Climate

DET DANSKE MAGASIN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Årgang 1 · Nr. 1 Løssalg Dkr. 69,95 inkl. moms

Maj

2009

BLIVER PRÆSIDENT OBAMA KLIMAETS MAN OF THE MATCH? FREMTIDENS REJSE MED TOG SKAL VÆRE CO2 NEUTRAL CLEAN TECHNOLOGY BLIVER IKKE ET NYT DOT.COM FÆNOMEN Klimaaftale kan blive en realitet i københavn FRA AKADEMISK SNAK TIL JORDBUNDEN VIRKELIGHED:

POLITIKERNE SKAL STÅ I SPIDSEN FOR KLIMA-INITIATIVERNE

NYT DANSK ELSELSKAB SATSER PÅ GRØN ENERGI OG GRØN PRODUKTION

Photo: Wonderful Copenhagen

Annonce

EU's role in climate change solutions Conference at Christiansborg, Fællessalen, Tuesday, 5 May 10.00 – 17.30 10.00 Welcome 10.10 Lars-Erik Liljelund, advisor to the Swedish Prime Minister on climate issues: The Swedish EU Presidency's plans for climate negotiations 10.40 Questions 11.00 Thomas Becker, Danish delegation, Ministry of Climate and Energy: The challenges of getting a "Copenhagen Protocol".

11.40 Questions 12.00 Lunch 13.00 Michael Zammit Cutajar, The UN's chief negotiator: Climate negotiations after Bonn and before Copenhagen 13.30 Questions 13.45 John Nonbo, World Wide Fund for Nature: Climate negotiations after Bonn and before Copenhagen. How to regulate fairly and effectively also for transport such as cars, ships and airtraffic 14.00 Arne Willerslev-Legrand, CEO, Applus+ Bilsyn: How to regulate fair and effectively for cars, lorries and trucks in Europe 14.15 Jan Boye, Mayor of Odense: Urban planning and traffic management. Odense and 7 cities in Europe 14.30 Danske Fragtmænd: CO2-reductions through unline green fleet management 14.45 Panel discussion 15.15 Coffee break 15.30 Troels Lund Poulsen, Danish Minister for the Environment: The government's initiatives for better air in Denmark 16.00 Christian Peter Ibsen, Deputy Head, Ministry of Climate and Energy 16.30 Key person, SAS 16.45 Panel discussion 17.15 Bendt Bendtsen, MP. Former Vice Prime Minister: Closing remarks 19.00 Dinner by invitation

Sign up at www.ccn2009.org /tilmelding for the conference not later than Friday, 1 May at 1 pm.

Price DKK 495.- incl. lunch and VAT. In case of non-attendance or cancellation less than 24 hours before the conference, the fee of DKK 495.will still be invoiced.

We look forward to seeing you!

Copenhagen Climate Network www.ccn2009.org Media Partner: Supported by:

Ehlersvej 11 DK-2900 Hellerup Tel. + 45 39 48 18 10 Email: post@ccn2009.org

Leder

Afgørende måneder om klimaet Af Steen Gade, MF, formand for Advisory Board, Copenhagen Climate Network FN’s klimatopmøde i København om syv måneder er en helt afgørende mulighed for at få rammerne på plads, så vi kan komme videre med en reel og denne gang global indsats på alle fronter.

Det seneste klimatopmøde i Poznan viste, at U-landene og Kina rykker for løsninger.

Det er i mine øjne et bemærkelsesværdigt gennembrud, som EU-landene ikke kan sidde overhørig. Det står imidlertid fuldstændig klart, at nøglen til varige løsninger ligger i USA, hvor præsident Barack Obamas bebudede tiltag har skabt klare forventninger til København – også selv om reduktionerne endnu er for lave i forhold til situationens alvor. Vejen er banet af EU, men meget afhænger af om det lykkes også på den anden side af Atlanten at skabe den nødvendige politiske konsensus om fremtidens politik på klimaområdet.

Vi kan under alle omstændigheder se frem til et hektisk efterår, før det går løs i København den 7. – 18. december. Der har længe været et betydeligt engagement fra alle sider i klimasagen – fra græsrødder og NGO’er til virksomheder og organisationer. Den vedvarende energi alle lægger for dagen kan ikke undgå at lægge pres på beslutningstagerne og jeg tror at de enkelte landes delegationer tager til Danmark med en positiv dagsorden – også den amerikanske, selvom vi må se i øjnene at Barack Obamas ambitiøse regeringsprogram og ikke mindst den holdningsbearbejdning, der skal til blandt store grupper i USA, kan medføre at vi på COP 15 kun kommer til at se det første store skridt mod en klimaaftale, der omfatter hele verden.

Copenhagen Climate Network har til formål at understøtte Copenhagen Climate Summit, så FNs klimatopmøde her i 2009 bliver en succes for en bæredygtig klimapolitik. Vores mål er at skabe netværk mellem virksomheder, enkeltpersoner og organisationer, som støtter op om en klimapolitik, der sætter miljøet på dagsordenen.

Målet er at sikre, at nye og bæredygtige alliancer vil arbejde for en mere strategisk, effektiv og global klimapolitik både nu og i fremtiden.

Derfor håber jeg at I vil slutte op om CLIMATE, der er Danmarks første dedikerede klimamagasin. Vi henvender os med dette magasin til alle jer, der brænder for projektet, og til alle jer, der nu vil have fyret lidt op under de muligheder der er for at etablere bæredygtighed. Vi håber også at alle de firmaer, organisationer og kommuner, der i dag arbejder konkret med klimaløsninger, knowhow og viden, vil bakke om projektet og gøre CLIMATE til deres, således at vi i fællesskab kan være med til ikke kun at sætte den nye dagsorden, men også at få de nødvendige tiltag og implementeringer igennem til gavn for os alle.

DET DANSKE MAGASIN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Årgang 1 · Nr. 1 Løssalg Dkr. 69,95 inkl. moms

Maj

2009

BLIVER PRÆSIDENT OBAMA KLIMAETS MAN OF THE MATCH? FREMTIDENS REJSE MED TOG SKAL VÆRE CO2 NEUTRAL CLEAN TECHNOLOGY BLIVER IKKE ET NYT DOT.COM FÆNOMEN KLIMAAFTALE KAN BLIVE EN REALITET I KøBENHAVN FRA AKADEMISK SNAK TIL JORDBUNDEN VIRKELIGHED:

POLITIKERNE SKAL STÅ I SPIDSEN FOR KLIMA-INITIATIVERNE

NYT DANSK ELSELSKAB SATSER PÅ GRøN ENERGI OG GRøN PRODUKTION

CLIMATE – Det danske magasin for bæredygtig udvikling

Ansvarshavende chefredaktør: Jesper Schou Hansen, kommunikationsdirektør i Copenhagen Climate Network

Oplag: 5.000

Redaktør: Kim Reich, Kim Reich Kommunikation, Idunsvej 1, DK-3650 Ølstykke, tlf. +45 5050 2016, mail: reich@ccn2009.org

Udgiver: Copenhagen Climate Network, Ehlersvej 11, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 3948 1810, fax +45 3948 1801, mail: post@ccn2009. org. www.ccn2009.org

CLIMATE udgives af Copenhagen Climate Network, CCN, der arbejder for en mere effektiv, strategisk og global miljøpolitik. Bladet udkommer fire gange om året og distribueres til netværket samt en lang række virksomheder, enkeltpersoner, væksthuse, kommunerne og gennem DSB. Copenhagen Climate Network Advisory Board: Chairman: Steen Gade, MF (SF).

Members: Alan Burland, adm. dir, BCM McAlpine, Bermuda Arne Willerslev-Legrand, adm. dir, Applus+ Bilsyn.

Bo Asmus Kjeldgaard, Børne- og Ungdomsborgme-

CLIMATE

Produktion i øvrigt: WATERFRONT Communication A/S Tryk: Dette magasin er produceret CO2 neutralt hos

ster i København (SF).

Casper Hauberg Grønnegaard, direktør, Ret&Råd.

Christian Wedell-Neergaard, fhv. MF (K).

Christian Rovsing, MEP (K).

Dan Jørgensen, MEP (S).

Elsebeth Gerner Nielsen, fhv. minister (R).

Finn Andersen, Generalsekretær, Det Danske Kulturinstitut.

Grethe Rostbøll, fhv. minister (K), formand for CKU. Hasse Ferrold, director, International Club Copenhagen.

Ilmar Reepalu, borgmester i Malmø (S).

Jakob Høyer, chefredaktør, MetroXpress.

KLS Grafisk Hus A/S, Jernholmen 42 A, 2650 Hvidovre Annoncesalg: Anita Rasmussen, tlf. +45 7674 2424, mail: anita.rasmussen@ccn2009.org Mediapunktet ApS, Søndervold 170, DK-7200 Grindsted Abonnement: Kr. 250,- plus moms for 2009 Artiklerne i CLIMATE må citeres efter god citatskik og mod tydelig kildeangivelse.

Kirsten Jensen, borgmester i Hillerød (S).

Kresten Schultz Jørgensen, adm. dir, Lead Agency.

Kristian Ebbensgaard, Regionsrådsformand, Region Sjælland (V).

Mogens Lønborg, Sundheds- og Omsorgsborgmester i København (K).

Paolo Manoel L. C. Protasio, Director CCN Brazil.

Pia Allerslev, Kultur- og Fritidsborgmester i København (V).

Poul Hald Mortensen, Aage V. Jensens Fonde og vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.

3

CLIMATE NEWS & TRENDS Grønne CO2 certifikater Danske virksomheder kan nu få CO2 neutral strøm. Med udgangspunkt i egne vindmølleprojekter vil investeringskoncernen Difko sælge grønne certifikater, der dokumenterer at strømmen er produceret af vedvarende energikilder.

Den strøm, danske virksomheder og privatpersoner køber, er typisk en blanding af grøn og sort strøm, hvor den grønne strøm fra vedvarende energikilder i Danmark kun udgør ca. 29 procent.

Ved at købe grønne certifikater svarende til virksomhedens energibehov bliver strømforbruget 100 procent grønt og dermed CO2 neutralt. Det er en løsning, der ikke kun giver virksomhederne en grøn profil, men også vil stimulere efterspørgslen efter vedvarende energi og dermed opførelsen af flere anlæg.

Prisen for et grønt certifikat ’på’ 1 MWh ligger i øjeblikket på ca. 25 kroner og varierer med markedsprisen.

Difko står bag cirka 70 danske vindmølleprojekter. 45 møller danner grundlaget for de nye grønne certifikater

Møllevinger af træ tema i Nepal Risø DTU og Kathmandu Power and Energy Group har sammen med eksperter fra hele verden diskuteret materialer til vindmøller i fattige og isolerede landområder. Konklusionen er, at det kan lade sig gøre bruge lettilgængeligt træ til møllevingerne i stedet for de dyrere kompositmaterialer som man normalt bruger.

En vigtig forudsætning for udvikling og bekæmpelse af fattigdom i u-lande er adgangen til energi og den skal meget gerne komme fra bæredygtige energikilder som ikke er afhængige af et større elnet. Vindmøller er et godt svar på denne udfordring - ikke mindst fordi der er gode muligheder for at bruge lokale ressourcer som træ til vingerne.

- I vores videre arbejde skal vi ved hjælp af avancerede computermodeller og mekanisk testning undersøge forskellige nepalesiske træsorter, så vi kan lave en liste over hvilken type der egner sig bedst til de lokalt producerede vindmøller. De anbefalinger vil være et godt redskab for vores nepalesiske partnere, når de skal bygge billige og holdbare møller til landdistrikterne i Nepal, siger projektleder Leon Mishnaevsky.

Miljøforbedringer gen

- en guide

nem produktudvikling

Produktudvikling kan gøres miljørigtig På baggrund af en række workshops med forskellige industrivirksomheder og tidligere erfaringer har Danmarks Tekniske Universitet udviklet en guide til, hvordan man som virksomhed kan tænke de miljørigtige løsninger ind i produktudviklingen.

Det er DTU Management, der sammen med Institut for Produktudvikling (IPU), Miljøstyrelsen og Dansk Industri har sat fokus på hvordan man implementerer hensynet til miljøet på et så tidligt tidspunkt som muligt.

Mange virksomheder har arbejdet aktivt med miljøhensyn i nogle år og har efterhånden fået styr på de analytiske og dokumentationsmæssige opgaver. Derimod er det ikke mange virksomheder, der har haft fokus på at skabe nye løsninger, der kan gavne miljøet. Det kan den nye guide Miljøguiden kan dow nloades fra DTU’s hjemmeside: www.d hjælpe med. Der er lagt vægt på, at det skal være enkelt, inspirerende og tu.dk anderledes at produktudvikle med miljøet i tankerne. Derfor er guiden udstyret med syv løsningsorienterede trin, der skal give læseren plads til nytænkning. De syv trin er brugerdimensionen, overblik over produktets livsforløb, produktets miljøeffekter, aktørnetværk og opnået værdi, målbare miljøeffekter, effektive miljøkoncepter og udarbejdelsen af en miljøstrategi.

4

CLIMATE

Få stik til elbiler i København

Stærke klimaiværksættere

Der er fire gratis parkeringspladser til elbiler i København, hvor man også kan få ladet bilens batterier op. Det er to pladser ved Rådhuset og to i Borgergade. Hvad de færreste ved er at Danmarks hovedstad var længere fremme i de grønne sko i 1990’erne, hvor der var 20 elbilparkeringspladser med ladestandere i kommunen. De er senere blevet nedlagt på grund af manglende efterspørgsel.

Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam oplyser, at det kan være en udfordring at etablere nye ladestationer i kommunen, da der mangler en fælles standard for hvordan stikket skal se ud. Han siger også at energiselskabet DONG arbejder på en infrastrukturløsning, der måske kan være klar om et par år.

Den landsdækkende konkurrence Klima-DM er i fuldt sving og i dagene efter påske deltog ca. 400 studerende fra Aalborg Universitet i et ambitiøst forløb, der skal ruste dem til en fremtid som iværksættere og samtidig skabe nye produkter og tjenester til gavn for klimaet.

Navnet WOFIE er på universitets tre afdelinger i Aalborg, Esbjerg og Ballerup synonym med verdens formentlig mest avancerede iværksætterkursus for studerende, der bl.a. modtager undervisning over et live-streamet videosignal kombineret med idéudvikling og tværfagligt gruppearbejde i de enkelte byer.

Det overordnede mål er, at studerende fra Aalborg Universitet skal være med til at drive fremtidens samfundsvækst og initiativrigdom frem. WOFIE afvikles derfor i samarbejde med Vækstforum Nordjylland. Håbet er at idéerne på sigt kan videreudvikles i kommerciel retning, så de kan være med til at styrke den regionale erhvervsudvikling og det solide fokus på klima og energiløsninger, som allerede findes i Nordjylland.

Studerende på Aalborg Universitet konkurrerer om gode idéer til Klima-DM.

Professionel oversættelse 2009 står i klimaets tegn. Over 15.000 deltagere kommer til Danmark, når COP15 finder sted.

Der vil blive et stort behov for professionel oversættelse og tolkning, når danske virksomheder og organisationer skal profilere sig.

Ad Hoc Translatørservice A/S er et af Danmarks største og mest erfarne oversættelses- og tolkebureauer. Vi har mange års erfaring med oversættelse inden for it, jura, finans, arkitektur, politik og mange andre. Vores tolke har erfaring fra konferencer på EU-niveau, topforhandlinger i den politiske verden og forhandlinger mellem internationale virksomheder og i internationale organisationer.

Ad Hoc Translatørservice er medstifter af Copenhagen Climate Network. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud!

ADHOC TRANSL ATØRSERVICE

www.adhoc.dk

Fredericiagade 16 1310 København K Tlf. + 45 33 91 09 19

Bliver Obama klimaets

Man of The Match?

Af Kim Reich Vil USA’s præsident Barack Obama blive Man of The Match, når næste runde i klimaspillet afgøres på banen i København til december? Hvis det står til ham selv er svaret ja: - For at beskytte vores planet er det på tide, at vi ændrer den måde vi bruger energi på. Sammen må vi gøre en ende på verdens afhængighed af fossile brændstoffer ved at skifte til vind- og solenergi og alle lande må gøre en indsats. Jeg lover jer, at USA nu er klar til at gå forrest i denne globale indsats, sagde Barack Obama, da han den 5. april 2009 talte til mere end 30.000 mennesker i Prag.

I talen mindedes han Alexander Dubceks mislykkede forsøg på at skabe en lidt bedre verden for tjekkoslovakkerne bag Jerntæppet. Det var i 1968 og nu – 31 år senere – har det igen været forår i den smukke by ved floden Moldaus bredder og spørgsmålet er: holder det denne gang?

Et hurtigt kik på den nytiltrådte præsidents ambitiøse politiske agenda skaber tvivl. Vil det virkelig være muligt at tackle krigen i Afghanistan, nedtrapningen i Irak og ikke mindst genoprettelsen af

6

CLIMATE

Pasningen fra Al Gore Klimaforandringerne har allerede medført en markant nedsmeltning af isen over Nordpolen. Også isen ved Antarktis er ved at bryde op og for første gang siden dokumentarfilmen ”An Inconvenient Truth” i 2006 vandt en pris ved den alternative Sundance Film Festival er der nu klare tegn på opbrud i det amerikanske politisk-konservative establishments kølige holdning til alt, hvad der lugter af Kyoto. Filmen, der på dansk hedder ”En ubekvem sandhed”, følger den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gores bestræbelser på at advare mod de alvorlige følger af forandringerne i klimaet. Berømt er følgende Gore-citat fra filmen: ”I’ve been trying to tell this story for a long time and I feel as if I’ve failed to get the message across”.

Siden har han modtaget Nobels fredspris for sin indsats på klimaområdet og

CLIMATE

nu er vi der, hvor han endelig kan sige med vægt: “Finally I got through with my message”.

Om demokraten Al Gore har stået i vejen for sagen ved i starten af sit klimakorstog at blive betragtet som den forsmåede præsidentkandidat mere end en mand med et oprigtigt budskab, vil fremgå af kommende historieskrivning.

Sikkert er det, at der ikke længere bliver buh’et af profeten med det dårlige budskab – tværtimod er han blevet et symbol på den igangværende udvikling i USA og måske endda en smule forældet i forhold til den peptalk, som Barack Obama har givet os alle sammen siden Inauguration Day den 20. januar 2009.

Med talen i Prag in mente er det så godt som sikkert, at demokraternes nye stjerne kommer til København for at deltage i FN’s klimatopmøde, COP 15, til december, men der er stadig, trods alle gode klimavinde, en dark horse i spillet og det er, hvad han har med i bagagen af konkrete, politiske tiltag, som er clearet i kongressen hjemme på Capitol Hill?

Talk i taktikrummet For ganske nylig har Barack Obama lanceret et Energi og Klima Forum, som skal være med til at generere en åben og ligefrem dialog mellem de velstående lande og udviklingslandene med henblik på at skabe et politisk lederskab, der kan føre til succes ved forhandlingerne i København sidst på året. Samtidig er det målsætningen at ”The Major Economies Forum on Energy and Climate” skal komme med initiativer til, hvordan man i fællesskab kan frembringe mere ren energi og mindre udslip af CO2 i atmosfæren.

I juli 2009 samles det nye forum i Italien med premierminister Berlusconi som

YES WE CAN!

økonomien samtidig med en global klimaløsning, der virkelig batter?

Svaret findes hverken i EU eller hos kineserne, men i det politiske momentum som gav Barack Obama en overvældende valgsejr den 4. november sidste år og som her lige godt 100 dage efter hans tiltræden ikke synes at have mistet den mindste kraft. USA var slet ikke på banen, da Kyoto-aftalen var dagens match. Nu er amerikanerne ved at forvandle sig fra en seriøs modspiller til en ambitiøs medspiller og mulig frontløber.

Dermed har den nye præsident allerede skrevet sig ind i historiebøgerne som manden bag det største paradigmeskift i USA siden Franklin D. Roosevelts LendLease lov, der i 1941 brød isolationismen og skabte håb om et tiltrængt forår i det krigshærgede Europa.

7

vært og med deltagelse af Australien, Brasilien, Canada, Kina, EU, Frankrig, Tyskland, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Korea, Mexico, Rusland, Sydafrika og USA repræsenterende de store verdensøkonomier for at se om det vil være muligt at skabe konsensus omkring en global energi- og klimaplan. Repræsentanter for FN er med ved bordet. Det samme er Danmark, som holder formandskabet for COP 15.

Den grønne spiller Den anonyme amerikaner, John Doe, er en interessant tunge på vægtskålen og ’i familie’ med det amerikanske energiministerium, Department of Energy, der forkortet kaldes DOE.

8

I valgkampen op til præsidentvalget i USA var Barack Obama det grønne USA’s »Champion for clean energy”. Da han var senator, gik han ind for lovinitiativer, der havde til formål at fremme brugen af vedvarende energi og forskningen i nye og mere klimavenlige løsninger. Han stemte bl.a. for nye standarder for, hvor langt biler skal kunne køre på en liter brændstof, ligesom han gik ind for nye standarder for elforbruget. Alene sidstnævnte vil i 2020 spare energi svarende til elforbruget i 26 millioner amerikanske husholdninger.

For det første siger alene dette tal noget om, hvad USA virkelig kan bidrage med, når det gælder klimaet. For det andet lå det implicit i den kommende præsidents karakter, at energi er noget man bruger løs af for at skabe politiske resultater – ikke en kilde til uudtømmeligt misbrug på klodens bekostning.

På den led var valgkampen i USA andet og langt mere end først krigen i Irak og siden den finansielle krise. The League of Conservation Voters (LCV), en organisation der mener, at der desperat er brug for at konvertere alt det vi nu godt ved om klimaet til højt profilerede indsatsområder, har fulgt afstemningerne i

det, der sidste år var den 110. udgave af Kongressen, og her viste statistikkerne, at Hillary Clinton havde en såkaldt ‘lifetime rating’ på 87 % med Barack Obama lige i højhælene med 86 %. Der er ingen grund til at grave dybere ned i de tekniske detaljer bag udregningerne, men kandidaternes scorekort afspejlede deres positive indstilling til lovforslag, der havde med miljøet og energiforbruget at gøre. Den republikanske præsidentkandidat John McCain scorede 24 %.

Yes we can eller kan vi?

Retfærdigvis skal det siges, at republikanerne også har haft klimaet på dagsordenen med ”The Lieberman-McCain Climate Stewardship Act” fra 2003 som et eksempel. Ambitionsniveauet har ikke været på højde med Al Gores frygt for fremtiden og det var først i slutningen af præsident Bush’ anden embedsperiode, at hans fløj i amerikansk politik for alvor begyndte at tale klima næsten som en Exit Strategy.

Der er stadig mange og stærke konservative kræfter i USA, men færre og færre stemmer der siger, at det ikke er nødvendigt at gøre noget særligt i forhold til klimaet. Til gengæld står selv den mest veltalende, charmerende, karismatiske og fagligt ubestridt dygtige, demokratiske præsident Obama over for at skulle bygge bro mellem sin egen politiske fremdrift og den, der er til stede blandt de amerikanere, der gerne vil det hele uden at sætte al for megen frihed over styr, og de der har magt og indflydelse.

I dét billede har hans markante afklapsning af bilfabrikkernes engang så magtfulde direktører nok fået en og anden olieboss eller industriel lobbyist til at studere manualen for, hvordan man får

CLIMATE

Er Capitol Hill et bump på vejen eller (endnu) for meget op ad bakke for Obamas COP 15 ambitioner?

et bedre image. Der var bred enighed over midten om at det var et eklatant fejltrin – som flere bilchefer gjorde – at komme flyvende i en privat jet for at bede om akut nødhjælp. Dertil kommer, at Chrysler & Co. nok har forsømt at udvikle nye og mere klimaimødekommende biler, selvom de almindelige forbrugere på den anden side af Atlanten for længst er begyndt at efterspørge mindre og mere brændstoføkonomiske biler.

Grøn er min fremtids dal Mange nye Cleantech-virksomheder er allerede ved at forvandle det gamle it-mekka i Silicon Valley til en dal af grønne forhåbninger. Barack Obama har som senator stemt for skattelettelser netop for denne type virksomheder og i den nye energiplan for USA, som han sammen med vicepræsident Joe Biden lagde frem under kampagnen forud for præsidentvalget, er der en række indsatsområder, som de grønne virksomheder kan få glæde af og givet vil satse på.

Dertil kommer de økonomiske hjælpepakker, der indeholder en række små og store initiativer, der er designet til at skabe job ved at fremskaffe midler til etablering af grøn teknologi på en række områder. De er i øjeblikket Core Business i Obama-administrationens turnaroundpolitik, mens ”The Obama-Biden comprehensive New Energy for America” plan fortsat er udgangspunktet for hvad den ny regering overordnet satser på, når det gælder klimaet.

I hovedtræk er det milliardinvesteringer i grøn teknologi og en nedbringelse af olieforbruget inden 10 år, så USA kan sløjfe al import af olie, spare på ressourcerne og lægge om til naturgas fra Alaska. Endvidere skal en million amerikansk fremstillede hybridbiler være på vejene i 2015 og 10 procent af elektricitetsforsyningen komme fra vedvarende energi i 2012 med et løft til 25 procent i 2025. Det amerikanske aftryk på udledningen af CO2 skal være reduceret med 80 procent i 2050 og så skal det være slut med spekulation i et aggressivt energiforbrug.

Budgettet et kæmpeskridt på vejen På falderebet før deadline er status, at præsident Obamas føderale budget for 2009 af klimaforkæmperne i

League of Conservation Voters bliver hilst velkommen som et kæmpeskridt i den rigtige retning.

- Budgettet indeholder investeringer, der vil skabe millioner af nye job og hjælpe med at beskytte vore naturlige ressourcer. Det er et af de mest miljøansvarlige og økonomisk stimulerende budgetter i vort lands historie.

Det opbygger et uimodståeligt momentum i retning af en ny æra med ren energi, flere job, større sikkerhed og en renere planet, siger LCV’s præsident Gene Karpinski i en nærmest overstrømmende udtalelse.

Han tilføjer nøgternt, at man er taknemmelige for at lederne i kongressen har designet og vedtaget et budget, der afspejler præsident Obamas prioriteringer, og for at medlemmerne sikrede en vedtagelse.

Uden sværdslag var det som bekendt ikke, men det var i går. Senest har formanden for udvalget for energi og handel, Henry A. Waxman, samt formanden for energiog miljø-underudvalget, Edward J. Markey, fremlagt et 648 sider langt lovforslag, der følger op på såvel budgettet som Obama-Biden energiplanen. I midten af maj måned ved vi mere konkret, hvordan det endelig lovforslag kommer til at se ud. Herefter gælder det forum-mødet i Italien til sommer, hvor en mere præcis strategi skal pudses af – bl.a. i bevidstheden om at der er mange paradokser at tage hensyn til. Hver gang efterspørgslen efter forbrugsgoder stiger i eksempelvis Kina, er det med til at øge CO2-udledningen i et godeproducerende land som USA. Klima- og velstandsovervejelserne går hånd i hånd med hensynet til den tredje verden.

Helt uden republikanske venner er den nytiltrådte præsident ikke. Californiens guvernør, republikaneren Arnold Schwarzenegger, var i spil – i hvert fald hos rygtesmedene – som energiminister i Obamas administration. Nu blev det i stedet dr. Steven Chu, der fik jobbet. Al Gore, der har været med til at grundlægge og i dag er formand for Generation Investment Management – et firma, der har fokus på bæredygtige investeringer – var også på tale som ansat i og omkring Det hvide Hus efter Inauguration Day. Begge politikere – Arnold i vest og Al i øst – står som eksponenter for den brede konsensus som skal til, hvis Præsident Barack Obama skal lykkes og hvis vi skal se ham i København som ’Man of the Match’ nok engang.

Fremtidens rejse med tog skal være CO2 neutral Af Jesper Schou Hansen

El-biler på stationerne DSB arbejder med en plan om at lave opladningsstationer i forbindelse med togstationerne. Du kører din el-bil ind på stationen og tager toget på job.

Mens du arbejder lader din el-bil op på stationen og når du kommer tilbage, så står den fuldt opladet klar til at transportere dig hjem igen.

Med store milliardinvesteringer i den kollektive trafik, er folketinget godt på vej til at genoprette kvaliteten på jernbanen. I fremtiden vil DSB gøre det helt CO2 neutralt at køre tog mellem landsdelene, fortalte DSB administrerende direktør Søren Eriksen på en konference på Christiansborg. Det vækker begejstring blandt politikerne.

Det er allerede grønt at køre tog, og samtidig vil politikerne indføre timedrift mellem København-Odense, OdenseÅrhus og Århus-Aalborg. Det skal få endnu flere over i togene. Den plan er politikerne på Christiansborg nærmest historisk enige om. Fra SF til Dansk Folkeparti.

Udgangspunktet for planen er godt.

Med det eksisterende udbud af tog, har Danmark meget grøn transport. Allerede i dag kører S-toget i Hovedstadsområdet på strøm fra vedvarende energi og derfor er der ingen CO2 udledning overhovedet, hver gang man sætter sig ind i et S-tog.

Forudsætningen for den grønne strøm til alle tog er, at DSB og de øvrige togoperatører sikrer sig, at det er strøm

10

fra vedvarende energi - og ikke fra de mange kulfyrede kraftværker. Derudover skal politikerne have elektrificeret hele jernbanenettet. Det er det ikke i dag, men de fleste politikere har det med i planerne for fremtidens investeringer.

Tog til tiden Hos DSB er administrerende direktør Søren Eriksen meget fokuseret på, at levere tog til tiden – der samtidig er klimavenlige.

- Vi skal have fokus på ikke bare service, information, komfort og tryghed men også på tog til tiden og tog hele tiden. Når vi leverer det, så er der basis for endnu flere kunder i togene, siger Søren Eriksen.

Ved Copenhagen Climate Networks konference på Christiansborg om ”Fremtidens kollektive trafik” sagde Søren Eriksen blandt andet, at DSB går efter ikke bare at få flere kunder, men efter en fordobling af togets markedsandele.

Service og komfort kræver også nye tog – altså nyt materiel. Derfor har DSB også en remotoriseringsplan for togene, der skal sikre bedre udnyttelse og

CLIMATE

Søren Eriksen: - Remotorisering er et skridt på vejen mod renere tog.

mindre forurening. Samtidig vil 60 havvindmøller levere grøn energi til DSBs net. Når DSB ikke bare indsætter tog, der kører på grøn strøm over hele landet, så skyldes det, at ikke alle danske jernbanestrækninger er elektrificerede.

Politisk enighed Hos de politiske partier, er der en høj grad af enighed om, at der skal investeres massivt i togtrafikken. Aftalen mellem DF, regeringen, Radikale, Socialdemokraterne og SF om de massive trafikinvesteringer kom på plads efter et langt forhandlingsforløb, der resulterede i at blandt andet det nedslidte signalsystem skal renoveres for omkring 24 milliarder kroner. Men selve elektrificeringen lader fortsat vente på sig.

- Vi har i forbindelse med trafikforliget afsat ca. 65 mia. til investering i jernbanerne frem til 2020. Vi har været langt bagefter andre lande i Europa. Nogle signaler er fra 1929, så det har været spørgsmålet om, der i det hele taget var nogen kollektiv trafik at sende folk over i, siger Kim Christiansen, der er Dansk Folkeparties trafikordfører. Han er glad for, at man er påbegyndt de nødvendige investeringer.

CLIMATE

Pia Olsen Dyhr: - Nye signaler kommer før elektricificering.

Han lægger ikke skjul på, at det har været nødvendigt, at bruge de mange penge på jernbanen. Han er heller ikke blind for, at beslutningen tilbage fra Nyrup-regeringens tid med at investere i nye dieseldrevne IC4 tog, nok ikke ville være foretaget i dag hvis man kunne vælge om. ”Men alle erkender, at der er brug for de nye tog”.

Elektrificering Hos SF har man de samme tanker. Partiet skrev nærmest historie, da man deltog i det brede trafikforlig. Og som i så mange andre forlig, ville SF gerne have haft mere. Man vil blandt andet gerne hurtigst muligt kaste sig over en elektrificering, men erkender, at man må være realistisk omkring hvornår, det kan ske.

- Rent teknisk er man nødt til at få udskiftningen af signaler til at være færdig før vi starter med elektrificering. Derfor kommer elektrificering først efter 2020. Andet kan simpelthen ikke lade sig gøre, erkender Pia Olsen Dyhr, trafikordfører hos SF. Derfor er der hos politikerne også en erkendelse af, at selvom målet hos DSB er CO2 neutrale tog, så lader en elektrificering vente på sig.

Kim Christiansen: - Vi investerer massivt i den kollektive trafik.

Cykler på stationerne DSB vil fremover gøre bedre plads til cyklerne på landets stationer. Det skal være lige til at kombinere cykel og tog. Blandt andet arbejder man med muligheder for, at man kan låne en cykel på stationen – som man kender det fra bycyklerne i blandt andet København.

11

Du kan sagtens være grøn

Men sammen er vi grønnere

Én person kan ikke rette op på miljøproblemerne. Ikke alene. Og det kan vi heller ikke.

Sammenlignet med bilen kan toget spare miljøet for op til 80% CO2. Men værdien er uløseligt forbundet med hvor mange, der vælger os. Sammen er vi grønnere. Se dsb.dk/miljo

Clean Technology bliver ikke et nyt dot.com fænomen Af Kim Reich

Selvom hele verden efterspørger energiog miljøløsninger i et hidtil ukendt omfang, så er der stadig mange projekter, der aldrig giver et afkast. Hverken bankerne eller kunderne står i kø, bare fordi det er Clean Technology, rent eller grønt. Sporerne fra dot.com æraen skræmmer stadig. Så nu skal der helt andre facts på bordet og dem hjælper de danske væksthuse med at skaffe - Man skal ikke være naiv og tro at fordi man kommer med et cleantechprodukt, så er det solgt på forhånd. Det skal stadig være sådan, at det kan tilføre kunden en reel værdi og at der er nogle fordele i energibesparelser. Man skal kunne demonstrere, at der er en stor økonomisk fordel. De køber det ikke bare fordi det er cleantech.

Palle Munk Weidlich, der er virksomhedskonsulent i Væksthus Hovedstadsregionen, har fingeren på pulsen. Han er nemlig også koordinator på cleantech-aktiviteterne i alle landets offentligt ejede væksthuse.

- Vi får at vide at kapital til cleantech ikke er ramt af finanskrisen, men det er mest i USA. De virksomheder, som vi har i rådgivning, har det faktisk svært og de er måske endda ramt lidt mere, fordi de er teknologitunge og fordi bankerne ser en større risiko. Mange starter jo op med et produkt, som det kan være svært at forstå for menigmand endsige bankrådgiveren. Vi ser en stigning i klimabevidstheden i virksomhederne, men cleantech’erne løber altså ind i de samme problemer som alle andre, der starter op. Det er svært at komme i gang og der hjælper vi dem med at finde et brohoved, siger han.

CLIMATE

Vindindustrien har mest medvind Et af de på papiret mere simple produkter og noget som alle forstår – vindmøllerne – fylder fortsat mest både i vores bevidsthed, i landskabet og i omsætning. Vindindustrien er nemlig den helt store spiller i Danmark og den sidder på størstedelen af cleantech-eksporten, men også inden for termostater og pumper har vi naturligvis nogle markante aktører på markedet i form af Danfoss og Grundfos.

- Tanken er, at vi skal have opbygget andre brancher end lige vindenergi, som er meget dominerende i verden i øjeblikket, og det kan de store virksomheder hjælpe os med gennem netværk og partnerskaber. Vældig mange vækstiværksættere og opfindere henvender sig til os og det hænger selvfølgelig sammen med den store interesse, der er i samfundet for cleantech-løsninger, I forhold til markedet kan vi gå ind og hjælpe med at lave en fornuftig forretningsplan, der kan bane vejen for investeringer. Vi tjekker produktet igennem for at se om det kan have sin gang her på jorden og ikke mindst om der er nogen, der vil betale så meget for det, at der kan etableres en fornuftig forretning på det, siger Palle Munk Weidlich.

Væksthus Hovedstadsregionen er finansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen og ejet af de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Her tilbyder man blandt andet det såkaldte Cleantech Partnerskabprogram, der er et målrettet uddannelses- og rådgivningsforløb til mindre, danske cleantech-virksomheder med internationalt potentiale. 10 af de største virksomheder i Danmark medvirker i

Kraftig vækst Sidste år nåede venture kapital indsprøjtningerne i Cleantech-virksomhederne i USA et rekordhøjt niveau på omkring 8 mia.

US Dollar, hvilket er lig med kraftig vækst. Som følge af den aktuelle økonomiske nedtur vil toppen af det høje niveau blive høvlet af med omkring en mia. US Dollar her i 2009, spår Cleantech Group, der er verdens førende videnbank på området.

13

Clean Technology bliver ikke et nyt dot.com fænomen Cleantech-brandet sælger ikke i sig selv, siger Palle Munk Weidlich, der er virksomhedskonsulent i Væksthus Hovedstadsregionen.

Oborem alis ero commy nonsecte conulpute mod minciduismod dip eros alisci bla faccummy num volesse quamet augiamcon eugiamc onulput patisl iure molore modit dolesed tis nos niam adigna consequipit ad mod dolesed modiamcore feugue mod min heniat vel inciduis nulluptatis nulla commy niam quisit adip ea augue ex eraestrud molobor sit aliscipit adignim dolorem zzriure raesequis dunt aliquam, sit dolor si.

Duismodolore magna consequis num exer

14

særlige partnerskaber og væksthusene er sammen med konsulenthuset 1st Mile udpeget til at gennemføre projektet.

Hovedstad som cleantech-mekka - Væksthusene har hidtil været mere fokuseret på enkeltdiscipliner med forskellige fyrtårnsarrangementer, hvor vi bredt har orienteret om emner for alle brancher. Det har ikke dækket alle behov, hvorfor vi nu i højere grad har fokus på de enkelte brancher. På grund af vort ejerskab har vi her i Væksthus Hovedstadsregionen taget udgangspunkt i hovedstadens regionsplan, hvor der er en række områder man ønsker at fremme, blandt andet mode og design. København skal være det femte modemekka i verden og der har vi nogle aktiviteter i det vi kalder Fashion Accelerator. Cleantech Partnerskab henvender sig til en anden branche, hvor der er vækstmuligheder. Her har man taget udgangspunkt i hvor mange virksomheder der er i området og hvad deres behov er for vejledning, rådgivning og uddannelse.

Dertil kommer klimatopmødet, hvor Erhvervs- og Byggestyrelsen har ønsket at vi laver en målrettet indsats. Det går på Global Entrepreneurship, hvor man bygger partnerskaber op omkring de største virksomheder. Det betyder i praksis, at vi skal finde et antal vækstvirksomheder som kan være partnere med en stor virksomhed. For at få succes med for eksempel markedsføring og outsourcing af deres produkter skal vi også have et rådgivnings- og udviklingsforløb, da de store virksomheder ikke skal bruge tid og kræfter på at være ’børnehave’ for de små, men at mødes med dem efter at de har været igennem et udviklings-

forløb, fortæller Palle Munk Weidlich.

Han har selv en lang karriere bag sig i A.P. Møller Mærsk koncernen og han finder det positivt at de store virksomheder nu kommer på banen. Danfoss og Grundfos har lagt et stort arbejde i det og han mener, at det smitter af på indsats og commitment for energi og miljø, at også en global gigant som A.P. Møller Mærsk selv viser vejen gennem forskellige initiativer.

- Klimatopmødet giver os et udstillingsvindue mod verden. Oplægget er varigt, når det gælder klimaet, men vi vil udnytte den synergi, der er omkring arrangementet til at få åbnet nye døre, få mere fokus på sagen og flere ressourcer.

Der er en nødvendighed, en forståelse for at der skal gøres noget ved det her område nu. For virksomhederne handler det om afsætning, ressourcer, image og motivation. Der er masser af gode ting ved det og når man lægger det sammen, bliver det pludselig en tvingende nødvendighed. Derfor har det en stor virkning, at spydspidserne melder sig.

Man siger jo, at det er i krisetider man skal slå til og der, hvor mange har udkik efter noget nyt og bæredygtigt, der har cleantech helt klart en mulighed.

Der er en vis konkurrence fra de etablerede virksomheder og deres måde at gøre det på, men nye virksomheder kan måske være mere ekspansive og fremadrettede plus at der er en stor folkelig opbakning bag ved det. Det påvirker vores arbejdsplads at vi tænker på miljøet.

- Hvilke risici er der for de nye cleantech-virksomheder?

- Jeg tror ikke at risici er anderledes for dem end for andre virksomheder, men

CLIMATE

faren er måske at det meste af det er udviklet af en ’Ole opfinder’, der er stærk på det tekniske, men som ikke har nogen markeds- eller salgsmæssig forståelse. I første omgang har de måske kunnet klare sig ved at få nogle tilskud fra forskellige organer og styrelser, men det kan være svært bagefter, når man skal ud at sælge for at kunne leve af det. Cleantech er mere teknisk og mere præget af ingeniører og teknikere end andre brancher. Partnerskaberne er en måde at løse det på, men der er mange andre muligheder. Det er i hvert fald vores målsætning, at Danmark skal være et af de førende om ikke verdensmester i iværksætteri og at det er vores fornemmeste opgave at stå for det.

At vi er på vej fremgår af, at canadierne allerede har henvendt sig for at høre, hvordan man i Canada kan omsætte de i deres øjne helt unikke partnerskabsprogrammer. Det er med til at højne niveauet og med til at påvirke udviklingen, mener Palle Munk Weidlich. Der er også på hjemlig grund en dialog med de kommuner, som har en særlig miljøsatsning.

- Lige nu tror alle, at Cleantech kan redde verden fra krisen, men når tingene får lov til at sætte sig lidt finder det et mere naturligt niveau. Når man ser på, hvordan virksomhederne i Silicon Valley nu konverterer på fuld fart fra IT til Cleantech vil det have et kolossalt input på resten af verden. Der er ingen tvivl om, at det bliver en meget stor industri i løbet af de næste 10 år og her har det en fantastisk stor psykologisk effekt at en virksomhed som A.P. Møller Mærsk siger, at det vil vi og sætter ressourcer af.

På trods af krisen udviser de lederskab og det er der mange, der følger.

CLIMATE

Udvikling gennem partnerskaber Væksthus Hovedstadsregionen opererer med tre delprogrammer, der alle er målrettet iværksættere og mindre virksomheder med op til ca.

30 medarbejdere. Cleantech Partnerskabet er et internationalt program på 16 måneder med individuelle rådgivere tilknyttet de virksomheder, der efter ansøgningsfristen 10/2 2009 er sluppet igennem nåleøjet. Kravene har været at de har et unikt produkt eller ydelse med en foreliggende prototype, internationalt potentiale, en klar ”value proposition” og målrettet iværksætter-ledelse. Partnerskaberne handler om at etablerede virksomheder og innovative cleantech-iværksættere tilbydes sparring og adgang til markedet, herunder kontakt til de etableredes globale netværk. Kravene til virksomhederne er at de har et klart forretningskoncept, en veletableret organisation og internationalt potentiale – og her kan der løbende søges om ’medlemskab’. Endelig er der Cleantech Booster, der er et fire måneders programforløb med en kombination af kursustilbud og tilbud om værktøjer for nystartede og etablerede cleantech-virksomheder med næste start i september 2009. Næste ansøgningsfrist er den 31/8 2009.

15

KØREGLÆDE KØREGLÆDE Cykler, udstyr og tilbehør på www.ride4fun.dk Cykler, udstyr og tilbehør på www.ride4fun.dk

4.698 ,-

Specialized Langster single speed

4.499,Felt X-City 2 - Intro tilbud

Trek 7.2 FX dame

5.998,-

Begrænset antal

Von Backhaus 1243 retro

Von Backhaus 2034 7 gear

3.398,-

x

5.999,-

Som sponsor for de danske verdensmestrer i Mountainbike Orientering samt hovedsponsor for Hvidovre Cykle Klubs Junior – og A-race team, ved vi alt om køreglæde og gode cykler. Derfor forhandler vi kun de bedstrullende cykler på markedet til hverdagsbrug og motion.

* Assorterede størrelser

Trek 7.5 FX Citybike

Von Backhaus 2034 16 gear

Se det store udvalg af race og mountainbikes i vores netshop og i butikken.

Se det store udvalg af race og mountainbikes i vores netshop og i butikken.

4.699,-

5.799,Søborg Hovedgade 34 - Telefon 39 56 31 07 - ride4fun.dk

Søborg Hovedgade 34 - Telefon 39 56 31 07 - ride4fun.dk

Fra akademisk snak til jordbunden virkelighed:

Politikerne skal stå i spidsen for klima-initiativerne Af Kim Reich Danmark har lagt en ny strategi. Fra at være klimaskeptisk er statsminister Anders Fogh Rasmussen blevet klimafortaler. Den bæredygtige udvikling blev sat på dagsordenen på Venstres landsmøde i efteråret 2008, da han meddelte regeringens nye kurs i klimapolitikken – og klimadagsordenen skal drives af politikerne. Mange virksomheder har nemlig hverken en klimastrategi eller nogen klar dokumentation for at en satsning på klimaet vil smitte af på bundlinjen.

- Der er, når vi snakker Corporate Social Responsibility, lavet en hel masse undersøgelser for at se om der er en positiv sammenhæng mellem CSR inkl. miljø og finansiel performance. Lige godt halvdelen viser, at det er der, mens den anden halvdel viser, at det er der ikke.

Få procent viser en negativ sammenhæng, men man kan altså ikke skråsikkert sige, at der er en positiv, siger Peter Neergaard, der er professor på Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi ved Copenhagen Business School.

Mange faktorer inklusive miljømærkning i tekstilindustrien har været undersøgt, ligesom de små og mellemstore virksomheder er blevet spurgt om det kan betale sig at satse på klima, energi og miljø. Cirka en fjerdedel mener, at en sådan satsning har en positiv, økonomisk effekt, og de fleste siger at de vil gøre det igen – også dem, der ikke umiddelbart kan få øje på nogen reaktion på bundlinjen og det er ifølge Peter Neergaard her skoen trykker.

- De fleste virksomheder laver en ny strategi og implementerer nye systemer ud fra en forventning om at det kan betale sig. Man går ikke ind og ser om det kan måles direkte. Det gælder imidler-

CLIMATE

tid også en række andre investeringer, f.eks. i nye strategier, kampagner eller IT-systemer, siger han.

Ny overskrift på klimaet Peter Neergaard peger på, at det først er inden for de sidste par år at CO2-problematikken for alvor er blevet italesat, selvom problemet er af ældre dato. Tidligere talte man således om, hvordan man kunne spare på energien og optræde mere miljøvenligt, men i bund og grund er det de samme ideer med nye overskrifter, der nu bliver ført frem. Det gør naturligvis ikke sagen mindre alvorlig.

- Vi kan sammenligne det med at vi tidligere snakkede om Business Process Reengineering (BPR). Nu taler vi om LEAN, men hvad er forskellen? Det sker ofte og ikke mindst i konsulentverdenen, at man er nødt til at finde på noget nyt eller kalde det gamle noget andet. Tidligere talte man om miljøledelse. Nu taler man om klimapåvirkning og så er det efterhånden blevet mere salonfähig.

I dag handler det alt sammen om CO2 og denne nye måde at se tingene på er vigtig, fordi den skaber fornyet opmærksomhed, understreger han.

Virksomheder som Novo Nordisk, Danfoss og LEGO har været lokomotiverne i udviklingsprocessen over de sidste 10 år, men eksempelvis er den finansielle sektor først meget sent kommet i gang med CSR. Det skete for knap to år siden, hvor blandt andre Danske Bank meldte sig på banen.

- Ideen har bredt sig ud fra at når de andre gør det, så må vi også hellere gøre det. De små og mellemstore virksomheder har oveni den udfordring, at de som underleverandører bliver stillet over for krav om at de skal leve op

Miljøsoftware IFS har lanceret Ecofootprint Management - et værktøj som dokumenterer en virksomheds miljøpåvirkning i hele værdikæden.

Værktøjet kan også hjælpe virksomheder med at forberede dem til kommende offentlige miljøkrav.

Det er første gang, at en løsning som denne findes fuldt integreret i et forretningssystem.

17

Klimadebatten er en oplagt mulighed for innovation af nye energibesparende produkter og processer, mener professor Peter Neergaard, Copenhagen Business School.

Et ton mindre Klima- og Energiministeriets har i februar søsat næste fase i en kampagne, der skal få danskerne til at reducere deres personlige CO2-udledning med et ton.

Indsatsen er målrettet de små og mellemstore virksomheder og gennemføres som et samarbejde mellem Klima- og Energiministeriet og Håndværksrådet.

18

til det, som deres samarbejdspartnere står for. For at blive leverandør skal de skrive under på en Code of Conduct, der specificerer bestemte krav til miljø og arbejdsforhold. I øvrigt har mange SMV’er implementeret CSR under en eller anden form. De kalder det bare noget andet. De har f.eks. fine personalepolitikker, som tager udstrakt hensyn til medarbejderne. De integrerer folk af anden etnisk herkomst eller opfører sig ordentligt miljømæssigt. De kalder det blot ikke CS, fortæller Peter Neergaard.

- Er vi vidne til et paradigmeskift, når vi snakker CSR, altså med større vægt på klimaet? Er CSR noget nyt?

- Du kan jo gå rigtig langt tilbage og konstatere, at fabrikken ude i Raadvad for 350 år siden var noget af den første industrielle produktion i Danmark og der havde man arbejderboliger og skoler. Er det ikke CSR? Man havde også skoler på en del godser, så på en måde er det ikke nyt at vise samfundsansvar, men så går det lidt af mode og dukker først op igen i slutningen af 1950’erne. Jeg vil tro at der sker det samme som med kvalitetsdiskussionen, hvor vi havde en stor kvalitetsbølge for år tilbage. Nu arbejder alle virksomheder fuldt integreret med kvalitet og det vil sandsynligvis også ske med CSR, at det bliver en måde at drive virksomhed på, at det integreres i strategien og diffunderer ud i de enkelte funktioner. Klimasnakken er lige nu en primus motor i processen. CO2-temaet kom først ind i CSR-diskussionen og blev for knap to år siden et tema i pressen. Herefter er det gået stærkt og selv USA’s daværende præsident Bush måtte til sidst erkende, at problemerne nok er menneskeskabte. Når Fogh har sagt det samme, kan vi derfor godt tale om et

paradigmeskift. Man kan lukke øjnene så længe, men ikke hele tiden, siger Peter Neergaard.

Et globalt anliggende Måske har en forpligtelse til socialt ansvar været en god ide på virksomhedernes cv, men CSR er i bevægelse fra et luksusproblem i gode tider til et globalt anliggende i krisetider. Anders Fogh Rasmussens klare tilkendegivelse betyder, at problemet nu bliver taget alvorligt på allerhøjeste sted og med klimatopmødet som drivmiddel er der virkelig medvind, når virksomhederne nu går ud og siger, at de vil et bedre klima.

- Man kan altid spørge sig selv: hvad sker der efter klimatopmødet, altså i 2010?

Her og nu er der fuld power med en ny amerikansk præsident osv. Kobler man det med de politiske udmeldinger om, at man vil sætte gang i økonomien ved at fokusere på klimaet og grøn teknologi, er der virkelig udsigt til en historisk chance. Virksomhederne kan benytte lejligheden til at lave en kortlægning af det nuværende energiforbrug og en strategi for, hvad man vil opnå i forhold til de aktiviteter man har. Der er for eksempel meget at hente på transportsiden, men desværre er prisfaldet på olie- og benzin i dag med til at gøre besparelserne mindre og som sagt står forbrugerne heller ikke i kø med krav. Jeg tror at man skal gå ind i det ud fra en ren økonomisk betragtning og så se, hvad man kan hente af besparelser eller nye produkter, siger Peter Neergaard.

CLIMATE

CLIMATE NEWS & TRENDS Klimaguide på nettet Google og andre søgemaskiner kan tilvejebringe bunker af information om eksempelvis klimaløsninger, men vil man lidt tættere på er klimakonsortiets nye hjemmeside, www.energymap.dk som at google med lup. Her giver organisationer, virksomheder, institutioner og offentlige myndigheder en status på, hvor langt vi er kommet i forhold til at få nedbragt energiforbruget og implementeret mere klimavenlige løsninger.

Energymap.dk er et webbaseret ’kort’ over de seneste teknologier, projekter, løsninger, cases, events, statistikker og meget mere – suppleret med information om alle inklusive eksempelvis kommunerne, der arbejder med at vende klimaudviklingen. Webprojektet har til formål at servicere kontakt mellem danske og udenlandske aktører inden for energi- og miljøeffektive klimateknologier og dermed bidrage til øget samarbejde i form af fælles forsknings-, udviklings- og investeringsmuligheder.

På websitet præsenteres energi- og klimateknologier fra deres start som forsknings- og udviklingsprojekter videre til demonstration, og endelig til færdige løsninger og implementerede cases, der på forskellig vis bidrager til kampen mod klima forandringerne.

Tivoli vil som verdens første forlystelsespark satse på vedvarende energi.

Tivoli får sin egen vindmølle Når COP15 finder sted i København, vil Tivoli som sædvanlig byde gæsterne velkommen til et lyshav af oplevelser, men med et reduceret og CO2-venligt energiforbrug. Forlystelsesparken har nemlig lavet en aftale med DONG Energy for dels at reducere energiforbruget og dels at sikre, at den energi som Tivoli bruger dækkes af CO2-neutrale produktionsanlæg.

Med klimaaftalen lægger Tivoli beslag på en af de tre nye vindmøller ved Avedøreværket syd for København.

De nye møller indgår i et projekt på Avedøre Holme, hvor DONG Energy vil afprøve og demonstrere ny teknologi. Udover de konkrete tiltag om energireduktion og vindenergi, har klimapartnerskabet et tredje ben, der handler om at øge bevidstheden om klimaindsatsen i resten af Danmark. Man vil derfor se en række kommunikative tiltag f.eks. i form af skolemateriale og en fælles, årlig branding-kampagne, der skal være med til at inspirere andre til lignende tiltag.

Det er nu vi skal satse på nye teknologier Vi har omkring 40 år til at udfase de gamle energiteknologier og systemer. Herefter skal der noget nyt og bedre på markedet, men det kræver at vi sætter turbo på forskningen. Det mener 160 forskere, erhvervsfolk og embedsmænd, der i fællesskab har forsøgt at besvare spørgsmålet: Hvad er den hurtigste vej til et energisystem med meget mindre CO2 udledning? På lang sigt er svaret, at det bl.a. handler om at etablere et sammenhængende og ikke mindst intelligent elforsyningsnet, som er integreret på europæisk plan.

Udover etableringen af et sammenhængende net, der kan rumme meget mere vedvarende energi, lagre energi og som er integreret på europæisk plan, kræver omlægningen at der tilvejebringes flere forskningsmidler til nye energiteknologier og systemer. Det er også afgørende at vi får nogle faste rammebetingelser og direktiver fra myndighedernes side. Det er i hvert fald, hvad energisektoren efterlyser, inden den for alvor er klar til at kaste sig ud i de kæmpemæssige investeringer, som en drastisk omlægning af energisystemet indebærer – for eksempel efterlyser man virkemidler, der kan fremme udvikling af intelligente energisystemer og skærpede krav til energiforbrugende udstyr, boligers energiforbrug og transport.

For den danske energibranche er det vurderingen, at der ligger store vækstmuligheder på det internationale energimarked i en sådan udvikling.

CLIMATE

19

Hjælp din nabo med at skrue ned for blusset …

Af Kim Reich Nyt dansk elselskab satser på grøn energi og på at geninvestere på vore vegne i grøn produktion Hver gang du tænder for en lampe, køber dit elselskab en andel af de CO2 -kvoter, der er til rådighed i EU. Det betyder, at en ’forurener’ et eller andet sted i Europa må skrue en anelse ned for blusset. Måske er det din nabo. Måske er det en virksomhed.

I Danmark er der kun et elselskab, der tilbyder geninvesteringer i nye vindmøller, biogasanlæg ol. Det hedder Natur-Energi og her satser man på at klimadebatten kan slå hul igennem til det liberaliserede elmarked, der blev en realitet den 1. januar 2003. Hidtil har kun omkring to procent af os danskere udnyttet at vi frit kan skifte elselskab og det skyldes efter alt at dømme, at vi forbrugere ikke er blevet oplyst godt nok om mulighederne.

Nu satser Natur-Energi på at få et gennembrud ved at kombinere vores prisbevidsthed med vores voksende klimabevidsthed.

- Ideen er at skabe et alternativ til de eksisterende, store og lidt stillestående selskaber, som hidtil ikke har været rigtigt gearede til at komme op med nye produkter. Der er helt klart et behov for en ny spiller på banen og især på det grønne område, hvor mange af de gamle nok har snakket om at gøre noget. Det er bare blevet ved snakken, mens vi nu satser på at skabe en helt ny indgang til grøn produktion i Danmark.

Det siger Ole Vestergaard, der er administrerende direktør i Natur-Energi.

Selskabet har to produkter, hvor det

20

ene handler om at opkøbe kvoter og det andet, Ren Energi, er den primære satsning, fordi geninvesteringen i klimavenlig energi fungerer bedst på længere sigt.

- Med produktet CO2 Fri får man mulighed for at deltage aktivt i reduktionen af klodens udledning. Vi køber på kundens vegne både strøm og det antal CO2 -kvoter som svarer til det årlige elforbrug. Natur-Energi annullerer derefter kvoterne, så der udledes mindre CO2 i atmosfæren. Dermed sletter man de CO2 -fodspor, som elforbruget er årsag til.

- Hvorfor annullere CO2 -kvoter?

- Vi annullerer kvoterne for at fjerne dem fra det fælles EU kvotesystem og dermed den fælles mængde af CO2, som må udledes i EU. Når vi annullerer kvoterne på kundens vegne, er man direkte med til at påvirke, hvor mange kvoter der er til rådighed. Jo færre kvoter der er til rådighed, jo mindre kan de virksomheder, som er underlagt kvotesystemet, forurene, fortæller Ole Vestergaard.

Det andet produkt kanaliserer en del af indtægterne ved salget af strøm over i konkret, ny og ikke mindst miljøvenlig produktion. Det hedder ren energi og formidler ikke kun certificeret, grøn strøm ud til kunden, men altså også kapital til nye, bæredygtige anlæg den anden vej.

- Vores ren energi produkt er det nyeste tilbud på markedet, hvor vi for hver kilowatt-time lover at investere i ny, vedvarende produktion. Når man køber hos os, går der et beløb ind i en pulje, hvorfra vi investerer for eksempel i et lokalt biomasse- eller vindmølleanlæg. CO2 -kvoteordningen virker

CLIMATE

Ole Vestergaard, Natur-Energi: - Virksomhederne og forbrugerne bør satse mere reel grøn el.

mere indirekte end det nye produkt her, som er mere grønt, fordi vi forbinder kundens prisbevidsthed med noget grønt i en Win-Win situation for alle parter, siger Ole Vestergaard.

Danskerne vil tage ansvar for klimaet En undersøgelse, som Natur-Energi har fået foretaget, viser at 56 procent af danskerne mener, at Danmark ikke satser tilstrækkeligt på vedvarende energi. Samtidig viser undersøgelsen, at der er stor velvilje til selv at gøre en forskel. Hele 86 procent mener, at de selv kan bidrage til mindre udledning af CO2. Eksempelvis overvejer hver femte dansker udelukkende at købe strøm fra vedvarende energikilder, og der er samme interesse for at købe CO2 -kvoter for at neutralisere CO2 -udledningen fra elforbruget.

- Vi vil gerne skubbe på, så vi på landsplan kommer over en produktion svarende til 30 procent grøn energi i 2020, som regeringen har forpligtet sig til. I dag ligger vi på 20 procent, men vi kan sagtens nå de 40 procent Det skal i hvert fald gå stærkere end det vi har set hidtil, men det kræver private initiativer, siger Ole Vestergaard.

Natur-Energi har en målsætning om at erobre 10 procent af markedet. Det er en aggressiv vækststrategi, der dog hænger lidt på hvilke produkter folk vælger.

- Vi er godt på vej til at få et gennembrud i år, for vi kan mærke at interessen er stor. Der er helt klart et kundesegment som står klar og som formentlig har ventet på det rette produkt og så er der de ’lysegrønne’, der

CLIMATE

gerne vil gøre noget godt for miljøet, men som er mere prisbevidste kunder.

Her er det mere usikkert, hvor langt de vil gå, men begge vore produkter indgår i vores forventninger.

- Og hvad med prisen?

- Prismæssigt er vi oftest billigere end det selskab man er hos i dag og har været længe. Der vil man kunne spare ved at skifte til os og samtidig være med til at investere i grøn produktion og få leveret miljøcertificeret strøm.

Det vil typisk være muligt at få den sorteste strøm endnu billigere, men vi har en grøn profil og grøn bevidsthed, der kan være eksponent for at man tager den besparelse med man kan få hos os, siger Ole Vestergaard.

Det handler vel om, om man vil gøre en forskel, tilføjer han. Altså at man ikke kun skifter leverandør for at spare penge, men også vælger at handle et sted, hvor man kan præstere mere grøn produktion.

- CO2 -kvoter og grøn investering lever fint sammen. Kvotesystemet kan være svært at forstå, da det er staterne, der udsteder dem. Nogen mener, at de bliver snydt og ender det virkelig med et lavere loft af udledning osv?

Kvoterne har en virkning, men den er mere indirekte og der er en større politisk risiko i dem. Derfor handler det om holdninger. Hvad vil man? Det handler også om gennemsigtighed og der synes jeg , at vores produkter er meget gennemsigtige. Vi er et meget åbent selskab, der samarbejder både med Verdensnaturfonden og Folkekirkens Nødhjælp gennem anbefalinger.

Det gør at vi skal opføre os som lovet, men vi kan selvfølgelig næsten ikke vente til vi får det første energiprojekt

9 millioner til ni Energistyrelsen har netop bevilget 9 mio. kr. til ni projekter, der skal sikre øgede energibesparelser i vores bygninger. Der er tale om første runde af den pulje til informationsog kampagnevirksomhed til fremme af energibesparelser i bygninger, som blev aftalt i energiaftalen fra 21. februar 2008, hvor alle folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten deltog.

21

- Man bør som forbruger sætte sig ind i, hvad det er for et produkt man får tilbudt og i, hvordan elmarkedet fungerer, mener Ole Vestergaard.

sat i søen, så vi kan vise at vi er i gang for alvor.

En grøn startfusion Natur-Energi blev etableret i eftersommeren 2008, og modellen bygger på et samarbejde mellem en erfaren elmand og en investor med grønne ideer. Ole Vestergaard er elmanden bl.a. med en fortid i de store energiselskaber DONG og Vattenfall. Han havde gennem længere tid haft sin egen grønne forretningsmodel i hovedet og tænkt på at gå solo, men ideen blev først realiseret, da han læste at investoren, Søren Hoelgard Justesen, var i gang med at lancere Natur-Energi , og så tog han kontakt.

- Jeg vidste en masse om elbranchen, mens Søren er meget stærk i oprettelse af virksomheder og finansiering, så vi fandt hurtigt sammen.

- Hvem handler I med?

- På indkøbssiden har vi flere professionelle samarbejdspartnere. Vores hovedfokus er således ikke at handle el, men at være kundens selskab, der tilbyder vores kunder en række produkter, køber ind og står for afregningen. Det unikke for os er at vi kanaliserer penge direkte til produktion af vindmøller og bioenergi etc. Det at købe ind er relativt simpelt.

Udfordringen består i at informere og klæde kunderne ordenligt på så de kan se at det er fornuftigt at skifte og at de så kan se, at det smarte i at vælge os.

Ole Vestergaard mener, at liberaliseringen af elsektoren er gjort lidt mere med omtanke end for eksempel telesektoren, men der er masser af ’room for improvement’. Folk flygter ikke fra deres eksisterende selskab, men defår heller ikke noget at vide eksempelvis om de alternativer der er.

22

- Det er det, som vi skal ind og aktivere.

De store i branchen kan kun bevæge sig med en vis hastighed bl.a. på grund af en tung arv kul- og gasfyrede værker.

- Hvad ønsker du dig af klimatopmødet?

- Jeg håber at man i højere grad vil tilgodese det frie initiativ. Hvordan kan man få det private erhvervsliv til at fokusere mere på grønne præmisser? Der skal være accept af en kommerciel tilgang til det. Vi lever i et markedsøkonomisk samfund og vi får en meget stærkere bevægelse i markedet end hvis det bare er noget politisk, der sættes i værk. Vi vil gerne se os selv i en position mellem NGO’ere og hardcore business. Det er præcis det brand vi gerne vil have.

Vi vil ikke være for frelste, for så mister vi initiativet og forretning, men vi skal også hele tiden sørger for at der er en grøn identitet, så kunderne vælger os.

- Natur-Energi henvender sig både til private og virksomhedskunder. Hvilke krav skal man stille til sin elleverandør?

- Man skal i hvert fald have en helt klar forståelse af, hvad det er for et produkt man får tilbudt, og sætte sig ind i hvordan elmarkedet fungerer. Der findes rigtig mange certificeringer og standarder. Man skal finde ud af, hvad det er man gerne vil og bruge lidt tid på at finde ud af, hvordan de enkelte produkter hænger sammen, men man skal heller ikke grave sig alt for langt ned. Vores udfordring er at finde det rigtige informationsniveau og så har vi nok en opfattelse af, at det burde være et område, der på indkøbssiden bliver opgraderet ude i virksomhederne – der er jo penge og image på spil, slutter Ole Vestergaard.

CLIMATE

Med DSB 1’ er du mere effektiv

Få fri internet mellem København og Århus Flyt kontoret til DSB 1’, og få mest muligt ud af din rejsetid. Vi giver fri internet i InterCity og InterCityLyn på strækningen mellem København og Århus. Du kan tjekke mails, surfe og passe dit arbejde, som var du på kontoret. Der er mere end 50 afgange hver dag både mod øst og vest. Læg dertil pladsgaranti, god service og servering med et smil. Så er det næsten bedre end kontoret. Bestil billetten på dsb.dk/dsb1

Klima aftale i København kan blive en realitet Af Jesper Schou Hansen Meget tyder på, at der kommer en klimaaftale i København, efter at USAs præsident Barack Obama har meldt ud, at han går efter en ny klimaprotokol.

Udmeldingerne kom efter et møde med FNs generalsekretær Ban Ki-moon, og understreger, at der er stærke kræfter i gang for at sikre en aftale i København. Køreplanen fra COP14 i Poznan er på skinner De tror på en klimaaftale - både præsident Obama og FNs generalsekretær Ban Ki-moon. Efter et fællesmøde var der lutter optimisme i luften.

- Præsident Obama og jeg har et fælles engagement. 2009 må blive et år i klimaforandringernes tegn. Med USAs lederskab – i partnerskab med FN – kan og vil vi nå en aftale om klimaforandringer, som alle nationer kan tage til sig.

24

Det betyder, at vi skal nå en storstilet aftale i København ved årets udgang, siger FNs generalsekretær Ban Ki-moon om udsigterne til en ny aftale senere på året.

Det glæder Niels Jørgen Langkilde, der som tidligere delegeret ved Kyoto og nuværende direktør i Copenhagen Climate Network mener, at der er brug for en ny protokol i København. Derfor var han også positiv efter COP14 mødet i Poznan i Polen.

- Der er mange saglige argumenter for at gøre noget nu, og ikke vente. Hvis man ser på de mange små truede ø-stater, som risikerer at blive skyllet bort ved højere vandstand og stigende temperaturer, så er det ikke en mulighed ikke at lave en aftale. Derfor bør man også følge køreplanen frem mod COP15 i København, siger Niels Jørgen Langkilde.

Han tilføjer, at for stort et apparat er sat i gang til at det kan stoppes igen.

Men han erkender, at der bliver svære forhandlinger med et nå en aftale, der er noget værd. Ikke mindst set i lyset af, at USA først skal på plads med et helt nyt hold efter præsidentvalget.

- For bare to måneder siden havde præsident Barack Obama kun tre mand til at arbejde med klimaområdet. Derfor har de også uhyggelig meget, de skal nå. Derfor kommer USA med et beskedent udspil – set med vore øjne – som EU vil kritisere for ikke at være ambitiøst nok. En række lande som Kina, Indien, Brasilien, Sydafrika og Mexico vil bakke op og langsomt bevæge sig. Men de vil have noget for det i en forhandling. En række ulande har for lang tid siden krævet, at de skal have overført teknologi, for at kunne reducere udledningen, siger Niels Jørgen Langkilde.

CLIMATE

Niels Jørgen Langkilde: - Vi kan sagtens selv hjælpe klimatopmødet på vej.

U-landene taber Hvor det for nogle kan synes knap så væsentligt, at få ulandene med på en aftale, så peger Niels Jørgen Langkilde på, at udviklingslandene står for halvdelen af CO2 udslippene fra energiproduktion. Den andel er på vej op. Gør vi ingen ting vil den allerede i 2030 være steget til 70 procent.

- Den kan være en tendens til at glemme, at der faktisk foregår en ret voldsom vækst i mange udviklingslande. Derfor vil ulandene heller ikke synes, at de får nok. Men de vil gå med til at udarbejde grønne strategier, i det omfang de får midler til det. Her kommer et emssionshandelssystem ind. Systemet skal effektivt kunne overføre såvel penge som teknologi til udviklingslandene. Derfor skal den måde, vi i dag håndterer det på, også reformeres. Ellers taber vi en helt unik mulighed, siger han.

Mange muligheder Protokol eller ej – der er masser af muligheder som både virksomheder og private kan kaste sig over, for at reducere CO2-udledningen uanset hvordan udviklingen går på højeste plan. Hvis alle kaster sig over de lavpraktiske løsninger, når vi uhyggelig langt.

- Klik eksempelvis ind på Elspare-fonden, og se hvad de kan tilbyde. Der er mange råd til, hvordan man let reducerer strømforbruget med elspareskinner, tænd- og sluk ure eller ved at skifte den gamle opvaskemaskine eller vaskemaskine ud med en ny og energirigtig model. Det sidste kan mange gange tjene sig ind på ganske få år – og så har man også glæden af en ny model og de sparer hyppigt også på vandforbruget, siger Niels Jørgen Langkilde.

CLIMATE

Han peger også på muligheden for at installere solfangeranlæg i både parcelhuse, sommerhuse og i større byggeri.

Det er enkelt og simpelt og tjener sig typisk ind inden for 4-8 år afhængig af mulighederne.

- Ser man på renovering af huset eller lejligheden, så kig på energirigtige vinduer og på yderligere isolering. Mange steder er der alt for ringe isoleret, og pengene kommer lynhurtigt hjem igen med en lavere varmeregning. Skal man handle bil, så kig på brændstoftøkonomien. Er man bymenneske og uden børn, så kan en lille bil være løsningen.

I dag kan du godt få en, der kører cirka 30 kilometer på literen, fortsætter Niels Jørgen Langkilde.

- Jeg vil anbefale alle de grønne industrier at fortælle vidt og bredt om de forbedringsmuligheder, de kan give med deres produkter. Ikke kun overfor de danske forbrugere, men især overfor klimaforhandlerne. De har også brug for at se, hvordan man let – og uden at give køb på livsstil – kan spare energi og CO2-udledning, slutter han.

25

Byggebranchen vil have

grønne gulve Af Kim Reich Inden for byggeriet er der fokus på klima, energi og miljø som aldrig før.

Det mærker man hos den verdenskendte danske tæppeproducent, Egetæpper, der selv arbejder målrettet med at reducere miljøpåvirkningen.

Klimaet skal ind på rygmarven og virksomhedens filosofi bredes ud på gulvet, hvis de miljø- og energimæssige udfordringer skal løses. Det er et standpunkt man i bogstaveligste forstand kan nikke genkendende til hos Egetæpper A/S i Herning, hvor miljøet i en årrække har været en integreret del af virksomhedsfilosofien. I dag har den verdenskendte danske tæppeproducent stor succes ved at være blandt de første på den grønne bølge, der med eller uden finanskrise er på vej i byggeriet.

”Sammenlignet med konventionelle bygninger, der blot er bygget efter bogen, har grønne bygninger et langt mere effektivt ressourceforbrug” Jan Ladefoged, Egetæpper A/S

26

CLIMATE

- Vi føler faktisk en forpligtigelse til at skabe løsninger med lav miljømæssig påvirkning og som er til gavn for de mennesker, der skal opholde sig i de rum, hvor vore tæpper installeres.

Grønne bygninger er sundere, påvirker miljøet mindre og bruger mindre energi, siger Egetæppers kvalitets- og miljøchef Jan Ladefoged.

Virksomhedens klimaprofil afspejler sig i mantraet ”tænk globalt, handl lokalt” og i et værdisæt, der handler om konstant at reducere påvirkningen af naturen. Holdningen er, at beskyttelse af miljøet ikke kun er et spørgsmål om at pålægge andre nogle krav, men om at man også tager sagen i egen hånd.

Dertil kommer naturligvis at klimaet er kommet højt på den politiske dagsorden og at den grønne bølge er ved at brede sig til hele byggebranchen, hvor bæredygtighed ifølge Egetæppers egne observationer kan vise sig at blive en af fremtidens stærke salgsparametre.

Livslang miljøpåvirkning En væsentlig årsag hertil er at byggematerialer påvirker miljøet gennem deres livscyklusforløb. Det gælder alt fra udvinding af materialer, udvikling, produktion, transport og montering til brug, vedligeholdelse og bortskaffelse.

Gennem de seneste år er byggeindustrien stødt på en række store problemer som følge af mangelfuld information omkring de følgevirkninger, som kemikalier i byggematerialer har på miljøet. Dette er en af årsagerne til, at det i dag er blevet stadigt vigtigere at kunne dokumentere materialernes miljømæssige påvirkning, når de skal bruges i eksempelvis nybyggeriet.

Det såkaldte LEED-system er et af de

CLIMATE

redskaber, der står til rådighed for en sådan dokumentation, og som man benytter sig af hos Egetæpper. Det er et frivilligt certificeringsprogram til bygninger, som er udarbejdet af The U.S. Green Building Council og hvor formålet er at fremme bæredygtigt og grønt byggeri på globalt plan. Systemet giver arkitekter, designere og indkøbere konkrete og praktiske mål for design og produktegenskaber. Det indebærer desuden en uafhængig tredjeparts certificering, som blåstempler produkternes præstationer på miljøområdet.

- For at kunne sikre bæredygtig udvikling inden for byggesektoren har vi brug for målesystemer, som vurderer byggematerialernes, herunder tæppernes, miljømæssige præstation i forhold til en række almengyldige standarder. LEED er sammen med vores øvrige miljøcertificeringer og miljøledelsessystemer med til at give os en række redskaber til at planlægge, designe og udvikle tæppeprodukter, som har lav påvirkning af miljøet og vores sundhed. Det omfatter blandt andet luftkvalitet, vand- og energiforbrug og håndtering af affald.

Da vores produkter allerede imødekommer en lang række standarder inden for miljø og indeklima, ønsker vi med LEEDcertificeringen at fremvise yderligere dokumentation for vores produkters miljømæssige egenskaber og samtidig at demonstrere, at de imødekommer systemets krav til grønne bygninger, fortæller Jan Ladefoged.

12.000 miljøvenlige m2 Den danske tæppeproducent har for nylig leveret godt 12.000 m2 tæpper til et kontorbyggeri i Stockholm, der som det første svenske byggeprojekt har

CLIMATE CASE

Kvalitets- og miljøchef Jan Ladefoged: - Vi har implementeret en række strenge miljø­ ledelsessystemer på vores tre fabrikker i Herning, Gram og Vejle. Vi mener, at vi som virksomhed har et ansvar. Derfor arbejder vi hele tiden på at forbedre vores indsats på miljøområdet.

27

Hagaporten 3 i Stockholm, der har fået en grøn udmærkelse fra EU, er på godt 30.000 m2. Der er Egetæpper på gulvene.

Et miks af standarder Ledelsesmæssigt er der en række værktøjer man kan bruge i implementeringen og synliggørelsen af miljøog energiindsatsen. Et af dem er en såkaldt LEEDcertificering. LEED står for the Leadership in Energy and Environmental Design.

Egetæpper benytter sig også af miljøstandarderne ISO 1400 og EMAS-registreringen (Eco-Management and Audit Scheme), som forpligter til løbende miljøforbedringer, ligesom arbejdsmiljøet er ISO 18001-certificeret.

CLIMATE CASE 28

LEED-fakta LEED står for the Leadership in Energy and Environmental Design.

Certificerede bygninger er kendetegnet ved: • Billigere i drift og større bygningsværdi • Mindre fysisk affald • Energi- og vandbesparelser • Sundt og mere sikkert indemiljø • Lavere udledning af CO2 og andre drivhusgasser • Ejerens ’commitment’ til at være ledende på miljøområdet og social ansvarlighed

modtaget godkendelse som EU Green Building. Projektet er et af de mest miljøvenlige byggerier i Norden. Ud over at stille strenge krav til energibesparelser er miljøhensyn implementeret i hele bygningen og det betyder, at der har været strenge krav til de anvendte byggematerialer.

- Når der skal indkøbes materialer til et nybyggeri, er det vigtigt at kunne dokumentere deres påvirkning af miljøet. Vi har en klar holdning til miljøet og stiller derfor ikke kun krav til vore tæppers brugsegenskaber, men også til den måde vi producerer dem på og til de råvarer, der indgår i produktionen. Jeg mener, at det er en af grundene til, at vi ofte bliver valgt som tæppeleverandør til projekter med særlige miljøkrav, siger Lars Åhnebrink, der er direktør for Egetæppers svenske datterselskab.

Men også på hjemmebanen i Herning er græsset grønt, når der ikke lige er lagt tæpper. Virksomheden iværksatte i sommer en udvidelse af fabrikken, hvor en ny væverihal og velfærdsbygning allerede i planlægningsfasen blev gået efter i alle grønne sømme.

- Arbejdet med miljøet har igennem en årrække været en integreret del af vores virksomhedsfilosofi. Det er derfor helt naturligt for os at tænke miljøet ind i alle elementer i byggeriet af vores nye væverihal. Faktisk spiller miljøet altid en stor rolle i vores daglige arbejde, og vi arbejder hele tiden systematisk med at reducere virksomhedens miljømæssige belastning. Det gælder ikke kun udvikling, produktion, montering, brug og bortskaffelse af vore tæpper men i lige så høj grad ved anskaffelse af nyt produktionsudstyr og for nybyggeri, fortæller Jan Ladefoged.

Og som enhver ved, der blot tænker økologisk til eget forbrug, så er den mest økonomiske løsning ikke nødvendigvis den mest miljørigtige. Det fortæller projektchef Peter Andersen fra Rambøll Danmark A/S: - Vi har måttet se på de forskellige leverandørers produkter og miljømæssige certificeringer, herunder eksempelvis at tagdugen på bygningerne og samtlige kabler er fremstillet af PVC-frit materiale. Al maling er desuden så miljøvenlig som muligt. Til gengæld svarer den samlede CO2-besparelse på byggeriet til ca.

100.000 kørte kilometer i en personbil om året, fortæller han.

Tæppeaffald kvæler CO2 Det er imidlertid ikke nok kun at fokusere på CO2-reduktionen i den ene ende af produkternes livscyklus, hvis mængden stiger i den anden ende. Derfor er miljøvenlige bortskaffelsesmetoder også i fokus. Egetæpper genbruger i dag hele 79 % af affaldet i et termisk forbrændingsanlæg, der omdanner tæpperesterne og andet brændbart til energi. Tæppers varmeenergi er på højde med brunkul og andre brændselstyper med rigtig god brændværdi. Det gør tæppeaffald til et effektivt brændsel til energiproduktion.

- Som produktionsvirksomhed kan vi ikke undgå affald. Det har derfor været nødvendigt at finde en bæredygtig løsning og termisk affaldsforbrænding giver mulighed for at producere energi. Med andre ord gør affaldsforbrænding det muligt at erstatte energi, som produceret fra forurenende fossile brændstoffer. På denne måde omdannes affaldet til en værdifuld CO2-reducerende ressource i stedet for at have en skadelig effekt på miljøet ved deponi, siger Jan Ladefoged.

CLIMATE

Foto: VisitDenmark, Jørgen Schytte

Annonce

EU's indsats frem mod COP15 Konference tirsdag den 16. juni på Københavns Rådhus, Borgerrepræsentationens mødesal EU's politik op til december 2009 i København har handlet om at få en ny protokol, og EU er gået foran med høje standarder og mål. Men kan de standarder og mål også blive en del af en ny protokol - og vil EU revurdere politikken, hvis det ikke lykkes at nå samme høje niveau i den nye protokol?

10.00 10.05 10.30 10.35 11.00 11.30 12.00 12.30 13.00

Velkomst H E Mr. P. S. Ray, Indiens ambassadør: Åbningstale Spørgsmål Klima- og Energiminister Connie Hedegaard: Fordeling af byrderne.

H E Mrs Dolana Msimang, Sydafrikas ambassadør: Hvem skal betale - de fattigste lande?

92 Gruppen: Rimelige krav til udviklingslandene fra EU? Frokost Ulla Tørnæs, udviklingsminister (V): Danmarks bidrag til, at vi når en protokol i København Claus Larsen-Jensen (S), fhv. formand for Folketingets Europaudvalg og kandidat til Europaparlamentet: Hvad EU bidrager med 13.30 Steen Gade, MF (SF), formand for Copenhagen Climate Networks Advisory Board: Afsluttende bemærkninger 13.45 Tak for i dag!

Tilmelding kan ske på www.ccn2009.org /tilmelding senest fredag den 12. juni kl. 13.00.

Pris 295,- inkl. frokost og moms.

Ved udeblivelse eller afbud senere end 24 timer inden konferencen vil de 295,- blive faktureret.

Vi glæder os til at se dig!

Media Partner: Supported by:

Copenhagen Climate Network www.ccn2009.org Ehlersvej 11 DK-2900 Hellerup Tel. + 45 39 48 18 10 Email: post@ccn2009.org

Lavest CO2

udledning med en smart Toyota iQ

Af Jesper Schou Hansen Det vrimler med nye biler på markedet og mange af dem konkurrerer om både at være billige, køre langt på literen og have et lavt CO2 udslip. De nye danske bilafgifter gør det ekstra attraktivt at skifte til en ny energieffektiv bil, der samtidig har et lavt CO2 udslip. Da regeringen senest ændrede afgifterne faldt de helt små biler ganske markant, mens de store og forslugne 4-hjulstrækkere fik et voldsomt hak opad i prisen.

Det gik ud over en række mærker, der praktisk talt slet ikke sælges efter omlægningen – blandt andet koreanske SsangYoung, der har Mercedes-Benz motorer. Til gengæld betød det goddag til en række nye biler på det danske marked og for smarts vedkommende endda en helt ny kæde af autoriserede forhandlere.

Smart er den bil, der har det laveste udslip med sine kun 88 g/km. Lavere findes ikke på det danske marked med mindre man vil over i de langt dyrere elbiler. En smart fortwo cdi har ikke kun

det laveste CO2 udspil. Den er også blandt topscorerne, når det gælder om at køre længst på literen med sine 29,4 kilometer pr liter og så koster den kun lige under 100.000 kroner - Mercedes-Benz lancerede i sin tid smart som fremtidens bil til effektiv, økonomisk og miljørigtig kørsel i byerne. Alle taler om klima, hvem, der kører længst på literen, og hvem der udleder mindst CO2. smart ser skræddersyet til at møde en række af tidens største trafikale udfordringer som pladsmangel på vejene, stigende brændstofpriser og krav om lavest muligt CO2-udslip. Med en længde på blot 2,7 meter er smart fortwo cdi let både at manøvrere og parkere, og da den kører hele 29,4 km/l, har den samtidig en brændstoføkonomi i verdensklasse, siger Per V. Rasmussen, administrerende direktør for Daimler Biler, der forhandler mærkerne MercedesBenz, Chrysler, Dodge, Jeep og smart.

Dæk med lav rullemodstand Blandt konkurrenterne finder vi Fords Fiesta ECOnetic 1,6 TDCi der har en udledning på 98g/k og som kører 27 kilometer på en liter benzin. Fords ingeniører har reduceret vindmodstanden og optimeret hvor de kunne. Men hvis du vil holde bilen nede på den lave udlejning og gode benzinøkonomi, så skal du have specialhjul på. Bilen leveres nemlig med dæk, der har ekstra lav rullemodstand. Så fremover kan du ikke gøre brug af det billigste og bedste tilbud hos din dækforhandler, hvis du vil beholde CO2 fordelene.

Toyota har haft stor succes med sin Yaris og Aygo serie. Nu har de så lavet en der er endnu mindre nemlig Toyota iQ. Den er helt nede på 99 g/kg CO2 udledning og afgjort også i den gode

Smart

30

CLIMATE

Fiat 500

Ford Fiesta

ende. Benzinforbruget er en anelse højere med knap 25 kilometer på literen.

Stadig ganske pænt taget i betragtning, at det ikke er så mange år siden bare halvdelen af det forbrug blev regnet som fantastisk.

Volkswagen Lupo slog igennem i Danmark – og ikke så forfærdelig mange andre steder. Nu satser Volkswagen i stedet på deres BlueMotion teknologi og med deres Polo 1,4 TDi kommer de ned på at levere en bil med en udledning på

Volkswagen Polo

102 g/kg CO2 og en aktionsradius på 30 kilometer literen. De gode tal kommer af lettere materialer, effektive motorer og smart design.

Den lille Peugeot 107 klarer sig også pænt med side 106 g/kg i CO2 udledning og 24,4 kilometer på literen. Lidt dårligere – men stadig godt - klarer Fiats nye sjove Fiat 500. Her har designerne kombineret nyt og spændende design med gode tal. 113 g/kg er CO2 udledningen på og den lille bil kører 28,7 kilometer på literen.

TREK 7.5 FX

UDFYLD OG VIND! Gæt svaret, udfyld kuponen og send den. Så er du med i konkurrencen.

Hvert år forsøger flere end 24.000 unge at kvitte cigaretterne?

Ja

1. præmie: Den ultimative letvægts citybike.

Fås også til damer.

/ Nej 2. præmie: 10 stk. gavekort af 500,- kroner til Magasin

Navn: Adresse: Postnr. & by: Telefon: Send dit svar inden 31. oktober 2009 til: HELP For a life without tobacco - Ehlersvej 11 - 2900 Hellerup

3. præmie: 10 x 2 biografbilletter til Nordisk Film Biografer

CLIMATE NEWS & TRENDS Højskoler mobiliserer klimasommerlejre Grøn er vårens hæk og det skulle den gerne blive ved med at være. Derfor arrangerer Folkehøjskolernes Forening i Danmark i perioden 9. - 15. august 2009 en række sommerlejre over hele landet med fokus på klimaudfordringerne og med afsæt i den danske højskoletradition.

Dialog over grænserne er temaet for den aktuelle Klima Camp, hvor 13 danske højskoler lægger værelser og ikke mindst fællesrum til læring for livet, drømme om fremtiden, konkrete løsninger, innovation og energi (r)evolution.

Såvel lokalt som i København arrangeres en række offentlige events, hvor klimaudfordringerne vil blive synliggjort i konstruktive, menneskebårne forslag til løsninger.

Hver Klima Camp samler mennesker og organisationer, som ikke umiddelbart er enige om hverken problemets elementer og løsninger, eller hvilke mål der er de vigtigste. Derfor er der på forhånd lagt om til debat og dialog inden for højskolernes velkendte koncept.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen sender flere grønne midler ud i mark og eng.

Put klimaet på kuverten I anledning af FN’s klimakonference i København har PostDanmark planlagt en serie frimærker, der i deres motiver tager udgangspunkt i alktuelle klimaløsninger. De første mærker blev lanceret kort efter årsskiftet og behandler temaet bioenergi og lavenergibygninger. De to sidste mærker i serien udgives den 9. september og handler om brint og brændselsceller samt vindkraft.

Mærkerne er designet af Troels Faber og Jacob Wildschiødtz, og graveret af Martin Mörck.

Mere miljø i landbruget

Efter ansøgning får en række landmænd nu en håndsrækning fra Fødevareministeriet til at forbedre miljøet yderligere.

Det drejer sig om fire tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet, der har til formål at beskytte vandmiljøet ved at reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor og reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler samt at beskytte og forbedre natur- og biotopforholdene på landbrugs- og naturarealer.

- De danske landmænd er i dag med til at forbedre miljøet og fremme den biologiske mangfoldighed, men miljøvenligt landbrug skal styrkes yderligere gennem pleje af græsarealer, randzoner langs vandløb og søer samt økologien. Derfor har vi afsat 300 millioner kroner til denne styrkelse af miljøindsatsen, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Tilskudsordningerne medfinansieres af EU gennem Landdistrikts­ programmet, der har til formål at fremme en bæredygtig og sammenhængende udvikling i landdistrikterne og samtidig tage øget hensyn til miljø, økologi og dyrevelfærd. Hvem der får midlerne afgøres netop nu.

32

PostDanmark udgive r en frimærkeserie med klimaet som ins piration

Dansk-svensk samarbejde om klimaundervisning Lunds Universitet, Högskolan i Kristianstad, Miljöverkstaden i Helsingborg og Copenhagen Climate Network har indgået en aftale om at udarbejde et 10 ugers kursusforløb med titlen ”Klima, trafik- og børn”, målrettet svenske lærere.

Projektets leder er Dr. Fil. Christel Persson, universitetslektor i ved Högskolan i Kristianstad, og hun skal som leder binde begge sider af Øresund sammen i projektet.

Fra efteråret 2009 udbydes kurset til de svenske lærere.

CLIMATE

Miljørigtig transport af is Det lille ismejeri Svaneke Is tænker miljørigtigt, når de skal have isen ud i det danske sommerland. I stedet for iskiosker med dieselmotorer, har bornholmerne indrettet en rullende iskiosk på cykel. Den servicerer nu kunderne - ikke kun på Bornholm - men også i København, hvor den blandt andet er spottet i Nyhavn, hvor turisterne er faldet for et stykke ægte dansk kultur. Isen er lavet af mælk fra Jersey kvæg fra Bornholm, sødet med honning fra Ibsker og lavet på det lokale Sct. Klemens andelsmejeri. Møder du ikke den lille cykel, så kan du også købe isen i landets IRMA butikker.

Klimavenligt ur 140.000 miljømærker på danske biler Over 140.000 danske biler kører i dag rundt med Applus+ Bilsyns miljømærke, som udstedes til biler med en minimal forurening, og både Kræftens Bekæmpelse og medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne, Dan Jørgensen, er begejstrede for miljømærket.

- Vi har kæmpe forureningsproblemer i vores tæt trafikerede byer, og det nye miljømærke er en fremragende idé, fordi det helt sikkert vil tilskynde mange til at holde deres bil i orden og vælge de mest miljøvenlige biler, når de skal handle bil, siger Dan Jørgensen (S).

Det kan betale sig at køre miljørigtigt, mener Dan Jørgensen.

Batterier forurener. Det gælder også de små uanseelige størrelser, der findes i mange armbåndsure. Satser man på en klimavenlig livsstil skal man derfor bruge et ur med automatisk urværk.

Et eksempel på den nyeste teknologi finEt ur, der tikker der man i Klarlund Pro- for klimaet fessional Diver, der er et af markedets allerbedste klimavenlige ure. Uret er drevet af et automatisk urværk med chronograph og dato, som ikke behøver batterier. Udover at være et klimavenligt ur, er uret også vandtæt ned til 200 meter og det leveres med to remme i gummi og kevlar.

Fra podcast til podcar De fleste har sikkert set, hvordan bagagen i en lufthavn bevæger sig på hurtige, computerstyrede transportbånd fra check-in skranken til det sted, hvor den bliver kørt det sidste stykke fra håndteringsanlægget til flyet. På samme måde kan vi i fremtiden blive transporteret fra A til B siddende i en såkaldt podcar. Ideen er baseret på individuel, offentlig transport – forstået på den måde at man selv bestemmer, hvor man vil hen, og at man med det samme og uden ventetid bliver kørt direkte derhen.

Mange lande, byer, virksomheder og offentlige instanser overvejer lige nu, hvordan systemet kan etableres. Køretøjerne er billige at producere og billige i drift (ingen batterier, kun miljøvenlig el), men bygningen af netværket over eller under jorden kræver kapital. Den amerikanske by Ithaca i staten New York kan blive den første rigtige Podcar by, mens Heathrow-lufthavnen ventes at lancere den nye transportform internt mellem terminalerne i løbet af i år.

CLIMATE

Svenskerne har en operationel podcar i Uppsala.

33

Boganmeldelse:

2100 Danmark Af Kim Reich Beboerne i Godsparken i Greve glemmer ikke den våde sommer i 2007 lige med det samme. Kort efter midnat den 6. juli havde Olsbækken en vandstand på 2,4 meter, hvilket var en lille halv meter mere end vandløbet selv, rørledninger og pumpesystemer var dimensioneret til at kunne klare. Resultatet efter det voldsomme skybrud var ikke kun Breaking News i hele Danmark, men også et forvarsel om hvad klimaforandringerne gemmer til os oppe i himlens ærmer – i hvert fald hvis vi bor på de mest udsatte steder i landet. Alt stod under vand og først et år efter kunne de sidste beboere vende hjem.

Historien er sammen med mange andre konkrete eksempler på dansk vejrlig og interessante fortællinger om stort og småt i fauna og flora med til at gøre Michael Rothenborgs bog ”Tordenregn – Danmarks fremtid i en varmere verden” til det bedste klimakøb på bogmarkedet lige nu. Forfatteren er journalist på Politiken og har i mere end syv år arbejdet med klimarelaterede emner og da en forsker i 2007 hviskede ham i øret, at vi i Danmark nok vil få det som blommen i et æg, var nysgerrigheden vakt og spiren sået til det som Michael Rothenborg selv kalder en fantastisk rejse ind i fremtiden. For kunne det virkelig passe at vi frem mod 2100 virkelig vil få det så godt, når alle taler om hvor meget klimaet vil forandre sig og det til det værre?

Faktisk er fremtidsscenarierne i bogens forskellige kapitler om naturen, vandet og vi menneskers levevilkår lige om hjørnet fascinerende men ikke nødvendigvis frygtindgydende læsning. Jo – det vil regne meget mere i kortere perioder (deraf bogens titel).

Vi vil også få det varmere og dermed flytte os klimamæssigt ned på højde med den franske by Nantes eller mere prosaiske Stuttgart i Tyskland. Blæsten vil stå meget friskere over Limfjordens vande. Kendte dyr og planter vil udvandre til køligere egne og for os nye arter vandre ind med udsigt til fugleedderkopper, papegøjer og palmer.

Idyl med forbehold

antydede. Et andet aspekt er, hvad vi selv kan gøre og hvad der skal til politisk. I udsatte områder – f.eks. omkring det store sommerhusområde ved Marienlyst på Falster – vil nogle være villige til at betale for at sikre deres værdier i forreste række, mens dem lige bagved vil synes at et dige vil stjæle udsigten. Således vil vi som altid havne i et dilemma mellem hvad der er teknisk muligt, hvad der er politisk muligt og EGOdanmark.

Derfor: læs bogen før din nabo. Køb hus med omtanke i forhold til beliggenheden og lad os så i fællesskab finde ud af om vi kan genbruge naturgasnettet og transportere vand fra Vest- til Østdanmark i det, når gaseventyret er slut og det begynder at knibe med dråberne i Sjællands lerjord. Eller om vi med fordel – trods alle risici for at braklægge vandet i fjordene - kan bygge en afværgedæmning mellem Hundested og Rørvig, så Vikingeskibene i Roskilde ikke igen skal under vand. ”Papegøjer i byparken. Palmer langs stranden. Vinmarker ved landevejen og temperaturer som i nutidens Midtfrankrig. Velkommen til Danmark i slutningen af dette århundrede, hvor den globale opvarmning er en realitet på godt og ondt”, skriver forlagets marketingafdeling om en bog, der ellers er blottet for nemme klicheer og dommedagsprofetier. I stedet er der tale om en nøgtern gennemgang af, hvad vi har i vente på landsplan og lokalt helt ned til vores eget mikrokosmos i kælderen. Oven i får vi en opdatering af hvad vi har lært i skolen, således at vi, når vi lægger tordenregnen fra os, både er kommet i tanke om hvad vi egentlig godt ved fra naturfagstimerne og den opdatering på egne forhold, der har det med at drukne i regnen fra avisoverskrifterne. Vi skal på alle planer tænke os om.

Tordenregn – Danmarks fremtid i en varmere verden Af Michael Rothenborg Lindhardt og Ringhof 288 sider kr. 299,95,-

Om det virkelig bliver så slemt som de talrige eksempler i bogen indikerer ved ingen, men meget tyder på at det var en rigtig god ide, da man droppede storlufthavnen på Saltholm i sin tid. Der er masser af eksempler på, hvor galt det kan gå midt i den danske idyl.

Alligevel ser det også ud til at vi i forhold til andre dele af verden slipper præcist så nådigt som forskeren

34

CLIMATE

Når gode råd er gratis Væksthus Hovedstadsregionen er sat i verden for at få din virksomhed til at vokse!

21 erfarne konsulenter, med hver deres spidskompetence, hjælper dig med at bringe din virksom­ hed videre – helt gratis.

Du har en unik mulighed for at få kompetent rådgivning. Trænger du til at booste salget i din virksomhed?

Har du årtiers forretningside, som skal se dagens lys? Vil du have en bestyrelse? Skal virksomheden ud på internationale markeder? Er det tid til at nytænke strategien eller er din virksomhed havnet i økonomiske vanskeligheder?

Kontakt Væksthuset og skyd genvej til vækst på 3010 8080 eller læs mere om vores rådgivning på vhhr.dk

Væksthus Hovedstadsregionen er et af de fem Væksthuse i Danmark, der rådgiver virksomheder og iværksættere om forretningsudvikling og vækst.

FÅ TRYKT CO2-NEUTRALT HOS KLS GRAFISK HUS KLS Grafisk Hus blev Danmarks første CO2-neutrale trykkeri 1. januar 2009.

KLS Grafisk Hus vandt strategiprisen for virksomheder mindre end 500 medarbejdere ved Climate Cup 2008. Prisen blev uddelt af PriceWaterHouseCoopers, Berlingske Tidende og Mandag Morgen.

Du ikke skal betale ekstra for at få trykt CO2-neutralt. KLS Grafisk Hus trykker til konkurrencedygtige priser.

Du bli’r grebet!

KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00 www.kls.dk

KLS

GRAFISK HUS