWS & TRENDS

www.bilsyn.dk tlf.: 7013 1212

Få din bil miljøtestet

Mange flere grønne biler på markedet Elektriske husholdningsapparater som køleskabe og kummefrysere er ikke de eneste på det danske marked, der ser dagens lys med et energimærke fra det helt grønne A til det helt røde G. Det gælder også biler, og vil man vide endnu mere om miljøvenlige biler end der stod at læse i artiklen i sidste

nummer af CLIMATE, kan man med fordel hente Færdselsstyrelsens nye og opdaterede version af folderen ”Hvor langt på literen?” En kritisk læser – Danmarks Automobilhandler Forening – glæder sig i en kommentar over, at udbuddet af energiklasse A biler vokser år for år,

Medvind til planlægning Danmarks Naturfredningsforening, Kommunernes Landsforening, Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien har udarbejdet fælles anbefalinger og ideer til, hvordan der skabes bedst mulige rammer for en smidig vindmølleplanlægning i Danmark. Målet er at sikre en fornuftig borgerinddragelse og afbalancering af forskellige planlægningsinteresser. - Vindmøller er et af de vigtigste indsatsområder, hvis Danmark skal leve op til målsætningerne for vedvarende energi. Derfor står kommunerne over for en vigtig opgave de kommende år. Med dette initiativ ønsker vi at bidrage til, at den opgave bliver løftet med fokus på helhedsplanlægning og borgerinddragelse, siger Jens Stenbæk, der er formand i KL’s Teknik- og Miljøudvalg.

samt at langt de fleste dieselbiler i dag fås med partikelfilter. Udviklingen har desuden medført, at det ikke kun er de mindste biler, man finder i energiklasse A. I dag kan man eksempelvis sagtens købe en familiebil, der holder sig inden for energisparerammerne.

og se hvor ‘rent’ du kører... Sandheden er: Bag den kedelige fors ide gemmer sig oplysning er om energiforbrug og sikkerhed.

Støj, partikel- og CO2-udslip samt andre forhold gør vores biler til en omdiskuteret forureningskilde med negativ effekt på både sundhed og klima.

Kan vi gøre noget ved det?

De vigtigste anbefalinger er, at der skal fokuseres på en samlet helhedsplanlægning for lokalområdet, tidlig borgerinddragelse og lokalt medejerskab. Alle berørte parter har et medansvar for at sikre en god proces omkring vindmølleplanlægningen. Derfor har stat, kommuner, mølleejere, borgere og organisationer i lokalområdet et fælles ansvar for at løfte planlægningsopgaven og bidrage til at opfylde de danske målsætninger for vedvarende energi. - Selvom vindmøller er en klimavenlig teknologi, kan de enkelte projekter i nogle tilfælde have en negativ effekt på lokale natur- og landskabsinteresser. Derfor er det vigtigt, at planlægningen afbalancerer energiog klimahensyn med de lokale natur- og landskabshensyn i valget af fremtidens vindmølleplaceringer, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Ja, det kan vi faktisk. Applus+ Bilsyn tilbyder nu en MiljøAttest, hvor forurening fra bilens udstødning bliver målt og testet. Det koster kun kr. 150,-. Du får samtidig et mærke til at sætte på frontruden, der viser, at din bil er miljøtestet. Miljømærket uddeles til benzinbiler med katalysator, som kan overholde en 4-gasmåling samt til dieselbiler, der overholder euro IV og kan passere en røggasmåling. Læs mere på www.bilsyn.dk

MiljøAttesten og miljømærket er ikke lovpligtigt endnu I Danmark er der endnu ikke miljøzoner for motorcykler og personbiler som i fx Tyskland. Det skal ikke forhindre os i at tænke på miljøet. Derfor anbefaler vi, at du allerede nu får tjekket din bil, så du er sikker på, at den ikke forurener mere end den må, og samtidig viser du omtanke for miljøet. MiljøAttesten koster kr. 150,- men er gratis, når du får synet din bil.

Placeringen af fremtidens vindmøller skal være en win-win situation for alle. Foto: Arkiv Kim Reich

CLIMATE

Første Cleantech samarbejde giver bedre el-udnyttelse Af Kim Reich Det første Cleantech partnerskab mellem den lille iværksættervirksomhed Gridmanager A/S og mægtige IBM ER er på plads. Samarbejdet skal reducere strømspildet i elnettet. Er man en lille nystartet iværksætter, kan det være rigtig fornuftigt at alliere sig med en stor og ikke mindst erfaren virksomhed, når den gode ide skal have luft under vingerne på det globale marked. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen lancerede ved et væksttopmøde den 17. november sidste år de såkaldte ‘Cleantech Partnerskaber’, som blandt andre Væksthus Hovedstadsregionen siden har arbejdet intenst med at få på plads mellem en gruppe håbefulde nystartere og de tilmeldte partnere: IBM, Danfoss, DONG Energy, Ernst & Young, Grundfos, IRD, Multidata, Mærsk olie og gas, Rockwool og Shell. De udvalgte iværksættere møder ikke kun med en ide, men også med en solid forretningsplan, en organisation

til at klare samarbejdet og en pose finansieringsmidler. Kemien skal ligeledes være på plads, og det er den mellem det lille iværksætterfirma Gridmanager A/S, der holder til i Viborg, og mægtige IBM. De har netop bekræftet, at de indgår i Danmarks første ‘Cleantech Partnerskab’. Gridmanager pusler med en teknisk løsning, der kan styre elforbruget i virksomheder og medføre betydelige besparelser. IBM kan se ideen, fordi man sammen med forsyningsselskaberne, heriblandt DONG Energy, arbejder med intelligente netværk, der skal sikre den mest optimale ressourceanvendelse i hele elforsyningen. - Lidt populært sagt arbejder vi og Gridmanager inden for samme felt, men på hver sin side af stikkontakten, siger Anders Quitzau, der er innovationschef i IBM. Kontakten er skabt for oplagte forretningsmuligheder og miljømæssige potentialer – netop de ingredienser, som ministeren havde i tankerne, da hun lancerede ‘Cleantech Partnerskaberne’ konceptet. - Vores system giver virksomhederne mulighed for at optimere deres ressourceforbrug, ved at lade de strømslugende processer finde sted på tidspunkter, hvor elpriserne er i bund. Hvis vi kan få vores løsning og IBMs indsats på den anden side af kontakten til at spille sammen, så er vi kommet et stort skridt videre med cleantechløsninger, hvor energiressourcerne udnyttes så optimalt som muligt. Så er det næste skridt at overveje, hvordan en lignende løsning kan anvendes inden for andre områder som vand, gas, fyringsolie osv., så vi også inden for andre felter kan bidrage til nedbringelsen af CO2-udledningen, siger Mogens Birkelund, der er Gridmanagers ejer og stifter.

Teknologisk løft En meget glad Anders Hoffmann fra Erhvervs- og Byggestyrelsen konstaterer, at han nu kan fortælle ministeren, at den første cleantech ”hold i hånd aftale” mellem Mogens Birkelund, ejer og stifter Gridmanager A/S, og Anders Quitzau, innovationschef i IBM, nu er i hus. Foto: Væksthus Hovedstadsregionen

Gennemføres partnerskabet mellem de to i sin fulde konsekvens, vil det få stor betydning for fremtidens måde at forbruge el, og samtidig medføre en win-win situation for begge parter.

CLIMATE

- Partnerskabet betyder, at vi får et fantastisk løft rent teknologisk. IBM giver os adgang til deres værktøjer og teknologiske platform, så vi får en større sikkerhed omkring vores løsninger og den nødvendige skalering til brug for flere og ikke mindst større kunder. Derudover kan vi trække på den globale virksomheds enorme ekspertise bl.a. inden for webområdet, der er afgørende for vores fremtidige produktion, forklarer Mogens Birkelund. IBM arbejder i forvejen sammen med en række vækstvirksomheder i et Business Partner Community, som Gridmanager nu bliver knyttet tættere til. - Kontakten til de små innovative virksomheder giver gode og nødvendige bidrag til vores egen forskning og udviklingsvirksomhed. Vi lærer af iværksætternes tankegang, så vi bliver bedre i stand til at forudse de ønsker og krav, som eksempelvis erhvervslivet har til fremtidige it-løsninger, fortæller innovationschef Anders Quitzau fra IBM.

Gridmanagers løsning har mødt stor interesse i erhvervslivet både her i Skandinavien og i Californien, som er de to markeder, det nye partnerskab i første omgang satser på. Partnerskaberne skal på sin side bidrage til regeringens mål om, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden med flest vækstiværksættere. - Partnerskabet mellem IBM og Gridmanager er et rigtig godt eksempel på, hvordan store og små virksomheder i fællesskab kan skabe nye forretningsmuligheder, der kan sikre os en fremtidig placering i Cleantech-eliten, siger Palle Weidlich, der er væksthusenes tovholder på projektet. Det var Væksthus Hovedstadsregionen, der var vært, da der blev holdt i hånd for første gang.

Grøn CD på gaden Tamra Rosanes går til musikalsk kamp mod den globale opvarmning, og slår tonen an til en ny aftale på klimatopmødet i København. Med singlen ”On The Road to Copenhagen” og cd’en ”A Green Tomorrow Today” sætter den amerikanske musiker og sangskriver, der er bosat i Danmark, musik til indsatsen mod klimaforandringerne.

CLIMATE

Tamra Rosanes har, sammen med blandt andre Poul Krebs, Nanna og Chris Minh Doky, skrevet 10 sange om et bedre miljø og en verden, der også skal være grøn for vores børn og børnebørn. - Vi kan gøre det, hvis vi står sammen – og alle gør hver en lille del. Selv de små ting kan gøre en stor forskel, siger Tamra Rosanes.

Med optimistiske tekster og iørefaldende musik opfordrer hun alle til at tage ansvar – og være med til at gøre en forskel, før det er for sent.

H2 Logic, der er verdens førende udvikler af elektriske og forureningsfrie fremdriftsløsninger til transportformål, er med blandt de udvalgte virksomheder på Nordens Top 50. Her giver daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen den spanske premierminister José Rodriquez Zapatero en prøvetur i en brændselscelle hybridbil. Foto: H2 Logic

Cleantech partnerskaber kan skabe job boom

Danske Cleantech top 50’ere (navn, produkt, etableringsår, status)

Aquaporin A/S DK Water purification membrane technology 2005 Seed

Af Kim Reich Nyt vindmølleeventyr kræver cleantech partnerskaber og inve steringer, lyder det fra branchen, der er bekymret over de mang lende danske udfordringer. Cleantech industrien kan blive en givtig forretning. Men det kræver, at der kommer gang i partnerskaberne, og at clean tech industrien bliver nurset i opstartsperioden. Ellers udebliver jobs og vækst. Derfor har man i Danmark opfundet noget, der hedder registrerede Cleantech Partnerskaber. Det er en god idé, for vi er endnu ikke blandt dem, der sidder forrest i klassen. Faktisk er Danmark bagefter vores nordiske naboer i både Finland og Sverige, når det gælder investeringer. Selvom de fleste måske tror, at Danmark står stærkt, når det gælder investeringer i den grønne industri – anført af stærke brands med Vestas i spidsen – så er det langt fra tilfældet. Med en markedsandel på 20 procent og 38.000 installerede vindmøller er den danske vindmøllegigant godt nok ikke til at komme uden om som verdens førende leverandør af vindkraftløsninger. Men tager man et dyk ned i den grønne underskov, hvor investeringerne søger vækst, ser billedet imidlertid anderledes ud. Her tog Finland sidste år førstepladsen som det land i Norden, der trak mest kapital til de miljøtekniske virksomheder med 139,5 millioner Euro. Sverige var lige i hælene med 137 millioner Euro, mens Danmark lå på en tredjeplads med 72,5 millioner Euro, og Norge på en fjerdeplads med 23 millioner Euro. Finnernes overraskende førsteplads kan især tilskrives en enkelt begivenhed i løbet af 2008: Masdar Clean Tech Funds massive investering i den finske vindmølleproducent Winwind. Isolerer man den

i investeringsregnskabet, er det svenskerne, der formår at tiltrække de fleste penge. I Sverige steg antallet af investeringer fra 46 i 2007 til 88 i 2008, mens de steg i Danmark fra 8 til 30. Nordmændene gik fra 17 til 51, og finnerne fra 16 til 33 investeringer. Det er investornetværket Cleantech Scandinavia, der har regnet på tallene. Kigger man dem lidt efter i sømmene, er der – set med danske øjne – alligevel en positiv tendens, nemlig at væksten i antallet af investeringer i danske cleantech-virksomheder var den største i Norden i perioden. Det er en udvikling, der blev bekræftet på Væksthus Hovedstadsregionens seneste cleantech-arrangement, hvor der blandt de tilstedeværende investorer blev udtrykt stor lyst til at satse på industriens grønne bølge. Investornetværkets rapport afslører da også, at de samlede offentlige og private investeringer i cleantech-virksomheder i Norden sidste år steg med 132 procent mod 99 procent i 2007. Det er vækstrater, som selv i fredstid og i enhver virksomhed vil blive hilst med klapsalver på direktionsgangen, men det er, som det samlede antal investeringer indikerer, kun en velkommen begyndelse. - Trods den økonomiske krise er det tydeligt, at den risikovillige kapital er begyndt at få øjnene op for denne sektor. Dertil kommer, at de statslige myndigheder fortsat står for de tidlige investeringer på miljøteknikområdet, siger Alexander Lidgren, bestyrelsesformand i Cleantech Scandinavia, til svenske Dagens Industri.

Vækst gennem partnerskaber I Danmark blev statens engagement i Cleantech-sektoren konfirmeret med økonomi- og erhvervsminister Lene Esper-

CLIMATE

sens underskrift sidste efterår på en hensigtserklæring, der forpligter 10 af landets største virksomheder til at hjælpe iværksættere og nye virksomheder til vækst. Erklæringen handler om indgåelsen af Cleantech Partnerskaber, og de medvirkende virksomheder er Danfoss, DONG Energy, Ernst & Young, Grundfos, IBM, IRD, Multidata, Mærsk olie og gas, Rockwool og Shell. Målet er gennem partnerskaber at hjælpe vækstiværksættere med at komme ud på nye markeder og skabe vækst efter den såkaldte Corporate Entrepreneurship (CE) model. CE har været ’på markedet’ i mere end 20 år og handler egentlig – som navnet antyder – om en virksomheds evne til internt at fremelske nye ideer og nye muligheder. Målet er gennem CE at identificere det interne iværksættergen og nurse om det, så der kan skabes nye produkter og dermed vækst. Mange virksomheder vækster i dag sammen med en lille, men intim kreds af underleverandører, hvor man deler viden og erfaringer. Tidligere forskningsprojekter – bl.a. ved Syddansk Universitet – har vist, at det at arbejde sammen i netværk kræver en bunke tillid parterne imellem. Vil de store løbe med vores gode idé eller de små stikke af, når de har suget alt det, de skal bruge op til deres egen markedsføring? Lovgivning og aftaler beskytter mod ganske meget, men ingen lovgivning kan skabe tillid uden en god kemi mellem parterne. Den store hurdle for iværksætterne er, hvordan de kan komme ud på markedet med deres produkt. Det er ikke mindst her, partnerskaberne kommer til deres ret. Kemien skal stadig være der. Væksttopmødet havde deltagelse af rådgiverbranchen, uddannelsessektoren og en række erhvervsorganisationer, der hver især forpligtede sig til en række konkrete

CLIMATE

initiativer, der skal forbedre vilkårene for vækstiværksættere her i landet. - Iværksættere er, ikke mindst i en tid med stor uro på de finansielle markeder, vigtige for samfundsøkonomien. Det gælder særligt vækstiværksættere, som hurtigt skaber nye jobs og en høj omsætning. Jeg vil gerne kvittere for, at virksomhederne med erklæringen viser, at de er klar til at tage ansvar og bidrage med en forpligtende indsats overfor danske iværksættere, siger økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen.

Nordens Top 50 Sammen med det globale investeringsnetværk Cleantech Group har Cleantech Scandinavia kigget på de virksomheder, der skiller sig ud på det nordiske marked. I en rapport har de udpeget de 50 stjerneaspiranter inden for cleantech i Norden. Kriterierne for at komme på listen har været ”The coming Stars” potentiale inklusive muligheden for at nå en status på verdensmarkedet, som for eksempel Vestas har i dag. Det handler med andre ord om innovation (et unikt, bæredygtigt produkt), markedsudsigter (vækst, barrierer, muligheder) og det, der næsten skrives bedst på engelsk: Executive Competence – altså evnen til organisatorisk og finansielt at føre planerne ud i livet. De 50 virksomheder, hvoraf knap halvdelen kommer fra Sverige, og hver femte fra Danmark, er blevet udvalgt blandt 145 kandidater. Alle gav i kvalifikationsfasen udtryk for optimisme – ikke kun med hensyn til vækstpotentialet i cleantech - men også i forhold til den kendsgerning, at markedet for cleantech-løsninger endnu kun er i sin vorden på vore breddegrader. Der er altså et markedspotentiale om end med indbygget risiko.

BioGasclean ApS DK Biological biogas desulphurization plants 2008 Expansion BioGasol ApS DK Production of cellulosic bio ethanol, biogas and solid fuel 2006 Seed Biokube A/S DK Distributed biological wastewater treatment system 2002 Expansion Danfoss AquaZ A/S DK Membrane technology for sea water desalination 2006 Seed Decision3 DK Energy optimising software system for ships 2006 Commercialisation GreenOil Standard Aps DK Particle filtration and water separation from hydraulic and lubricating oils 2004 Commercialisation H2 Logic A/S DK Hydrogen and fuel cell technology for vehicles 2003 Seed Shark Solutions A/S DK Laminated glass recycling 2005 Commercialisation Stirling DK DK Biomass fuelled cogeneration plants 2004 Commercialisation Terranol A/S DK Yeasts for second generation bioethanol 2007 Seed Wave Star Energy A/S DK Wave energy converters for high seas 2003 Seed Kilde: Nordic Cleantech 50, Clean Group og Cleantech Scandivia, 2009

Cleantech partnerskaber kan skabe job boom Vi går imod strømmen

Lene Espersen har været med til at kickstarte Cleantech-segmentet i Danmark med væskttopmødet i efteråret. Foto: Helle Moos

- Det økonomiske klima netop nu har givet anledning til en vis bekymring for, om det kan betale sig at investere i cleantech, men meget tyder på, at dette relativt nye marked vil blomstre i de kommende år, siger Magnus Agerström, der er grundlægger af og administrerende direktør i Clean tech Scandinavia. De virksomheder, der er nævnt i rapporten, har alle demonstreret commitment til at placere de nordiske lande blandt de før ende innovative kræfter i cleantech-sektoren, påpeger han. Også Richard Youngman fra Cleantech Group, Europe, er begejstret, og spår Norden stor succes: - Vi er i hvert fald opmuntret af denne rapport. Hidtil har man anset Storbritannien og Tyskland for at være de mest markante cleantech-venturemarkeder i Europa, men i de nordiske lande, hvor bæredygtighed, miljøbevidsthed og en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne har været en del af kulturen meget længere end de fleste andre steder i verden, er det et stort løfte, at de vil til at spille en stærk rolle i fremtiden, siger han.

DK og IBM: Vi er også rede! Det er kun godt et år siden, at Vækstfonden meddelte, at verden er rede til at tage imod cleantech-iværksættere fra Danmark og ikke mindst deres produkter. Det skete i form af en analyse, der viste, at der er store globale markedsmuligheder, hvis de nye virksomheder evner at kommercialisere deres forretningskoncepter med effekt. Det samlede marked for rene teknologier – dvs. cleantech – er på mere end 1.300 milliarder kroner og forventes at vokse med mellem 5 og 15 procent årligt frem mod 2016. Undersøgelser viser, at mange iværksættere hurtigt går i stå i deres udvikling, fordi

de savner kvalificeret rådgivning. Kun cirka 5 procent af iværksætterne opnår hurtigt en høj vækst i omsætningen inden for de første år. Derfor er IBM blandt de store spillere på markedet, der har valgt at række de små opkomlinge en hjælpende hånd. - Den bedste måde, vi kan hjælpe på, er at tage udgangspunkt i vores særlige kompetencer og interesser inden for cleantech. Vi er selv engagerede i at udvikle intelligente og smarte klimaløsninger. Derfor vil vi gerne bidrage med vores viden og teknologi, så danske iværksættere inden for cleantech kan udvikle sig til vækstvirksomheder, og få succes med deres klimaløsninger internationalt. Klimaudfordringen kræver, at vi samarbejder på tværs af sektorer og brancher, så vi hele tiden producerer nye, bæredygtige ideer og løsninger, forklarer Lars Mikkelgaard-Jensen, der er administrerende direktør i IBM Danmark. Med partnerskabsaftalerne er den første hurdle på plads i samarbejdet mellem de store og de små. En ny kan være, at de virksomheder, der går ind i et sådant samarbejde, kan få sværere ved at tiltrække kapital. Risikoen er nemlig, at det for investeringsselskaberne bliver sværere at hente det maksimale udbytte ved et salg pga. de nære bånd til en af de potentielle købere. Og da investeringshorisonten typisk er længere end de sædvanlige tre år, kan det blive et problem, erfarer Climate. Men viljen til at investere er til stede.

ved at genbruge den

S-toget bruger strømmen flere gange Den energi der skabes, når et S-tog bremser, kan bruges igen – enten af toget selv eller af andre tog i nærheden via køreledningerne. Det giver en markant energibesparelse. Faktisk har vi genanvendt strøm siden 1996. Nu ved du det bare. Læs mere på dsb.dk/miljo

CLIMATE

Lun alliance går efter din bolig Af Kim Reich DONG Energy, Rockwool, Danfoss og PRO TEC vinduer er gået sam men om at gøre det nemmere for boligejere at spare på energien og dermed tage et aktivt skridt for at reducere CO2-udlednin gen. Det handler om opvarmning af boligen. Der ligger betydelige energiog dermed CO2-besparelser i at gå den lidt ældre boligmasse igennem med en tættekam. Derfor har de tunge drenge i branchen, når det gælder energi, isolering og opvarmning – DONG Energy, Rockwool og Danfoss – allieret sig med virksomheden PRO TEC vinduer om en pakke, der både omfatter isolering, udskiftning af vinduer og installation af varmepumper. Ideen er, at vi som boligejere kan få rådgivning og hjælp til valg af produkt og installation samt finansiering til en konkurrencedygtig rente. - Vi tager vores rolle over for klimaudfordringerne alvorligt. Samarbejdet gør det let for boligejerne at spare på energiforbruget, og dermed gøre noget aktivt for klimaet. Samtidig kan der skabes masser

af arbejdspladser, da der er et stort potentiale for energiforbedringer i de fleste boliger. Omkring 70 procent af den danske bygningsbestand er fra før 1973, og i den type boliger er besparelser på op til 50 procent ikke usædvanlige, siger Bo Rygaard, der er administrerende direktør i Rockwool Skandinavien. DONG Energys koncerndirektør, Lars Clausen, ser også en win-win situation i det nye samarbejde – både for de involverede parter og for de boligejere, der kan se lyset eller få hjælp til det. - Mange boligejere undervurderer den positive effekt, som de vil opnå ved at se varmeforbruget efter i sømmene. Den største post på det private energibudget er nemlig opvarmning af boligen og ikke el, som mange tror. Opvarmning og afkøling står faktisk for to tredjedele af en bygnings samlede energiforbrug, siger Lars Clausen.

Totalløsning skal gøre det nemt I det nye samarbejde har Danfoss fokus på varmepumper og på integration af lokal arbejdskraft.

- Vi lægger vægt på at have en tæt forbindelse til lokale VVS-installatører. Det er helt afgørende, at varmepumpen har den rette størrelse og er rigtigt installeret for at opnå den maksimale besparelse. Ligeledes er det vigtigt at få ordentlig vejledning om mulighederne for jordvarmepumper i forhold til luft-vand varmepumper, siger direktør for Danfoss Heat Pumps, Claus Bo Jacobsen. Vinduer og døre har stor indflydelse på boligens energieffektivitet. PRO TEC vinduers opgave er at sikre, at husets vinduer bliver gennemgået, og der bliver foretaget en vurdering af, hvor det evt. bedst kan betale sig at investere i udskiftninger eller forbedringer. Virksomhedens seneste større entreprise er Projekt Golfen i Kolding, der er Danmarks første etageejendom, der opføres som passivhusbyggeri. På dongenergy.dk/cleantech kan enhver beregne, hvor stort besparelsespotentiale, der er i boligen. Næste trin er en telefonisk rådgivning, så den rette installatør kan komme på besøg. Han eller hun vurderer boligen, og derefter udarbejdes et tilbud og en finansieringsordning.

Inden for murene er der gode muligheder for at spare på energien og stadig holde varmen. Foto: Dong Energy

Virksomhedsfakta DONG Energy er totalentreprenør med solid erfaring på energiområdet og kan derfor rådgive den enkelte boligejer om energiforbrug, assistere med ansøgninger om tilskud og finansiering samt være bindeled til installatør. Rockwool koncernen er verdens førende inden for stenulds-teknologi, der forbedrer miljøet og livskvaliteten for millioner af mennesker. Virksomheden er mest kendt for sine isoleringsprodukter, der bidrager til reduktion af energiforbruget og CO2-udledning i bygninger. Danfoss er et af verdens førende kommercielle kompetencecentre inden for varmeområdet. Bl.a. har Danfoss årelang erfaring med produktion af varmepumper og har etableret et stærkt videncenter for varmepumpeteknologi. Danfoss har et tæt samarbejde med installatører, som har gennemgået en grundig uddannelse inden for dimensionering, installation og rådgivning omkring varmepumper. PRO TEC vinduer leverer markedsledende lavenergi vindues- og dørløsninger i kombinationerne træ/aluminium og træ/GRP, som sikrer markante besparelser på varmeregningen. Begge produkter leveres i et væld af varianter og farver, som imødekommer ethvert bygningsbehov.

Lars Clausen, Dong Energy: - Opvarmning fylder mere end el på boligbudgettet. Foto: Thomas C. K. Priskorn

CLIMATE

El-biler kan overtage stor del af markedet Studieoptagelse af elbil ved ladestation – om få år et vanligt syn ude i bybilledet. Foto: Mennekes

Af Kim Reich Qvo Vadis elbil? Tager en virk somhed i Sauerland det første stik? Kan en fælles EU-standard være på plads om et par år? Bli ver elbilerne leverandører af strøm? Følg med fra start. Det kræver fortsat en lang forlængerledning, hvis du skal på ferie i en elbil, men om nogle få år vil det kunne lade sig gøre at tanke bilen op hvor som helst, og når som helst. På EU-plan arbejdes der nemlig med en fælles standard for elstik til biler, og på forårets energimesse i Hannover kom en række bilproducenter og internationale energiselskaber med deres bud på en løsning. Endelig er et konsortium med deltagelse af blandt andre Siemens Energy og en række forsknings- og uddannelsesinstitutioner sammen med Energinet.dk, der driver gas- og el-transmissionsnettet i Danmark, ved at se på, hvordan elbilerne kan høste strøm fra de bestående kilder og – måske - levere den tilbage igen. Det er ”International Electrotechnical Commission” (IEC), der står for det internationale standardiseringsarbejde, som

Danmark deltager i via Dansk Standard. Ifølge klimaog energiminister Connie Hedegaard (K) kan arbejdet forventes færdigt i løbet af et til to år. Derefter kan EU ophøje resultatet til en harmoniseret standard ved et direktiv. Ministeren siger i et skriftligt svar til Folketingets Energiudvalg, at arbejdet har høj prioritet, fordi det kan lette indførelsen af elbiler i en større skala. Uden stik, der passer, og et bredt net af opladestationer bliver elbilerne ikke for alvor et brugbart alternativ til benzin- og dieseldrevne biler. Derfor er der ifølge Connie Hedegaard betydelig fokus på for at få gjort standardiseringsarbejdet færdigt.

Stikket findes Hvis den elektrotekniske kommission og efterfølgende EU-landene kan enes om det, er stikket allerede i produktion. Det er i øjeblikket genstand for flere pilotprojekter, der blandt andre involverer den svenske energikoncern Vattenfall og BMW i ét forsøg og tyske RWE – Daimler/Smart i et andet. Begge er tilskyndet af den tyske regering, med kansler Merkel i spidsen, der ønsker at Tyskland i 2020 skal være verdens førende inden for elteknik til biler. Det tyske ManagerMagazin skønner, at der til den tid – altså om godt 10 år – vil være 2,5 millioner elbiler på de tyske veje. I 2025 vil det ifølge Ferdinand Dudenhöffer, der er direktør for Center of Automotive Research ved forskningshøjskolen i Gelsenkirchen, være på det nærmeste utænkeligt, hvis biler uden en eller anden form for enten ren eldrift eller med hy-

Leif Getreuer, Siemens: - Elbiler kan i fremtiden blive et mobilt og fleksibelt element i energiforsyningen, som er stort set uafhængig af fossile brændstoffer. Foto: Dong Energy

CLIMATE

bridteknik (forbrændingsmotor kombineret med elmotor) overhovedet er at finde hos de tyske forhandlere. Det går med andre ord stærkere, end vi fornemmer lige nu, men der er en paralleludvikling i gang med batterier, der holder længe og vejer mindre, og netop stik til elbiler. Føromtalte stik med tilbehør er udviklet af Mennekes, der meget passende markedsfører sig på deres hjemmeside under overskriften ”Plugs for the World” – stik til hele verden. Den tyske virksomhed er førende inden for dette markedssegment og har blandt sine produkter, hvad der skal til for at etablere de nødvendige eltankstationer og forbindelser mellem dem og bilerne. Det er Mennekes produkt, der ligger til grund for det forslag til et standardstik for elbiler, som Audi, Opel, Porsche, Fiat Group, Ford, PSA Peugeot Citroën, Renault, Mitsubishi Motors, Nissan, BMW, Volkswagen, Toyota, Mercedes og Volvo sammen med forsyningsselskaberne Essent, EnBW, Endesa, Enel, E-ON, Vattenfall, EDP, RWE og EDF præsenterede på messen i Hannover. Forbindelsen mellem ladestationen og bilen er en anelse mere kompleks end den mellem vægkontakten og kaffemaskinen. Det skyldes, at stikket skal opfylde en række krav – bl.a. at det ikke må være større end et normalt 16A-stk, og at det skal kunne håndtere både 230V enfaset og 400V trefaset strøm med op til 63A. Bilen skal kunne lades op derhjemme via husstandens net (det tager længere tid) og på en parkeringsplads ude i byen, hvor det kan gøres i en fart. Bilen og ladestationen skal også kunne kommunikere med hinanden via forbindelsen og udveksle data. En kontakt skal eksempelvis kunne aktiveres automa-

CLIMATE

tisk og sørge for, at strømmen afbrydes, når man kører videre. Og så skal udstyret være til at betjene for os alle. - Det er positivt, at så mange store industrispillere er gået sammen om en fælles standard for tilslutning af elbiler til nettet. Dermed tegner det til, at vi inden for relativt kort tid har en fælles europæisk løsning, siger Anders Foosnæs, der er konsulent i erhvervs- og interesseorganisationen for energiselskaber i Danmark, Dansk Energi. Han oplyser, at Mennekes bud på en løsning er meldt ud i standardiseringssammenhæng uden at være bundet op på noget patent, hvorfor det i princippet står enhver frit for, om man vil benytte designet. Om EU så kan undgå den fra it-branchen så omdiskuterede Microsoftmonopolsituation er så en anden sag, men med en fælles industriel satsning og det åbne udspil fra den tyske producent med hovedsæde i Sauerland, er muligheden til stede. - Selvom det tager lidt tid endnu, før vi har en standard på plads, er vi i en tæt dialog med bilfabrikanterne og elforsyningsselskaberne, så vi kan tilvejebringe en løsning, der gør det så let som muligt for forbrugerne at gå ind i elbiltidsalderen, siger marketingchef Andreas Sprecker, Mennekes.

Strømmen findes også Et er et gangbart stik, som alle kan bruge, noget andet er adgang til strøm, og det er det, som et konsortium inden for ram-

El-biler kan overtage stor del af markedet

VÆKSTHUS

Sådan ser stikket til elbilen ud i Mennekes version. Det kan håndtere flere typer af strøm og den nødvendige datakommunikation mellem køretøj og ladestander. Foto: Mennekes

Hvor går du hen? Quo vadis er en historisk roman af den polske forfatter Henryk Sienkiewicz, først udgivet i bogform i 1896. Titlen er latin og betyder Hvor går du hen? Den hentyder til Det Nye Testamente, Johannesevangeliet kapitel 13, vers 36, såvel som til legenden om apostlen Peter, en person i romanen, der under en flugt fra Rom i et syn ser Jesus og spørger ham: ”Quo vadis, Domine?” (Hvor går du hen, Herre?). Quo vadis foregår i Rom under Kejser Neros forfølgelser af den spæde kristne menighed og omhandler kærligheden mellem den unge kristne kvinde Lygia og den romerske officer Marcus Vinicius, som nyligt er returneret sejrende fra England. Konfronteret med den kristne simplicitet og spirituelle kraft sat overfor den romerske verdslige dekadente luksus, vælger Marcus Vinicius kristendommen. Kilde: Wikipedia

merne af det såkaldte EDISON projekt arbejder på i forhold til det offentlige elnet herhjemme. Den 25. februar i år underskrev konsortiet en kontrakt med Energienet.dk, der driver Danmarks gas- og eltransmissionsnet. Formålet med projektet er en standardisering af opladnings- og afladningsfaciliteter til elbiler og plug-in hybrid biler. Konsortiet består af Siemens Energy, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Risø DTU (forskningscenter for bæredygtig energi), den danske forsknings- og udviklingsvirksomhed EURISCO, DONG Energy, bornholmske Østkraft og IBM. Leder af konsortiet er Dansk Energi, og målet er, at afdække mulighederne for at skifte fra køretøjer med forbrændingsmotor til elbiler, der anvender miljøvenlige og vedvarende energikilder. EDISON var ikke kun navnet på opfinderen af glødelampen, men står også i den aktuelle sammenhæng for “Electric vehicles in a Distributed and Integrated market using Sustainable energy and Open Networks”. Danmark dækker i øjeblikket 20 % af sit energibehov med elektricitet, der kommer fra vindkraft, og det er for at kunne udnytte den svingende vedvarende energi endnu bedre i fremtiden, at EDISON har set dagens lys. Projektet fokuserer ikke kun på at flytte elektricitet fra det offentlige elnet til batterier til elbiler og plug-in hybrid biler, men også på om elbiler i perioder med stor belastning på elnettet kan returnere energi fra deres fuldt opladede batterier til nettet, når de ikke er i brug. Foreløbige undersøgelser har vist, at over 90 % af de millioner af biler, der er i de industrialiserede lande, holder stille i en stor del af tiden på en hel dag. Hvis det var elbiler, der var udstyret med kraftige batterier, kunne

de, hvis infrastrukturen var til det, anvendes som midlertidige energilagre. Siemens er som teknologipartner i projektet ansvarlig for at koordinere og levere de nødvendige teknologier. Det er f.eks. de forskellige former for opladningsfaciliteter – herunder kontrolsystemer – der sikrer en optimal udnyttelse af batteriets kapacitet. Tilslutningen til elnettet er en særlig udfordring, eftersom der skal flyttes store mængder energi hurtigt og i begge retninger, for også at kunne bruge den elektriske energi i batterierne som stabiliseringsfaktor. - Vi har med glæde taget imod denne udfordring. Siemens har allerede i dag de fleste af de komponenter og systemer i produktporteføljen, der er nødvendige for at etablere en infrastruktur, så man kan tilslutte elbiler til elnettet. Desuden har vi omfattende knowhow inden for analyse, planlægning og automatisering af elnettet, siger Leif Getreuer, direktør i Siemens Energy. Arbejdet fokuserer ikke kun på de krav, der stilles til selve elbilerne, men også på design af elnettets infrastruktur. De områder, man kigger på, er el-produktion og el-distribution, trafik- og energistyring, intelligente elmålere, energi, elektronik, software og sensorer, og naturligvis også de elektriske drev, og energiudnyttelse og -opbevaring.

Når gode råd er gratis Væksthus Hovedstadsregionen er sat i verden for at få din virksomhed til at vokse! 21 erfarne konsulenter, med hver deres spidskompetence, hjælper dig med at bringe din virksom hed videre – helt gratis. Du har en unik mulighed for at få kompetent rådgivning. Trænger du til at booste salget i din virksomhed? Har du årtiers forretningside, som skal se dagens lys? Vil du have en bestyrelse? Skal virksomheden ud på internationale markeder? Er det tid til at nytænke strategien eller er din virksomhed havnet i økonomiske vanskeligheder? Kontakt Væksthuset og skyd genvej til vækst på 3010 8080 eller læs mere om vores rådgivning på vhhr.dk

Væksthus Hovedstadsregionen er et af de fem Væksthuse i Danmark, der rådgiver virksomheder og iværksættere om forretningsudvikling og vækst. 24

CLIMATE

Kommunerne satser globalt og lokalt Statsminister Lars Løkke Rasmussen hilste på KL’s klimatopmøde på Bertrand Delanoë, der er borgmester i Paris. Foto: Hasse Ferrold.

Af Kim Reich KL’s klimatopmøde efterlyser rammer og midler til en global klimaindsats, mens der ude i Dannevang satses på planlæg ning og lokale, energiske kræfter Kommunerne og lokalsamfundene verden over vil være en del af en global klimaløsning. Det fremgår af en fælles erklæring, som 700 kommunale og regionale repræsentanter fra mere end 60 lande netop har vedtaget på Kommunernes Landsforenings klimatopmøde ”Local Government Climate Change Leadership Summit” i København. Herhjemme har en række kommuner fastsat CO2-neutrale klimamål, der skal være realiseret inden for de kommende 15 – 20 år, men det er kun begyndelsen. - Med erklæringen sender vi et fælles og stærkt signal til vore nationale stats- og regeringsledere om, at vi forventer at blive inddraget, og vores rolle anerkendt, når de nationale klimastrategier og pla-

ner skal implementeres verden over. Det er borgere og de lokale myndigheder, der mærker konsekvenserne af klimaforandringerne. Derfor skal vi også være en del af løsningen, siger Henning Jensen, der er borgmester i Næstved Kommune og formand for KL’s Internationale udvalg. Erklæringen – som er støttes af en lang række kommuneorganisationer, bl.a. United Cities and Local Governments og ICLEI – Local Governments for Sustainability – er kommunernes og regionernes input til de forhandlinger, der foregår forud for FN’s klimatopmøde i december, COP15. De lokale myndigheder tager erklæringen med hjem, og bringer den videre til deres respektive nationale myndigheder. - Med dette initiativ forpligter verdens kommuner og regioner sig til at tage lokalt ansvar for de klimaudfordringer, som vi står midt i. Det gør vi naturligvis, fordi vi har et medansvar på en række områder, bl.a. i forhold til at gøre offentlige bygninger energivenlige, investere i kollektiv trafik og etablere den mest miljøvenlige affaldshåndtering, siger Henning Jensen. Han tilføjer sammen med de 700 delegerede, at klimaindsatsen kræver andet end ord – nemlig penge. Hvis det skal lykkes at håndtere verdens klimaudfordringer, er det afgørende, at de lokale myndigheder får bedre ressourcer og rammebetingelser. - Helt konkret anbefaler vi, at kommunerne får adgang til de CO2-fonde, tilpasningsfonde og teknologifonde, som bliver oprettet på baggrund af COP15. Direkte adgang til disse fonde vil muliggøre, at Borgmester Henning Jensen (S), formand for KL’s internationale udvalg (th), er klar fortaler for, at kommunerne skal være en del af løsningen. Fra højre: statsminister Lars Løkke Rasmussen, Paris borgmester Bertrand Delanoë, formanden for KL, og borgmester Erik Fabrin og fhv borgmester i Quito, Ecuador, Paco Mancayo. Foto: Hasse Ferrold.

CLIMATE

kommunerne får gode vilkår for at kunne løfte klimarelaterede opgaver, fastslår Henning Jensen. Han tilføjer, at der også er enighed om, at verdens lavindkomstlande – som er de mest sårbare i forhold til klimakatastrofer – skal have en betydelig del af kagen. – Helt konkret foreslår vi at opruste den nuværende økonomiske støtte til verdens lavindkomstlande med minimum en milliard dollar. Pengene skal målrettes tilpasningstiltag, så landene i højere grad kan få bedre infrastrukturer, blive i stand til at håndtere oversvømmelser og andre naturkatastrofer, der måtte ramme områderne, slutter han.

Der er grøde i andedammen De danske kommuner er ved at komme op i omdrejninger, når det gælder klimaet. Foreløbig har seks byer fået det officielle klimakvalitetsstempel ”Energiby”, der skal være med til at sikre, at den lokale indsats er gennemtænkt, fremtidssikret og ambitiøs i en sådan grad, at den udnævnte kommune adskiller sig fra, hvad der ellers findes af initiativer nationalt og internationalt. Formålet er at sætte ekstra skub i kommunernes indsats på energiog klimaområdet, og at fremhæve og officielt anerkende frontløberne på feltet. Det gælder på det nationale plan, hvor Energibyerne har forpligtet sig til at videreformidle deres løsninger til landets øvrige kommuner, og internationalt, hvor Klimaog Energiministeriet også understøtter markedsføringen af de gode initiativer. Egedal Kommune er en blandt mange, der nu arbejder strategisk med at indarbejde klimaog energiområdet i kommunens generelle planlægning og drift. Kommunen anvender bl.a. planlægningsværktøjerne til at reducere energiforbruget i nye

CLIMATE

bygninger og til overordnet set at opstille rammerne for, at man kan opnå de bedste løsninger. - Vi fremsætter ikke luftige løfter om CO2neutralitet engang i 2025, men stiller her og nu konkrete lavenergikrav til nybyggeri, der er langt foran lovgivningen. I alle nye boliger skærer vi eksempelvis 50 % af energiforbruget væk. Det er handling, der kan mærkes, siger borgmester Svend Kjærgaard. Egedal Kommune har søgt om at blive ”Energiby”, men uden held. Her i foråret var det Århus, Herning og Albertslund, der løb med hæderen. Det ændrer imidlertid ikke spor på vores ambition om at nedbringe energiforbruget og sænke CO2-udslippet markant, siger borgmesteren. - Vi ville selvfølgelig have været glade for den anerkendelse og branding, som Energiby-stemplet ville have givet, men det ændrer ærlig talt ikke spor på, at Egedal Kommune fortsat er og vil være forgangskommune på lavenergibyggeri og klimatilpasning, siger Svend Kjærgaard. Han understreger, at Egedal Kommune er langt fremme med at udarbejde en stærk klimaog energiplan for de kommende år, der ikke bare er varm luft og gode hensigter. Et eksempel er de 750 boliger i Stenløse Syd, der ved deres færdiggørelse vil føre til årlige energibesparelser på 3.600.000 kWh. Kommunen regner i alt med at nå besparelser på 453.600.000 kWh over de næste 30 år på det private boligbyggeri. Dertil kommer en lang række andre initiativer, men det var altså ikke nok til, at man i hård konkurrence med 12 andre ansøgere kunne komme i betragtning til Energiby-udmærkelsen.

Klimaenergiske thyboer Omkring den vestlige ende af Limfjorden

Tag på eventyr i Kina med First Travel

Kommunerne satser globalt og lokalt

Det skønneste af Kina inkl. Sydkinas berømte risterrasser! Grupperejse med dansk rejseleder inkl. udflugter: Afrejse 4. september 2009 Egedal Kommune satser på, at 20 % af borgerne i løbet af det næste årti kan bo i et lavenergihus. Stenløse Syd (billedet) er det nyeste og mest energibesparende byggeri. Foto: Egedal Kommune

kr. 19.995 ,-

16 dage/14 nætter: Beijing-Xi’an-Guilin-Yangshuo-Longsheng-Hangzhou-Suzhou-Shanghai På denne tur oplever du en fantastisk palet af de skønneste seværdigheder i Kina. Du rejser fra Beijing i nord, besøger kejserstaden Xi‘ans imponerende terrakotta-hær i Kinas midte, videre helt sydpå til den billedskønne natur omkring Guilin og Yangshou med idylliske floder der snor sig mellem ’sukkertop’bjergene og videre til Kinas største og smukkeste risterrasser i Longsheng. Derpå går rejsen østover til Kinas legendariske kanalbyer Suzhou og Hangzhou og slutter af i det moderne Kinas økonomiske højborg Shanghai. En fantastisk oplevelsesmættet Kina-rejse i by og på land, der giver et facinerende indblik i dette kæmpe lands utrolige mangfoldighed.

har et nyt sekretariat sat Thy og Mors på det internationale klimalandkort. Med knapt 2,5 mio. kr. fra EU’s regionalfond og Erhvervs- og Byggestyrelsen vil man herfra udbrede kendskabet til gode klimaløsninger i området. Projektet ”Klimaløsninger Thy & Mors” er et netværk af kommuner, virksomheder, faglige organisationer og forsynings- og energivirksomheder, der var med som udstiller på KL’s klimakonference, og som op til FN’s klimatopmøde i København vil arbejde for at udbrede kendskabet til regionen og dens klimaforskning. - Vi vil gerne styrke udviklingen af innovative klimaløsninger i Thy og på Mors, der begge er danske referenceområder for vedvarende energi. Det ønsker vi, at verden skal vide, således at vi kan tiltrække nye virksomheder, arbejdspladser og turister. Vores endelige mål er at få promoveret Thy-Mors som en aktiv problemløser

op til FN’s klimatopmøde, siger koordinator H. P. Korsgaard fra Sekretariatet for Klimaløsninger Thy & Mors: Thisted kommune er som eksempel selvforsynende med elektricitet produceret miljøvenligt af vindmøller, og varmebehovet dækkes for 85 % vedkommende af forskellige former for vedvarende energi, som Danmarks første geotermiske anlæg, affaldsforbrænding, flis- og halmafbrænding og meget mere. Senest har ‘Projekt Energiske Thyboer’ gennem fem borgermøder tilvejebragt 41 ideer omkring, hvordan vi tackler klimaudfordringerne. De handler om byggeri, fjernvarme, biogas, vind, nabovarme, elproduktion, videnformidling, energiplanlægning, biomasse og transport. Der er dannet en række arbejdsgrupper, og udpeget kontaktpersoner til grupperne, så der er mulighed for at være med, hvis der er et emne, der interesserer én, og man har lyst til at være energisk thybo. De sidste arbejdsgrupper vil blive dannet i forbindelse med ”Energiske September”, hvor alle idéerne bliver præsenteret sammen med idémagerne. Arrangementet løber en måned med udstillinger, workshops og aktiviteter i energiens tegn på Limfjordscenteret i Doverodde. Åbningen den 2. september kl. 16.30 i pakhuset sker med en koncert med Danmarks ukronede countrydronning, Tamra Rosanes, der har engageret sig i klimasagen og netop udgivet en CD med titlen: ”A Green Tomorrow Today”.

Kejserens Kina – en forunderlig rejse i historien Grupperejse med dansk rejseleder inkl. udflugter: Afrejse 8. oktober 2009

kr. 12.995 ,-

11 dage/9 nætter: Beijing-Xi’an-Beijing Denne rejse fører dig til kernen af kinesisk civilisation med besøg i både Kinas nutidige hovedstad Beijing og den historiske kejserstad Xi´an. I Beijing besøger du den Den Himmelske Freds Plads, Den Forbudte By og Himlens Tempel, og du kommer på tur til et af verdens vidundere: Den Kinesiske Mur. Foruden disse klassiske seværdigheder bliver der også tid til besøg hos en lokal familie i en af de hyggelige små Hutong-huse. Turen går videre til Xi’an, og et af rejsens ubetingede højdepunkter bliver at stå ansigt til ansigt med de tusindevis af Terrakotta-krigere. Foruden Terrakotta-hæren har Xi’an et væld af andre store oplevelser at byde på: Den store Vildgås Pagode, den 14 km. lange og meget velbevarede bymur samt ikke mindst udforskning af den gamle bydel der blandt andet huser en livlig bazar og en af Kinas største og smukkeste moskeer.

Individuelle skræddersyede rundrejser i Kina En individuel skræddersyet Kina-rejse giver dig frihed til at udforske Kina i dit eget tempo med lige præcis de oplevelser, du drømmer om: Udsigt til verdens højeste bjerge, stille flodsejlads i Sydkina, indblik i Kinas farverige minoritetskultur, små autentiske landsbyer, udforskning af Kinas Verdens Kulturarv, på kamel-ryg langs den gamle Silkevej, besøg i Panda reservat osv. osv. Kun fantasien sætter grænser! First Travel tager udgangspunkt i dine særlige ønsker og sørger for at tilrettelægge drømmerejsen til Kina indenfor det bedst mulige budget. Vi ser frem til at høre fra dig.

First Travel er et dansk-kinesisk rejsebureau med hovedkontor i København. Vi har i mere end 10 år arrangeret rejser til og fra Kina og har erfarne dansk-talende medarbejdere på vores kontorer i både Danmark og Kina. Hvad enten det drejer sig om grupperejser, individuelle skræddersyede rejser eller forretningsrejser, står vi klar til at hjælpe. Ingen kender Kina bedre! Energiske thyboer har fået 49 gode ideer til, hvordan vi kan tackle klimaudfordringerne.

Email: info@firsttravel.dk Telefon: +45 33163100 Købmagergade 55, 1, 1150 København K. www.firsttravel.dk

CLIMATE

First Travel tager forbehold for evt. trykfejl og prisstigninger som følge af skatter, afgifter, olietillæg o.lign.

a m i l K Klima til 1299

Målrettede præsentationer sparer på energien, mener Steffen Kirkegaard, Pass on Media.

Af Kim Reich Den grønne markedsføring bliver mere og mere intelligent og ryk ker over på de nye teknologiske platforme Social software og sociale netværk stormer frem. Derfor vil traditionelle hjemmesider, som vi kender dem i dag, få nye relevante sociale dimensioner og kommercielle elementer, siger man hos Gartner Group, der er verdens førende udviklings- og konsulentfirma, når det gælder IT. IT er andet og mere end computere og hjemmesider. Det er for eksempel mobiltelefonen, som i disse år tilføjes nye funktioner i en lind strøm. - Det handler om at få informationer hurtigt, kort og præcist. Når du skal tænke klimarigtigt, skal du derfor også tænke dit budskab igennem, og finde den rigtige platform, der sagtens kan være mobiltelefonen, siger Steffen Kirkegaard. Hans firma, Pass on media, har specialiseret sig i, hvad han kalder grøn markedsføring – det vi sige fuld udnyttelse af de tilgængelige ITplatforme i markedsføring. Det gælder også korte videoindslag, hvor man på virksomhedens hjemmeside præsenterer sig selv eller et produkt. - Pointen er, at dine kunder ikke skal besvære sig ved at sidde og læse en hel

masse igennem, men kan nøjes med at lytte til et kort, klart og præcist budskab, hvor du oven i købet skaber sympati ved at vise, hvem du er og give et indtryk af, hvad du står for, siger Steffen Kirkegaard. Han tilføjer, at jo mere vi kan give hinanden, uden at vi skal gøre så meget, jo bedre er det både i forhold til den tid, man bruger på at søge information og klimaet. - For mig at se er det mere korrekt at spare på ressourcerne, hvor vi kan, og der er internettet en mulighed for at præsentere og ikke mindst duplikere et budskab, uden at det koster noget særligt, fordi budskabet vandrer fra det ene netværk til det andet. Den ene gruppe vil have noget at fortælle andre og så videre. Lidt ligesom når du sender en artikel eller et indslag videre til ’en ven’, fortæller han.

Tænk nyt og anderledes Den fulde klimaeffekt kræver flere investeringer i grøn IT, men nok så meget at man tænker nyt og anderledes i sin markedsføring samtidig med, at man optimerer budskabet i forhold til det, kunderne gerne vil have og derfor er på jagt efter. - Vi googler, når vi skal finde noget på nettet. Jeg vælger selv, hvad jeg vil vide noget om. Derfor vil jeg være langt mere interesseret, hvis jeg med det samme bliver præsenteret for det, jeg skal bruge og ikke 20 andre ting. Gør du det på den rigtige måde, vil dine potentielle kunder ikke forsvinde fra din side, og klimahensyn handler om, at du undgår en masse spild undervejs. Hvorfor smide en masse reklametryksager i postkassen hver uge, når du kan få lige det, du vil have på nettet – eventuelt på anbefaling fra andre? Det, der kommer til at præge udviklingen, er, at du har dine favoritsteder, hvor du

søger din informationer, siger Steffen Kirkegaard. De store aviser og internetportaler vil stadig fungere, men vi vil i stigende grad søge hen til de steder, vi kender og hente vores viden i diverse subsites, hvor interessen er højere.

DR erfaring Mads Brydegaard, der blandt andet har brugt fem år af sit professionelle arbejdsliv på at digitalisere DR’s arkivmateriale på nettet, er enig: - Den grønne vinkel handler om, at du ser på mulighederne på nettet, og holder dem op imod de store, dyre outdoorkampagner eller de trykte postomdelte reklamer. Svaret giver sig selv, men gør du begge dele, og satser både online og tryk, så kan det være svært at se det grønne i det. Køber du elektronisk information, der hverken skal trykkes eller omdeles på traditionel vis, er det grønt. Måske vil vi om 10 år kun have søndagsaviser tilbage, hvor man fordyber sig, mens vi resten af tiden får vore informationer via mobiltelefonen eller via en reader på pc’en. Tænk på en million læsere, og hvad de kræver, hvis de skal have deres informationer på print. Man skal være utrolig skarp i sin markedsføring, hvis man skal fange dem, mens det er ligegyldigt, hvor mange gange, du ’udkommer’ på nettet, siger han. Mads Brydegaards firma hedder Streammedia og har over seks års erfaring med streaming video, som er betegnelsen for video, der er tilgængeligt på websites eller på mobiltelefoner. - En kort introduktionsfilm handler om, at vi skal ind til dit budskab hurtigt, tydeligt og med 100 % troværdighed. Eller send en sms til et bestemt nummer, og så modtager du informationerne, du har bestilt på

din mobiltelefon. Tænk på at en femtedel af danskerne har sagt nej tak til de trykte reklamer, siger Steffen Kirkegaard.

Mulighedspionerer Pass on media og Streammedia er i en vis forstand tidligt ude, men de forskellige teknologier er i fuld gang med at blive implementeret jf. Gartners analyse, der også spår, at grøn IT netop nu er en trend. Gartner mener ifølge Foreningen for mere miljøvenlig it (Klima IT), at vi kun har set toppen af isbjerget. De mener, vi er bagud, fordi kun hver tredje private virksomhed i Danmark har købt IT-udstyr, der kan aflaste energiforbruget og miljøbelastningen. - Vi skal gå til kanten og derud, hvor det i dag er teknologisk muligt. Kobler vi det med grønne servere og fortæller historien, er vi på vej, siger Mads Brydegaard. - Du kan se på din egen verden. I traditionel journalistik tager du ud og skriver artiklen. Vi vil hellere lave det lækkert og bruge tid på det, og så få det rigtige videobudskab frem, som kun findes af de mennesker, der virkelig interesserer sig for det, siger Steffen Kirkegaard. - En videoproduktion over flere dage bruger vel en hel del ressourcer? - Jo, men du skal se på, hvordan vi spreder budskabet bagefter. Det er ressourcebesparende, når jeg sender noget videre, og gør det til nogen, der er interesseret i det. Når vi sidder her, så deler vi også ideer, og det er en mangedobling af ideer og tanker, der udveksles via informationsteknologien. Det kan hurtigt blive meget stort, Kim, smiler Steffen Kirkegaard og tilføjer: - Mads! Vi skal have lave noget, hvor man sender en sms med teksten klima til 1299!

ok :N

to Fo

CLIMATE

Danskerne efterspørger CO2-mærkning Knud Erik Larsen, KLS Grafisk Hus: - Det har krævet en indsats at få den rigtige certificering på plads.

Af Kim Reich To ud af tre efterspørger CO2neutrale tryksager, men bran chen er præget af vildledende markedsføring, lyder kritikken

”Danskerne er motiverede for at vælge produkter, der belaster klimaet mindst muligt. Men det er ikke uden problemer”, siger Carsten Bøg fra Grafisk Arbejdsgiverforening.

To ud af tre danskere er tilhængere af en CO2-mærkning på aviser, reklametryksager og andre tryksager. Det viser en undersøgelse foretaget af Grafisk Arbejdsgiverforening. Hovedparten af CO2belastningen ved produktion, distribution og bortskaffelse af tryksager stammer fra produktionen af papiret, mens trykningen står for godt 20 procent, viser en række opgørelser og miljøstudier, som arbejdsgiverforeningen har lavet i samarbejde med DTU for Miljøstyrelsen – blandt andet står transporten for syv procent af den samlede CO2-belastning. - Tallene viser, at danskerne er motiverede for at vælge produkter, der belaster klimaet mindst muligt. Det er ikke uden problemer at lave et klimamærke på aviser og tryksager, der giver retvisende information om klimaprofilen på den enkelte tryksag. Men flere af branchens virksomheder har allerede vist sig positive over for en eller anden form for mærkning. Det er jo også alt andet lige med til at vise danskerne, at aviser og tryksager i Danmark generelt har en høj klimaog miljøprofil, siger afdelingschef Carsten Bøg fra Grafisk Arbejdsgiverforening. Foreningen tilbyder rådgivning omkring CO2-neutral produktion, og mange trykkerier tilbyder i dag klimaorienterede løsninger, men man skal se sig godt for. For mange mærker er vildledende.

Problematisk mærkning - Mens miljøcertificeringen er gennemreguleret, hersker der stadig wild west-til-

stande på klimaområdet. Flere trykkerier begynder at opfinde egne klimamærker, men for os er det vigtigt, at certificeringen og klimamærket kommer fra en uafhængig 3. part og er i tråd med FN’s retningslinjer for klimaneutralitet, siger Knud Erik Larsen, der er administrerende direktør i KLS Grafisk Hus. Her har man i mere end et år forsøgt at få Miljømærkning Danmark, som bl.a. er kendt for Svanemærket, til at forestå certificeringen og udviklingen af et klimamærke – uden held. - Derefter vendte vi blikket mod Skandinavien, hvor norske CO2focus er det førende selskab på området. De har netop og som det første trykkeri i Danmark, tildelt os certificeringen ”klima-neutral”, fortæller Knud Erik Larsen. CO2focus er tæt knyttet til FN’s miljøprogram UNEP og CN Net (UN Carbon Neutral Network). KLS Grafisk Hus er blevet tildelt klimacertifikatet ved at få foretaget en Carbon Footprint-analyse i tråd med den internationale standard Greenhouse Gas Protocol (GHG) og en Livscyklusanalyse (LCA) for hele værdikæden på papir. - Herefter har vi kompenseret for vores udledning af CO2 ved opkøb af European Union Allowance–klimakvoter, der udstedes af EU. Vi har også indkøbt FN-godkendte CDM-klimakvoter (Clean Development Mechanism) for at kompensere for papir og øvrige råvarer. Begge dele er en del af Kyoto-aftalens globale mekanisme for at bekæmpe CO2-truslen mod klimaet, og som Danmarks første CO2-neutrale trykkeri har det været vigtigt for os at få certificeret og dokumenteret vores indsats. Det har vi opnået med CO2focus’ blåstempling af vores produktion, siger Knud Erik Larsen.

CLIMATE

Vindmøller og elbiler Klimacertificeringen betyder, at KLS Grafisk Hus kan tilbyde sine kunder en 100 procent CO2-neutral produktion, hvor tryksagerne kan påføres CO2focus’ klimamærke med teksten ”Klima-neutral tryksag”, hvis CO2-udledningen på råvareforbruget til tryksagen er kompenseret. Herværende magasin produceres eksempelvis af KLS, hvorfor klimamærket er at finde i bladets kolofon. Udover opkøbet og destruktionen af CO2kvoter arbejder virksomheden selv med flere tiltag – herunder genanvendelse af varmen fra de store og energikrævende trykmaskiner og investering i en andel i de nye vindmøller, som DONG Energy sætter op ved Avedøre Holme i Hvidovre, hvor KLS Grafisk Hus har sit trykkeri. Trykkeriet deltager aktivt i strategigruppen bag vindmøllerne og arbejder desuden på et projekt med successiv udskiftning af firmabilerne til el-biler i løbet af 2009 og 2010. Derudover er målet om at nedbringe virksomhedens el-forbrug med 20 procent tæt på at være nået.

Danskere om tryksager 60 procent af CO2-belastningen fra aviser og tryksager skyldes produktionen af papiret. Danskerne tror, at især bortskaffelse og forbrænding af tryksager belaster klimaet. 4 procent af danskerne er modstandere af CO2-neutral mærkning, mens 26 procent forholder sig neutrale. Undersøgelsen viser, at danskerne i høj grad efterspørger mærkning for bedre at kunne foretage forbrugsvalg til fordel for miljøet. Det er et generelt billede. Kilde: Grafisk Arbejdsgiverforening/Megafon

No. 00

1 KLIMA -NEUT R AL T RY K S AG

CLIMATE

CLIMATE NEWS & TRENDS

le bo sy m

gecentrum Kursuscenter i Middelfart har antallet af hotelværelser på de 48 Green Key hoteller rundet de 5000. Samtidig rører vandrerhjemmene også på sig, da det grønne stempel er blevet tildelt Danhostel Esbjerg, så der nu er seks vandrerhjem med i ordningen.

Ke y

Overnatnings- og konferencestederne i Danmark forbereder sig til klimatopmødet sidst på året. Således er antallet af hoteller med den grønne mærkningsordning ‘Green Key’ på et år er steget med 78 %, mens antallet af Green Key værelser er steget med 154 %. Green Key ordningen, der før hed Den Grønne Nøgle, er gæstens garanti for at have valgt et hotel, vandrerhjem, konferencested eller en restaurant af høj kvalitet, hvor man har taget en beslutning om at tage hensyn til miljøet. Miljømærkningsordningen er nu udbredt til 13 lande, og flere er på vej. Med tildelingen af Green Key til Glostrup Park Hotel og Byg-

Selvom det er svært at tro, så har bankerne faktisk reduceret papirforbruget ganske betragteligt, og dermed hjulpet klimaet en smule på vej. Det fremgår således af tal fra Danske Bank, at 400.000 kunders overgang til elektroniske kontoudskrifter kan spare mindst 80 ton papir om året. Danske Bank-koncernen har et mål om at blive CO2-neutral i alle enheder senest i december 2009. Klimastrategien hviler på energibesparende drift, hvor man bl.a. vil ændre adfærd gennem begrænsninger i antallet af forretningsrejser, energioptimering af bygninger og indkøb af energibesparende it- og kontorudstyr. For at sikre en fokuseret indsats har koncernen ansat en energikonsulent, der har til opgave at koordinere arbejdet med energibesparelser. Samtidig vil banken gennem eksterne projekter udligne de CO2-emissioner, der ikke kan reduceres.

Få en grøn nøgle til værelset

Den blå bank vil være grøn

Danske Bank vil være CO2-neutral inden klimatopmødet. Foto: Danske Bank

Affald giver ny energi Energiselskabet AffaldVarme Århus og Aarhus Universitet har indgået en aftale om, at Aarhus Universitet vil gennemføre en målrettet indsats for at spare på energien. De første besparelser opnås allerede i år, og som belønning vil universitetet modtage et kontant energitilskud. Besparelserne skal fremkomme via renoveringer, energioptimeringer på eksisterende anlæg, og ved at tænke energibesparende udstyr

ind i nyanskaffelser. Eksempelvis forventer Søren Harbo Jensen, sikrings- og energiansvarlig på Aarhus Universitet, at de lidt ældre udsugningsanlæg ved forskernes laboratorier kan give væsentlige energi effektiviseringer allerede i år. - Vi arbejder hele tiden målrettet på at minimere udgifterne til drift af vores bygninger, bl.a. udgifterne til energi, så AffaldVarme Århus’ energitilskud er til god nytte. Vi får

en bedre økonomi i projekterne, og tilskuddet øger motivationen til at spare på energien i hele organisationen, siger han. Det århusianske energiselskab giver tilskud til flere projekter hos både små og store kunder, der alle har til formål at støtte op om Århus Kommunes målsætning om at være CO2-neutral i 2030.

Copenhagen Climate Network står bag Danmarks første dedikerede magasin om klima, energi og miljø. CLIMATE udspringer af netværkets målsætning om at bruge klimatopmødet i København som fundament for en bredere satsning, når det gælder bæredygtig udvikling. Virksomheder, der tror på fremtiden, satser på bæredygtige løsninger. Derfor har vi skruet en abonnementsløsning sammen, der direkte henvender sig til dig og dine medarbejdere/kolleger, hvad enten I arbejder i det private erhvervsliv eller inden for det offentlige.

at kunne tilbyde vores kunder det bedste i øl-gastronomi og specialøl og med dette initiativ også, som de første i Danmark, at de kan nyde herlighederne med omtanke for klimaet”, siger bryggeridirektør Anders Kissmeyer. Rent praktisk gør Nørrebro Bryghus sig CO2-neutral på energiforbruget ved at købe CO2-kvoter, der svarer til bryghusets direkte forbrug. Nørrebro Bryghus driver udover bryggerirestauranten i Ryesgade også Baldersbrønde Bryggeri A/S i Baldersbrønde.

Ønsker du et personligt årsabonnement er prisen kr. 320,- plus moms for 4 numre. Ønsker du en Corporate-løsning (firmaabonnement) er prisen kun kr. 240,- plus moms for 4 numre. Magasinerne (min. 5 stk.) leveres samlet, og du får 25 % i rabat.

Foto: Nørrebro Bryghus

www.ccn2009.org

Det danske magasin for bæredygtig udvikling

Nørrebro Bryghus bliver CO2-neutral Nu kan du fremover drikke øl fra Nørrebro Bryghus og have god samvittighed i forhold til CO2-regnskabet. Bryghuset er nemlig blevet CO2-neutralt på sit energiforbrug. Hos bryghuset mener man, at der er et marked for økologisk og CO2-neutral øl. 70 pct. af danskerne vil gerne reducere deres CO2-udledning. ”Vi vil gerne bidrage til klimaforbedringerne og samtidig gerne inspirere andre til at tænke over deres valg. Vi sætter en ære i at være nyskabende, og vi er derfor rigtig stolte over både

CLIMATE

Copenhagen Climate Network

CLIMATE

Ja tak! Jeg vil gerne tegne et abonnement på CLIMATE for resten af 2009 Et personligt abonnement for resten af 2009 (2 numre) kr. 160,- plus moms Et Corporate abonnement for resten af 2009 (2 numre) kr. 120,- plus moms. Antal eksemplarer (min. 5 stk.) ___________ Navn/firmanavn:_______________________________________ ___________________________________________________________ Evt. att.:_________________________________________________ Adresse:_________________________________________________ Postnr.:____________By:___________________________________ Faktura sendes til ovennævnte adresse. Kuponen sendes til: Magasinet CLIMATE, Copenhagen Climate Network, Ehlersvej 11, 2900 Hellerup, Fax: 39 48 18 01

Få KLIMAMÆRKET DIN TRYKSAG hos KLS GRAFISK HUS No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

KLS Grafisk Hus kan nu tilbyde klima-neutrale tryksager til vores kunder. Det betyder, at tryksagen kan påføres klimamærket samt teksten ”Klimaneutral tryksag”, hvis CO2-udledningen på råvareforbruget til tryksagen er kompenseret. Med klimamærket kan I nu vise jeres læsere, at I tager hensyn til klimaet ved at få produceret CO2-neutrale tryksager.

Alle, som får produceret CO2-neutrale tryksager hos KLS Grafisk Hus, får et kundetilpasset klimacertifikat som bevis på, at CO2-udledningen for den enkelte tryksag er blevet opgjort i et individuelt klimaregnskab, og CO2-udledningen er kompenseret i henhold til FN’s kriterier.

• K LS Grafisk Hus blev Danmarks første CO2-neutrale trykkeri 1. januar 2009. • KLS Grafisk Hus vandt strategiprisen ved Climate Cup 2008. Prisen blev uddelt af PriceWaterHouseCoopers, Berlingske Tidende og Mandag Morgen.

• K LS Grafisk Hus producerer alle former for magasiner og tryksager og leverer alt lige fra koncept og design over annoncesalg og grafisk produktion til tryk og distribution.

KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00 www.kls.dk

KLS

GRAFISK HUS