TEAM COPENHAGEN STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN
OKTOBER - DECEMBER 2014
Mathias ”Zanka” Jørgensen
Motivation er noget, man har
Stort tema:
Hvad motiverer og giver mening for talenter? Hvad motiverer Frederik Løchte Nielsen? · Fægtning: USA og Asien truer toppen - og inspirerer Benjamin B. Gabrielsen, elev på Eliteidrætsakademiet · Mahdi Jallaw, 14 år og europamester i boksning
Outdoor
Instore
Udstilling
Byg
Displays
Tryksager
print to business
E R E K R Æ VI ER ST
E D N I S N E G END NO
ra f k i l k t e n u er k u d g o s i r p e. k v c i a u g p Q o s e e r k o s v grafi n i Benyt d å p d u b t til n e t e p m o k et
k d . j g d . w w w
70 22 70 23
OKTOBER - DECEMBER 2014 TEAM COPENHAGEN STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN
8
6
MIKKELSENS KOMMENTAR
5
Hvorfor ikke noget mere HVORFOR?
<< SPORTSKALENDEREN 6 Efterårets sportsoplevelser
< USA OG ASIEN TRUER TOPPEN - OG INSPIRERER
8
Fægtning har stærke europæiske traditioner, men nu blander flere nationer sig
11
28
<< TEMA: HVAD MOTIVERER OG GIVER MENING FOR
TALENTER? 11 Meningsfylde og motivation ift. forløsning af potentiale og udvikling af talent
<
SPORTEN KORT
28
Kort nyt fra den københavnske eliteidræt
30
< SUPERTALENT 30 Mahdi Jallaw, 14 år og europamester i boksning
HER KAN DU BOKSE
35
<< DAGBØGER FRA TO UDØVERE
34 35
Badmintonspillerne Kamilla Rytter Juhl og Mads Pieler Kolding
40
< ELITEIDRÆTSAKADEMIET 40 Portræt af Benjamin B. Gabrielsen, elev på Team Copenhagen Eliteidrætsakademi
OM TEAM COPENHAGEN
42
Udgiver : Team Copenhagen · Nyropsgade 1, 3. sal · 1602 København V · info@teamcopenhagen.dk · www.teamcopenhagen.dk · www.facebook.com/teamcopenhagen >>> Redaktion : Leif Chr. Mikkelsen (ansv.) · lcm@teamcopenhagen.dk · Helene Kaas · hk@teamcopenhagen.dk >>> Skribenter : Birgitte Borch Frisendal Helene Kaas · Leif Chr. Mikkelsen · Jeppe Haugaard · Lise Warren Pedersen >>> Grafisk design : HiltogCo. >>> Produktion : Vestjysk Rotation >>> Fotografer : Klaus Sletting m. fl. >>> Annoncesalg: Team Copenhagen · hb@teamcopenhagen.dk >>> Oplag : 20.000 >>> CPH sport udkommer fire gange om året. CPH sport tager forbehold for trykfejl. Artikler i CPH sport må citeres, når det sker med tydelig angivelse af CPH sport som kilde. Team Copenhagen skal gennem et langsigtet samarbejde bygge bro mellem eliteidrætten, erhvervslivet og Københavns Kommune for at udvikle de rette vilkår, der kan gøre København til den bedste by i Norden at dyrke eliteidræt i.
5 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • OKTOBER - DECEMBER 2014
VM I BUESKYDNING 26. JULI TIL 2. AUGUST 2015
Når VM i bueskydning skydes i København i sommeren 2015, bliver det med den forsvarende verdensmester og årets sportsnavn i Danmark 2013, Maja Jager, i spidsen. De indledende runder skydes i Sundby Idrætspark den 26.-31. juli. Finalerne skydes på Christiansborg Slotsplads den 1.-2. august. Reservér allerede nu dagene i din kalender, så du kan være med, når VM afvikles midt i København.
www.archerycopenhagen.com - www.facebook.com/archery2015
MIKKELSENS KOMMENTAR
Hvorfor ikke noget mere HVORFOR? ”Talenter, der aldrig blev til mere” – et fænomen, som i utroligt mange år har været et såre velkendt – ja, nærmest accepteret - fænomen indenfor eliteidræt. I urimeligt mange år har der ikke på kvalificeret vis været spurgt og reflekteret: ”HVORFOR?” I en blanding af inkompetence, uvidenhed og laden stå til har mange ledere og trænere stået i vejen for mange atleters potentiale, så de endte som udøvere, der aldrig blev foldet helt ud. Kostbar uvidenhed Da jeg som 27 årig overtog det danske herrelandshold i håndbold efter OL i Montreal 1976, var det et landshold med en olympisk topscorer – Bent Larsen fra Ålborg. Unægtelig lidt af en gave at få for en ny landstræner, der 17 måneder senere skulle føre holdet til det første VM på hjemmebane. Ved VM spillede Bent sin sidste landskamp; – en ellers lovende karriere var sluttet, før den for alvor havde fået mulighed for at folde sig ud. Dengang var jeg overbevist om, at han manglede den psyke, der skulle til for at begå sig på internationalt topplan; og tanken om, at min tilgang til ham måske var direkte usikkerhedsskabende, strejfede mig ikke. Jeg havde på samme plads en anden back, som var vildt fanden-i-voldsk – og enormt succesfuld. Og i min uvidenhed behandlede jeg dem ens – med stor præstationsforringelse hos Bent som følge. – Undskyld, Bent!!!
Foto: Robert Dines Rasch
Der er for alvor ved at ske noget godt Flere af artiklerne i denne udgave af CPH sport giver os nogle særdeles interessante indblik i en række af de områder, som både aktive og trænere de seneste ti år er begyndt at arbejde kvalificeret med. Men de viser også, at der stadig er meget, vi ikke ved, samtidig med, at jeg håber, at aktive og trænere for alvor fremover åbner op for at styrke refleksionsniveauet. Jan Michaelsen, som træner U17-landsholdet i fodbold, viser i artiklen ”Krav, kærlighed og konsekvens”, at han bevidst arbejder med både at bruge egne erfaringer fra tiden som professionel og sin viden om den enkelte spillers særpræg i bestræbelserne for at få det bedste ud af hver spiller. Sideløbende skinner det igennem, at Jan løbende arbejder med at inkludere ny viden (som f.eks. Helle Hein´s arketyper – se artiklen på s. 12) med sigte på hele tiden at udvikle sig som træner. Men det er også tydeligt, at der ligger en stor udfordring i at få det til at lykkes indenfor rammerne af et kollektivs begrænsninger. I bestræbelserne på stadigt at blive bedre arbejder landets bedste 400 meter løber, Nick Ekelund-Arenander fra SPARTA meget med at forholde sig til at perfektionere sit løb. Noget, som stiller store krav til hele tiden at kunne finde mening i den koncentrerede indsats, det kræver for hver hundrededel af et sekund, der skal gnaves af den personlige rekord. Uden disse forbedringer vil både målsætninger, meningsfylde og motivation komme under hårdt pres. Nick jagter SIT perfekte løb; en krævende og på sin vis utopisk proces, der måske kun er mulig, når han ”er ude af komfortzonen hele tiden”. Where Magic happens. Inspiration fra kunstens verden Siden maj 2011 har en stor del af de københavnske elitetrænere med jævne mellemrum været begunstigede af, at de i TALENT-DK har haft fornøjelsen af at høre motivationsforsker Helle Hein fortælle om sine fire/fem forskellige arketyper. Uagtet, at Helles forskning oprindelig stammer fra kunstens verden, har hendes levende beskrivelse af de forskellige arketypers forskellige drivkræfter fra første præsentation givet rigtig meget mening for enhver elitetræner og leder. I det aktuelle interview med Helle sætter hun et meget tankevækkende fokus på nødvendigheden af, ”at trænere og ledere skal formå at frigøre sig fra deres egen arketype”, så de ikke kommer til at udgøre en uhensigtsmæssig begrænsning af de udøvere, der har en anden arketype end dem selv. Og en forudsætning herfor er, at trænere og ledere finder ind til hvilken profil, de selv har – og forstår hvori, den kan bremse andres udvikling, hvis ikke leder og træner er vidende om, hvad der kræves for at imødekomme andre arketyper. Udfordring og forpligtelse Samlet er der tale om en fantastisk spændende udfordring og forpligtelse for eliteidrættens trænere og ledere, så de nu og fremad skaber miljøer og kulturer, hvor indsigten i at skabe optimale vækstbetingelser for børn og unges potentiale er baseret på indsigt, refleksion og kompetence. Fra Team Copenhagens side vil dette være et fokusområde for den udvikling, vi sammen med de københavnske klubber vil katalysere. Så vi ikke skal se flere som Bent Larsen, der ikke fik de muligheder, han og hans enorme potentiale fortjente.
Leif Chr. Mikkelsen · Direktør Team Copenhagen 7 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • OKTOBER - DECEMBER 2014
SPORTS KALENDEREN Hvor Team Copenhagens Årskort er vist, giver kortet gratis adgang
Læs mere om Årskortet på side 42 eller på www.teamcopenhagen.dk 16/11/12
TCPH Årskort
OKTOBER 16/11/12
TCPH Årskort
2013 84x55.indd
1
10:21
HÅNDBOLD : 1. div. damer, Ajax - SønderjyskE 3. oktober · 18.00 Sted: Bavnehøj Arena
HÅNDBOLD : 1. div. herrer, Ajax - Team Sydhavsøerne 3. oktober · 20.00 Sted: Bavnehøj Arena BORDTENNIS : Stiga-div. herrer, Kbh. BTK - Brønshøj 4. oktober · 10.00 Sted: Grøndal MultiCenter SQUASH : 1. div. herrer, KSK – KSK 2 4. oktober · 11.00 Se sted på www.squashportalen.dk SQUASH : 1. div. damer, KSK – Birkerød 2 4. oktober · 11.00 Se sted på www.squashportalen.dk FODBOLD : B.93 - Frem 4. oktober · 15.00 Sted: Østerbro Stadion FLOORBALL : Unihoc fl. ligaen, herrer, Cop. FC - Vanløse 4. oktober · 16.00 Sted: Gl. Valbyhallen, hal 1 BASKETBALL : Dameligaen, Stevnsgade - Lemvig Basket 4. oktober · 16.00 Sted: Nørrebrohallen, hal 3A
2013 84x55.indd
10:21
1
BASKETBALL : Dameligaen, Stevnsgade - SISU 14. oktober · 19.00 Sted: Nørrebrohallen, hal 3A HÅNDBOLD : 1. div. herrer, Ajax - Rækker Mølle KFUM 18. oktober · 13.00 Sted: Bavnehøj Arena FODBOLD : 2. div. herrer, B.93 - Hvidovre 18. oktober · 15.00 Sted: Østerbro Stadion VOLLEY : 1. div. herrer, Grøndal EV - Gentofte Volley Wildcard 19. oktober · 10.00 Sted: Hillerødgades Sportssal VOLLEY : 1. div. herrer, Amager VK - Midtfyn VK 19. oktober · 12.00 Sted: Sundbyhal 2 VOLLEY : 1. div. damer, Amager VK - VLI 19. oktober · 14.00 Sted: Sundbyhal 2 VOLLEY : 1. div. damer, Grøndal EV - KV 61 19. oktober · 14.00 Sted: Hillerødgades Sportssal FODBOLD : FCK - Randers FC 21. oktober · 20.30 Sted: Telia Parken FLOORBALL : Unihoc fl. ligaen, damer, Cop. FC - Hvidovre 21. oktober · 20.30 Sted: Gl. Valbyhallen, hal 1
FLOORBALL : Unihoc fl. ligaen, damer, Hafnia - Vanløse 5. oktober · 10.00 Sted: Sundbyhallerne, hal 3
BORDTENNIS : Stigadivisionen, Brønshøj - Amager 24. oktober · 18.30 Sted: Grøndal MultiCenter
VOLLEY : 1. div. herrer, Amager VK - Grøndal EV 5. oktober · 12.00 Sted: Sundbyhallerne, hal 2
FLOORBALL : Unihoc fl. ligaen, herrer, Cop. FC - AaB 25. oktober · 15.30 Sted: Gl. Valbyhallen, hal 1
BORDTENNIS : Stiga-div. herrer, Amager - Virum 5. oktober · 14.00 Sted: Amagerhallen
HÅNDBOLD : 1. div. damer, Ajax - Skanderborg 26. oktober · 16.00 Sted: Bavnehøj Arena
VOLLEY : 1. div. herrer, KSV Lyngby - Gladsaxe V Wildcard 5. oktober · 14.00 Sted: Idrætshuset VOLLEY : 1. div. damer, KSV - Aarhus 1900 5. oktober · 16.00 Sted: Idrætshuset FODBOLD : FCK - Esbjerg 5. oktober · 17.00 Sted: Telia Parken VOLLEY : 1. div. damer, Amager VK - Grøndal EV 7. oktober · 20.15 Sted: Sundbyhallerne, hal 2 FLOORBALL : Unihoc fl. ligaen, damer, Cop. FC - Jægerspris U. FC 10. oktober · 19.00 Sted: Gl. Valbyhallen, hal 1 FLOORBALL : Unihoc fl. ligaen, damer, Hafnia - Herlev FC 11. oktober · 14.00 Sted: Sundbyhallerne, hal 3 BASKETBALL : Dameligaen, BK Amager - Stevnsgade 11. oktober · 14.30 Sted: Amagerhallen
FLOORBALL : Unihoc fl. ligaen, damer, Cop. FC - Jægerspris 26. oktober · 16.00 Sted: Sundbyøsterhallen, hal 1
NOVEMBER BASKETBALL : Dameligaen, BK Amager - Aabyhøj IF 1. november · 15.00 Sted: Amagerhallen HÅNDBOLD : 1. div. damer, Ajax - Roskilde 1. november · 15.00 Sted: Bavnehøj Arena FODBOLD : 2. div. herrer, B.93 - Nykøbing 1. november · 15.00 Sted: Østerbro Stadion VOLLEY : 1. div. herrer, KSV - Amager VK 2. november · 10.00 Sted: Idrætshuset VOLLEY : 1. div. damer, KSV - Amager VK 2. november · 12.00 Sted: Idrætshuset
SPORTS KALENDEREN Hvor Team Copenhagens Årskort er vist, giver kortet gratis adgang
Læs mere om Årskortet på side 42 eller på www.teamcopenhagen.dk 16/11/12
TCPH Årskort
BORDTENNIS : Stiga-div. herrer, Amager - Brønshøj 8. november · 14.00 Sted: Amagerhallen FLOORBALL : Unihoc fl. ligaen, herrer, Cop. FC - BFC Vendsyssel 8. november · 16.00 Sted: Gl. Valbyhallen, hal 1 16/11/12
TCPH Årskort
2013 84x55.indd
1
10:21
HÅNDBOLD : 1. div. herrer, Ajax - Skive fH 8. november · 19.00 Sted: Bavnehøj Arena
BASKETBALL : Dameligaen, Stevnsgade - Hørsholm 79ers 8. november · 19.00 Sted: Nørrebrohallen, hal 3A VOLLEY : 1. div. damer, Amager VK - Frederiksberg 9. november · 10.00 Sted: Sundbyhallerne, hal 2 VOLLEY : 1. div. herrer, Grøndal EV - Team Køge 9. november · 11.00 Sted: Hillerødgades Sportssal BORDTENNIS : Stiga-div. herrer, Brønshøj - Vestegnens BTK 9. november · 12.00 Sted: Grøndal MultiCenter VOLLEY : 1. div. damer, Grøndal EV - VK Næstved 9. november · 15.00 Sted: Hillerødgades Sportssal SQUASH : 1. div. herrer, KSK 2 - Herlev/Hjorten 3 11. november · 18.30 Se sted på www.squashportalen.dk SQUASH : 1. div. damer, KSK - Holbæk 15. november · 11.00 Se sted på www.squashportalen.dk SQUASH : 1. div. herrer, KSK - Birkerød 2 15. november · 11.00 Se sted på www.squashportalen.dk 16/11/12
TCPH Årskort
2013 84x55.indd
1
10:21
HÅNDBOLD : 1. div. damer, Ajax - Vendsyssel 15. november · 15.00 Sted: Bavnehøj Arena 16/11/12
TCPH Årskort
2013 84x55.indd
1
10:21
FODBOLD : 2. div. herrer, B.93 - Holbæk 15. november · 15.00 Sted: Østerbro Stadion
VOLLEY : 1. div. damer, KSV - Frederiksberg 16. november · 10.00 Sted: Idrætshuset VOLLEY : 1. div. herrer, KSV - Roskilde VK 16. november · 12.00 Sted: Idrætshuset BASKETBALL : Dameligaen, Stevnsgade - BMS 16. november · 14.00 Sted: Nørrebrohallen, hal 3A FLOORBALL : Unihoc fl. ligaen, damer, Cop. FC- Herlev FC 22. november · 13.30 Sted: Gl. Valbyhallen, hal 1 FLOORBALL : Unihoc fl. ligaen, herrer, Cop. FC- Sunds Seahawks FC 22. november · 16.00 Sted: Gl. Valbyhallen, hal 1
2013 84x55.indd
10:21
1
BASKETBALL : Dameligaen, Stevnsgade - Aabyhøj IF 22. november · 16.00 Sted: Nørrebrohallen, hal 3A HÅNDBOLD : 1. div. herrer, Ajax - Randers 22. november · 16.00 Sted: Bavnehøj Arena FLOORBALL : Unihoc fl. ligaen, damer, Hafnia FC - Vanløse 23. november · 18.30 Sted: Sundbyhallerne, hal 3 FODBOLD : FCK - Silkeborg 24. november · 17.00 Sted: Telia Parken VOLLEY : 1. div. herrer, Grøndal EV - Lyngby-Gladsaxe 24. november · 19.00 Sted: Hillerødgades Sportssal VOLLEY : 1. div. damer, Amager VK - BRH Volley 25. november · 20.00 Sted: Sundbyhal 2 VOLLEY : 1. div. damer, KSV - Talentcenter Øst 28. november · 18.45 Sted: Idrætshuset VOLLEY : 1. div. herrer, KSV - Talentcenter Øst 28. november · 20.15 Sted: Idrætshuset HÅNDBOLD : 1. div. damer, Ajax - Hadsten 29. november · 15.00 Sted: Bavnehøj Arena FLOORBALL : Unihoc fl. ligaen, damer, Cop. FC - Benløse 29. november · 16.00 Sted: Gl. Valbyhallen, hal 1 VOLLEY : 1. div. damer, Grøndal EV - Aarhus 1900 30. november · 10.00 Sted: Hillerødgades Sportssal VOLLEY : 1. div. herrer, Amager VK - Lyngby Volley 30. november · 12.00 Sted: Sundbyhal 2
DECEMBER FLOORBALL : Unihoc fl. ligaen, damer, Hafnia FC - Herlev 4. december · 19.00 Sted: Sundbyhallerne, hal 3 HÅNDBOLD : 1. div. damer, Ajax - VSH 2002 6. december · 15.00 Sted: Bavnehøj Arena VOLLEY : 1. div. herrer, KSV - Gentofte Volley 6. december · 16.00 Sted: Idrætshuset HÅNDBOLD : 1. div. herrer, Ajax - SUS Nyborg 6. december · 17.45 Sted: Bavnehøj Arena VOLLEY : 1. div. damer, KSV - KV 61 6. december · 18.00 Sted: Idrætshuset FODBOLD : FCK - FC Midtjylland 7. december · 19.00 Sted: Telia Parken
Af Jeppe Haugaard | Foto: Klaus Sletting
USA OG ASIEN TRUER TOPPEN - OG INSPIRERER Fægtning har stærke europæiske traditioner, men flere nationer blander sig i toppen med nye tilgange til sporten. Det øger konkurrencen og kravene til både udøvere og deres tr ænere. Malte Trier Mørch fra Fægteklubben Trekanten er ny tr æner på seniorniveau og har været i Japan for at kigge sportens bedste over skulderen. Malte Trier Mørch er 34 år og træner i Fægteklubben Trekanten. Det har han været længe. Hidtil primært for de unge fægtere i klubben; men flere af dem, som Malte har trænet siden de startede i klubben, har efterhånden nået senioralderen og skal ikke længere kun prøve kræfter med de bedste jævnaldrende, men også med fægtere, der er langt mere erfarne end dem selv.
10 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • OKTOBER - DECEMBER 2014
Det stiller store krav til træningen og dermed til træneren, uden at det dog får Malte til at holde igen med ambitionerne: ”Jeg har altid sagt, at jeg gerne vil skabe en verdensmester, som samtidig synes, at vejen dertil har været sjov,” lyder udmeldingen fra Malte Trier Mørch, der snart har været fægtetræner halvdelen af sit liv. Akkurat som vejen til verdenseliten er lang for udøverne i en sportsgren,
fægtere deltog sammen med deres trænere, der også må betegnes som de bedste i verden,” fortæller Malte om lejren og deltagerne. Alexander Tsoronis er ny seniorfægter akkurat som Malte er ny som seniortræner. Begge jagter drømmen om endnu bedre resultater på seniorniveau end i ungdomsårene. Det kræver selvfølgelig international erfaring, som turen til Asien også bød på, men der er ingen vej uden om en massiv træningsindsats, som konstant skal optimeres. Det er vilkårene for at kunne måle sig med verdens bedste fægtere og trænere, som lejren i Tokyo gav rig mulighed for at kigge over skulderen. En sport – mange stilarter For fægterne bestod lejren primært af kvalificeret kamptræning i form af sparring med topfægtere fra andre lande, men der blev også brugt tid på et andet centralt element i fægtetræningen: Enelektioner med egen træner. Især i forbindelse med sidstnævnte kunne Malte suge til sig fra de andre trænere. ”I enelektionerne bliver forskellen mellem landenes stilarter meget tydelig, det gælder ikke kun både teknisk og taktisk, men også trænerens måde at agere på,” siger Malte og fortsætter: ”Og det var ekstremt spændende efterfølgende at se de forskellige tilgange brugt i praksis ved kampene.” Han fortæller videre om opfindsomme italienere, hurtige koreanere, totalt koncentrerede japanere og amerikanere, der har en mindre traditionel tilgang til fægtningen, og måske netop derfor formår at flytte sporten rent fysisk.
Malte Trier Mørch har efter turen til Japan endnu mere fokus på detaljerne, når de unge fægtere træner i Trekanten. hvor de små detaljer har kolossal betydning, og rutine og koldblodighed derfor er afgørende; er rejsen mod at blive toptræner en af den slags, der aldrig stopper. ”Jeg er meget bevidst om, at jeg aldrig bliver færdig,” fortæller Malte mere ydmygt i forlængelse af ambitionsudmeldingen, og fortsætter: ”Derfor er jeg altid på jagt efter ny inspiration.” I selskab med de bedste Inspirationen kan findes mange steder – og er nødvendig. Dansk fægtning har i flere år leveret flotte ungdomsresultater, mens det har været sværere at følge med de bedste på seniorniveau. Det er der flere årsager til; blandt andet er fægtning en langt større sport i de traditionelle europæiske topnationer som Frankrig, Italien og Ungarn, hvor det er mere naturligt for fægterne at satse på en lang karriere. Men trods det traditionsbundne er flere nye nationer begyndt at blande sig i verdenstoppen og samtidig udvikle sporten yderligere. Spørgsmålet er dog stadig, hvor man skal kigge hen? Det smarteste er naturligvis at slå flere fluer med samme smæk. Det lykkedes for Malte Trier Mørch, der i april var med Trekantens bedste fleuretfægter, Alexander Tsoronis, til to store stævner i henholdsvis Seoul og Tokyo og i forlængelse af sidstnævnte deltog i en ugelang, international fægtelejr i netop Tokyo. ”Det var en fantastisk uge, der gav en masse inspiration. 15 af de 20 bedste fleuretfægtere på verdensranglisten og en masse andre gode
Inspiration fra andre sportsgrene Akkurat som japanske og koreanske fægtere profiterer af hurtighed og eksplosionsevne, som er naturlige i landenes traditionelle sportsgrene blander USA sig nemlig nu også for alvor i toppen. Det er ellers en sportsgren, hvor Europa traditionelt har domineret voldsomt, og – i hvert fald før årtusindskiftet – haft noget nær patent på de olympiske medaljer. ”Der er ingen tvivl om, at fægtning er blevet en hårdere og mere fysisk sportsgren, og den del er amerikanerne ekstremt dygtige til. Blandt andet fordi, de er ikke for fine til at lære fra andre sportsgrene,” forklarer Malte og fortæller videre om accelerationer og retningsskift i amerikansk fodbold, bryderes hurtighed med armene og blanding af teknik og fysik i boksning. Han skeler selv meget til andre sportsgrene og har også gjort det i forbindelse med deltagelsen på DIF’s diplomtræneruddannelse. Både fordi der er meget, der kan bruges direkte i fægtningen, og fordi det kan være med til at inspirere fægterne, at træningen ikke altid består af de samme øvelser. Præcision og detaljer Det fører os frem til, hvad erfaringerne fra fægtelejren har haft af betydning for Malte og hverdagen i Trekanten. ”Jeg er blevet bekræftet i vores fokus på den fysiske tilgang til fægtningen; at man skal være en god atlet for at blive en god fægter, og at vi i den del af træningen gør meget rigtigt,” lyder det fra Malte, der på andre områder har ændret sin stil en smule. ”Det var enormt lærerigt at se, hvor detaljeret de bedste trænere og fægtere går til værks, når det for eksempel gælder forberedelsen af et angreb. Intet er overladt til tilfældighederne. Og det er ikke fordi, jeg ikke har stillet store krav tidligere, det har jeg altid; men nu forsøger jeg at definere detaljerne tydeligere og være endnu mere præcis omkring dem,” slutter Malte om det område, hvor den internationale fægtelejr i Tokyo gav allermest inspiration.
11 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • OKTOBER - DECEMBER 2014
STORE CRICKET AMBITIONER I TINGBJERG Ambitionerne får frit løb i Tingbjerg, hvor Copenhagen Cricket Ground, områdets første bane af sin slags, åbnede i juni. Hele 13 nationaliteter er samlet i klubben Copenhagen Cricket Club, hvor målet for flere af medlemmerne er en plads på hjemlandets landshold. Af Kultur- og Fritidsforvaltningen · Foto Kultur- og Fritidsforvaltningen
· Der findes i øjeblikket 33 cricket klubber i Danmark med 2.100 medlemmer. · Cricket er ifølge nogle opgørelser den anden mest populære sportsgren i verden med omkring 2,5 milliard fans rundt omkring i verden. · Det er især i England, Indien, Australien og Sydafrika, at sporten er populær.
Der er heftig aktivitet på grønsværen på Brønshøj Boldklubs baner i Tingbjerg, men det er ikke længere kun fodbolde, der bliver sparket rundt i det nordvestlige København. Copenhagen Cricket Club har med støtte fra Københavns Kommune fået anlagt en cricketbane i Tingbjerg, og håbet er, at denne bane vil være en katalysator for udbredelsen af cricket i Danmark. ”Jeg er glad for, at denne fantastiske facilitet er åbnet i Tingbjerg,” siger kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF). Han fortsætter: ”Cricket er ikke en stor sportsgren i Danmark – endnu. Men med den lokale forankring og det store engagement, som jeg ved, at der er i Tingbjerg, så er jeg sikker på, at denne bane nok skal fremme interessen for cricket her såvel som andre steder i Danmark.” Der er i øjeblikket 33 cricketklubber i Danmark, men står det til
12 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • OKTOBER - DECEMBER 2014
Den amerikanske ambassadør Rufus Gifford står klar med battet og socialborgmester Jesper Christensen (S) står bag ham.
trænerne og spillerne i Copenhagen Cricket Club, så kommer der gerne flere i de kommende år. Der er kommet tre nye cricket klubber i København indenfor de sidste fire år – Bella Cricket Club, Tåstrup Cricket Club og nu Copenhagen Cricket Club i Tingbjerg - og efterspørgslen er dermed stigende. Med den nye bane håber træner og grundlægger, Sheikh Saleem, at cricket vil blive endnu mere populært og forhåbentlig tiltrække nye talenter. Det internationale hold af spillere stammer fra lande som Pakistan, Nepal og Australien. I nogle af disse lande er cricket langt mere udbredt end det er i Danmark. Derfor har flere af spillerne også ambitioner om at blive så gode, at de på et tidspunkt vil blive udvalgt til landsholdet i deres hjemland.
TEMA
HVAD MOTIVERER OG GIVER MENING FOR TALENTER? KICK - ET LILLE ORD MED MEGET STOR BETYDNING Oplevelsen af kick er nemlig afgørende for, hvordan du føler mening og bliver motiveret til at præstere dit ypperste, hvis man spørger motivationsforskeren Helle Hedegaard Hein. Det gælder, hvad enten du er udøver, talentudvikler, træner, sportschef, frivillig eller noget helt sjette. Med dette tema belyser vi betydningen af meningsfylde og motivation i forhold til forløsning af potentiale og udvikling af talent. Motivation kan være en diffus ting, fordi det er så individuelt, hvad der motiverer mennesker. Derfor har vi fået Hein på banen.
Hein opererer med fire arketyper, som alle mennesker - ud fra et motivationsmæssigt perspektiv - kan inddeles under. Arketyperne er et redskab, der har til formål at inspirere til refleksion og dialog om, hvad der motiverer den enkelte, så der i forlængelse heraf kan udarbejdes en talentudviklingsstrategi, der bedst muligt forløser den enkeltes potentiale – også i en holdkontekst.
En anden erfaren spiller, når vi snakket motivation i en holdkontekst er U17 landsholdstræneren Jan Michaelsen. Vi har mødt ham til en snak om, hvordan han formår at motivere og udvikle de mange U17 fodboldspillere i en holdkontekst, uden at det er på bekostning af holdet.
Som teenager var tennisspilleren Frederik Løchte Nielsen egentlig ikke særlig god. Alligevel valgte han som 18-årig at gå ud af gymnasiet for at fokusere fuld tid på tenniskarrieren. Det gjorde han af én årsag, og det er stadig den, der motiverer ham den dag i dag – 13 år og en Wimbledon-pokal senere.
I 400 meter løberen Nick Ekelund-Arenander har vi et eksempel på den individuelle udøver, som er ganske bevidst om, hvad det driver ham til at presse sig selv hårdt; så hårdt at han kaster op flere gange om ugen. Han ved præcis, hvornår han får det kick, som gør de mange træningstimer og talløse årlige rejsedage værd.
Fodboldspilleren Mathias Zanka Jørgensen er netop vendt tilbage til FC København efter to problemfyldte sæsoner i Holland. Men lysten til at spille fodbold forsvandt aldrig på trods af lange perioder uden spilletid. Det er en række faktorer, der motiverer ham. Deriblandt den motivationsfaktor, som mange ikke vil snakke om.
13 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • OKTOBER - DECEMBER 2014
TEMA: HVAD MOTIVERER OG GIVER MENING FOR TALENTER?
Helle Hedegaard Hein
Motivationsforsker
”Når du finder det i din udøvelse af din sport, i dit arbejde eller hvad det nu end må være, som giver dig et kick, så er det der, det bliver meningsfuldt for dig”
HVAD ER MENINGEN? Af Helene Kaas l Foto Klaus Sletting
Ja, det er et godt spørgsmål. Især hvis du spørger motivationsforsker Helle Hedegaard Hein, som er kvinden bag teorien om Primadonnaledelse. For netop følelsen af mening er ifølge hende afgørende for at bevare motivationen. Ved du, hvornår dine udøvere, medarbejdere eller frivillige oplever de kick, som gør deres beskæftigelse meningsfuld for dem og booster deres motivation? Og mindst lige så vigtigt; ved du, hvornår du selv oplever de kick? Afgørende spørgsmål i kampen mod, at puljen med store potentialer, der aldrig blev til mere, vokser. Kick og konsekvenser Kicket er omdrejningspunktet i Heins teori og rammerne består af fire arketyper, som alle mennesker - fra et motivationsmæssigt perspektiv - kan inddeles under. Hvilken arketype, man tilhører, afhænger af, hvad der udløser kick hos den enkelte og dermed hvori den enkelte finder mening. Formålet med at finde frem til, hvad der udløser kick, er at opnå ind-
sigt i, hvordan du som eksempelvis klubleder, træner og talentudvikler skal agere for at skabe kick hos medarbejderne, de frivillige eller udøverne. Med denne indsigt kan du finde frem til personens arketype og i forlængelse deraf udarbejde en talentudviklingsstrategi, der forløser den enkeltes fulde potentiale. Manglende indsigt i den enkeltes kick-skabende faktorer kan ifølge Hein medføre alvorlige konsekvenser: ”Der er for mig ingen tvivl om, at der er en masse spildt potentiale. Der vil være en masse udøvere, som bliver hængende, fordi de stadig er engageret i deres idrætsgren, men som bare ikke præsterer godt nok, fordi man ikke får ramt den personlighed, de er – den arketype, de er. Der vil også være nogle, som simpelthen stopper, fordi de ikke føler mening.
Man kunne måske godt med en mere nuanceret tilgang til det have sørget for, at de blev. De fleste klubber kender vel også til det med, at der er spillere, man havde store forhåbninger til og betragtede som store talenter, men de indfriede ikke forventningerne. Jeg synes, at man skylder sig selv lige at spekulere over, om man tilbød dem de forkerte redskaber og havde en forkert tilgang til dem. Måske havde de talentet, men blev pakket ind i en forkert strategi?” Primadonna og de tre andre De fire arketyper, som optræder i Heins teori er præsenteret i hendes model nedenfor. Inddelingen i de fire typer baseres på forholdet til ens beskæftigelse og graden af offervillighed. Arketypernes forhold til deres beskæftigelse adskiller sig betydelig fra hinanden, og det gør deres motivationsprofil og ledelsesbehov dermed også. ... fortsættes side 14
ARKETYPEMODELLEN PRIMADONNAEN
PRÆSTATIONS-TRIPPEREN
LØNMODTAGEREN
PRAGMATIKEREN
Den ekstroverte Arbejdet betragtes som: Et kald
Arbejdet betragtes som: En konkurrence
Arbejdet betragtes som: Et arbejde
Arbejdet betragtes som: En straf
Formålet med arbejdet: At gøre en forskel
Formålet med arbejdet: At præstere i andres øjne
Formålet med arbejdet: At udføre godt arbejde
Formålet med arbejdet: At maksimere netto-udbytte
Den introverte Arbejdet betragtes som: En søgen Formålet med arbejdet: At præstere for sig selv
Stor villighed til at bringe ofre
Lille villighed til at bringe ofre
Modellen er fra bogen Primadonnaledelse
TEMA: HVAD MOTIVERER OG GIVER MENING FOR TALENTER?
... fortsat fra side 13
Primadonnaen betragter sit arbejde som et kald og ønsker at gøre en forskel i en højere sags tjeneste. Det kan for eksempel være at sætte sit præg på udviklingen i en klub eller på en sportsgren. Det handler ikke om at præstere over for andre, men om selve sagen. Den Ekstroverte Præstations-tripper får et kick af at præstere på et højt niveau. Det er dog ikke godt nok selv at være tilfreds. Kicket udløses først, når andre har givet udtryk for, at der er tale om en flot præstation. Kicket er kortvarigt og har en triplignende struktur. Den Introverte Præstations-tripper vil også præstere på et højt niveau. For denne arketype er formålet dog at præstere over for sig selv. Omgivelsernes mening er ikke afgørende for følelsen af kick. Pragmatikeren er pligtopfyldende og vil gerne gøre det godt inden for kriterier fastsat af andre, men har ikke ambitioner om at præstere på et højt niveau. Lønmodtageren oplever ikke sine kick i forbindelse med sin beskæftigelse, men har fokus på at opnå den største belønning for mindst muligt arbejde, så der er råderum til at opleve kick i fritiden. De tre første arketyper er det, som Hein betegner som naturkategorier, mens Lønmodtageren er en adfærdskategori, der primært beskriver den adfærd, man udviser, når man er stærkt demotiveret Natur kontra adfærd Det er Heins tese, at man tilhører en af arketyperne af natur. Når det er sagt, så kan man godt have en arketypeadfærd, som minder om nogle af de andre arketyper. Det kan for eksempel være i forbindelse med løsning af en opgave eller udførsel af nogle øvelser, som ikke appellerer til den arketype, man er af natur. Det handler ikke om, at man ledelses-
HVILKEN ARKETYPE ER DU? 1 2 3 4
Hvad er den bedste dag, du nogensinde har haft? Hvad karakteriserede den? Hvad var det for nogen faktorer, der udløste følelsen af kick? Hvor lang tid varede det?
mæssigt skal please arketyperne af frygt for, at deres potentiale går til spilde. Som Hein her fortæller, er det bare vigtigt, at arketyperne ind imellem oplever de meningsskabende kick, der booster deres motivation: ”Ideen med arketyperne er ikke, at man som udøver eller medarbejder kan stille sig op og sige: ’Det er imod min arketype, det nægter jeg at gøre’. Selvfølgelig har man jo som individ en forpligtelse i forhold til helheden, og selvfølgelig er der ting, man skal gøre, som man ikke er drevet af. Så min pointe er, at man bliver nødt til at lade folk være den arketype, de er, og respektere det. Og det vil sige, engang imellem så bliver man nødt til at give dem lov til at være det, de nu engang er, for det er forudsætningen for, at du kan stille krav til, at de bidrager til fællesskabet, uden at det dræner dem for energi.” Hvem har brug for at kende arketyperne? Hein fortæller, at alle, der arbejder med andre mennesker i princippet har glæde af at kende til arketyperne. Lederne i sportsklubberne har brug for at forstå det – dels i forhold til trænerne – og de rammer, der skal være til stede, så dem, de har ansvaret for, fungerer bedst muligt. Og trænerne kan i høj grad bruge det i forhold til udøverne. Problemet er, at dem, der bedst selv ved, hvad der driver dem, det er individerne selv.
"
Alle der arbejder med andre mennesker har i princippet glæde af at kende til arketyperne Helle Hedegaard Hein
16 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • OKTOBER - DECEMBER 2014
Det vil sige, at du bliver nødt til at have en dialog med folk om, hvad der driver dem. Hun fortæller videre, at hun snildt kan se, at man præsenterer arketyperne forudøverne i en eller anden form. Der er ikke noget til hinder for, at du arbejder med arketyperne i en tidlig alder. Det er ifølge Hein evnen til at reflektere, der afgør på hvilken måde, du kan integrere arketyperne. ”Helt ned til en 8-10 år kan du godt begynde at tage snakken med udøverne om: Hvad er det, der driver dig? Hvad var det, der var fedt ved det her? Simpelthen bare for at øge refleksionsniveauet. Men jeg tror ikke, at det er før puberteten eller omkring puberteten, at du for alvor kan gå ind og få folk til at være bevidste om, hvad der driver dem. Det er vigtigt, at du øger refleksionsniveauet – at du får udøverne til at reflektere over, hvad der driver dem.” Primadonnaledelse i praksis I teorien om Primadonnaledelse har du ikke en færdig løsning på, hvordan du motiverer mennesker, men den er ifølge Hein grundlag for en essentiel dialog og refleksion. Det er nemlig dialogen om, hvad der driver den enkelte, der er væsentlig. Hvis ikke du ved, hvad dine udøvere, medarbejdere eller frivillige motiveres af, kan du – hvis du selv er målorienteret – komme til at gøre dem målorienterede, uden at de er det, og så bliver det meningsløst på sigt. Hein uddyber med, at man skal passe på med at købe eller abonnere på den falske fortælling: ”Folk køber fortællingen om, at det er det her, der driver mig – det er det her mål, der interesserer mig. Men når så de har nået målet og ikke finder meningen, så vil der jo ske noget med deres motivation, og det kan så være en meget langsom udvikling, fordi så tænker man, ’nå, så var det bare ikke lige det her mål, men så er det nok det næste mål’. Man kan altså godt blive bundet en historie på ærmet om, hvad der motiverer en, som man kan købe eller abonnere på i lang tid, men til sidst vil det føles meningsløst og det er så der, at man stopper med at udøve sin
TEMA: HVAD MOTIVERER OG GIVER MENING FOR TALENTER? sport.” Når du vil danne dig et billede af, hvordan du selv eller dem, du leder, er som arketype, anbefaler Hein, at du stiller fire spørgsmål med udgangspunkt i ”den bedste dag”. Sammenholder du svarene med Arketypemodellen, får du billede af hvilken arketype, du har med at gøre. 1) Hvad er den bedste dag, du har haft? 2) Hvad karakteriserede den? 3) Hvad var det for nogle faktorer, der gjorde, at netop denne dag gav dig et kick? 4) Hvor lang tid varede det? Som udgangspunkt mener Hein, at man kan finde alle arketyper inden for alle idrætsgrene, men i dit arbejde med at arketypebestemme er der nogle pejlemærker, du kan tage udgangspunkt i. Helt grundlæggende kan man sige, at jo mere socialt orienteret, man er, jo mere vil man være draget mod holdsport. Derfor kan man finde en overvægt af Pragmatikere inden for holdsport, da de har brug for fællesskabet. Derudover har Hein en hypotese om, at nogle sportsgrene tiltrækker de mere introverte typer. For eksempel roning, som er individorienteret, og hvor man hele tiden skal analysere, hvad man kan gøre bedre. Hein mener også, at der vil være en overvægt af Ekstroverte Præstations-trippere inden for sportsgrene som fodbold, håndbold og tennis, da de er meget målorienterede på den udadvendte måde. Man kan ikke snakke om, at nogle arketyper er bedre som trænere end andre. Hein fortæller, at det er afgørende, at man som træner er bevidst om sin egen motivationsprofil, så man ikke overfører den ubevidst til udøverne. ”Hvis du selv er målorienteret som træner, så vil du også bruge målstyring som dit foretrukne redskab. Så den arketype, du selv tilhører som træner, smitter af på de metoder, du vælger at bruge. Det vil sige, at du særligt tilgodeser den arketype, du selv tilhører. Det er derfor, jeg siger, at trænere og ledere skal formå at frigøre sig fra deres egen arketype. I første omgang skal de være bevidst om, hvad deres egen arketype er, hvad det betyder
i forhold til dem, som de har en helt intuitiv forståelse af, og hvad betyder det i forhold til dem, som de ikke umiddelbart har en intuitiv forståelse af.” Primadonnaledelse i en holdkontekst I en holdtekst kan det være en udfordring at tilgodese alle spilleres motivationsprofil på én gang. Det behøver man ifølge Hein heller ikke. Det handler om at skabe en vekselvirkning mellem at tilgodese den enkeltes behov og holdets behov. Hvis du tilgodeser en Primadonnas eller Introvert Præstations-trippers behov for at snakke teknik to timer efter en kamp, så er det nemmere at stille krav om deltagelse i sociale aktiviteter til fordel for holdet. Som Hein beskriver det, handler det om at skabe et rum, hvor der er plads til at være drevet af noget forskelligt. ”Pointen er, at det er nemmere at stille krav om, at det her er altså nødvendigt af hensyn til fællesskabet, hvis man samtidig har respekten for også at tilpasse det, der foregår til de enkelte arketyper. Hvis du for eksempel bliver ved med at tvinge introverte til at opføre sig ekstrovert, så vil det i sidste ende føre til frustration, og så vil du sikkert miste den spiller. Så er der jo ingen, der har vundet noget ved det. Så respekten er væsentlig, også den gensidige respekt på et hold. Det, at man giver hinanden plads til at være drevet af noget forskelligt, er det, der i sidste ende skaber den ægte teamspirit og ikke den mere overfladiske, der går på, at nu skal vi også have det sjovt sammen, for det skaber bare en falsk teamspirit.” Når motivationen svigter Oplever man gennem længere tid ikke et kick, der matcher ens arketypenatur, vil det påvirke motivationen. Det kan have den negative konsekvens, som Hein, betegner ”frustrationsregression”. Den type frustration kan medføre, at man regredierer og begynder at udvise en udpræget Lønmodtager-adfærd. Oplever du, at dine udøvere, frivillige eller
VIL DU VIDE MERE? Web: primadonnaledelse.dk · hellehein.dk/ Litteratur: Primadonnaledelse – når arbejdet er et kald (Gyldendal Business, 2013)
medarbejdere er demotiverede, nytter det ikke noget at spørge dem om, hvad der motiverer dem, for så vil de svare ud fra det niveau, som de regredieret til. Her anbefaler Hein, at du spørger ind til deres bedste dag, da det vil hive dem ud af deres frustrationsregression. Hein har inden for sportens verden oplevet en særlig udfordring relateret til demotiverede udøvere: ”Der er en tendens til de steder, jeg har været inden for sportens verden, at når nogle regredierer, så bliver de talt om som problematiske. Som nogen, der ikke kan finde ud af at indordne sig. Nogen, som bevidst forbryder sig mod de værdier, som man nu engang har. Det vil sige, at meget ofte misforstår man frustrationsregressionen, som en form for utilpassethed eller en provokation i en eller anden art, så det er også enormt vigtigt, at man forstår det, der er bag ved reaktionerne.” Nu er der bare tilbage at stille dig spørgsmålene: Hvad er den bedste dag, du har haft? Hvad karakteriserede den? Hvad var det for nogle faktorer, der gjorde, at netop denne dag gav dig et kick? Hvor lang tid varede det?
HELLE HEDEGAARD HEIN · Cand.merc. (økonomisk markedsføring) (1998) · Ph.d. (2005) · Ekstern lektor på Copenhagen Business School · Ejer af virksomheden Helle Hein · Beskæftiger sig med Primadonnaledelse, motivation og ledelse af højtspecialiserede medarbejdere, ledelse af talent
17 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • OKTOBER - DECEMBER 2014
TEMA: HVAD MOTIVERER OG GIVER MENING FOR TALENTER?
Jan Michaelsen
U17 fodboldlandstræner
KRAV, KÆRLIGHED OG KONSEKVENS Individuel talentudvikling på et hold, der består af 28 spillere fra 13 forskellige klubber, hvoraf flere ligger i Jylland og to i udlandet. Det lyder umiddelbart som en umulig opgave. Det er det ikke, men det er svært. Det indrømmer manden, der skal løfte opgaven. Han hedder Jan Michaelsen og er U17 fodboldlandstræner. Hør hans bud på, hvordan man sikrer, at det enkelte talent bliver udviklet samtidig med, at holdet udvikler sig. Af Helene Kaas l Foto Klaus Sletting
En svær og kompleks opgave Fodboldlandstræneren beskriver indledningsvis sin opgave sådan her: ”Jeg skal komme så tæt på de drenge, som muligt, og arbejde mig frem til, at vi sammen kan gøre en forskel i spillerens udvikling. Jeg håber, at de føler, at de bliver udviklet, og at vi stimulerer dem, så de bliver endnu dygtigere fodboldspillere, og får forløst deres potentiale i samarbejde med og respekt for klubberne. Det er min primære opgave, og jeg synes, at det er super spændende. Men det er en svær og kompleks opgave. Jeg har nogle gange 28 spillere til samling.” Fodboldlandstræneren går til opgaven med en masse individuelle samtaler, ringen rundt til spillernes klubtrænere, besøg i klubberne og udarbejdelse af en individuel plan i forhold til spillerens målsætning og motivation. Planen bliver dog udviklet med holdet som rammen, for det nytter ikke, at spillerne udvikler sig i nord, syd, øst og vest, når de skal præstere som hold. De første tre måneder af en ny sæson er noget af det hårdeste for træneren. Her skal det gå lynende hurtigt med at lære de nye spillerne at kende, for efter 10-11 måneder kommer der et nyt hold, og så starter processen forfra. Spiller X, Y, Z og de 25 andre Én ting er at lære spillerne at kende og vide, hvad der motiverer dem. Noget andet er at tilgodese den enkeltes behov for ledelse og motivation. Umiddelbart skulle man tro, at landstræneren inddeler dem i grupper efter, hvad der driver dem, for at skabe et overblik. Måske efter deres arketype med udgangspunkt i motivationsforskeren Helle
Hedegaard Heins teori om Primadonnaledelse, som går ud på, at alle mennesker fra et motivationsmæssigt perspektiv kan inddeles i fire arketyper. Det gør han ikke, fortæller han: ”Jeg bruger meget tid på at analysere drengene, for jeg vil lære dem så godt at kende, at jeg ved, hvad der tricker spiller X og Y, og hvad det er, der gør, at de alligevel kan spille sammen. Jeg grupperer dem ikke, men jeg er bevidst om, hvordan de er som typer. X er den type, ham skal jeg passe på at være for hård ved i kritikken. Hos ham skal jeg måske være mindre direkte. Eller ham her, han har netop brug for den hårde tone, for det har han aldrig fået før og har brug for et wake up call. Det er fint at have arketyperne som udgangspunkt, men jeg arbejder en smule mere nuanceret med det – med den enkeltes problematikker og udfordringer, forbundet med DBU’s værdier og spillestil som taktisk og mentalt fundament for, hvordan vi vil udtrykke os på og udenfor banen. Både i forhold til feedback og proces i forhold til personlig udvikling og i træning, men også når vi skal præstere i afgørende kampe, hvor presset og stressen påvirker.” Et eksempel på trænerens individuelle fokus kommer til udtryk i en aftale, han har lavet med en spiller, som gerne vil og skal løbe mere under en kamp. Aftalen går ud på, at han i gennem en hel kamp skal råbe til ham og minde ham om, at han skal løbe mere, så det gør han – med en noget hæs stemme dagen derpå som konsekvens. En anden spiller har et stort behov for at snakke taktik, så de to sidder ind imellem efter en kamp og analyserer kampen. Alle spillere får en personlig samtale og gennemgang hver gang, holdet er samlet, udover de kollektive møder og evalueringer. Derudover har de en sportspsykolog, som arbejder med spillerne og supplerer træneren med at udfordre og hjælpe spillerne.
Selvom træneren ikke har integreret teorien om Primadonnaledelse direkte i sin tilgang til motivation, er han blevet påvirket af Heins anbefalinger. I hvert fald den, der handler om at blive bevidst om, hvad der driver ham selv, så han ikke overfører sin egen motivationsprofil til sine spillere, der er drevet af andre ting. Svaret på spørgsmålet om, hvad der driver ham selv, kommer prompte: ”Det, der tricker mig ved jobbet, er, at man kan skabe noget sammen og gøre en forskel for spillerne. At se spillerne flytte sig individuelt og kollektivt. Det er en fed fornemmelse. Og så at vinde fodboldkampe!” Det sidste bliver understreget med et stort smil. Der er ingen tvivl om, at han brænder for sit job. Han holder aldrig helt fri, og ”den roterer hele tiden”, fortæller han. Og det sidste han gør, inden han falder i søvn, er lige at tænke på nogle ting, som han skal snakke med en af spillerne eller trænerkollegerne om næste dag. Han føler det dog ikke som stress, for som han siger ”det er en passion”. Et fælles bundniveau – også for de introverte Trods sin nuancerede tilgang til de mange spillere og deres motivation, så er der grænser for hvor individuel, han er i sin tilgang, for som han ivrigt fortæller, så skal der være et fælles bundniveau, når man skal vinde kampe sammen: ”Det kan godt være, at de er introverte uden for banen, men hvis jeg kan se, at det koster dem noget socialt, og dermed også ... fortsættes side 18
19 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • OKTOBER - DECEMBER 2014
TEMA: HVAD MOTIVERER OG GIVER MENING FOR TALENTER? ... fortsat fra side 17
noget på banen i forhold til tryghed og tillid eller accept og respekt, så vil jeg prikke lidt til dem. Tage psykologen med på råd og forsøge stille og roligt at udvikle det i samarbejde med spillerens klub. Det er fint nok, at man siger, du er den type, men så er vi nødt til at få de maksimale ud af din type, og det er det, jeg mener med, at der må være et bundniveau, så det ikke koster point. I sidste ende skal man acceptere at være del af et hold, hvor der er nogle fælles rammer og vilkår.” Helt konkret vil han stimulere en introverts adfærd, så målsætningen for træningen for en introvert bliver, at han for eksempel tør at sige fem gange til en, at han skal gå til højre eller dække til venstre. Træneren mener nemlig, at han gør spillerne en tjeneste, hvis de får det på plads, inden de kommer op i en seniortrup. Her vil de ifølge ham blive "spist", med mindre de er Messi og lukker munden på de andre med deres spil. Han understreger endnu engang, at der skal være et bundniveau, og der har man et ansvar som spiller på et hold. Både i forhold til udtrykket på banen som hold, men også i forhold til hvorledes holdet bearbejder skuffelser eller succeser som en gruppe og team. Hvis en spiller aldrig udtrykker lyst eller glæde ved at være sammen med sit hold efter kampen og isolerer sig, kan det i den sidste ende resultere i dårlige relationer, og det må den introverte også tage ansvar for bliver bedre. Krav, kærlighed og konsekvens Når så mange spillere fra så mange forskellige klubber - med hver deres kultur - mødes, kræver det, at de agerer efter de samme regler. Her kommer DBU’s grundværdier på banen. De skal med trænerens ord, lagres i spillernes DNA. Derudover arbejder han efter de tre K’er: Krav, kærlighed og konsekvens. Konsekvens kommer til udtryk i den motivationstaktik, som U17 og U16 landsholdstrænerne er enige om, er nødvendig. Taktikken skal minde spillerne om, at de skal yde og ikke læne sig tilbage i den trygge magelighed, som kan ramme spillere, der altid er blevet valgt til og aldrig fra. ”Der er også nogle gange, hvor man med vilje giver dem noget modstand. På et eller andet tidspunkt i deres landsholdskarriere skal de prøve at blive sat af, hvis deres træningsindsats eller præstation ikke har været på et tilfredsstillende niveau. Man kan sagtnes dreje det hen i mod en rigtig fin kickstart, hvis man siger til en: ’Jeg vil dig det
Dialog er et vigtigt element i Jan Michaelsens træning. virkelig godt, jeg synes, du er en god spiller. Du leverer bare ikke varen for tiden. Du kommer ikke med næste gang. Jeg holder øje med dig, jeg har ikke glemt dig.’” Han sørger altid for, at det er ham selv, der giver spilleren besked, så de kan få snakket om tingene og komme frem til en fælles forståelse af situationen. Han ved godt, at det ikke er alle spillere, der synes, at han er fantastisk efter sådan et træk, men han gør det for deres skyld: ”Jeg gør dem faktisk en bjørnetjeneste, hvis jeg ikke benytter konsekvensen og sætter dem af, selvom de kunne hjælpe holdet selv på 80 %. De falder ind i en eller anden magelighed med, at ’jeg bliver jo udtaget hver gang’. Ja, men du træner ikke godt, du træner ikke for at blive bedre. Der har de brug for det der stik. Jeg har mange eksempler på spillere, der har taget deres fodbold op til revision og faktisk er kommet meget stærkere tilbage efter en periode uden for holdet eller truppen.”
20 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • OKTOBER - DECEMBER 2014
JAN MICHAELSEN · U17 fodboldlandsholdstræner · Jan Michaelsen repræsenterede på toppen af sin aktive karriere AB og græske Panathinaikos · Den offensive spiller opnåede i løbet af en tre en halvt-årig periode fra efteråret 2000 til februar 2004 spilletid i 19 kampe for landsholdet, og var blandt andet med i truppen ved VM-slutrunden i Japan og Sydkorea i 2002
TEMA: TALENTERNES REFLEKSION OG MOTIVATION
Frederik Løchte Nielsen
Professionel tennisspiller og Danmarks eneste Wimbledon-vinder
... fortsættes side 20 ... fortsættes side 16
... fortsat fra side 19
DEN UGLAMOURØSE GLÆDE Som teenager var tennisspilleren Frederik Løchte Nielsen egentlig ikke særlig god til tennis. Alligevel valgte han som 18-årig på opfordring af sin mor at vinke farvel til gymnasiet for at fokusere fuld tid på tenniskarrieren. Det gjorde han af én årsag, og det er stadig den, der motiverer ham den dag i dag – 13 år og en Wimbledon-pokal senere. Af Helene Kaas l Foto Klaus Sletting
Frederik har haft en ketsjer i hånden lige siden, han som 5-årig begyndte at spille tennis. Han er nærmest vokset op på tennisbanen, for både hans forældre og bedsteforældre har levet en stor del af deres liv i tennisverdenen. Da han var 10 år, begyndte han at spille turneringer. Som 13-årig begyndte han at vinde lidt kampe, men han var ikke specielt god, fortæller han. Han vandt sit eneste Danmarksmesterskab som 16-årig juniorspiller, og har aldrig ligget nummer et i Danmark. Alligevel valgte han som 18-årig at sige farvel til gymnasiet for at satse på tenniskarrieren. Han fortæller, at det ikke var en nem beslutning at gøre noget så meget uden for boksen, men han gjorde det af en meget enkel grund: Tennis gjorde ham glad. Det er stadig glæden, der driver Frederik: ”Det er det, jeg allerbedst kan lide. Det er det, jeg helst vil bruge mit liv på. Jeg har svært ved at tro, at jeg kan trives bedre, end jeg gør nu. Jeg elsker at spille, jeg elsker turneringer og jeg elsker den forbindelse, der er med andre mennesker i tennis. Tennis er meget individuelt, og der er en hård konkurrence, men samtidig er der meget kammeratskab. Der er meget socialt i det. Jeg tror, at det vigtigste i livet er hvilke mennesker, du omgås. Alt i mit liv kommer an på det forhold, jeg har til mennesker. Det er uden for banen – det er på banen.” Ud over glæden, er Frederik drevet af målene om hele tiden at blive bedre til tennis og forløse sit fulde potentiale. Noget, som - fra hans perspektiv - aldrig kommer til at ske, fordi han altid kan blive bedre. Han understreger, at det især gælder for ham, da han aldrig kommer til at være en topspiller på verdensplan. Han oplever ofte følesen af kick igennem sin sport, for bare det at spille tennis udløser kick og skaber en følelse af mening for ham. Han fortæller dog med begejstring, at der er noget, som er helt særligt for ham:
”Davis Cup turneringerne giver mig et ekstraordinært kick. Det er den mest specielle og mest unikke oplevelse for mig. Det er en holdsport, og jeg repræsenterer Danmark. Det er et kæmpe privilegium for en spiller som mig, der ikke har nogen særlig høj rangering på verdensplan, at få mulighed for at deltage. Havde jeg været franskmand, havde jeg aldrig kunne deltage, fordi de har så mange spillere med en høj placering. Davis Cup er den eneste tennisturnering i verden, hvor publikum kan føle sig som en part af det, fordi det er Danmark, der deltager og ikke bare én spiller. Stemningen i Davis Cup er altid meget bedre, og det gør oplevelsen til noget særligt. Det er det største for mig hvert år.” Han fremhæver Davis Cup turneringen i 2011, hvor han var med til at spille Danmark i første division, som et af sin karrieres højdepunkter. Her fik han en helt særlig følelse af ekstase. Jeg er stadig grøn En vigtig medspiller i Frederiks følelse af glæde er hans evne til reflektere over sit liv som tennisspiller og sit liv som helhed. Det er ikke en evne, der har fulgt ham hele vejen gennem hans tenniskarriere. De første mange år kørte han bare på uden at stoppe op og stille sig selv spørgsmålene: ”hvorfor” og ”hvad er meningen?”. Da det danske elitecenter lukkede i 2010, stod han for første gang uden en
træner og en sportschef, og det satte gang i en proces: ”For første gang var jeg helt på egen hånd og skulle træffe mine egne beslutninger, og så slog tankerne mig ”Hvad er det, jeg bruger min tid på, hvorfor gør jeg det, og hvad er det, jeg vil opnå rent tennismæssigt? Og så gik det op for mig: Det er fuldstændig ligegyldigt hvor mange turneringer, jeg vinder, som det er nu, for jeg er for ringe teknisk og for ringe mentalt. Jeg vil forsøge at opnå et vist niveau tennismæssigt for mig selv, at opnå mit maksimum. Det handler om processen i det.” Han kalder denne periode i sit liv for ”test of character”. Han var åben for alt, der kunne hjælpe ham til at blive en bedre tennisspiller. Det resulterede i, at han begyndte at arbejde sammen med idrætspsykologen Christian Engell. Et samarbejde, der gav resultater på flere planer. Jo mere han reflekterede over sin tennis og sit liv som helhed, jo større blev følelsen af glæde, og jo bedre tennis spillede han. Samarbejdet med idrætspsykologen gav ham en dybere forståelse for sig selv som menneske, for sit liv som tennisspiller og hvad, der motiverer ham. En forståelse, der medførte, at han nu siger, at han betragter sig selv som grøn, fordi han føler, at han først lærte at spille tennis sidst i 20erne.
Frederik Løchte Nielsens yndlingscitat:
Gentlemen, we will chase perfection, and we will chase it relentlessly, knowing all the while we can never attain it. But along the way, we shall catch excellence
22 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • OKTOBER - DECEMBER 2014
Vince Lombardi, 1913 – 1970, træner i amerikansk fodbold
TEMA: HVAD MOTIVERER OG GIVER MENING FOR TALENTER? med Wimbledon-sejren i 2012, mener han selv, at han spiller bedre tennis i dag, fordi det er med endnu større bevidsthed.
Tennis foran to mand og en hund For Frederik er der to former for motivation. Der er den grundlæggende motivation, som handler om, hvorfor han spiller tennis, og så er der den kortsigtede nu og her motivation. De mange timers refleksion har udstyret Frederik med en bevidsthed om, hvad der motiverer og giver mening for ham: ”En af årsagerne til, at jeg som 31-årig kan rende rundt og spille turneringer på det laveste niveau i verden foran to mænd og en hund - totalt uglamourøst – er, at jeg har en forståelse for, hvad der driver mig og kan finde glæde i det: Jeg vil blive bedre til tennis og forløse mit potentiale. I min verden, tror jeg aldrig, jeg når dertil, fordi jeg altid føler, at jeg kan blive bedre. Man kan altid blive lidt bedre. Jeg skal ikke prøve at være en top 500 spiller, jeg skal ikke prøve at være en top 200 spiller. Jeg skal være den bedste spiller, jeg kan være, og hvad der så sker undervejs, det er et sideprodukt. Der kan godt være nogle delmål. For eksempel så arbejder vi lige nu på, at jeg skal prøve at kvalificere mig, så jeg kan komme med til Australian Open.” Wimbledon-sejren blev en ballast Glæden ved at stå med en ketsjer i hånden har været Frederiks trofaste følgesvend gennem alle årene. I en lang periode efter hans Wimbledon-sejr i double den 7. juli 2012 var glæden dog truet. At vinde Wimbledon var en drøm, der var så utopisk for Frederik, at selv drømmen om drømmen var utopisk. Han havde leget med tanken, da han som barn stod og spillede op mod muren, men han havde aldrig betragtet det som et realistisk mål. Derfor var han heller ikke forberedt på den storm, som sejren og det medfølgende kvantespring op ad ranglisten, rev ham ud i.
Frederik har altid betragtet sig selv som en single-spiller, der ind i mellem spillede double. Han havde aldrig tænkt på, at han ville havne i en situation, hvor han skulle tage stilling til, om han ville satse på det ene eller det andet, men Wimbledon-sejren startede et årelangt bombardement med spørgsmålet: ”Satser du på double nu?” For ham var det et fint resultat, men det ændrede ikke noget for ham. Så fra at spille på grundlag af glæde og ønsket om at forløse sit potentiale som tennisspiller, spillede han nu af nogle helt andre årsager: ”Da det første år var forbi og det fortsatte, endte det med, at jeg begyndte at spille tennis for at forsvare mig selv og retfærdiggøre de beslutninger, jeg havde truffet. Jeg er en tennisspiller, der spiller for at blive en god spiller, og lige pludselig fik jeg lagt pres på mig selv i forhold til at skulle retfærdiggøre, hvorfor jeg gerne ville spille single, med at lave nogle gode resultater og få folk til at holde deres kæft. Og så blev min motivation usund for mig. Jeg spillede pludselig af nogle grunde, som slet ikke drev mig. Jeg spiller, fordi det gør mig glad, og da jeg kom væk fra det, begyndte jeg at spille af de helt forkerte grunde. Mit spil blev elendigt, og jeg blev aggressiv på banen, fordi min hjerne kunne fornemme, der var en konflikt, og jeg var ikke specielt dygtig til at håndtere det.” Stormen er nu drevet over, og Frederik er landet trygt på jorden, hvor han nu igen spiller af de for ham rigtige årsager. Han tænker nu på Wimbledon-sejren som det ypperste officielle resultat, han kommer til at levere, men samtidig som en kæmpe ballast, der påvirkede hans motivation for en stund. Dog en ballast, som efter mange timers mentalt arbejde har gjort ham stærkere og endnu mere bevidst om, hvad der motiverer ham. Selvom mange vil mene, at han toppede sin karriere
Frederiks manifest Samarbejdet med Christian Engell og træneren Patrick Langvardt har resulteret i et nedskrevet manifest baseret på Frederiks grundlæggende motivation: ”Fortællinger, der bliver skabt for dig, og fortællinger, du selv skaber, det er gigantisk, hvad de kan gøre. Det er også derfor, vi arbejder ud fra et manifest om, hvorfor og hvordan jeg spiller tennis, som jeg altid prøver at udgå fra. Det indebærer nogle tekniske ting, det indebærer nogle taktiske ting, og det indebærer nogle menneskelige ting, som jeg altid kan gå tilbage til. Det er den fortælling, jeg prøver at skabe. Det kommer fra de dybereliggende værdier. Alt udgår herfra. Det fede ved ankeret er, at det aldrig bliver perfekt. Mit mål er at blive den spiller, som manifestet siger. Og så må rangeringen komme derefter.”
FREDERIK LØCHTE NIELSEN · Professionel tennisspiller · 31 år · Har spillet tennis siden han var 5 år i Lyngby Tennisklub – professionelt siden han var 18 år · Vandt Wimbledon (herredouble) i 2012 sammen med englænderen Jonathan Marray · Spiller 25-30 turneringer om året verden over
23 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • OKTOBER - DECEMBER 2014
TEMA: HVAD MOTIVERER OG GIVER MENING FOR TALENTER?
Christian Engell
Stud. ph.d og mentalitetsudvikler
Nick Ekelund-Arenander 400 meter løber
TEMA: HVAD MOTIVERER OG GIVER MENING FOR TALENTER?
JAGTEN PÅ DET PERFEKTE LØB 400 meter løberen, Nick Ekelund-Arenander, har den bedste danske tid nogensinde - 45,50 sekunder. Den hurtigste tid på verdensplan er 43,18 sekunder, så der er stadig et par sekunder, hvis han nu drømte om at blive verdens hurtigste 400 meter løber og vise omverden, hvor god han er, men det gør han ikke. Det er nemlig ikke det, der driver ham.
Men hvad motiverer ham så til at træne så hårdt, at han kaster op flere gange om ugen, og rejse så meget, at han ikke aner, hvor mange årlige rejsedage han har – han ved bare, at han har rigtig mange bonuspoint hos SAS? Af Helene Kaas l Foto Klaus Sletting
Helt grundlæggende, løber Nick, fordi det er sjovt. Han finder stor glæde ved at træne, og kan slet ikke sætte sig ind i, at folk har svært ved at komme ud af døren til træning. Han er vild med at udfordre sig selv og se, hvor god han kan blive. Da han besluttede sig for at løbe og droppe fodbold – eller ”holde en pause fra fodbold”, som han selv kalder det - kiggede han på den danske og svenske rekord og tænkte: ”Hvis de har løbet de tider, så kan jeg også”. Den danske rekord nåede løberen med både dansk og svensk statsborgerskab i 2013. Den svenske har han stadig til gode. Nick vil gerne sætte personlig rekord hele tiden og fortæller kækt, at vi kommer til at opleve ham løbe de 400 meter på under 45 sekunder. Måske sker det, når han fanger det, han jagter. Nick er nemlig på jagt efter noget. Han jagter det perfekte løb. Et løb, som han har fået at vide, ikke eksisterer. Det stiller perfektionisten – hans egen beskrivelse – sig ikke tilfreds med. ”Jeg fik engang at vide, at der ikke er noget, der hedder det perfekt løb. Og da jeg hørte det første gang, tænkte jeg, det kan ikke passe, hvis man gør alt rigtigt. De gange, jeg har løbet de hurtigste tider, har jeg været lidt hmmm og haft det sådan, at det kan jeg gøre bedre. Jeg har en fightervilje, der gør, at jeg kan vende dårlige ting til positive ting. Jeg tænker hele tiden, at nu skal jeg gøre de her ting bedre. Og så laver jeg måske dele af det bedre, men det bliver ikke det hele løb, og det er en motivationsfaktor for mig: At jeg skal prøve at ramme det perfekte, men jeg er ikke engang tæt på at ramme det perfekte. Jeg er ikke blevet mindre i tvivl om, at man kan ramme det perfekte løb."
gen til at lyse ud af Nick. Det er tydeligt at mærke hvor meget, det driver ham. Han er også meget bevidst om, hvornår han oplever de kick, der gør det hele værd. Umiddelbart skulle man tro, at det er, når han har præsteret sit ypperste og slået sin personlige rekord (igen). Sådan forholder det sig ikke helt, fortæller han med et smil, der vidner om, hvor nemt han kan genkende sig følelsen af hans nødvendige kick. ”Jeg får et kick, jeg ikke får andre steder. Jeg har ikke sprunget bungyjump – og ville heller aldrig gøre det. At køre hurtigt i bil for eksempel, det giver ikke samme kick som at sidde i startblokken og vente på det her skud. Jeg kan næsten ikke beskrive det – det er en følelse, man elsker at hade. Du ved, at du kommer til at have det så dårligt om et minut, men alligevel så nyder jeg det, fordi jeg har det så godt inde i mig selv, når jeg har lavet et godt resultat.”
Startblokken er ikke det eneste sted, han får et kick. Løberen føler sig også svævende, når han rammer den perfekte balance til træning. ”Jeg brækker mig en hel del til træning. En til to gange om ugen. Kan jeg ligge på niveauet lige under, at jeg brækker mig, så har det været en god træning. Så føler jeg, at jeg har fået noget ud af træningen. Har jeg så presset mig selv lidt for meget, så brækker jeg mig så. Selvfølgelig er det ikke godt at brække sig, men så ved jeg, at jeg har givet alt, hvad jeg har og ikke kan gøre det bedre. Det er svært at forklare. Det er en mærkelig smerte, som man får lov til at føle. Brækker jeg mig og har gode tider, så er det en fed følelse bagefter. Det giver et kick. ” Han tilføjer grinende: ”Har jeg gode tider og ikke brækker mig, så er det endnu bedre.” ... fortsættes side 24
En følelse, man elsker at hade Snakken om det perfekte løb, får begejstrinNick får sit kick, når han sidder i startblokken lige inden det går løs.
TEMA: HVAD MOTIVERER OG GIVER MENING FOR TALENTER?
... fortsat fra side 23
Magisk motivation Nicks konstante jagt efter det perfekte løb foregår intet mindre end på et magisk sted: ”Jeg så engang et sjovt billede af komfortzonen. Inde i komfortzonen stod ‘Here is the normal life’. Uden for komfortzonen stod ‘here is where the magic happens’. Jeg er hele tiden ude af komfortzonen. Det er lige som med Christopher Columbus – det er derude, det sker. Det handler for mig om at gøre det normale til magic.” JEG skal være tilfreds Efter et løb, hvor han har presset sig selv max, har Nick det fysisk skidt, og hvis han ikke er tilfreds med sin præstation, bliver det først rigtig slemt. Og med ”rigtigt slemt” mener Nick, at han er hård ved sig selv. ”Meget hård”, understreger han. Hvis han ikke er tilfreds med sin præstation, kommer spørgsmålene – de kritiske af slagsen – til sig selv væltende: ”Jeg træner, træner, træner, men hvorfor bliver jeg ikke hurtigere? Hvorfor løber jeg langsommere? Hvorfor bliver jeg ikke bedre?”. For Nick er det afgørende, at han selv føler, at han gør det godt. Omverdenens mening betyder ikke så meget for ham – med mindre han også selv er tilfreds. Selv ikke et ”du gjorde det godt” fra træneren Christian Trajkovski, som kender ham bedre end nogen anden, har den store effekt, hvis han ikke selv er tilfreds, fortæller han samtidig med, at han smiler og ryster en anelse på hovedet af sig selv: ”Det er jo Christian, jeg skal lytte til. Han kender mig jo godt, og han ved bedst, hvornår noget er godt, og hvornår noget er dårligt. Men når han siger, at det er godt, og jeg føler, at jeg ikke har lavet noget godt, så har jeg en tendens til at hælde mere til min egen mening i stedet for. Jeg går ikke hjem og hiver persiennerne ned og isolerer mig. Så længe han er tilfreds, så kan jeg godt stille mig tilfreds, men den anden følelse ligger stadig under overfladen. ” Nick fortæller, at der er pres fra omgivelserne, men det er ikke de krav, der fylder mest i hans tanker. Det er hans egne krav til sig selv, for de er endnu højere end omverdenens. Han indrømmer også, at tanken om hvorvidt, de krav er for høje, ind imellem rammer ham: ”Jeg vil hele tiden gerne være bedre – det er jo det, jeg gør det for. Men på et tidspunkt må man jo også indse, at jeg ikke kan blive
"
Jeg har en fightervilje, der gør, at jeg kan vende dårlige ting til positive ting NICK EKELUND-ARENANDER
bedre. Det kan være pga. alderen – nu går det fysisk ikke mere. Men jeg er ikke nået op på toppen endnu.” Selvom han ikke tillægger omgivelsernes mening den store betydning, synes han alligevel, at det er rart, når familie og venner klapper ham på skulderen, når han kommer hjem fra et stævne. Smilet kommer også helt indefra, når han fortæller, at hans mor har lavet en scrapbog. Ja faktisk flere, hvor hun gemmer avisudklip, billeder og startnumre. Han er dog glad for, at han ikke er Beckham, for han nyder anonymiteten og at kunne gå i fred på gaden. Lidt interviews, tv og autografskrivning i små mængder passer ham fint, men det er ikke der, han finder sin drivkraft.
vigtigt: Viljen til at ville. Derudover fremhæver han sin træner, som han tillægger halvdelen af successen, et godt dagligt setup med en klub og et forbund i ryggen. Så det er vel egentlig bare et spørgsmål om tid, før Nick løber det perfekte løb og kommer under de 45 sekunder.
Et stort spørgsmålstegn Den frustration, som Nick oplever, efter et – ifølge hans egen vurdering – dårligt løb formår han at vende til noget positivt. Han mener, at frustrationen er nødvendig for at rykke sig. Han fortæller, hvordan hans underviser på Idrottshögskolen i Malmø har inspireret ham til at betragte spørgsmålstegn og forvirring som noget positivt. ”I min første time på idrætsstudiet spurgte læreren: ’Sidder I som et spørgsmålstegn?’ Der var ikke nogen, der ville sige ja. Så sagde han: ’Hvis I sidder som et spørgsmålstegn, så er det godt, for vi skal bruge tre år på at gøre det her spørgsmålstegn til noget godt. Nu skal alt bare være lidt forvirrende. Dem, der sidder og har styr på det hele, dem er jeg bekymret for’. ”
NICK EKELUND-ARENANDER
Den tilgang har Nick overført til sin sport, for som han videre fortæller, er han et stort spørgsmålstegn, hver gang en ny sæson skydes i gang. ”Hvor ligger jeg henne i år?”, ”Er jeg lige så god som sidste år?” Hvor hurtigt kommet jeg til at løbe i år?”. Troen på, at han kan præstere godt, er en kombination af flere ting. Nick er bevidst om sit talent for at løbe hurtigt, men han mener, at et andet af hans talenter er mindst lige så
· Født i Stockholm den 23. januar 1989 · Har både dansk og svensk statsborgerskab · Løber for Sparta – tidligere for KIF · Personlig rekord på 400 meter: 45,50 · Det store mål for hans personlige rekord: At løbe under 45 sekunder · Det store mål: OL i Rio i 2016 · Læser jura, fordi han er vild med love og regler. Har tidligere læst på Idrottshög skolen i Malmø.
26 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • OKTOBER - DECEMBER 2014
TEMA: HVAD MOTIVERER OG GIVER MENING FOR TALENTER?
Mathias "Zanka" Jørgensen Professionel fodboldspiller
... fortsættes side 26
... fortsat fra side 25
MOTIVATION ER NOGET, MAN HAR
Som professionel fodboldspiller er der ikke noget, der hedder, at man har mistet motivationen. Det mener Mathias ”Zanka” Jørgensen. Fodboldspilleren er netop vendt tilbage til FC København efter to problemfyldte sæsoner i Holland. Men lysten til at spille fodbold forsvandt aldrig på trods af lange perioder uden spilletid. Af Birgitte Borch l Foto Klaus Sletting
Østerbro-drengen Mathias ”Zanka” Jørgensen elskede fodbold på den der ”klubben-er-mithjem-måde” i sine barndomsår. Ungdomstrænerne var som ekstra familiemedlemmer, og hvis bare han kunne få lov til at løbe ned og spille på B93s baner ude ved Svanemøllen, så var han nærmest lykkelig. Fodbold er stadig hans liv, nu på det absolutte topplan i FC København, hvor fodbolden i timer fylder meget mere, end i de helt unge år. Men i dag er lykken ikke længere garanteret, hvis bare han kan få lov at lege med den runde bold. ”Jeg havde en anden slags motivation, da jeg var yngre. Der ville jeg bare ned i klubben og spille og have det sjovt. Det røg ud, da jeg begyndte at tjene penge på at spille fodbold,” siger den 24-årige superligaprofil. Nu er det en række faktorer, der motiverer ham. Han nævner i flæng, at det betyder noget, hvad træneren mener om en præstation, til gengæld er han helt ligeglad med mediernes holdning. Han kan lide, at han som professionel arbejder på hele tiden at have styr på sig selv. Og han fortæller, at han selv altid vil vinde, uanset hvad spillet er. Det er i hans DNA og er en slags automatisk motivation. ”Jeg er sådan én, der pacer mig selv. Man taler så meget om presset udefra på os spillere, men man skal ikke underkende det pres, vi lægger på os selv,” siger han, mens han leder tankerne hen på kernen i hans motivation for at spille fodbold. Og hurtigt når han frem til, at det for ham i høj grad drejer sig om en grundindstilling til det, man forpligter sig til. ”Det er altså mit job, det her. Man SKAL være motiveret, det er mit arbejde. Jeg kommer ikke og er umotiveret, når det er mit job at være klar,” siger han.
Den lykkelige tid Den indstilling har de seneste to år været særdeles værdifuld for ham. Her i sommer vendte han hjem til FCK efter to sæsoners udlandseventyr i PSV Eindhoven i Holland. Men ikke et af dem med happy ending. Han kom til Holland fra et FCK-hold, der havde vundet Danmarksmesterskabet tre år i træk fra 2009-2011. Internationalt blev der også lagt mærke til dem, da de kvalificerede sig til gruppespillet i Champions League. Når han skal prøve at tænke på den bedste dag i hans karriere, så kommer han frem til, at det ikke er en dag, men en periode i denne glade tid – efteråret 2010. ”Det var succes på succes på succes. Der var så mange højdepunkter,” forklarer Matias ”Zanka” Jørgensen. FC København skrev sig det efterår ind i historiebøgerne, som den første superligaklub, der gik ubesejret igennem halvdelen af sæsonen. Deres 51 point var også rekord, og holdet havde scoret 50 mål – også det højeste antal, der nogensinde var set ved vinterpausen. ”Nærmest alt var godt i den periode, og jeg fandt ud af nye ting om mig selv og fodbolden. Det var sjovt de tre-fire måneder.” Og trods sin unge alder afløste ”Zanka” i 2011 William Kvist som anfører, og hans status på holdet var indiskutabel. Han var imidlertid også netop blevet klar efter en korsbåndsskade, og i PSV var det ikke en perfekt bagage at have med. Fra helt til bænk I Eindhoven var konkurrencen, som i alle topklubber, benhård. Kampen for at være på hol-
28 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • OKTOBER - DECEMBER 2014
det var uden ende, og den hollandske måde at spille på i forsvaret skulle helst læres hurtigt. Men Mathias Zanka Jørgensen løb ind i skader, og han oplevede lange perioder uden spilletid på førsteholdet. Men han mener, at han aldrig tabte motivationen. ”Jeg havde jo stadig lyst til at spille. Stadig lyst til at træne og til at bruge min krop og så videre,” siger han. I PSV kaldte lederne da også danskeren for flittig, dedikeret, og de var imponerede over, at Zanka lærte hollandsk på kort tid. Han blev en af de spillere, klubben tog med ud til arrangementer, fordi han var en god ambassadør for klubben. Det kunne bare ikke blive til mere end 14 kampe på de to sæsoner. Dermed var det kick, som en god kamp giver ham, udelukket i lange perioder. ”Så husker man, at der er andet i livet end fodbold. Jeg har en god gruppe omkring mig, som altid er der for mig, uanset hvordan det går med fodbolden. Og i udlandet er det med at læne sig op ad sin kæreste og sine venner tusind gange vigtigere, når det går skidt,” siger han i dag. Selv om han altså lænede sig mere op ad kæresten og venner og familie i den dårlige periode end i de gode, der var gået forud, så var et farvel til fodbolden aldrig inde i billedet. ”Jeg har aldrig haft lyst til at give op. Aldrig. Jeg har prøvet at tænke, at jeg måske skulle komme videre og spille et andet sted, men jeg har aldrig tænkt på at stoppe,” siger han i dag, hvor han er tilbage i FC København, som han kom til som 17-årig, og spillede fem sæsoner for inden afstikkeren til Holland. ”Man kan helt sikkert sige, at man ikke er motiveret til at være lige dér, hvor man er. I PSV kunne jeg ikke vise mit bedste. Det giver ikke mening at være på en arbejdsplads, hvor du ikke får lov til at arbejde det bedste, du kan.
TEMA: HVAD MOTIVERER OG GIVER MENING FOR TALENTER?
Zanka er på banen igen for FCK. Og en arbejdsgiver får ikke det bedste ud af et menneske, der ikke er glad.” Pengene Men for FCK-spilleren er den slags problemer slet ikke det samme som at miste motivationen. For ham er motivationen koblet uløseligt til arbejdet med spillet og holdet. ”Det er altså mit arbejde det her,” gentager han og tager så hul på en del af gamet, som danskere ellers meget ofte ikke har lyst til at tale så meget om: ”Folk har så travlt med at sige, at de gør det for sporten, sporten, sporten. Men der er altså også noget, der hedder økonomien i det,” siger Mathias ”Zanka” Jørgensen og fortsætter: ”Det er et job. Et velbetalt job. Og mange vil ikke tale om, at det også er en motivationsfaktor. Men det er det. Og det er mange penge at sige farvel til. Man kunne måske oven i købet sætte spørgsmålstegn ved, om det ville være så mange professionelle fodboldspillere, hvis der ikke var penge i det.” Og Mathias ”Zanka” Jørgensen er glad for sit job, og han går op i enhver detalje. ”Der er undersøgelser i Italien, som viser,
at man har 40 dage om året, hvor kroppen yder sit ypperste, dem vil jeg ramme. Jeg vil være god på de rigtige tidspunkter.” Og endelig er der altså også en følelse, som han elsker. En som de fleste idrætsfolk på højt niveau kan tale med om, og det tætteste han kommer på at give noget æren for at give ham ”et kick”: ”At være i zonen, det taler man meget om. Og det er rigtigt nok, når man er ”in the zone,” så er det en følelse, man ikke kan få på andre tidspunkter. Alt går uden, man helt er bevidst om det,” forklarer han. ”Jeg vil ikke sige, at det er en motivationsfaktor i sig selv, men følelsen giver mig motivation til at arbejde for at få den igen. Og når man mærker det flow fra tid til anden, så ved man efterhånden mere om, hvordan man kan nå den igen.” Kan det også forstås sådan, at det giver dig ekstra motivation, hvis du har været god i en kamp? ”Nej, ikke hvis vi ikke vinder,” siger Mathias ”Zanka” Jørgensen.
MATHIAS ”ZANKA” JØRGENSEN · Mathias ”Zanka” Jørgensen · Alder: 24 år · Position på banen: Forsvarsspiller · Klubber: · Indtil 2007: B93, hvor han debuterede på førsteholdet som 16-årig · 2007-2012: FC København, hvor han fik Superligadebut som 17-årig · 2012-2014: PSV Eindhoven · 2014: FC København · Landskampe: 8 A-landskampe
29 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • OKTOBER - DECEMBER 2014
NICOLAI HARTLING SLÅR 38 ÅR GAMMEL REKORD
SPORTEN KORT
MEDALJEREGN TIL U16-ROER FRA SUNDBY KAJAKKLUB I august vandt Jonas Nørup Hall-Andersen fra Sundby Kajakklub to medaljer ved DM i sprint. Jonas leverede lidt ekstra spænding for pengene på U16 herrer K1 200 meter. Efter en lidt langsom start roede Jonas sig igennem det meste af feltet og kunne juble over en flot 3. plads og DM-bronze. En god time senere var han på pletten igen og vandt sølv i K2 200 meter med Matias Nielsen fra Esrum. Ved de Nordiske Mesterskaber indtog han podiet fire gange, og vendte hjem med følgende medaljer i: Sølv K4 500 meter, sølv K4 200 meter, sølv K1 200 meter og bronze K2 500 meter (med Matias Nielsen fra Esrum). Jonas Nørup Hall-Andersen træner i Sundby Kajakklub og på Bagsværd rostadion. Derudover er han en del af U16 landsholdet.
35 NYE ELEVER PÅ ELITEIDRÆTSAKADEMIET I foråret søgte 57 unge eliteudøvere ind på Team Copenhagens Eliteidrætsakademi. Efter en sportslig screening blev resultatet, at 35 udøvere blev tilbudt en plads på Eliteidrætsakademiet. De nye elever fordeler sig i år på seks idrætsgrene: Atletik, fodbold, håndbold, bordtennis, fægtning og roning. Uddannelseskonsulent Lise Warren Pedersen, som er ansvarlig for Team Copenhagens Eliteidrætsakademi, fortæller om Eliteidrætsakademiet: ”Akademiet skal skabe de bedst mulige rammer for at talenterne kan afprøve livet som eliteidrætsudøvere, mens de uddanner sig ligesom alle andre unge. Vi mener at have samlet de rette eksperter og kompetencegivende kurser, således at forløbet kan ses som en samlet dannelsespakke for kommende eliteidrætsudøvere.”
30 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • OKTOBER - DECEMBER 2014
Til DM i atletik vandt Nicolai Hartling fra Sparta guld i 400 meter hæk. Det gjorde han med tiden 50,94 sekunder. Dermed slog han Lars Ingemanns rekord, som lød på 51,46 sekunder, fra DM i Århus 1976.
KBTK: STERNBERG VENDER HJEM TIL KBTK Efter 2 år og 2 mesterskaber for den svenske storklub Eslöv AI er den danske landsholdsspiller, Kasper Sternberg Sjelle vendt hjem til Københavns Bordtennisklub i den danske Stiga Division. Sidste gang han repræsenterede klubben i landets bedste række, var i 2012, da han var med til at sikre klubbens første danske holdmesterskab for herrer. ”Kasper og Københavns Bordtennisklub hænger rigtigt godt sammen. Både han og klubben havde en fantastisk tid, sidst han spillede fuldtid for klubben. Dengang spillede han sig selv og København helt i top af dansk bordtennis. Han er enormt vellidt og populær som person og som spiller, og han har en stor fanskare i klubben. Både blandt de unge og ældre. Man mærker, at Kasper har et hjerte i klubben, og at han ikke holder sig tilbage for at hjælpe klubben. Det har derfor også været et stort ønske i bestyrelsen at få ham tilbage på holdkortet, og vi er utroligt glade for, at det er lykkedes”, fortæller formand i Københavns Bordtennisklub, Morten Krydsfeldt.
SPORTEN KORT
DMK HAR FÅET EN
OL-MEDALJE TIL ANNE SOFIE KIRKEGAARD Anne Sofie Kirkegaard, som netop er begyndt på Team Copenhagens Eliteidrætsakademi, var i august blandt de 16 danske deltagere, der rejse til Nanjing for at deltage i Ungdoms OL. For den 16-årige Anne Sofie fra Sparta blev det en stor succes. Hun løb sig til finalen, hvor hun overgik sig selv og løb de 400 meter hæk på 58,60 sekunder. Det resulterede i en flot bronzemedalje. Tiden er også hendes personlige rekord og den nye danske ungdomsrekord.
VERDENSMESTER
NØRREBRO-TALENT VINDER EM I U15 BOKSNING Den 4. juli var en stor dag for den 14-årige bokser Mahdi Jallaw fra SIK Fight. Her vandt han Europamesterskabet i U15 boksning. Sidste gang Danmark stod øverst på skamlen i disse mesterskaber var 18 år tidligere, da Mikkel Kessler vandt U17 boksning. Træneren, Jan Krogsgaard, fra SIK Fight fortæller om Mahdi: ”Jeg kunne se med det samme, at han havde et talent udover det sædvanlige. Da han startede, spurgte jeg ham, om han ville tage boksningen seriøs, for så ville jeg gerne bruge meget af min tid på ham. Han er gået meget hurtigt frem, og det skyldes både talentet, men også viljen til at træne – Mahdi har sat alt ind på at blive god til boksning”. Mahdi Jallaw mødte i sin første kamp en favorit fra værtsnationen Ungarn, som mange havde forventet ville vinde mesterskabet. Han vandt kampen og i sin næste kamp (kvartfinalen) ventede en stærk englænder. Efter en hård hamp blev det til endnu en sejr, hvilket var adgangsbilletten til semifinalen, hvor han skulle møde et supertalent fra Italien. Endnu engang viste Mahdi sin kunnen, hvor han fik brug for sin mentale styrke inden kampen. Med teknisk boksning i verdensklasse vandt Mahdi Jallaw igen og skulle nu i finalen mod en stærk russer. Mahdi boksede en fantastisk kamp og vandt over russeren. Han vandt hermed Europamesterskabet i 50 kg klassen. Ud over medaljen blev han også kåret som mesterskabernes bedste bokser ud af 204 tilmeldte boksere.
Supertalentet Simon Andreassen fra Dansk Mountainbike Klub vandt i september måned juniorverdensmesterskabet i mountainbike XCO-disciplinen i Hafjell i Norge. Simon førte fra start til slut. Allerede efter første ud af fem omgange havde danskeren et forspring på 30 sekunder ned til de nærmeste forfølgere. Om sejren fortæller Simon til feltet.dk: "Det føles bare pisse godt. Jeg er simpelthen så lykkelig. Jeg var sindssyg bange for at punktere hele løbet igennem, og så punkterer jeg på sidste omgang. Det betød, at jeg måtte løbe ned ad nedkørslerne, men heldigvis kunne jeg køre sejren hjem".
Du kan læse flere sportsnyheder på www.teamcopenhagen.dk
Fotos: Charlotte Bomme Beiter, Robert Dines Rasch og Klaus Sletting
Supertalent Mahdi Jallaw
14 Ă&#x2026;R OG EUROPAMESTER I BOKSNING Af Helene Kaas l Foto Klaus Sletting
... fortsĂŚttes side 32
... fortsat fra side 31 ”Hvorfor ikke lige prøve det engang”. Sådan tænkte 10-årige Mahdi Jallaw, da kammeraterne hjemme i gården på Nørrebro spurgte, om han ikke ville med til boksning i SIK Fight. Og det var heldigt, for Mahdi viste sig at være et naturtalent. Hans talent er faktisk så stort, at han i juli vandt Europamesterskabet i U15 boksning. Hvad er det så, der gør Madhi til et supertalent. Det har CPH sport mødt Mahdi og den trofaste træner Jan Krogsgaard til en snak om. ”Du har talent” Mahdi startede på børneholdet, men allerede efter en måned kom han på kampholdet med beskeden ”Du har talent – du må ikke stoppe” fra sin træner. Og træneren Jan Krogsgaard ved, hvad han snakker om. Han har været boksetræner i 15 år, og er træneren bag Rashid Kassem, som tilhører eliten inden for dansk boksning, og andre professionelle boksere. Hvad er det Mahdi kan? Mahdi er af den opfattelse, at talent er en kombination af noget medfødt og hårdt arbejde. Hans eget bud på, hvorfor han er god, er kort og præcist: ”Jeg er hurtig, har et rigtig godt overblik og så er jeg stærk indefra.” Træneren har et noget længere svar på, hvad der gør Mahdi til noget særligt. ”Han er lærenem. Du siger tingene til Mahdi en til to gange, han prøver det af, og
så sidder det der. Og så har han mod. Det er vigtigt. Og så har han bevægelserne. Det ligger helt naturligt i ham. Han skiller sig ud fra den øvrige danske amatørboksning. Det er der ingen tvivl om. Han har et godt blik for det og et godt overblik. Mahdi er hurtig til at læse sin modstander, og så kan han lide det. Men det er ikke nok med talent, det kræver også hård træning. Det er en fornøjelse at arbejde med ham. I de ni uger op til EM, kom han ikke for sent en eneste dag. Disciplinen har virkelig været der. Det har stormet, det har regnet. Vi har været ud at løbe på tid i alt slags vejr. Det kræver disciplin, og det har han.” Den 4. juli 2014 skrev Mahdi historie På nær en pause på 7 måneder, hvor Mahdi lige ville snuse lidt til fodbold, har Mahdi og Jan arbejdet tæt sammen de sidste fire år. Deres samarbejde gav for alvor resultater den 4. juli 2014. Her vandt Mahdi U15 EM i boksning i Ungarn, og blev derudover kåret til turneringens bedste bokser. ”Jeg arbejdede hårdt i de ni uger op til EM med træning to gange om dagen. Halvanden til to timer hver gang. Og så har jeg Danmarks bedste træner. ” Sådan lyder Mahdis eget bud på, hvorfor han vandt. Det er meget vigtigt for Mahdi, at Jans store rolle i EM-sejren og hans liv som helhed bliver fremhævet. ”Jan er ikke kun min træner. Han er ligesom min anden far. Han er der altid for mig. Havde det ikke været for ham, så havde jeg ikke kunne vinde” fortæller han. Inden Mahdi tog af sted til Ungarn, havde
Jan er mere end en træner for Mahdi - han er som en ekstra far.
Jan og ham snakket om, hvad målet for EM skulle være. Mahdi var ikke i tvivl: ”Jeg tager ikke derned for at tabe første kamp. Jeg vil vinde guld.” Jan var lidt mere nede på jorden i sin målsætning og mente, at kunne Mahdi komme til at bokse om medaljer, så var det fint. Under EM var Jan i Sverige, men hans tanker var i Ungarn. I semifinalekampen havde han en af fædrene til en af de andre boksere i telefonen, som var i kontakt med sin søn på en anden telefon. Da meldingen om, at Mahdi havde vundet semifinalen, kom, kunne han næsten ikke rumme det, fortæller han, mens glæden lyser ud af ham: ”Jeg måtte have en lille dåseøl, og så roede jeg ud midt på en sø og sad der i tre kvarter og tænkte ’hvor er det stort’. Der gik lige en uges tid, før det gik helt op for mig. Det er jo ikke sket siden Kessler – og det var U17 og det var et uofficielt stævne med inviterede boksere. Det er jo ikke sikkert, at det sker igen de næste 30 år. Den danske bokseverden har fulgt kampene og været helt oppe at køre. Vi har fået masser af lykønskninger.” For Mahdi var EM-sejren en drøm, der gik i opfyldelse fortæller han med lysende øjne: ”Det var vildt, rigtig vildt. Det var en drøm, der blev til virkelighed. Jeg blev rigtig stolt af mig selv.” 2 x træning 6-7 dage om ugen Som Jan siger, er talent er dog ikke nok – der skal hård og meget træning til. En normal dag for Mahdi starter med en løbetur om morgenen. Derefter er det af sted til en dag i
det kræver for at komme til tops. Det uforudsigelige og legen, som også skal være i kampene, selvom det er alvor.”
Klubmiljøet i SIK Fight betyder meget for Mahdis glæde ved sporten.
8. klasse, og når klokken slår 17, står den på træning. Han træner 6-7 gange om ugen. For det meste sammen med de andre boksere, men ind i mellem tager træneren ham ud til speciel træning, hvor de to prøver nye teknikker af. I de ni uger op til EM trænede de to udelukkende sammen. Jan er bevidst om, at boksning er en hård sport – både fysisk og mentalt – så han er der ekstra meget for drengene. Mahdi er af og til med hjemme hos Jan til middag, og Jans kæreste, som også deltager i klubarbejdet, løber ind imellem med Mahdi. Til trods for EM-pokalen har Mahdi bevaret en tæt forbindelse til jorden og fortæller, at han stadig er sig selv, og at det ikke er noget, man skal prale af. Umiddelbart skulle man tro, at det ville være svært at finde tid til familie og venner med Mahdis tætpakkede program. Det er det ikke for Mahdi, fortæller han, for ”det handler jo bare om at prioritere.” Disciplin i og uden for ringen Det, der fascinerer Mahdi ved boksning, er den disciplin og udholdenhed, som kendetegner sporten. Han synes, at det fedt at træne hårdt og få at vide, at han gør det godt. Og så har klubmiljøet i SIK Fight en stor betydning for Mahdi: ”Det er fedt, vi har et godt sammenhold. Alle hjælper hinanden. Hvis man har brug for noget, så kommer der en og hjælper. Vores trænere er der altid for os. De er ikke kun trænere, de er mere end det.” På spørgsmålet om, hvorvidt de har nogle værdier i klubben, som de navigerer efter, fortæller Jan, som i øvrigt er i klubben hver eneste dag ved siden af sit fuldtidsarbejde: ”Drengene skal høre efter. Man giver træneren og hinanden hånden, hver gang man kommer. Vi siger til dem: ’Opfør jer ordentligt i og uden for ringen. Især når man bor på Nørrebro. Der er forskel på Nørrebro og
Rungsted, men opfør jer ordentligt begge steder. Gør I noget for klubben, så gør vi også noget for jer.’ Vi har ikke nogen, som er kriminelle eller noget som helst. De opfører sig ordentligt alle sammen, og derfor gider vi bruge så meget tid på dem.” Hjælp fra Rashid Kassem og Muhammed Ali Mahdi har et godt kendskab til de store navne inden for boksning og nogle klare forbilleder i blandt dem: ”Jeg ser op til en fra vores klub – det er Rashid Kassem, som er professionel. Ellers ser jeg op til Muhammed Ali. Jeg ser mange videoer med dem derhjemme - også af den ukrainske bokser Vasyl Lomachenko - og så lærer jeg af dem og prøver det oppe i klubben.” Inden for ringen, rækker Mahdis mål ud over Danmarks grænser. Næste år vil han gerne deltage i U17 VM og et endnu større mål hedder OL i 2020. Igen er Jan bevidst om sin opgave med at holde Mahdis fødder i nærheden af jorden: ”Vi taler om det, men der er jo lang tid til. Vi tager en sæson ad gangen, og er han god nok til den tid, hvad vi håber på, så er det da ikke utænkeligt. Og så sætter vi nogle realistiske mål.” Mahdi har også mål uden for ringen. Han vil gerne tage en HHX-eksamen og læse videre, så han kan arbejde med økonomi. Den nye Kessler? Flere medier har draget sammenligning mellem Mahdi og Mikkel Kessler. Den sammenligning er Jan ikke meget for: ”Man kan ikke sammenligne Mahdi og Kessler. De bokser på to vidt forskellige måder og er to forskellige vægtklasser. Der er ingen tvivl om, at i min verden er han et større talent, end Kessler var i den alder. Han kan meget mere rent teknisk. Hvor Kessler er en flot klassisk bokser, så kan Mahdi det klassiske, men så kan han også alt det andet,
”Nyd det” Mahdi har i alt kæmpet 26 kampe og har kun tabt en enkelt. Måske hans mindset op til og under en kamp er medårsag til det?: ”Vi koncentrerer os bare om kampen, og så tænker vi ikke, om vi skal vinde eller tabe. Vi går op og gør vores bedste og så tager vi det derfra.” Jan uddyber med, hvordan han motiverer Mahdi lige inden en kamp: ”Det er jo grænseoverskridende at gå op af de 5-6 trin op i rampelyset. Der kan sidde 50 tilskuere eller 1.500 tilskuere. Der skal altså noget til, men han er mentalt stærk – virkelig mental stærk. Så jeg siger: ’Gå nu op og nyd det. Du ved, hvad du skal. Hold taktikken’. Og når han står deroppe, så tager han det 100 % seriøst og holder taktikken det er han god til.” Det næste store i Mahdis bokseliv er hans første landskamp i oktober, hvor han skal repræsentere Danmark. Her vil han også blive hyldet for sin EM-titel med nationalmelodi, fortæller Jan med stolthed i stemmen på Mahdis vegne, og tilføjer, at Mahdi glæder sig til at repræsentere Danmark.
MAHDI JALLAW · 14 år. Født i Danmark. Irakiske rødder · Klub: SIK Fight · Kampe: 26 kampe – 25 sejre · Største præstration: Guld ved U15 EM i 2014 · Næste store mål: U17 VM deltagelse i 2015 · Største mål: OL-medalje i 2020
35 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • OKTOBER - DECEMBER 2014
Foto Klaus Sletting
HER KAN DU BOKSE Drømmer du om at blive den nye Mahdi Jallaw eller Mikkel Kessler? I København har du flere muligheder for at starte din boksekarriere.
CIK BOKSNING
IK99
Bådsmandsstræde 20 · 1407 Kbh. K cik-boksning.dk
Idrætshuset · Gunnar Nu Hansens Plads 7 · 2100 Kbh. Ø ik99.dk
SIK FIGHT
BOKSEKLUBBEN KELLY
Nørrebrohallen · Bragesgade 5 · 2200 Kbh. N sik-fight.dk
Grøndalscentret · Hvidkildevej 64 · 2400 Kbh. NV www.bkkelly.dk
BISPEBJERG BOKSE KLUB
IF SPARTA BOKSEKLUB
Grøndals Centeret · Hulgårdsvej 64 · 2700 Brønshøj bispebjergbk.dk
Østerbrogade 240 · Svanemøllehallen · 2100 Kbh. Ø bokseklubbensparta.dk
DAGBØGER
fra to udøvere
Badmintonparret Kamilla Rytter Juhl og Mads Pieler Kolding deltog i VM i badminton i august. Hør her hvordan de trænede op til Verdensmesterskabet. Af Kamilla Rytter Juul og Mads Pieler Kolding l Foto badmintonphoto.com
37 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • OKTOBER - DECEMBER 2014
Kamilla Rytter Juuls dagbog >>>
DAGBOG Af Anne Dsane Andersen l Foto Klaus Sletting
fra en udøver
Af Kamilla Rytter Juul l Foto badmintonphoto.com
MANDAG DEN 21. JULI VM træningens anden uge. Jeg kan godt mærke, at sidste uge var hård, men det er også fedt at mærke, vi arbejder hårdt. De første 3 uger af VM træningen er de hårdeste, hvorefter det bliver mindre og mindre frem mod VM, som starter den 25 august. Kl. 8 - 10: Træning i hallen. Fokus denne morgen er damedouble. Kl. 11: 45 min. massage. Kl. 13: Mixmøde, hvor vi så en af vores kampe igennem for at få inspiration til, hvad vi skal træne sammen. Kl. 14.30: Konditionstræning sammen med Christinna. Vi cykler og ror på skift, intervallerne er 3-2-1-1-2-3-3-2-1, med 1 minuts pause. Tidligt i seng efter en hård start på ugen. TIRSDAG DEN 22. JULI Træning i hallen kl. 10-12, hvor vi kører hård slagtræning 2 mod 3. Kl. 13 - 17: Praktik hos København Håndbold. Kl. 18.30: Styrketræning i fitness-DK Tidligt i seng igen. Jeg har brug for meget søvn, så jeg gør alt, hvad jeg kan, for at overholde sengetiderne.
ONSDAG DEN 23. JULI Står ekstra tidligt op for at gøre madpakken klar til en lang dag på farten. Har madpakke med hver dag, så jeg har styr på at få nok krudt indenbords. Kl. 8.30 - 10: Træning i hallen med fokus på mixdouble. Vi laver øvelser og spiller kamp mod Joachim og Christinna. Kl. 11: En times behandling af min fysioterapeut. Kl. 13.30: Christinna og jeg mødes med en journalist til et hyggeligt interview. Derefter slapper vi lidt af inden træning i hallen kl. 16.45, hvor vi spiller kampe. TORSDAG DEN 24. JULI Kl. 8.30 - 10.30: Igen en tidlig morgentræning, hvor Mads har fokus på hans herredouble og jeg på min damedouble. Efter træning kører jeg direkte ud til København Håndbolds kontor og er der til kl. 17. Det er på en måde hårdt at være så meget på farten, men også super fedt at lære nye ting og få en masse nye udfordringer. Desuden er pigerne på kontoret supersøde ved deres nye praktikant.
NIKE ATHON R A M T OP STAR014 26.10.2 0 eller 15 km Løb 5, 1 ,
ere d l o h t r Med fa a og æbletem ike løbetrøje N lækker trøje e b ø l . l ink 280 kr. ta.dk ing.spar T i l me
ld
meld ing: til
L
re: sp æs me
so
m arta.dk/
Kl. 18.30: Igen konditionstræning. Intervallerne er de samme som mandag. Denne gang er det cykling og crosstrainer, vi skifter imellem. FREDAG DEN 25. JULI Kl. 8.30 - 10.30: Træning i hallen, hvor jeg er på samme bane som Mads. Jeg nyder at træne med ham, og kan virkelig mærke hvordan, han er begyndt at udvikle sig som spiller. Efter træningen skal jeg igen i praktik, inden mine forældre ankommer fra Skagen til en hygge-weekend i København. Aftenen blev brugt i Cirkusrevyen og hyggeligt cafebesøg hos en tidligere træner. LØRDAG DEN 26. JULI Kl. 9: I hallen, hvor træningen var rigtig hård de først 45 min, hvorefter den blev mere menneskelig :·) Derefter styrketræning. Resten af dagen blev brugt med familiehygge og en dukkert ved Islands Brygge. SØNDAG DEN 27. JULI FRI FRI FRI ... Eneste motion var en cykeltur til Christiania.
Mads Pieler Koldings dagbog >>>
Af Mads Pieler Kolding l Foto badmintonphoto.com
MANDAG DEN 21. JULI Sidste uge sidder stadig i kroppen. Vi har ekstra fokus på det fysiske de første 3 uger, så kroppen er mør og ”tung”. Men det er det, der skal til for at føle overskuddet de sidste uger op til VM starten. Kl. 8 - 10: Træning med 100 % fokus på herredouble. Kl. 13 - 14: Mix møde. Ser vores seneste kamp og snakker om ting, vi skal forbedre. Kl. 14.30 - 15.30: Tung styrketræning TIRSDAG DEN 22. JULI Kl. 8 - 10: Haltræning. Hårde fysiske øvelser i form af multibold, det vil sige ca. 1000 bolde, der skal ”hentes” i en masse forskellige øvelser rundt på banen, ekstremt hårdt for pulsen og benene. Kl. 15 - 16: Benarbejde med min fysiske træner Kl. 16 - 17: Let styrketræning. ONSDAG DEN 23. JULI Ekstra tidligt op, da hele dagen kommer til at forgå i Brøndby med tre hårde træningspas.. Kl. 8.30 - 10: Haltræning, med 100 % fokus på mixen, øvelser og kamp mod Fischer og Christinna.
Kl. 11 - 12: Frokost i Brøndby. Der skal fyldes lidt ekstra på motoren med al den træning. Kl. 12 - 13: En lille kort lur, så kroppen kan komme lidt ned i tempo. Kl. 13.30 - 14.30: Let styrketræning efterfulgt af to kampe i hallen. TORSDAG DEN 24. JULI Kl. 8.30 - 10.30: Igen en tidlig træning. Fokus er 100 % på herredouble med min makker Mads Conrad-Petersen. Vi kører en masse øvelser med 3 imod 2, lange hårde intervaller. Kan godt mærke, det er ved at være sidst på ugen. Lang tiltrængt frokost i Brøndby. Kl. 14.30 - 15.15: Kondipas i styrkelokalet (crosstraineren får nogle tæv!) Kl. 15.15 - 16.30: Tung styrketræning med nogle af de andre spillere. FREDAG DEN 25. JULI Kl. 8.30 - 10.30: Igen igen en tidlig morgentræning. Fokus 100 % på mixen med Kamilla. Jeg kan mærke, vi begynder at ramme et godt niveau. Formen er god og humøret er højt trods den ekstra høje træningsmængde. Vi bevæger os godt for hinanden inde på banen og er ved at finde frem til spilleplanen, der skal til for at være med i verdenstoppen.
Resten af dagen bliver brugt sammen med min kæreste, middag i midtbyen og afslapning. LØRDAG DEN 26. JULI Man skulle tro, der var weekend efter sådan en uge, men nej vi sidder i hallen kl. 8.50 klar til træningen, der starter kl. 9.00 sharp. Den første halvdel af træningen er virkelig hård. Vi kører en masse 2 imod 1 øvelser (ikke favoritten :·)). Men er virkelig godt for bevægelsen og lungerne. Sidste halvdel bruger jeg på at få løftet ugens sidste vægte oppe i styrkelokalet sammen med nogle af de andre herredouble spillere. Kl.11.30: Jeg smider mig på madrassen i styrkelokalet. Al energi er brugt og jeg tænker kun på et laaaaangt og varmt bad og så afslapning resten af den korte weekend. SØNDAG DEN 27. JULI FRI!!!!!!!!!!!!
ÄNGLAMARK NYTÅRSLØB
2 km for børn samt 5, 10 og 21,1 km 31.12.2014 - kl. 9.30 & 11.00 på Østerbro
5000 børn og voksne deltager i nytårklassikeren på Østerbro. Distancer for hele familien.
TILMELDING.SPARTA.DK
INKL.
Kom og godt nyønsk tår
PORTRÆT AF BENJAMIN BOESKOV GABRIELSEN, ELEV PÅ TEAM COPENHAGEN ELITEIDRÆTSAKADEMI - DEL 3 AF 3
Af Lise Warren Pedersen l Foto Klaus Sletting
10-TALLER, EN SLUKKET DRØM OG ET NYT LIV CPH sport har fulgt længdespringeren og 100 meter sprinteren Benjamin Gabrielsen siden april-udgaven af magasinet. Her var et af Benjamins mål at kvalificere sig til ungdoms VM. Et realistisk mål ifølge ham selv, for som han dengang sagde “der mangler kun 15 cm”. Da vi mødte ham i juni-udgaven, ventede der en studentereksamen forude, som Benjamin havde et meget afslappet forhold til. Har han indhentet de 15 cm, så turen går til Ungdoms VM i USA, hænger der mon en studenterhue hjemme hos Benjamins forældre og hvad laver Benjamin nu?
Fra 7,90 meter til en slukket drøm Da sæsonen åbnede, var Benjamins fornemmelse og timing ikke helt på plads, men i løbet af sæsonen blev han både stærkere og hurtigere. Benjamins fornemmelse for et præcist afsæt begyndte også at være på plads, så Benjamin og Sparta-træneren
Thomas Offersen var enige om, at de store mål – deriblandt kvalifikationen til VM begyndte at være inden for rækkevidde. Benjamin overtrådte dog stadig, så der skulle arbejdes lidt på præcisionen, for 2 cm overtrådt giver ingen officielle resultater selvom man springer 7,90 meter, som Benjamin præsterede
42 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • OKTOBER - DECEMBER 2014
at gøre. De knap 8 meter gav dog Benjamin en fornemmelse af, at den var ved at være der: “Jo hurtigere man løber, jo tættere kommer man på planken, og jo større præcision kræves. Men så kommer de lange spring også!” Desværre skred Benjamin på planken ved et stævne i Tyskland, og måtte køres derfra
til scanning og yderligere undersøgelser. Først troede man, at noget var brækket, men det viste sig at være en forstrækning. Benjamins ønske om at kvalificere sig til Ungdoms VM i USA, drev ham videre på trods af skaden. I samråd med sin træner besluttede han sig for fortsat at forfølge drømmen, og valgte derfor at fortsætte til et stævne først i Østrig og derefter i Italien, som led i jagten på kvalifikationskravet. Benjamin stillede op i Østrig, og det lykkedes ham at gennemføre sine spring med foden tapet op, men fokus var lidt for meget på den optapede fod og samtidig oplevede Benjamin, at formkurven var brudt i kraft af, at han ikke havde kunnet træne optimalt. Benjamin fortsatte til Italien, hvor han endnu engang stillede op med foden i tape, men her vrikkede han om i opvarmningen, og så var det endeligt slut. Målet kunne nu ikke længere nås. Drømmen om Ungdoms VM var slukket. Modgang som motivation Hverken Benjamin eller træneren Thomas kan sætte særlig mange ord på følelserne, der ramte dem, da det gik op for dem, at der ikke var noget at gøre. Udtryk som “det slog rigtig hårdt” eller “det bliver man rigtig ked af”, er de få udtryk, de benytter. Thomas medgiver, at det har påvirket Benjamin rigtig meget, og det er tydeligt, at de sammen har brugt tid på bearbejdning. Nu, da Benjamin har haft lidt pause og er kommet på afstand af skaden, kan han reflektere lidt og sige ting som “skader sker jo” og “sådan er det også at være sportsmand”, men der er ingen tvivl om, hvor ked af det han blev, og hvor frustrerende situationen var, mens det stod på. På den anden side har Benjamin været skadet før, så han ved, hvad der kræves og han ved også, at med den korrekte genoptræning og træningsdosering vil han kunne komme igen endnu stærkere. Benjamins træner har ligeledes reflekteret over hele forløbet. Han mener, at noget af forklaringen muligvis ligger i en undervurdering af Benjamins fokus under eksamensforløbet: “Måske tog det mere energi og fokus, end vi havde regnet med”. Thomas fortæller ligeledes, at Benjamin er blevet rigtig god til at bearbejde modgang, og dermed også er god til hurtigt at finde motivationen igen. Et nyt liv er begyndt Nu hvor eksamensforløbet tog mere fokus end Benjamin og træneren havde forventet, er det jo godt, Benjamin klarede eksamenerne med bravur: “Jamen mine eksamener gik godt.
Farvel til bøgerne til fordel for træning. Jeg fik 10 i min sidste eksamen i historie faktisk fik jeg 10 i alle mine mundtlige eksamener. Der er vigtige ting, der skal gøres og gøres godt!” Med huen på hovedet ser Benjamin frem til et sabbatår, hvor hverdagen kommer til at se anderledes ud end de seneste tre år. Benjamin skal afprøve livet som eliteatlet, hvor han skal fokusere lidt mere på atletikken, og måske have mindre travlt. For at det skal kunne lade sig gøre, skal han flytte hjemmefra, og derfor leder han lige nu efter et arbejde, som kan sikre ham et økonomisk fundament, og samtidig give ham mulighed for at træne. Benjamin rykker ikke kun ud af barndomshjemmet, han rykker også ud af ungdomsrækkerne, nu da han nærmer sig de 19 år. Det betyder, at han skal prøve kræfter med U23, hvilket betyder øget konkurrence og øgede krav. Det betyder ligeledes, at Benjamin og Thomas ændrer på træningen. Planen er fremadrettet at øge træningsmængden, men vel og mærke på den måde, at Benjamin får flere træningspas i kortere tid og med højere intensitet. Med ændringen håber de på at skærpe Benjamins præstationer yderligere,
således at styrke, hastighed og præcision vil passe perfekt sammen. Det næste år skal derfor bruges til at få styr på teknikken, undgå for mange forstyrrelser i livet generelt, så Benjamin får mulighed for at springe mere stabilt og kvalificere sig til indendørs EM og U23 VM. Kravet bliver sandsynligvis 7,60 meter, men som med så meget andet, er det ikke noget, som skræmmer Benjamin. Benjamin holder fast i oplevelsen af de lange spring - der godt nok var overtrådt - men med så lille en margin, at han på en god (og præcis) dag kan springe 7,80 meter eller længere. Thomas ærgrer sig også over de mange overtråde spring, men bekræfter, at potentialet er der, og vi stadig har til gode at se Benjamins længste spring: “Benjamin reagerer godt på det store pres. Det er der, hvor han præsterer bedst”. Og Benjamins drømme stopper på ingen måde ved EM og U23 VM, for som han siger: ”Så sker der jo også noget i Rio, der kunne være sjovt at være med til”.
43 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • OKTOBER - DECEMBER 2014
TEAM COPENHAGEN
>>> støtter eliteidrætten i København
JUNI - SEPTE APRIL
TEAM
COPE
NHAGEN
STØT
EIDR TER ELIT
ÆTTEN
I KØBE
NHAVN
- JUNI
TEAM COPEN
MBER 2014
2014
HAGEN
STØTTER
ELITEIDRÆT
TEN I KØBEN
OKTOBER -
HAVN
TEAM COPENHAG
EN STØTTER
ELITEIDRÆ
DECEMBER
2014
VN TTEN I KØBENHA
der n nzevin VM bro tte Hanse Me Anne
ørste Mit st øjeblik
Jørgensen as ”Zanka”
Jeanet
te Ottese
n
ng Svømni ig alt giver m
Mathi Motivation har er noget man
tema: Stort ser a: ? tsklas Stort tema: ing for talenter kker?Stort tem fastholdelse Er idnræ er og giver men tfabri og Hvad motiver tale Frafald fulde es cc su
for sin sport og ånder arme assen lever jagter lange Simon Andrenters Roklub ntpris ke-rytter ens Tale Stude e - og inspirerer Danske Mountainbi Copenhag du løbetræn truer toppen havn · Skov · i boksning : USA og Asien i Køben ingen Mie europamester r til Team · Her kan inton spilles Nielsen? · Fægtning · Mahdi Jallaw, 14 år og vn ennisdronn kandidate Frederik Løchte VM i badm øjeblik: Bordt sakademiet · De 13 ge til Københa e Hvad motiverer på Eliteidræt ens liv Mit størst tilba Gabrielsen, elev Benjamin B. Frederiks dbolden Helle · Hån triatletenbasketball uge i i en på eligahold Følg med des dam Stevnsga
Fonden Team Copenhagen arbejder for at løfte eliteidrætten i København til et internationalt niveau gennem langsigtede, målrettede tiltag. Målet er at gøre København til det bedste sted i Norden at dyrke eliteidræt. Det mål skal blandt andet realiseres ved, at Team Copenhagen yder de københavnske eliteklubber økonomisk støtte og tilbyder dem en omfattende klubuddannelse. I december 2014 uddeler Team Copenhagen støtte til de københavnske klubber for 32. gang. Abonnér på CPH sport CPH sport udkommer fire gange årligt og informerer bredt om eliteidrætten i København. Ønsker du at abonnere på magasinet, så send en mail med navn og adresse til info@ teamcopenhagen.dk. Fire numre af magasinet koster kun 89 kr., og du får det leveret direkte til døren. Årskort til københavnsk idræt i 2014 Team Copenhagens Årskort giver adgang til en lang række spændende eliteidrætsarrangementer i København. Med årskortet kan du komme gratis ind til alt lige fra fodbold og håndbold til dans og squash. Kortet koster 100 kr. og giver adgang til én person. Kortet er ikke personligt. Læs mere på www.teamcopenhagen.dk TALENT-DK Team Copenhagen driver også TALENT-DK, et vidensnetværk om talentudvikling. Netværkets partnere repræsenterer de fire performancekulturer: Erhvervsliv, forskning/ uddannelse, kunst og eliteidræt. Læs mere på www.TALENT-DK.dk Team Copenhagens sekretariat Fra venstre: Jeppe Haugaard, Helene Kaas, Leif Chr. Mikkelsen, Lise Warren Pedersen, og Henrik Büchner. Foto: Klaus Sletting. Kontakt Team Copenhagen Tlf.: 33 66 39 82 eller læs mere på: www.teamcopenhagen.dk Deloitte støtter Team Copenhagen
44 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • OKTOBER - DECEMBER 2014
scor penge til fælleskassen Står holdet og mangler nye spillerdragter? Eller drømmer I om at komme afsted til et sjovt stævne eller tage på et spændende træningsophold? Tjen 8,50 kr. Så kan I nu tjene lette penge ved for hvert lod at sælge Børnehjælpsdagens I sælger til en Julelotteri. Det er gratis at rund tyver! tilmelde sig – og I kan altid returnere usolgte lodder! Salgsperioden er 31. oktober til 24. december 2014.
r. Pris 20 k
Pris 20 kr.
“Børnehjælpsdagens Julelotteri er baseret på hjælp til selvhjælp. Når børn og unge i idrætsverdenen sælger Julelotteriet har de mulighed for at tjene penge til aktiviteter i klubben samtidig med, at de hjælper anbragte børn og unge, som har fået en svær start på livet. Det er et koncept, der giver rigtig god mening.” Børnehjælpsdagens gode ven, Jesper Grønkjær
Når I sælger lodderne, støtter I samtidig de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark. Skrab 3 pak vind en jule ker og g ogave pakker Skrab 3 julegave vind en
56 3456 1234
Bestil lodder online i dag på www.bhd.dk Her kan I også læse mere om lotteriet og Børnehjælpsdagen