DET DANSKE MAGASIN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING
Årgang 4 · Nr. 1 Løssalg kr. 69,95 inkl. moms
Grenaa Havn vil gerne i spil igen
SMART ELSYSTEM TIL FREMTIDENS MARINA
Skybrud forringer trafiksikkerheden
Januar
2012
GAMLE ANDELSBOLIGER ER STORUDLEDER AF CO2
MILJØMINISTER IDA AUKEN: GRØNNE REFORMER PÅ VEJ
TEMA: LETBANER
TRÆNGSEL OMKRING STORBYERNE I DANMARK
ANNONCE
AT VÆRE I FOKUS er bestemt ikke farligt
Det er vigtigt at lære sine børn, at turde stå foran en forsamling og at tage et ansvar, fortæller June Mejlgaard Jensen, der er én af de få kvindelige topchefer i erhvervslivet. Ud af 1.500 direktionsmedlemmer i Danmarks 1.000 største virksomheder er under 100 kvinder, viser en analyse. Men hos Visma Services Danmark A/S kender de én. Mød hende her. Når der sidder kvinder i den øverste ledelse i en virksomhed eller organisation, har det en markant positiv effekt på resultaterne. Kvindelige ledere er guld værd på bundlinjen, hvilket professor Nina Smith ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, har forsket sig frem til. Alligevel er der få kvindelige topledere i dansk erhvervsliv. Visma Services Danmark A/S, hvor adm. direktør, June Mejlgaard Jensen, sidder for bordenden, trækker dog i den anden retning.
Visma tilbyder en lang række services inden for blandt andet outsourcing inden for løn, HR og økonomi, og paletten bliver fortsat større med udbydelse af systemer, da Visma, som er en del af Norges største IT-koncern, har store vækstplaner. Det sker for at videreudvikle virksomheden med sine cirka 400 ansatte i Danmark.
Rollen som topleder betyder selvsagt, at der kommer lys på dig. Mange har hele tiden mulighed for at bedømme dit arbejde. Om virksomheden når de mål, du har udstukket. June Mejlgaard Jensen fortæller, at det trives hun fint med i dag, men det har været en omvæltning, som har kostet mange kræfter. For i skolen var hun bestemt ikke den, der råbte højest.
fingeren på. Men man kan hvad man vil og tiden har vist, at det var en ubegrundet frygt,» siger hun.
«Udvikling står højt på dagsordnen, så vi sikrer, at vi kontinuerligt er interessante for vores kunder. Med vores software- og serviceløsninger skaber vi merværdi for kunderne. Vi er med til at
«I dag virker det underligt at tænke på, men det var en skræk for mig at skulle op til tavlen eller det at gå alene ind i større forsamlinger, hvilket
Privat bor June sammen med sin mand og to døtre på egen gård. Det er et godt sted at være, når man er af gør-det-selv typen, hvor der gerne skal ske noget. Men tiden får også ben at gå på, da June Mejlgaard Jensen sammen med døtrene rider dressur med hestene på gården. En sund og lærerig sport, forklarer hun, da den udover motionen, også lærer dig at tage ansvar og også hvordan din attitude
effektivisere og automatisere processer, for også at forbedre deres konkurrenceevne,» siger adm. direktør June Mejlgaard Jensen.
jo kunne betyde, at man kom i det fokus, jeg bestemt ikke brød mig om. Hvad det var, der jog skrækken bort, har jeg svært ved at sætte
og dit kropssprog påvirker, når du vil opnå gode resultater med hesten, og det kan ifølge June overføres til lederskab.
For mere information:
visma.dk 70 27 31 30
Leder
Giv plads!
Af Lars Lindskov, bestyrelsesmedlem, Copenhagen Climate Network
Trængslen omkring de store byer i Danmark tager til. De fleste kender indtryk fra amerikanske, indiske, kinesiske og andre storbyer, hvor uendelige køer af biler, knallerter, hestekærrer og andre transportmidler bringer mennesker, dyr og varer frem til deres bestemmelsessted. Set i internationalt perspektiv er trængslen omkring de store byer i Danmark næppe på New DelhiLars Lindskov niveau. Men temperamentet hos mange danskere er tydeligvis på kogepunktet, når myldretidstrafikken er på sit højeste i morgen- og aftentimerne. Og det er uanset, om man forsøger at passere Trekantsområdet eller Aarhus, om det er Odense, eller om det er rundt om landets hovedstad. Et moderne samfund kræver effektiv infrastruktur, uanset om man vælger individuel transport, eller om man af praktiske, økonomiske eller ideologiske vælger den kollektive trafik. I dette nummer af Climate har vi en række artikler om de klimaforandringer, der uomtvisteligt rammer os på forskellig vis. Det gælder såvel for de dæk, vi monterer på bilerne, samt den måde, vi arkiverer dokumenter og værdier på. Derudover ser vi på de spændende tiltag, der sker på Samsø inden for bæredygtig energi. Men klima er jo ikke kun energi og miljø. Det er også sundhed og infrastruktur samt meget andet. Hovedtemaet for Climate er denne gang trængselsproblematikken omkring storbyerne i Danmark. Vi ved, at mange mennesker hvert år dør som følge af partikelforurening, og en af løsningerne er, at flere lader bilen stå og anvender den kollektive transport. Det kræver imidlertid, at denne er tidssvarende. Som følge af de seneste aftaler på letbaneområdet har vi set nærmere på en række af de projekter, der er vedtaget, planlagt eller til debat i Danmark. Nogle er længere fremme end andre, men alle understøtter de en international tendens; at skinnebåren trafik er på vej tilbage i bybilledet. Letbaner er ikke sporvogne. Kravene fra passagererne er blevet højere end for 40 år siden, da den sidste sporvogn kørte i remise. Men principperne er de samme. Og som med alle andre emner, der er til aktuel debat i samfundet, så deler vandene sig relativt hurtigt i tilhængere og modstandere. Fra Copenhagen Climate Networks (CCN) side tager vi ikke politisk stilling til letbaner eller for/imod privat/kollektiv trafik. Vi konstaterer, at de kommer og ønsker at bidrage til debatten om, hvilke muligheder og hvilke udfordringer, der følger med, når man indfører en ny transportform. I Aarhus, Odense og på Københavns vestegn vil letbaner om få år være en fysisk realitet, og vi skal som danskere til at vænne os til en ny mulighed for at komme til og fra vores bestemmelsessted. Som det fremgår af dette nummer af Climate, så er der flere muligheder for at udnytte disse letbaner i sammenhæng med andre transportformer. Projekterne i Aarhus og Odense er præget af mindre anlæg, der kører i lukkede kredsløb, mens letbanen på Københavns vestegn har helt andre perspektiver for at blive integreret i S-tog, Metro, busser, ’park and ride’-anlæg, motorveje, sygehuse, indkøbscentre, boligområder, erhvervsområder m.v. I CCN håber vi på, at debatten om letbaner kan finde sted i et rum med højt til loftet, så de endelige løsninger ikke sander til i skyttegravskrige om for/imod kollektiv transport, men i et reelt, fælles ønske om at skabe en bæredygtig udvikling i vores større byer, hvor individuel transport som fodgængere, cykler, knallerter, motorcykler og biler blander sig med kollektiv transport på en sådan måde, at samfundet får optimal gavn i form af høj produktivitet og effektivitet samtidig med, at klimaet og miljøet gavnes. Debatten om letbaner er således ikke et spørgsmål om enten eller – men både og! Debatten om en betalingsring eller en miljøring rundt om København i det nuværende Ring 2-tracee kører som følge af regeringsskiftet i september på sit højeste. Da lovforslaget ikke er konkret udformet endnu, finder vi det i CCN rigtigst at vente på dette, før vi omtaler emnet. Men vi er opmærksomme på sagen, og CCN vil sandsynligvis spille ind med en konference eller et magasin på et senere tidspunkt, såfremt der måtte være bæredygtig interesse herfor. Har du som læser eller interesseorganisation idéer eller forslag, som du mener, CCN med fordel kan tage op, hører vi meget gerne fra dig. Indtil da: Rigtig god læselyst!
DET DANSKE MAGASIN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING
Årgang 4 · Nr. 1 Løssalg kr. 69,95 inkl. moms
Januar
2012
GAMLE ANDELSBOLIGER ER STORUDLEDER AF CO2
Grenaa Havn vil gerne i spil igen
SMART ELSYSTEM TIL FREMTIDENS MARINA
Skybrud forringer trafiksikkerheden
MILJØMINISTER IDA AUKEN: GRØNNE REFORMER PÅ VEJ
TEMA: LETBANER
TRÆNGSEL OMKRING STORBYERNE I DANMARK
CLIMATE – Det danske magasin for bæredygtig udvikling Oplag: 5.000 Udgiver: Copenhagen Climate Network, Ehlersvej 11, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 3948 1810, fax +45 3948 1801, mail: post@ccn2009.org. www.ccn2009.org
Ansvarshavende chefredaktør: Karsten Madsen Redaktør: Lars Lindskov, tlf. 2361 1879 Layout: WATERFRONT Communications A/S Tryk: Dette magasin er produceret CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, Jernholmen 42 A, 2650 Hvidovre, tlf. 3634 290
Annoncesalg: WATERFRONT Communications A/S Ehlersvej 11, 2900 Hellerup post@waterfront.dk tlf. 3948 1800 Abonnement: Kr. 250 + moms for 2012 Artiklerne i CLIMATE må citeres efter god citatskik og med tydelig kildeangivelse. Forsidefoto: Folketinget
CLIMATE udgives af Copenhagen Climate Network, CCN, der
Wedell-Neergaard, regionsrådsmedlem, fhv. MF (K) · Christian
Director CCN Brazil · Pia Allerslev, Kultur- og Fritidsborgmester
arbejder for en mere effektiv, strategisk og global miljøpolitik.
Rovsing, fhv. MEP (K) · Elsebeth Gerner Nielsen, rektor, fhv.
i København (V) · Poul Hald Mortensen, Aage V. Jensens Fonde
Magasinet distribueres til netværket samt en lang række
minister (R) · Finn Andersen, Generalsekretær, Det Danske
og vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.
virksomheder, enkeltpersoner, væksthuse, kommuner, Dansk
Kulturinstitut · Grethe Rostbøll, fhv. minister (K)· Hasse Fer-
HøreCenter, Applus+ Bilsyn og DSB 1’.
rold, director, International Club Copenhagen · Ilmar Reepalu,
Bestyrelse:
borgmester i Malmø (S) · Jacob Hougaard, fhv. borgmester
Formand: Fhv. MEP, Lars Poulsen
Copenhagen Climate Network Advisory Board:
(S)· Jakob Høyer, kommunikationsdirektør, DSB · Kirsten
Bestyrelsesmedlemmer:
Formand: Dan Jørgensen, MEP (S).
Jensen, borgmester i Hillerød (S) · Kresten Schultz Jørgensen,
Fhv. MF, Niels Jørgen Langkilde, byråds-
adm. dir, Lead Agency · Kristian Ebbensgaard, fhv. Regions-
medlem Lars Lindskov (K) og partner
Medlemmer: Alan Burland, adm. dir, BCM McAlpine, Bermuda
rådsformand, Region Sjælland (V) · Mogens Lønborg, fhv.
Pia Tønder.
· Arne Willerslev-Legrand, dir., Applus+ Bilsyn · Christian
borgmester i København (K) · Paolo Manoel L. C. Protasio,
CLIMATE 3
Miljøminister Ida Auken:
Grønne reformer på vej Af Niels Jørgen Langkilde
Miljøminister Ida Auken (SF)
I offentligheden fremstår regeringen og Enhedslisten som meget enige om miljøpolitikken, energipolitikken og klimapolitikken. Forholder det sig også således i dagligdagen? »På en lang række områder er vi enige om, i hvilken retning Danmark skal gå, når det drejer sig om miljø, energi og klima. Men når det er sagt, så er der selvfølgelig forhandlinger om de konkrete mål, hvordan vi når dem, og i hvilket tempo det skal foregå.« Kan du kort skitsere, hvilken rækkefølge de grønne reformer vil komme i? »Den nye regering har danmarkshistoriens grønneste regeringsgrundlag, og det betyder selvfølgelig, at der er mange tiltag på vej. Jeg kan nævne, at regeringen først i det nye år kommer med et lovforslag om pesticidafgift og et Miljøteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram, hvor virksomhederne kan få tilskud til at udvikle, teste og demonstrere nye innovative miljøteknologiske løsninger. Task Forcen for klimatilpasning kommer også i begyndelsen af 2012, og så er regeringen også på vej med en Natur- og Landbrugskommission.«
De grønne virksomheder har efterspurgt en klar grøn indkøbspolitik for stat, regioner og kommuner og offentlige institutioner i øvrigt? Vil det komme, eller bliver det helt op til de enkelte afdelinger at bestemme, fordi man er bange for at centralisere? Hvornår vil man f.eks. efterspørge el- og hybrid-biler i stor stil? »Danmark er blandt de lande i EU, der køber grønnest ind. Men det er regeringens ambition, at vi skal købe endnu mere grønt. Den offentlige sektor i Danmark køber årligt ind for ca. 270 milliarder kroner. Den indkøbsmuskel skal vi udnytte i langt højere grad end i dag. Derfor arbejder regeringen på en strategi for intelligent offentligt indkøb på tværs af ministerier og myndigheder. Den skal sikre, at de offentlige indkøbere efterspørger de mindst miljøbelastende produkter, og så skal strategien fremme innovationen i både det offentlige og private erhvervsliv og dermed forbedre Danmarks konkurrenceevne. Hvis vi skal nå i mål, bliver vi nødt til at tage flere forskellige virkemidler i brug. Vi skal bl.a. sende indkøb i udbud på nye måder, vi skal have mål for offentlige grønne indkøb og offentlig-private partnerskaber med fokus på innovation og teknologiudvikling.« Har du en ny politik på trapperne for miljømærkning, så det bliver lettere for indkøbere at orientere sig? »Det, vi har brug for, er ikke flere men bedre mærker. Derfor arbejder vi i både EU og Norden på, at de to miljømærker – Blomsten og Svanen – er garant for det bedste miljøvalg. Samtidig er det vigtigt, at vi hele tiden øger kendskabet til miljømærkerne og sørger for, at flere bruger dem, så det bliver let for indkøbere og private forbrugere at handle bæredygtigt. Vi har lige haft en historisk tør november måned. Andre måneder har været mere end våde. Mange kommuner er i gang med klimatilpasninger, men
4 CLIMATE
mange andre halter bagud. Hvad vil og kan du gøre som miljøminister? »Regeringen har netop afsat 10,8 millioner kr. på Finansloven til en Task Force, som bl.a. skal udarbejde en national handlingsplan for klimatilpasning. Jeg forventer, at den nationale handlingsplan skal indeholde initiativer, som skal sikre klimatilpasning samt identificere mulighederne for at udvikle yderligere værktøjer. Samtidig vil jeg forpligte kommunerne til at udarbejde lokale klimahandlingsplaner inden for to år. Vi nedsætter et rejsehold, der skal rundt i landet for at rådgive kommuner og vandselskaber om klimatilpasning. Rejseholdet skal formidle viden og værktøjer, som allerede findes hos Videncenter for klimatilpasning og konkrete erfaringer fra kommuner, som allerede er langt fremme på klimatilpasningsområdet. Vi vil her trække på de positive erfaringer, som vi har med rejseholdet på vindmølleområdet, og som kommunerne udtrykker stor tilfredshed med.« CCN har haft flere konferencer om byernes luftforurening. Har regeringen planer for flere miljøzoner i byerne og efter hvilke retningslinjer? »Som ny miljøminister i Danmark vil jeg have endnu renere luft. I dag får danske byer således kun lov til at oprette en miljøzone, hvis partikelforureningen overskrider EU’s grænseværdier. Men partikelforureningen skader vores sundhed, selvom den ligger under grænseværdien. Derfor vil jeg se på mulighederne for at udbrede ”renluft-zoner”. Det kan være ved at give flere byer frihed til at etablere effektive ”ren-luft-zoner”. I dag er der eksempelvis ikke krav til ældre varebiler, som tegner sig for omkring en fjerdedel af partikelforureningen i miljøzonen. Ren-luft-zoner er et effektivt middel til at bekæmpe luftforureningen i vores byer. Derfor håber jeg, at ren-luftzoner vil sprede sig som ringe i vandet over hele Europa, og at vi på sigt kan finde fodslag om fælles ren-luft-zoneregler. For det lønner sig. Vi undgår at eksportere problemet til de andre lande i form af gamle, brugte og forurenende biler, vi får færre dødsfald og sundere borgere.« Hvilken rolle mener du, at ngo´erne skal spille i fremtidens miljøpolitik? »Ngo’erne skal fortsat lægge pres på systemet, men det er også vigtigt, at ngo’erne indgår i en konstruktiv dialog om, hvordan vi får løst problemerne. I en tid, hvor vi har begrænsede økonomiske midler, så er gode ideer ekstremt værdifulde. Derfor er det også et område, hvor ngo’er vil have en helt særlig rolle i forhold til at komme
Miljøminister Ida Auken: Vi nedsætter et rejsehold, der skal rundt i landet for at rådgive kommuner og vandselskaber om klimatilpasning.
med input til nye løsninger og muligheder for kompromisser.« Landbrugets miljøproblemer har været et fast tema på den miljøpolitiske dagsorden. Hvad vil regeringen gøre på dette område? »En Natur- og Landbrugskommission skal hurtigst muligt finde svaret på, hvordan vi får et grønt, bæredygtigt og produktivt landbrug, der kan vise vejen for resten af verden. Vi skal stille krav til landbruget, så det kan gå foran med smarte miljøteknologiske løsninger, som resten af verden får brug for i morgen. Regeringen har klare mål på området, men jeg ønsker et bredt samarbejde om, hvordan vi når disse mål. Landbrugets fremtid skal ikke afgøres hen over hovedet på landbruget, men sammen med landbruget.«
CLIMATE 5
Oversættelse af dokumenter inden for energi, klima og miljø Ad Hoc Translatørservice A/S er en af Danmarks største og mest erfarne translatørvirksomheder, hvis primære produkter er oversættelse og tolkning. Vi har mange års erfaring med at oversætte og formidle tekster inden for energi, klima og miljø. Firmaet består af 15 translatører og tolke. Både medarbejdere og samarbejdspartnere er statsautoriserede translatører og dermed bemyndiget til at bekræfte deres oversættelser med stempel. Kontakt os for et uforpligtende møde, hvor vi sammen kan drøfte, hvad vi kan gøre for netop jeres virksomhed.
6 CLIMATE
CLIMATE NEWS & NOTES Vindmøller rykker tættere på toget
En arbejdsgruppe bestående af Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet og Transportministeriet har i foråret 2011 undersøgt de nuværende afstandskrav vedrørende opstilling af vindmøller ved overordnede veje og jernbaner. På baggrund af bl.a. analyser fra Risø DTU anbefaler arbejdsgruppen, at vindmøller fremover kan placeres i en afstand af én gange vindmøllehøjden fra den infrastruktur, der er tale om. Hvis der foreligger konkrete sikkerhedsmæssige problemer, kan afstandskravet blive større, men aldrig overstige 1,7 gange vindmøllehøjden. Endvidere anbefales det, at der sker en klar udmelding af de nye krav. Dermed er vejen banet for en lempelse og forenkling af reglerne for vindmøllers afstand til overordnede veje og jernbaner.
Gamle andelsboliger er storudleder af CO2
Der er enorme mængder CO2 at spare i den danske boligDer er enorme mængder CO2 at spare i den danske boligmasse. masse. Ifølge Boliga.dk, som er enboligportal uafhængig Ifølge Boliga.dk, som er en uafhængig forboligportal såvel bofor såvel boligsøgende som generelt interesserede boligsøgende som generelt interesserede i boligmarkedet, er idet ligmarkedet, er det især andelsboligforeningerne i Købenisær i andelsboligforeningerne i København, der er den store havn, synder.der er den store synder. Det er helt oplagt, at der er stort potentiale for at mindDet er helt oplagt, at deri er stortandelsboliger, potentiale for atmen mindske ske CO2-udledningen disse det kræCO2-udledningen i disse andelsboliger, men det kræver, der ver, at der investeres i rigtige renoveringer, siger at Casper investeres i rigtige renoveringer, sigerpåCasper Vestereng, komVestereng, kommunikationschef Andelsportal.dk munikationschef på Andelsportal.dk - hjemmesiden for Dan- hjemmesiden for Danmarks andelshavere og andelsbomarks andelshavere og andelsboligforeninger. ligforeninger. Boliga.dk har foretaget en optælling af 26.000 energimærBoliga.dk har foretaget en optælling af 26.000 energimærker, ker, der afdækker, cirkaaf36 pct. af de københavnske der afdækker, at cirka at 36 pct. de københavnske ejerboliger ejerboliger har et energimærke i en afkategorier, de tre bedste har et energimærke i en af de tre bedste mens katedet gorier, mens det kun er cirka 24 pct. af andelsboligerne kun er cirka 24 pct. af andelsboligerne i hovedstaden, der over-i hovedstaden, der ioverhovedet at finde- A, i de treC.bedste hovedet er at finde de tre bedste er kategorier B og kategorier - A, B og C.
CLIMATE 7
TEMA: LETBANER
Danmarks første letbane på plads med betjening af Aarhus’ største arbejdsplads Af journalist Lars Abild
Den socialdemokratiske transportminister Henrik Dam Kristensen havde end ikke haft sin ministerpost i en måned, før han sammen med Aarhus´ borgmester Jacob Bundsgaard (S), rådmand Laura Hay (V) og regionsformand Bent Hansen (S) den 31. oktober underskrev aftalen om at etablere Danmarks første letbane i Aarhus. Letbaner er en trend over hele Europa, som Danmark nu også tager fat på. Letbanen vil givet styrke den kollektive trafik i Aarhus og omegn, og den forventes at være så attraktiv, at 4.500 billister i døgnet lader bilen stå til fordel for det, som beskrives som et højklasset kollektivt produkt. Væsentlig mere attraktivt end eksempelvis busser, da et letbanetog typisk kører hurtigere og har bedre komfort. Ombord i letbanen kan de tidligere billister og andre passagerer have med i tankerne, at udledningen af CO2 nedbringes i forhold til tidligere. Fra banegården i Aarhus skal letbanen køre til Lystrup nord for Aarhus. En strækning på 12 kilometer med standsningssteder, som placeres med 500 - 800 meters afstand. Letbanen bliver automatisk yderligere forlænget, da den nye bane vil være med til at forbinde de to eksisterende nærbaner - Odderbanen og Grenaabanen. Anlægget af letbanen kommer til at ske i en tid, hvor den kan komme til at betjene det, som forventes at blive den største arbejdsplads i Danmarks næststørste by, nemlig udbygningen af Aarhus Universitetshospital i Skejby. Det indebærer så igen, at Aarhus Sygehus fusioneres
ind, så der i alt bliver mellem 8 – 10.000 ansatte. Selvom letbanen kom hurtigt for den nye transportminister, så fylder den snart ti år. Det var i 2002, at byrådet i Aarhus traf en principbeslutning om at skulle have en letbane. Siden er det gået slag i slag. I 2007 kom banen på finansloven. To år senere blev der øremærket penge til projektet, der forventes at koste 1,2 mia. kr., hvoraf staten afholder en halv mia. kr. Aarhus Kommune skal finde lidt mere end 600 mio. kr. og Region Midtjylland resten. Næste skridt er, at projektet kan komme på anlægsloven, hvorefter det kan projekteres og udbydes. Om alt går vel kan driften med 23 – 24 tog påbegyndes ved årsskiftet 2015/16. Allerede nu er der appetit på mere letbane, da der er udpeget udbygningsetaper med fangarme til Brabrand, Hasselager, Vejlby, Nordhavnen og Trige, der etableres inden for Aarhus Kommune. Mens etaperne til Skanderborg, Harlev, Hinnerup, Hadsten og Randers etableres i omegnskommunerne.
Aalborg: Letbane i universitetskorridoren I Aalborg har man også planer om en letbane i det, man kalder Universitetskorridoren mellem Aalborg Busterminal i centrum og det kommende universitetssygehus via universitetet i Aalborg Øst. På denne strækning er der allerede i dag stor søgning til den
Illustration af den kommende letbane i Aarhus - den første i Danmark
kollektive trafik pga. flere store uddannelsesinstitutioner og tætte byområder. Det betyder, at kapaciteten for de mange busafgange fra centrum til øst allerede i dag er ved at være nået. Opførelsen af universitetssygehuset og udviklingen af byområderne Godsbanearealet, Eternitten, Universitetsparken og Postgården, hvor der skal opføres boliger, arbejdspladser og nye uddannelsesinstitutioner forventes at medføre en stor vækst i den kollektive trafik.
tet. Kommunen har en miljøpolitik, der har som mål, at brugen af kollektiv trafik skal stige med 40 procent i 2015, og at den kollektive trafik bruges af 200 procent flere i 2025 end i dag.
Hovedstaden: Det store samspil mellem kommuner
Odense: Trafik til og fra campus
Få måneder før han var på vej ud af ministeriets dør, var transportminister Hans Christian Schmidt (V) i slutningen af juni måned med til at indgå aftale med Region Hovedstaden og 11 kommuner om en letbane i Ring 3.
I hjertet af Fyn skal Odense Letbane forbinde boligområder med arbejds- og uddannelsespladser, ligesom den skal forbinde midtbyen med det nye hospital, universitetet og det store udviklingsområde i sydøst.
De 11 kommuner er: Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Vallensbæk, Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Høje-Taastrup og Ishøj.
Odense Kommune har gennemført forundersøgelserne til projektet og er nu i gang med næste fase omkring VVM-arbejdet. Samlet set peger undersøgelserne på, at første etape planlægges fra Tarup via Bolbro og Vesterbro igennem midtbyen til Rosengårdcentret, Campus og Odense Universitetshospital frem til Hjallese i det sydlige Odense. Etableringen af en letbane stemmer godt overens med Odenses vision om ”at lege er at leve” ved at sætte fokus på bæredygtighed og livskvali-
Der er således mange interessenter. Ifølge transportministeren lover det godt for fremtiden, at så mange kommuner kan blive enige om så stort et infrastrukturprojekt til gavn for de mange borgere og ansatte på virksomhederne. Det bliver en strækning på 28 kilometer, som vil forbinde fem S-togsstrækninger rundt om København. Prisen bliver 3,75 mia. kr., og det forventes, at banen kan tages i brug i 2020.
CLIMATE 9
TEMA: LETBANER
Letbane til ny Carlsberg-bydel i Valby Af journalist Lars Abild
Illustration: Visualisering (C) blackswan.dk
Visualisering af letbane i Valby
Lokale projekter med letbaner spirer frem i de større byer efter, at den politiske velvilje er skiftet til grønt lys efter år på rødt. Den kollektive trafik skal løftes, og letbanen kan bruges ved byudvikling. Mens finansieringen af den kommende letbane ved Ring 3 er kommet på plads, så den 28 kilometer lange bane formentlig kan tages i brug i 2020, begynder andre områder i København at røre på sig i forhold til ny infrastruktur. Med sigte på at højne den kollektive trafik for at kunne klare den daglige trafik bedre end før. Men også for at tage højde for den byudvikling, der efter alt at dømme er på vej. Derfor har Valby Lokaludvalg bedt rådgiv-
ningsvirksomheden Atkins om at se på muligheder og udfordringer i forbindelse med at anlægge letbane gennem Valby fra Enghave Plads via Valby til Hvidovre Hospital, så der også er kollektiv trafikbetjening af høj klasse til den kommende nye bydel. Derved kan en letbane blive en trafikal grundsten, når udviklingsområder ved Carlsberg over en årrække formentlig bliver omdannet til boliger for 10.000 nye beboere samtidig med, at der håb om at skabe 20.000 nye arbejdspladser i området. Trafikkonsulent Morten Engelbrecht fra Letbaner.dk har i en længere årrække arbejdet for at udbrede kendskabet til letbaner eller moderne sporveje, om man vil, der indgår i
10 CLIMATE
Trafikkonsulent Morten Engelbrecht fra Letbaner.dk har i en længere årrække arbejdet for at udbrede kendskabet til letbaner.
sammenhængende kollektive trafiknet. Han er med på sidelinien i Valbyprojektet - forstået på den måde, at Letbaner.dk kom med et oplæg til Valby Lokaludvalg om netop dette projekt. Morten Engelbrecht finder det meget interessant, hvis også det kan blive en realitet. Nu hvor det efter et meget langt tilløb har vist sig, at statskassen sammen med kommuner er mere end indstillet på at finde de nødvendige midler til at betale anlægget af letbanerne, hvorefter kommuner og regioner bliver ansvarlige for selve driften. Trafikkonsulent Morten Engelbrecht ser også de moderne sporvogne som en aktiv måde at etablere en art betalingsring: ”Der er meget tale om betalingsring for tiden. En sådan skal naturligvis bruges til at mindske antallet af biler indenfor ringen. Men der er andre muligheder, når man ønsker færre biler i gaderne. Det er bestemt en god ide at se på de cirka 200 byer i Europa, hvor man i dag har miljøvenlige letbaner. Her viser erfaringerne, at biltrafikken falder med 20 – 30 pct. i løbet af kort tid, når letbaner afløser buslinier. Derved opnår man det samme som med en betalingsring. Men man giver bilisterne en miljøvenlig alternativ transportmulighed i stedet for blot en ekstra afgift. Letbanen er et transportmiddel, der modsat en bil eller en bus, ikke holder i kø, da den kører på sine egne skinner,” forklarer Morten Engelbrecht. København er i gang med at udvide sin metro med én metrocityring til 21,3 mia. kr. I den forbindelse oplyser Morten Engelbrecht, at en letbane i snit koster 200 mio. kr. per kilometer at etablere, hvorimod en kilometer metro koster 1.500 mio. kr. ”Letbaner kører som bekendt over jorden, hvilket gør en stor forskel. Men årsagen til, at det alligevel koster cirka 200 mio. kr. per kilometer, er, at man ikke ønsker ledninger som eks. kloakker nedenunder. De må godt gå på tværs af en bane, men ikke ligge lige under, hvorfor man
flytter dem. For går der noget galt efterfølgende, bliver der et alt for stort gravearbejde,” siger han. Atkins foreløbige screening af projektet har vist, at letbanen vil kunne få mellem 21.000 - 30.000 passagerer om dagen. En letbanes kapacitet er typisk to til tre gange højere end almindelige busser, hvilket betyder, at én letbanevogn kan erstatte cirka 10 busser. Samtidig har letbanen, der kører på eget sporareal, en væsentlig højere gennemsnitshastighed end en bus, der skal manøvrere rundt i den almindelige trafik og som andre på fire hjul bliver tvunget ned i fart i myldretiden. Den undersøgte letbane er 6,6 km lang. Prisen er estimeret til cirka én mia. kr. alt inklusive. Fra Atkins oplyser afdelingsleder Anders Kaas, at det er en overordnet screening, der er blevet lavet. ”Vi har blandt andet set på, hvordan moderne infrastruktur i form af letbaner kan være med til at hjælpe byudvikling på vej. Der er ingen tvivl om, at letbaner som et højklasset transportmiddel i den kollektive trafik for alvor vil være til gavn i rigtig mange større byer og hovedstæder i Europa. Mig bekendt er det kun København og Tirana, der endnu ikke har et letbanesystem. Men der er ingen tvivl om, at den politiske vilje overfor letbaneprojekter er blevet større i de senere år,” siger han. Naturligvis er det meget tidligt i forløbet, men bliver Valbyprojektet en realitet, ser Morten Engelbrecht allerede nu, at det kan kobles sammen med letbanen ved Ring 3. ”Den større mobilitet med letbanerne vil typisk få boligernes værdi omkring letbanelinierne til at stige i værdi, hvilket kan være med til at skabe en tiltrængt fornyelse og byudvikling for bolig- og erhvervsområderne langs linierne. Samtidig vil Københavns tre store regionshospitaler få en handicapvenlig kollektiv trafik på skinner lige til døren,” siger den meget optimistiske letbanerådgiver.
CLIMATE 11
TEMA: LETBANER
Elmia Nordic Rail - fokus på bæredygtig infrastruktur Af Lars Friis Farsøe og Lars Poulsen
Over 5.000 mennesker deltog i oktober i den svenske jernbanekonference Elmia Nordic Rail, der er den største af sin slags i Norden med repræsentanter fra over 39 lande. Hovedformålet med dette års konference var at diskutere fremtidens muligheder for at integrere forskellige transportformer med hinanden. I den forbindelse var bl.a. Lars Lindskov fra Copenhagen Climate Network inviteret til fortælle om de klima- og miljømæssige fordele ved en bedre offentlig infrastruktur omkring de store byer i Danmark. Transportsektoren er under hårdt pres for at blive mere klima- og miljøvenlig, og derfor stod bæredygtige infrastrukturløsninger højt på dagsordenen ved Elmia Nordic Rail-konferencen i starten af oktober. I Danmark er der i øjeblikket stort fokus på at få etableret letbaner for at kunne håndtere den stigende trafikmængde i og omkring de større byer på en bæredygtig måde. For at delagtiggøre de mange deltagere på Elmia Nordic Rail i de danske visioner indenfor letbaneområdet og byudvikling bidrog adm. direktør Andreas Isager fra Isager Arkitekter, designkonsulent Tony Evans fra rådgivningsvirksomheden Arup og bestyrelsesmedlem Lars Lindskov fra Copenhagen Climate Network med et fælles indlæg på konferencen.
København har brug for en Sletbane En af de store udfordringer både i Danmark og i udlandet er, at antallet af mennesker, der vælger at bosætte sig i eller tæt ved de større byer, er kraftigt stigende. Det medfører et ekstraordinært pres på den eksisterende infrastruktur f.eks. i form af flere
Bestyrlsesmedlem i CCN, Lars Lindskov: »Der dør årligt 500 mennesker i hovedstadsområdet som følge af partikelforurening fra biler, lastvogne og busser.«
biler, hvilket belaster både klima og miljø. Ifølge Lars Lindskov er det en udvikling, som det er nødvendigt at tage hånd om: »Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør 500 mennesker i hovedstadsområdet årligt bl.a. pga. partikelforurening fra biler, lastvogne og busser. Det kan vi ikke stiltiende være vidner til. Derfor er der brug for, at vi prioriterer et fremtidssikret, bæredygtigt og attraktivt alternativ til privatbilerne. Selvom busser er populære i byerne, så viser alle undersøgelser og al erfaring, at pendling på tværs af byområder og kommunegrænser er mere attraktiv, hvis det foregår på skinner. Men det vigtigste er en flydende trafik med færrest mulige skift og størst mulig præcision og komfort. Derfor bør idéen om en S-letbane i Ring 3 på Københavns Vestegn undersøges nærmere, idet en letbane, der kan kobles til S-togsnettet vil sænke antallet af skift for den enkelte passager, og det vil automatisk flytte trafik over i den offentlige transport og dermed forbedre klima og miljø. Derudover vil et S-letbaneprojekt også være interessant for
12 CLIMATE
mange hardwareleverandører, da projektet i hovedstaden har en vis volumen - i modsætning til de andre letbaneprojekter i Danmark såsom Odense, Aarhus og Aalborg, hvor der jo heller ikke er S-togsnet,« sagde Lars Lindskov. I sit oplæg lagde Lars Lindskov vægt på, at visionerne om en S-letbane er realiserbare, da teknologien i store træk allerede er tilgængelig. Derudover argumenterede Lars Lindskov for, at en S-letbane ikke alene er en fordel for kunderne, men ikke mindst også for klimaet: »En S-letbane forurener langt mindre end biler og busser, men den er samtidig også Co2besparende. Beregninger viser, at en S-letbane på årlig basis kan reducere udledningen af Co2 med 3.500 ton,« fortalte Lars Lindskov.
i byen og på Fyn i øvrigt. Hvis kunderne let og enkelt kan komme fra A til B med den kollektive transport, så er der langt større sandsynlighed for, at de fravælger bilen. Derfor skal vi tidligt i planlægningsfasen foretrække teknologier og løsninger, hvor letbanen tænkes ind i en samlet helhed,« sagde Tony Evans fra den engelskbaserede rådgivningsvirksomhed Arup, der bl.a. har været med involveret i store projekter som Øresundsbroen og Millennium Bridge i London.
Sammenhæng er nødvendig Det er som nævnt ikke kun i hovedstadsområdet, at der i Danmark i øjeblikket bliver arbejdet med planerne for at etablere en letbane. I Odense har man i flere år været i gang med at undersøge mulighederne for at anlægge en letbane, og det er et projekt, som både Andreas Isager fra Isager Arkitekter og Tony Evans fra Arup er involveret i. På konferencen fortalte Andreas Isager om, at letbanedrift i knapt så tætbefolkede byområder kan være en rigtig god anledning til samtidig at foretage en omfattende byudvikling: »Etableringen af en letbane i Odense bør kædes sammen med en ambitiøs byomdannelse, så uddannelsesinstitutioner, indkøbscentre og virksomheder placeres i umiddelbar nærhed af letbanen. Det vil for alvor medvirke til en reduktion i antallet af bilture i størrelsesordenen 50% eller mere,« vurderede Andreas Isager fra Isager Arkitekter, som bl.a. har rådgivet i forbindelse med ombygningen af Brandts Klædefabrik og Kiel Havn. Hvor Andreas Isager først og fremmest lagde vægt på byudviklingsaspektet, så fokuserede Tony Evans på, hvor vigtigt det er, at der er en nøje sammenhæng mellem en ny letbane og de øvrige transportformer. »En letbane er både til fordel for miljøet og kunderne, men den maksimale gevinst kan kun opnås ved at integrere en ny letbane i Odense med de eksisterende transportformer
Bestyrelsesmedlem Lars Lindskov fra Copenhagen Climate Network, adm. direktør Andreas Isager fra Isager Arkitekter og designkonsulent Tony Evans fra rådgivningsvirksomheden Arup deltog på Elmia Nordic Rail-konferencen i Jönköping med et fælles indlæg om status på letbaner i Danmark.
Hvad er en S-letbane? • S-letbanens togsæt kan køre både i gadeplan som letbane og på S-togsnettet som S-tog. • S-letbanen vil få direkte adgang i niveau fra såvel S-togsperron som fra platform i gade, hvor sporene sænkes • S-letbane kan køre CO2-neutralt, da den ligesom de øvrige Stog ville kunne køre på grøn strøm • S-letbane kan køre hurtigere og dermed give kortere rejsetid. Afhængig af stationsafstand kan det give op til 20% kortere rejsetid.
CLIMATE 13
TEMA: LETBANER
EUROPÆISK TENDENS inspirerer til nye visioner for dansk infrastruktur Af journalist Kim Reich
Flere end 200 byer over hele Europa satser på letbaner, og nu ser det også ud til, at vi i Danmark hopper med på vognen. Den 22. april 1972 kørte den sidste sporvogn i remise i København. I slutningen af årtiet indviede man i Karlsruhe i Tyskland en ny strækning, hvor sporvognene kørte ud i forstæderne på Deutsche Bundesbahns net. Det skabte en hurtig og nem transport lige ind i hjertet af byen og går i dag under betegnelsen »Das Karlsruher Modell«, der i dag findes i flere tyske byer. Om vi skal have en kombi-letbane efter tysk forbillede eller bare en almindelig letbane, er i dag til seriøs diskussion i Danmark, og et konkret projekt langs Ring 3 fra Lundtofte i nord over Gladsaxe, Herlev, Glostrup, Alberts-
lund og Brøndby til Ishøj i syd er ved at tage form. Her har de involverede kommuner og Region Hovedstaden finansieringen på plads i en klassisk model med højeffektive, støjsvage, klima- og energivenlige sporvogne. Letbanen får formentlig 28 stoppesteder, og en tur fra Lyngby til Ishøj kan gøres på 44 minutter mod 68 minutter med de nuværende S-busser.
Nye arbejdspladser En COWI-rapport fra 2010 viser, at letbanen vil skaffe mere end 65.000 nye arbejdspladser over 15 år og vil kunne tiltrække 65.000 passagerer i døgnet. Ved at gå fra højklasset busforbindelse til en letbaneløsning er investeringsrammen nu 3,75 mia. kr. Og det giver ifølge Letbaner.dk god mening. En øget befolkningstilvækst kræver, at den kollektive tra-
Karlsruhe-modellen kan blive et forbillede for fremtidens transportløsninger også i Danmark, hvor flere letbaner er i beslutningsfasen eller under overvejelse. Foto: Karlsruher Verkehrsverbund (KVV)
14 CLIMATE
fik udbygges og gøres mere attraktiv for bilisterne. Ellers vil byerne sande til i trafikkaos og luftforurening. Derfor planlægger man allerede nu i Aarhus, Odense og Aalborg samt altså på Københavns Vestegn, at investere i moderne kollektiv trafik, der giver en maksimal udnyttelse af investeringerne. Dertil kommer, at man ønsker en miljøvenlig trafikform, der udnytter de eksisterende vejarealer mere effektivt. Letbanen langs med Ring 3 vil forbinde fem S-togsstrækninger på tværs af København samtidig med, at den vil kunne betjene to store regionshospitaler og områdets mange uddannelseinstitutioner, boligområder og erhvervsvirksomheder. Anlægsudgifterne til en letbane er ca. 200 mio. kr. pr. km inkl. kørende materiel, og den kan bygges på ganske få år, hvilket mere end 200 byer i Europa har gode erfaringer med.
S-tog og letbane Copenhagen Climate Network har tidligt været ude med opfordring til at undersøge idéen om en såkaldt S-letbane efter Karlsruhe-modellen, der kan kobles sammen med Stogsnettet. Senest har bestyrelsesmedlem Lars Lindskov holdt oplæg over emnet på den internationale Elmia Nordic Rail-konference, der blev afholdt i Jönköping i oktober 2011. For emnet om en effektiv infrastruktur i storbyerne interesserer ikke kun danskere og europæere, idet trængselsproblematikken er en global tendens. Letbaner etableres ikke kun i nye byområder, men også i eksisterende bolig- og erhvervsområder, og derfor er letbaners kombination med andre transportformer i fokus alle de steder, hvor etablering af letbaner drøftes. S-letbanens togsæt ville kunne køre både i gadeplan som letbane og på S-togsnettet som S-tog. En S-letbane vil på dele af strækningerne kunne køre hurtigere, have færre stop og dermed give kortere rejsetid. Den vil kunne få korrespondance til andre S-togslinier i Lyngby, Buddinge, Herlev, Glostrup, Ishøj og Hundige – og Glostrup vil med flere regionaltogsstop have optimale betingelser for at blive et nyt, vigtigt trafikknudepunkt. Ved anlæg af sammenfletning i Ishøj kan S-letbanens materiel fortsætte til for eksempel Hundige og Køge Nord med mulighed for betjening af fremtidige ’park and ride’kunder. I Nord vil der kunne anlægges tilsvarende sammenfletning med Hillerød-banen og ’park and ride’-mulighed nordfra i for eksempel Lundtofte. Idéen om en S-letbane blev aktualiseret, da Folketinget afsatte midler til en Ring 3-forbindelse i hovedstaden, og i dag siger Liselott Blixt, der er medlem af Folketinget og Greve Byråd for Dansk Folkeparti, at hun gerne ser, at Ring 3-projektet bliver en S-letbane.
»Rigtig mange af os har prøvet at sidde i en af de forurenende bilkøer på Køge Bugt-motorvejen eller snegle sig frem på Ring 3 på vej til og fra arbejde. De lange bilkøer irriterer den enkelte, skader miljøet og koster samfundet dyrt i spildte arbejdstimer. Derfor er der i allerhøjeste grad brug for alternative Byrådsmedlem og folketingstrafikløsninger. En letbane medlem Liselott Blixt (DF) ser vil gøre det meget nemgerne en letbaneløsning efter mere at pendle frem og tysk forbillede. tilbage i hovedstadsområdet, siger hun og peger på, at det optimale vil være at lave Ring 3-forbindelsen som en S-letbane. Hvis vi lader de nuværende S-togslinier og en letbane smelte sammen, så vil den kollektive transport være et attraktivt alternativ til bilen. En S-letbane vil nemlig sikre, at passagerne kommer nemt, hurtigt og meget præcist frem til deres destination. Det vil minimere antallet af skift og dermed sikre sammenhæng i den kollektive trafik. Det er afgørende at sikre en bedre passagerservice, og teknologien er allerede til rådighed«, siger Liselott Blixt. Også Christian WedellNeergaard, der er medlem af Region Sjællands regionsåd og konservativ folketingskandidat i Roskilde-kredsen i Sjællands Storkreds har udtalt sig positivt. Han har endda taget skridtet fuldt ud og foreslår en letbane fra Høje-Taastrup over Roskilde og forbi Risø Park til Frederikssund.
Regionsrådsmedlem og folketingskandidat Christian WedellNeergaard (K) er positiv overfor en letbane,
»En letbane fra HøjeT̊aastrup over Roskilde til Frederikssund vil binde kommunerne langt bedre sammen, og ved at føre den forbi det kommende Risø Park vil det yderligere styrke denne unikke udviklingsmulighed, der nu ser ud til at kunne realiseres. Det er vigtigt, at vi interesserer os for og investerer i den fremtidige infrastruktur, fordi den i høj grad øver indflydelse på udviklingsmulighederne. Det er også det indtryk, jeg får, når jeg drøfter vækstmuligheder med erhvervsledere. Her bliver spørgsmålet om bedre infrastruktur ofte nævnt som en af forudsætnin- fortsættes på næste side
CLIMATE 15
TEMA: LETBANER
Fortsat fra forrige side
gerne for erhvervsudvikling, vækst og etablering af nye arbejdspladser«, siger Christian Wedell-Neergaard. I Aarhus er Midttrafik sammen med otte østjyske kommuner og Region Midtjylland i gang med at undersøge mulighederne for at få etableret en letbane i Aarhus-området. Projektet omfatter en række mulige etaper, som skal binde østjyske byer sammen på kryds og tværs. Den første etape af letbanen omfatter en sammenbinding af områdets to nuværende nærbaner, Odderbanen og Grenaabanen, samt udbygning af et 12 km nyt letbanespor, som strækker sig fra Grenaabanen ved Nørreport ad Randersvej via Skejby og gennem det nye byudviklingsområde i Lisbjerg. Herfra kobles letbanen igen sammen med Grenaabanen sydvest for Lystrup. Staten er også gået aktivt ind i projektet. I finanslovsaftalen for 2007 er det aftalt, at staten bidrager til de nærmere undersøgelser, og i januar 2009 besluttede et bredt flertal i Folketinget at afsætte en halv mia. kr. til letbaneprojektet som et led i en grøn transportpolitik. I oktober 2009 gav transportministeren tilsagn om, at staten vil deltage aktivt i etableringen af letbanen, og aftalen blev endelig indgået i efteråret 2011.
Trafik til og fra campus På Fyn skal Odense Letbane forbinde boligområder med arbejds- og uddannelsespladser, ligesom den skal forbinde midtbyen med det nye hospital, universitetet og det store udviklingsområde i sydøst. Odense Kommune har gennemført forundersøgelserne til projektet og er nu i gang med næste fase omkring VVM-arbejdet. Samlet set peger undersøgel-
serne på, at første etape bliver fra Tarup via Bolbro og Vesterbro igennem midtbyen til Rosengårdcentret, Campus og Odense Universitetshospital frem til Hjallese station. Der er en forventning om, at letbanen også vil virke erhvervsfremmende, da mange af de nye videnarbejdspladser forventes etableret i Campusområdet, som betjenes af letbanens første linje.
Letbane i universitetskorridoren I Aalborg har man også planer om en letbane i det, man kalder Universitetskorridoren mellem Aalborg Busterminal i centrum og det kommende universitetssygehus via universitetet i Aalborg Øst. På denne strækning er der allerede i dag stor søgning til den kollektive trafik pga. flere store uddannelsesinstitutioner og tætte byområder. Det betyder, at kapaciteten for de mange busafgange fra centrum til øst allerede i dag er ved at være nået. Opførelsen af universitetssygehuset og udviklingen af flere byområder, hvor der skal opføres boliger, arbejdspladser og nye uddannelsesinstitutioner, forventes at medføre stor vækst i den kollektive trafik. Dertil kommer den generelle befolkningstilvækst, som også vil medføre flere passagerer. I de kommende år vil der derfor blive behov for en skinnebåren løsning til at klare kapacitetsbehovet i Universitetskorridoren, og her vil en letbane være en oplagt løsning.
16 CLIMATE
CLIMATE NEWS & NOTES Ny og mere miljøvenlig sightseeing i København
Pladsgaranti ! STC i Køge har med garanti plads til jer, der skal have mere end 50.000 m2 at lege på.
En af City Sightseeing Copenhagens nye miljøvenlige busser med EEV-motorer.
GRUNDE FRA 5.000 M 2 TIL 250.000 M 2
City Sightseeing Copenhagen har med sine nye busser valgt at være på forkant med miljøet, når de kører sightseeing i hovedstaden.
KØGE HAVN RUNDT OM HJØRNET ERHVERVSVENLIG KOMMUNE
Ni busser er forsynet med den nyeste og mest miljøvenlige motorteknologi under navnet EEV, der står for Enhanced Environmental friendly Vehicle, der bliver et miljøkrav fra 2012. City Sightseeing Copenhagen er en del af Vikingbus A/S, som har flere end 20 busser i drift i sommersæsonen.
E20, E47 OG E55 TIL DØREN JERNBANETERMINAL PÅ VEJ
T: +45 56 64 62 63 M: info@stc-koege.dk www.stc-koege.dk
10937 / aogj.dk
Vores pladsanvisning har allerede sat nogle af de pladskrævende ind i folden. Så har man behov for at kunne brede sig, så ring uforpligtende og hør om de gode grunde ved STC...
Selvom de er af forskellig alder, opfylder de alle de strenge miljøkrav i København. Seks af de nye busser er traditionelle 12 meter sightseeing busser, mens de sidste tre er 13,7 meter lange dobbeltdækkere med plads til 100 passagerer. Det forventes, at den forøgede kapacitet vil medvirke til at reducere antallet af busser i brug. Adm. direktør Preben Paaske fra City Sightseeing Copenhagen oplyser dog, at sightseeing med bus er så eftertragtet blandt byens besøgende og ikke mindst blandt de mange gæster fra krydstogtskibe, at der på de rigtig travle tidspunkter kan være kapacitetsproblemer.
CLIMATE 17
SKYBRUD
forringer trafiksikkerheden Af journalist Lasse Gammeljord
Alle ved, at det er sværere at køre bil om vinteren end om sommeren. Altså lige indtil der kom skybrud for alvor. Så nu er sommerdæk ikke bare sommerdæk, når det kommer til sikkerhed.
der vandet væk, så bilen kører sikkert og kan bremse hurtigst muligt.
Danmark har igen i år været hårdt ramt af kraftige regnvejr, så glæden ved sommeren er måske ikke helt så stor som tidligere. Men samtidig er der ikke meget, der tyder på, at det vil blive anderledes i årene fremover. I Nordeuropa er regnmængden steget igennem det seneste århundrede med 10 - 40 procent. Videncenter for Klimatilpasning i Klima- og Energiministeriet forventer da også, at vi i fremtiden får endnu flere af de såkaldte ekstreme regnskyl om sommeren. Følgerne er kendte. Oversvømmelser af viadukter, kældre og naturligvis meget våde vejbaner. De nye forhold stiller andre krav til sikkerhed end før, og fabrikanterne af bildæk gør klart, at hvis sikkerheden skal være i top, skal bilisterne have stort fokus på egne køreevner og de bildæk, de kører med, når regnen øser ned.
Større risiko for udskridning De massive vandmasser på vejene betyder, at biler risikerer at akvaplane – altså at bilen rutsjer på vandets overflade. ”Det er klart, at det er vigtigt med gode vinterdæk, når vejene i vinterhalvåret er glatte, men hvis vejrudviklingen er, som Videncenter for Klimatilpasning forventer, vil bilisterne i resten af året få brug for sommerdæk med et mønster, der effektivt le-
Ifølge adm. direktør Georg Nielsen fra Continental er det både dækmønstrets design som dybde, der er afgørende for muligheden for at styre og bremse.
Naturligvis bremser biler med tyndslidte dækmønstre ringere på våd vej end biler, hvor dækkenes mønstre er dybe,” siger Georg Nielsen, der er adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S. Ifølge adm. direktør Georg Nielsen er det såvel mønstrets design som dybde, der er afgørende for mulighederne for at styre og bremse. Og det uagtet at bilen er udstyret med moderne sikkerhedssystemer som ABS eller ESC.
18 CLIMATE
På kollisionskurs med 44 km/t En test foretaget af Continental viser, at biler med 8 mm dækmønster bremser på kun 42 meter, når de kører med 80 km/t på en vej med 15 mm vand på overfladen. Til sammenligning skal en bil med 1,6 mm dækmønster på dækkene bruge 61 meter. Eller sagt på en anden måde: Biler med 1,6 mm dækmønster er stadig på kollisionskurs med 44 km/t, når biler med 8 mm dækmønster holder helt stille. ”Det er simpelthen nødvendigt med dybe dækmønstre i situationer med meget vand på vejene. Store regnskyl stiller også store krav til bilisterne, fordi de skal reagere hurtigere end normalt. Det kan være fatalt på en landevej eller motorvej med høj fart, at en bil med 1,6 mm dækmønster skal bruge en 45 procent længere strækning til at bremse end en bil med nye dæk,” fastslår adm. direktør Georg Nielsen.
Fremtidens somre byder på mere ekstremregn, forventer Klima- og Energiministeriet. Derfor bliver det fortsat mere vigtigt at køre med dæk, der kan bevare kontakten mellem bilen og vejen.
Dækproducenten Continental leverer i dag dæk til hver 4. nye bil, der ruller ud fra de europæiske bilfabrikker. Continental har dermed den største markedsandel i Europa, når det drejer sig om originalmonterede dæk.
CLIMATE 19
Våde somre øger risikoen for
oversvømmelse Af journalist Lasse Gammeljord De seneste somre har budt på masser af regn. Fortsætter regnen i de kommende år kan det, især i drænede områder i Danmark, blive svært for jorden at absorbere vand fra skybrud. Dermed øges risikoen for oversvømmelse. Store mængder nedbør kan indirekte medføre lokale oversvømmelser. Det fastslår klimaprofessor hos Forskningscenteret i Foulum, Jørgen Olesen. ”Når jorden enten bliver alt for tør eller alt for våd, reduceres dens evne til at opsuge regnvandet. Efter perioder med meget vand opnår jorden et højt vandindhold. Det gør det svært at absorbere regn fra f.eks. skybrud. Fortsætter nedbørsmængden på samme måde i de kommende år, kan det betyde, at især drænede områder vil være udsatte ved skybrud, fordi der falder meget regn på kort tid. Lokalt kan det betyde, at der kommer oversvømmelser,” siger Jørgen Olesen.
Hver sommer bliver hundredvis af private hjem og offentlige og private virksomheder oversvømmet i sommerferien, fordi mange undervurderer risikoen for oversvømmelse, fortæller firmaet Recall, der hjælper mange virksomheder og kommuner med at beskytte arkiver og andre værdier mod regnvand. ”Virksomheder og kommuner bliver taget på sengen, når de store regnskyl sætter ind. Èt af problemerne er, at mange placerer værdier som kundepapirer, sagsmapper og endda it-servere i lokaler, der ligger under grundvandsspejlet eller op ad vandrør og udluftningsskakte. Ved skybrud øges vandstanden typisk med 30 mm i løbet af et par timer, og så står mange uden redskaberne til at lede vandmasserne bort,” siger administrerende direktør hos Recall, Kathryn Titterington, som anbefaler, at virksomheder søger professionel hjælp, når det gælder sikker opbevaring, og f.eks. får et eksternt arkiv. Niels Hansen hos DMI forklarer, at august statistisk set har flere skybrud på grund af høj varme og en ekstrem høj luftfugtighed. ”Derfor er nedbørsmængden højest i august. Statistisk set vil vi i fremtiden se flere skybrudsfænomener, som dannes som følge af varme og vanddamp, og det vil vi få endnu mere af fremover,” siger Niels Hansen.
Det er oversvømmelser som denne, kommuner og virksomheder kan komme ud for ved voldsomme skybrud.
20 CLIMATE
CLIMATE NEWS & NOTES Fitnesscenter sparer på energien 403.000 kWh svarende til 181 ton CO2. Så meget sparer kæden fitness.dk på årsplan ved at have udskiftet 4.000 halogenspots med LED-lyskilder. Der er tale om reduktion af elforbruget på hele 80 pct. Kæden arbejder systematisk med at minimere miljøbelastningen ved bl.a. at udskifte spots i afdelingerne over hele landet. ”Der findes mange forskellige LED pærer med varierende ydelse og pris. Da vi ønsker optimal belysning med korrekt farvegengivelse, tog vi kontakt til Lumiere, som har hjulpet os til at finde den helt rigtige løsning. Udover at give en betydelig besparelse på elregningen, har LED spots ti gange så lang levetid som de gamle lyskilder. Derfor skal vi ikke udskifte pærer i tide og utide, og det sparer også på personalets energi, fortæller Boaz Kopenhagen, teknisk chef i fitness dk.
Få din bil miljøtestet og se hvor 'rent' du kører...
Få ren samvittighed Få tjekket din bil hos Applus+ Bilsyn. Så kan du få vished om, at din bil ikke forurener mere end den må, og samtidig kan du vise omtanke for miljøet. MiljøAttesten koster kr. 150,-, men er gratis, når du får synet bilen.
7013 1212 ▪ www.bilsyn.dk CLIMATE 21
Grenaa Havn vil gerne i spil igen
Af journalist Lars Abild
Planerne om at lukke færgeruten mellem Aarhus og Kalundborg trak i flere uger overskrifter i erhvervspressen. Men at én rute har det hårdt betyder ikke, at andre opgiver idéen om fragtsejllads på Kattegat. Sejladsen med lastbiler og gods mellem Aarhus og Kalundborg er efter en masse spildte kræfter blevet halveret. Tidligere var der to, men tiden har vist, at der kun er plads til én færge på ruten. Men i samme moment har Grenaa Havn set sit snit til forhåbentlig at åbne en ny færgerute til Hundested. ”Vi mener, at vi kan være medvirkende til at skabe gode rammer for en færgerute over Kattegat. Naturligvis er vi meget opmærksomme på, at økonomien skal være fornuftig, før vi siger go, men vi vil meget gerne trykke på knappen,” siger adm. direktør i Grenaa Havn, Henning Laursen, som i de seneste måneder har brugt megen tid med sin regnemaskine. Forklaringen på det valg er, at de langsomste færger på Kattegat alligevel blev dem, som trak de største overskrifter i løbet af sommeren, der bød på et veritabelt sværdslag i spørgsmålet om, hvorvidt der fortsat skal sejle fragtfærger over Kattegat – og i så fald hvorfra og hvortil. I årevis har Mols-Linien sejlet mellem Aarhus og Kalundborg, men driftsunderskud i tocifret millionstørrelse på netop den rute førte til, at det børsnoterede rederi med sin spinkle økonomi sagde stop og solgte sine to fragtfærger. Sejladsen blev indstillet i september måned.
E45 vil sande til i lastbiler Beslutningen skete til stor fortrydelse for især storkunden, logistikvirksomheden Frode Laursen, ligesom dele af det lokale erhvervsliv og aarhusianske politikere var stærkt utilfredse med, at ruten skulle lukkes ned. Under parolen at E45-motorvejen fra Aarhus til København vil sande til, hvis alle lastbiler og trailere skulle køres fremfor sejles - der er tale om alt 120.000 lastbiler og trailere samt et mindre
antal personbiler - tog den nu fhv. transportminister Hans Christian Schmidt (V) tidligt affære og arbejdede ihærdigt for, at der fortsat skulle sejles. Men han gjorde det samtidig klart, at statskassen ikke kan støtte en rute. Skal der sejles, skal det ske på kommercielle vilkår. Direktør Per Gullestrup i Rederiet Clipper Group, der er storaktionær i Mols-Linien med 30 pct. af aktierne, gik frisk til den og lovede, at Clipper Group ville besejle ruten, hvis enderne kunne nå sammen: altså med velvilje fra havnen og en større lyst blandt kunderne til at betale mere for billetterne. I en kort stund så det ud til, at Clipper Group ville indsætte den tidligere DSB-færge ”Ask”, der i dag er ejet af rederiet Scandlines, men endnu inden tanken havde fået lov at modne sig, forsvandt idéen i bølgerne, da en ny spiller meldte sig på banen. Som en trold af en æske dukkede det tyske rederi Förde Reederei Seetouristik (FRS) bosiddende i Flensborg op med en løsning. Rederiet havde forinden købt rutens to færger af Mols-Linien, og planen om, at de begge skulle sejle på andre ruter, blev droppet til fordel for, at »Maren Mols«, nu under navnet »Kattegat« og med væsentlig færre afgange, skulle besejle ruten.
Grenaa Havn: Der er et fornuftigt marked Umiddelbart et kæmpe forbrug af kræfter for at pille en enkelt færge ud af driften på Aarhus – Kalundborg, men samtidig en mulighed for erhvervshavnen Grenaa, som nu arbejder på næste skridt i den fortsatte udvikling. Adm. direktør Henning Laursen siger: ”Det er en kendt sag, at Mols-Linien har givet store rabatter til de store kunder. Clipper-direktør Per Gullestrup har i pressen kaldt det for intet mindre end vanvid. Vi tror, at der er et fornuftigt marked, hvis priserne stabiliserer sig, og det vil utvivlsomt være
22 CLIMATE
I 2010 blev den store udvidelse af erhvervshavnen i Grenaa foretaget. For at videreudvikle aktiviteterne arbejdes der på at genåbne en færge til Hundested, så en attraktiv mulighed for at komme over Kattegat er på plads.
godt med en eller flere muligheder for at sejle over Kattegat. Tidligere har vi haft en god færgeforbindelse mellem Hundested og Grenaa. Det vil vi gerne igen for at betjene virksomheder på havnen såvel som nye kunder for at skabe mere aktivitet og beskæftigelse.”
Grenaa Havn er samtidig begunstiget af, at der er flere store infrastrukturprojekter i gang og på vej. Herunder en omfartsvej udenom selve Grenaa, der går direkte til selve havnen, så trafikken til og fra vil ske hurtigere og nemmere.
Et farligt farvand Som tidligere næstformand i Mols-Linien, mangeårig direktør i det tidligere statsrederi Scandlines og nu adm. direktør i Dansk Transport og Logistik, skærer Erik Østergaard den historiske som nuværende situation på Kattegat til og konstaterer med sin mangeårige erfaring, at der er blevet tabt rigtig mange millioner på at sejle mellem Aarhus og Kalundborg. Uagtet at rederiet har været det statsejede DSB eller børnoterede Mols-Linien. Det er klart, at den faste forbindelse over Storebælt er en stor udfordring - anderledes kan det ikke være. Men Erik Østergaard holder fast i, at det er vigtigt med flere trafikforbindelser, da sammenhængen mellem infrastruktur og økonomisk vækst er uomtvistelig. Derfor er det ifølge DTLs adm. direktør en spændende proces, om de frie markedskræfter nu kan sikre trafikforbindelser i form af fragtfærger. For hvis ikke der sejles med fragt over Kattegat, er Danmark en vigtig trafikforbindelse fattigere, konstaterer han.
CLIMATE 23
SAMSØ GODT PÅ VEJ TIL AT BLIVE KATTEGATS FOSSILFRI PERLE Af journalist Kim Reich Midt i kattegat ligger øen, der kan det, som efterspørges mange steder i verden. At næsten al energi kommer fra vedvarende energikilder. I dag dækkes 100 procent af Samsøs elforbrug af vindmøller, ligesom 70 procent af varmen kommer fra vedvarende energikilder. Samsø har sit eget energikontor, hvor firmaer og private kan få vejledning til vedvarende energiløsninger og energibesparelser. Der er i øjeblikket forsøgsprojekter i gang på øen, hvor rapsolie bruges til transport, og elefantgræs bruges til opvarmning. Samsø Energiakademi har solvarmeanlæg, solceller og genanvendelse af regnvand, der bruges som demonstration for husets besøgende. Al fjernvarme på Samsø er baseret på vedvarende energiformer som
halm, solvarme og træflis. En enkelt af Samsøs havvindmøller producerer hvert år strøm svarende til 2.000 husstandes elforbrug. En landvindmølle producerer strøm svarende til 600. En stor andel af de private oliefyr er erstattet af såkaldte pillefyr, fastbrændselsfyr, solvarmeanlæg og jordvarmeanlæg, og så sender 10 havvindmøller syd for Samsø hvert år mere fossilfri el til fastlandet, end øen bruger på transport inkl. de tre færger, som øens borgere er meget afhængige af.
Vi er kommet langt Direktør Samsø Energiakademi, Søren Hermansen, formulerer det således: ”Projektet er rigtig godt på vej, og Samsø kan allerede nu prale af at have opnået 100 pct. selvforsyning af el fra vindmøller. Samtidig er der i vores strategi blandt andet lagt op til en massiv indsats på transportområdet. Eksempelvis ved større brug af elbiler lokalt og biobrændsel til færgerne.” Samsø-projektet er en strategi med tre milepæle, der løber frem til 2050 – med fokus på at skabe rammerne for, at der ikke anvendes fossile brændsler og drivmidler på Samsø. Tillige at der sker en udbygning og etablering af partnerskaber mellem energiforbrugere, forsyningsselskaber, distributører og energiproducenter. Endelig vil der også være en plan for væsentlige besparelser på elektricitets- og varmeforbruget. Men det er ikke kun på Samsø, at danskerne har taget ideen til sig – omend ikke helt i samme målestok. Faktisk er forbruget af vedvarende energi steget med 14 procent i 2010. De største bidrag til stigningen kommer fra henholdsvis biomasse og vindkraft, viser tal fra Energistyrelsen.
Samsø Energiakademi fungerer som center og udstilling for vedvarende energi og energibesparelser i Danmark.
24 CLIMATE
Også dagplejemødre på Samsø klarer den på på ren energi via Christianiacykler og gode ben. Foto: Samsø Energiakademi.
Mere vedvarende energi Den vedvarende energis andel af det korrigerede bruttoenergiforbrug er vokset fra 17,5 pct. i 2009 til 19,3 pct. i 2010. Dermed er Danmark tæt på at nå energiaftalens milepæl om 20 pct. vedvarende energi i 2011. Korrigeret for klimaudsving og udenrigshandel med elektricitet viser energistatistikken et lille fald i bruttoenergiforbruget på 0,6 pct. i 2010, mens den korrigerede udledning af drivhusgasser faldt med 4,6 pct. Men ser man på det faktiske (ikke-korrigerede) energiforbrug steg det i 2010 med 3,4 procent. Og det er der en altafgørende årsag til. En rigtig kold vinter.
Samsø tager stikket Når du bor på Samsø, kommer strømmen i stikkontakten ikke fra et traditionelt elværk. Samsøs 11 landbaserede vindmøller producerer nemlig den mængde strøm, der svarer til hele øens elforbrug. Godt nok må øen på en vindstille dag låne strøm fra fastlandet, men til gengæld sender vindmøllerne mere strøm den anden vej, når vinden blæser. Samsø blev i 1997 udnævnt til Danmarks Vedvarende Energi Ø. Ved udnævnelsen var målet at blive selvforsy-
Samsøs vindmøller producerer en mængde strøm, som svarer til hele øens elforbrug.
nende med vedvarende energi på blot 10 år. De store byer på Samsø er i dag tilsluttet forskellige fjernvarmeværker, der alle bruger vedvarende energikilder til opvarmning af vand og huse. Uden for fjernvarmens rækkevidde har mange private husstande udskiftet eller suppleret oliefyret med solvarmeanlæg, jordvarme og træpillefyr. I alt kommer ca. 70 procent af varmeproduktionen i dag fra vedvarende energikilder. Havvindmøllerne sender årligt mere ren el til fastlandet, end øen bruger på transport - inkl. olie til de tre færger. Faktisk har havvindmøllerne så meget overskud, at de også kompenserer for de sidste 30 procent af varmen, som stadig kommer fra blandt andet oliefyr. Samsø Energiakademi fungerer som center og udstilling for vedvarende energi og energibesparelser i Danmark. Energiakademiet huser også Energitjenesten Samsø, hvor øens beboere får gratis råd, når de ønsker at isolere eller udskifte oliefyret. Akademiet arrangerer udstillinger, workshops og firmaarrangementer, hvilket der er al mulig god grund til. Flere end 4.000 politikere, journalister og skoleelever fra hele verden besøger hvert år Danmarks nær-ved-og-næsten fossilfrie ø.
CLIMATE 25
Når bremsning tæller. www.conti.dk
26 CLIMATE
Smart elsystem til
fremtidens marina Af journalist Kim Reich
Et intelligent elsystem, som fremmer lydløs, miljø- og klimavenlig sejlads, er målet med et nyt projekt, som Teknologisk Institut og en række samarbejdspartnere nu gennemfører i Siimtoften og havnemiljøet i Ry udenfor Silkeborg. Det nye projekt skal afdække mulighederne for at udvikle et intelligent elsystem med Smart Grid funktionalitet til fremtidens marina: En løsning, der fokuserer på lokal udveksling af bæredygtig elektricitet mellem traditionelle både, elbåde, solceller og elnettet – og en markant nyskabelse inden for det maritime område. Et vigtigt element i pilotprojektet er at indhente data om den sejlende trafik på Gudenåen og søerne. ”Vi ønsker en god og konstruktiv dialog med alle, der færdes på og ved åen og søerne, og derfor har vi taget kontakt til sejl- og motorbådsklubberne i Silkeborg og Ry. Også brugerrådet for sejlads på Gudenåen skal inddrages, og vi vil sørge for løbende information om projektet,” fortæller projektleder Lars Overgaard fra Teknologisk Institut. Han tilføjer, at resultatet af sommerens undersøgelser og tests naturligvis skal komme resten af landet til gode, så også fritids- og turistsejladsen i andre naturskønne områder kan få gavn af pilotprojektet.
at bringe Søhøjlandets sejlads et skridt videre ind i fremtiden. Ledetråden er ’intelligent maritim anvendelse af klimavenlig el’ i det nye projekt, som tager sit udgangspunkt ved Silkeborg Søerne. Et konkret resultat af sidste års projekt er det lille firma Solbaaden med Henry Thomsen ved roret. I samarbejde med Lars Overgaard har han samlet de nu involverede parter bag ansøgningen, der har fået tildelt 1,6 mio. kr. fra Energinet.dk’s ForskElprogram. Programmet har blandt andet fokus på at udvikle fremtidens intelligente elsystem – også kendt som Smart Grid.
Glæde i turismen Også i Destination Skanderborg, som var initiativtager til ’CO2-neutral sejlads’, er der glæde over det nye projekt. ”Solsejladsen og de projekter, der følger i kølvandet, matcher rigtig godt vores ønske om at udvikle miljøvenlige turistprodukter i Søhøjlandet. At være med til at teste et intelligent el-system til fremtidens marina er derfor en ønskesituation,” siger turistchef Marianne Purup fra Destination Skanderborg.
CO2 neutral sejlads Fritids- og turistbåde, der drives af el, giver store fordele for både mennesker og miljø. Det blev klart, da projektet ’CO2-neutral sejlads på søer og åer’ sidste år inviterede på støj- og røgfri sejlads i Søhøjlandet med soldrevne både. Med midler fra forskningsprogrammet ForskEl i ryggen er Teknologisk Institut i Aarhus nu klar til
Havnemiljøet i Ry skal være centrum for et projekt, der skal bane vej for et nyt smart elsystem til fremtidens marina. Foto: Gert Skærlund Andersen
Projektet ’Marina Power Distribution Hub with Smart-Grid Functionality’ støttes med i alt 1,6 mio. kr. fra Energinet.dk programmet ForskEL under Klima- og Energiministeriet. Partnerne i projektet er Teknologisk Institut, Solbaaden ApS, EnergiMidt A/S, Skanderborg Kommune, Destination Skanderborg, Silkeborg Kommune, Hjejleselskabet og Kvickly i Ry. Projektet løber fra 1. februar 2011 til 31. januar 2012.
KÆMPER
DIN LEVERANDØR FOR
KLIMAET?
Få din tryksag klimamærket og leveret i en el-lastbil • Vores produktion er CO2-neutral og certificeret af CO2focus. Derfor kan du få et CO2-regnskab på din tryksag og få den klimamærket. • Vores ambitiøse klimastrategi er under konstant udvikling. Senest er vi som Danmarks første private virksomhed begyndt at levere tryksager i en el-lastbil, og direktørens bil er udskiftet til en el-bil. Strømmen får de fra en lokal vindmølle. • Vi rådgiver vores kunder til de mest klimavenlige tryksager uden at gå på kompromis med pris og kvalitet. Du må gerne udfordre os! Læs mere om dine muligheder for grafiske løsninger med hensyntagen til klima og miljø på www.kls.dk
KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00 www.kls.dk
KLS
GRAFISK HUS