DET DANSKE MAGASIN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING
Årgang 4 · Nr. 2 Løssalg kr. 69,95 inkl. moms
GRØNNE BYER LIG MED BÆREDYGTIG UDVIKLING
Fyns erhvervsliv har fokus på miljø NATURFREDNING GÅR I HAVNEN
September
2012
SKROT ER OGSÅ CLEANTECH
BORGMESTER ANKER BOYE: ODENSE HAVN FREMTIDSSIKRET
TEMA: HAVNE OG MILJØ
ODENSE HAVN - EN BÆREDYGTIG ERHVERVSPARK
Uvildig forsikrings- og pensionsrådgivning med energi og omtanke Aon plc • 61.000 personer • 600 kontorer (HQ i London) • 120 lande • Hovedsponsor for Manchester United
Aon Denmark • 270 personer • 2 kontorer i hhv. København og Kolding • 1984 blev vi etableret i Danmark • Storsponsor for Børnehjælpsdagen
Vores hold er dit hold www.aon.dk
Leder
Verden ved en skillevej
Af Rasmus Prehn, MF, transportordfører (S)
Verden står ved en skillevej. I Vesten indser vi nu, efter it-boblen omkring år 2000 og den igangværende finanskrise, at træerne ikke vokser ind i himlen, og at vi nu står over for en række kolossale udfordringer! Samtidig med de store økonomiske udfordringer er vi også bevidst om de store miljø- og klimamæssige udfordringer. Men i Vesten ejer vi ikke problemstillingerne alene. De nye stærke økonomier som Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika vil også have del i denne verdens materielle goder. Stadig voksende dele af disse landes befolkninger ønsker mindst samme levestandard, som de rigeste har i Vesten. Ikke mindst i Rusland og Kina er overforbruget hos de rige meget synligt. Samtidig mener disse lande - med en vis ret - at de ikke er skyld i verdens forureningsproblemer. De er jo først lige kommet i gang med storforbruget. Og de overser måske, at problemet skal løses, uanset hvad de mener om det.
Rasmus Prehn
Dermed har disse lande samt USA ikke så travlt med at gøre noget ved miljøet, som vi har i Vesteuropa og Japan, der faktisk også er langt fremme på dette felt. Hvad er så vejen ud af dette dilemma? Om vi så holdt op i morgen med at bruge energi i Danmark, ville det jo ikke kunne måles i den store verden, hverken som andel af forbruget eller af forureningen. En vej frem er at bruge energi med omtanke. At fremme brug af teknologier, der sikrer høj effektivitet, kraft, varme, forbrug - you name it. Men med et minimum af forurening. Tankegangen går lige fra at slukke for vandet, mens man børster tænderne, og tænde igen, når man skyller - og til at skabe industrielle processer, der benytter sig af vedvarende, bæredygtig energi, og som er lige så effektiv, som den teknologi, vi kender i dag. Det betyder, at elbiler og vindmøller skal blive bedre og vinde udbredelse, og at vandhaner skal blive mere intelligente. I Danmark har vi en mulighed for at være med helt forrest i denne udvikling. Det kan give os god samvittighed i vores eget nærmiljø, Danmark. Og det kan give os nye og store indtægtskilder på vort marked. Ligesom det kan sikre os store fremtidige eksportsucceser og skabelse af nye arbejdspladser, hvis det er os, der er blandt de allerførste med de nye ideer, teknologier og konkrete produkter. Vi har jo ikke tænkt os at holde op med at forbruge. Men vi skal lære at gøre det på en mere intelligent og bæredygtig måde. Og gerne på en måde, hvor vi bruger hinanden til at løse de store udfordringer. At satse på ny grøn teknologi kan nemlig blive den bedste vej til skabelse af flere arbejdspladser og sikring af bedre økonomi!
DET DANSKE MAGASIN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING
Årgang 4 · Nr. 2 Løssalg kr. 69,95 inkl. moms
September
2012
SKROT ER OGSÅ CLEANTECH
GRØNNE BYER LIG MED BÆREDYGTIG UDVIKLING
Miljø en del af trekantsdrama NATURFREDNING GÅR I HAVNEN
BORGMESTER ANKER BOYE: ODENSE HAVN FREMTIDSSIKRET
TEMA: HAVNE OG MILJØ
ODENSE HAVN - EN BÆREDYGTIG ERHVERVSPARK
CLIMATE – Det danske magasin for bæredygtig udvikling Oplag: 2.000 stk. Udgiver: Copenhagen Climate Network, Ehlersvej 11, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 3948 1810, fax +45 3948 1801, mail: post@ccn2009.org. www.ccn2009.org
Ansvarshavende chefredaktør: Michael Eisenberg Redaktør: Dennis Dalgaard Layout: WATERFRONT Communications A/S Tryk: Dette magasin er produceret CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, Jernholmen 42 A, 2650 Hvidovre, tlf. 3634 290
Annoncesalg: WATERFRONT Communications A/S Ehlersvej 11, 2900 Hellerup post@waterfront.dk tlf. 3948 1800 Abonnement: Kr. 250 + moms for 2012 Artiklerne i CLIMATE må citeres efter god citatskik og med tydelig kildeangivelse. Forsidefoto: Michael Eisenberg
CLIMATE udgives af Copenhagen Climate Network, CCN, der
Medlemmer: Alan Burland, adm. dir, BCM McAlpine, Ber-
borgmester i Hillerød (S) · Kresten Schultz Jørgensen, adm. dir,
arbejder for en mere effektiv, strategisk og global miljøpolitik.
muda · Arne Willerslev-Legrand, dir., Applus+ Bilsyn · Christian
Lead Agency · Kristian Ebbensgaard, fhv. Regionsrådsformand,
Wedell-Neergaard, regionsrådsmedlem, fhv. MF (K) · Christian
Region Sjælland (V) · Mogens Lønborg,
Magasinet distribueres til netværket samt en lang række
Rovsing, fhv. MEP (K) · Elsebeth Gerner Nielsen, rektor, fhv.
fhv. borgmester i København (K) · Paolo
virksomheder, enkeltpersoner, væksthuse, kommuner, Dansk
minister (R) · Finn Andersen, Generalsekretær, Det Danske Kul-
Manoel L. C. Protasio, Director CCN Brazil ·
HøreCenter, Applus+ Bilsyn og DSB 1’.
turinstitut · Grethe Rostbøll, fhv. minister (K)· Hasse Ferrold,
Pia Allerslev, Kultur- og Fritidsborgmester
director, International Club Copenhagen · Ilmar Reepalu, borg-
i København (V) · Poul Hald Mortensen,
Copenhagen Climate Network Advisory Board:
mester i Malmø (S) · Jacob Hougaard, fhv. borgmester (S)·
Aage V. Jensens Fonde og vicepræsident i
Formand: Dan Jørgensen, MEP (S).
Jakob Høyer, kommunikationsdirektør, DSB · Kirsten Jensen,
Danmarks Naturfredningsforening.
CLIMATE 3
GRØNNE BYER ER LIG MED
bæredygtig udvikling Af Dennis Dalgaard
I juni 2012 blev København udnævnt til EU’s miljøhovedstad 2014, fordi byen er rollemodel for bæredygtig byplanlægning og udvikling. Climate ville gerne have uddybet, hvorfor det er vigtigt at tænke bæredygtighed ind i byudvikling, så vi satte Folketingets Kommunaludvalgsformand Liv Holm Andersen (LHA) fra det Radikale Venstre stævne til en ultrakort Q&A-session. Hvorfor er bæredygtig udvikling så vigtig? LHA: »Udvikling er selvsagt vigtig for både vores samfund, vores økonomi og vores konkurrenceevne - og dermed for vores velfærd. Men hvis vi skal have øje for også fremtidige generationers velfærd, er det vigtigt, at udviklingen skabes på en måde, der ikke overforbruger ressourcer og passer på vores miljø og natur«.
Hvordan opnår vi bedst det? LHA: »Regeringens klimaplan og miljøtiltag er gode skridt på vejen, men det er vigtigt, at kommunerne følger trop og er ambitiøse på dette område: I transportplaner, renoveringsprojekter, havnebyggerier og indkøbsaftaler. Alle kommuner skal have handlingsplaner for bæredygtighed og være gode til at lade sig inspirere af hinanden og samarbejde om projekter, der strækker sig ud over kommunegrænser«.
Hvilke udfordringer har I med at udbrede bæredygtighed? LHA: »Bæredygtighed kan betale sig i det lange løb, men sommetider er det både dyrt og lidt besværligt til at starte med. Det er en konkret udfordring, som vi er nødt
Liv Holm Andersen (RV) foran Folketinget
til at tage op. Der er dog også rigtig mange gode eksempler, som vi bør fremhæve - eksempelvis Green Cities. Altså de syv byer Albertslund, Ballerup, København, Fredericia, Herning, Kolding og Allerød, som samarbejder om mål for bæredygtighed. Der er også Odense, som siden 2005 har haft fokus på miljørigtigt byggeri og som har inddraget en miljøekspertgruppe heri«.
4 CLIMATE
CLIMATE NEWS & NOTES Konference om grøn transport
Nye vindmølleparker er godt nyt for havne
Transportbehovet i Danmark er stigende, men det samme er kravet om en reduktion i udledningen af drivhusgasser. Det kræver et stærkt fokus på nye energiformer, ny teknologi og ny samfundsplanlægning at tilgodese de mål, og regeringen præsenterer i løbet af efteråret sit udspil til en klimaplan med fokus på reduktion af udledningen af drivhusgasser fra transportsektoren.
16 nye kyst- og havnenære zoner er udpeget til nye vindprojekter. ”Regeringens forslag er med til at skabe regionale initiativer til vækst og grøn omstilling, og det kommer erhvervshavnene til gode,” siger Tom Elmer Christensen, sekretariatschef i Danske Havne. ”Havne er centrale aktører i forhold til både etablering og servicering af vindmølleparker, og det skaber mange aktiviteter i de maritime klynger”.
Grøn transport er derfor i fokus på DI’s konference på Christiansborg i september 2012. Her mødes en række førende innovative virksomheder, ledende eksperter, de ansvarlige danske politikere og kolleger fra branchen, der arbejder med udvikling inden for energi, transport og biler.
Kilde: DI
Afstand mellem park og havn er ikke væsentlig i etableringsfasen. Alle havne er i fri konkurrence i forbindelse med etablering af vindmølleparker. Især vanddybde, kapacitet til oplagring af vindmølledele og tilkørselsforhold er vigtige, når møllefabrikanten skal vælge havn. ”Der er bred politisk opbakning til, at vi skal bygge flere havvindmøller, og en del af dem skal opføres tættere på kysterne, hvor det er billigere end længere ude på havet,” sagde klimaog energiminister Martin Lidegaard om Havmølleudvalgets udpegning af 16 kystnære områder, som er egnede til opstilling af havvindmøller. Kilde: Danske Havne. Foto: Nicolai Perjesi
CLIMATE 5
TEMA: HAVNE OG MILJØ
HAN KOM PÅ CYKEL Af Michael Eisenberg
Der er en fremtid for seks erhvervshavne i Danmark. Odense Havn er en af dem, mener Odenses borgmester Anker Boye. Mon han kommer i Audi eller BMW? Svaret lader ikke vente længe på sig. »Hej, hej.« Kort gråt hår, klare øjne, kortklippet gråt skæg, kridhvide tænder og skjorte, bordeauxfarvede sommerbukser. Anker Boye, Odenses borgmester, ja vartegn om man vil, og formand for Odense Havn, er ankommet. Og han kom på cykel. Der er dømt bæredygtig energi.
»Odense Havn er en stor gammel industrihavn i provinsens største industriby. Den blev gravet ud som en del af Odense kanal for mere end 200 år siden; det var den gang, hvor vandvejen havde samme funktion, som motorvejen i dag.«
Anker Boye har talt sig varm »Men nu har vi behov for at udvikle byen. En del af havnens utidssvarende industriarealer veksler vi til boligområder samt liberale erhverv og servicefag. Havnen ejer jorden, og vi har nogle lange lejekontrakter, men vi har sagt stop for at forny dem. Så i fred og fordragelighed med erhvervslivet har vi afviklet arealer og tilbudt nye.« »Vi lavede en kvarterplan for at styre projektet. Nu rykker vi rundt på brikkerne, nogle af de gamle brikker bliver stående, andre flytter,« fortæller Anker Boye. Hans plan er logisk: Boliger i den del af inderhavnen, som er tættest på byen, en miljøzone med liberale erhverv som buffer til den industrihavn, som forsat er en del af inderhavnen, og sidst men ikke mindst, den store velbesøgte terminalhavn som nabo til det tidligere Lindøværft. »Den fungerer godt med kæmpekraner, faktisk har den Danmarks største mobilkran. Den halverer lossetiden,« noterer Anker Boye.
Anker Boye kører på cykel. Der er dømt bæredygtig energi.
Ændringerne sker i etaper »En rådgivende arkitekt ville tegne hele havnen på én gang. Nej, sagde, jeg, det skal vokse organisk, men de tegnede alligevel. Vi
6 CLIMATE
»Vi har behov for at udvikle byen,« siger Odenses borgmester Anker Boye. Den nye havn skal tjene byen som ny bydel i flere hundrede år.
tager det i trin. Der er også gamle bydele, som vi passer på. Byggeselskabet Olav de Linde renoverer nænsomt de gamle bygninger med stort genbrug af gamle materialer.« Planen gik i gang for 12 år siden, men hvornår er det hele færdigt? »Det afhænger af markedet. Jeg ser tegn på, at de private investorer er interesserede i at bygge igen.« »Vi har gravet kanaler mellem havnebassinerne, så man kan sejle og ro, og broer kommer til i takt med udviklingen. Alle arealer ud til vand har offentlig adgang. Hele miljøet fremstår rustikt med underlag i børstet beton, med rustne lamper, stålwirer ved broerne og masser af miljø.
Er det læren fra betonmiljøerne i 1960’erne og 70’erne? »Ja, vi ønsker ikke en stereotyp boligmasse, vi ønsker variation og udfoldelsesmuligheder,« slår Anker Boye fast. Anker Boye brænder for sagen, og det er forståeligt, for den nye havn skal tjene byen som ny bydel i flere hundrede år.
Letbane og rådgivning Og Odense Sporvej, der lukkede for 60 år siden, kommer den i gang i ny udformning? »Letbanen åbner i 2020. Den knytter havnen, landets hovedjernbane, landets hovedmotorvej og Svendborg-jernbanen sammen i ét greb,« siger en tilfreds Anker Boye, der pointerer, at letbanen også, når det
- fortsættes på næste side
CLIMATE 7
TEMA: HAVNE OG MILJØ
Fortsat fra forrige side
nye universitetshospital, Nyt OUH, med dets forskerog videnpark. »60.000 mennesker får deres daglige gang i området. Letbanen transporterer dem til midtbyen,« betoner Anker Boye. »Der er en fremtid for seks havne i Danmark, måske lidt flere, og i lyset af den positive udvikling af Odense frem mod 2020 vil Odense Havn være en af dem,« mener Anker Boye. »Vi planlægger udvidelser ved Lindø, og vi har sikret os nye arealer i Kerteminde Kommune, som havnen har et fint samarbejde med. Den nye yderhavn ligger lige inden for i fjorden, så vi er vejruafhængige. I dag omsætter havnen store mængder bulkvarer som
for eksempel byggematerialer, fødevarer, olie, raps og landbrugsprodukter, og med de kommende udvidelser sikrer vi, at havnen også er gearet til at møde fremtidens krav til miljørigtig transport. Med den ændrede havnelovgivning i 2000 blev Odense Havn en kommunal selvstyrehavn. »Vores direktør Carsten Aa står i spidsen for havnens udvikling. Han driver en god, sund forretning med kompetente fagfolk i sin stab. De skal skabe ideer, som stadig virker om nogle generationer. I Odense Havn øver vi os i at gå foran. Vi har en ambitiøs miljøpolitik, samtidig med at vi sikrer erhvervslivet gode muligheder for at håndtere den. Vi kalder det bæredygtighed,« slutter Odenses førstemand.
Odense Havns direktør Carsten Aa og havnens bestyrelsesformand Anker Boye foran det nye domicil, der vil kunne tages i brug til november.
8 CLIMATE
Få dit projekt trygt i havn
Odense Indre Havn Fotograf: Kåre Thor Olsen
Torben Marius Gregersen Projektdirektør T: 7660 2607 M: 2948 3381 E: tmg@niras.dkssen Seniorprojektleder T: 8732 3224 E: lro@niras.dk Svend Strunge Civilingeniør M: 6060 6787 E: strunge@niras.dk
Med NIRAS om bord kommer dit projekt trygt i havn. Vores eksperter rådgiver om alle former for havne- og marineanlæg, lige fra dimensionering til dekommissionering og alt det ind imellem. Vi har blandt andet rådgivet Odense Havn i forbindelse med renovering af Norgekajen, opførelsen af det nye havnedomicil samt VVM og plantilladelser til udvidelsen af havneterminalen ved Lindø. Desuden har vi for nylig projekteret udvidelsen af Københavns Nordhavn samt en ny containerterminal i Vestafrika. Kontakt os og hør, hvordan vi kan hjælpe dig.
NIRAS A/S
www.niras.dk
CLIMATE 9
TEMA: HAVNE OG MILJØ
Bæredygtig genanvendelse
er som god vellagret vin Af Dennis Dalgaard
Man siger, at god vin bliver bedre med årene. På samme måde har H.J. Hansen udviklet sig til én af Nordeuropas bedste og mest innovative genanvendelsesvirksomheder igennem mere end 180 år. Det er ikke til at se udefra, men i det historiske bindingsværkshus på Vestergade i centrum af Odense – der i stueetagen har en særdeles veludstyret vinhandel – kan man møde den administrerende direktør for H.J. Hansen koncernen, Jens Hempel-Hansen. Det er således fra denne bygning, vi føres ind i en verden, hvor klimavenlighed og bæredygtighed er en integreret del af virksomhedskulturen.
Der er forskel på affald og genanvendeligt materiale
også mindre energikrævende at genanvende skrot, end det er at udvinde nye råmaterialer til produktion af nye jern- og metalelementer. I H.J. Hansen er vi med til at spare udvinding af godt 500.000 ton jern og metaller årligt, hvilket igen formindsker CO2-udledningen med godt 1,2 millioner ton CO2. Og det har bestemt sin indflydelse på landets CO2-regnskab.«
Søtransport er vejen frem Det er enorme mængder materiale, der bliver skrottet og genanvendt i Havnegade på Odense Havn. Med denne gennemstrømning af skrot kræver det gode faciliteter og en solid infrastruktur – og det har H.J. Hansen: »Søvejen sparer os tid og penge, da vi til fulde udnytter fordelene ved at tænke i bulking med hensyn til transporten af skrot. Vores beliggenhed og fokus på skibstransport gør os me-
Godt nok møder jeg direktøren i centrum af Odense, men selve genvindingsvirksomheden befinder sig på Odense Havn. Det er hertil, det meste af landets skrotmetal og skrotjern bliver transporteret for at blive omdannet til materiale, der kan anvendes på ny. Hos H.J. Hansen hedder det sig, at skrot ikke bare er affald – skrot er genanvendeligt, ressourcegivende og energibesparende materiale. Hempel-Hansen forklarer: »Ikke nok med at med at genanvendelse selvfølgelig er med til at spare på forbruget af råmaterialer, så er det
En stor del af skrottet transporteres ad søvejen. Det er mere miljøvenligt end landtransport.
10 CLIMATE
H. J. Hansens anløbsplads i Odense Havn.
get mere bæredygtige, end hvis vi blot havde benyttet os af landtransport. Så vi opfordrer til at værne om landets havne, således at indlandstransporten til søs forbliver stærk,« fortæller Hempel-Hansen.
dygtighed. Vi mener derfor, at man bør investere i genanvendelse af råmaterialer – på samme måde som med vindmølleindustrien – frem for at pålægge genanvendelsesindustrien unødige afgifter.
Samme tilgang til skrotning som til vindenergi
Hvis ikke industrien dyrkes, risikerer vi, at den flyttes til andre lande med bedre markedsvilkår. Det vil betyde, at jobs og viden ryger til udlandet,« slutter Hempel-Hansen.
Selv om genanvendelse længe har været en del af løsningen i forhold til at skabe et mere klimavenligt og bæredygtigt samfund, så er skrotning kommet i baggrunden til fordel for andre – mere moderne – cleantech-industrier. Hempel-Hansen savner kort fortalt opbakning fra politikerne i forhold til industrien. Det til trods for, at virksomheden sandsynligvis var landets allerførste store cleantech-virksomhed og den dag i dag fortsat investerer mange ressourcer i at blive endnu mere miljø- og klimavenlig: »I Danmark har vi en lang tradition for at være på forkant i forhold til genanvendelse af jern, metal og stål. Det er en del af landets image i udlandet, hvad angår bære-
Vinhandel er en del af H.J. Hansen-koncernens forretningsområder, og ligesom god vin ældes med ynde, ligeså tilstræber H.J. Hansen fortsat at blive bedre til at drive en klimavenlig virksomhed. For H.J. Hansen er begreberne ”bæredygtighed” og ”miljøbevidsthed” ikke bare moderne termer eller forretningsstrategier, som ledelsen nyligt har taget til sig – nej, begreberne er selve kernen i det H.J. Hansen har stået for siden 1829.
CLIMATE 11
TEMA: HAVNE OG MILJØ
HAVNEDRIFT I DANMARK - set fra en miljømæssig vinkel Af Lars Hall Friis Farsøe
Danmarks Naturfredningsforening er aktiv inden for bæredygtig havneudvikling. En af de stærkeste aktører i miljødebatten er Danmarks Naturfredningsforening (DN), der med sine mange eksperter og frivillige over hele landet arbejder for at påvirke den miljøog klima-politiske dagsorden. Organisationen er i den brede befolkning måske mest kendt for sin indsats i forbindelse med fredning af naturområder på land, men DN har også klare holdninger til, hvordan bæredygtig havnedrift skal skrues sammen. Det fortæller Janne W. Henriksen, der på sjette år er ansat hos DN som klimapolitisk medarbejder.
Positive tendenser At drive en havn i Danmark anno 2012 indebærer, at der fra omverdenen bliver stillet højere og højere krav til, at havnedriften tager hensyn til både miljø og klima. Det har medført, at flere danske havne – som Odense Havn – i de senere år er begyndt at bruge øgede ressourcer på at iværksætte tiltag, der nedsætter miljøpåvirkningen. Det er en tendens, som ikke er gået ubemærket hen hos DN. »DN har bemærket, at de danske havne de senere år har været aktive på miljø og klimaområdet, det gælder både i forhold til at udvikle og stille krav til de skibe, der anløber havnene og den egentlige drift af havnene,« siger Janne W. Henriksen. Tidligere har DN været involveret i et projekt om opsætning af vindmøller i Odense Havn, og der er et løbende samarbejde mellem brancheorganisationen Danske Havne og DN om bæredygtig havnedrift.
Janne W. Henriksen
Konkrete tiltag og øget åbenhed Det er dog ikke alle virksomheder, der i praksis er i stand til at efterleve de mange flotte ord om bæredygtighed og miljøhensyn. »Vi støder ofte ind i nogen, som har viljen til at agere bæredygtigt, men som ikke helt ved, hvad det egentlig kræver. Disse virksomheder er samtidig ikke opmærksomme på forpligtelsen og vigtigheden af at dokumentere deres indsats,« udtaler Janne W. Henriksen. For at sikre en reel forankring af de miljømæssige initiativer i virksomhedens daglige drift har Odense Havn blandt andet valgt at oprette en Miljøportal, hvor både medarbejdere, pressen og den brede offentlighed kan indhente information, redegørelser med mere om havnens påvirkning af miljøet. Netop øget dokumentation og gennemsigtighed bliver af DN fremhævet som stærke alliancepartnere for naturen. »Gennemskuelighed er godt. Det kan markedsføres som et konkurrenceparameter og
12 CLIMATE
inspirere samarbejdspartnere og andre havne til mindre miljøpåvirkning,« fortæller Janne W. Henriksen.
Miljøhensyn er en god forretning Lavere miljøpåvirkning er dog ikke kun en gevinst for naturen og klimaet – det kan også gavne den økonomiske bundlinie, hvis en havn vælger at prioritere den grønne linie. »Uden at kende havnenes økonomi i detaljer vil jeg påstå, at miljøhensyn i langt de fleste tilfælde vil være en gevinst for virksomheden. Energimæssigt er der stadig mange lavthængende frugter at hente, som kan føre til lavere energiforbrug og dermed også økonomiske besparelser. På miljøområdet vil det
også være en fordel at være »first mover«; man kan være med til at præge udviklingen og sætte dagsordenen, ligesom man kan opnå konkurrencefordele,« vurderer Janne W. Henriksen. Selvom fordelene ved miljøhensyn er til at få øje på, så mener DN alligevel, at det er nødvendigt med strammere regler og krav for havnedrift og skibstrafik. »Man kan nå langt med dialog og oplysning, men al erfaring viser, at frivillige aftaler ikke gør det alene. Gode intentioner og udvikling bør følges op med regulering og lovgivning. På den måde sikres det, at alle følger udviklingen og ikke kun »first movers«,« erkender Janne W. Henriksen afslutningsvis.
Danske havne har i stigende grad fokus på klima- og miljøhensyn.
CLIMATE 13
FYNS ERHVERVSLIV har fokus på miljø Af Michael Eisenberg
SF’s erhvervsordfører Annette Vilhelmsen: »Virksomheder, arbejdspladser og miljø skal alle tilgodeses.«
»Grundlæggende handler det om, at vi alle må have tillid til vort samfund, tillid til at vi betaler skat til det fælles.«
Annette Vilhelmsen, erhvervsordfører (SF): »Vi vil arbejde med vedvarende energi, og vi vil udnytte den bedre.«
14 CLIMATE
SF’s erhvervsordfører Annette Vilhelmsen har et credo. Men som hun tilføjer: »Det er de mange forskellige interesser, der er den store udfordring.«
Annette Vilhelmsen er nyvalgt til Folketinget i Fyns Storkreds i september 2011, men hun har været indkaldt som suppleant ved flere lejligheder og har en fortid som kommunalpolitiker i Kerteminde. Hun er uddannet kontorassistent, skolelærer og cand.pæd. Allerede godt hjemmevant på Borgen betoner hun, at det handler om et trekantsdrama: »Virksomhederne, arbejdspladserne og miljøet skal alle tilgodeses. I SF spørger vi: Hvordan undgår vi, at en af de tre parametre skubber de andre ud?« I SF ser man miljø som en vigtig ressource. Regnskabet skal gå op.« Måske er Fyn et særligt sted, for på mange virksomhedsbesøg oplever jeg, at man er reelt optaget af miljø, af energi som ressource og af CSR. Virksomhederne siger, at CSR er en del af deres brand. De vil ikke kun konkurrere på pris, men også på produktionsforhold og socialt ansvar,« siger Annette Vilhelmsen.« Ressourceanvendelsen er vigtig for SF: »Vi vil arbejde med vedvarende energi; vind, vand og sol. Vi vil ikke kun producere mere energi, men udnytte den bedre.« Hvordan kan man så samarbejde med interessenterne? »Vi indkalder gerne til møde, hvor forskellige organisationer er med fra start, så alle får ejerskab. Alle kan lægge deres interesser frem. Og ingen kan få alt.« »Vi tænker ikke i onde virksomheder og gode miljøorganisationer. Vi arbejder med dilemmaer, og vi løser dem i samarbejde. Jeg er en meget pragmatisk politiker. Når jeg snakker med virksomhederne, oplever jeg forståelse for den metode. Vi tænker på de mennesker, der skal have et arbejde. Vi kan ikke trække miljøkortet hver gang, så er der ingen virksomhed,« slutter Annette Vilhelmsen.
CLIMATE 15
RIO+20 og Danmarks rolle Af Steen Gade, MF (SF), formand for Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg
Rio+20, FN-verdenskonferencen om miljø og udvikling her i sommer, var ingen undtagelse. Det var et stort meningers og løsningers supermarked, og derfor svært at få hold på - især da det var overstået. Betød det noget, og hvad sker der nu? Danmark spillede som formand for EU med Ida Auken i forhandlingsstolen en afgørende rolle for, at vi fik et resultat, der peger fremad. På trods af megen træghed og direkte modstand fra mange. EU viste faktisk tænder. At det var nødvendigt, siger også noget andet. Nemlig at den tid, hvor USA og Europa kunne bestemme, endegyldigt er ovre. Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika skal nok sætte tempoet. Derfor bliver tempoet og graden af forpligtelse problemet – ikke så meget accepten af de store miljøproblemers eksistens og nødvendigheden af at skabe en reel bæredygtig udvikling. Slutdokumentet indeholder f.eks. opfordring til øget samarbejde med den private og civile sektor om CSR og deling af ”bedste praksis”. Derudover en erkendelse af, at bæredygtig byudvikling er helt afgørende. Og for første gang en global enighed om, at vand og sanitet er en menneskeret. Men vigtigere er, at der kommer et 10-årigt rammeprogram for bæredygtig produktion og forbrug, samt at oceanernes elendige tilstand nu påkalder sig betydelig opmærksomhed. En fælles indsats for, at oceanerne ikke skal fortsætte som skraldespand, bør i de næste år bruges til at få en global traktatmæssig beskyttelse af oceanerne.
Steen Gade, MF (SF)
Men det vigtigste er uden tvivl den globale enighed om, at verden skal satse på en grøn økonomi med et ”grønt bruttonationalprodukt” og fælles globale bæredygtighedsmål. Alt sammen for at sikre, at miljø, biodiversitet og klima kommer direkte ind i landenes økonomiske maskinrum. Det er absolut nødvendigt for at sikre den grønne samfundsomstilling, og det kræver omstilling i de økonomiske ministerier i alle lande.
16 CLIMATE
CLIMATE NEWS & NOTES Hellere solceller end nyt køkken En ny undersøgelse fra Go’ Energi viser, at solcelleanlæg er mere populære end et nyt køkken. Men solceller har heller aldrig været så økonomisk rentable, som nu. Hele 12 % af danskerne vil ifølge undersøgelsen sætte deres penge i solceller, mens kun 7 % planlægger at investere i et nyt køkken. Kilde Go’ Energi (under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet).
Foto: VisitAalborg
Undgå at bruge unødige ressourcer! Hos NORSKER ADVOKATFIRMA hjælper vi vores klienter med at løse juridiske problemstillinger på en række forskellige områder. Selvom vi konstant dyrker og forfiner detaljen i vores rådgivning og sagsbehandling, er vi fuldt bevidste om, at juraen kun er ét blandt flere områder, hvor vores klienter står over for komplekse udfordringer. Hos NORSKER ADVOKATFIRMA er det en integreret del af vores forretningsfilosofi, at vi kigger på vores klienters forretning fra flere vinkler end blot den juridiske. Vi tror nemlig på, at jo mere vi ved om klienterne og deres forretning, jo bedre rådgivning kan vi levere. Dette gælder ikke bare når det handler om fortolkning af paragraffer og verserende retssager, men også når det handler om at identificere og i særdeleshed forebygge konflikter, så de bedst muligt kan undgås. På den måde kan vi hjælpe langt de fleste af vores klienter med at undgå ressourcespild.
LANDEMÆRKET 10, DK 1119 KØBENHAVN K T: +45 3343 3100 F: +45 3313 3838 W: NORSKER.EU MAIL@NORSKER.EU
CLIMATE 17
CLIMATE NEWS & NOTES Grønne virksomheder skaber viden og jobs På fem år har danske cleantech-virksomheder i gennemsnit ansat 2.000 flere medarbejdere om året. Det viser ny rapport fra DI Energibranchen og Energistyrelsen. »Udfordringer i verdensklasse« hedder rapporten, der gør status over den økonomiske udvikling i den grønne økonomi. Den viser, at der er skabt mange nye jobs i den grønne sektor fra 2005 til 2010. ”Det er meget glædeligt, at de danske cleantech-virksomheder har øget antallet af jobs så markant, og at der i samme periode er skabt mange nye grønne virksomheder. Det viser, at det betaler sig at satse på dette område”, siger Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard. Kilde: Klima- Energi- og Bygningsministeriet
Danmark bliver vært for historisk møde i EU’s klimapanel FN’s klimapanel lægger i efteråret 2014 sidste hånd på flere års arbejde. Flere hundrede forskere, regeringsrepræsentanter og journalister ventes til Danmark, når klimapanelets længe ventede femte hovedrapport bliver offentliggjort. FN’s klimapanel (IPCC) er verdens mest seriøse og velfunderede klimavidenskabelige panel, der holder øje med klodens klimatilstand. Førende forskere og eksperter sidder med i panelet, som kommer med anbefalinger til politikerne. ”Den mest robuste klimaforskning, vi har i verden, er samlet i FN’s klimapanel, og derfor er det selvfølgelig med stolthed, at vi modtager værtskabet”, udtaler Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard.
Hedegaard udsætter slagsmål med bilindustri De nye CO2-krav til biler er ikke helt så skrappe, som den danske regering ønsker, men klimakommissær Connie Hedegaard gemmer det helt store slagsmål med industrien til 2025-målene. »Vi kunne godt tage et kæmpestort slagsmål om at skærpe målene yderligere med den risiko, at vi så ikke får det igennem politisk,« siger Connie Hedegaard. Connie Hedegaard har opnået et kompromisforslag, der skal sænke bilparkens gennemsnitlige CO2-udledning i 2020 til 95 g pr. kilometer mod de nuværende 130 g pr. kilometer i 2015. Kilde: Altinget
18 CLIMATE
Bæredygtige EU-projekter i danske havne Midler til forbedring af EU’s infrastruktur og mere bæredygtig transport er uddelt. Renere luft i havnene er fælles tema for de danske projekter. Bæredygtig søtransport har stor politisk bevågenhed. EU-Kommissionen har uddelt midler til det årlige TEN-T program. Projekter med dansk deltagelse har alle renere transport som omdrejningspunkt. Aarhus Havn og Copenhagen-Malmö Port AB skal i samarbejde med syv andre Østersøhavne løse udfordringen med at etablere terminaler til flydende naturgas til skibe. Der er stramme EUkrav til skibes emissioner i Østersøen og Nordsøen. Projektet er med til at sætte fokus på bæredygtige alternativer til skibes brændstof. Kilde: Danske Havne
Foto: Kim Wyon
Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer
www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit
CLIMATE 19
KÆMPER
DIN LEVERANDØR FOR
KLIMAET?
Få din tryksag klimamærket og leveret i en el-lastbil • Vores produktion er CO2-neutral og certificeret af CO2focus. Derfor kan du få et CO2-regnskab på din tryksag og få den klimamærket. • Vores ambitiøse klimastrategi er under konstant udvikling. Senest er vi som Danmarks første private virksomhed begyndt at levere tryksager i en el-lastbil, og direktørens bil er udskiftet til en el-bil. Strømmen får de fra en lokal vindmølle. • Vi rådgiver vores kunder til de mest klimavenlige tryksager uden at gå på kompromis med pris og kvalitet. Du må gerne udfordre os! Læs mere om dine muligheder for grafiske løsninger med hensyntagen til klima og miljø på www.kls.dk
KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00 www.kls.dk
KLS
GRAFISK HUS