Climate No 4 - 1 issue 2010 by Kim Reich

DET DANSKE MAGASIN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Årgang 2 · Nr. 1 Løssalg Dkr. 69,95 inkl. moms

April/maj

2010

København satser på grøn vækst

Landbrugets gylleproblemer får hjælp af grøn teknologi

Grønne starter i lufthavnen Sparer CO2

Mange ønsker til Transportministeren

Rejser er mere end at komme fra A til B. Rejser inspirerer til møder og nye mål. “Pick & Mix” dit møde på “Danmarks Bedste Forretningshotel 2009”* Book et møde på Hilton Copenhagen Airport og få mest muligt ud af jeres ressourcer. Vi tilbyder den perfekte ramme for et effektivt møde, så I kan koncentrere jer om indholdet; 29 fleksible mødelokaler med naturligt dagslys, et grønt mødemiljø og en unik beliggenhed. Booker I et møde i april, maj eller juni belønner vi jer yderligere: Book et møde til 1–50 personer og vælg 1 belønning, book et møde til 51–100 personer og vælg 2 eller book et møde til 101–450 personer og få 3 belønninger.

Kontakt os venligst for mere information på cb.copenhagen-airport@hilton.com eller tlf. 32 445 208 Venligst oplys “Pick & Mix 2010” Hilton Copenhagen Airport, Ellehammersvej 20, 2770 Kastrup, Danmark

Tilbuddet gælder for møder i april, maj og juni 2010 * Kåret af læserne af Business Destinations Magazine, UK

Leder

København satser på grøn vækst Af Bo Asmus Kjeldgaard (SF), Teknik- og Miljøborgmester, Københavns Kommune - medlem af Copenhagen Climate Networks Advisory Board. København er hele Danmarks vækstmotor. Københavnske initiativer genererer vækst og udvikling i andre dele af landet. Når vi skaber 100 jobs i regionen, kommer der automatisk 20 ekstra jobs i resten af landet. Og København vokser. Vi vil gøre væksten grøn. På en række områder er vi godt på vej. Faktisk er København udråbt som årets bedste by at leve i af Monocle, som den grønneste by i Europa af Siemens og som byen med det mest lykkelige folk af Der Spiegel. Desuden er København netop - og endnu engang - kåret som verdens bedste cykelby af verdens største onlinemagasin Tree Hugger. Vi har havnebad, design og arkitektur, grønne områder, hippe cafeer, mange cykelstier, opholdssteder og gode oplevelser i byen. Vi har en høj livskvalitet - til gengæld påpeger OECD, at vi ikke udnytter de vækstpotentialer, vi har i forhold til viden, innovation og beskæftigelse. Derfor skal vi skabe sammenhæng mellem den høje livskvalitet og byens vækstpotentiale. For byernes rolle i løsningen af de globale udfordringer bliver mere og mere vigtig. Som kommune kan vi rykke hurtigt, og vi kan sætte os ambitiøse mål, og vi kan skabe rammerne for, at de bliver opfyldt. I København vil vi være CO2 neutrale i 2025. Som den første hovedstad i verden. Den målsætning indfrier vi kun, hvis vi lader klimaudfordringen gennemsyre alle vores beslutninger. Det gør vi blandt andet ved at danne partnerskaber med københavnske virksomheder og vidensinstitutioner. København skal være byen, hvor innovative virksomheder har lyst til at udvikle deres kreativitet og testcenter for nye og bæredygtige løsninger. Første projekt bliver den nye bydel i Nordhavnen. Her vil vi skabe et område, som er i balance. Både sociokulturelt, økonomisk og miljømæssigt. Nordhavn skal være et fyrtårnsprojekt for bæredygtig energiforsyning. Visionen er, at bydelen som minimum skal være CO2-neutral på energiområdet. Og på sigt skal Nordhavn kunne eksportere bæredygtig energi og derved sætte et positivt aftryk på omgivelserne. Et første skøn på kommende CO2-udledning fra energi og transport i området er godt 50.000 ton/år. Hvis området skal være CO2-neutralt og evt. eksportere energi i fremtiden, skal der altså som minimum kompenseres 50.000 ton/år med vedvarende energi, der produceres andre steder i byen. Det er blot et af mange projekter, som København har i støbeskeen. For i København har vi modet til at tænke langsigtet og til at investere, når det kræves. Og det gør det, når man vil være verdens bedste miljøhovedstad.

DET DANSKE MAGASIN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Årgang 2 · Nr. 1 Løssalg Dkr. 69,95 inkl. moms

April/maj

2010

København satser på grøn væKst

Landbrugets gylleproblemer får hjælp af grøn teknologi

GRøNNE STARTER I LUFThAVNEN SpARER CO2

CLIMATE – Det danske magasin for bæredygtig udvikling

Ansvarshavende chefredaktør: Jesper Schou Hansen, kommunikationsdirektør i Copenhagen Climate Network

Oplag: 5.000

Redaktør: Kim Reich, Kim Reich Kommunikation, Idunsvej 1, DK-3650 Ølstykke, tlf. +45 5050 2016, mail: reich@ccn2009.org

Udgiver: Copenhagen Climate Network, Ehlersvej 11, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 3948 1810, fax +45 3948 1801, mail: post@ccn2009.org. www.ccn2009.org

Produktion i øvrigt: WATERFRONT Communications A/S

Copenhagen wants to be carbon neutral by 2025 and will form partnerships with businesses and institutions to reach this end. The newly developed district of Copenhagen, Nordhavn, will act as a demonstration project to show that we can create an area with innovative, environment-friendly solutions based on sustainable energy use. Nordhavn should at least be carbon neutral in the area of energy. In the long run, Nordhavn should produce and supply sustainable energy to other districts of the city. The editorial is written by Bo Asmus Kjeldgaard (Socialist People’s Party), who is Copenhagen’s Mayor for Technical and Environmental matters and a member of the Copenhagen Climate Network Advisory Board.

Annoncesalg: WATERFRONT Communications A/S Ehlersvej 11, 2900 Hellerup schou@waterfront.dk tlf. 3948 1800 Abonnement: Kr. 250,- plus moms for 2010 Artiklerne i CLIMATE må citeres efter god citatskik og mod tydelig kildeangivelse.

Layout og tryk: Dette magasin er produceret CO2 neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, Jernholmen 42 A, 2650 Hvidovre, tlf. 3634 2900

Forsidefoto: Venstres Landsorganisation

CLIMATE udgives af Copenhagen Climate Network, CCN, der

direktør, Ret&Råd · Christian Wedell-Neergaard, fhv. MF (K) ·

København (K) · Paolo Manoel L. C. Protasio, Director CCN Brazil

arbejder for en mere effektiv, strategisk og global miljøpolitik.

Christian Rovsing, fhv. MEP (K) · Dan Jørgensen, MEP (S) ·

· Pia Allerslev, Kultur- og Fritidsborgmester i København (V) ·

Bladet udkommer fire gange om året og distribueres til netvær-

Elsebeth Gerner Nielsen, fhv. minister (R) · Finn Andersen,

Poul Hald Mortensen · Aage V. Jensens Fonde og vicepræsident i

ket samt en lang række virksomheder, enkeltpersoner, vækst-

Generalsekretær, Det Danske Kulturinstitut · Grethe Rostbøll,

Danmarks Naturfredningsforening.

huse, kommunerne, Hilton og gennem DSB 1’.

fhv. minister (K), formand for CKU · Hasse Ferrold, director,

MANGE øNSKER TIL TRANSpORTMINISTEREN

International Club Copenhagen · Ilmar Reepalu, borgmester i

Bestyrelse: Formand: fhv. Medlem af Københavns Borger-

Copenhagen Climate Network Advisory Board:

Malmø (S) · Jacob Hougaard, fhv. borgmester · Jakob Høyer,

repræsentation Jesper Schou Hansen · Bestyrelsesmedlemmer:

Chairman: Steen Gade, MF (SF).

chefredaktør, MetroXpress · Kirsten Jensen, borgmester i Hille-

Fhv MF. Niels Jørgen Langkilde Kommunalbestyrelsesmedlem

Members: Alan Burland, adm. dir, BCM McAlpine,

rød (S) · Klaus Bondam, Beskæftigelses- integrationsborgmester

Lars Lindskov, Fhv. MEP Lars Poulsen og partner Pia Tønder.

Bermuda · Arne Willerslev-Legrand, adm. dir, Applus+ Bilsyn ·

i København (R) · Kresten Schultz Jørgensen, adm. dir, Lead

Bo Asmus Kjeldgaard, Teknik- og Miljøborgmester i

Agency · Kristian Ebbensgaard, fhv. Regionsrådsformand, Re-

København (SF) · Casper Hauberg Grønnegaard,

gion Sjælland (V) · Mogens Lønborg, fhv. borgmester i

CLIMATE

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

CLIMATE NEWS & TRENDS EU får nyt økologisk logo Fremover skal det være lettere at se, om et produkt er økologisk, og derfor har EU introduceret et nyt EU mærke – Euroleaf – der skal gøre det lettere fra forbrugerne at genkende det økologiske produkt. I første omgang er det frivilligt at bruge logoet, men allerede fra juli skal produkter fra de 27 EU-lande bære mærket som en garanti for, at produktet lever op til EU’s standarder for økologiske produkter. Det nye loge er designet af Dusan Milenkovic, der designede logoet, mens han studerede på Düsseldorf University of Applied Science. Logoet var ét blandt tre forslag, som en komite satte til afstemning og med 63 procent af stemmerne løb Euro-leaf af med sejren.

Mere geotermi på vej

En uskyldig pløjemark kan måske rumme geotermisk varme nok til 5.000 husstande i Sønderborg. Foto: Dong Energy.

I Sønderborg, Viborg og Tønder er man i øjeblikket i gang med enten at bore eller undersøge mulighederne for geotermiske projekter. Den geotermiske varme findes i undergrunden – typisk som varmt vand i underjordiske sandstenslag 800 – 3000 meter under jorden. I Thisted har man siden 1988 haft en geotermisk anlæg i gang, og i København har Københavns Energi, CTR, Dong m.fl. leveret geotermisk varme siden 1995 til i alt 4.600 boliger. Skal København gøre alvor af at være CO2 neutral i 2025, Euro-leaf skal gøre det lettere for forbrugerne at identificere et økologisk produkt fra et af de 27 EU-lande.

så mener forskere, at kapaciteten skal cirka seksdobles, hvilket vil koste omkring en milliard kroner. Det nuværende anlæg kostede 200 millioner kroner at opføre. Det kommende anlæg i Sønderborg vil skulle forsyne cirka 5.000 husstande.

Grønne produkter hitter på hylderne Supermarkederne oplever en stigende interesse for de grønne produkter. Det glæder de sig blandt andet over hos Werner & Mertz, der laver Froggy rengøringsprodukterne. Den grønne frø har succes ikke kun i Danmark men også på det tyske marked, hvor de kaldes Frosch og i Frankrig, hvor de går under navnet Rainett. Netop nu er Froggy i gang med at fortælle de franske forbrugere, hvorfor de er lidt grønnere end så mange andre produkter med

Froggy produkter hitter på hylderne, fordi de er grønne. I Tyskland kaldes de Frosch og i Frankrig Rainett. Foto: Werner & Mertz.

hjælp fra PR-bureaukæden media Consulta (MC). Igennem 140 år har Werner & Mertz produceret rengøringsmidler.

CLIMATE

Luftforurening i tilstandsrapporter skal redde menneskeliv Det Økologiske Råd foreslår et krav om måling af luftforurening i tilstandsrapporter, så boligkøbere har mulighed for at undgå særligt forurenede boligområder. ”Det er ikke fair, at danske boligejere ikke ved, hvor meget luftforurening de lever i, når vi i dag har videnskabelig dokumentation for, at borgere, der bor indenfor en radius af 50 meter fra vejstrækninger med mere end 10.000 biler om dagen, dør tidligere end folk, der bor i områder med ren luft” siger Kåre Press Christensen, civilingeniør og talsmand for Det Økologiske Råd. Socialdemokraternes ordfører på miljøområdet, Torben Hansen, mener, at forslaget ”kan blive et potent sundhedsskabende redskab”. Hos Applus+ Bilsyn er man klar til at levere målinger af biDet er CO2 neutralt at fyre med træ, men alligevel kører debatten om afgifter på brændeovne. De udleder nemlig skadelige partikler. Foto: Michael Goncalves.

lernes forurening, hvis politikerne beder om det, siger Arne Willerslev-Legrand, adm. dir. hos Applus+ Bilsyn.

Er brændeovne godt eller skidt? Det Økologiske Råd foreslår nu, at der skal lægges en skat på brændeovne. De forurener nemlig og står for en ikke ubetydelig del af udledning af skadelige partikler. Men det vækker ikke begejstring hos et politisk flertal på Christiansborg, der ikke vil være med til at afgiftsbelægge brændeovnene. Salget af brændeovne er gået voldsomt op som følge af de stigende energipriser, og modstanderne mod afgifter påpeger, at de nye brændeovne netop er langt mere miljøvenlige, så længe folk bare fyrer rigtig og ikke kommer alt muligt i ovnen. Fyrer man med træ fra den nordiske region, så er opvarmningen også CO2 neutral, fordi træet under sin vækst har optaget den CO2, der ellers frigives. Skal træet alterna-

Arne WillerslevLegrand, adm. dir. hos Applus+ Bilsyn leverer gerne data fra bilerne, så måling af luftforurening i tilstandsrapporter kan blive virkelighed. Foto: Applus+ Bilsyn.

tivt rådne væk på naturlig måde, er CO2 regnskabet det samme.

El-biler bliver overhalet af hybrid-biler Overvejer du at købe en el-bil nu og her, så er det muligt at finde en på markedet. Men måske skulle du i stedet overveje en hybrid-bil, som både anvender traditionelle drivmidler og el i kombination. Ifølge Daimler koncernen, så vil der gå en rum tid, før markedet er modent til udelukkende at aftage elbiler og i den mellemliggende periode, er det hybrid-biler, som vil dække markedet. Daimler – der blandt andet producerer Mercedes – serieproducerer allerede hybrid-biler. Mercedes S-400 er på markedet i Danmark med en benzinmotor med en ydelse på 205 kW. Den får hjælp af en elmotor med 15 kW, som, for første gang i en seriefremstillet bil strømforsynes via et lithium-ionbatteri, der er udviklet af Continental.

CLIMATE

Foto: TopSpeed

assivhuse bliver aktive Flere institutioner landet over bliver renoveret eller nyopført som passivhuse, og det sparer masser af energi på fremtidens regnskab

Borgmeter Michael Ziegler (K), Høje-Taastrup kommune

Af Kim Reich

Hvad er et passivhus? Et passivhus er et superlavenergihus, hvor der bruges mindre end end 15 kWh pr. m2 om året i opvarmning. Konceptet stammer fra Tyskland, hvor et passivhus er en bygningsstandard, som ikke kun omfatter energiforhold, men også stiller krav til materialer og indeklima. Der er væsentligt strengere krav til tætheden i et passivhus for at undgå varmetab, end der er i bygningsreglementet for enfamiliehuse. Ifølge Bolius-portalen er passivhuse meget udbredt i Tyskland, Østrig og Sverige.

Flere steder i landet er der nu for alvor ved at komme gang i det klimavenlige byggeri. Det gælder også i uddannelses- og institutionsverdenen. I Høje-Taastrup Kommune har man netop besluttet at samle de to institutioner ”Føllet” og ”Gyngehesten” i ”Elverhuset” – en ny børneinstitution på 900 kvadratmeter opført i passivhusstandard som en sænket, toetagers kvadrant med indgang på første sal til bygningens cirkulære trapperum og atrium, der med store træer og grønne planter fungerer som husets hjerte og lunger. Borgmester Michael Ziegler (K) er ikke i tvivl om, at kursen er sat mod en fremtid i balance med klima og miljø, og institutioner i passivhusstandard indtager en central placering i kommunens klimastrategi. ”Selvfølgelig skal man bygge passivhuse. Der findes ikke noget alternativ, og vi glæder os til at komme i gang med byggeriet af landets hidtil største børneinstitution efter denne standard. Passivhuset bygger på sund fornuft og kendte løsninger. Det kræver ikke omfattende installation af avancerede og dyre elektroniske hjælpemidler. Det passer sig selv som en selvkørende energifabrik, og det er rart at være i”, siger Michael Ziegler. Den nye institution får 40 vuggestuepladser og 68 børnehavepladser. ”Elverhuset bliver med 900 kvadratmeter en af de hidtil største, selvforsynende danske institutioner opført efter passivhuskonceptet. Huset lever som en integreret del af naturens evige cyklus”, fortæller Lars Køhler, der som afdelingsarkitekt fra Bjerg Arkitektur A/S i København har væ-

ret primus motor i udviklingen af Elverhuset, der opføres i totalentreprise af Anker Hansen A/S med Alectia A/S som ingeniør.

Terræn er varmebuffer Elverhuset er placeret og designet i forhold til verdenshjørnerne og de store træer mod syd. Derved sikres, at solens passive varmeenergi året rundt stråler dybt ind i bygningen gennem store ovenlys og sydvendte, varmeakkumulerende vinduespartier. ”Men derudover udnytter vi betonkonstruktionens varmeakkumulerende effekt i husets termiske system, ligesom vi med den sænkede konstruktion året rundt udnytter terrænet som en konstant varmebuffer. Dermed får Elverhuset et optimalt og allergivenligt indeklima”, siger Lars Køhler. Den nye institution opføres med kendte bæredygtige løsninger og miljøvenlige materialer, der matcher krav til både sundhed, funktion og vedligehold. Det elektronisk styrede ventilationssystem sørger for masser af frisk luft uden træk, og husets konstruktion sikrer, at al kuldestråling fra de indvendige overflader er elimineret. ”Alle gulve og lofter i institutionens opholdsrum er akustikdæmpende, ligesom alle vægge beklædes med glasfilt og males, så de kommer til at fremstå som glatte, rengøringsvenlige overflader, og så bliver Elverhuset ikke dyrere at opføre end et traditionelt byggeri i energiklasse 1”, siger teknisk direktør Henrik Vestergaard fra entreprenørselskabet Anker Hansen A/S.

CLIMATE

Han tilføjer, at kodeordet i opførelsen af passivhuse er planlægning og præcision i arbejdet med kendte bæredygtige materialer og løsninger. Inden gravemaskinerne går i jorden, er hele byggeriet programmeret og planlagt helt ned i den mindste detalje i et tæt samarbejde mellem alle byggeriets aktører. ”På den måde er alle parter, længe inden byggeriet igangsættes, bundet sammen i et fælles team, hvor alle kender alle og har en klar fornemmelse af, hvordan byggeriet skal tackles. Derved sikrer vi optimal udnyttelse af både tid og materialer i selve byggefasen, og resultatet er, at vi udover at eliminere fejl og mangler, opnår en samlet byggeøkonomi, der matcher traditionelt byggeri i samme klasse”, siger Henrik Vestergaard.

12 kWh pr. m2 I Nordjylland er man også i gang med et passivhusprojekt. Det er EUC Nord i Hjørring, der i forbindelse med

en udvidelse og nyindretning forvandles til en selvforsynende og certificeret passivhusskole. Også dette koncept er udviklet af Bjerg Arkitektur A/S. Projektet, der skal stå klar til indvielse i det tidlige efterår, omfatter en ny hovedindgang samt nyindretning og ombygning af de eksisterende lokaliteter til passivhusstandard. Derudover opføres et helt nyt passivhus på 1.200 kvadratmeter i et markant arkitektonisk snit. ”Det nye EUC Nord bliver den første danske skole, der som certificeret passivhus kan opvarmes med 12 kWh pr. kvadratmeter om året svarende til et varmebudget på ca. 5000 kroner på årsbasis”, siger arkitekt Søren Riis Dietz fra Bjerg Arkitektur A/S. Staten er desuden på vej med et nyt strammere bygningsreglement, der skal gøre alle byggerier mere miljøog klimavenlige.

Den nye børneinstitution Elverhuset i Høje-Taastrup bliver selvforsynende med varme.

Local authorities across the country are building new environment-friendly institutions that should be partly self-sufficient in heating and energy. The local authority of Højre-Taastrup is building a new institution for more than 100 children, based on the new low-energy

CLIMATE

concept. By using solar energy and terrestrial heat, the local authority can construct a building with extremely low energy use. In Hjørring in Northern Jutland a new school will also be designed on the same model.

CLIMATE NEWS & TRENDS Gammeldags planlægning forhindrer grøn vækst

Grøn vækst blandt regeringens 10 mål Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har lanceret 10 mål for Danmarks fremtidige vækst kaldet ”Danmark 2020 – Viden, Vækst,

Tidligere tiders udlægning af arealer til mulige fremtidige veje, elledninger, naturgas m.v. blokerer reelt i dag for at skabe bedre bykoncentrationer. Det er kernen i et høringssvar, som Copenhagen Climate Network Lars Løkke Rasmussen har sat et grønt og bæredygtigt samfund på dagsordenen. Foto: Statsministeriet

har afleveret i forbindelse med revidering af ”transportkorridorer”, efter at man på to Christiansborg- konferencer har gennemarbejdet emnet.

Velstand og Velfærd”. Her er et af målene, at Danmark skal være et

Især i hovedstadsområdet har transportkorridorerne negativt

grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest energief-

påvirket den grønne vækst. De forhindrer, at der bygges tæt og

fektive lande.

kommer dermed til at skabe spredning på såvel bolig- som er-

Ud over de 10 målsætninger, er der 76 konkrete forslag til, hvorle-

hvervsområder. Det giver længere transporttid, mindre kollektiv

des Danmark skal klare de langsigtede udfordringer og blive et af

trafik, længere transportveje for fjernvarme og andre energikilder,

verdens 10 rigeste lande.

og modvirker i det hele taget intentionerne omkring byfortætning

Der er allerede igangsat en række initiativer for at blive mere grøn

og grøn vækst, mener Copenhagen Climate Network.

og energieffektiv. Blandt andet stramninger i bygningsreglementer, så nybyggeri nu skal overholde endnu strammere energikrav, lige-

Det forventes, at ministeriet senere på året er klar med de nye

som en række forskningsprojekter er igangsat.

regler.

Norsk interesse for højhastighedstog til København Frygten for at komme til at ligge på en lille ubefærdet sidevej, får nu

flere over i den mere grønne kollektive trafik. Et højhastighedstog vil

norske politikere til at undersøge muligheden for at bygge en højha-

give en transporttid mellem Oslo og Gøteborg på kun 1 time og ti mi-

stighedsbane mellem Oslo, Gøteborg, Malmø og København, skriver

nutter, mens den norske hovedstad kan nås fra København på cirka 2

Berlingske Tidende.

timer og 20 minutter.

Oplandet til et sådant højhastighedstog er en befolkning på cirka otte

For Norge ligger fordelen i, at Oslo bliver knyttet op på en ny stor-

millioner mennesker. På den svenske side er interessen for et højha-

region, mens det for Danmark især er interessant at trække nye pas-

stighedstog størst i Gøteborg, mens politikerne oppe i den svenske

sagerer til Kastrup Lufthavn.

hovedstad, Stockholm, har en begrænset interesse i at gøre den dan-

Banen forventes at koste omkring 80 milliarder norske kroner og skal

ske hovedstad endnu mere attraktiv. Heller ikke selvom det kan trække

finansieres af de norske oliemilliarder.

Færre biler i det indre København De fleste tror sikkert, at der er kommet flere biler i det indre København end tidligere. Men det forholder sig faktisk stik modsat. Det viser nye tal fra Københavns Kommune, der har opgjort antallet af bilister i indre by til 281.500 om dagen. I forhold til starten af 1970’erne er der tale om et massivt fald. Dengang krydsede 351.100 biler sø-gaderne hver dag. Det markante fald i antallet af biler i indre by opvejes dog af antallet af biler, der kører over kommunegrænsen, men altså ikke skal ind i midtbyen. Her er antallet af biler eksploderet fra små 400.000 biler tilbage i 1970’erne til cirka 545.000 biler i dag. København er stadig blandt de byer i Danmark, der har det laveste antal biler pr. indbygger. Udenlandske turister har da også svært ved at forstå den danske version af myldretid, for der er langt færre biler end de kender fra deres hjemlande.

Der er færre biler i indre by i København end i starten af 1970’erne. Foto: Københavns Kommune.

CLIMATE

Nogen skal gå forrest

Alle skal g gå med

Fælles miljøproblemer kræver fælles løsninger Hos DSB forsøger vi at gå forrest, når det drejer sig om miljøet. Men man kan kun gå forrest, hvis man har andre bag sig. Og man kan kun løfte opgaven, hvis man løfter i flok. Her kommer kollektiv trafik ind i billedet. Og her kommer du ind i billedet. Kom med på dsb.dk/miljo

Cleantech skal skabe jobs og grøn udvikling Af Jesper Schou Hansen Hvor det tidligere var vindmøller, der stod højest på den grønne dagsorden, trænger cleantech sig nu voldsomt på. Og det tager man helt bogstaveligt lidt syd for Frederikssund, hvor man er i gang med at bygge intet mindre end en ny by. Et vigtigt mål for den nye by er at etablere en grøn erhvervspark med en klynge af såkaldte cleantech-virksomheder inden for miljø- og energiteknologier, fortæller

Rikke Danielsen, udviklingschef i Frederikssund Erhverv. Mens byen endnu er skitser på det elektroniske tegnebræt, kan Rikke Danielsen allerede dokumentere, at der er langt flere end hende, der tror på ideen, og som ikke mindst er klar til at bruge millioner på det. Børsnoterede Topsil producerer siliciumprodukter til it-branchen. Herfra har man givet tilsagn om at bruge op imod 200 millioner kroner på et helt nyt produktionssted i byen St. Rørbæk.

Copenhagen Cleantech Park 10

En innovativ erhvervspark i Nordsjælland

CLIMATE

Frederikssund vil bygge bro og gå nye veje med Sund & Bælt Transportens ambassadører er ikke i tvivl om, at Danmark i de

”Hvis man vil have mere infrastruktur i Danmark – ud over det,

kommende år skal finde nye finansieringsformer til at løfte de

der allerede er vedtaget – så må man finde på alternativer. Al-

nye nødvendige infrastrukturprojekter. På konferencen om ”De

ternativerne kan så komme på banen, hvor det er naturligt at

langsigtede strategiske udfordringer for Danmarks infrastruk-

tilknytte en betaling. Og skal man bruge vores model, så er den

tur” sagde transportminister Hans Christian Schmidt (V): ”Et

jo altid sammenhørende med betaling. Vi låner pengene, og folk

helt centralt spørgsmål i det videre arbejde vil derfor også være,

betaler så for at bruge vores anlæg.”

hvordan vi kan finde pengene til fremtidige store investeringer i Danmarks infrastruktur.” En vigtig del af forklaringen er, at et

Den konservative trafikordfører

idekatalog med infrastrukturprojekter for mere end 90 milliar-

og næstformand for Folketin-

der er vedtaget. Men hjælpen kan allerede være på vej. For det

gets

statslige selskab Sund & Bælt er, hvis en lovændring kommer på

Kjær, er positiv. Til Børsen si-

plads, villig til at se nærmere på at løfte finansieringsdelen af en

ger hun, at det politisk vil

ny broforbindelse over fjorden ved Frederikssund. For at aflaste

være en god ide at operere

den nuværende bro, spare kilometer og ikke mindst ventetid for

med en finansieringsmodel,

de, der skal over. Et projekt til godt en milliard kroner, der med

som den Sund & Bælt i for-

en tier for at passere, kan betales tilbage i løbet af cirka 26 år,

vejen benytter til de faste

viser beregninger fra Deloitte, foretaget for Frederikssund Er-

forbindelser over Storebælt

hverv. Adm. direktør Leo Larsen, Sund & Bælt siger til Børsen:

og Øresund.

Et supplement til den eksisterende fabrik i Frederikssund. Helt op imod 100 arbejdspladser kan være på vej. Det er dog ikke kun de store etablerede virksomheder, der skal finde sammen i byen, hvis det står til udviklingschefen og hendes visioner: ”Vi ser ikke så meget på størrelsen af den enkelte virksomhed, men på at store som små kan få synergi ud af at bo dør om dør. Vi arbejder målrettet på at få en cleantech-vækstfabrik for helt nye iværksættere. Når de unge virksomheder så at sige vokser ud af huset, kan de etablere sig med egne lokaler i erhvervsparken,” siger Rikke Danielsen. Og selvom det er et stykke ude i fremtiden, aner udviklingschefen allerede forbindelser mellem DTU og for den sags skyld Risø udenfor Roskilde.

At infrastruktur er af afgørende betydning for, at borgere såvel som virksomheder har lyst til at etablere sig og naturligvis kan komme til og fra, er Ørestaden på Amager et godt eksempel på. En finger af metroen igennem hele bydelen, der bare var marker for år tilbage. Dertil en togforbindelse og en motorvej på tværs med direkte adgang til landets største lufthavn. Så voldsomt bliver det ikke i St. Rørbæk, men S-togslinien fra København til Frederikssund er udbygget med dobbeltspor hele vejen. En motorvej er i transportministerens og forligspartiernes idekatalog, og så håber Rikke Danielsen på en lokal S-togstation, således at miljøvenlig kollektiv transport kan spille en vigtig rolle i den grønne by, St. Rørbæk.

A new Clean Tech Park in the newly developed district of Frederikssund, Store Rørbæk, is about to take off. One of the new companies in the Clean Tech Park is Topsil, which produces sicilium products for the IT sector. In the same area, a new bridge across the narrow

CLIMATE

Trafikudvalg,

Henriette

*P å sigt satses der på hele 14.000 indbyggere og 6.000 arbejdspladser med tilhørende butikker, kontor og udviklingsvirksomheder. * Der er tale om 350 hektar. Lidt større end Ørestaden. * Byggefase: Op mod 20 år skønnet anlægssum 20 mia. kr. Kilde: Frederikssund Erhverv Cleantech er et bredt accepteret begreb indenfor venture, hvor Danmark internationalt er med helt fremme. Cleantech dækker bl.a. over selskaber, der skaber renere energi fra eksisterende petrokemiske kilder, alternativ energi, og nye materialer baseret på bionedbrydelige råstoffer, oprensning af vand, luft og jord mv.

strait will make it even easier to reach the new Clean Tech Park. A new train station is another proposed project. The newly developed district is slightly larger than Copenhagen’s new Ørestad district.

Landbrugets gylleproblemer får hjælp af

grøn teknologi Af Jesper Schou Hansen

Fakta

Et af svinebøndernes største problemer er mængden af gylle. Nye krav til de store gyllemængder kan reducere besætningernes størrelse voldsomt og lægge pres på økonomien. Hos SCF Technologies vil man omdanne gyllen til bioolie.

* De store aktionærer i børsnoterede SCF Technologies A/S er institutionelle. Henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond med 14,7

Det har haft sin vej igennem grisen. Lugten er forfærdelig, og synet af det våde klistrede materiale - kendt som gylle – er ikke kønt, men her stopper udfordringerne ikke.

procent. ATP og ATP Invest med ca. ni.

De enorme mængder af gylle er et stigende problem for svinebønderne i landbruget. EU’s kommende vandmiljøkrav vil tvinge landbruget til på sigt at halvere antallet af svin, hvis ikke man kan håndtere affaldet fra grisene, så de farlige stoffer

herfra ikke siver ned i grundvandet. Sådan lyder den kontante analyse fra konsulentfirmaet Grontmij Carl Bro, hvor man i mere end 30 år har forsket i, hvad dansk landbrug kan gøre for at få styr på det voksende problem med de stadigt større svinefarme.

Andre veje end biogas Hos Grontmij Carl Bro har man kastet sin kærlighed på at omdanne gylle til biogas, der så kan bruges som naturgas og tillige være med til at reducere CO2-udslippet. Men erfaringerne fra efterhånden en del år viser, at processen kan være svær at styre, og at den er meget langsom. Ikke mindst sammenlignet med, hvad der ellers kommer frem på et marked, hvor man har fokus på at finde løsninger, så affald ikke fortsætter med at være den vestlige verdens problembarn per excellence, men i bedste fald kan forvandles til en resource. Endnu er man ikke ”home safe” med at bygge større anlæg og skabe en egentlig kommerciel drift hos SCF Technologies i Herlev, men håbet er som bekendt lysegrønt, og man har stor tiltro til sin patentanmeldte CatLiq-teknologi. Den styrer processen med at lave vådt affald som gylle, slam og affald fra fødevareproduktion om til bioolie.

Medlem af Europaparlamentet Bendt Bendtsen (K) på besøg hos SCF for at få et nærmere indblik i processen. Foto: Simon Birk

”Udgangspunktet er at bruge materialer, uden værdi eller evt. en mindre bortskaffelsesomkostning som fødestrøm til vores anlæg. I dag er der konkurrence om det tørre affald, hvor det vi bruger, som typisk har et vandindhold på 70 procent, er svært af skille sig af med på en intelligent måde,” siger projektleder i udviklingsvirksomheden SCF Technologies, Søren Klokhøj.

CLIMATE

MF’er Jacob Axel Larsen (K) viste stor interesse for teknologien hos SCF, der kan omdanne affald til olie. Foto: Simon Birk

Højt tryk og ekstremt høje temperaturer Når det våde affald skal omdannes til olie, kræver det et højt tryk, så materialet kan varmes op til langt over kogepunktet. Helt præcist 350 grader, hvorved det organiske materiale med lidt tilsætning af kemi omdannes til olie på en halv times tid. ”Den samme proces med at skabe olie i naturen tager millioner af år, hvilket vi kan gøre meget, meget hurtigere. Ud af et ton vådt affald fremstiller vi cirka 100 liter bioolie. Det er en råolie, som umiddelbart kan bruges i kraftvarmeanlæg, men som vil kræve en raffinering, hvis det skal bruges i en dieselbil,” forklarer Søren Klokhøj.

De vigtige skridt På Århus Universitet bliver der forsket i CatLiq-teknologien, mens de universitetsstuderende i Aalborg formentlig kommer meget tættere på, hvad et CatLig-anlæg har af muligheder i den ”virkelige” verden. Det er planen, at det nordjyske universitet

skal være med i samarbejdet om at opføre et demonstrationsanlæg hos den svenske energigigant Vattenfall på Nordjyllandsværket udenfor Aalborg. Et vigtigt anlæg for den videre udvikling, siger den administrerende direktør af SCF Technologies, Ulrik Jensen: ”Det bliver et demonstrationsanlæg på vej mod, at vi kan levere de større industrielle anlæg på kommercielle vilkår. Den endelige beslutning om bygning af anlægget tages henover sommeren 2010.”

Når affald får værdi CatLiq-teknologien er en 2. generationsteknologi, der kan omdanne organisk affald som gylle og affald fra fødevareproduktion med videre til bioolie. Med SCFs teknologi kan samfundets overskud af organisk affald og biomasse blive til bioolie, der kan benyttes som en vedvarende energikilde til erstatning for fossile brændsler som naturgas, olie og kul. Bioolien kan udnyttes til fremstilling af ”grøn strøm” og vil senere kunne anvendes til fremstilling af bio-diesel.

Turning waste into oil sounds too good to be true, but that is exactly what SCF Technologies A/S is doing. By using the CatLiq technology, the company converts manure, sludge, waste and organic waste into crude oil substitutes. In a few hours, the technology does what

CLIMATE

it takes Mother Nature millions of years to do. Both at Aalborg and Aarhus Universities, science departments are working with the CatLiq technology, and Vattenfall is expected to make a decision about a demonstration platform during summer 2010.

CLIMATE NEWS & TRENDS Internettet er et grønt udstillingsvindue Skal dit tøj være moderigtigt grønt eller økologisk? Det kan du finde ud af på internettet, men alt for få virksomheder benytter muligheden for at brande deres grønne kollektioner på nettet. ”Mange danske virksomheder er alt for uambitiøse i deres brug af nettet. Det vidner om, at virksomhederne ikke helt har forstået det potentiale, der ligger i at bruge internettet som salgskanal”, siger John K. Christiansen, professor i Business og e-handel. ”En lang række virksomheder er af den opfattelse, at brug af nettet er for dyrt, at det ikke kan føre til mersalg, og at det ikke kan tiltrække flere kunder”, siger han. Ifølge grundlæggeren af iShopShape, en af Europas førende leverandører af foto- og webløsninger, Maurits Teunissen, kan virksomhedernes brug af nettet øge salget i butik såvel som e-butik. ”Vi leverer et produkt, der sparer både tid og penge - og nogle steder øges omsætningen med op til 30 pct.”, siger han. Produktet, Styleshoots, er et simpelt kamerasystem, som gør

Døgninstitution! I Køge Havn tager vi gerne natten til hjælp for at servicere skib og besætning bedst muligt…

det muligt at fremstille produktfotos til markedsføringsbrug uden hjælp fra professionelle fotografer. På den måde bliver det muligt for grønne virksomheder selv at producere de billeder, der skal bruges til at brande deres grønne kollektioner.

24 TIMERS SERVICE NEM ADGANG TIL ALLE FACILITETER SPEDITION, KLARERING OG STEVEDORING VANDDYBDE 7 M TAGER SKIBE OP TIL 180 X 25 M

T: +45 56 64 62 60 M: info@koegehavn.dk www.koegehavn.dk

Butikkerne kan sælge 30 procent mere grønt tøj, hvis de bruger simple salgsteknikker. IShopShape har udviklet en simpel kamera- og webløsning, der giver flere grønne forbrugere. Foto: Fotofolia.

CLIMATE

11032 / aogj.dk

Havnen ligger velbeskyttet og yderst centralt i bunden af Køge Bugt og med både jernbanelinier og motorvej stort set på kajkanten.

Mange ønsker til ny

transportminister Af Jesper Schou Hansen

Hans Christian Schmidt har sat sig i den varme stol som transportminister. Der er ønsker om både bedre havne, flere færger, flere flyruter, flere veje, bedre tog – og det hele også gerne i udlandet. Og så må der gerne følge offentlige kroner med, men det bliver svært – siger transportministeren. Ønskelisten var lang allerede før den nye transportminister Hans Christian Schmidt satte sig i stolen. På ønskelisten står alt fra nye motorveje ned gennem Jylland over støtte til flyruter til og fra Kastrup til ny færge til Samsø. Men pengene er der ikke i øjeblikket. Det fastslår Hans Christian Schmidt. ”Et helt centralt spørgsmål vil være, hvor vi kan finde penge til fremtidige store investeringer i Danmarks infrastruktur”, siger Hans Christian Schmidt, der er positiv overfor nye samarbejder. Men efter de store investeringer i metrocity-ring, Femern Bælt og en række motorvejsstrækninger, bugner statskassen ikke af penge. Til gengæld er han villig til at

se på alternative finansieringsmodeller.

Oppositionens kritiske lys De nye begrænsede løfter fra transportministeren får ikke oppositionen op med armene. Her mener man, at man går i alt for små sko og skal have fokus på udvikling og bruge transportområdet som vækstmotor i det danske samfund – med statsmidler i ryggen.

Hun bakkes op af lektor ved Roskilde Universitet, og én af landets flittigt benyttede eksperter på transportområdet, Per Homann Jespersen. ”Hvis man kører en liberaliseringsstrategi i Danmark, må man også give DSB chancen for at fungere på markedsvilkår i udlandet. Derfor bør man

spørgsmål vil være, hvor ”Etviheltkancentralt finde penge til fremtidige store investeringer i Danmarks infrastruktur” SF’s Pia Olsen Dyhr peger på togene som et eksempel på manglende grøn udvikling, og hun vil have plads til større investeringer – også uden for Danmarks grænser. ”Vi risikerer, at DSB ikke eksisterer om 10 år, fordi selskabet er blevet udkonkurreret af store spillere som Deutsche Bahn. Vi har hele tiden sagt, at vi ikke skal beskytte DSB, bare fordi det er statsejet. Men netop derfor skal DSB have friere hænder for at kunne konkurrere og derved

The new Minister for Transport, Hans Christian Schmidt (Liberal), is looking forward to seeing the outcome of the recent investments in infrastructure. At the same time, he is facing a long list of new investments. The Minister is willing to consider new ways of funding infrastructure project. The opposition claims

CLIMATE

overleve”, siger SF’s trafikordfører, Pia Olsen Dyhr til Politiken.

tage nogle af de begrænsninger, som man pålagde DSB for 10 år siden, op til revurdering”, siger Per Homann Jespersen.

Havne og lufthavne Også til vands og i luften venter man på udspil fra ministeren. Han har dog kvitteret med at anerkende, at såvel havne som lufthavne også spiller en væsentlig rolle for at sikre effektive forbindelser. Så her har Hans Christian Schmidt heller ikke sagt for meget.

that the Minister has too little focus on green growth and is failing in supporting the Danish State Railways. New promises from the Minister have been few so far, but he acknowledges that both airports and harbours have roles to play in Denmark’s infrastructure.

Grønne starter i Københavns Green take-offs and landings are saving 32,000 tonnes of CO2 in Copenhagen Airport every year. By directing planes to the best route from the very start, the airport saves energy. Since the airport is surrounded by water on three sides, such green take-offs and landings can be realised – but would have been impossible in areas where airports are situated in surroundings with a high density of houses.

Hver dag får hundredvis af fly tilladelse til at afvige fra standardproceduren og gennemfører i stedet en ”grøn start”, når de letter fra Københavns Lufthavn. Flyene stiger straks til optimal flyvehøjde og drejer hurtigere ind på den planlagte rute. Derved spares både tid, brændstof og CO2. Flyet sparer brændstof og mindsker CO2udledningen i forhold til en konventionel startprocedure, hvor flyet stiger gradvist og følger standardruter. På årsbasis sparer flyene i Københavns Lufthavn ca. 10.000 ton brændstof og adskillige millioner kroner – samt miljøet for næsten 32.000 ton CO2 ved hjælp af denne procedure. Det viser en analyse fra den europæiske samarbejdsorganisation for flyvesikringstjenesterne, Eurocontrol.

Langt større miljøgevinst ”Klima og miljø er på dagsordenen i luftfartsbranchen, hvor der blandt andet fokuseres på ”grønne landinger”, hvor flyet svæver langsomt ned. Det benytter vi også i Københavns Lufthavn, men vi opnår dagligt en langt større miljøgevinst ved

”grønne starter”, der ifølge flyselskaberne giver tre til fem gange så stor en CO2-besparelse,” siger kommunikationsdirektør Henrik Peter Jørgensen, Københavns Lufthavne A/S. Naviair, der har ansvaret for flyvekontrollen i det danske luftrum, giver over 95 procent af alle startende fly i Københavns Lufthavn tilladelse til at stige uafbrudt til en brændstoføkonomisk højde – i fagsproget en Continues Climb Departure – og samtidig får flyene tilladelse til at dreje hurtigere ind på den planlagte rute.

Mindre CO2-udledning Eurocontrol har gennemført en række computersimuleringer, der viser, at Naviairs koncept for kontinuerlig stigning under starten i gennemsnit sparer 200 kg brændstof pr. start. Det svarer til en reduktion på ca. 620 kg CO2 samt formindsket udledning af en række andre miljøskadelige stoffer som f.eks. svovl. ”Vi finder det særdeles positivt, at flyvelederne i Naviair har udviklet et helt unikt koncept for starter i Københavns Lufthavn. Vores simuleringer dokumenterer, at det

CLIMATE

Lufthavn sparer 32.000 ton CO2 medfører særdeles betydelige brændstofbesparelser med de deraf følgende reducerede klimapåvirkninger. Vi kan kun støtte, at flyvekontrolselskaberne individuelt udvikler de bedste og mest effektive løsninger for netop deres områder,” siger Andrew Watt, Eurocontrol.

Unik beliggenhed gør hurtig stigning mulig Afvigelsen fra standardproceduren lader sig gøre som følge af Københavns Lufthavns beliggenhed ved Øresund med vand til tre sider. I de fleste andre europæiske lufthavne er man på grund af geografiske forhold med bymæssig bebyggelse til flere sider nødt til hovedsageligt at benytte nogle få, faste startruter og lade flyene stige gradvist til forskellige flyvehøjder.

CLIMATE

”Muligheden for at benytte ”grønne starter” er et resultat af Københavns Lufthavns unikke beliggenhed. Men den udbredte anvendelse af proceduren er et bevidst valg fra flyveledelsens og lufthavnens side om at afvikle trafikken så smidigt og miljøvenligt som muligt uden at gå på kompromis med sikkerheden,” siger Morten Dambæk, direktør, Naviair.

Sparer tid og brændstof Ud over brændstof og CO2 sparer de grønne starter også tid for flyselskaber og passagerer. Når det gælder effektivt tidsforbrug på startoperationer overgås Københavns Lufthavn således kun af to europæiske lufthavne – Prag og Lissabon – som begge har langt færre operationer end København.

Grøn vækst går gennem Københavns Lufthavn Af Jesper Schou Hansen

Green growth is the most recent buzz word for new growth in the economy. The Confederation of Danish Industry advocates that Copenhagen needs a well-functioning airport if green growth in the region should come true. If the number of flights out of Copenhagen drops by 10 percent, it will mean an annual loss to society of around DKK 675 million (EUR 90 million). Copenhagen is now trying to copy Barcelona’s success with attracting new airlines and routes to the city. Copenhagen wants to do the same and focus on green growth.

Skal man i dag tiltrække grønne investeringer og dermed nye arbejdspladser, så handler det i høj grad om både kvalificeret arbejdskraft, finansiel stabilitet og tilgængelighed. Ligger man i et udkantsområde, så går man glip af udviklingen, og derfor er et højt uddannelsesniveau, stabil økonomisk udvikling og en stærk lufthavn med mange ruter til og fra København også en forudsætning. Transportminister Hans Christian Schmidt ser gerne en stærk lufthavn i København og satser samtidig på større tilgængelighed. Den danske vindmølleindustri gav Danmark et godt rygstød ud i verden med banebrydende teknologi. Uddannelsesniveauet var på plads. Den finansielle investeringslyst var der, og Danmark var godt dækket ind med ruter ind og ud af København. Men skal der sættes turbo på den grønne vækst, så bliver det ikke kun vækst ud fra teknologier, vi selv opfinder, men også ud fra teknologier og investeringer, som vi tiltrækker. I øjeblikket er Danmark hjulpet godt på vej i kraft af SAS’ rolle som netværksselskab og Københavns Lufthavns rolle som nordeuropæisk trafikknudepunkt. Men Københavns position er under pres, og lufthavnen daler ned i det europæiske lufthavnshierarki, fordi en række af de metropoler, vi konkurrerer med, har stær-

kere vækst. Og SAS kører med markante underskud og trues voldsomt af konkurrenterne. Hvis København mister sin status som et trafikalt knudepunkt, er det et problem for erhvervslivet, siger direktør Lars Goldschmidt, DI. ”Baseret på erfaringer fra Storbritannien ville 10 pct. færre direkte forbindelser ud af Danmark betyde et samfundsøkonomisk tab på op mod 900 mio. kr. årligt, hvoraf erhvervslivet står for 675 mio. kr., alene fordi det vil betyde flere mellemlandinger og dermed markant længere rejsetid til mange destinationer. Dertil kommer, at de virksomheder, der sender eksportvarer af sted med fly vil blive dårligere betjent”, siger Lars Goldschmidt.

Ministeren på banen Det forhold er transportminister Hans Christian Schmidt opmærksom på, og han lover handling og glæder sig samtidig over, at tilgængeligheden til København bliver markant forbedret, når Femernbroen åbner i 2018. ”København flytter langt tættere på Tyskland. Vi får et scoop i 2018”, siger Hans Christian Schmidt, der dog ikke af den grund har armene oppe af begejstring. Han kan også godt se problemet i, at færre fly ud af København sætter den grønne vækst ned i tempo, og vil derfor iværksætte et serviceeftersyn af lufthavnspolitikken.

CLIMATE

Rigtige knapper Det har man også opdaget på Københavns Rådhus, hvor politikerne har bakket op om en ny ruteudviklingsfond kaldet »Copenhagen Connected«, som skal tiltrække flere ruter til Københavns Lufthavn. Fonden består blandt andet af Region Hovedstaden, Region Sjælland, Wonderful Copenhagen og Københavns Kommune. ”Krisen rammer også Københavns Lufthavn, og derfor drejer det sig om at sikre, at vi kan beholde så mange flyvninger til og fra København som muligt. Den har nemlig en kolossal betydning for beskæftigelsen, erhvervsudviklingen og investeringerne”, siger Københavns overborgmester Frank Jensen (S).

Overborgmester Frank Jensen (S) vil have gang i flere ruter ind og ud af Københavns Lufthavn. Det kan give mere grøn vækst. Foto: Frank Jensens kampagne.

Barcelona har succes Satsningen på lufthavnen som omdrejningspunktet for vækst er set før. Blandt andet har Barcelona haft stor succes med at udvikle sig til en af Europas førende turistdestinationer. Danmark har ikke samme gode vejr, men grøn vækst er en anden mulighed, hvor Danmark i forvejen har et godt ry. Op til afholdelsen af OL i 1992 begyndte Barcelona at arbejde målrettet med international markedsføring. Alene fra Københavns Lufthavn er der op til fem daglige afgange til Barcelona med fire forskellige flyselskaber. Over 60 procent af passagererne er danskere og svenskere, der holder ferie eller gør forretninger i Barcelona-området. Kun omkring 15 procent af spaniere bruger forbindelserne til at besøge Danmark.

Barcelona har haft stor succes med deres udvikling af rutenettet. De har satset på vækst i turismen. Foto: Inna Felker

”For 20 år siden var Barcelona stort set ukendt som destination for danskerne. I dag har mange af os besøgt byen flere gange. Det, der er lykkedes for Barcelona, skal også ske for København og Danmark. Så får vi vækst i regionen med mere turisme, flere investeringer og flere internationale virksomheder, der etablerer afdelinger i vores region. Derfor er det afgørende, at private og offentlige interessenter går sammen i bestræbelserne på at øge kendskabet til destinationen. Ved at samarbejde har vi flere og bedre muligheder for at skabe resultater,” siger adm. direktør Brian Petersen, Københavns Lufthavne.

Grøn vækst kræver flere flyruter til og fra Kastrup Lufthavn. Foto: Københavns Lufthavne.

CLIMATE

Grøn vækst

skal præge Køge Havn Af Jesper Schou Hansen

Fakta Køge Havn ligger i bunden af Køge Bugt kun 40 km fra Københavns lufthavn og 35 km fra Københavns centrum. Køge Havn kan anløbes af skibe på op til 160 meters længde og 25 meters bredde. Vanddybden i bassinerne er 7 meter. Fra Drogden og fra Falsterbo Rev fyr er der 18 sømil til Køge Havn. Med udvidelsen tilføres 1.200 nye kajmeter med en vanddybde på 8,5 meter og etableringen af et helt nyt landareal på 40 ha til erhvervsformål.

Transport til søs er langt mere klima- og energivenligt end transport på landevejene. I fremtiden vil transportmængderne stige. Derfor satser Køge Havn på at udbygge positionen som transportknudepunkt. Også passagertransporten med 100.000 passagerer hvert år har stor bevågenhed. Alle prognoser peger på, at transportmængden i årene fremover vil stige. Den stigning er der slet ikke plads til på landevejene, og derfor kommer en del af godsmængderne til at blive transporteret på både skinner og på de blå veje, som havet også kaldes. I Køge er man klar til at tage del i væksten. ”Vi kan se, at uanset om politikerne vil omlægge til transport på havet af miljømæssige årsager, eller fordi der ikke er plads på vejene, så bliver der brug for havne som Køge. Vi bliver et af fremtidens trafikknudepunkter”, konstaterer Thomas

I øjeblikket arbejdes der intenst med planerne om en kombiterminal, der skal sende store mængder gods via jernbane til Køge. Foto Roger Asbury.

Elm Kampmann, der er direktør for Køge Havn.

Kombiterminal Blandt planerne er i øjeblikket en kombiterminal, der via jernbane fragter gods i containere m.v. op til Køge, hvorefter de distribueres videre. På den måde samler man miljøvenlig transport på både bane og via havnen. ”Som en del af planen ”Grøn Jernbanetransport”, arbejder vi målrettet med en kombiterminal, så området i og omkring Køge Havn vil fremstå som en logistik klynge”, forklarer Thomas Elm Kampmann.

Nyt havneområde I forvejen er Køge Havn ved at udvide ganske betragteligt. En del af det gamle havneområde bliver taget ud af kommerciel drift. Det er ikke længere rentabelt. I stedet er man sammen med Realdania i gang med en udvikling af havneområdet til bymæssig bebyggelse. I øjeblikket er fem arkitektvirksomheder udvalgt til at tage del i en konkurrence, hvis resultat, vi kender efter sommerferien. I stedet for det gamle havneareal udvikler havnen de kommercielle transportfaciliteter på et nyt areal, cirka 3-4 gange så stort, som det Realdanias plan dækker. ”Vi har cirka to millioner ton gods om året, og når vi løbende skal udvikle havnen, så er der også brug for nye faciliteter. I forvejen er Skandinavisk Transport Center, som Køge Havn er en del af, Sjællands største sammenhængende erhvervs- og transportområde. Køge Havn har gode faciliteter til bulk m.m. Men tingene kan jo altid blive bedre”, siger Thomas Elm Kampmann.

CLIMATE

Køge Havn er en aktiv gods- og trafikhavn, der står foran en kæmpe udbygning. Foto: Køge Havn.

Med den planlagte udvidelse bliver det muligt at realisere en fordobling i godsomsætningen i de kommende 4 - 8 år.

Passagertransport

I de senere år har Bornholmstrafikkens færge også anløbet Køge. Noget der blev knap så positivt modtaget hos bornholmerne, der i generationer havde været vant til at tage ”natfærgen” til København. Men den stigende godsmængde mellem København og Bornholm gjorde, at de mange tunge lastbiler gennem indre København, blev flyttet til Køge, og så måtte passagererne følge med. I Køge er der bygget en flot terminal til Bornholmstrafikkens færger små 500 meter fra Køge Station, og der går bus mellem færgeterminalen og stationen, hvorfra der med S-toget er direkte forbindelse til København. Faktisk er man tættere på den kollektive trafik i Køge end bornholmerne var i København. Med omkring 100.000 passagerer hvert år, er der livlig trafik i færgehavnen. Selvom der er mange passagerer, så er det ikke passagertransport, som Køge Havn satser på i de kommende år. ”Det er begrænset, hvor mange naturlige færgeruter, der er fra Køge og ud i Østersøen, men man skal jo aldrig sige aldrig. Det er svært at spå om fremtiden. Men Køge Havn har i hvert fald primært en fremtid som aktiv erhvervshavn og som distributionscenter. Det er der, vi bidrager mest i øjeblikket”, siger Thomas Elm Kampmann, direktør i Køge Havn.

CLIMATE

In the Port of Køge we take good care of ships as well as crew… 24 HOUR SERVICE FERRIES, RO/RO, BULK, TANK AND CARGO ALL TYPES OF SHIPS SHIPS CLEARANCE, SHIPPING AND LOGISTICS The harbour is well protected and centrally located at the bottom of the Bay of Køge with railway and freeway practically at quayside.

T: +45 56 64 62 60 M: info@koegehavn.dk www.koegehavn.dk

11032 / aogj.dk

Med cirka 100.000 passagerer om året, er Bornholmstrafikken den største passagerkunde i Køge Havn. Foto: Bornholmstrafikken.

Ships nursery

Bedre dæk sparer

klimaet for CO2 Af Lasse Gammeljord

A new test shows that drivers can save large amounts of CO2 by choosing the right tyres for their vehicles. In Germany, two brands have been tested over a distance – Continental and Aeolus. Annually, the carbon emitted by the two tyres differed by 348 kilos. Continental has the more modern and advanced product, this being the main reason for the difference. So the tyres from Continental came out ahead in the test.

Ny test viser, at vognmænd kan spare klimaet for masser af CO2 ved at køre uden om billige kopidæk. Dækkene forhøjer nemlig lastbilernes brændstofforbrug, fordi de ikke er lige så raffinerede som de ægte produkter. Kopidæk og lavkvalitetsdæk betyder udledning af mere CO2. De billige dæk har en højere rullemodstand på asfalten, og det betyder, at lastbiler bruger mere brændstof og dermed har et højere forbrug af CO2, der skader miljøet. Det fremgår af en ny køretest, som vognmandsfirmaet WLS Spedition i Steinhagen i Tyskland har gennemført. I undersøgelsen kørte to lastbiler, der var udstyret med henholdsvis Continental dæk og dæk af det kinesiske mærke Aeolus, hver en distance på 208 km. Begge lastbiler kørte

med 85 kilometer i timen og under de samme vindforhold. Resultatet af testen blev, at lastbilen med Continental dæk brugte 29,3 liter per 100 km, mens lastbilen med Aeolus-dæk brugte 30,4 liter.

348 kilo mindre CO2 ”Testen viser, at vognmanden med sit valg af dæk aktivt kan reducere udledningen af CO2. Når han vælger dæk med lavere friktion eller rullemodstand, forurener lastbilen mindre. Udregningerne fra WLS Spedition viser, at en lastbil udleder 2,9 gram CO2 per kilometer, hvilket løber op i 348 kilo pr. 120.000 kilometer, som er almindeligt for lastbiler at køre om året. Ud over at det gavner miljøet, kan vognmanden spare en klækkelig sum på brændstofkontoen ved at vælge Continental dæk,” siger adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S, Georg Nielsen, der har set nærmere på testen.

Fakta

Så meget udleder 100 lastbiler

Olieprisens vilde himmelflugt

En vognmandsflåde på 100 lastbiler lukker 34,8 ton drivhusgasser ud i naturen. I dæktesten fra Tyskland vejede lastbilerne ikke over 25 ton. Hos Continental Dæk Danmark A/S forklarer man dog, at lastbiler med en højere vægt sandsynligvis kan spare endnu flere penge, da et køretøj bruger mere brændstof til at kompensere for dækfriktionen desto tungere, det er.

US $ pr. tønde råolie (Kilde: Energistyrelsen og Børsen*, EAI dækkende 1. kvartal 2010**)

2010: 72 ** 2009: 62 2008: 97 2007: 96,3* 2006: 65,1 2005: 54,4 2004: 38,2 2003: 28,8

CLIMATE

Du udleder CO2 når du tager bilen,

og når du tager toget

Det er svært at undgå CO2-udledning, men let at begrænse det Du gør allerede miljøet en stor tjeneste, hvis du lader bilen stå og tager toget. Men det stiller vi os ikke tilfredse med. Derfor arbejder vi hver dag på at blive CO2-neutrale, og alene de sidste 2 år har vi reduceret med 40% pr. personkilometer. Kom med på dsb.dk CLIMATE

CO2-neutrale taxier Det er helt umuligt at opdrive en helt klimaneutral taxi - og dog. Hos Amager-Øbro Taxi har man fundet en måde at reducere CO2-udledningen for at forbedre klimaet.

Af Jesper Schou Hansen Virksomheder og myndigheder efterspørger i højere og højere grad varer og tjenesteydelser, der er CO2-neutrale eller i hvert fald reducerende. Det har de også mærket i taxibranchen, hvor politikerne sidste år indførte nye stærkt omdiskuterede regler, der skulle reducere udledningen. Omdiskuterede, fordi det er stærkt tvivlsomt, om de har effekt. Ordningen forhindrer nemlig i realiteten vognmændene i at købe eksempelvis en række Mercedes-modeller, fordi den installerede el-hjælpemotor gør bi-

len for dyr – selvom det sparer miljøet for CO2-udledning. Uafhængigt af det har man hos AmagerØbro Taxi besluttet sig for at være det første taxiselskab i Danmark, der kører helt CO2-neutralt. Måske skurrer det lidt i ørerne, at biler, der bruger brændstof som benzin eller diesel, kan køre uden at udlede CO2. Så vidt er det heller ikke kommet endnu. Men indtil det bliver muligt med helt andre typer af biler end i dag, har AmagerØbro Taxi valgt en anden løsning på at køre CO2-neutralt. Direktør i Amager-Øbro Taxi, Thomas R. B. Petersen, fortæller, at taxiselskabet opkøber såkaldte CO2-kvoter og dernæst annullerer dem, så det svarer til miljøbelastningen af så godt som alle taxiselskabets 275 vogne.

CLIMATE

giver et grønt bidrag

På årsbasis er det ikke færre end 28.500.000 kilometers kørsel, som derved bliver CO2-neutraliseret. En CO2-kvote er en tilladelse til at udlede et ton CO2, og for at ordningen skal komme til sin ret, så køber Danmark modsat CO2-kreditter. Det er eksempelvis sket fra et nyt projekt i Malaysia, der reducerer udledningen af drivhusgasser ved at producere organisk gødning. ”Kunderne vælger os i stedet for vores konkurrenter, når vi tilbyder CO2-neutral kørsel. Vi startede med at køre CO2-neutralt i september 2009, og allerede nu har vi indgået aftaler med flere store virksomheder om at skifte til vores grønne taxikørsel, og vi forhandler med flere,” siger Thomas R. B. Petersen. Han understreger, at det ikke er dyrere for kunderne, da det er vognmanden selv, som betaler for CO2-kvoterne med sigte på at få flere klimabevidste kunder i bilerne.

dre taxiselskaber står med en flåde af elbiler inden for få år. Derfor har vi valgt en model til at blive miljørigtige på den korte bane, og naturligvis vil vi øge indsatsen i de kommende år,” siger Thomas R. B. Petersen. Det grønne initiativ virker. Amager-Øbro Taxi har nemlig fået flere kunder, der har valgt de andre selskaber fra og AmagerØbro Taxi til, fordi de som de eneste tilbyder CO2-neutral taxikørsel. Det er revisionsselskabet Deloitte, der kontrollerer, at Amager-Øbro Taxi rent faktisk holder, hvad de lover. Det har Deloitte senest kontrolleret ved årsskiftet, og her var der en blank påtegning til selskabet.

Now you can take a carbon-neutral taxi when you choose Amager Øbro Taxi as your supplier. It is the only taxi company in Denmark able to offer a carbon-neutral taxi. The Copenhagen company buys CO2 emission rights and retires them. That way, it saves the world for carbon emissions. The system is controlled by Deloitte.

Modellen med at opkøbe kvoter er den eneste mulighed for at få CO2-neutral taxikørsel på nuværende tidspunkt.

Fremover vil Amager-Øbro Taxi gøre endnu mere på den grønne front, men det vil tage lidt tid: ”Hverken vi eller an-

Fakta Al bilkørsel, herunder taxikørsel, medfører CO2-udslip, da bilerne kører på benzin eller diesel. Ved at købe CO2-kvoter og efterfølgende annullere dem, så reducerer AmagerØbro Taxi den samlede udledning af CO2 i verden og er på den måde med til at levere CO2-neutral taxikørsel. Læs mere på www.amagerobrotaxi.dk/

CLIMATE

estjyder overhaler København med nye brinttankstationer Af Kim Reich

Der er ikke ret mange steder i verden, hvor man kan tanke brintbiler. To af de omkring 200 påfyldningsstationer findes i Holstebro, og her satser man nu på at markere den førende position med endnu en brinttankstation og det i centrum af byen. Anlægget forventes indviet ved årsskiftet 2010/2011 og vil således være klar, når Holstebro Kommune får leveret tre nye brintbiler. Bag projektet står kommunen selv og Vestforsyning. ”Hvis vi skal blive fossile brændstoffer kvit, er det nu, der skal investeres i udviklingen af alternative energiformer. Åbningen af en brinttankstation er en milepæl i flere års indsats på området, som viser, at Holstebro også her er godt fremme i skoene”, siger John Sohn, der er manager for ClimateCircle, som er en gruppe af offentlige og private aktører i klimakommunen Holstebro.

De eksisterende påfyldningssteder er regionshospitalet i Holstebro, som benytter et brintdrevet arbejdskøretøj, og Storådalens Golfklub, som har en brintdrevet golfvogn. ”Der er ingen, som forventer, at vi i Holstebro skal være fremtidens brintsheiker, men ved at anvende lokalt producerede drivmidler og teknologier til CO2-fri transport fremmer vi udviklingen af erhvervslivet, så vi på sigt kan skabe flere arbejdspladser i hele Vestjylland”, siger John Sohn. Alle byens påfyldningssteder får brint leveret fra Vestforsyning, som har høje forventninger til den forholdsvis nye energiform. ”I det lange perspektiv er det vores ambition, at brint skal fremstilles af overskudsstrøm fra vindmøller. På den måde kan vi oplagre vindenergien til senere brug for biler og som brændstof i såkaldte balancekraftanlæg, der kan tage over, når det blæser for lidt til at holde vindmøllerne i gang”, fortæller Poul Lyhne, der er udviklingschef i Vestforsyning.

Nye brintstationer står klar.

CLIMATE

Brint og brintbiler Brint fremstilles ved simpel elektrolyse (som vi kender det fra fysiktimerne). Ved at sætte strøm til vand, bliver vandet spaltet i brint og ilt. Hvis strømmen til elektrolyse

kommer

fra

vedvarende energi, f.eks. vindmøller, er processen 100 procent CO2-neutral. Brintelektriske biler hverken forurener eller lugter. De er støjsvage, men dog ikke helt lydløse, fordi bilen drives af en elektrisk motor. Holstebro Kommunes nye brintbiler er omtrent på størrelse med en Fiat 500. Bilerne får en tophastighed på ca. 100 km/t og er fuldt ud på højde med Sidste år var københavnerne i front med hele otte nye brintbiler og en tankstation (billedet). Nu svarer Holstebro igen med byens tredje brinttankstation.

andre biler, når det gælder køreevne og komfort. Den

største

udfordring

ved brint som klimaven-

Den nye tankstation er udformet som et ganske almindeligt tankanlæg for benzin eller diesel. Den vil i løbet af få minutter kunne påfylde bilerne med en kapacitet på helt op til 700 bar, hvilket betyder, at en almindelig personbil vil kunne køre omtrent lige så langt på en tankfuld som en tilsvarende benzindrevet bil. Tankstationerne er lige som brændselscellerne i køretøjerne udviklet og fremstillet af Herning-virksomheden H2 Logic. Etableringen af tankstationen og kommunens indkøb af biler er et led i brintprojektet LINK 2009 i Hydrogen Link netværket, som er støttet af Energistyrelsen. LINK

2009 projektet har nu i flere omgange skaffet ca. 15 millioner forskningskroner til Vestjylland fra Energistyrelsen. Det samlede budget for LINK 2009 beløber sig til ca. 38 millioner kroner.

fylder meget. Derfor skal gassen komprimeres til et højt tryk for at være en effektiv konkurrent til fossile brændsler.

Sidst i 2009 indviede Københavns Kommune sin første brinttankstation, den eneste øst for Storebælt, og tog samtidig otte brintbiler i brug. Køretøjerne og tankstationen er udviklet og leveret af H2 Logic A/S. Kommunen har endvidere 25 elbiler og har således 33 miljøvenlige køretøjer i vognparken. Investeringen er et led i satsningen på at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad.

Where can you fill up your helium car? In Copenhagen? Yes – but actually also in Holstebro in Jutland. Carbon-free transport should be promoted even more in Jutland if local entrepreneurs have their way.

CLIMATE

ligt brændstof er, at brint

Der er ifølge www.h2stations.org ni operative påfyldningssteder i Danmark, hvoraf de otte findes vest for Storebælt.

H2 Logic is supplying the helium-refilling stations. The cars used in Holstebro are about the size of Fiat 500 and can reach a maximum speed of around 100 km/h.

Mere guf i kuvøsen Af Kim Reich

Companies starting up are assisted with funding, knowledge and support to create a Danish success in the clean tech area. With a programme funded by the government, small, emerging companies can become partners with large, well-establish companies. Several large companies have offered their assistance, among them Danfoss, Shell, Dong Energy, Grundfos, IBM, Rockwoll, Mærsk, Novozymes and the Amager Power Station.

Erhvervs- og Byggestyrelsens partnerskabsprojekt blomstrer. Nye aktører hjælper iværksættere med kapital, viden og support. Målet er dansk succes på cleantechmarkedet. Økonomi- og Erhvervsministeriet søsatte i efteråret 2008 programmet Cleantech Partnerskab. 10 store virksomheder gik fra starten med i projektet og har brugt deres viden og netværk til at give mindre danske iværksættervirksomheder det nødvendige skub til at komme videre i deres vækst, f.eks. ved at begynde at eksportere. Indsatsen udvides nu til at omfatte andre typer virksomheder og mulighed for afprøvning af nye produkter i fuld skala, fortæller Anders Hoffmann, der er vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen. ”Fra starten har vi tænkt partnerskaber bredt og ikke kun som formelle juridiske kontrakter mellem to virksomheder. Undervejs i forløbet er vi blevet bekræftet i, at det tager lang tid at skabe den fortrolighed og kobling mellem virksomhederne, der er nødvendig for at indgå et partnerskab. Det er også, hvad vi hører fra vores udenlandske kollegaer. På den baggrund er vi stolte over, at væksthusene i løbet af det første år har kunnet nå at etablere to rigtige partnerskaber og to non-disclosure agreements”, siger Anders Hansen. I år er kredsen af virksomheder, der tilbyder partnerskaber, netop blevet udvidet med tre nye, og blandt dem er elektronikfirmaet CB Svendsen, der allerede har hjulpet flere iværksættere på vej.

”Vi har gennem de sidste par år arbejdet med en lille håndfuld iværksættervirksomheder og hjulpet dem med at få gjort deres ideer forretningsdygtige. Et eksempel er vores samarbejde med P-Watch, hvor vi både har bistået med at udvikle elektronikken, stået for produktionen og været med til at finansiere virksomheden. Det sker ud fra devisen, at vores opsparede formue gør bedre gavn ved at være ude og arbejde”, siger direktør Carsten B. Svendsen Han tilføjer, at finansieringen er vigtig i en tid, hvor det er vanskeligt for virksomhederne at låne penge i banken. ”Men det er på ingen måde det rene filantropi. I partnerskaberne har det været en betingelse for os, at samarbejdet også skal give os fordele, og det kan være ved at skabe nye arbejdsopgaver i vores egen virksomhed”.

Forandringer i produktion og transport af energi To andre nye Cleantech Partnerskabs-virksomheder opererer inden for energiområdet, hvor behovene for nye løsninger har været i fokus længe. Det er Amagerforbrænding og SEAS-NVE. ”Vi står over for en fremtid, hvor der kommer til at ske mange forandringer med produktion og transport af energi. De udfordringer vil vi bl.a. håndtere gennem nye partnerskaber, hvor vi kan udnytte vores eksisterende infrastruktur og hastigt voksende intelligente forsyningsnet på en ny måde”, siger markedschef Filip Dahl Larsen fra SEAS-NVE, der har erfaring fra flere

CLIMATE

Partnerskaber

gennem andre eksisterende iværksætterordninger. Samtidig giver partnerskabet de store virksomheder en chance for at blive præ-

Cleantech Partnerskab er etableret af Erhvervs- og Byggestyrelsen

senteret for nye spændende forretningsmuligheder.

og drives af regionernes Væksthuse. Formålet er at samle en succesfuld gruppe af viden og virksomheder, der på lang sigt kan sikre

De tre nye etablerede virksomheder i ordningen, SEAS-NVE, Ama-

Danmark en global førerposition på området. Gennem partner-

gerforbrænding og CB Svendsen, repræsenterer til sammen en om-

skaber får udvalgte iværksættere adgang til specifik faglig viden,

sætning på knap 3. mia. kr. Øvrige ’udbydere’ af partnerskaber er

fysiske faciliteter eller rådgivning om opskalering og internationa-

Danfoss, Dansk Shell, Dong Energy, Ernst & Young, Grundfos, IBM,

lisering hos partnervirksomhederne – et tilbud, som de ikke kan få

IRD, Multidata, Rockwool, Mærsk, Novozymes og KU-Life.

andre partnerskaber, bl.a. med Dansk Termografi A/S og ChoosEV.

”I øjeblikket huser vi flere demonstrationsprojekter på vores areal, og da vi inden længe skal have udskiftet vores nuværende anlæg til behandling af affald, åbner det for lidt større fleksibilitet i forhold til at udføre projekter i det regi. Derudover forestiller jeg mig også, at vi kan bidrage med vores erfaringer fra at skabe værdi af affald eller mere lavpraktiske forhold som at stille vores netværk til rådighed eller vejlede om det myndighedsarbejde, der er knyttet til vores branche”, siger direktør Ulla Röttger.

Amagerforbrænding er i forvejen engageret i en række samarbejdsprojekter både med virksomheder og forskningsverdenen. Ved at stille sit eksisterende anlæg, ekspertise og areal til rådighed for nye innovative ideer, kan virksomheden hjælpe nye ideer på vej med at overvinde barrierer og komme hurtigere i produktion.

Anders Hoffmann fra Erhvervs- og Byggestyrelsen siger, at der er flere lovende projekter i støbeskeen. ”Udover at få igangsat nye projekter er det væsentligt, at iværksættervirksomhederne har kunnet trække på de store deltagende virksomheder til opgaver som at få etableret en bestyrelse med personer, der har relevant viden inden for deres eget forretningsområde eller at få åbnet døren til de internationale kontakter, som den store virksomhed stiller til rådighed for iværksætteren”, siger han.

Adm. dir. Ulla Röttger, Amagerforbrænding, er med til at fyre op under de grønne iværksættere. Værket huser pt. flere demonstrationsprojekter.

CLIMATE

Ideer kan ikke

men det kan virksomheder Vi har bl.a. hju lpet det elektr oniske parkeringsur P-Watch® FS0 2 på gaden.

Af Kim Reich

Iværksættere lever af gode ideer, men læren for AT Lighting er, at det kræver en god del cool business, før man kan sælge en idé. Også selvom ideen er grøn, miljøvenlig og kan spare samfundet for millioner af kroner. Samarbejde med store virksomheder er en genvej og giver fordele for begge parter. Det er Jacob Tryde og Alexandra Alexiou, der har startet virksomheden AT Lighting, og det er jo ingen exceptionel nyhed, for nye virksomheder skyder dagligt op i Danmark. Baggrunden skyldes imidlertid ikke ønsket om at opbygge en ny virksomhed, men om at sælge en god idé. Det hele startede med, at de to unge industrielle designere opfandt en ny LED-pære. Opfindelsen gør det muligt både at forlænge pærens levetid og styre lyset bedre, end det er muligt med de nuværende pærer. Da LED-pærer samtidig både holder længere og bruger mindre strøm, burde succesen således være i hus. ”Men vi lærte hurtigt, at det ikke er muligt at sælge en designidé til de rigtig store firmaer. Først når man har en virksomhed, et patent og en prototype på ens opfindelse, er det muligt at komme igennem til potentielle købere af den kaliber. Derfor gik vi ind i et samarbejde med firmaet CB Svendsen, der har kunnet hjælpe os med de ting, som vi ikke selv har viden om”, fortæller Jacob Tryde.

vikling af driverelektronikken til lysdioderne i den LED-pære, som Jacob og Alexandra havde opfundet. Derudover har CB Svendsen udarbejdet en designmodel, som viser opfindelsen i 3D-format. Begge dele har været nødvendige bestanddele, for at AT Lighting kan præsentere et realistisk og salgbart produkt til potentielle købere. For CB Svendsen var henvendelsen fra AT Lighting meget kærkommen. ”Vores tekniske udvikling og produktion har hidtil for en stor dels vedkommende været baseret på produkter, som andre virksomheder har designet. Vi har ønsket selv at komme mere på banen i forhold til at designe nye produkter og har således allerede brugt Alexandras og Jacobs ekspertise til andre designopgaver. Og det samarbejde tegner godt for den fremtidige udvikling af vores virksomhed”, siger Carsten B. Svendsen.

Samarbejde om udvikling

Partnerskaber sikrer hurtigere udvikling

Elektronikvirksomheden CB Svendsen har i flere år haft et godt samarbejde med iværksættere. ”Jacob og Alexandra reagerede på en annonce, som vi indrykkede i Børsen i slutningen af 2009, hvor vi efterlyste virksomheder med gode ideer, der pga. krisen har haft problemer med at få finansiering til at føre dem ud i livet. Dem tilbød vi hjælp for på den måde samtidig at udvikle vores egen virksomhed og blive inspireret til nye forretningsveje”, fortæller direktør Carsten B. Svendsen. Samarbejdet med AT Lighting består konkret i, at CB Svendsen har udført de elektroniske beregninger og ud-

Samarbejdet mellem CB Svendsen og AT Lighting er et eksempel på, at det er en fordel for både iværksættere og store virksomheder at etablere et samarbejde. Det er sket i regi af programmet Cleantech Partnerskaber, som Økonomi- og Erhvervsministeriet har igangsat. I praksis er det regionernes

CLIMATE

Holder d idé stille

Så har vi startk

P-Watch er blo t en af mange ideer, vi har hju Har du en go d idé, kan vi no k også hjælpe og realisere de d n.

Udover vores know-how fra mere end 40 kan vi bistå m år i ed alt fra desig n og layout til – til konkurre de ncedygtige pr iser. Så skal din så start med idé at kontakte os .

SE MERE PÅ

WWW.CB-SVE

NDSE

SA M AR B EJ DE

FRA U

r og patenter Væksthuse, der står for arbejdet med partnerskaberne mellem iværksættere og store etablerede virksomheder indenfor cleantech området.

pitalen

ulpet fra idé til værdi. dig med at m edfinansiere

i elektronikbra nchen, en endelig pr oduktion é ud af starth ullerne,

EN.DK

U DK AS T TI L AF K AS T

www.essens. info

din e?

”Vi har haft stor glæde af Væksthuset, som bistår iværksætterne med at blive klar til at indgå i et samarbejde med os. Vi vil gerne hjælpe med at få gjort ideerne levedygtige ved hjælp af vores elektroniske ekspertise og forretningserfaring. Men væksthusene har kompetencer til de nødvendige indledende skridt for iværksætterne, så som at etablere en virksomhed, indhente patenter osv.”, fortæller Carsten Svendsen.

forhold til det tekniske, hvor CB Svendsens ingeniører naturligvis har nogle elektronikkompetencer, som vi ikke kan komme i nærheden af. Men også andre opgaver som f.eks. salg og markedsføring må vi erkende, at andre kan varetage bedre end både os selv og CB Svendsen. Derfor har vi indset, at vi måske ikke skal gå hele vejen med vores nye pære, men i stedet sælge vores virksomhed inklusiv patent og idé og lade nogle andre om at drible bolden helt i mål”, siger Jacob Tryde.

Facts om virksomhederne: CB Svendsen (www.cb-svendsen.dk) er en innovativ elektronikvirksomhed, der bl.a. leverer custom made elektronikløsninger og fungerer som både totalentreprenør og underleverandør. Samtidig har CB Svendsen avancerede produkter til fjernaflæsning af energimålere og andre signalgivere, der markedsføres til energi- og industriselskaber. Antal ansatte: 51 Omsætning:

Både AT Lighting og CB Svendsen er meget opmærksomme på, at deres samarbejde ikke skal strække sig længere, end det er fornuftigt. ”Undervejs i denne proces er vi blevet klar over, at man ikke skal kaste sig over opgaver, som andre i virkeligheden er langt bedre til at løse. Det gælder ikke kun i

AT Lighting (www.light-up.dk) er en nystiftet virksomhed, der udspringer af LED research og designprojektet ”Light Up”. Virksomheden er specialiseret indenfor design og udvikling af lamper og besidder derudover en stor viden om LED og lys. Ydermere ligger AT Lighting inde med IPR til adskillige innovative løsninger i forbindelse med brug af LED og har flere LED-lamper i sin pipeline. Antal ansatte: 2

Annoncen fra CB Svendsen, der satte det hele i gang.

CLIMATE

84 millioner kr. i 2008

CLIMATE CASE

sælges,

CLIMATE NEWS & TRENDS Naturgas plus solenergi sænker varmeudgiften

Syrenlundens nye sparepaneler

Bebyggelsen Syrenlunden i Brenderup på Fyn har kombineret det eksisterende naturgasanlæg med et nyt solvarmeanlæg, og det har medført en kraftig besparelse i forbruget af naturgas. Syrenlunden, der er en afdeling af Fyns almennyttige Boligselskabs, er et seniorbofællesskab med 14 lejeboliger bestående

holdere i fælleshuset. Herfra kan det solopvarmede vand hjælpe

af 7 dobbelthuse i ét plan samt et fælleshus.

naturgasanlægget med at varme vandet op til både radiatorer

Syrenlundens beboere får varme og varmt vand fra et natur-

og det varme brugsvand.

gasanlæg ved fælleshuset, hvor også styringen af det nye sol-

Det samlede årsforbrug har typisk ligget på 16.000 m3 naturgas.

varmeanlæg er placeret. Dette anlæg er udviklet og leveret af

Beregninger for det nye anlæg viser, at man nu kan regne med

Weishaupt og består af 40 m2 solvarmepaneler placeret på

en fremtidig besparelse på forbruget af naturgas på 18,3 %.

taget af fælleshuset. Det opvarmede returvand fra boligernes

Det nye anlæg, der afskrives over 10 år, er finansieret af en

radiatorer og det opvarmede vand samles i to 1.000 liters be-

midlertidig, månedlig lejeforhøjelse på 99 kr.

Reducerer egen CO2-udledning Omsætning pr. medarbejder har der længe været regnet med.

Forskningsprojekt om renere bioforbrænding

Nu er virksomhederne også begyndt at måle på udledningen af CO2 pr. medarbejder. Rambølls CO2-kortlægning viser ek-

Udnyttelse af biomasse til produktion af energi og varme er

sempelvis, at der sidste år blev udledt 5.300 tons CO2 som

på linje med sol- og vindenergi et af de vigtigste tiltag til ned-

følge af virksomhedens aktiviteter. Det svarer til ca. 3,5 tons

bringelse af luftforurening og CO2-udledning. Nu skal DTU Ke-

pr. medarbejder.

miteknik lede et forskningssamarbejde, der har til formål at nedbringe udledningerne af skadelige stoffer i forbindelse med

Det lyder af meget, men faktisk har Rambøll i 2009 reduceret

forbrændingsprocessen.

udledningen med 0,5 tons pr. medarbejder i forhold til året før, hvilket primært skyldes et mindre forbrug af el, varme og

Biomasse i sig selv er CO2-neutralt, men stiller en række nye

reduceret transportbehov.

krav til forbrændingsteknologien. I det nye forskningssamarfra egne ak-

bejde slår fire europæiske forskningsenheder, der hver især

tiviteter i 2008. Gennem konkrete tiltag og kampagner, der

er førende på deres felt, nøglekompetencerne sammen for at

bl.a. belønner dem, der gør en særlig indsats, er det målet

bane vejen for bedre og renere udnyttelse af biomasse på kraft-

at mindske ressourceforbruget og udledning af klimagasser

værker med særligt fokus på højere energiudnyttelse, begræns-

yderligere. Et stort skridt bliver taget til sommer, når virksom-

ning af udledningen af forurenende stoffer og drivhusgasser

heden tager sit nye domicil i Ørestaden i brug. Her vil der

samt nedbringelse af driftsmæssige problemer som korrosion,

blive anvendt grundvandskøling til nedkøling af bygningen om

slaggedannelse og askeaflejring mm.

sommeren og opvarmning om vinteren. Samtidig mindskes

Projektet er realiseret med støtte fra det EU-baserede ERA-NET

varmetabet ved at anvende tunge konstruktioner og ener-

Bioenergy Network. Den danske del af projektet er støttet af

gioptimerede installationer.

Energinet.dk. Ud over CHEC forskningscenteret ved DTU Kemi-

Rambøll begyndte at kortlægge

CO2-udledningen

teknik er projektets partnere det finske Åbo Akademi University Rambøll vil i år specielt fokusere på medarbejdernes mobilitet og CO2-reducerende virkemidler inden for især transportområdet.

(AAU), det norske Norwegian University of Science and Technology (NTNU) samt den østrigske virksomhed BIOENERGY 2020+, der har Graz University of Technology som underleverandør. Biomasseprojektet har et samlet budget på 2,6 mio. euro over tre år.

CLIMATE

Aalborg satser på færre rensningsanlæg Som et led i Aalborg Kommunes vision frem mod år 2100 er en af målsætningerne at rationalisere antallet af rensningsanlæg fra ni til to. I den forbindelse har man sløjfet tre mindre rensningsanlæg i Mou, Egense og Storvorde og erstattet dem med tre pumpestationer. Hver pumpestation består af en pumpekælder i præfabrikeret beton samt en pumpesump i glasfiber, der er 6-7 meter dybe. Anlægget skal herefter pumpe spildevandet ind til ét af Aalborgs centrale renseanlæg. Overordnet giver det god mening at sløjfe de små rensningsanlæg, fordi et mindre anlæg både er dyrere i drift og forurener mere i form af f.eks. større strømforbrug og vedligeholdelse i forhold til anlæggets kapacitet. Ved at satse på få, men store rensningsanlæg opnås der en større driftssikkerhed ved hjælp af mere avancerede rensningssystemer samtidig med en mindre risiko for udslip, idet mere præcise procedurer sikrer en kontinuerlig og sikker håndtering af spildevandsrensningen. Projektet med at lade pumpebrønde erstatte de mindre renseanlæg er udført i samarbejde med EnviDan, der er professionel rådgiver inden for spildevandsløsninger. Tunetanken A/S har leveret pumpebrøndene, der er fremstillet i glasfiberarmeret polyester. Den samlede løsning er klima- og energioptimeret, således at CO2-udledningen er begrænset og forbruget lavt.

Pladsgaranti ! STC i Køge har med garanti plads til jer, der skal have mere end 50.000 m2 at lege på. GRUNDE FRA 5.000 M 2 TIL 250.000 M 2 KØGE HAVN RUNDT OM HJØRNET ERHVERVSVENLIG KOMMUNE E20, E47 OG E55 TIL DØREN JERNBANETERMINAL PÅ VEJ

Pumpebrøndene og glasfiberarmeret polyester kan modstå udvendigt tryk fra jord eller grundvand og reagerer ikke på flydende væsker.

T: +45 56 64 62 63 M: info@stc-koege.dk www.stc-koege.dk

10937 / aogj.dk

Vores pladsanvisning har allerede sat nogle af de pladskrævende ind i folden. Så har man behov for at kunne brede sig, så ring uforpligtende og hør om de gode grunde ved STC...

Klimafilm fra CCN Copenhagen Climate Network, CCN, fremstillede op til COP15 en lille film om klimaet og EUs rolle i forhandlingerne. Den kan ses på CCN’s hjemmeside www.ccn2009.org. Filmen var støttet af Nævnet vedrørende EU-oplysning, og blev vist på en række forskellige platforme.

CLIMATE

CLIMATE NEWS & TRENDS Holstebro klimaopruster DONG Energy er trådt ind i Climate Circle-samarbejdet, der er et offentligt/privat partnerskab mellem Holstebro Kommune og virksomhederne omkring Nupark i byen. Målet er at øge anvendelsen af vedvarende energi. Kommunen har allerede den højeste andel af vedvarende energi (45 %) i Region Midtjylland. Sammen med de lokale affaldsog forsyningsvirksomheder blev Climate Circle opstartet for at accelerere udviklingen, og målet med samarbejdet er at skabe øget vækst i erhvervslivet med udgangspunkt i den unikke samling af kompetencer, der er i området. De deltagende virksomheder er kendt for deres viden inden for udvikling, etablering og drift af bæredygtig energi. Med DONG Energy’s indtræden i styregruppen for Climate Circle er hele værdikæden fra affald til energi nu repræsenteret. Dermed er et decideret Cleantech Cluster etableret inden for ”waste-to-energy” sektoren.

Nupark – klimacentrum i Holstebro.

Snup cyklen og plant et træ Viljen til at gøre en forskel er der, men de gode intentioner druk-

På Challenge16.dk kan man hele tiden holde øje med, hvor

ner ofte i manglende tid, viden og tro på, at det faktisk nytter.

mange kilometer, der er cyklet ind til klimaet, og hvor mange

Det vil den globale miljø- og motionskampagne, Challenge16,

nyplantede træer, klimaet kan glæde sig over. På kampagnesitet

gøre noget ved – til gavn for sundheden og miljøet.

kan man også opmåle sine ruter og få gode, konkrete råd om, hvordan man skærer ned på CO2-udslippet og får mere motion

Snup cyklen - så du sparer

CO2,

lyder budskabet, og så planter

vi træer til dig og kommende generationer. Det er Plant et Træ og Arena365.com, der står bag kampagnen, som skal være med til at gøre verden sundere. For hver 16. deltager plantes der et nyt træ.

ind i hverdagen.

Challenge16 peger også frem mod det næste klimatopmøde, der finder sted i Mexico.

”Det skal være enkelt at gøre en forskel. De fleste har en cykel,

Challenge16.dk løber frem til 16. november 2010, og det er

og hvis du hopper på cyklen i stedet for at sætte dig bag rat-

gratis at deltage. I øvrigt kan du på http://arena365.com/ samle

tet på dagligdagens småture, kan du faktisk spare en del

CO2.

alle dine aktiviteter ét sted, uanset hvilken sport du dyrker.

Samtidig planter vi nye træer, og da træer absorberer CO2, er det et regnestykke med et godt resultat, og så bliver man jo super sund og glad af at træde i pedalerne”, fortæller informationschef i Plant et Træ, Bjørn Døssing.

Her er regnestykket, der giver et gladere og grønnere liv.

CLIMATE

CLEANTECH PARTNERSKAB Få adgang til de stores viden og netværk

ANNONCE En række af Danmarks største virksomheder er parate til at indgå partnerskaber med mindre virksomheder inden for cleantech. Du får adgang til specifik faglig viden, rådgivning om opskalering og internationalisering og mulighed for at styrke salg og markedsføring. Partnerskabsvirksomhederne er:

Amagerforbrænding, CB Svendsen, Danfoss, Dansk Shell, Dong Energy, Ernst & Young, Grundfos, IBM, IRD, KU-Life, Multidata, Mærsk, Novozymes Rockwool, SEAS-NVE Læs mere om, hvordan du indgår et partnerskab med en af Danmarks største virksomheder på

cleantechpartnerskab.dk OM CLEANTECH PARTNERSKAB

Væksthusene driver Cleantech Partnerskab, som er etableret af Erhvervs- og Byggestyrelsen for at fremme udviklingen og væksten i danske cleantech-virksomheder. Formålet er at levere nye, danske løsninger inden for området samt at skabe en succesfuld klynge af viden og virksomheder, der på lang sigt kan sikre Danmark en global førerposition.

Cleantech Partnerskab (Symbion) • Gribskovvej 4 • 2100 København Ø • Tlf.: 3010 8080

KLS GRAFISK HUS fortsætter strategien:

Strøm fra nye vIndmøLLeR og rådgivning om RedUKTIon AF Co2 Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning.

Ikke alene er KLS Grafisk Hus danmarks første Co2-neutrale trykkeri – KLS rådgiver også kunder, samarbejdspartnere og andre om Co2-reduktion. vi har i flere år arbejdet målrettet med LCA og ‘cradle to cradle’ tankegangen. Så kontakt KLS, hvis du vil gøre brug af vores erfaringer i din organisation.

• KLS Grafisk Hus blev danmarks første Co2-neutrale trykkeri 1. januar 2009. • KLS Grafisk Hus vandt strategiprisen ved Climate Cup 2008. Prisen blev uddelt af PriceWaterHouseCoopers, Berlingske Tidende og mandag morgen.

• KLS Grafisk Hus løser alle opgaver inden for grafisk produktion; lay-out og billedbehandling, tryk, bogbind og adressering, udstillingsmaterialer, bannere, samt pakning, kuvertering og distribution.

• Som de første i branchen tilbyder vi certificeret klimamærke på din tryksag.

KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00 www.kls.dk

KLS

GRAFISK HUS