Du kender dine pains. Vi ved hvordan de løses. Scan og spar 25% på dit abonnement med koden MINDZ2 5
Få læring på abonnement på en online undervisningsplatform, der tager dig igennem alle aspekter inden for face-to-face marketing.
Få adgang til videoer, værktøjer og real-life indsigter og løsninger på messe og event problematikker.
Alt indhold er på engelsk
Du har travlt. Vi er fleksible. Stream kurserne når og hvor det passer dig. Adgang 365 dage om året. 24/7.
Redaktør Christina Svendsen
Udgiver Mindz Media
Skribenter Christina Svendsen, Frede Dyrnesli, Karina Burgdorff Jensen, Mia Grosen
Art Director og Layout Creativum ApS
Korrektur Pixie Dust
Tryk Stibo Graphic A/S, 8700 Horsens
Reklamation redaktion@mindzmedia.com
BizzUp Nr. 2 / 2022, 16. årgang, 117 udgave ISSN 2446-3957
Bizz Up skifter navn til MINDZ og udkommer Maj 2023
Forside Louise Herping Ellegaard Foto Irfaan Khan
ANNONCESALG Tlf. 50 88 11 11 redaktion@mindzmedia.com
BIZZ UP Tlf. 50 88 11 11
Ansvarshavende Redaktør Lisa Dalsgaard
Når der står annonce, er det betalt indhold. Det betyder ikke at indholdet er mindre relevant, sandt eller interessant, tværtimod!
Bizz Up tager forbehold for trykfejl, ændringer af tidspunkter og aflysning af begivenheder, der er beskrevet i bladet. Bizz Up tager ligeledes forbehold for fejl og rettigheder til tekster fra eksterne skribenter og tekster indsendt uopfordret til redaktionen. Artikler, billeder og annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse. Artiklernes indhold udtrykker den interviewedes holdninger og synspunkter og Bizz Up påtager sig ikke ansvaret om oplysninger og udtalelser er korrekte. Bizz Up er ikke ansvarlig for udtalelser om trediepart i artiklerne. Betegnelsen PRESSE refererer til eksterne billeder fra presse, frivillige bidragsydere med mere. Der tages forbehold for ophavsret, som ikke måtte være oplyst.
Etableret i 1977
Importerer og sælger vin og spiritus til hotel- og restaurantsektoren, specialhandel og virksomheder Beskæftiger omkring 40 medarbejdere Har hovedkontor i Hinnerup ved Aarhus Ejes og drives af Niels Nørgaard, Thomas Sivholm og Esben Sønderby Blev i 2021 B Corp-certificeret, der er en blåstempling af virksomhedens arbejde med bæredygtighed – hele vejen fra dyrkningen af druerne til vinen i glasset Læs mere på www.vinforsyning.dk
Østjysk Vinforsyning har som den første vin- og spiritusleverandør i Norden fået dokumentation på, at de som virksomhed går forrest i den bæredygtige omstilling. Og det kan nu aflæses i salgstallene.
70.000 kroner om året.
Så meget betaler vin- og spiritusleverandøren Østjysk Vinforsyning i runde tal for at være en del af det amerikanske certificeringsprogram B Corp, der forpligter virksomheder til at træffe bæredygtige valg 360 grader rundt i virksomheden.
Men det er penge godt givet ud. For certificeringen har resulteret i, at flere større hotel- og restaurantkæder har fået øjnene op for Østjysk Vinforsyning. Det fortæller Niels Nørgaard, der er én ud af tre ejere af Østjysk Vinforsyning. ”Der er mange kunder, der vælger os til, fordi vi har en holdning til bæredygtighed og social ansvarlighed. Så selvom det ikke har været formålet med at blive certificeret, er vi helt overbeviste om, at vi har fået en kommerciel fordel ud af det,” siger han.
Her har vi mødt Niels Nørgaard til en snak om bæredygtige ambitioner – og om at have en økonomisk sparringspartner, der brænder lige så meget for projektet som én selv.
Hvorfra udsprang ønsket om at drive jeres virksomhed ud fra et mere bæredygtigt mindset?
”Vores rejse mod en mere bæredygtig virksomhed begyndte i 2015, da vi tre ejere satte os ned og drøftede, hvor vi ville hen med vores virksomhed. Og der blev økologi og bæredygtighed hurtigt et tema. Derfor satte vi os for at gennemgå hele vores sortiment for at finde ud af, hvor mange af vores vine der levede op til disse kriterier, og som jeg husker det, var det kun omkring 8 %. Så det besluttede vi os for at gøre noget ved.”
Hvorfor besluttede I jer for, at I ville B Corp-certificeres?
”Fordi vi gerne vil vise, at vi de ting, vi siger, også er det, vi gør. Én ting er at sige det. Noget andet er at skulle dokumentere det. Vi bliver jo juridisk bundet op på, at de beslutninger, vi træffer, skal tage højde for bæredygtighed og social ansvarlighed, og den del af det kan vi godt lide.”
”Erkendelsen af, at det er en nødvendighed, hvis vi skal drive virksomheden videre. Vi elsker jo vin, men vi har også kun den her ene planet, og det værste, der kan ske, er, at den vin, vi elsker, pludselig ikke kan produceres mere på grund af alt for store klimaforandringer.”
Hvordan arbejder I konkret med bæredygtighed den dag i dag?
”Vi arbejder blandt andet på at få lavet Danmarks mest bæredygtige vin, og her taler vi altså om bæredygtighed gennem hele værdikæden. Det handler blandt andet om, hvordan vinen er produceret og transporteret, men det er også et spørgsmål om at tappe vinen på genbrugsflasker og at bruge genbrugspapir til etiketterne.”
Det koster en afgift på omkring 70.000 kr. om året for at forblive B Corp-certificerede. Hvorfor prioriterer I den udgift?
”Vi gør det oprigtigt, fordi vi mener, at det er det rigtige. Nogen vil måske hævde, at det ikke batter noget, og det gør det måske heller ikke i det store hele. Men hvis alle sagde sådan, så skete der ingenting. Det er heller ikke, fordi vi er hellige. Vi ved godt, at vores rejse først lige er begyndt, men vi er trods alt på vej.”
Læs mere på www.vinforsyning.dk/b-corp/
”Jamen vi oplever virkelig, at sparekassen har en oprigtig interesse i, at det skal gå os godt. På et tidspunkt var vores virksomhed meget gældstynget, og derfor blev vi udvalgt af sparekassens bestyrelse som en virksomhed, man skulle holde ekstra øje med. I starten tænkte vi selvfølgelig: ’Åh nej’. Men det har virkelig vist sig at være guld værd, fordi det har betydet, at vores rådgiver helt fra begyndelsen har haft en interesse i at hjælpe os i den rigtige retning.”
Hvad gør Sparekassen Danmark og Østjysk Vinforsyning til et godt match?
”Vi føler os ekstremt privilegerede over at være i et pengeinstitut, hvor der er kort vej til beslutninger. Når vi har brug for afklaring om dette og hint, kan vi bare tage knoglen og ringe til Henrik (vinforsyningens rådgiver, red.). Og det er virkelig afgørende for, at vi ikke mister en vigtig handel.”
Er der nogle af de erfaringer, I har gjort jer indenfor bæredygtig omstilling, som andre virksomheder kan lære af?
”Inddrag hele virksomheden i arbejdet med bæredygtig omstilling. Vi har for eksempel nedsat flere forskellige ’bæredygtighedsudvalg’ inden for forskellige temaer. På den måde er hele firmaet med til at drive processen, og man vil opdage, at der er mange, der kan bidrage. Det er faktisk superfascinerende,” slutter Niels Nørgaard.
Læs hele artiklen på Sparekassen Danmarks hjemmeside spard.dk/oestjysk-vinforsyning
Sparekassen Danmark er landets største garantsparekasse og Danmarks ottendestørste pengeinstitut.
Sparekassen har flere end 1200 medarbejdere, fordelt på 57 adresser i Nord-, Midt- og Østjylland samt i København.
Knap halvdelen af garantkapitalen i sparekassen er ejet af 13 velgørende fonde, hvis formål er at støtte almennyttige og udviklende initiativer i de områder, hvor sparekassen har afdelinger.
Det er sparekassens ambition at forrente garantkapitalen så højt, at fondene årligt får 100 millioner kroner at dele ud af.
Vores arbejdsmarked kalder på et nyt fundament for ledelsen af organisationer. Hvis vi ser på fremtiden som et spil, hvor vi som organisation enten taber eller vinder på baggrund af det sæt kort, vi har på hånden, så får vi brug for at aktivere et LeaderShift med bæredygtig ledelse, hvor topprioriteten er at få spillets nøglepersoner, medarbejderne, til at lykkes.
Organisationer, som holder fast i de gamle spilleregler, har allerede tabt
De oplever nemlig udfordringer med at holde på deres medarbejdere, en stigning i stressede medarbejdere, samt forældet silotænkning og rigide rammer, som blokerer for effektivitet & innovation – og det kan aflæses på bundlinjen.
1. Fra fyrtårne til ledestjerner
Hvis medarbejderne skal trives, føle psykologisk tryghed og kunne udleve deres potentiale, så kræver det at vi som ledere står stærkt i vores eget lederskab. Frem for at diktere vejen, er det tid til at være dén ledestjerne, som bliver den fælles reference medarbejderne kan navigere ud fra. Det bæredygtige lederskab kræver, at vi har styr på vores værdier og prioriteringer, samt at vi ved, hvor vi får og taber vores energi, så vi kan bruge vores tid dér, hvor vi er bedst.
2. Fra HR til HP (Human Potential) Med et fundament af bæredygtigt lederskab, kan vi se vores medarbejdere for det de er, mennesker og ikke blot ressourcer. Vi skal spotte og udvikle deres potentiale, så de lykkes bedre og dermed opnår større arbejdsglæde.
3. Trivsel er fundamentet for vækst Medarbejdertrivsel skal opprioriteres i budgetterne. For at bygge en bæredygtig forretning, så skal vi prioritere ressourcer til at opbygge vores medarbejdere, så hjertet i vores virksomhed har de bedste forudsætninger for at slå i takt.
“TheTekst og foto: Malene Hein, Vækstkonsulent og Founder af LeaderSHIFT
Fremtidens vindere er de organisationer, der bliver drevet frem af et bæredygtigt lederskab med medarbejderne som højeste prioritet
” ”
Når det er gratis, kan det så betale sig?
Ja, i hvert fald hvis du lytter til de +6.000 midtjyske virksomheder, vi hvert år hjælper med alt fra at blive mere digitale til at sætte skub i eksporten og udvikle grønnere produkter. Det kan være svært at tro. Men den er god nok. Erhvervshus Midtjylland er et gratis og uvildigt tilbud for midtjyske virksomheder og iværksættere, hvor du får sparring med erfaring, et stort netværk at trække på og mulighed for medfinansiering. Så måske skal vi også lære hinanden bedre at kende?
Hos os må du være Spørge Jørgen lige så længe, du har spørgsmål
Al begyndelse er svær. Ikke mindst når det gælder start af egen virksomhed. Hvordan skal forretningsmodellen se ud? Hvad med økonomien? Og hvad med støtteordninger?
Vi har ikke svar på alt, men vi kan svare på meget, og vi kan hjælpe dig med de beslutninger, du skal træffe for at videreudvikle det fundament, du har bygget.
Efter vejledning fra Erhvervshus Midtjylland har Papp Danmark opnået en millioninvestering. Virksomhedens p-app er klar om kort tid.
Det er ellers gratis at sparre med os om udvikling og vækst af din virksomhed
Det er ærgerligt, du ikke kender Preben, Birgitte og Leo eller en af vores andre virksomhedskonsulenter
Efter vejledning fra Erhvervshus Midtjylland har Papp Danmark opnået en millioninvestering. Virksomhedens p-app er klar om kort tid.
Udfordringer med forskellige p-zoner omkring hans hjem i Aarhus og synet af bøder i mange bilers forruder fik Tan Tran, der er uddannet cand.merc. fra Aarhus Universitet, i gang som iværksætter.
Han spurgte en tidligere kollega, om han ville være med til at hjælpe parkerings-plagede bilister og fik ja. Og den sidste mand i ejerkredsen er kandidatstuderende på DTU og en haj til at kode apps.
Der er sket meget på det halvandet år, der
er gået, siden de tre partnere stiftede selskabet Papp Danmark ApS. Deres app kan downloades gratis i sommeren 2022 og ved hjælp af appen, kan bilister se, hvor mange ledige p-pladser der er i det område, hvor de vil parkere.
- Det er gået stærkt. Dengang var vi tre grønne iværksættere, og nu står vi i en situation, hvor vi har fået en millioninvestering samt netop fået støtte fra Innovations- og vækstfonden”, fortæller Tan Tran. Tempoet blev for alvor speedet op, da han blev anbefalet at kontakte Erhvervshus Midtjylland og blev tilknyttet en af erhvervshusets virksomhedskonsulenter.
- Virksomhedskonsulentens vejledning har haft en kæmpe betydning. Han kunne
se et stort potentiale i vores idé, og han har været sindssyg god til at få os til at tro på det og været medvirkende til, at vi har truffet de rigtige beslutninger, siger Tan Tran.
For et års tid siden anbefalede virksomhedskonsulenten iværksætterne at søge kapital udefra. Og erhvervshuset har finansieret et mentorforløb med en privat rådgiver.
- Det har været super, og vi har bl.a. trænet pitch. Og her et år efter har vi lige landet en aftale og opnået en millioninvestering, fremhæver Tan Tran.
De tre partnerne har ansat de to første medarbejdere og netop flyttet til nye lokaler i Aarhus for at få mere plads. Deres mål er, at de bliver 10 ansatte i løbet af et år. Udover at guide bilister til ledige p-pladser, er Papps forretningsområder at etablere og bearbejde data, så kommuner og lade-operatører kan opnå større effektivitet og en bedre udnyttelse af kapaciteten på parkeringspladser og på ladestandere og handicap-pladser.
- Nu kan vi stå på egne ben, men erhvervshuset slipper ikke for Papp. De må gerne fortsætte med at vejlede os, for de har været geniale til at guide os rundt om næste hjørne. Det har gjort en kæmpe forskel i den spæde start som iværksætter, siger Tan Tran
Virksomhedskonsulentens vejledning har haft en kæmpe betydning. Han kunne se et stort potentiale i vores idé
Virkersomhedskonsulenterne hjælper med dig med at søge kapital til din virksomhed.
Penge, penge og atter penge! Som mange andre iværksættere, står du sikkert med den altoverskyggende udfordring – anskaffelsen af penge til at løbe din virksomhed i gang. Og naturligvis med ønsket om, at finansieringen er på nogle vilkår, som ser rimelige ud.
For at komme godt i gang med søgningen efter kapital til din virksomhed eller kommende virksomhed, er der tre væsentlige spørgsmål, du skal stille dig selv:
» Hvad skal jeg bruge penge til?
» Hvor mange penge skal jeg bruge?
» Hvordan kan jeg betale dem tilbage?
Hvis du ikke, på troværdig vis, kan besvare de tre spørgsmål, så kommer du ikke langt i din søgen efter penge.
Forestil dig, at du er lykkedes med at booke et møde med en erhvervsråd-
giver i et pengeinstitut. Du møder ind til en venlig og imødekommende erhvervsmedarbejder, der efter en kort og hyggelig smalltalk stiller de relevante, ovennævnte tre spørgsmål – og du har ikke et svar på nogen af dem. Mon ikke det møde bliver relativt hurtigt afsluttet?
Står du i stedet og skal anskaffe en større maskine til din virksomhed, så vil spørgsmålene i stedet dreje sig om: Er din investering fornuftig og lønsom? Hvad er den optimale finansiering? Her vil parametre som rentefod, levetid og likviditet indgå i dine og bankens overvejelser.
Er du i tvivl om, hvordan du kommer videre med din søgen efter kapital, står vores konsulenter klar til at hjælpe.
Læs mere på erhvervshusmidtjylland.dk
Verden har forandret sig, og det samme har kunderne. Heldigvis har de fleste B2B virksomheder i forbindelse med pandemien i 2020 og 2021 oplevet rekordsalg, da mange har brugt tiden på at effektivisere og digitalisere.
Dermed er der lagt en god base for at fortsætte eller igangsætte de nødvendige forandringer, og timingen kunne ikke være bedre i forhold til at gøre din virksomhed klar til fremtidens salg
Midt i en øget digitalisering, øget globalisering, forsyningskrise og inflation er det selvfølgelig nødvendigt fortsat at kunne afsætte produkter og ydelser for at skabe profit og vækst. Kunderne stiller flere krav til deres leverandører end nogensinde før. Så virksomhederne er tvunget til enten at øge omsætningen eller skære på omkostningerne. Der er derfor et stort behov for, at salgsorganisationer udvikler sig til fremtiden.
Nogle virksomheder er allerede godt på vej ind i fremtiden –andre halter bagefter. De store udfordringer handler primært om organisationsstruktur, ledelse og kompetencer. Kompetencekravene for både sælgere og salgsledelse er fundamentalt ændrede igennem de seneste tre år. Dem, der var topsælgere tidligere, er ikke nødvendigvis dem, som er fremtidens (eller nutidens) bedste. Siden november 2021 foretages flere køb online, for eksempel på webshops eller virtuelt (det vil sige gennem for
eksempel Zoom eller Teams) end på fysiske møder. Det gælder både for B2B (salg til andre virksomheder) og B2C (salg til private). Det er altså nye tider, hvor det ikke længere er normen at mødes fysisk, og at køre ud til kunderne til møder i samme omfang som tidligere. Jeg mener, det er en positiv udvikling. Salgsprocesser bør være hybride, hvor møder kan være online, fysiske eller en blanding. Generelt kan vi sige, at beslutningsmøder, produktdemonstrationer, informations- og statusmøder og opfølgningsmøder ofte er mere effektive online, hvilket bliver understøttet af den nyeste forskning. Ovenikøbet oplever kunderne også at disse møder er bedre online end fysisk. Måske fordi vi afbryder hinanden mindre, når vi mødes virtuelt? Måske fordi møderne er kortere (i gennemsnit 28 %) eller måske fordi, vi sparer tid på transporten frem og tilbage. I lyset af ændringerne burde jobannoncer også have forandret sig, men det har de bare ikke. En sammenligning mellem jobopslag for sælgere eller salgsledere i 2017 og 2022 viser, at kun få virksomheder har ændret væsentligt i deres krav til ansøgere.
I før-salgsfasen handler det om at identificere muligheder. Derudover indeholder før-salget opgaver som; identifikation af målgrupper, udvælgelse af leads og lead-kvalificering. I nogle virksomheder er ansvaret for disse opgaver placeret i andre afdelinger end salgsafdelingen, for eksempel i marketing eller udviklingsafdelingen. Før-salget bør i stort omfang automatiseres og udføres ved hjælp af teknologi for at spare på dyre menneskelige ressourcer. Jobs i denne kategori vil derfor i overvejende grad omhandle analyse samt digitalisering og automatisering.
I salgsfasen findes de opgaver, som har at gøre med kundekontakten. Salgsprocessen optages oftest der, hvor kontakten til den enkelte kunde begynder. For komplekse salg kræver denne del af salget højt kvalificerede sælgere. Den store forandring i forhold til tidligere er, at sælgerne typisk i dag, vil have langt mere kontakt til kunderne virtuelt eller online, og kun i mindre grad via fysiske møder. Tiden er løbet fra den ”kørende sælger”, som turnerer på landevejen og kun er på kontoret sporadisk. I dag vil samme sælger i højere grad bruge tiden på (hjemme) kontoret og supplere med enkelte personlige møder hos kun-
derne. Job i denne kategori vil i høj grad handle om kommunikation, forhandling, innovation eller problemløsning i samspil med potentielle kunder.
Efter-salgsfasen er alt, der foregår fra aftalens indgåelse, herunder levering, implementering, evaluering, support og customer success opgaver. I nogle virksomheder findes særlige afdelinger, som varetager disse funktioner.
Jeg lavet engennemgang af 254 arkiverede jobannoncer på Jobindex og her fremstår en række interessante mønstre. Søgningen viser alle jobs indenfor salg eller salgsledelse i oktober 2022. Der er mange bud på salgsjobbet, som dækker over flere dele af salgsprocessen. Kigger man nærmere på de kompetencer, som søges i jobopslagene, er de mest efterspurgte drive, selvstændig, målrettet, ambitiøs, god til at se muligheder og god til at skabe relationer. Det interessante er ikke så meget, hvilke kompetencer virksomhederne anno 2022 i Danmark efterspørger, men mere, hvad de ikke nævner i annoncerne.
Et igangværende europæisk forskningsprojekt (SPLASH 20202023) om sælgeres kompetencer til fremtiden har kortlagt følgende helt grundlæggende kompetencer, som en sælger bør have:
• Forretningsforståelse, emotionel intelligens og kulturel intelligens.
• Forhandlingskompetencer på højt komplekst niveau, både virtuelt og face-to-face.
• Høje samarbejdskompetencer.
• Team-player kompetencer.
• Salgs-analyse og teknologiske kompetencer.
• Værdibaseret salg og strategisk indsigt i kundernes virksomheder.
Listen indeholder både praktiske kompetencer og personlige karakteristika. Fælles er dog, at listen på væsentlige områder adskiller sig fra det, vi traditionelt har søgt efter hos sælgere. Og det er påfaldende, at disse kriterier adskiller sig fra de faktuelle
jobannoncer fra Jobindex. Mange virksomheder søger lige nu efter de kendte kompetencer, frem for de kompetencer, som bliver nødvendige fremover. Det kan være et problem, dels fordi kompetenceudvikling og forandring tager tid og dels fordi, det kan stå i vejen for potentiel vækst.
Så kære virksomhedsejer og virksomhedsleder: begynd omgående med opkvalificering af dine nuværende medarbejdere i de ovenstående kompetencer. Og næste gang du skal rekruttere, så prøv at søge efter en anden profil i din jobannonce.
skal fremtidens jobannonce se ud? Se mit bud nedenfor. Annoncen indeholder de kriterier, som bliver afgørende for succes i de kommende år. Det er værd at bemærke, at der også på kompensationen er fokus på fast løn, bonus og gode arbejdsvilkår.
Held og lykke med rekrutteringen!
Vi søger en sælger/salgsleder til virksomheden, som har stor forretningsforståelse, og som er både emotionel og kulturel intelligent.
Du skal arbejde med komplekst salg på højt niveau på fysiske og virtuelle møder.
Vi forventer, at du:
• Er digitalt kompetent og fortrolig med relevante værketøjer som BI, CRM, SoMe med mere.
• Er analytisk.
• Kender til og kan praktisere værdibaseret salg.
• Har gode forhandlingskompetencer på højt niveau.
Vi tilbyder fast, konkurrencedygtig løn med årlig bonus baseret på både resultatmæssige og procesorienterede mål.
Vi tilbyder løbende uddannelse og stor indflydelse på planlægning af egen hverdag og en sund arbejdskultur.
Burgdorff Jensen er Salgsforsker ved Aalborg University Business School, underviser i salg på det private elite universitet i Rom UNINT. Hun er international anerkendt i Creating Value Alliance, som blandt andet tæller verdenskendte forskere som Philip Kotler og Steve Vargo, og færdiggør netop nu sin Ph.d. i Salg- og Salgsledelse på Aalborg University Business School.
”Generelt kan vi sige, at beslutningsmøder, produktdemonstrationer, informations- og statusmøder og opfølgningsmøder ofte er mere effektive online, ifølge den nyeste forskning”
Få styr på dine forsikringer, mens du er rask, og begynd at spare op så tidligt som muligt.
Louise Herping Ellegaard er en af de nye løvinder i den ottende sæson af det populære iværksætterprogram Løvens Hule på DR. Hun har en stærk baggrund i tech, som cofounder af Clio. Det blev, dengang det eksisterede, Danmarks største digitale læringsportal, der tog udviklingen af undervisningsmaterialer i folkeskolen ind i fremtiden
Tekst: Christina Svendsen Foto: Irfaan Khan
Da Louise Herping Ellegaard startede på historiestudiet på universitetet, var det ikke med en drøm om at blive iværksætter.
- Jeg drømte faktisk om at arbejde på museum. Jeg har tidligere arbejdet på Frederiksborg Slot og Danmarks Teknisk Museum som studentermedhjælper. Jeg har også været forbi Rigsarkivet, og der fandt jeg ud af, at forskningsvejen ikke var mig.
Louise læste Asterix, hvor alt godt nok ikke er historisk korrekt, men det var med til at plante de første frø til en idé om, hvordan man kunne formidle historie på en ny og spændende måde.
Det blev til Clio, en portal på nettet, hvor der var alt man skulle bruge, når man skulle undervises i historie i folkeskolen, herunder opdaterede artikler, opgaver og film.
- Det kan en bog jo ikke. Jeg husker for eksempel, at jeg havde nogle bøger i min folkeskole, som min onkel også har haft. Det viser jo bare, hvor sjældent, de bliver skiftet ud. Det kunne man med internettet, og det syntes jeg var dybt fascinerende.
Louise Herping Ellegaard og Janus Benn Sørensen udviklede sammen, og fik Lasse Guldborg på holdet, som programmerede Clios første historieportal. Det blev hurtigt tydeligt, at de havde ramt et hul i markedet.
- Lærerne ringede ind og spurgte, om vi ikke også kunne lave det til deres fag. I takt med, at vi fik tjent nogle penge ind, investerede vi alt i nye produkter. Så det var først langt oppe i årene, at vi begyndte at lave udbytte til os selv. Så vi reinvesterede det
hele. Jeg tror også, det var derfor vi ikke havde brug for at få investorer ind. Vi var også studerende dengang. Jeg kan huske, at vores første løn var 7.000 kr., hvilket var fint nok, når man var vant til at leve af en SU, smiler Louise.
Clio bankede døren op til et marked, som umiddelbart kunne være svært at komme ind på. - I 2007, da vi kom på markedet, var Alinea og Gyldendal de eneste spillere på markedet. De plejede at møde deres kunder ved at tage ud på skolemesser eller sende flyers med posten. Det var helt nyt, at Janus og jeg ringede ud til skolerne og fik fat på lærerne. De fik en tilbudt en prøveperiode ellers spurgte vi, om vi måtte komme forbi og give en præsentation. Det gjorde vores konkurrenter ikke. Janus havde tidligere solgt forsikringer, og jeg havde siddet på Berlingske Tidende, og tog imod opkald, når folk for eksempel ikke fik deres avis. Så for os var det mest naturligt, at vi ringede til kunderne.
I 00’erne var computerlokalet stadig fast inventar på de fleste folkeskoler, hvor eleverne i dag sidder med en tablet eller en laptop. Så Clio ramte starten på en udvikling, hvor de færreste nok kunne forestille sig, hvor stærkt det er gået med digitaliseringen af den danske folkeskole.
- Vi ramte tiden lige i r**en. Det var det perfekte tidspunkt at
”Vi ramte tiden lige i r**en. Det var det perfekte tidspunkt at starte, og jeg tror ikke, man kunne gøre det i dag. Så vi havde tiden med os. Men sådan er det jo med timing, held og arbejdsomhed”
Du kender dine pains. Vi ved hvordan de løses. Scan og spar 25% på dit abonnement med koden MINDZ2 5
Få læring på abonnement på en online undervisningsplatform, der tager dig igennem alle aspekter inden for face-to-face marketing.
Få adgang til videoer, værktøjer og real-life indsigter og løsninger på messe og event problematikker.
Alt indhold er på engelsk
Du har travlt. Vi er fleksible. Stream kurserne når og hvor det passer dig. Adgang 365 dage om året. 24/7.
starte, og jeg tror ikke, man kunne gøre det i dag. Så vi havde tiden med os. Men sådan er det jo med timing, held og arbejdsomhed.
På trods af, at Clio voksede støt, så tog virksomheden aldrig investorer ind.
- Jeg kunne godt forestille mig, at Lasse, der var fra CBS, havde hørt om ordet investor, men det havde jeg altså ikke. Det var ikke noget, jeg havde lært om på historiestudiet. Det lå ikke på min radar. Vi kunne jo godt selv. Der var én gang, hvor vi ville lave materiale til naturfagene, fordi vi havde hørt, at Alinea og Gyldendal også ville komme med noget. De havde jo lugtet, at digitale læremidler godt kunne svare sig. Det var midt i finanskrisen, så banken sagde, at det kunne vi ikke låne penge til, selvom vi havde et stort overskud. Der kendte vi en privatperson, som vi fik lov at låne en halv million af i et halvt år. De penge blev hurtigt betalt tilbage, så det var bad business for den bank, vi havde, smiler Louise.
I 2015 solgte de tre stiftere 60% af virksomheden til Bonnier. Derefter gik Clio ind på det svenske marked, hvor der fulgte nogle sjove og hæsblæsende år, men Louise, Lasse og Janus havde
”Jeg nåede frem til, at jeg skal være mig selv, fordi det var jo min virksomhed, så hvis medarbejderne er til noget mere stift og gråt, så skal de søge et andet sted hen”
1. Hav styr på penalhuset
Du skal have styr på formalia i din virksomhed. For eksempel hvordan de bugetterede tal ser ud kontra de realiserede. Der skal heller ikke ligge en retssag, som investorerne ikke bliver oplyst om.
2. Skab omsætning inden
Man skal starte med sin egen pensionsopsparing, inden man beder om andres penge, for det er også vores pensionsopsparing. Derfor er det vigtigt at have lavet dit første salg, inden du henvender dig til en investor.
3. Overvej om det er det værd Når du har investorer, bruger du rigtig meget tid på investorpleje. Det gælder både, når du skal holde de eksisterende investorer opdaterede, og når du skal ud at finde nye. Du har kun 24 timer i døgnet, og skal jo også have tid til at lede din virksomhed.
det svært med skiftet fra at være herre i egen butik til at være en del af så stor en virksomhed, som Bonnier, så de overtalte Bonnier til at købe dem helt ud før tid.
Efter salget af Clio startede Louise hurtigt en virksomhed igen, som solgte direkte til private i stedet for B2G (business to goverment), som Clio gjorde.
- Sammen med en psykolog startede jeg et firma, som hed MyInnerMe - en psykolog-app til børn og unge. Så jeg gik fra at lave B2G til at lave B2C, og hold op, hvor er det svært. Jeg har fået den dybeste respekt for B2C. Man skal sælge mange enheder for, at det kan løbe rundt. Det tager længere tid at komme igennem til det offentlige, men når du først har en aftale, så er de hamrende loyale. Hvis du har energien til et langt sejt salgstræk, så er B2G det hele værd.
I de seneste år har Louise primært arbejdet som investor. Her har hun lært, at én ting er førstehåndsindtrykket, og en anden er, hvordan virksomheden i virkeligheden arbejder. Det er lidt ligesom, når du skal ansætte en person. Jeg tror, det er godt, at der er tre måneders prøveperiode, hvor man kan mærke hinanden an, men det gør man jo ikke som investor. Førhen investerede jeg store beløb med det samme og blev nogle gange skuffet. Nu arbejder jeg efter en ny strategi, hvor jeg investerer mindre beløb og kommer ind under motorhjelmen, hvor jeg kan mærke, hvordan folk er. Du kan kalde det en prøveperiode. Hvis du synes, de er gode, så kan du give dem flere penge, når de kommer og spørger igen.
Louise er glad for muligheden for at inspirere andre gennem hendes deltagelse i Løvens Hule.
- Det er 100% derfor, jeg gør det. Min personlighed er, at jeg er til fis og ballade, og det passer bare overhovedet ikke med at være en offentlig figur, hvor man skal opføre sig pænt, så jeg ender nok på forsiden af Se&Hør en dag. Men jeg kaster mig selv under bussen, fordi jeg synes, der skal være flere rollemodeller. Måske er det også sundt at vise, at man kan være en skæv type. De overvejelser tog Louise allerede dengang, hun stod i spidsen for Clio.
- Hvad for en leder ville jeg være? Vil jeg være den der corporate type, eller skal jeg være mig selv? Jeg nåede frem til, at jeg skulle være mig selv, fordi det var jo min virksomhed, så hvis medarbejderne er til noget mere stift og gråt, så skal de søge et andet sted hen. De farverige og tossede typer er dem, jeg skal have ansat.
I første omgang er det dog en mere afdæmpet version af Louise, som man kan opleve i Løvens Hule.
- Det, man kommer til at se i Løvens Hule, er, at jeg er meget rolig og virker velovervejet, for det er jo nyt for mig. Helt lavpraktisk, hvis jeg vælger at tage med næste år, så gider jeg for eksempel ikke have høje hæle på. Det gulv er ikke bygget til høje hæle, så du vil sjældent se mig rejse mig op, fordi mine hæle sidder fast i gulvet. Næste gang tager jeg sneakers på, griner Louise.
Er der eksistensberettigelse for mere vidensdeling i messebranchen? Det er der, hvis du spørger messe-ekspert Jakob Dyrbye. Gennem 30 år har han dygtiggjort sig i face-to-face marketing og undersøgt, hvordan man får størst return on investment gennem messer og events. Nu deler han ud af sin erfaring og guldkorn på messebranchens nyeste online undervisningsplatform – The Trade Show Academy
Hvordan løfter vi så branchen sammen? Ved at turde at gøre noget andet end ‘plejer’, forklarer Jakob: - Gennem vores utallige seminarer, workshops og kick-offs, har vi spurgt vores deltagere: Hvorfor tager I på messe? 'Det plejer vi at gøre'. Så spørger vi dem, hvordan det gik? 'Vi syntes, det gik rigtig godt'. Og til sidst, hvad skete der på messen? 'Vi talte med rigtige mange gæster'. Altså, plejer, syntes, mange. Hvis du ikke definerer, tæller, og måler dine messeaktiviteter, så ved du ikke, om det er succesfuldt, og så er det svært at optimere, udfordre og ændre det. Det vil vi gøre op med. For der er så meget uforløst potentiale hos mange dygtige messedeltagere.
Men Jakob er ikke hverken kommet sovende til den erkendelse eller sin status som messe-ekspert og mønsterbryder.
I 1995 blev Jakob partner i Faust Dyrbye, som han senere overtog i
2015. Faust Dyrbye hjælper virksomheder på verdensplan med at designe messestande og planlægge hele kunderejsen. Det handler ikke bare om en flot messestand, men i høj grad om, hvordan man gør hele oplevelsen uimodståelig og får værdi med hjem, når man har investeret mange penge, tid og ressourcer.
- Efter alle disse år ser jeg fortsat de fleste virksomheder bruge 90-100% af tiden på logistikken vedrørende messen. Det undrer mig, at ikke flere virksomheder arbejder med værdiskabelse. Der bliver brugt milliarder på flotte stande, men hvor er eksempelvis træningen af standpersonalet, som er dem, der kan sørge for at gæsterne får en uforglemmelig oplevelse?
Og hertil har Jakob haft en drøm om at skabe et 360 graders akademi dedikeret til fagdisciplinen, hvor man kontinuerligt kan dygtiggøre sig og dele viden. Det har nu fået luft under vingerne post-corona, hvor online, hybride og virtuelle møder er blevet hverdagskost for mange.
” ”
TheTradeShowAcademy.com er en 360 graders online læringsplatform målrettet messe, event og marketing professionelle.
Det er en on-demand abonnementsløsning med adgang til mini-kurser med videoer, værktøjer og real-life indsigter og løsninger på eventog messeproblematikker.
Drømmen er at facilitere en platform for et netværk af professionelle, som ønsker at opnå endnu større succes med det personlige møde.
Ifølge Jakob har det imidlertid ikke gjort behovet for en online læringsplatform mindre. Tværtimod:
- Det personlige møde er uforligneligt. Og måske endnu vigtigere end nogensinde før for at opbygge stærke relationer og tillid. Jeg er og har altid været stærkt drevet af en nysgerrighed og konstant sult efter at udfordre status quo, herunder at alle når deres fulde potentiale. Nu kan alle messe- og event-entusiaster tilgå ny viden, læring og værktøjer, når de har brug for det – også når de arbejder hjemmefra, fortæller Jakob om The Trade Show Academy.
Vidensdelings-platformen er faciliterende og tilpasser sig dig og dine behov. Du skal ikke gennem et kursus fra A-Z, men kan skærpe dine kompetencer eller få ny viden indenfor alle aspekter af face-to-face marketing disciplinen. Når du har behov for det.
- Det vigtigste på platformen er, at man kan få svar på hvordan. Jeg har fået spørgsmål fra kunder som; hvordan skaber jeg mere trafik på min messestand? Hvordan kvalificerer jeg mine leads? Hvordan måler jeg ROI? Dét og meget, meget mere giver platformen dig svar på, forklarer Jakob ivrigt. Han fortsætter:
- Eftersom det er en disciplin i konstant udvikling, sætter det et krav til os om at holde os ajour med nye trends og viden indenfor området. Det er en rigtig spændende tid, vi går i møde.
Jakob Dyrbye er indehaver af Faust Dyrbye A/S –et strategisk udstillingsbureau, som designer messestande, oplevelsescentre og salgs-showrooms, udvikler interaktionsdesign og AV/SW-integration og tilbyder sparring, rådgivning og messetræning.
Han har bagagen fyldt godt op med viden og erfaring med sin cand.merc. fra CBS og Customer Experience Management fra Global CEM, udstationering i Japan, 1995 med virksomheden Hempel og sine 28 år i det strategiske udstillingsbureau, Faust Dyrbye.
Han har siden 2009 afholdt seminaret 'Sådan opnår du succes med messen', kick-offs, workshops, personaletræning før messen for tusindvis af mennesker i ind- og udland. Han har desuden brugt utallige mange timer ude i messehallerne rundt om i verden som observatør og sparringspartner. www.faustdyrbye.dk
Det kan virke som en frustrerende og helt uoverskuelig opgave, når du som founder skal indtage et nyt marked i et forsøg på at vækste din virksomhed. Hvor starter du? Hvad skal du først prioritere? Og hvor lang tid vil det tage? Canute giver dig her fem håndgribelige råd til, hvordan du griber din internationalisering an
Statistikkerne har gode prognoser, når det kommer til antal nye virksomheder, der oprettes i Danmark årligt. Trods krisetider har iværksætterlysten aldrig været større. Dog kan det være svært at finde råd og vejledning om, hvordan man skalerer sin virksomhed til udlandet.
Dette måtte Mia Grosen sande, da hun i 2016 fik hovedansvaret for at skalere den danske startup LuggageHero til England. For da hun som ene repræsentant, for den, på det tidspunkt, nye danske virksomhed, skulle forsøge at bevæge sig ind i et af verdens største startup-økosystemer, oplevede hun afmagt og spørgsmålene væltede ind. Efter måneders arbejde måtte Mia konstatere, at dén viden, hun i så høj grad havde behov for ikke fandtes i samlet form. Det blev startskuddet til Canute, som siden 2017 har hjulpet over 150 tech startups med at skalere til nye markeder ved at arrangere events, der sikrer startups de rigtige introduktioner og netværk i nye markeder.
Baseret på de erfaringer, det har medført, får du her Mias råd til, dig, der har ambitioner om at skalere til et nyt marked.
Starter du din virksomhed i Danmark har du højst sandsynligt interesse i at udbrede din idé i Danmark og Skandinavien. Vi ser ofte iværksætterne bruge Danmark som test-marked, da den danske befolkning generelt er ret tekniske anlagte, og vi er en relativ let størrelse at påvirke via intensive markedsførings-kampagner. Danskernes reaktion kan derfor give en god indikation af, om din virksomhed er klar til at skalere til udlandet. Løbende kan du rette til indtil du finder det rigtige market-fit, og så skalere til udlandet derefter. Her er det dog vigtigt, at man tidligt tænker internationalt, da man hurtigt vil nå vækstbegrænsning grundet størrelsen af det danske marked. Mange virksomheder venter for længe med at tænke internationalt, hvilket kan kræve omlægning af grundlæggende virksomhedsstruktur og processer. For at undgå at spilde en masse tid og penge i forsøg på at skalere til de ‘forkerte’ markeder, er vores opfordring derfor, at I som virksomhed tænker internationalt tidligere.
Af samme årsag er det vigtigt, at du finder ud af, om der er et marked for dit produkt i det givne land. Trods, der ikke er en formel for succesfuld markedspenetrering er en god tommelfingerregel følgende: Identificer de 5 vigtigste nøgle-kriterier for success, rangér dem efter interessante markeder efter hver kriterie og identificér så dine total adresseable markets.
For eksempel: Hvis kreditkort som betalingsløsning er et succeskriterie, er du nødt til at identificere digitatiseringsgraden i det givne marked.
Som founder er tid din valuta og det kan koste dig dyrt, hvis du ikke foretager den nødvendige research og får den rigtige hjælp, inden du påbegynder din internationale rejse. Vi har set eksempler på virksomhe -
der, der har måtte udskyde deres market entry med mange måneder, fordi de ikke vidste, at det kan tage op til 16 måneder at få en erhvervskonto i England.
Ligeledes er det utroligt vigtigt, at du er bekendt med tqx schemes som EIS og SEIS, når du skal rejse penge i UK, samt R&D tax schemes da det kan spare dig mange penge. Der findes et utal er tips og tricks som disse, når man skal ind på et marked og ofte vil ens internationale succes være et resultat af, hvor bekendt man er med de lokale omstændigheder og muligheder. Det kan for eksempel tage op til 16 måneder at få en erhvervskonto i England, og der er store skattefordele at hente alt afhængig af, hvilken amerikansk stat, du vælger at flytte til.
At tilpasse sig det nye marked kan ikke understreges nok. Det gælder også internt i virksomheden. Det bedste råd er at hyre lokalt, for ingen kender det lokale marked som en, der allerede er en del af det. En stor del af en succesfuld international skalering afhænger af netværk, og det vil en lokal også have i højere grad. Samtidigt vil de have nemmere ved at forstå lokale skatteregler og lovgivning og ikke mindst kulturen i landet, som ligeledes er et vigtigt element, når du skal stable en afdeling på benene i et nyt land. Særligt hvis
du bevæger dig ind på et marked, hvor du ikke taler sproget, som for eksempel Holland eller Tyskland, er det en enorm fordel at have en lokal, der flydende kan kommunikere både klart og tydeligt, men også med et glimt i øjet uden at blive misforstået.
I næsten alle markeder oplever vi, at de vigtigste råd fra succesfulde danske scaleups er enten at flytte en founder til markedet eller at dedikere resourcer til at finde den rigtige lokale country manager.
Én af de mest væsentlige ting, som kan lette processen og arbejdet, når du skalerer din virksomhed internationalt, er at lære fra andre founders, der succesfuldt er lykkedes med at skalere sin virksomhed til et nyt marked. De kender nemlig udfordringerne, du vil stå med, og de vil være i stand til at dele ud af den viden, de har tillært sig, da de selv stod i det. At finde den rigtige lokale investor, eller det kontorfællesskab hvor du kan opbygge et værdifuldt netværk er enormt tidskrævende, medmindre man bliver peget i den rigtige retning og hjulpet til at undgå dyrebare fejl - vejledning som kun foundere og nøglepositioner, der har mærket det på egen krop, kan svare på. Så ligesom, når du på dit hjemmemarked rådgiver dig med investorer, bestyrelsesfolk eller andre iværksættere om hverdagsudfordringer, er der, når du skal etablere dig i et nyt marked, ingen grund til at gætte, prøve sig frem og bruge måneder på at undersøge ting, som andre kan give dig svaret på.
Det kan virke banalt for som founder skal alting helst være klaret i går, og du har i forvejen alt for kort løbebane til at lykkes med din virksomhed. Nogle ting tager bare tid, og som du sikkert også kender fra det danske system, kan bureaukratiske processer hænge dig langt ud af halsen. Sjældent vil det være anderledes, når du skal ind på et nyt marked, og det er helt normalt, at det tager et år eller mere, før hverdagen kører som smurt. Men uanset hvor lidt eller, hvor meget du gør brug af mine eller andres råd, er det vigtigt at huske, at en international skalering aldrig bliver en lille opgave – det er tilladt at lave fejl, men trækker du på andres erfaring, vil du forhåbentlig minimere antallet af kostbare fejl, du laver på vejen.
Selvom der ikke er nogle konkrete tal på, hvor stor en procentdel af danske startups, der lykkedes med at skalere internationalt, er der en håndfuld nylige succesfulde eksempler, som kan være nyttige at drage inspiration fra: Pleo, Worksome, Templafy, Peakon, Airtame
Alene i år har Canute været i dialog med 250+ startups & scaleups hvortil 90% af dem kigger mod nærmarkederne:
Nordtyskland Sverige UK Holland USA (med entry point i New York)
Her står UK som en central og populær tech hub for scaleups og bliver brugt til springbræt til USA hvorimod Sverige oftere er et tidligt testmarked for danske startups. Tyskland og Holland befinder sig et sted imellem og bliver ofte brugt til international etablering. Canute er stiftet af Mia Grosen for at hjælpe startups med at skalere til nye markeder.
Se mere på www.canute.io
Mod egen forventning er virksomhedsejer Lasse Jakobsen begejstret for at bogføre og fakturere digitalt. Han har aldrig haft interesse eller flair for IT – alligevel er det lykkedes for den selvudnævnte bonderøv
Mange SMV’er står overfor en skæbnesvanger dato: Den 1. januar 2024. På det tidspunkt skal alle selskaber og virksomheder, der er pålagt at aflægge årsregnskab, bogføre digitalt.
Det er dog ikke en dato, Lasse Jakobsen tænker særlig meget over. Han har nemlig omstillet til digital bogføring for flere år tilbage.
- Jeg kan huske, at jeg tænkte: ’Arh, hvad er det nu for noget københavneri’. Jeg har virkelig været en bonderøv til at starte med.
Mobil virksomhed
Lasse Jakobsen er ejer af firmaet Lasse Bulemand ApS, som har eksisteret i 19 år. Lasse Bulemand er en servicevirksomhed,
Revision Limfjord holder løbende kurser i digital bogføring hen over efteråret, hvor alle er velkomne.
Følg med på vores hjemmeside eller i vores nyhedsbrev, så du kan se, hvornår der er et kursus i dit nærområde.
www.revisionlimfjord.dk
der udretter buler i biler med en særlig teknik, som bevarer bilens lakering.
Sammen med sin partner, Jørgen Mouritzen, hjælper de alt fra små autoværksteder til de store bilforhandlere i Nord-, Midt- og Vestjylland. Alt værktøj er i de to servicevogne, så de kan køre rundt til samarbejdspartnerne. Her ser Lasse Jakobsen digital bogføring som en klar fordel: - Jeg tager bare et billede af bilen, stelnummeret eller arbejdskortnummeret. Så taster jeg oplysningerne ind i felterne på programmet, og så ved jeg, at kunden har alle oplysninger på fakturaen. Bogholderiet kan altid finde ud af, hvilken bil, jeg har udrettet.
Lasse Jakobsen fortæller, at det er hurtigt at gensende en manglende faktura eller lave en kreditnota. Man kan også lægge bilag ind ved at tage billeder med en app. Han mener desuden, at digital bogføring giver en øget tryghed: - Når først bilagene er inde i systemet, bliver de ikke væk i varevognen eller i en stak på kontoret.
Faktisk starter historien tilbage i slutningen af 2015. Lasse Jakobsen oplever, at der er flere af hans kunder, der kun vil modtage fakturaer over mail. Han bliver
opmærksom på bogføringsprogrammet e-conomic gennem en kollega.
Lasse Jakobsen tager derfor kontakt til Revision Limfjord, hvor han har været kunde de sidste 16 år.
- Det er jo Revision Limfjord, der har hjulpet mig med at komme i gang med det. Revision Limfjord har været en god medspiller og samarbejdspartner. Jeg har stillet rigtig mange dumme spørgsmål, men det er de jo gode til at hjælpe mig med.
Hjælpsomme indstillinger og bedre overblik
Bogføringsprogrammet e-conomic har mange smarte indstillinger, der letter hverdagen, mener Lasse Jakobsen. For eksempel har han givet hver bildel et varenummer. På den måde er det let for ham at fakturere, om det er en forskærm eller et panel, han har udrettet. I forhold til lønadministrationen, som Revision Limfjord varetager, er det også lettere.
- Jeg har varenumrene fra 1 til 100, og Jørgen har så tilsvarende fra 100 til 200. På den måde kan Revision Limfjord have overblik over, hvem der laver hvad, og administrere lønnen på den måde.
Generelt er det blevet nemmere med fakturering og bilag. Lasse Jakobsen mener, at han sparer en hel søndag hver må-
ned, hvor han ellers ville sidde og sætte bilag i system og køre til Revision Limfjord med bilagsmapper.
Samtidigt oplever Lasse Jakobsen, at han har bedre overblik over omsætningen i virksomheden.
- Jeg kan altid lige se i e-conomic, hvad min omsætning er. Hvad med denne måned – og hvad med i forhold til sidste år? Det er let at se, om man følger med i omsætningen.
Gode råd fra en håndværker
Selvom Lasse Jakobsen i dag er begejstret for digital bogføring, så var det bestemt ikke noget, han havde forudset, da han gik i gang.
- Jeg var virkelig usikker. Jeg er ikke god til computere. Og jeg kan godt forstå, hvis der er andre, der har det sådan. Men det er bare på med ja-hatten, kom i gang – og så kan man læne sig op ad Revision Limfjord. De er klar til at hjælpe.
I forhold til deadlinen den 1. januar 2024 kan Lasse Jakobsen være helt rolig, men han opfordrer alle til at komme i gang i god tid – det tog nemlig et lille års tid, inden alle fodfejl var luet ud af systemet: - Investér noget tid i digital bogføring og tag det seriøst. Det er et rigtig godt værktøj.
Når først bilagene er inde i systemet, bliver de ikke væk i varevognen eller i en stak på kontoret
Frede Dyrnesli / Foto: Privat
Hvordan får man familielivet til at hænge sammen, når man arbejder i en anden by end den, man bor i? Thomas Bjuring er en mand, der optimerer på alt, hvad han foretager sig. Han arbejder i København fra søndag til onsdag eller torsdag, og resten af ugen arbejder han i Aalborg, hvor han bor med sin kæreste, Sabine, og deres fælles datter Chloe på fire år. Vi har spurgt Thomas, hvordan man skaber balance mellem arbejde- og familieliv
Thomas Bjuring har en stor titel som kommerciel direktør for Danmarks Ishockey-Liga, direktør i sin egen virksomhed og præsident for Dansk Karate Forbund. For fire år siden blev han far til Chloe, som han har sammen med den tidligere professionelle håndboldspiller Sabine Pedersen. Da familien er bosat i Aalborg, og Thomas arbejder i København tre dage om ugen har familien måtte finde den rigtige opskrift på et arbejds- og familieliv i balance.
1.
Work smarter, not harder
Efter jeg er blevet far, er min arbejdsindsats ikke meget anderledes, men den er mere komprimeret. Dét er en løsning, der fungerer for os. Det samlede timeantal er noget nær det samme, men der er fundet tid og rum til at komprimere mit arbejde for at skabe mere tid og rum til at være familiefar. Når jeg arbejder i København, har jeg mulighed for at arbejde en hel arbejdsuge på tre dage. Det er det, der gør, at jeg kan være 110 % nærværende, når jeg er hjemme de sidste fire dage. I dag har jeg fulgt min datter i børnehave, og det er også mig, der skal følge hende til gymnastik klokken 15:30.
Hav og søg
Man kan få mange til meget, hvis der er forståelse. Min kæreste ved, at jeg har et stort behov for at arbejde meget. Hun forstår, at jeg først kan være den bedste udgave af mig selv, når jeg får lov til at arbejde igennem. Og det gælder også den anden vej.
Hvad angår praktiske gøremål i hjemmet, har vi fjernet alt friktion. Eksempelvis er tøjvask blevet mit domæne. Vi har fået indrette skabe efter henholdsvis farver og grader, så der er kommet struktur over det. Det handler om at fjerne så meget friktion som muligt. Gør det lavpraktiske strømlinet.
Vi forsøgte i en periode at lade være med at tale om arbejde, når vi havde alenetid, men det resulterede i, at vi mistede forståelsen for hinandens liv. Vi blev to mennesker, der levede hver vores liv, understreger Thomas.
En karriere går op og ned. Og når mine arbejdsopgaver spidser til, kommer det ikke bag på min kæreste, fordi hun har været med i hele processen. Derfor bliver det ikke et problem, at jeg eksempelvis skal arbejde sent en aften. Hun forstår hvorfor.
Når det går stærkt, og man ikke sørger for at krydse hinandens liv, risikerer man at gå fra hinanden. Hvis man ikke interesserer sig for hinandens arbejde, så tror jeg, at man på et tidspunkt mister hinanden. Derfor er Sabine og jeg meget bevidste om, at det er nødvendigt, at vi skal interessere os for hinandens arbejdsliv. Afsæt tid en ekstra kop kaffe sammen om morgenen.
Motion er enormt vigtigt for både Sabine og mig, også i vores mentale helbred. Derfor er vi begyndt at spille en frygtelig masse padeltennis, når jeg er hjemme i weekenden, og vi har selvfølgelig vores datter med.
Vi ser os selv som et padel-power couple og har været sammen i seks år nu.
Når mine arbejdsopgaver spidser til, kommer det ikke bag på min kæreste, fordi hun har været med i hele processen
Bornholm var i mange år kendt som ferieøen, der vækkede glade minder om lejrskole, Lille Per og krøllebølle-is. I de senere år har de traditionsrige røgerier og campingpladser fået selskab af gourmet-restauranter, hoteller i alle prisklasser og iværksætteri, der både gavner turismen og de lokale på solskinsøen.
Der er et stigende antal, der besøger Bornholm, og i 2022 vandt øen titlen som Danmarks bedste feriedestination ved prisuddelingen Danish Travel Awards. Det er også et godt sted at starte forretning, for i følge Business Center Bornholm, så eksisterer knap 80 procent af de nystartede virksomheder på Bornholm fortsat fem år efter. Det er en statistik, som ingen andre regioner i Danmark kan prale af.
Bornholm er populær som aldrig før, men hvad er det, der gør solskinsøen i Østersøen til noget helt specielt?
Det skader bestemt ikke, at det er nemt at komme til og fra øen for både turister og andre gæster. Flyselskabet DAT er med til at skabe de bedste betingelser for Bornholms voksende iværksætter-skare.
- Bornholm er et levende bevis på, hvor vigtigt det er at have en infrastruktur med hurtige forbindelser til og fra lufthavnen. Erhvervslivets opstartssucceser på Bornholm viser, at den infrastruktur, vi tilbyder, med 6-8 daglige afgange til og fra København er et ganske vitalt element for, at erhvervslivet kan overleve. Deres forretninger overlever jo ikke kun på bornholmere, men også på gæster og turister, der kan komme til og fra øen.
Det, at have en ordentlig fungerende flyforbindelse, er ganske afgørende for, at det kan lykkedes, fortæller Jesper Rungholm, der er direktør for DAT.
Selskabet har lige haft 10-års jubilæum på ruten, som de overtog, da Cimber gik konkurs i 2012. På trods af, at DAT var og er eneudbyder på ruten, så valgte de at sætte billetprisen ned og øgede antallet af daglige afgange, fordi det kom passagerne til gode. Det har vist sig at være en rigtig god satsning, som selskabet har holdt fast i, for på trods af de vejbump, som coronakrisen gav, er ruten populær blandt de rejsende.
- Det er en rute, der har sin absolutte berettigelse, så derfor er vi der, fastslår Jesper.
Parret Jannie Buch og Martin Thorborg er begge iværksættere med hver deres travle karrierer, men på Bornholm har de fundet et fælles passionsprojekt. Igennem mange år har Jannie og Martin været flittige feriegæster på øen, men i 2021 tog de skridtet videre og blev en aktiv del af det lokale erhvervsliv, da de overtog Hotel Klippen i Gudhjem.
Jannie Buch er ikke i tvivl om, hvad der gør øen til noget helt specielt.
- For det første har Bornholm altid givet en ro. Vi lever et travlt liv, men selv det at ankomme i lufthavnen er afstressende. Faktisk så meget, at jeg endda kunne måle det på mit Apple-ur. Det går ikke så stærkt herovre, og så er der flere solskinstimer. Der er bare en ro, som er fantastisk. Så er der selvfølgelig klipperne, naturen på nordlandet, og de små hyggelige restauranter. Martin har haft sommerhus på øen i 20 år, mens jeg har kendt ham i seks år. Jeg kendte ikke så meget til Bornholm før.
Jannie Buch er begejstret for de dygtige lokale producenter, som der kommer flere og flere af, blandt andet bryggerier, og gin- og romproducenter. Derfor er det kun naturligt, at de lokale produkter og råvarer blandt andet bruges i hotellets restaurantkøkken. På trods af, at Jannie ikke kendte meget til Bornholm, før hun mødte Martin, så har hun tabt sit hjerte til øen.
Hos Destination Bornholm kan de også mærke den øgede interesse for at skabe forretning på øen.
- Bornholm er blevet et hotspot for iværksætteri i mange brancher, ikke mindst i turistbranchen. En af grundene til dette er det samarbejde, der er på øen. Vi hjælper hinanden. Øen er stor nok til, at der er plads til os alle, men ikke større end, at vi samtidig er afhængige af hinanden. Det er en kæmpe styrke. Der bliver kort vej fra tanke til handling, da der altid er hjælp at hente et eller andet sted på øen, fortæller Helle Mogensen, der er pressechef hos Destination Bornholm.
En af årets mest betydningsfulde kulturbegivenheder foregår i uge 24, hvor Folkemødet – Danmarks demokratifestival, tiltrækker omkring 60.000 gæster til Allinge. Her er DAT en vigtig brik, der transporterer en stor del af de besøgende til og fra øen. Faktisk har DAT i flere år indsat ekstra afgange i lufthavne over hele landet, hvilket giver endnu flere mulighed for at deltage i Danmarks demokratifestival.
Så det er kun forståeligt, at der er endnu flere, der har fået øjnene op for Bornholm, for her kan man få det bedste fra alle verdener. Det er nemt og hurtigt at komme til øen, så de mange besøgende skaber grobund for lokale forretninger og producenter. Bornholm har altid været populært, og med den udvikling, der er i gang, så er der endnu flere grunde til at besøge solskinsøen.
”Bornholm er blevet et hotspot for iværksætteri i mange brancher, ikke mindst i turistbranchen. En af grundene til dette er det samarbejde, der er på øen. Vi hjælper hinanden”
De farvestrålende grøntsager er i ovnen, bælgfrugter er på vej i gryden og laksen ligger klar til udskæring på skærebrættet. Hver eneste uge mødes unge frivillige i Det Kærlige Måltids køkkener for at tilberede velsmagende og nærende GRATIS måltider til sygdomsramte familier
Det Kærlige Måltid er en mindre nonprofit organisation med to hovedformål: At hjælpe familier og enkeltpersoner, som er ramt af akut, livstruende sygdom og at skabe et stærkt fællesskab for unge frivillige mellem 15 og 25 år, herunder sårbare unge. - Når alvorlig og livstruende sygdom rammer ned midt i vores hverdag, så bliver de sædvanlige rutiner og gøremål erstattet af angst, behandlinger og bekymring. Vi oplever, at måltiderne fra Det Kærlige Måltid ikke bare giver mad i maven og god ernæring, men også giver kræfter til at klare for eksempel kemoterapi. Ikke mindst er den med til at sikre ro, samvær og en tiltrængt flig af normalitet for hele familien, når børn og voksne samles om middagsbordet, siger stifter og direktør, Charlotte Thyberg.
Alle måltider tilberedes, pakkes og leveres af frivillige. Modtagerne får hver uge måltiderne leveret direkte til døren af De Kærlige Bude og i hver levering er der fire hovedmåltider til hele husstanden samt en suppe til den syge. Modtagerne får leveret måltiderne i otte uger uden beregning.
Det Kærlige Måltid har over 200 frivillige tilknyttet, som møder ind på skift for at gøre en forskel for andre og være del af et stærkt og lærerigt fællesskab. De unge frivillige bliver løbende
undervist af Det Kærlige Måltids køkkenansvarlige: De lærer at lave et måltid mad fra bunden, får kendskab til sæsonens råvarer og tager de solide køkkenkundskaber med sig videre i voksenlivet.
De frivillige har siden 2019 tilberedt og leveret over 50.000 måltider til sygdomsramte familier i Aarhus og Aalborg, hvor Det Kærlige Måltid har sine afdelinger. 20 % af de frivillige er typisk sårbare unge som kæmper med ensomhed, stress, angst eller depression. I køkkenet indgår de i et stærkt og inkluderende fællesskab, hvor samtalen opstår omkring arbejdet, og fokus er på at hjælpe andre.
- Vi kan tydeligt se, hvordan de unge vokser med opgaven. De oplever glæden ved at løfte en opgave og gøre en forskel for et andet menneske, hvilket styrker selvværdet og selvtilliden hos de unge, som er vant til selv at skulle bede om hjælp. Alle vores frivillige oplever, at dét at give er større end at få, siger Charlotte Thyberg.
I hver måltidslevering er der håndskrevne personlige kort til modtageren fra de unge frivillige, som skaber et bånd mellem frivillige og modtagere.
Det Kærlige Måltid er skabt med inspiration fra den amerikanske organisation Ceres Community Project, som hører hjemme nord for San Francisco. Stifter og direktør Charlotte Thyberg besøgte organisationen to gange, inden hun besluttede sig for at stifte Det Kærlige Måltid.
- Jeg mistede min mor i 2016, og derefter tog mit ønske om at sætte en ny retning for mit liv mere og mere form. Da min mor blev alvorligt syg, havde hun end ikke kræfter til at bestille mad udefra, og hun fik kun noget ordentligt at spise, når mine søskende og jeg kom på besøg. Både min mor og vi som familie kunne have haft stor gavn og glæde af velsmagende og nærende måltider i en svær tid. To år efter min mors død besluttede jeg at
sige mit lederjob op og nogle måneder senere var Det Kærlige Måltid en realitet, fortæller Charlotte Thyberg.
For en mindre non profit organisation som Det Kærlige Måltid er donationer altafgørende for at sikre det økonomiske fundament. Midlerne til at drive organisationen kommer i form af bidrag fra private, erhvervslivet og fra fonde.
Det Kærlige Måltid afsøger løbende nye finansieringsmuligheder, og har udgivet egen kogebog i efteråret 2022 på Politikens Forlag. Overskuddet fra salget går ubeskåret til Det Kærlige Måltids arbejde. Det Kærlige Måltid håber at kunne åbne endnu en afdeling i 2023, denne gang i Odense.
”
og
Stifter og direktør Charlotte Thyberg har en stærk baggrund i erhvervslivet, blandt andet som Category Manager hos Salling Group med ansvar for strategi, indkøb, salg, indtjening og lager. Charlotte Thyberg blev kåret som Årets Category Manager i 2009. Hun stiftede Det Kærlige Måltid i efteråret 2018 og sendte de første kærlige måltider ud i Aarhus Kommune i januar 2019. ”
Sådan kan du støtte Det Kærlige Måltid
Vil du give en meningsfuld og flot gave til dine medarbejdere eller dine kunder, eller have en indbydende receptionsgave med til dine forretningsforbindelse, så er kogebogen fra Det Kærlige Måltid et rigtig godt bud. Kogebogen indeholder Det Kærlige Måltids bedste opskrifter samt opskrifter fra Tobias Hamann, Anette Harbech Olesen, Anne Hjernøe, Claus Dalby, Ditte Ingemann og Kirsten Skaarup.
Kogebogen der er udgivet på Politikens Forlag, kan købes hos alle landets boghandlere og koster kr. 250,Hvis du ønsker at købe et større parti, kan du kontakte stifter og direktør Charlotte Thyberg på charlotte@detkaerligemaaltid.dk
Du kan donere direkte til Det Kærlige Måltid via Mobilepay 31254 Ethvert beløb vil blive modtaget med stor taknemmelighed.
To år efter min mors død besluttede jeg at sige mit lederjob op og nogle måneder senere var Det Kærlige Måltid en realitet
I næste nummer kan du møde Katja Iversen, der, som en af de mest inflydelsesrige danskere, har forhandlet om rettigheder på G7-topmøder med verdens mest magtfulde.
Som rådgiver for World Economic Forum og en titel som Årets Dansker i bagagen deler netværksdronningen ud af hendes bedste tips til, hvordan man netværker sig til at blive hørt af hele verdenseliten.
Verdenskendt forsker i værdiskabelse
Gautam Mahajan er verdens førende thought leader og forsker inden for Value Creation, han er President ved Customer Value Foundation, Meter ved Creating Value Alliance og stiftende redaktør ved The Journal of Creating Value.
I næste nummer kan du læse hans bud på, hvorfor en virksomhed bør have en Chief Problem Solver til at skabe værdi hele vejen rundt i og omkring virksomheden - og eksempler på konkrete arbejdsopgaver
Salgsforsker Karina Burddorff fortsætter sin klumme om salg. I næste nummer skriver hun om, hvordan man I mere end 30 år har man arbejdet med at implementere teknologi i salgsprocesser og salgsledelse med begrænset succes.
I 2022 er der kun 20 procent af de virksomheder, som investerer i teknologi i deres salgsprocesser, som opnår den forventede og mulige ROI. Men hvad er det, der går galt? Hvordan kan man integrere og bruge teknologi bedre i salg? Glæd dig til salgsforskerens bud.
International salgsforsker Foto af Stine Heilmann Privat foto Privat fotoERHVERV
Måske ikke. Men hvornår har friske øjne nogensinde været en dårlig ting?
I Sparekassen Danmark kan du forvente hurtige, men velovervejede svar, der tager udgangspunkt i netop din virksomheds behov og udfordringer. Vil du høre, hvad vi kan gøre for din virksomheds økonomi?
spard.dk
