CPH sport april - juni 2013

Team Copenhagen støtter eliteidrætten i København

april 2013 - juni 2013

Niklas Landin:

Jeg skal være sikkerheden inde bagved

Stort tema:

Det uforløste talent

Forventninger til svømmetalentet Victor Bødker · Nye talenter i Sundby bad · Brian Holm: Mit største øjeblik Ricky Raaholt: Angsten for ikke at kunne præstere · Dagbog fra en udøver: Emil Wang fra Cykelklubben ABC CPHSPORT_MAR13_OMSL_v5.indd 1

22/03/13 12.01

Skab synlighed ved dit sportsarrangement - Damgaard-Jensen A/S tilbyder en lang række flag og systemer, der sikrer dig ekstra opmærksomhed både udenfor og indendørs.

Scan koden og bestil vores store gratis udstillingskatalog

eller læs mere på www.dgj.dk

Brendstrupgårdsvej 29 8200 Aarhus N Telefon: 86 13 15 55 aarhus@dgj.dk

Speditørvej 9 2450 København SV Telefon: 70 22 70 23 kbh@dgj.dk

03176

Roll-Up systemer • Væg systemer • Banner systemer • Flag • Display søjler • Display diske • Brochureholdere • Motivmåtter • Outdoorbannere • Tryksager • Plakater • Storformatprint

vi uddanner danmarksmestre

april 2013 - juni 2013 Team Copenhagen støtter eliteidrætten i København

8

mikkelsens kommentar

5

Talenters uransagelige veje

Sportskalenderen

6

Forårets sportsoplevelser

< Nye talenter i sundby bad

8.

Unge med etnisk minoritetsbaggrund introduceres til svømmehallen

10

28

<< tema: det uforløste talent

10

Hvorfor stopper nogle unge idrætstalenter med at dyrke deres idræt?

sporten kort

20

Kort nyt fra den københavnske eliteidræt

22

<< Mit største øjeblik

22

Interview med Brian Holm

< Niklas Landin

28

Hvad gik der galt i håndboldherrernes VM finale?

angsten for ikke at kunne præstere

33

36

30

Interview med forhenværende håndboldspiller Ricky Raaholt

<< Når talentet takker nej

33

dagbog fra en udøver

36

Hvorfor stopper nogen på Team Copenhagen Eliteidrætsakademi?

<

Emil Wang fra Cykelklubben ABC - et af landets største banecykling-talenter

40

<

her kan du cykle

38

supertalenter

40

Victor Bødker er et af de svømmetalenter, man forventer sig rigtig meget af

om team copenhagen

42

Udgiver : Team Copenhagen · Nyropsgade 1, 3. sal · 1602 København V · info@teamcopenhagen.dk · www.teamcopenhagen.dk >>> Redaktion : Leif Chr. Mikkelsen (ansv.) · lcm@teamcopenhagen.dk · Kirstine Trauelsen · kirt@teamcopenhagen.dk >>> Skribenter : Birgitte Borch Frisendal · Kirstine Trauelsen Leif Chr. Mikkelsen · Jeppe Haugaard · Lise Warren Pedersen >>> Grafisk design : HiltogCo. >>> Produktion : Vestjysk Rotation >>> Fotografer : Klaus Sletting Robert Dines Rasch · Team Copenhagen m. fl. >>> Annoncesalg: Team Copenhagen · hb@teamcopenhagen.dk >>> Oplag : 20.000 >>> CPH sport udkommer fire gange om året.

CPH sport tager forbehold for trykfejl. Artikler i CPH sport må citeres, når det sker med tydelig angivelse af CPH sport som kilde. Team Copenhagen skal gennem et langsigtet samarbejde bygge bro mellem eliteidrætten, erhvervslivet og Københavns Kommune for at udvikle de rette vilkår, der kan gøre København til den bedste by i Norden at dyrke eliteidræt i.

3 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

Biofreeze

®

-effektiv smertelindring for aktive i alle aldre Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlere i forbindelse med:

Ømme og overbelastede muskler Ondt i ryggen Ledsmerter Smerter i benene Forstrækninger og forstuvninger Sportsskader

GRATIS PRØVE!

Ring tlf. 8654 0058

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 info@yourcare.dk www.biofreeze.dk

Find nærmeste forhandler på: www.yourcare.dk

CE-mærket Medical Device

mikkelsens kommentar

Talenters uransagelige veje Da jeg i begyndelsen af februar på svensk TV så en fantastisk dokumentar om deres største atletiknavn Carolina Klüft *), kunne jeg på samme tid mærke glæden over ”pigen, som ikke kunne tabe” og en uro i kroppen, der mindede mig om andre store stjerner, for hvem årene som talent havde været et glædesløst kapitel.

I dokumentarfilmen siger verdens bedste kvindelige 7-kæmper, ”for mig er drivkraften, at det skal være sjovt at træne – og ikke udsigten til OL-guld.”

I sin selvbiografi fortæller tennisstjernen Andre Agassi, at han i store perioder af sin karriere hadede at spille tennis.

Unægtelig to markant forskellige veje til at have været verdens bedste på sit felt.

Begge blev i deres tidlige barndom ansporet af deres fædre til fysisk udfoldelse – og også tidligt ledt ind til deres respektive idrætsdiscipliner. Men den store forskel var, at Carolina alle årene voksede op i et lokalt træningsmiljø, hvor nærhed og stærke humanistiske værdier var bærende, mens forældrene engagerede – men på afstand – fulgte trænernes kvalificerede arbejde. Andre blev i starten trænet af en nærmest fanatisk og skrupelløs far, der også mod Andres ønske sendte ham på et tennisakademi, hvor han store dele af tiden var i opposition til træneren.

Skal vi så bare slå ud med armene og sige, at vejene til at få store talenter til at blomstre i fuldt flor er meget forskellige og tilfældige, og hvor vidt, der er noget, der er RIGTIGT eller FORKERT, må være op til de unge talenters forældre?

For os, der i sin tid var med til at starte Team Danmark, havde ordene om eliteidræt på ”en social og samfundsmæssig forsvarlig måde” stor betydning. Og samme holdning er en del af fundamentet under Team Copenhagens aktiviteter.

Udvikling skal baseres på kvalificeret viden og stærke værdier Naturligvis kan jeg godt forstå, at forældre til store idrætstalenter ønsker det bedste for deres børn, men jeg vil også slå til lyd for, at man som et naturligt element i varetagelsen af forældreansvaret for store idrætstalenter er åben og modtagelig for træneres og lederes kompetente forslag. En sund balance mellem subjektive og objektive standpunkter vil tjene talenternes tilværelse bedre end ambitiøs énøjethed.

Her i magasinet taler Ph.d. Christian Engell om – helt på linje med Carolina Klüft i filmen - at det ”altså ikke er nok ”bare” at være talentfuld”; man skal også vide, hvad det er, der gør en glad. Men det er også af største betydning, at man ”holder fast i sig selv; at man ikke blot prøver at leve op til andres forventninger.” En problematik, som gav sig en række farverige udslag gennem Agassis tidlige år som topspiller.

Af Leif Chr. Mikkelsen · Direktør Team Copenhagen · Foto Bitten Kjærgaard

Den 9. februar havde Information en vægtig artikel om danske eliteatleters motivation, ”En dansk eliteatlet er nødt til at være lykkelig” **).

I artiklen forklares, hvordan motivation er kulturelt betinget, og at sammenligninger om kenyanske løbertalenters vej til medalje-skamlen ikke motivationsmæssigt vil være brugbare for danske atleter.

I takt med, at kravene til internationale topresultater løbende bliver skærpet, er jeg overbevist om, at det er essentielt, at eliteidrætten i Danmark finder indsigt, så fundamentet for at kunne være med på længere sigt bliver kvalificeret funderet. I Kristoffer Henriksens bog om ”Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse” betoner han, at det er bærende at definere den kultur, der skal herske i det enkelte talentmiljø. Og at alle miljøets aktører – trænere, ledere og bestyrelse – skal kende kulturen og leve op til værdierne.

Ikke nogen nem vej eller nemme løsninger Jeg er ikke i tvivl, at de mest ivrige forældre til store talenter, vil deres børns bedste. Og jeg forstår også godt, at de stiller store krav til klubber og trænere. Men det er for mig også vigtigt at understrege, at tilliden, respekten og loyaliteten skal gå begge veje.

De mange timer i træningssalen, på ture og til stævner skaber en gensidig loyalitet hos de unge atleter i forhold til klub, trænere og træningskammerater. Denne loyalitet skal man som forældre værdsætte – og ikke tilsidesætte.

Elitekarriere – en stor del af livet; men ikke hele livet Det er kun et stærkt begrænset fåtal af store atleter, der efter endt aktiv-karriere kan fortsætte med at leve med sin idræt som primære fokus. Derfor er det vigtigt, at der under alle former for elitær satsning er en oplevelse af reel meningsfuldhed – både i forhold til nuet og på lang sigt. Og en vigtig del af det meningsfyldte er knyttet til den glæde, som ikke just gennemsyrede Agassis karriere. *) se den på TALENT-DK.dk **) læs den på www.TALENT-DK.dk

5 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

SPORTS KALENDEREN april Squash : Københavns Squash Klub - Odense SMK 6. April Sted: Københavns Squash Klub, Vestersøgade 58 Tid: 11:00 rugby : CSR - Hundested (årets første ligakamp) 6. April Sted: Arsenalvej 2, Holmen Tid: 14:00 Mountainbike : Dustcup enkelstart 7. April Sted: Amager Fælled Nærmere information vedr. tid og rute følger på: www.dustcup.dk

maj MINI City Løb, 5 og 10 km i Københavns gader 2. Maj Sted: Start og mål på Hambrosgade, KBH V Tid: 18.30/19.00 Yderligere information: www.sparta.dk/spartalob/lobsoversigt fodbold : F.C. København - Esbjerg FB 12. Maj Sted: Parken Tid: Se www.fck.dk

fodbold : F.C. København - OB 7. April Sted: Parken Tid: 19:00

Roning 18. - 19. Maj Sted: Bagsværd Rostadion Tid: 13:00

gokart : Dansk Super Kart 13. - 14. April Sted: Kraftværksvej 10, 2300 KBH S

marathon : Nykredit Copenhagen Marathon 2013 19. Maj Sted: Start og mål: Islands Brygge Tid: 09:30

fodbold : F.C. København - AGF 28. April Sted: Parken Tid: Se www.fck.dk Foto: Sparta

fodbold : F.C. København - Sønderjyske 20. Maj Sted: Parken Tid: Se www.fck.dk

juni Beach Handball : DM 2013 (kvalifikationsstævne) 1. Juni Sted: Amager Strandpark Tid: 09:00 Skydning : Copenhagen Grand Prix i CompakSporting 8. - 9. Juni Sted: Københavns Flugtskytte Klub, Selinevej 9, 2300 KBH S løb : Burn Testen (kun for mænd) 10 km på Østerbro 14. Juni Sted: Start og mål på Øster Allé Yderligere information: www.sparta.dk/spartalob/lobsoversigt Tid: 19:00

6 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

EM I VOLLEYBALL AFG0RES I PARKEN 28/O9: SEMIFINALER 29/O9: BRONZEKAMP OG FINALE

FANS FRA MERE END 25 LANDE, BL.A. USA, JAPAN OG AUSTRALIEN, HAR ALLEREDE K0BT BILLET TIL PARKEN. .

K0B DIN OG LAES MERE PA EUROVOLLEY2O13.DK

FACEBOOK.COM/EUROVOLLEY2O13

Nye talenter i svømmehallen Sundby Bad vil introducere unge med etnisk minoritetsbaggrund til svømmehallen. Måske gemmer der sig nye konkurrencesvømmere, der ellers aldrig ville få prøvet deres talenter Af Kultur- og Fritidsforvaltningen l Foto Kultur- og Fritidsforvaltningen

Sundby Bad holder nu ekstra åbent hver anden lørdag for drenge med etnisk minoritetsbaggrund. Et nyt hold unge livreddere, der selv har etnisk minoritetsbaggrund, arbejder i svømmehallen. De sørger for at arrangere aktiviteter, og de arbejder med at komme i kontakt med drenge fra målgruppen. Sundby Bad ligger i et område, hvor der er mange beboere med etnisk minoritetsbaggrund.

Men der er ikke mange fra denne gruppe, der bruger svømmehallen. Derfor gør man nu en særlig indsats for, at drenge med minoritetsbaggrund kan komme og prøve sig selv af i svømmehallen.

Ifølge Shane C. Kenny fra Kultur- og Fritidsforvaltningen bliver mange børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund ikke introduceret til svømning af deres forældre. Det betyder, at der kan være børn og unge med talent for svømning, der aldrig opdager deres potentiale. ’Vi håber, at de nye livreddere kan være forbilleder for andre unge med minoritetsbaggrund. Vi vil gerne have, at de går foran og viser svømmehallerne som et attraktivt og spændende tilbud,’ siger Shane C. Kenny.

Et nyt hold unge livreddere, der selv har etnisk minoritetsbaggrund, arbejder i Sundby Bad

8 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

Nyhed Vi introducerer de nye energiplastre • Øger blodgennemstrømningen • Du restituerer hurtigere efter endt træning • Du får bedre balance

r e p l Hjæ

t a l i dig t

e r e g i t r u h e r e u t i t res

Vi står klar med råd og vejledning Valby – kontakt Jonas eller Camilla Nykøbing Falster – kontakt Casper eller Randi

Effekten af FIT plastrene er videnskabeligt dokumenteret - gå på You Tube FIT plaster og se en mere deltaljeret gennemgang af FIT plastrene.

Intersport Valby Toftegårds Alle 27, 2500 Valby · Telefon 36 17 71 17 Intersport Nykøbing Falster Jernbanegade 6, 4800 Nykøbing Falster · Telefon 54 85 08 65

TEMA: det uforløste talent

Det uforløste talent

”Når min identitet var blevet taget fra mig, hvad var så min nye identitet?”

Det skulle Christina Bostofte finde ude af, da hun stoppede med at spille badminton på topniveau - blot 19 år gammel.

I denne udgave af CPH sport ser vi i temaet ’Det uforløste talent,’ på fænomenet, at nogle unge idrætstalenter stopper med at dyrke deres idræt, selvom vejen til toppen umiddelbart ligger åben for dem.

11 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

TEMA: det uforløste talent

Nogle gange er prestige ikke nok Af Kirstine Trauelsen

TEMA: det uforløste talent

Det er ikke nemt at få en ekspert til at komme med et bud på, hvor mange unge talenter, der forlader deres sport i ’utide.’ For hvordan definerer man et talent? Og hvornår springer man fra ’i utide’?

Uanset definitioner er det et velkendt fænomen, at mange unge, lovende talenter aldrig når at forløse deres potentiale. Og det kan der være masser af grunde til. Overordnet set kan en række inde- og udefrakommende faktorer være afgørende.

Når man bliver valgt fra Det er svært at gøre op i tørre tal, hvor mange lovende talenter, der ikke når hele vejen til stjernerne, selvom det umiddelbart lå i kortene.

I stedet kan man kigge på, hvilke årsager der kan være til, at talentet stopper.

Som man kan læse i dette temas interview med Christina Bostofte (side 18), kan en udefrakommende faktor være skader, som dem, der igen og igen stillede sig i vejen for hendes vej til toppen af badmintonverdenen.

Men det kan også være, at man som ung udøver ikke kan håndtere at blive valgt fra, at man ikke har et godt forhold til sin træner, eller at man oplever, at det klubmiljø, man burde være en del af, ikke kan rumme én, fordi man falder uden for klubbens ’rammer.’ Alle disse faktorer er udefrakommende, og kan være med til at få begejstringen for idrætsudøvelsen til at visne, og dermed risikerer man, at talenterne stopper før tid.

Selvselektion Men sammenspillet mellem de indre faktorer og det omgivende miljø er også afgørende.

Mette Krogh Christensen fra Center for Medicinsk Uddannelse ved Aarhus Universitet taler for eksempel om begrebet ’selv-selektion.’

Det består i, at udøveren selv vælger til eller fra på baggrund af den enkeltes kendskab til sportens grundvilkår. Som eksempel nævner Mette Krogh Christensen tennisspilleren Frederik Løchte Nielsen, der på trods af sin herre double Wimbledon-sejr i 2012 hellere vil spille single langt nede af rangstigen, fordi det ikke er meningsfuldt for ham at rejse verden rundt til et utal af turneringer for at vinde prestige og resultater som double-spiller. Men selv-selektion kan også betyde, at man som talentfuld udøver vælger sig selv fra, for at andre, for eksempel træneren, ikke kan nå at gøre det. I stedet for at presse sig igennem noget, man risikerer alligevel at skulle opgive, vælger man på forhånd fra. På den måde skåner talentet sig selv for skuffelser og nederlag.

13 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

TEMA: det uforløste talent

Når talent forpligter ’Alene det, at man taler om ’spildte talenter,’ siger noget om vores talentoptik.

Vi har en opfattelse af, at et talent er noget, der helst skal bruges til noget, det er ikke bare noget, man må have lov til at have uden at gøre noget ved det.

Men vil man fastholde talenterne, er det imidlertid en forudsætning, at de har en glæde ved sporten, at de ikke kun spiller for at tilfredsstille andres forventninger, og at de lærer at se sportens kerne i øjnene: Modgangen.’

Christian Engell, Ph.d. studerende, mental coach for fodboldspiller William Kvist og tennisspiller Frederik Løchte Nielsen og indehaver af Vindermentalitet

Af Kirstine Trauelsen l Foto Klaus Sletting

14 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

TEMA: det uforløste talent

... fortsĂŚttes side 16

TEMA: det uforløste talent

... fortsat fra side 15 Ifølge Christian Engell er glæden et helt grundlæggende begreb, når man taler om fastholdelse af unge talenter i sporten. ’Overgangen fra barn til voksen indfinder sig ofte langt hurtigere hos talenterne i sportens verden end udenfor,’ konstaterer Engell. ’For nogle sker det allerede som 10-12 årige.

Det er her, der er mødre, der ringer til mig og siger: ’Han er så bange for og ked af at spille.’ For det er her, man lige pludseligt forstår, at der er nogle andre dagsordener, end at det bare skal være sjovt at spille, og spørgsmålet melder sig: ’Hvad vil jeg?’ Så gælder det om at kunne genfinde glæden i sporten,’ siger Christian Engell. For han kan ikke se idrætten uden en eller anden form for glæde. ’Selve aktiviteten skal være berusende,’ påpeger han.

Skridtene bliver mindre Det er altså ikke nok ’bare’ at være talentfuld. Man skal vide, hvad det er, der gør en glad. – Og det kan være meget forskelligt. ’Nogle elsker det fysiske og duellerne, for andre er det noget helt andet, der er sjovt.

Men det bunder tit i noget, de er gode til. På den måde kan man sige, at glæden er med til at pege på talentet,’ forklarer Christian Engell. - ’Mit talent er at gøre det, jeg er glad for.’

Efterhånden, som talenterne bliver ældre, sker der også en ændring i deres sportslige udvikling. ’Udgangspunktet for glæden er, at man hele tiden oplever at lære noget; men jo bedre du bliver, jo mindre bliver de skridt, du tager. Så den glædesrus, der ligger i at kunne sige ’nu kan jeg endelig finde ud af det og det,’ bliver sværere at opnå.’

Kompromisløshed Udover glæden er det også vigtigt, at man som ungt talent holder fast i sig selv; at man ikke blot prøver at leve op til andres forventninger, understreger Christian Engell. ’Det er meget angstprovokerende hele tiden at skulle forfølge nogle forventningsstrukturer, som man ikke nødvendigvis selv kan mærke. Man bliver tit bange for det, man ikke helt kender, og når man forfølger andres drømme og forventninger og nogle forpligtelser, der ligger uden for en selv, har man ofte et dårligere billede af, hvilket mål man egentlig forfølger, og det betyder, at det er nemmere at blive bange,’ forklarer han.

’Det er jo et enormt pres, der ligger på et talent, som hele tiden føler, han/hun skal præstere. Det er forventningerne om, at ’træneren bliver sur, hvis jeg ikke præsterer,’ eller ’mine forældre bliver skuffede,’ og så ender det med, at man lever og udøver sin sport for andres skyld, og det har meget sjældent gode følger i længden. Det kan godt være, udøverne når langt indenfor sporten; nogen når måske rigtig langt, men det er meget sjældent, at de trækker en hale af glæde, trivsel, overskud og harmoni med sig.

De talenter, der falder fra, er tit dem, som ikke har lært at være kompromisløse, for hvis man hele tiden prøver at leve op til andres forventninger, går man konstant på kompromis med sig selv, og kompromisset er meget midlertidigt i forhold til den grundlæggende glæde. Det er ihvertfald sjældent, jeg har

16 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

indgået et kompromis og bare været glad bagefter. Man er mere lettet over, at man nu er videre.’

Mange talenter oplever det som en stor modgangsfølelse, at der skal arbejdes ufatteligt hårdt for at komme videre op på næste trin, hvis de ikke har en grundlyst i sig.’

Se modgangen i øjnene Og netop modgangen er et fuldstændig umuligt element at undgå i sportens verden, påpeger Christian Engell, så den skal man lære at se direkte i øjnene. ’Man ser tit, at mange store talenter, der har haft medgang i deres unge år, har svært ved at håndtere det, når de rammer ind i modgangen, som for eksempel kan manifestere sig i en skade eller i en erkendelse af, hvor meget arbejde, der er i at skulle tage

TEMA: det uforløste talent

det næste skridt i udviklingen. Men man skal turde kigge på modgangen som noget, man kan lære noget af. Dermed bliver modgangen en erkendelsesproces. Først, når du kan se, hvad modgangen består af, kan du reelt bruge den til noget og arbejde med den.

Jeg har også oplevet nogle, der er stoppet, fordi de er nået til den erkendelse, at det ikke er det, de skal.’

For man skal have en realistisk tilgang til sine evner, forklarer Christian Engell: ’Man skal have en vis grad af realisme i forhold til, hvad man kan inden for sin sport. Det er jo nemt at sige: ’Jeg var ikke bygget til at kunne træne så meget,’ eller ’jeg prøvede, men havde ikke potentialet til det.’ Man ved jo aldrig, hvor langt det kunne have rakt. Der er sikkert mange, der mener, de kunne have nået langt. For hvis mange har sagt, at man

har et kæmpe talent til at gå hele vejen, får man også et billede af, at det er sådan. Og dermed kan man godt få fornemmelsen af, at talentet er uforløst. Det fører os jo tilbage til det, der egentlig er lidt skræmmende, nemlig at talent i vores kultur forpligter.

- Det er ikke ok at ’spilde sit talent.’’

For lidt opdagelse Alligevel kan Christian Engell på sin vis godt lide, at man taler om et ’spildt talent,’ fordi det må betyde, at de så har haft muligheden for at have en drøm, og det er jo trods alt godt. ’Men,’ tilføjer han, ’når man så har kæmpet og er nået langt, men alligevel vælger sporten fra, ville det jo være dejligt, hvis man, i stedet for at se talentet som spildt, så processen som en lærerig erfaring. Man kan sagtens forestille sig, at mange af de ’uforløste

talenter’ går rundt med en knust drøm i stedet for en følelse af, ’hvor var det fedt, jeg fandt ud af, at det ikke var det, jeg ville.’ Der er nogle gange for lidt opdagelse over den proces.

Hvorfor vender man den ikke om og siger: ’Prøv lige at se, hvor langt jeg nåede.’

Christian Engell

· Ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet · Mental coach for fodboldspiller William Kvist og tennisspiller Frederik Løchte Nielsen

· Indehaver af Vindermentalitet (www.vindermentalitet.dk)

17 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

TEMA: det uforløste talent

Slut, før det rigtigt var begyndt Før de kvindelige badmintonstjerner hed Camilla Martin og Tine Baun, havde Danmark et andet kæmpestort talent i single. Men for Christina Bostofte blev det ikke i badminton, hun skulle nå sine drømmes mål. Hendes karriere stoppede, inden hun fyldte 20 år.

Af Birgitte Borch l Foto Klaus Sletting

18 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • december april201 juni 2013 1 2012 - juni- marts 2013 2013

TEMA: det uforløste talent

... fortsættes side 20

19 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • december 2012 - marts 2013

TEMA: det uforløste talent

... fortsat fra side 19 Christina Bostofte har kun én af sine badmintonpokaler i huset. Et kæmpeskrummel af et trofæ. Det er en halv meter højt, står på fire søjler og har iøjnefaldende dekorationer af asiatisk inspiration. En af otte guldvinger er brækket af, men ellers ser den ligeså fin ud, som da hun vandt den i 1985 i Djakarta.

Normalt står den gemt væk i kælderen.

Ude på toilettet, og selv dér får den kun lov at være, fordi hendes søn og hans venner synes, den er cool. Fra dengang mor var verdensmester. Hun har prøvet at rette ham og sige ”ungdomsverdensmester”, men den slags detaljer går små drenge ikke op i.

Mor er en verdensmester. ”Det er først efter, jeg har fået børn, at jeg er begyndt at tænke over, om det kunne være blevet til mere. Før det har jeg ellers i mange år kun omgivet mig med folk, som ikke engang har vidst, at jeg har spillet,” siger Christina Bostofte.

Dengang i 1985, da hun vandt pokalen, var hun 14 år gammel. Hun havde det år også fået dispensation og stillede som den første 14 årige op i seniorernes bedste række.

Hun blev kaldt det største talent, dansk badminton havde set på kvindesiden. ”Jeg tabte aldrig en singlekamp i ungdomsårene. Og jeg vandt U-VM og U-EM,” forklarer hun.

Skadet på matchbolden Som 15 årig spillede hun sig frem til finalen ved Danmarksmesterskabet mod den fire år ældre Pernille Nedergaard. Christina Bostofte vandt første sæt 11-2. Og hun havde matchbold i andet sæt, foran 10-4. ”Men så gled jeg, og hasemusklen røg.

Det var min første alvorlige skade,” fortæller hun.

Folk, der så kampen, har beskrevet øjeblikket, hvor selv rutinerede Pernille Nedergaard kneb en tåre i sympati med sin yngre modstander. ”Der gik det op for mig, at man jo enten er inde eller ude i den verden. Jeg var begyndt at få kontrakter, og tænkte over, hvor lang tid, jeg kunne tillade mig at være ude, og jeg forcerede nok lidt. Tre måneder efter spillede jeg igen.”

Så kom Danish Open. Ugen inden havde hun uddelt to æg, 11-0,11-0, til det lidt yngre talent Camilla Martin, og 15 årige Bostofte fik igen dispensation til at være med sammen med de store i den største internationale begivenhed på dansk grund. Og det gik

forrygende. Hun havde aldrig spillet bedre end i den turnering og spillede sig frem til kvartfinalen. Her vandt hun første sæt over ingen ringere end verdensmesteren Han Aiping fra Kina. ”Jeg kan huske, at i andet sæt var jeg træt. Og så skete der det, at jeg hoppede fra midten og ud i baghåndssiden og landede helt forkert.”

Alt i hendes knæ var ødelagt. Korsbånd, ledbånd, menisk. Og hun kom på hospitalet, og det begyndte at gå op for hende, at en korsbåndsskade kunne være helt ødelæggende for en sportskarriere.

Gigtpiller som morgenmad ”Det var kun i Sverige, at man var begyndt at eksperimentere med at rekonstruere knæ.

Herhjemme blev mit korsbånd syet sammen og benet blev lagt i gips. Først senere fandt man ud af, at man ikke skulle fiksere et led,” siger Christina Bostofte, der efterfølgende måtte opereres om.

Det blev i realiteten begyndelsen til enden på en særdeles lovende badmintonkarriere. ”Det første år knoklede jeg med genoptræningen. Jeg troede virkelig, at nu ville det blive godt igen. ” Men det blev aldrig godt. ”Andre skader stødte til, sikkert fordi jeg prøvede at kompensere for mit stive knæ.

Jeg spiste gigtpiller til morgenmad, fra jeg var 16,” siger hun i dag, hvor hendes knæ stadig har en lidt atypisk facon og ikke kan bøjes helt. ”Det var hårdt, at de andre bare trænede derudaf, men jeg lå på en briks og bøjede og strakte benet. Og det var deprimerende, at jeg genoptrænede så hårdt for bare at komme tilbage til samme niveau, mens de andre i mellemtiden havde udviklet sig. Det var hårdt psykisk.”

Hun fortsatte tre år mere og kæmpede sig tre gange tilbage fra alvorlige skader.

I en avisartikel fortalte hendes far senere, hvor hårdt skaderne havde taget på hans datter i forløbet. Han berettede om, hvordan hun græd om natten, fordi hun var udelukket fra den sport, der var hele hendes liv.

Påvirket af skaderne Men netop, fordi alt andet havde andenprioritet hos teenageren, så fortsatte hun.

Badminton fyldte alt og havde gjort det, lige siden hun som 5 årig begyndte at spille i Skovshoved. Fra helt lille var hun med, når

20 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

hendes mor, landsholdsspilleren Lonny Bostofte, var i hallen. Og moren har fortalt hende en anekdote, om dengang hun som ganske lille pige var med, da mor skulle spille kamp.

Og Christina havde uforfærdet spurgt en ung mand, som ventede på at skulle spille, om han ville slå med hende. Det ville han godt.

Han hed Morten Frost. ”Jeg var i klubben hele dagen i min ungdom. Det var jo en forening med forskellig slags sport, og alle mine venner var der. Det var ens identitet.”

Men realiteterne var, at hendes led opførte sig som hos et ældre menneske. På en træningslejr, hvor hun var klart yngst, måtte hun stå op en time før de andre for at varme de ømme led op.

Og mentalt blev hun påvirket. I kampene blev hun nervøs for at spille sig ud i de yderpositioner, som hendes fighterhjerte ellers altid bragte hende i.

Samtidig – når hun havde skadesperioder - begyndte hun at miste troen på, at hun kunne blive den bedste igen. ”Det sidste år, jeg spillede, var jeg begyndt at vænne mig til tanken om, at jeg måske ikke kunne holde til det. Skuffelserne oversteg glæderne, og jeg syntes, mit niveau dalede for meget. Jeg var altid i tvivl.”

Indtil lige før nytårsaften 1990. Så sluttede det hele. Efter et spil kort, skulle taberen kildes, og hendes svage led kom til skade ved den uskyldige leg. 19 år gammel besluttede hun, at det ikke længere var holdbart at presse kroppen til topbadminton.

Nye succeskriterier Aviserne svømmede over med, hvor trist og ærgerligt, det var for den unge kvinde, som i storform formentlig kunne have løftet arven efter Lene Køppen med et verdensmesterskab. Og som sikkert også kunne have hentet medaljer til Danmark ved det næste OL, hvor badminton for første gang var kommet på programmet.

Og tilbage i offentligheden stod historien om et talent, der aldrig fik lov at folde sig fuldt ud. Christina Bostofte trak sig fuldstændigt fra sin gamle verden, og der gik otte år, før hun igen var ude at se de bedste spille.

Hun har aldrig senere spillet så meget som en kamp for sjov. ”Det kan godt være, at det stresser en at være udråbt til så stort et talent. Og jeg troede jo også selv, jeg skulle fortsætte. Man vil gerne leve op til andres forventninger – og ja, jeg

ville også gerne leve op til min egne. Når man laver noget, så vil man gerne lave det ordentligt, ikke,” siger Christina Bostofte, der til gengæld ikke virker som et menneske, der har behov for at efterrationalisere nu så mange år efter. ”Det kan da godt være, at hvis jeg ikke var blevet opereret forkert, havde det set anderledes ud. Eller hvis skaden var sket lidt senere, da man fik en anden viden om den slags. Og det var jo ikke fordi, jeg ikke kæmpede mig tilbage. Men fire gange …”

I dag har hun i stedet vendt situationen om. ”Jeg kan godt blive nostalgisk og tænke, jeg skulle have nydt det mere. Men faktisk synes jeg, jeg har været privilegeret. Jeg har prøvet begge dele, altså både at leve som professionel og rejse hele verden rundt til de store begivenheder OG at være ung og komme til at læse videre med jævnaldrende. Jeg var jo kun tyve år, da sportskarrieren stoppede,” siger hun. ”Lige efter var jeg ked af det, og jeg flyttede mig fra det og fandt andre venner. Og når min identitet var blevet taget fra mig, hvad var så min nye identitet? Men jeg fandt nye succeskriterier. Hvis jeg ikke kunne leve af min fritidsinteresse, så ville jeg gå efter et erhverv, jeg kunne brænde ligeså meget for.

Og ikke et erhverv, hvor jeg kunne gå hjem kl. 16.”

Det har hun fundet. Hun vaklede mellem musik, film og medier og endte med at satse på reklamebranchen, hvor hun i dag er Executive Producer på et produktionsselskab, der producerer reklamefilm og events. ”Og det viste sig, at jeg kunne bruge meget, som jeg havde lært i sporten. Som at, hvis man vil noget, så må man ofre noget,” siger hun.

Christina Bostofte Erritzøe

· Født: 1971 · Tidligere klub: Skovshoved · Ungdomsverdensmester i 1985. · Tabte aldrig en singlekamp i ungdoms rækkerne.

• december 2012 - marts • juni 2013 21 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk 21 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk 201 1

sporten kort Jimmy Johnsen vinder Ironman Western Australia

I weekenden den 15.-17. februar blev det årlige internationale dansestævne Copenhagen Open afholdt i Valby Hallen.

Sportsdanserforeningen KAF var for 35. gang hovedarrangør af Copenhagen Open, som i år havde ca. 1000 par konkurrerende i de forskellige aldersgrupper.

Og KAF opnåede mange flotte resultater. Det gik allerbedst for klubbens top-par Nikolaj Lund & Marta Kosic, som fredag aften blev kaldt på gulvet som vindere af WDSF International Open i 10 danse.

Udover Nikolaj Lund & Marta Kosic fik KAF’s dansere flere flotte finaleog semifinaleplaceringer. Blandt andet opnåede Egor Kondratenko & Mie Lincke Funck (foto) en 4. plads i Ynglinge U/19 – latin.

Ved de Nordeuropæiske Mesterskaber i december hjemtog KAF’s dansere desuden to mesterskaber og opnåede en række finalepladser.

I den samlede konkurrence hjemtog Danmark for første gang mesterskabet foran Letland, ikke mindst på grund af de flotte resultater, KAF's dansere opnåede.

>>>

>>>

Jimmy Johnsen (Tri Team Copenhagen) kunne fejre en af karrierens største triumfer, da han i december vandt Ironman Western Australia.

Jimmy Johnsen startede fornuftigt på svømningen, hvor han kom op af vandet som nr. fem blandt de professionelle atleter. På den 182 km lange cykelstrækning bragte Mitchell Anderson sig i front ved at køre med en gennemsnithastighed på 40,3 km/t. Jimmy kørte lidt langsommere - 39,2 km/t - og kom ud på den 42,2 lange løbetur som nummer fem, seks minutter efter den førende Anderson.

Jimmy Johnsen, der som regel er stærk på løbet, løb det afsluttende maraton i et stabilt tempo, der gjorde, at han sikkert indhentede de foranliggende atleter. Allerede efter 15 km havde københavneren bragt sig op på tredjepladsen, efter 28 km kom han op på andenpladsen og efter 30 km tog Jimmy føringen. En føring, han kun udbyggede gennem den resterende del af løbet, så han kunne lade sig hylde som vinder efter i alt 8 timer og 29 minutter og med mere end fem minutter til nr. to. Med resultatet opnåede Jimmy Johnsen en favorabel position i jagten på kvalifikation til deltagelse i Ironman World Championship, der afholdes på Hawaii i oktober 2013.

Copenhagen Open

>>> DMK vandt sidst i november i kategorien ÅRETS KLUB ved Danish Bike Award 2012.

STORT tillykke til DMK!

>>>

Dansk Mountainbike Klub (DMK) kåret til Årets Cykelklub i Danmark

Som vært for DM i svømning tog Hovedstadens Svømmeklub godt for sig af medaljerne på Bellahøj Svømmestadion i begyndelsen af december. Det blev til to senior- og fem juniormedaljer og en udtagelse til de Nordiske Junior Mesterskaber til Kevin Witt (foto).

De to seniormedaljer stod Mathilde Huss-Hansen for: Guld i 1500m fri og bronze i 800m fri.

De fem juniormedaljer blev fordelt mellem Amalie Mikkelsen og Kevin Witt: Amalie Mikkelsen vandt bronze i henholdsvis 100m medley og 50m fly. Kevin Witt vandt sølv i alle de tre mulige ryg-løb: 50, 100 og 200m ryg.

Cheftræner i Hovedstadens Svømmeklub, Nanna Grønbæk var godt tilfreds: ”Alle har ydet deres bedste resultater nogensinde, og de helt unge svømmere på holdet har vist lovende takter for fremtiden.”

Samlet sluttede Hovedstadens Svømmeklub med en andel af personlige bedste tider i forhold til det samlede antal starter på omkring 70 procent, hvilket er særdeles tilfredsstillende ved et dansk mesterskab.

22 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

>>>

Flot DM for Hovedstadens Svømmeklub med udtagelse til Nordiske Junior Mesterskaber

Bronze til Chin-Gu ved EM i Rumænien

To københavnske kæmpere repræsenterede sidst i november det danske kickboksning-landshold ved EM i kickboksning i Rumænien. Kæmperne, Nickolaj Vinogradov Christensen og Malene Feldt, kommer fra ChinGu Kickboxing.

De to københavnere deltog begge i kategorien Full Contact, Nickolaj i vægtklassen -67 kg, Malene i -48 kg. Det blev dog kun til én medalje: Nickolaj tabte sin første kamp mod en rumænsk kæmper, som vandt hele kategorien, mens Malene vandt sin første kamp mod en ukrainsk kæmper og dernæst tabte anden kamp til en stærk russisk kæmper. Malene vandt dermed en fortjent bronzemedalje med hjem til Danmark.

Anita Anderberg Madsen løb to blændende programmer ved sit første EM Forlængelse af samarbejde

Team Copenhagens samarbejde med Sund & Bælt og Deloitte fortsætter i 2013.

Vi er meget glade for, at de to virksomheder er med til at bakke op om Team Copenhagens talentarbejde i de københavnske eliteklubber.

Københavns Bordtennisklub kåret til Årets Idrætsforening

Valget af Årets Idrætsforening i København faldt i december på Københavns Bordtennisklub. En markant medlemsfremgang og en satsning på både bredden og eliten har været afgørende for valget. Prisen på 25.000 kr. blev overrakt til klubben af Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev.

Prisen som Årets Idrætsforening uddeles hvert år af Københavns Kommune og gives til ”en københavnsk idrætsforening, der i årets løb har ydet en afgørende indsats for at fremme foreningsidrættens betydning for og vilkår i Københavns Kommune.”

'Det har ikke været et nemt valg, for der er mange gode idrætsforeninger i København, som fortjener at blive anerkendt. Men jeg er meget glad for at kunne overrække prisen til Københavns Bordtennisklub, da den har arbejdet målrettet for at blive en 'hel klub,' som dyrker og styrker både bredden og eliten. Jeg vil gerne sige et stort tillykke til alle i Københavns Bordtennisklub – og tak til alle de ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre foreningslivet i København så enestående og attraktivt,' sagde Pia Allerslev.

STORT TILLYKKE til Københavns Bordtennisklub!

>>>

>>>

>>>

EM-debutanten Anita Anderberg Madsen (Skøjteklub København) løb sidst i januar to flotte programmer ved årets Europamesterskab i kunstskøjteløb i Zagreb.

Særligt Anitas korte program løftede hende til et niveau, der giver håb om endnu flottere placeringer fremover.

Den 17 årige Anita Madsens programmer indeholdt flotte, fejlfrie tripleog dobbeltspring, fine piruetter og gode trinsekvenser, og ved EM-finalen løb hun sig til en samlet 16. plads.

>>>

>>> Fægteklubben Trekanten mest vindende klub ved B&U DM 35 unge fægtere fra Fægteklubben Trekanten kæmpede sig til flotte resultater ved Danmarksmesterskabet, der blev afholdt i januar.

I alt vandt 6 Trekanten-fægtere guld, 6 sølv og 8 Trekanten-fægtere vandt bronze.

Derved sikrede Fægteklubben Trekanten sig førstepladsen med flest vundne medaljer ved B&U DM i 2013.

Ved årets første World Cup var Trekantens juniorer i gang. Alexander Tsoronis (foto) fortsatte her sin suveræne fægtestil fra tidligere på sæsonen og endte efter svære kampe på en 9. plads; et resultat, der var nok til at rykke ham op på en 8. plads på U20-verdensranglisten.

Ved et af sæsonens sidste World Cup’s på U20 herrefleuret kæmpede Tsoronis sig også til en flot placering: Her nåede han en flot 3. plads efter to meget spændende kampe i top 16 og top 8, hvor københavneren vandt over de to italienske fægtere Tommaso Ciutti og Michelle Del Macchia.

I semifinalen blev Alexander slået af endnu en italiensk fægter, Lorenzo Nista, så københavneren endte på en 3. plads, som bragte ham op en 7. plads i verden den højeste placering nogen dansk fleuretfægter har haft i meget lang tid.

>>> >>>>>>>>>>>>>>>>

Nick Ekelund-Arenander åbnede sæsonen med dansk rekord

46,96 sekunder. Dansk rekord i årets første start. Sådan blev resultatet, da Nick Ekelund-Arenander (KIF) i januar løb 400 meter ved Best Western Games i Växjö. Med tiden skar han 0,05 sek. af den danske rekord, han satte ved DM-inde i marts sidste år.

Den opsigtsvækkende rekord kom i hus i, hvad der bedst kan betegnes som et sololøb. Fra bane 5 lagde det 23 årige stortalent stærkt ud og rundede de første 200 meter i imponerende 22,2 sekunder. ’Planen var egentlig, at han skulle ramme 22,5 sek., men Nick havde alligevel overskud til sidst. Så han kan åbenbart mere endnu,’ lød det efter løbet fra den tilfredse træner, Christian Trajkovski, der også kunne glæde sig over, at Christian Clausen (KIF) forbedrede den danske U18-rekord til flotte 49,01 sek.

Du kan læse flere sportsnyheder på www.teamcopenhagen.dk

23 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

Fotos: Robert Dines Rasch, Dansk Mountainbike Klub, Sportsdanserforeningen KAF, Ching-Gu, Tri Team Copenhagen, Karsten Weirup, Københavns Idræts Forening og Hovedstadens Svømmeklub

sporten kort

24 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

"Mit største øjeblik"

Brian Holms største øjeblik var ikke, da han selv kørte over målstregen som vinder.

Det var, da han som sportsdirektør pressede en af sine ryttere til sejren.

Af Kirstine Trauelsen l Foto Klaus Sletting

Den 24. juli 2009 vandt Mark Cavendish den 195 km lange 19. etape i Tour de France, der løb fra Bourgoin-Jallieu til Aubenas. Brian Holm var Cavendish’ sportsdirektør (hos Team Columbia-HTC). ’Det kunne faktisk ikke lade sig gøre. Og måske derfor er det nok mit største øjeblik som sportsdirektør,’ fortæller Brian Holm. ’Alle havde erklæret os for tåber, fordi vi gik efter en etapesejr, og det var sindssygt stressende, at ingen troede på os. Teknisk set kunne Cavendish ikke klare at vinde etapen, men hele holdet var omkring ham, vi satsede simpelthen hele butikken og endte med at vinde. Det er sådan en dag, man kan huske for evigt. I cykelsporten er der mange flere nederlag end sejre, så når det endelig lykkedes, kan man næsten gå på vandet.’

Vi gør det sgu’ Ideen om at gå efter sejren var kommet dagen inden, etapen skulle køres. ’Vi boede på samme hotel som Bjarne Riis, som havde kørt etapen før, og aftenen inden sagde han til mig, at det var muligt: Man kan godt køre den som sprinter. Og selvom vi faktisk havde afskrevet etapen, blev jeg nu alligevel lidt tændt på ideen om at gå efter en etapesejr.

Jeg præsenterede ideen for nogle af mine kolleger, der sagde, ”du er tosset,” og min italienske sportsdirektør mente, det var sindssygt. Men efterhånden, som vi talte om det, blev ideen alligevel plantet.

Efter aftensmaden gik vi op og snakkede

med Cavendish og fortalte ham om vores planer. Han fik næsten stress, men han sagde ikke definitivt nej. Jeg kender ham så godt, at jeg ved, at når han tøver på den måde, skal man presse ham, så det gjorde jeg, og da vi gik fra hans værelse, var vi enige: ”Vi gør det sgu.” Vi vidste også, at hvis vi ikke vandt, ville vi blive slagtet.’

Alt på ét bræt ’Mens vi kørte, fik vi masser af kritik. Blandt andet kunne vi høre, at den franske kanal Antenne 2 skældte os ud det meste af dagen.

Men vi troede på vores beslutning, for det skulle vi. Rytterne kan mærke, hvis man som leder er i tvivl, og det går ikke. Man skal ’fucking stick to the plan.’ Så der var fuldstændig stille i bilen i fire-fem timer.

Men jeg troede på det - eller … jeg bildte mig selv ind, at jeg troede på det, og det

Den første store sejr Som cykelrytter skal Brian Holm en del længere tilbage i tiden for at nå til det, han kalder sit eget største øjeblik. ’Min guldmedalje ved Junior DM i 1980 er nok den medalje, jeg har været allermest stolt af gennem min karriere,’ fortæller han. ’Det var den dag, jeg følte, jeg rigtigt blev cykelrytter. Det her DM slog alt, hvad jeg havde oplevet hidtil. Det var samtidig også der, alvoren kom ind.

Der var ikke professionelt cykelløb i 1980, så der var mere fokus på Junior DM, end der er i dag. Med DM-titlen fulgte også en kåring som ’Årets Sportsmand’ på Amager, og jeg kom i Amager Bladet.

Den økonomiske glæde, jeg senere har oplevet som professionel rytter, vil aldrig kunne mål sig med den rendyrkede amatørglæde.’

smittede af på de andre. Og det lykkedes jo.

Vores hjælperyttere satte simpelthen livet på spil for, at det kunne lade sig gøre. De kørte som død og helvede de sidste 10-12 km ind til mål, og Cavendish endte med at køre over målstregen som vinder.’ ’Jeg ved, han bliver hidsig’ ’Efter fem år kender jeg Mark Cavendish godt. Jeg ved, at hvis han bliver usikker, skal jeg skrue bissen på, og min erfaring er, at han kommer bagefter og siger ”tak, fordi du pressede mig.” Jeg tror bare, det er gensidig respekt, men det var den viden, jeg brugte. Når jeg arbejder med ham, ved jeg, hvad der provokerer ham. For eksempel havde den danske presse dengang i 2009 blandt andre Jørgen Leth - kaldt ham ’fed’ og ’arrogant,’ og de havde skrevet, at han ikke trænede nok. Så mens Cavendish lå og fik massage, kom jeg ind til ham og gik på nettet og læste op af al den onde danske presse, der var om ham. Jeg vidste, at det ville gøre ham så hidsig, at han ville sige ”okay, vi smadrer dem.” Men det er klart, at man skal kende folk for at kunne gøre sådan noget, og det tager tid. Der er da også flere af vores ryttere, der ville gå psykisk ned, hvis jeg var sådan over for dem. Men ni ud af ti gange vinder Cavendish på den baggrund.’ ... fortsættes side 26

25 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

... fortsat fra side 25 Det er jo vores arbejde ’Når man vinder en sejr som denne her, føler man, at man kan løbe 200 km om aftenen, selvom man er helt flad. Det stiver selvtilliden af, og det er en menneskelig følelse, man må have lov til at have. For i denne her sport er det stort set et spørgsmål om tid, før man ryger ud; så man bliver afhængig af de der op- og nedture. Af adrenalin-kicket.

For selvom en kolossal nedtur i sig selv er en udfordring, er en optur som den, vi havde i Tour de France i 2009, med til at gøre mig til en bedre sportsdirektør, for så ved jeg, jeg kan. Derudover skal man have en selektiv hukommelse som sportsdirektør, for man skal kun huske sejrene,’ siger Brian Holm med et grin. ’Den positive erfaring, man har, er med til at give én mere selvtillid fremover.

Men selvom en sejr som denne selvfølgelig giver en stor personlig tilfredsstillelse, kommer der ikke nogen og siger ”flot arbejde” bagefter. Det er mere, hvis det ikke lykkedes, så skal man nok få det at vide. Man får mange gok i nødden i denne her branche.’

Brian Holm · ·

· ·

·

Født 1962 Sportsdirektør for Omega PharmaQuick Step Startede oprindeligt som murerlærling Forbereder sig til de store løb ved at være veludhvilet, holde sig i form og ikke røre alkohol. - ’Der skal aldrig komme nogen bagefter og sige, at vi ikke har gjort 100 procent.’

Har i dag lært at sige ’fuck, det er bare cykelløb’ en times tid efter et nederlag

Efter fem års samarbejde med Mark Cavendish, ved Brian Holm, at når han bliver usikker, skal han presses endnu hårdere

BroBizz Fritid - spar både tid og penge

Automatisk rabat og ingen ventetid Med en BroBizz Fritid sparer du 5% på alle ture over Storebælt. Tager du en aftentur eller kører i weekenden, får du automatisk Aftenbillet, Dagsbillet eller Weekendbillet – og BroBizz-rabat oven i købet. Du sparer ikke kun penge men også tid. Du behøver ikke at stoppe for at betale, da beløbet trækkes automatisk på dit betalingskort, når du kører igennem betalingsanlægget i BroBizz-banerne – det kan ikke være nemmere.

Bestil din BroBizz Fritid direkte på storebaelt.dk

Nar stjerner gar i sort At det ikke kun er unge talenter, der kan gå ned under pres, var årets VM-finale i håndbold et godt eksempel på. CPH sport har talt med landsholdets anfører Niklas Landin om, hvad der gik galt, da det danske landshold i januar oplevede et sviende 35-19-nederlag mod Spanien.

Landin startede håndboldkarrieren i KFUM København og spiller i dag for den tyske klub Rhein-Neckar Löwen.

Af Kirstine Trauelsen l Foto Klaus Sletting

’Jeg synes egentligt, alt forløb, som det plejede op til en vigtig kamp.

Vi var ovenpå, havde vundet semifinalen klart, havde godt med selvtillid og det virkede som om, folk var klar under opvarmningen,’ fortæller Landin. ’Vi spillede godt nok dårligt de første 20 minutter, men var faktisk kun bagud 9-8, så vi gik da rundt og tænkte, at hvis bare vi kunne spille lidt bedre, kunne vi sagtens levere godt. Men de næste ti minutter var meget mystiske. Der var alle de skide spanske kontraløb, som vi ikke fik satte en stopper for, og så var vi pludseligt rigtigt bagud.’

Nu kommer man jo altid bagud i en kamp, understreger Niklas Landin, så det er ikke i sig selv så dramatisk, ’men det var ligesom ligegyldigt, hvad vi gjorde, så var der ikke noget, der lykkedes for os.

Når vi endelig kom igennem deres meget stærke forsvar, havde de Sterbik, som var så stærk - og så har jeg aldrig set et landshold smide bolden så meget ud over sidelinjen, som vi gjorde i den kamp.’

Det sejlede ’Jeg kan huske, at vi troede på det i pausen. I anden halvleg startede vi med bolden, og hvis vi hurtigt kunne lave 3-4 mål, kunne vi måske nå at komme tilbage. Men så begyndte vi at smide bolden ud over sidelinjen, og i resten af anden halvleg var det mentale overskud fra tidligere bare forsvundet. Det var absolut ikke godt for os.

Min egen præstation var heller ikke så god,’ tilføjer Landin. ’Jeg synes, jeg startede fint med at have to-tre 100 procent-chancer, jeg fik taget, men de andre gik ind, så der skulle ske noget, for at det ikke skulle blive endnu værre. Jeg blev taget ud og kom så ind igen. Men på det tidspunkt sejlede det godt og grundigt, og så er det svært at ændre så meget. - Man prøver alligevel, men det er svært at hive et helt hold op.’

Den, som folk stoler på Som anfører på landsholdet spiller Niklas Landin en særlig rolle i situationer som den, der opstod under VM-finalen. ’Jeg skal jo være sikkerheden inde bagved, som folk stoler på og har det godt med. Alle skal selvfølgelig levere deres bedste, men som anfører er det også min rolle måske lige at få nogle af de andre til at levere endnu bedre. Men de skal også hanke lidt op i mig. Vi skal hive hinanden op, men det er klart, at man som anfører skal have overblikket i de pressede situationer.’

Det er nu ikke så svært, mener Landin, som ikke har lavet om på sin måde at være på for at være anfører. Han har tidligere i sin karriere benyttet sig af en mentaltræner, der gav ham nogle gode redskaber, han stadig bruger. ’I løbet af kampen prøver jeg så at slå en time out

To af verdens bedste målmænd er danske; Kasper Hvidt og Niklas Landin

i hovedet, hvor jeg siger til mig selv: ”Rolig nu, hvad var det, jeg sagde til mig selv, jeg skulle passe på?”’

Efter kampen I finalen gjorde holdet imidlertid ikke så meget rigtigt. Hvordan håndterer man sådan et nederlag som hold? ’Vi har selvfølgelig snakket lidt efter kampen, men vi har ikke haft det helt store møde angående, hvad der lige skete dér. Vi har taget det sådan lidt på tomandshånd. Men alle kan jo se, at vi ikke spillede godt, og det kommer ikke til ske igen foreløbig,’ fortæller Niklas Landin, inden han med et grin erklærer, at han var glad for, at han hurtigt skulle tilbage til Rhein-Neckar Löwen, så han ikke skulle sidde og spekulere for længe over nederlaget.

Niklas Landin · Født 1988 · Startede med at spille håndbold i KFUM København · Debut på A-landsholdet i 2008 · Spiller for Rhein-Neckar Löwen, der ligger nummer 1 i den tyske Bundesliga. · Ser frem imod en ekstremt hård sæson. ’Vi har flere skadede spillere, så det bliver en vild kamp om overlevelse, hvis vi skal gøre os forhåbninger om en top 3-placering, selvom vi nu ligger som nummer 1’

29 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

Det hvide rum Af Kirstine Trauelsen l Foto Klaus Sletting

30 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

Gudmehallerne år 2000. Det er den tredje og afgørende håndbold DM-finale: GOG mod Virum/Sorgenfri med Ricky Raaholt på holdet. Han mærker det i hele kroppen: Benene er tunge og gelé-agtige, det føles som om, der sidder en stor mand på brystet af ham, så han ikke kan trække vejret ordentligt i den glasklokke, han går rundt indeni. Ricky Raaholt er angst - for ikke at kunne præstere.

Er jeg god nok?

Den følelse Ricky Raaholt blandt andet oplevede at have i DM-finalen, er et af de fænomener, der kan få sportsudøvere til at miste lysten til at dyrke deres idræt. Man har ikke fornemmelsen af, at det bare kører og er sjovt. Man går fra at være spændt for sin præstation til at være decideret bange for, om man er god nok. ’Når man dyrker sport, eller skal præstere i en anden sammenhæng, er der behov for styring af den spænding, man har i kroppen,’ forklarer Ricky Raaholt. ’Jeg ser det som sådan en kurve, der går fra, at man kan være nærmest ligeglad, til at man oplever et flow, hvor alt fungerer og går op i en højere enhed og videre over imod, at man bliver decideret bange,’ og det er den frygt, Ricky Raaholt oplevede.

Det er komplekst Angsten fulgte Ricky Raaholt gennem hans karriere som håndboldspiller på topplan. Ikke som et fast element i hverdagen, men som en følgesvend, der nogle gange dukkede op.

Når han selv skal forklare, hvorfor han i nogle afgørende situationer pludseligt tvivlede på sin egen formåen, mener han ikke, at det alene var fordi, han havde dårligt selvværd eller var for ung til at kunne håndtere situationerne; det er mere komplekst: ’Jeg er et konkurrencemenneske og kan godt lide at blive udfordret, både af mig selv og andre, men udfordringerne skal ligge indenfor rammen af de kompetencer, jeg har,‘ mener Ricky Raaholt. ’De må gerne ligge en lille smule over, hvad jeg kan præstere, men de skal ikke føles uopnåelige, for så bliver det et mentalt pres.’ Og det var det, der skete i den DM-finale, Ricky Raaholt husker som en af sine helt store udfordringer: Pludseligt så han sig selv udefra og han blev bange for, at hans præstationer ikke ville være gode nok.

Det var en form for akut mental blokering. ... fortsættes side 32 Ricky Raaholt

... fortsat fra side 31

’Når man skal dække op i håndbold, er der en følelse af, at man skal stå meget tæt sammen.

Men da jeg oplevede præstationsangsten, fik jeg en følelse af, at jeg ikke længere hang sammen med de andre; pludseligt var vi ikke en enhed, der bevægede sig synkront. Det blev en helt fysisk oplevelse af at være alene på banen.’

Det hvide rum Ricky Raaholts udfordringer med den mentale del af sporten blev ikke gjort lettere af, at der dengang ikke rigtig blev snakket om det, der kunne være svært udover det taktiske og tekniske, så Ricky Raaholt følte sig lidt fortabt, da han begyndte at lede efter en løsning på sit problem. ’Jeg prøvede mig frem med de værktøjer, der nu engang var - jeg prøvede at tage mig sammen. Hvad skulle jeg ellers gøre?’ Spørger Ricky Raaholt retorisk.

Ved at skabe et mentalt ’hvidt rum,’ han kunne gå ind i, opfandt Ricky Raaholt imidlertid selv en løsning, han kunne ty til, når han kunne mærke, at følelsen af angst var på vej. ’Der skulle være nogle bestemte ting inde i det hvide rum. Jeg tjekkede, at de var der, ’gik ind’ i rummet, og så kunne jeg lige falde lidt ned. Det var en verden, jeg skabte; det var min måde at håndtere situationen på,’

fortæller Ricky Raaholt og fortsætter: ’Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg tænkte ’ok, når jeg får det sådan, hvad gør jeg så?’ Skal jeg tage ti armbøjninger eller hvad? Hvordan kommer jeg tilbage? Jeg vidste det ikke.’ Så han brugte det hvide rum til at finde et fokus; både inden en præstation og undervejs i en kamp. Nogle gange var det dog for svært at komme derind, fordi udfordringen var for stor, men ofte var det en god løsning for den unge håndboldspiller.

Løsningen Heldigvis var Ricky Raaholt i stand til at hjælpe sig selv, når han kunne fornemme, noget var på vej, men den løsning er langt fra optimal, mener han. ’Det skal være OK at sige, hvordan man har det, så andre ved, hvad der foregår. Hvis der havde været nogen, der havde hjulpet mig med at sætte nogle flere ord på, hvordan jeg havde det dengang, kunne jeg måske have vendt det til en positiv oplevelse.’

Derfor mener Ricky Raaholt også, at der skal være fokus på alle de fire områder, der udgør sporten, nemlig det tekniske, det taktiske, det fysiske og det mentale rum. På den måde kan man lære at håndtere sine følelser og reaktioner.

En følgesvend ’Jeg oplever præstationsangsten som noget, jeg har stiftet bekendtskab med sporadisk undervejs i min karriere, både på og udenfor banen. Den har stukket hovedet frem i enkelte situationer; i grænselandet mod det ukendte, dér, hvor jeg pludseligt blev i tvivl, om mine kompetencer var gode nok til at løse den opgave, jeg stod overfor. Enkelte gange har jeg ikke kunnet kontrollere den, og så har jeg ikke præsteret optimalt. Det har ikke

Ricky Raaholt · Født i 1970 · Stregspiller for Team København, LUGI/Lund, Virum/Sorgenfri, Helsinge · Spillede 9 A-landskampe for det danske håndboldlandshold i perioden 1997 - 1998 · Arbejder i dag som kommunikationsrådgiver hos Dansk Arkitektur Center

32 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

været en konstant følelse. Jeg havde altid lyst til at gå på banen; jeg ville gerne være der,’ fortæller Ricky Raaholt. Men når han så var derinde, risikerede han pludseligt at møde blokeringen.

Selvom præstationsangsten havde været Ricky Raaholts følgesvend gennem hans karriere som håndboldspiller, var det dog ikke den, der gjorde, at han stoppede med at spille håndbold. ’Forskellige ting gjorde, at jeg ikke følte, jeg kunne levere den nødvendige indsats for at blive på det niveau, jeg havde nået. Jeg havde følelsen af, at ’det var nok,’ jeg kunne ikke leve op til de forventninger, jeg havde til mig selv, og mit fokus havde flyttet sig til blandt andet at få en karriere efter håndbold.’

N å r ta l e n t e t ta k k e r n e j H v e r t å r e r d e r n o g le , d e r f a ld e r f ra s o m e le v e r p å T e a m C o p e n h a g e n E lit e id r æ t s a k a d e m i o g s t o p p e r m e d d e re s id r æ t .

A k a d e m ie t h a r la v e t e n m in d re r u n d s p ø r g e b la n d t d e m f o r a t fi n d e u d a f, h v a d d e t e r, d e r f å r d e m t il a t s ig e n e j t a k .

Af Lise Warren Pedersen l Foto Robert Dines Rasch

... fortsættes side 34

... fortsat fra side 33

Er det sliddet værd?

Der har været forskellige grunde til, at udøverne har valgt at stoppe: Nogle har ikke magtet at kombinere uddannelse og idræt tidsmæssigt. Andre er kommet til den konklusion, at talentet ikke rakte i forhold til det krævede niveau, og indsatsen for at nå niveauet har føltes for stor. Og så nævner flere, at træningen bliver mere og mere ensformig; de savner alternative træningspas og nye træningsmetoder. Samlet set synes disse at være årsagerne til, at den enkelte udøver begynder at tvivle på, om det er sliddet værd, og om talentet reelt rækker så langt, som man først håbede. Og når tvivlen først bider sig fast, kniber det med glæden og motivationen.

Uddannelsen er i centrum De seneste tre år har der årligt været ca.

50 ansøgninger til Team Copenhagen Eliteidrætsakademi. Heraf bliver 30-35 elever optaget. Alle de elever, der får tilbudt en plads på akademiet, er i en sportslig screening blevet vurderet til at være et talent inden for deres idrætsgren, med mulighed for videre udvikling til at kunne blive eliteidrætsudøver.

Team Copenhagen Eliteidrætsakademi handler dermed rigtig meget om idræt.

Men det handler mest om uddannelse.

Det handler om, hvordan man som eliteudøver får livet til at hænge sammen, når man både skal have en ungdomsuddannelse, træne, forholde sig til skader, træningslejre, lektier, venner, ekstra madpakker, familie, kæreste og måske endda arbejde. Men det primære er uddannelsen, for det er de færreste eliteidrætsudøvere, der kommer til at leve af deres sport.

Når man starter på en ungdomsuddannelse, er det ikke kun de faglige udfordringer, der fylder meget mentalt. Det er også de nye venskaber og sociale arrangementer.

Alt sammen er det dele, der medvirker til udviklingen af den enkelte elevs identitet.

De unge talentfulde idrætsudøvere skal derfor både udvikle deres identitet som skoleelev og eliteidrætsudøver, og det forsøger Team Copenhagen Eliteidrætsakademi at hjælpe dem med.

Men hvorfor prioriterer nogle unge deres idræt frem for fester, familie og venner, mens andre synes det bliver for svært?

Talentfulde For at blive optaget på Team Copenhagen Eliteidrætsakademi skal den enkelte udøver først sportslig screenes og derefter optages på en ungdomsuddannelse gennem det fælles optagelsessystem. Og ser man på den sportslige screening, bliver mange af ansøgerne opfattet som talentfulde inden for deres idræt. Det er udøvere, der har dyrket deres idræt i mange år og som af trænere, forældre og dem selv ses som talenter, der nu har taget et bevidst valg om at satse på deres idræt. Derfor forsøger akademiet også, blandt andet gennem kurser, at understøtte udviklingen af identiteten som eliteidrætsudøver i kombination med skolen. Efter det første år er det tydeligt, at nogle elever trives med akademi-livet, mens andre bestemt ikke gør.

Team Copenhagen Eliteidrætsakademi er ofte attraktivt for de enkelte talentfulde udøvere, fordi der er mulighed for mere træning, og der er en fleksibilitet og forståelse fra uddannelsessystemet i forhold til idrætsudøvelsen. Gennem sine aktiviteter og samarbejde mellem udøvere, klubber og uddannelsesinstitutioner forsøger akademiet at skabe et miljø, hvor udgangspunktet er udøveren, men hvor der skabes en sammenhæng mellem de forskellige sfærer i udøverens liv.

34 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

Udøver Mikromiljø (Skole, familie, venner, idrætsklub m.m.)

Makromiljø (Ungdomskultur, idrætskultur, national kultur m.m.)

Men på trods af arbejdet med at skabe sammenhæng, ro og rammer for både uddannelse og træning er det stadig hårdt arbejde at gå på Team Copenhagen Eliteidrætsakademi. Når eleverne starter, har de store forventninger til underviserne og den fleksibilitet, de regner med, der er i forhold til afleveringer, eksamener sammenholdt med rejser til træningslejre, turneringer og konkurrencer. Men uddannelsesinstitutionerne regner også med, at udøverne lærer,

laver og afleverer det samme, som de andre elever. - Selvom der for eksempel ses med lidt mildere øjne på fravær, der sker i forbindelse med træningslejre. Det betyder, at det er krævende at være talentfuld idrætsudøver på en ungdomsuddannelse, og det betyder nødvendigvis, at udøverne indimellem stopper op og overvejer, om talentet og glæden ved træningen og præstationerne stadig står mål med de til- og fravalg, det kræver.

Når alt kommer til alt, er det her vigtigt,

at udøverne kan vende tilbage til den indre glæde, der gør, at idrætten og træningen er det, man grundlæggende helst vil bruge sin tid på. – Om det er processen, den hårde træning, konkurrencen, kampen og ønsket om at stå øverst på skamlen, når der uddeles medaljer, der tænder, er det fælles for alle, at man skal kunne se meningen med det hårde arbejde.

35 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

Den hurtigste på banen Emil Wang fra Cykelklubben ABC er et af landets største banecykling-talenter. Han begyndte at træne som 11 årig og i dag, seks år efter, hedder hovedmålet OL i 2016.

Ifølge ABC’s elitechef kan Emil Wang gå hele vejen.

Men først skal han udvikle sig fra at være talent til at være elite - og det kræver hårdt arbejde.

Af Kirstine Trauelsen l Foto Robert Dines Rasch

36 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

’Der er ikke nogen dage, hvor jeg ikke træner.

Man træner ikke ligeså meget på bane som landevej, men om sommeren træner jeg i hvert fald 12 timer om ugen, og så kommer der løb de fleste weekender oveni,’ siger Emil Wang. Han er høj og ret spinkel og har ikke helt lige så store ben som nogle af de ryttere, han konkurrerer imod, så han er begyndt at styrketræne. Det har han gjort konsekvent siden juli, og er nået op på at kunne tage 240 kg i bænkpres.

Men styrketræningen til trods er sprinten på landevejen med de hurtige udbrud stadig ikke hans styrke. ’Hvis det er en lang strækning uden accelerationer, kan jeg også godt blive OK placeret, men ellers er jeg ikke så hurtig - de andre har jo kæmpestore ben i forhold til mig. Jeg er god på bane, fordi der er der mange tempo-discipliner. Så om vinteren skifter jeg fokus til bane, hvor jeg har større mulighed for at komme med til OL og VM,’ fortæller Emil.

Morgentræning ’Det, der er med Emil, er hans fysiologiske evner,’ fortæller ABC’s elitechef Lars Nybo. ’Hans evne til at køre stærk på tidskørsler er allerede så god, at han kan begå sig på elite senior-niveau (i december vandt han som junior sølv i Elitens Pointløb, red.), så den eneste begrænsning for, hvor langt han kan komme er, om han kan finde en balance, der både inkluderer skole, venner og sporten.’

Og en af udfordringerne i Emils liv har da netop også været at få plads til det hele.

Sidste år tog han gymnasium på fuldtid, men det endte med, at lektierne blev nedprioriteret, så nu er han startet på den 4 årige Team Danmark-ordning på HTX på Frederiksberg, hvor han går i 2.g. ’Det giver mig mulighed for at morgentræne. Nogen af dagene møder jeg i skole kl. 10 eller 12, og så styrketræner jeg inden. Efter skole kører jeg så landevej, hvis der er tid.

Det helt store Emil Wangs cykelkarriere startede i Rødovre-klubben CK FIX, hvor han begyndte at køre medaljeløb som 11 årig. Både hans far og lillebror er også cykelryttere, så det lå lige for, at Emil skulle prøve cyklingen af.

I dag kører han for ABC Junior og er slet ikke i tvivl om, hvornår han for alvor begyndte at få ambitioner med banecyklingen: ’Det helt store var, da jeg vandt DM i 1. års Ungdom

i U16. Jeg var 15 år, og det var det første store, jeg nogensinde havde vundet.’ Siden er der kommet mange sejre i hus - ikke mindst i efteråret 2012, hvor han vandt DMguld i scratch (bane-disciplin, red.). Nu satser han på at komme med i seniorlandsholdstruppen, og til U19 bane-VM til sommer.

Det hårde arbejde ’For Emil handler det om, at han kommer ind i et miljø, hvor han kan se en mening med det, han gør,’ forklarer elitechef Lars Nybo, der mener, at Emil godt kan nå rigtig langt og blive en del af verdenseliten. ’Jeg ville mene, at han kan blive en potentiel deltager allerede ved OL i Rio i 2016, men det kræver meget. Lige nu er hans force tempokørsel; han er ikke bange for at tage chancer på banen, og det er ret unikt, at han som junior kan vinde medalje i et senior pointløb. Han har løftet sit niveau væsentligt fra sidste år til i år. Men mange andre talenter er ikke blevet til noget, fordi de ikke har haft lyst til virkelig at arbejde for det, og vil man fra junior til senior-eliten, kræver det, at man er struktureret’ understreger ABC’s elitechef.

Det ved Emil godt. Han træner allerede sammen med seniorlandsholdet som gæst, og hvis et par af de andre ryttere på holdet bliver professionelle, som det godt kan se ud til, betyder det muligvis en ledig plads til ham. ’Hvis jeg kommer på seniorlandsholdet på bane, går jeg i hvert fald efter OL i 2016,’ siger han, ’men om jeg skal være professionel cykelrytter, ved jeg stadig ikke helt.’

Emil Wang · 17 år · Startede i CK FIX U13 og kører nu på

sin anden sæson på Cykelklubben ABC’s juniorteam · Går på HTX på Frederiksberg · Træner: Thomas Dalsted · Satser på kort sigt på U19 bane-VM 2013

Her kan du cykle Foråret er over os, og det er atter blevet tid til at springe i sadlen. Mountainbike, landevejscykling eller BMX. - Mulighederne er mange inden for cykelsporten, og disciplinerne endnu flere. Cykling er for både mænd og kvinder, drenge og pige, og skulle du have fået lyst til at prøve en af de mange discipliner, kan du kontakte en af de københavnske cykelklubber:

Arbejdernes Bicykle Club (ABC) Voldparken 8 · 2700 Brønshøj · Tlf.: 38 60 80 14 www.abc-cykling.dk

Dansk Mountainbike Klub Danmarks første mountainbikeklub, stiftet i 1989 · Kontakt: Formand Klaus Bach: formand@mtb.dk www.mtb.dk

JC Cykelklub Formand: Thomas Rodtwitt www.jccykelklub.dk

Københavns BMX Klub Ved Slusen 2 · 2450 København SV www.cphbmx.dk

Politiets Idrætsforening, København-Cykling (PIF) Har blandt andet fællestræning med ABC. Pt. har PIF ingen børne- og ungdomsafdeling.

Puggårdsgade 2, 5. th. · 1573 København V www.picykel.dk

38 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

Oplev RydeR i Optikkens Hus se vORes stORe udvalg mountainbike i landevejscykling i skisport i golf i orienteringsløb i fritid

Du under dig selv at opleve Ryder sportsbrillen. Den er lavet af markedets letteste og stærkeste materialer, bl.a. med den unikke Anti-Slip teknologi, så din sportsbrille aldrig glider. Derfor er Ryder perfekt både til vands og til lands – og naturligvis i al slags vejr.

Ryder fås også med optisk korrekte glas i din individuelle brillestyrke på op til + - 4. Pasformen omkring dit ansigt er optimeret via et smidigt og stærkt stel.

Besøg os i Købmagergade lige ved Rundetårn og prøv en sportsbrille i særklasse. Se vores store udvalg af Ryder til priser, der ikke får dig til at tabe pusten. Velkommen i Optikkens Hus.

Optikkens Hus lige VeD RunDetåRn

Købmagergade 56 i 1150 København K. i tlf.: 3312 3418 i info@optikkenshus.dk i www.optikkenshus.dk Optikkens Hus er privatejet og har ligget på Købmagergade i København siden 1965. Vi er optikere og autoriserede brille- og kontaktlinsetilpassere med fokus på kvalitet og individuel service. Vi sliber selv alle briller og opnår dermed hurtig levering, kombineret med at hver brille lever op til vores kvalitetskrav.

Victor vinder i vandet Selv når talentet er stort, er der ingen genveje til succes som svømmer.

For Victor Bødker har både resultater og oplevelser dog været det hårde arbejde værd

Af Jeppe Haugaard Foto Robert Dines Rasch

supertalenter

Victor Bødker er et af de talenter, Hovedstadens Svømmeklub forventer sig rigtig meget af. ’Hans potentiale kan måle sig med det bedste, vi har set på herresiden,’ fortæller klubbens cheftræner Nanna Grønbæk. Det er store ord. For selv om de største danske svømmeprofiler - uanset hvor langt tilbage i tiden man ser - har været kvinder, har mændene også hentet adskillige medaljer ved de store internationale mesterskaber. Der er derfor en masse at leve op til. Og det arbejder Victor benhårdt på - uden dog at bekymre sig alt for meget om fremtiden.

Lige nu og her fylder svømning det meste i den 15 årige brystsvømmers liv. Anderledes kan det ikke være, når ugeprogrammet byder på otte to-timers træningspas, hvor der hver gang tilbagelægges mellem 5 og 6 km i det våde element. ’Det er ikke altid lige sjovt,’ indrømmer Victor. ’Men det er nødvendigt for at vinde,’ fastslår han efterfølgende.

Fokus på teknikken Der er med andre ord ingen genveje til succes i bassinet. Men Victor har en fordel, som ses tydeligst, når han ikke er i vandet. ’Han er super atletisk’, påpeger Nanna Grønbæk og tilføjer: ’Derudover er han teknisk rigtig dygtig, hvilket betyder, at han bruger færre armtag på at bevæge sig gennem vandet end de fleste konkurrenter.’ Det med teknikken kan Victor godt genkende. For den har fået rigtig meget opmærksomhed, siden han som syvårig begyndte at svømme på konkurrencehold. Og får det stadig. ’Jeg synes selv, jeg er god til at fokusere på, hvad jeg kan gøre bedre, og til at finde nye måder at forbedre mig på,’ fortæller han.

Og behovet for forbedringer stopper aldrig. Victor har nu nået en alder og et niveau, hvor de nye udfordringer begynder at stå i kø. I starten af februar vandt han guld og sølv i henholdsvis 100 og 200m ved de danske årgangsmesterskaber. Det betød kvalifikation til de nordiske årgangsmesterskaber, som afvikles i midten af juli i Reykjavik.

Victor Bødker - super atletisk

Blikket rettet mod store resultater Nye udfordringer De nordiske årgangsmesterskaber er sæsonens højdepunkt, som Victor glæder sig meget til. Men det kan også gøre ham lidt usikker. ’Jeg ved jo, jeg er god i Danmark, men ikke, hvor jeg ligger i forhold til svømmerne fra de andre lande. Jeg håber ikke, jeg bliver for nervøs,’ siger han og forklarer, at det godt kunne ske tidligere. Derfor er han også – modsat nogle af holdkammeraterne – glad for, at træningen i Hovedstadens Svømmeklub også har fokus på det mentale. ’Vi har arbejdet en del med visualisering, og det har hjulpet mig meget’, forklarer Victor, der går fra årgangsrækkerne til juniorsvømning, når sæsonen er overstået.

Juniortiden betyder mulighed for flere nye oplevelser i form af internationale konkurrencer. ’Og oplevelserne gør, at jeg ikke fortryder, at jeg til daglig selvfølgelig går glip af nogle andre ting, når jeg træner så meget’, fortæller Victor, der også på det punkt virker bevidst om den rolle, svømningen fylder i hans liv. Til gengæld går han ikke specielt meget op i, hvor langt talentet rækker. ’Som vel enhver anden elitesvømmer vil jeg selvfølgelig også gerne til OL, men jeg ved ikke, hvor langt jeg kan nå’, slutter Victor, der heller ikke behøver kigge så langt ud i fremtiden for at få øje på nye udfordringer. De ligger lige foran ham.

Victor Bødker · 15 år · Hovedstadens Svømmeklub · Går i 9. klasse på Skolen ved Nyelandsvej · Seneste resultater, danske årgangsmesterskaber: 100m bryst: Guld 200m bryst: Sølv

41 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

Team Copenhagen

>>> støtter eliteidrætten i København

sepTember

2012 ember - sepT Juni

Team

Team COpen

nHavn i Købe æTTen eidr Ter eLiT sTøT nHagen COpe

hagen

sTøTTer

eLiTeiDræT

Ten i Køben

ber 2012 2013 r 2012 - marTs - sepTembe Juni 2012 DeCember

havn en sTøTTer COpenHag Team Copenhag

n KøbenHav TTen i Københav eLiTeidræ eliTeiDræ

en Helle Frederiks er Triatlet, OL-deltag

sen Frederikeltager Helle OL-d Triatlet,

Work d Board fermie! iPad me - sport med d en Vin ie med sport .BoardWork.co r Fer hvordan på www Work urrere r!Se nk rd ko a ne Bo ork.com som dusom du træ ed ar Træn dW rér Bo Pad m iP konkur www.

All sport inclusive!

All sport inclusive!

samvær, afslapnin sport, sol,

g & oplevelse

r!

us: Andreas Corneli

Det skal t være sjov

hele; og der vil det Uanset alder sen for dig, muligheder. aldrig nåede, dig af de mange prøv det du du benytter du for dig – menog nyd det der noget for sportsglade om at prøve niveau er er en tumleplads du altid drømte grupper, venner, hop ud i det Club La Santa kt for familier, den fantastiske et samlingspun allerede kan. nesker og alle, der nyder fyVi har egen med amatører og af sport og klima udspringer for alle legebørn. topatleter, sjove akår og de oplevelser, der tes milde er et paradis hvert med mange i Lanzaro Club La Santa ”Playtime”, lege. tilbyderstemning niveau og er. Vi er klar til at for de mindste, Hæv dit cykling aktivitet. børneklub og børn der Santa. iske facilitet n, vær Tri, løb, sisk intil sport, for legesyge guider, Club La fantast i hoppeborge til er - bl.a. tiviteter, altid ter eller god de bedste vi Santas tab pusten r lege. skattejagt, udfordringe og eventug Club La hvad ikke være verdensmes gode forhold r og med i de olympiske om, med på en Kan du li´ skal deltage Tag Du niveaue e camps Santa. mere for vores ige opleog se børnene glade adskillig på Club La og hør forskell og fantastiske med til stranddag La Santa at nyde ferien er vi rigtig ng på døvere! muligheder dig. t Club svømni La Santa idrætsu nye og mange La Santa for smule På Club bedste så er Club rer. Kontak Lanzarote. afslapning, og største legeplads… ds! venner og familie, struktø på n en lille af verdens legepla til fri afbenyttelse med pasfor dig ses på verdens bomme nogle eter Vi velser med gøre hæve hvordan at s største kan andre end 30 sportsfacilit meget og ter og - verden tilbage tiden efter Vi har mere hvornår, hvor topatle r hele La Santa og vender - Dykrs der bestemmer- Dykaf, at både Vi stræbe på Club indsats det er dig indendø stolte - Højdespring Vi ses spring der vores at træne l d på og er meget - Citybike - Minigolf f - Højde ønsker anerken tball sforhol sport om du - Minigol - Mountainbike - Spinning - Basketbal træning digitalt g - Baske Uanset sion for pt bestyrelsen- Boksning Citybike - Concept helt rigtige - Fitnesscenter og igen. ics Games r - Spinnin - Racercykler du de inbike on - Conce ngforbinder til os igen enter - Kuglestød - Triathlon - Duathlon - Aquatlon- Step rs, finder hagen Athletciliteter on - Aquatl - Step- Vægtløftni ng - Mounta tød - Fitnesscente - Løb - Yoga · Copen eller udendø - Duathl Tennis - Atletik - Boksni Løbebane - Wellnessc Vi har tumleplad

rdan

8.indd

- DeCem

Fonden Team Copenhagen arbejder for at løfte eliteidrætten i København til et internationalt niveau gennem langsigtede, målrettede tiltag. Målet er at gøre København til det bedste sted i Norden at dyrke eliteidræt.

Det mål skal blandt andet realiseres ved, at Team Copenhagen yder de københavnske eliteklubber økonomisk støtte og tilbyder dem en omfattende klubuddannelse.

–

på

ondon OL i L

tema Stort

lt

elsen der bestyr

forbin

digita

L OL i London motivation var så O Stort tema

Stort tema:

a Stort tem

Det

Aqua lon - Golf - Volleyball elitefa 11.34 Kugles - Yoga eklub Deep Water s Svømm - Beachvolleety imod Rio Aqua - Triath 18/09/12 BørnepoolWater penge til Racercykler sscenter - Fritidspool Line - ·FritidDue, Klub Håndbold - Bordtennis- Fitball11.54 - ing Stangspri-ngFritid- blikk - AB Attack - Direktør, Flere all - Løb - Easy imodo Rio ftning stadenClaus Taekwond A/S - Deep - Kajak -- Easy Line rette r - Badminton INOPI dion ademi Aerobic 08/06/12 rskole retter blikket - Vægtlø - Løbebane - Wellne nnis - Volleyb r i Nørrebro · Hoved - Bolasrætsak - Rygskole - Windsurfing - Dykkerskole smedlem Bolasa side - Fodboldsta s atleter - Dykke er - Kinesis spillet ABC Cykl ny cheftræne - Pilates - Latin - AB Attack - Atletik ole -- Five bestyrelse klubber - Højdespring Eliteid ABC Cykling · Fremtiden ld - Bordte c - Fitballkerskole volley Kramer, Aerobic spring bordtennis Klub for for Bike s atlet& godt - Minigolf - Rygsk Relax - Tennis Activio - Circuit - Børneklub godt- for respekt llige idræts Fitness - Beach - Håndbo og rigtig f - Højde Tingbjerg ·oStig - Activio tiden e - Citybike Copenhagen Det går - Activio - Kinesis - Stretch tball - Basketball · Lys over Taekwond pool - Golf - Stangspring - Aerobic - Dans t i fire forske Assar:· Gejst --Minigol fra Nørrebro Frem Badminton - Mountainbik - Latin Aerobi- Børneklub elitesport - NRG går rigtig NRG· Step · Omar sølvvinder Malykke Rowing - Børne Qigong nter - Spinning g - Baske rene · Team Citybike verden af er - Boksning stadion · Det i endrømme - Pilates t - Taiji pt nt: SarahOL - Concept Rowing store Spinnin ogind - Mills inbike - - Squash Udby Erichsen, Sæsonopstar - Circuit - MountaRowing Fritidspool Windsurfing - Kajaka side - Fodbold rKlub Bodycomba Supertale Fie ng - Racercykl træningvej Aerobic sport on - Conce Kasza-s-brød Kuglestød - Fitnessce - Duathlon - Aquatlon families won-doLes hård scente c - Dans rhus · En ng Relax Toning Taek talenter:enter af elite on - Aquatl - Atletik - Vægtløftni ter: Elegance, Fitnes - Triathlon - -Body - Wellnessc Vandkultu Super kerskole Bike - Five - Stretch & tødebro Supertalen Valby - NRG Aerobi cykler - Boksni - Kugles verd - Golf - Tennis - Beachvolley - Løbebane lon -enDuathl - Volleyball - Løb Fitness I A/S Qigong Børnepool santa.dk fra Nørr Løb Step -i en s Due, INOP - Triath ng - Racer spool ind nta.dk NRGClau - Activio - Håndbold - Bordtennis sscenterkke Stangspri h - tør, 400 · www.clubla - lublasa all - vej mbat - Taiji - Vægtløftning lem - ·Kajak Squas · Tlf. 76 500 www.c Bodyco dion - Badminton - Volleyb ne - Wellne h Maly Direk families - Windsurfing Millssmed Rowing · 7190 Billund Atletik 500 400 side - Fodboldsta - Løbebartaleldnt:- Sara - Lesrelse Bordtennis· En minalen 10 Tlf. 76 Bike - Five a Tennis besty · Passagerter Håndbo kulturhus 7190 Billund · Fitness Beachvolley tonSupe - Body Toning pool - Golf Lufthavn · Billund spring - Badmin Valby Vand inalen 10 · Club La Santa spool - Børne - Kajak - Stang erterm Fodboldstadion rfing n · Passag a side - Windsu Lufthav Bike - Five · Billund s Fitnes La Santa d 11 dd Club

11.54 08/06/12 12.10 29/11/12

12_OMSL_v8.ind C12_OMSL_v5.in CPHSPORT_JUN CPHSPORT_DE

d 1

_TRYK.ind

OMSL_v8

T_SEP12_

CPHSPOR

1

Abonnér på CPH sport CPH sport udkommer fire gange årligt og informerer bredt om eliteidrætten i København. Ønsker du at abonnere på magasinet, så kontakt os på tlf.: 33 66 39 82.

Fire numre af magasinet koster kun 89 kr., og du får det leveret direkte til døren.

Den 19. marts 2013 uddelte Team Copenhagen støtte til de københavnske klubber for 27. gang.

Det samlede beløb, der blev udbetalt var 850.000 kr., og støtten var fordelt på 8 københavnske klubber: 16/11/12

· · · · · · ·

Dansk Mountainbike Klub DSR og KVIK Fægteklubben Trekanten Københavns BMX Klub Københavns Trampolinklub Sportsdanserforeningen KAF Tri Team Copenhagen

På www.teamcopenhagen.dk/stoettekoncept kan du læse mere om, hvilke projekter der fik støtte.

Næste støttetildeling finder sted ved bestyrelsesmødet i Team Copenhagen den 12. juni.

Team Copenhagens sekretariat Fra venstre: Jeppe Haugaard, Henrik Büchner, Lise Warren Pedersen, Kirstine Trauelsen og Leif Chr. Mikkelsen. Foto: Robert Dines Rasch Kontakt Team Copenhagen Tlf.: 33 66 39 82 eller læs mere på: www.teamcopenhagen.dk

42 • CPH Sport • teamcopenhagen.dk • april 2013 - juni 2013

10:21

5.indd 1

ort 2013 84x5

TCPH Årsk

Årskort til københavnsk idræt Team Copenhagens Årskort giver adgang til en lang række spændende eliteidrætsarrangementer i København. Med Årskortet i hånden får du adgang til alt lige fra fodbold og skating til BMX og taekwondo.

Kortet koster 100 kr. og giver adgang til én person. Kortet er ikke personligt.

På side 6 her i bladet kan du se, hvilke arrangementer, der er adgang til i de kommende tre måneder. Læs mere på www.teamcopenhagen.dk

Skab synlighed ved dit sportsarrangement - Damgaard-Jensen A/S tilbyder en lang række flag og systemer, der sikrer dig ekstra opmærksomhed både udenfor og indendørs.

Scan koden og bestil vores store gratis udstillingskatalog

eller læs mere på www.dgj.dk

Brendstrupgårdsvej 29 8200 Aarhus N Telefon: 86 13 15 55 aarhus@dgj.dk

Speditørvej 9 2450 København SV Telefon: 70 22 70 23 kbh@dgj.dk

03176

Roll-Up systemer • Væg systemer • Banner systemer • Flag • Display søjler • Display diske • Brochureholdere • Motivmåtter • Outdoorbannere • Tryksager • Plakater • Storformatprint

vi uddanner danmarksmestre

Team Copenhagen støtter eliteidrætten i København

april 2013 - juni 2013

Niklas Landin:

Jeg skal være sikkerheden inde bagved

Stort tema:

Det uforløste talent

Forventninger til svømmetalentet Victor Bødker · Nye talenter i Sundby bad · Brian Holm: Mit største øjeblik Ricky Raaholt: Angsten for ikke at kunne præstere · Dagbog fra en udøver: Emil Wang fra Cykelklubben ABC