Gymnasieskolen #05 2023

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

Oktober 2023

&

O V E R B L I K _

Nr_05

T E M A _

GYMNASIELÆRER – VERDENS BEDSTE JOB? 9 lærere fortæller om begejstringen for deres job – men også hvorfor det kan være en udfordring. s_14 ChatGPT. Lærere går

Fravalg. Stort flertal

Mistrivsel. Politikerne har ikke

på jagt i den kunstige

­vælger latin C for

taget højde for gymnasiets

intelligens – hvor er

at ­slippe for natur­

bredere elevgruppe, mener Poul

læringen? s_06

videnskab. s_30

Nyrup Rasmussen. s_34

e

FOKUS.KU.DK Københavns Universitets brobygningsportal

Find foredrag, øvelser, undervisningsmateriale og muligheder for at opleve forskning på KU

UDSYN_

Er citronsommerfuglen kommet? s_34

TEMA_

“Jeg er tæt på eleverne – det kan jeg godt lide” s_18 UDFORDRET_

Lærere på jagt efter læring med ChatGPT s_06 s_3

eINDHOLD s_04

LEDER_

s_06

UDFORDRET_

s_12

GYMNASIE SKOLEN.DK_

s_14

TEMA_

s_28

GYMNASIE SKOLEN.DK_

s_30

s_32

LÆRERLIV_

s_35

UDSYN_

s_41

GYMNASIE SKOLEN.DK_

s_42

ANMELDELSER_

s_46

KRONIK_

Uddrag af de seneste nyheder

s_50

MINDEORD_

EFTERSYN_

s_52

GL’S SIDER_

_ Flere veje til Nirvana

_ Lærere på jagt efter læring med ChatGPT

Uddrag af de seneste nyheder

Gymnasielærer – verdens bedste job?

_ Stort flertal vælger latin for at få ‘rabat’ på naturvidenskab

_ ”Jeg tror, at jeg gør tingene bedst selv”

_ Er citronsommerfuglen kommet?

Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene RommeMølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org • Benjamin Mikkelsen, bem@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Stibo Complete Mediaservice, telefon: 76 10 11 44, kakr@stibo.com | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Creative ZOO | Tryk: Stibo Complete | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 27. november 2023.

s_4

G Y M NA S I E S K O L E N

e

LEDER

Flere veje til Nirvana

Der blæser pludselig nye politiske vinde i skoledebatten. Man kan jo håbe, at undervisningsministeren får nye tanker ...

Naivt? Ja, måske.

Som bekendt blev et nyt folke­ tingsår skudt i gang første tirsdag i oktober. Dagen er traditionelt en af skåltalernes absolutte højtider; der er nærmest ingen grænser for, hvor godt et samfund den siddende rege­ ring lover forude, hvis ellers pøbelen – og oppositionen – kan se lyset.

I mange år handlede det mest om nedskæringer og besparelser i det offentlige, så magteliten kunne be­ holde sine privilegier, og den brede middelklasse kunne få en småbor­ gerlig luns hist og her. Det gik blandt andet ud over uddannelsesområ­ det (som jo er det, vi beskæftiger os med her), der ofte blev beskyldt for at være befolket af forkælede og ‘forandringsresistente’ eksistenser, der var en forhindring for det sande fremskridt.

Nu er tonen imidlertid blevet en anden. Desværre endnu kun på folke­ skoleområdet, hvor tidligere ‘­sejre’ og fejlslagne reformer nu undsiges i stor stil – i stedet skal ­skolerne fri­ sættes, og lærerne skal have en vis autonomi tilbage, for det er jo dem, der ved, hvad der virker.

Hvad gymnasiet angår, har vi imidlertid en regering og en under­ visningsminister, der synes ikke at kunne få nok af ‘bashing’ af især stx.

Det er en gåde, hvorfor en beviseligt kæmpe succes som det danske gym­ nasium konstant skal tales ned. Især når mange af de job, landet ­mangler, faktisk kræver en studentereksa­ men. For eksempel folkeskolelærer eller sygeplejerske.

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

Man kunne håbe, at folkeskole­ vinden blæste så meget på un­der­­visningsminister Tesfaye, at en ny­ funden veneration for gymnasiet, med tanker om institutionernes fri­ sættelse og autonomi, ville indfinde sig i hans hoved.

Det er indtil videre ikke tilfæl­ det. Men ministeren kan da begynde med at læse denne udgave af Gym­ nasieskolen, hvor en række lærere beretter om, hvad de ser som det go­ de lærerliv, ligesom han kan læse et interview med en partikammerat, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der i 1990’erne i øvrigt sad i førersædet, da grønthøsteren for alvor satte sig i bevægelse på ud­ dannelsesområdet.

Men det er en anden historie. I dag interesserer han sig en del for de unges ve og vel. Det gør Tesfaye sik­ kert også. Hvis bare han ikke men­ te, at den eneste vej til Nirvana er håndværkernes. Det behøver ikke at være enten-eller. Der bør være plads til både-og.

Morten Jest Chefredaktør

EUROPAS BEDSTE UNDERVISNINGSMATERIALER

2022 2022

I år vandt Worlds of English sølv ved kåringen af Europas bedste undervisningsmaterialer 2023.

2021

Worlds of English er en opdateret udgave af den prisvindende grundbog fra 2013 med de mest læste tekster fra den første udgave og fokus på temaer som etnicitet og ulighed.

2019 2018

M A 20 E LCa tegory

4

Silver award

23

B

2017 2017 2016 2015 2015 2014 2013 2012 2011

Læs mere på systime.dk

UDFORDRET

Alle skoler oplever udfordringer. Vi ­zoomer ind på store og små ­problemstillinger.

e

Lærere på jagt efter læring med ChatGPT Tekst_ Malene Romme-Mølby F o t o _ J e s p e r Vo l d g a a r d

s_6

Siden sommerferien har lærere på Favrskov Gymnasium eksperimenteret med ChatGPT i undervisningen. Det har været en øjenåbner for både lærere og elever, men indtil videre har de svært ved at se det store potentiale i forhold til læringen.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

C

hatGPT kommer ikke til at erstatte lærerne. Det er nok også kun de færreste med indblik i læring og undervisning, der reelt frygter det på nuværende tidspunkt. Det står også krystalklart, da Gymnasieskolen besøger Favrskov Gymnasium.

I starten af dette skoleår tog skolen hul på et projekt med fem andre gymnasier, hvor de skal eksperimentere med kunstig intelligens – helt konkret OpenAI’s sprogmodel. Formålet er at udvikle og afprøve undervisnings-, evaluerings- og eksamensformer, der indtænker ChatGPT i undervisningen, og at videndele om erfaringerne.

“Jeg mener, det er meget vigtigt, at lærerne får tid til selv at få fingrene ned i chatbotten og gøre sig nogle erfaringer med den i undervisningen,” siger Bente Rose Madsen, der er pæda­g ogisk leder og projektkoordinator på Favrskov Gymnasium. Lærerne i projektet får 50 timer per år til

at gøre deres egne erfaringer med chatbotten og deltage i videndelingen.

Oprindeligt havde Favrskov Gymnasium overvejet selv at lave et lokalt projekt med kunstig intelligens, men da Horsens Gymnasium og HF foreslog samarbejdet med flere gymna­ sier, sprang de til.

“Vi synes, det er kanonspændende at have et helt netværk at videndele med i stedet for kun at lave et ­lille lokalt projekt på skolen,” begrunder Bente Rose Madsen.

Aarhus Akademi, Randers Statsskole, Skanderborg Gymnasium og Aarhus Handelsgymnasium ­deltager også i det toårige samarbejde, som Region Midtjylland støtter med 1.020.000 kroner. Pengene vil gå til lærerlønninger og oplæg ved tre ­årlige seminarer.

Op til lærerne Fra Favrskov Gymnasium d ­ eltager otte lærere i projektet med hen­holds­­-

s_7

At lære eleverne om ChatGPT er en del af arbejdet med digital dannelse, mener lærer Anders Søding Sørensen.

”

ChatGPT og anden kunstig intelligens kan komme til at skubbe til flere fag.

Morten Holm Kruse, lærer Favrskov Gymnasium

vis fagene dansk, engelsk, samfunds­ fag og matematik. Der er to lærere fra hvert fag, så de kan sparre med hin­ anden i det daglige, forklarer Bente Rose Madsen.

Det er helt op til lærerne, hvor­ dan de vil udforske ChatGPT i under­ visningen. Det er også meget forskel­ ligt, hvilke erfaringer de har gjort sig med chatbotten. Fire af de ­deltagende lærere har indvilget i at fortælle,

hvordan de ser på projektet, og hvor­ for de har valgt at være med.

“Min motivation er, at jeg følte mig komplet uvidende i forhold til Chat­ GPT. Men fremkomsten af chatbotten kan få så stor betydning for under­ visningen og elevernes fremtidige ­arbejde og liv, at jeg er nødt til at sætte mig ind i det. Det er lidt, som da inter­ nettet kom frem,” siger samfundsfag­ slærer Anders Søding Sørensen.

Sidste år prøvede Katrine Oxen­ bøll Petersen sig lidt frem med chat­ botten i matematik, men uden det store held.

“Jeg synes ikke rigtigt, at der var nogen oplagte bud i matematik, så jeg vil gerne være med til at eksperi­ mentere i fællesskab. Jeg synes også, at det er befriende, at vi flytter fokus fra snyd til at udforske, om der er mu­ ligheder,” siger hun.

Morten Holm Kruse har via sit ene fag, engelsk, været meget interesseret og allerede arbejdet en del med Chat­ GPT, inden de gik i gang med projektet.

“Jeg har især været interesseret i, hvordan chatbotten kan på­virke mit fag. I starten havde jeg svært ved at se, at den kunne bruges til ­andet end snyd, men jeg synes, at f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

s_8

ChatGPT kan udfordre motivationen for at lære, mener lærerne på Favrskov Gymnasium

videndelingen har gjort mig m ­ ere åben over for, at der måske også kan være fordele,” siger Morten Holm Kruse og tilføjer: “Jeg er ikke i tvivl om, at Chat­ GPT og anden kunstig intelligens kan komme til at skubbe til flere fag.

For eksempel i engelsk vil gramma­ tik og oversættelsesarbejdet måske ­ikke fylde så meget, som det gør nu. I ­stedet kan det være, at vi i fremtiden vil have mere fokus på struktur og op­ bygning af argumentation.”

Blandede erfaringer Dansklærer Klaus Rød Frederik­ sen beskriver sin indgangsvinkel til chatbotten som filosofisk og viden­ teoretisk.

“Jeg er meget optaget af viden­ produktion og det teoretiske felt om, hvad viden er. Chatbotten be­væger sig jo også ind i det felt. Min ind­ gangsvinkel afspejles nok i nogle af G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

de ting, som jeg har valgt at arbejde med i klasserne,” siger han.

Klaus Rød Frederiksen har ingen forbehold, i forhold til hvad eleverne bruger ChatGPT til, de skal blot angive, hvornår og hvordan de har brugt den.

Han har brugt ChatGPT på forskellig vis i forbindelse med videnproduk­tion, for eksempel hvor elever har kigget på de svar, som chat­botten giver.

“Jeg vil gerne have eleverne til at reflektere over den viden, som de producerer med chatbotten. Hvilken ­karakter får den? Det er især det, der er interessant,” fremhæver han.

For nylig har han også ladet sine elever bruge chatbotten til at lave en reflekterende artikel.

“Men det var ChatGPT helt udu­ elig til. Den har ikke rigtig den der fin­følelse af, at sproget undersøger ­noget. Så den store sprogmodel er ­både en ulempe og en fordel,” påpeger Klaus Rød Frederiksen.

”

U D F O R D R E T _

Jeg op­lever ikke, at ChatGPT genererer ny viden.

Klaus Rød Frederiksen, lærer Favrskov Gymnasium

Samme oplevelse har Morten Holm Kruse haft i forbindelse med elever­ nes arbejde med et engelsk essay: “ChatGPT er faktisk ikke særlig god til at leve op til alle de specifikke krav for genren. Kvaliteten af sproget er meget svingende, og der mangler ofte tydelige pointer i sproget. For at indholdet skal blive bare nogenlunde, kræver det, at eleverne skriver mange og meget præcise kommandoer. Det tager næsten længere tid, end hvis de selv skriver essayet. Desuden kræver det meget af dem fagligt,” vurderer Morten Holm Kruse, der mener, at det har været en øjenåbner for eleverne.

En øjenåbner At være en øjenåbner for, hvad chat­ botten kan og ikke kan, er netop en af de helt store pointer med projektet, mener lærerne. Morten Holm Kruse har oplevet større succes med, at ele­ verne har brugt chatbotten som en

hjælpe­lærer, hvis der har været noget grammatik, de har haft problemer med, når engelsklæreren ikke var i­ nærheden.

Bedre er det også gået, når eleverne har brugt chatbotten til idégenere­ ring, fortæller han. For eksempel i for­ bindelse med elevernes første over­ vejelser om studieretnings­projektet (SRP). Trods ihærdige forsøg l­eder K atrine Oxenbøll Petersen stadig ­ efter relevante måder at inddrage chatbotten på i matematik. Hun har blandt andet brugt den til at intro­ ducere et nyt emne.

“Jeg tænkte, at siden det er en sprogmodel, så kunne den måske hjælpe eleverne med at få fagtermer på plads, da vi skulle starte på inte­ gralregning. Men det var en blandet succes,” siger hun og uddyber: “ChatGPT skriver meget langt og bruger begreber enten over eller ­under niveau. Jeg havde jo håbet, at den kunne gøre det kort og præcist, men det virker, som om den bare fyl­ der på sætningerne.”

Klaus Rød Frederiksen nikker og indskyder: “Det er det samme, jeg oplevede i dansk, hvor det er ret tydeligt, at den fylder mange unødvendige ord i sæt­ ningerne. Jeg kalder det, at den bull­ shitter – både sprogligt og viden­ skabeligt.”

“Så er den farlig at bruge som viden­generator,” konkluderer Katrine Oxenbøll Petersen.

Hun tilføjer: “Til gengæld kan ChatGPT være god til at give flere mellemregninger.”

Hvor er læringen?

I samfundsfag har Anders Søding ­Sørensen fået eleverne til at lave en

sammenligningsopgave, hvorefter de skulle få ChatGPT til at lave samme opgave.

“Jeg synes, at det fungerede fint.

Det gør eleverne mere bevidste om, hvad man præcis skal kunne, når man laver en sammenlignings­ opgave,” s ­ iger han.

Mindre heldigt fungerede det, da han spontant fik eleverne til at ­svare på nogle spørgsmål ved hjælp af ChatGPT og reflektere over svarene.

“Det betød selvfølgelig, at elever­ ne kom mere på banen i en time, hvor jeg oplevede, at jeg havde holdt for meget en enetale. Men jeg er ret skep­ tisk, i forhold til hvor stort det fag­lige udbytte egentlig var,” siger Anders Søding Sørensen.

Generelt er den helt store udfor­ dring for lærerne at få aktiviteterne med ChatGPT til at resultere i læring.

“Indtil videre er min erfaring, at det højst kan give læring om et produkt – lidt som en reklame. Jeg oplever ikke, at ChatGPT genererer ny viden,” påpe­ ger Klaus Rød Frederiksen.

Og selvom de forsøger at holde snydeaspektet ude af projektet, er det dog stadig en del af virkeligheden, ­bemærker Anders Søding Sørensen.

“Præmissen om, at man er i gym­ nasiet for at lære noget, og at lærin­ gen kræver, at man er nødt til at gør en indsats, er udfordret,” forklarer Ka­ trine Oxenbøll Petersen og uddyber: “Den lidt dovne elev, der ikke gider gøre en indsats, kan komme længe­ re med de her redskaber end tidligere.

Det er med til at udfordre motivatio­ nen for at lære.”

I projektets første år er der fokus på undervisningen og kompeten­ cer – lærere og elever skal gøre sig en masse erfaringer med ChatGPT. f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

s_9

s_10

­ æste år zoomer de ind på eksamens­ N former.

“Vi håber meget, vi får dispensa­ tion, så vores erfaringer kan munde ud i forsøg med nogle nye prøvefor­ mer,” fortæller Bente Rose Madsen.

Lærerne er enige om, at der er et stort behov for, at eksamensformer­ ne bliver set grundigt efter. Men de erkender også, at det vil kræve en større proces, og derfor ligger løsnin­ gen ikke lige om hjørnet.

“Problemstillingen med Chat­GPT og anden kunstig intelligens til eksa­ men er i høj grad som med internet­ tet. Blandt mange dansklærere har der i lang tid været en frustra­tion over, at eleverne ikke kan bruge de samme hjælpemidler til eksamen, som de kan bruge hjemme, for eksem­ pel til research til en skriftlig opgave,” be­mærker Klaus Rød Frederiksen.

Lærerne efterlyser en politisk drøftelse af, hvilken læring man i fremtiden ønsker på uddannelserne.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

“ChatGPT er meget resultato­ r i­ enteret – det er nok ikke tilfældigt i forhold til den uddannelses­p olitiske kurs, der har været i mange år. Men man ville jo godt kunne sætte nogle rammer for gymnasieuddannel­ serne, der resulterede i, at det ­ikke ­ville v ­ ære interessant at bruge chat­ botten, fordi der var mere fokus på læring og erkendelse,” pointerer Klaus Rød F ­ rederiksen. •

”

Katrine Oxenbøll Petersen har forsøgt at inddrage ChatGPT som hjælpe­lærer i matematik, men den angav ofte forkert metode eller svar.

Vi håber meget, at vi får dispen­sation, så vores erfaringer kan munde ud i forsøg med nye prøveformer.

Bente Rose Madsen Pædagogisk leder Favrskov Gymnasium

Danskfaglig

28. NOV. 2023

eftermiddag

Praxis og Lindhardt og Ringhof vil gerne invitere alle dansklærere til en danskfaglig eftermiddag tirsdag d. 28. november kl. 15.00 - 18.00 i Egmonts bygning på 7. sal med udsigt over det gamle Københavns tage.

Arrangementet er gratis.

PROGRAM*

Litteraturanmelderne Kamilla Löfstrøm og Felix Thorsen Katzenelson fortæller om forløbet Klasse med fokus på temaer og litteratur i udgivelsen Det til dansk – Skønlitteratur ’2000 – Nyeste tid’.

Lisbeth Maria Hansen, gymnasielærer og fagdidaktisk redaktør, præsenterer de didaktiske indgange til forløbet.

Skønlitterær time ved Lindhardt og Ringhof! · Forfatter Malte Tellerup fortæller om og læser op af sin netop udkomne roman Mestrene. · Forfatter Merete Pryds Helle præsenterer sine udgivelser ud fra temaerne feminisme, seksualitet og kvindefrigørelse.

· Sune de Souza Schmidt-Madsen, litterær

direktør for L&R Skønlitteratur, præsenterer nyere litterære værker fra Lindhardt og Ringhof.

Forlagsredaktør Gitte Skov Andersen præsenterer danskfagpakken Det til dansk.

Sandwich og et glas vin (mulighed for bogkøb af skønlitterære titler fra L&R med rabat).

grundbog

litteraturhistorIer

Mischa Sloth Carlsen Claus Petersen Lotte Prætorius Ditte Timmermann Søren Vrist

Mischa Sloth Carlsen Birgitte Darger Bilbo Egelund Nikolaj Frydensbjerg Elf Nicolai Rekve Eriksen Lisbeth Maria Hansen Helle Juhl Lassen Ditte Timmermann Karen Wagner Mimi Olsen (red.)

Praxis

Tilmeld dig her prx.dk/tilmeld-danskfaglig

SKØNLITTERATUR ‘2000 - NYESTE TID’ Felix Thorsen Katzenelson Kamilla Löfstrøm Lisbeth Maria Hansen (red.)

Praxis

Praxis Forlag A/S www.praxis.dk

Praxis

*med forbehold for ændringer

Søren Vrist, gymnasielærer og læremiddelforfatter, præsenterer didaktiske tilgange til undervisningen med fokus på flipped learning-videoer og social læring med afsæt i forløbet Retorik og argumentation til ny grundbog til dansk.

GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste nyheder

S Å FA L D T H A M M E R E N :

Snart skal alle tidsregistrere

Arbejdstilsynet giver nyt påbud til Marselisborg Gymnasium

s_12

Arbejdet på Marselisborg ­Gymnasium udsætter medarbejderne for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko.

Det vurderer Arbejdstilsynet i sin seneste rapport til skolen, som ­Gymnasieskolen har søgt aktindsigt i. ­Tilsynet skriver: “Vi vurderer, at arbejdet på Marse­ lisborg Gymnasium ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikker­ heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er risiko for, at problemer med krænkende handlinger i arbejdet kan forringe ansattes fysiske eller psykiske sundhed på kort eller lang sigt.”

Derfor giver Arbejdstilsynet Mar­ se­­­lisborg Gymnasium et påbud om “at sikre, at arbejdet på Marselisborg Gymnasium planlægges, tilrettelægges og udføres, så kræn­kende handlinger ikke forringer ansattes og l­ ederes sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt.”

I hvert fald 13 medarbejdere har oplevet krænkende handlinger primært fra rektor eller vicerektor inden for det seneste år.

Ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg på Marselisborg Gymnasium sidste efterår oplyste de ansatte, at de oplever arbejdsmæssige og personlige konsekvenser blandt andet i form af grådlabilitet, kropsligt ubehag, ængstelse, manglende overskud og koncentrationsbesvær. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

Et lovkrav med baggrund i et EU-­ direktiv betyder, at alle fra det nye år skal registrere deres daglige arbejdstid. Også gymnasielærere. S ­ kolerne kan fortsat have lokalaftaler, men kan ikke undgå kravet om tidsregistrering. ”Nu kommer der et lovkrav med hensyn til tidsregistrering. Det er altså ikke noget, man kan vælge til eller fra. Det betyder, at ledelserne også via lovkravet må forholde sig til tidsregistrering som et vilkår, og derigennem om lærernes arbejdsbelastning er, som den skal være. Nu kan ­ledelsen ikke undgå at tage det ansvar, vi mener, den i udgangspunktet allerede har en overenskomstmæssig forpligtelse til – man kan sige, at det hermed bare er dobbelt understreget, at tidsregistrering er en forudsætning og vel at mærke nu en, der ikke kan aftales væk,” siger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Tomas Kepler.

Der er med udsigten til den nye lov ingen slinger i valsen fra formand for Danske Gymnasier Henrik Nevers. ”Det her lægger jo diskussionen død. Det er umiddelbart vores refleksion. Det er en lov, et vilkår,” siger han – men tilføjer, at han mener, at sektoren helt overordnet har en lille fordel, fordi der mange steder jo allerede er erfaring med tidsregistrering.

Hvordan lovforslaget om direk­ tivet helt konkret skal implementeres, foreligger der i skrivende stund ingen detaljer om. •

L Æ R E R E I DE B AT OM KUNSTIG INTELLIGENS:

Vi kan ikke fortsætte undervisningen som tidligere Der skal handles hurtigt i forhold til kunstig intelligens i undervisningen – men ikke overilet. Det mener to gymnasielærere, der har hvert sit bud på styrker og faldgruber ved kunstig intelligens.

“Det er helt klart et paradigmeskifte. Hvis man tror, at man kan fortsætte med at køre undervisningen, som man har gjort de seneste 15 år, så kommer det ikke til at gå godt.

Undervisning som reproduktion af lærerens viden er spild af tid,” siger Kira Valeur Nielsen, der underviser på Københavns Mediegymnasium. Hun er selv gået mere og mere væk fra de klassiske opgaver. I stedet deler hun undervisningen op i kompetencer, som eleverne skal opnå.

Men i søgen efter nye opgave­typer skal man være bevidst om betydningen af skriveprocessen, påpeger Stefan Flensmark, der underviser på Køge Gymnasium.

“Der er et kæmpe ­potentiale i skriveprocessen. Når eleverne skriver, udvikler de deres egen stemme. De får en faglig tankegang og en faglig måde at formulere sig på. Meget forskning har vist, at det at skrive er en måde, hvorpå eleverne internali­serer viden og forståelse,” forklarer Stefan Flensmark og fortsætter: “Derfor vil jeg være meget bekymret for, at der vil ske et læringstab, hvis man udliciterer al skrivning til kunstig intelligens.” •

Fagspecifikke nyheder – til dig fra os

Tilmeld dig nyhedsbrev på

systime.dk/nyhedsbrev

T E M A _

D E T

G O D E

L Æ R E R L I V

s_14

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

Gymnasie­l ærer

VERDENS BEDSTE JOB?

s_15

Eleverne. Den faglige fordybelse. Samarbejdet med kollegerne.

Almendannelsen. Det at gøre en forskel.

9 gymnasielærere fortæller om begejstringen for deres job – men også hvorfor det kan være en udfordring.

T E K S T_ T i n a R a s m u s s e n o g J o h a n R a s m u s s e n I L L U S T R AT I O N_ C r e at ive Z O O

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

T E M A _

D E T

G O D E

L Æ R E R L I V

“Jeg bliver glad, når det går godt for eleverne” s_16

NAVN Karin Bentsen ALDER 50 år SKOLE Learnmark Horsens, htx og eux FAG Engelsk, samfundsfag, kommunikation & it og international teknologi & kultur

”J

eg bliver nogle gange ringet op af tidligere elever, som vil fortælle, at det går godt. En er for eksempel blevet optaget på Politi­ skolen, en anden har taget en kandidat og har nu fået job på Grundfos. Når jeg ved, at de fagligt havde det svært, f­ordi de var ordblinde eller havde en diag­nose, så ­bliver jeg utrolig glad for at ­høre, at det går dem godt, og at de også ­husker tilbage på os lærere. Jeg oplever, at vi gør en forskel og løser en meget vigtig ­samfundsopgave.­ Jeg har en fortid fra det private er­ hvervsliv. På et tidspunkt tog jeg en be­ slutning om, at jeg ville arbejde med ­mennesker, og så blev jeg gymnasielærer.

Mange elever har en masse uro i krop­ pen ­og i hovedet, når de kommer fra

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

Jeg blev sygemeldt med stress i 2015. Det har lært mig at passe bedre på mig selv.

grund­ skolen. Stille og roligt finder de ­deres­egne ben og finder ud af, at de er ­gode til noget. Det er en gave at følge den ­udvikling.

Jeg underviser nogle gange elever, der har det fagligt svært, og som er g ­ lade, ­bare de består engelsk B. Der er også ele­ ver, som er meget fagligt stærke. Især på htx er der elever, som er meget bevid­ ste om, hvad de kan. Jeg kan godt lide at under­vise begge typer af elever, og det er spændende, at der er den forskel.

Lærerig sygemelding

”Jeg blev sygemeldt med stress i 2015. Det har lært mig at passe bedre på mig selv.

Jeg skal ikke derhen igen, hvor jeg var den­ gang. Jeg har lært at sige, at min undervis­ ning er god nok. Jeg kan stå inde for det,

jeg gør. Jeg har også en familie, og der er andet i livet end arbejde.

Det er ikke mit ansvar, hvis de økono­ miske rammer ikke er optimale. Man kan ikke få en limousine, hvis man kun beta­ ler for en Fiat. Men jeg kan se, at det er svært for mange af mine kolleger, for­ di de har for travlt, og nogle mistrives. I de ­seneste 10 år er det blevet sværere at være gym­nasielærer – blandt andet på grund af nedskæringer i forbindelse med omprio­riteringsbidraget.

Men jeg vil ikke tale det at være gym­ nasielærer ned. Ord er med til at skabe ­vores virkelighed. De fleste dage er jeg en glad gymnasielærer."

“Gymnasiet er et levende videnscenter”

”G

rundlæggende er jeg me­ get glad for at være gym­ nasielærer. Det er dejligt at komme ind på gymnasiet om morge­ nen. Jeg oplever det som at træde ind på et ­levende videnscenter med unge men­ nesker og mange dygtige og rare­kolle­ ger. Det gælder også, når jeg kommer ud på andre gymnasier som censor. M ­ ange­ gymnasier er tiltrækkende, inspirerende og fulde af liv. Både som menneske og fagperson synes jeg, det er spændende og inspirerende at snakke med mine kol­ leger og arbejde sammen med dem. Der er en entusiasme og et ønske om at gøre det godt sammen. Et gymnasium er som et ­lille­ ekspertcentrum med kolleger, som har en stor viden om mange forskellige ting og samtidig en bred horisont i deres syn på verden.”

NAVN Kasper Christoffer Larsen ALDER 47 år SKOLE Alssundgymnasiet Sønderborg FAG Spansk og dansk

Inspireret af kolleger

”Forfatteren Svend Åge Madsen sagde, at de bedste humanister også interesse­ rer sig for naturvidenskab, og sådan har jeg det også. Jeg kan godt lide, at jeg har kolleger, som jeg kan tale naturvidenskab med og stille spørgsmål til om emner, som jeg ikke selv har den faglige indsigt i.

Før jeg blev gymnasielærer, var jeg selvstændig tekstforfatter og oversætter og havde blandt andre EA Games som kunde, men siden 2011 har jeg været gym­ nasielærer. Jeg holder meget af den må­ de, vi som gymnasielærere arbejder sam­ men om at nå fælles mål. Her er ikke den samme interne konkurrence, som jeg har ­oplevet i det private erhvervsliv, og som ­ikke altid er så produktiv. Jeg lader mig in­ spirere af mine kolleger. På et tidspunkt ­talte jeg med en fysiklærer, som havde ­lavet et brætspil om energi. Det blev jeg inspireret af. Sammen med elever har jeg udviklet et brætspil om Frida Kahlo til spansk­undervisningen. Brætspil er en god måde at opbygge et større ordforråd og komme i gang med et naturligt sprog på.”

Det er virkeligheden

”Jeg undrer mig over udtrykket ‘ude i vir­ keligheden’ som en modsætning til

Jeg holder meget af den måde, vi som gymnasie­lærere arbejder ­sammen om at nå fælles mål.

gymnasiet. Jeg synes i høj grad, at gym­ nasiet er virkeligheden. Det, vi beskæftiger os med, er lige så relevant og virkeligt som ­livet­uden for gymnasiet.

Jeg oplever desværre, at der er sket en effektivisering af gymnasiet. Der er ­ikke så meget tid til at udvikle undervis­ ningen. Vi har mange forskellige hold, men vi kan ­ikke bare gentage det samme undervisningsforløb.

Jeg synes, at fagligheden bliver skub­ bet for meget i baggrunden i gymnasie­ lærerarbejdet i dag. I stedet er der et en­ sidigt fokus på pædagogik og didaktik – for eksempel hvis man ser på, hvilke kurser der tilbydes gymnasielærere. Som spansk- og dansklærer ville jeg gerne for­ dybe mig mere i Den Spanske Borgerkrig og Søren Kierkegaard. Det er vigtigt, at vi som gymnasielærere kan vise eleverne, at vi er begejstrede for vores fag, og at vi har tid og plads til at videreformidle den ­begejstring.”

s_17

T E M A _

D E T

G O D E

L Æ R E R L I V

NAVN Ditte Bjerrum ALDER 43 år SKOLE Herlev Gymnasium og HF FAG Dansk og idræt

s_18

For mig er det meget mere ­interessant at hjælpe en elev, der har haft det svært i skolen, til at få et 4-tal end at løfte en dygtig elev fra 10 til 12.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

“Jeg er tæt på eleverne – det kan jeg godt lide” Ditte Bjerrums elever skal kunne mærke, at hun holder af dem. Hun står for skolens caféaftener og fester, fordi hun gerne vil møde eleverne uden for klasselokalet.

F

or Ditte Bjerrum ­handler­ det at være gymnasie­ lærer lige så meget om alt det, der ligger uden for det rent faglige. ”Det er samværet med de unge, jeg holder allermest af ved jobbet som gym­ nasielærer, og det er det, jeg bruger mest tid på,” siger Ditte Bjerrum, der underviser på Herlev Gymnasium og HF. Hun gør meget ud af at lære elever­ ne at kende og få skabt en god relation til dem. De skal føle sig set og mærke, at hun holder af dem og gerne vil hjælpe dem.

Hendes mål er at skabe tryghed, tillid og trivsel, for det er grobunden for læring. ”Jeg lægger virkelig nogle kræfter i at være en personlig lærer. Jeg føler, at jeg er tæt på eleverne, og det kan jeg godt lide.

De skal mærke, at jeg interesserer mig for dem. Det er vigtigt for mig.”

Når hun får en ny klasse, kan hun alles navne på dag to, og hun prøver at huske alt, hvad de fortæller hende. ”Har en elev sagt, at han skal spille fod­ bold i weekenden, så spørger jeg ham mandag, hvordan kampen gik,” siger Ditte Bjerrum, der også gerne fortæller om ting fra sit eget liv.

Mødes uden for faget

Hun melder sig altid til at være en af sko­ lens såkaldte nærhedslærere. I den rolle skal hun følge 10-12 elever særligt tæt og snakke med dem om fravær, og hvordan det går i undervisningen.

Hun har også ansvaret for skolens café­ aftener og fester og tager meget ­gerne­ med på studieture. Fællesnævneren er, at hun gerne vil møde eleverne uden for

klasselokalet, så hun ser forskellige sider af dem. ”Det giver mig meget at se eleverne uden for undervisningen. Nogle elever, der har det svært i dansk, kan vise deres initiativ og kreativitet, når vi for eksempel pynter op til en fest på skolen,” fortæller Ditte Bjerrum. ”Jeg tror, det betyder rigtig meget for vores relation, at de ikke kun ser mig som lærer, men også på andre tidspunkter.”

Hun oplever, at der er flere gevinster ved den tryghed og fortrolighed, hun o ­ fte får skabt. ”Dels tør de komme til mig, hvis de har det svært, dels oplever jeg, at det bliver nemmere for mig at undervise. De byder ind med mere og accepterer også det lidt tunge og kedelige stof. Det er, som om de gerne vil give noget tilbage. Der opstår en holdfølelse.”

En hånd på skulderen

Nogle af eleverne på Herlev Gymnasium og HF har lave karakterer med fra grund­ skolen, og nogle kommer fra gymnasie­ fremmede hjem, fortæller Ditte Bjerrum.

Netop de fagligt svage elever, som hun møder på både stx og hf, holder hun ­meget af at arbejde med. ”Det føles utrolig meningsfuldt. For mig er det meget mere interessant at hjælpe en elev, der har haft det svært i skolen, til at få et 4-tal end at løfte en dygtig elev fra 10 til 12.”

En god lærer-elev-relation er altid vig­ tig, men den er altafgørende, når man står over for elever, der kæmper med det fag­ lige og måske har nogle nederlag med i rygsækken, forklarer hun.

”For mange af eleverne har skolearbej­ det været fyldt med udfordringer tidligere.

Derfor har de et endnu større behov for at lykkes med noget og blive anerkendt for det. Og få en hånd på skulderen, når det hele er svært.”

Rap fanger drengene

Hun bruger også tid på at tale med elever­ ne om undervisningen, så hun ved, hvad de savner, og hvad der fungerer godt. ”Det er en elevgruppe, hvor man får klar besked, hvis noget er kedeligt. Det kan jeg faktisk ret godt lide,” siger Ditte Bjerrum.

Hun forsøger at skabe et læringsrum, som det er rart for alle være i, og hvor mange er aktive. Derfor er hun ­­meget opmærksom på, hvilket indhold hun kan ­ramme de forskellige typer af elever med. For eksempel kører hun tit et forløb om rapmusik i dansk, fordi det fanger en ­bestemt type drenge. ”Der er mange faglige begreber i det, der gør, at de lige pludselig kan se, hvad danskfaget kan. De bliver fanget af det, og tit ender det med, at jeg har seks-syv hf-elever, der skriver SSO i dansk. Det ­bliver ikke nødvendigvis til et 12-tal, men måske bliver det til et rigtig flot 7-tal.”

Men selvfølgelig er der også dage, hvor udfordringer sætter det gode lærer­ liv under pres, understreger hun. ”Nogle gange har jeg elever, der er svære at nå ind til, og som simpelthen mangler noget undervisningsparathed.

Dem møder jeg flere af i dag end for 10 år siden. Det irriterer mig, når jeg har for mange moduler, hvor jeg er nødt til at skrue bissen på,” siger Ditte Bjerrum.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

s_19

T E M A _

D E T

G O D E

L Æ R E R L I V

“Jeg kan godt lide at få et hold til at fungere” Jeg gør meget ud af at skabe et trygt rum, hvor alle føler sig godt tilpas.

NAVN Bo L. Andersen ALDER 61 år SKOLE Nørresundby Gymnasium og HF FAG Fysik og matematik

s_20

”G

od undervisning foregår i et trygt rum, hvor der er plads til at lave fejl, og hvor man har lyst til vidensdeling. Jeg kan godt lide at være sammen med de unge og få et hold til at fungere sammen. Der er 28 til 30 elever i en klasse i et lidt for lille lokale, og det kan godt være lidt intenst. Det kan ikke fungere, hvis ikke vi arbejder sammen som et hold og hjælper hinanden, selvom vi er forskellige.

Jeg er tidligere ingeniør og har været leder i telekommunikationsbranchen, men da alle blev fyret i den virksomhed, jeg var i, søgte jeg job i gymnasiet. Jeg blev ansat på Nørresundby Gymnasium og HF i 2010 og tog derefter pædagogikum.”

Ingen bedømmelse i timen

”Min erfaring som leder kan jeg bruge i ­ forhold til klasserumsledelse. Jeg gør ­meget ud af at skabe et trygt rum, hvor al­ le føler sig godt tilpas. Jeg bliver glad, når eleverne viser interesse og tør række hån­ den op og stille spørgsmål. I begyndelsen af skoleåret gør jeg meget ud af at sige,

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

at jeg ikke bedømmer dem i selve under­ visningen. Til gengæld indlægger jeg nogle prøver, hvor det er tydeligt, at de bliver be­ dømt. Og jeg siger til dem, at jeg hel­lere vil have, at de siger, hvis der er en ­opgave, de ikke kan finde ud af, frem for at de b ­ are laver et eller andet for at få o ­ pgaven ­afleveret.

Jeg blotter også mine egne mangler og skjuler ikke, hvis jeg laver en regnefejl.

I mit tidligere job var det vigtigt at få fejl frem, så man kunne få dem rettet.

Jeg kan godt lide at tale med elever­ ne og forsøger at sætte mig ind i, hvad de ­laver i deres fritid. Jeg kommer til fredags­ café og synes, det er hyggeligt at snakke med eleverne, men jeg gider ikke gym­ nasiefesterne. Jeg kan ikke rigtigt forene mig med deres musiksmag, selvom jeg ­synes, jeg har en bred smag.”

Vingegaard og Mogensen

”Jeg forsøger at bringe ting ind i under­ visningen, som eleverne kan lide og rela­ tere til. I differentialregning og kurveforløb inddrager jeg Jonas Vingegaards kørsel på en bakke, og i fysik er det oplagt at tale

om Andreas Mogensens tur til Den Inter­ nationale Rumstation.

De fleste elever afslutter fysik på C-­ niveau, mens der normalt kun er ét hold med fysik A. Begge typer undervisning er interessante. På C-niveau får man en for­stå­else af naturvidenskabelige fæno­ mener, og hvis man forstår, hvad der sker ­omkring en og i verden, lader man sig i­kke så nemt n ­ arre. Jeg kan godt lide at videre­ føre min egen glæde ved at opdage og forstå nye ting.

Siden jeg begyndte som gymnasie­ lærer, er vi blevet mere pressede på tid.

Jeg har 25-30 procent flere konfronta­ tionstimer i dag, og derudover er der fort­ sat mange øvrige opgaver. Det b ­ etyder, at jeg bruger rutinen mere og gen­tager min undervisning for at nå det hele. Men to matematik B-klasser skal ikke bare have­den samme undervisning, hvis det skal være godt. Det er ikke så sjovt, hvis ­arbejdet bliver for rutinepræget, og jeg bru­ ger da også indimellem en e ­ kstra t­ ime, hvis jeg for eksempel ser noget i ­nyhederne, som jeg vil bruge i min undervisning.”

For John er det vigtigt at skabe aha-oplevelser

”A

t åbne tyskfaget for ­mine­elever er noget af det, jeg holder allermest af. Jeg er selv født og opvokset i Flensborg. Det er enormt tilfredsstillende, når de forstår, hvad de kan bruge faget til uden for sko­len. Så føler jeg, at jeg lykkes med mit arbejde.

Det kræver, at jeg giver dem nogle a ­ ha­oplevelser. En del af eleverne kommer med fordomme om tyskfaget fra f­olkeskolen.

Desuden er det ret almindeligt, at ­elever på hhx har svært ved at se meningen i at have tysk. Det er for det meste de øko­nomiske fag, de interesserer sig for.

Jeg gør meget ud af, at manglende sprogkundskaber og kulturel indsigt kan ­betyde tabte ordrer for danske virksom­ heder. Det er en myte, at vi kan klare os med engelsk. Det er en måde at vise eleverne på, at tyskfaget har en berettigelse, der ikke kun har med skole og uddannelse at gøre. Mange af dem fortsætter med at læse på CBS, så det er et argument, de forstår. Når jeg ­siger, at faget er vigtigt, skal jeg kunne ­begrunde det.”

sagde: ”Nu har jeg set det næste a ­ fsnit, det var ikke så ringe, som jeg havde troet”. Jeg kommer også med anbefalinger til dem.

Kulturen kan være en måde at l­ære om ­landets historie på. En serie som B ­ abylon ­Berlin på dr.dk giver for eksempel et virkelig godt indblik i de vilde 1920’ere og 1930’ere.

Jeg fortæller også gerne om, hvad jeg selv ­hører af tysk musik, eller ­hvilken tysk ­fodboldkamp jeg har set i weekenden. Jeg vil gerne åbne verden og vise, at kultur ikke kun er noget, der kommer fra USA. Lige nu er den største udfordring for mig som lærer, at mange elever har svært ved at fordybe sig og koncentrere sig. De ­bliver­forstyrret af alt det, der foregår på deres skærme. I år kører vi et forsøg på skolen, hvor de skal aflevere deres mobil i et skab, når undervisningen starter. Computerne skal være klappet sammen, indtil de får ­besked om andet, og en firewall ­blokerer for en række sociale medier, Netflix og ­anden underholdning. Jeg synes, det er en rigtig god ide.”

Serier, musik og fodbold

”For mig er tysk kultur også et centralt element i faget. Vi ser tit en tysk film e ­ ller et ­afsnit af en tysk serie i undervisningen.

Nogle gange får en del lyst til at se v ­ idere derhjemme. Forleden kom en elev og

NAVN John Vollmer ALDER 34 år SKOLE Niels Brock HHX FAG Tysk og historie

Det er enormt ­tilfredsstillende, når de forstår, hvad de kan ­bruge faget til uden for skolen.

s_21

T E M A _

D E T

G O D E

L Æ R E R L I V

Lone får energi af gnisten i elevernes øjne Lone Chortsen elsker at udfordre sine elever med spændende forsøg, og hun vil gøre alt for at hjælpe dem fagligt. Deres personlige problemer overlader hun derimod helst til andre.

s_22

M

asser af spændende forsøg og projekter, der gør eleverne nys­ gerrige på biologiens og kemiens verden.

Det er kernen i Lone Chortsens timer. ”Det er det faglige, vi er der for,” siger Lone Chortsen, der underviser i kemi og biologi på Ingrid Jespersens Gymnasie­ skole på Østerbro i København.

Hun finder på nye forsøg hvert år. ”Jeg synes, det er sjovt at lave projekter med eleverne og se dem blive begejstre­ de. Jeg er jo også selv begejstret. Det er dér, motivationen ligger for mig.”

Hun har været gymnasielærer i mere end 25 år og har holdt af jobbet igennem alle årene. Hun sætter stor pris på friheden til at lave præcis de forsøg, projekter og ­temaforløb, hun vil, så længe hun holder sig inden for læreplanerne.

I kemi C har hun flere gange startet med et forløb om mord. Her lærer elev­ erne om forgiftninger, og hvordan masse­ mordere gennem tiderne har taget livet af folk. De stifter blandt andet bekendtskab med John Haigh, en massemorder fra 1940’ernes England, som opløste ligene i tønder med svovlsyre. ”Jeg køber noget kyllingekød, og så ­efterprøver vi, om det rent faktisk kan lade

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

sig gøre, og om svovlsyre er bedre end ­andre syrer til den opgave. Det plejer at være noget, der får eleverne til at vågne op,” siger Lone Chortsen og griner.

Humor og smalltalk

Det er i det faglige rum, at Lone Chortsen­ befinder sig bedst, og det er her, hun op­ bygger den gode relation til sine elever.

Hun kan godt lide at bruge humor og går gerne rundt og smalltalker med e ­ leverne, når de laver forsøg. Men hun er ikke den type lærer, der lægger op til, at de skal komme med deres personlige problemer.

Det ligger uden for det, hun ser som sin opgave. ”Jeg sætter umådelig meget pris på eleverne, men det er deres faglige udfor­ dringer, der interesserer mig.”

Hun vil rigtig gerne hjælpe eleverne til at forstå fagene. Hun forsøger at møde dem på det niveau, hvor de er. Men hun forventer, at de gør en indsats, og ambi­ tionen vil altid være at nå et så højt fagligt ­niveau som muligt. ”Det betyder alt for mig at have mo­ tiverede elever.”

Hun begyndte på Ingrid Jespersens Gymnasieskole i 2019. Inden da var hun ni år på Albertslund Gymnasium, hvor hun underviste på både stx og hf.

Skolens mange gymnasiefremmede elever endte med at være en af grundene til, at hun stoppede. ”Det bliver trættende for mig i læng­ den, når jeg skal have for meget fokus på det pædagogiske. Jeg troede engang, at jeg skulle gøre en forskel for de gym­ nasiefremmede elever. Men de bliver ­bare tungere og tungere. Jeg skal kunne se en gnist i elevernes øjne. Det er det, der giver mig energi.”

Tidligere har hun også undervist på htx. Her var der også en del gymnasie­ fremmede elever. ”Men de havde en enorm stor interes­ se for naturvidenskab, og det opvejede stort set det hele. Sådan var det ikke med hf-eleverne. Ingen af dem syntes, at natur­ videnskab var det fedeste.”

Kobling til virkeligheden

Lone Chortsen kan godt lide kombina­ tionen af gennemgang af teori på tavlen og forsøg, som eleverne selv skal ­sætte op. Når de ikke har en færdig opskrift at gå ­efter, bliver de tvunget til at tænke selvstændigt og kommer meget mere på ­banen.

Hun lader tit klasser deltage i projekter, som universiteter eller virksomheder står bag. Når der er en kobling til virkeligheden

og et klart formål med forsøget, øger det elevernes motivation, siger hun.

Hun har ofte meldt sig, når Københavns Universitet har udviklet nye undervisningsforsøg til brug i gymnasiet og efter­lyst lærere til at afprøve dem. ”Det har virkelig været sjovt. I det seneste forsøg skulle eleverne lave et lægemiddel mod forstoppelse,” fortæller Lone Chortsen.

I biologi B har hun mange gange været med i et projekt om invasive arter, som Miljø­styrelsen og Københavns Univer­sitet har kørt. Her har eleverne taget vandprøver i Furesøen og i lystbådehavnen ved Nordhavn og sendt ind til universitetet. ”Så har universitetet oprenset prøverne og fundet dna-spor, og eleverne har været derinde og lave flere analyser. På den måde har vi fundet frem til, hvilke invasive ­arter af fisk der har været der.”

I år skal hendes elever i kemi A lave øl helt fra bunden. Her skal de bruge enzymer fra Novo Nordisk. ”Mange gymnasier laver øl, men de ­køber typisk et færdigt kit. Vi skal lave det hele selv. Jeg har prøvet det nogle gange før, men det er meget lang tid s­ iden, og det plejer ikke at komme til at smage særlig godt. I år skal det lykkes,” ­siger ­Lone Chortsen.

NAVN Lone Chortsen ALDER 59 år SKOLE Ingrid Jespersens Gymnasieskole FAG Kemi og biologi

Det er sjovt at lave forsøg med ­eleverne og se dem blive ­begejstrede. Jeg er jo også selv begejstret.

s_23

T E M A _

D E T

G O D E

L Æ R E R L I V

“Jeg ved selv, hvilken kæmpe forskel en lærer kan gøre”

”S s_24

elvfølgelig vil jeg ­gerne­ ­lære eleverne en ­masse drama-­ tekniske­ting, men min mis­ sion er i lige så høj grad at udvikle dem som mennesker. Det er vildt fedt, når det lyk­kes, og det synes jeg heldigvis, at det tit gør. Det er en fed aldersgruppe at ­arbejde med. Der sker så meget i de tre år. De ­bliver voksne og finder deres identitet.

Jeg har kun været gymnasielærer i tre år. Jeg er årsvikar og underviser kun i drama. I år har jeg tre 3.g-klasser, og så får jeg

en 1.g-klasse, når grundforløbet er slut.

I de seneste 14 år har jeg arbejdet som skuespiller. Jeg har primært arbejdet­ med impro-teater, men har også­været med i mindre ­forestillinger og lavet reklamefilm. Derudover har jeg startet min egen aftenskole op, hvor jeg underviser i ­impro­vi­sation.

Mange 1.g-elever siger til mig, at de har valgt drama, fordi de gerne vil udvikle sig personligt. En del siger, at de har præsta­ tionsangst og er bange for at stille sig op og sige noget i klassen. Så arbejder vi med det, og når året er gået, har de udviklet sig.

Alle får et eller andet med, og nogle får ­rigtig meget ud af det.”

Øvelser skaber fællesskab

”Via arbejdet med det kunstneriske får de nogle kompetencer, som gør en forskel for dem. De får selvtillid, er mere å ­ bne og tør sige mere i timerne. Det gør mig stolt og giver mig en enorm arbejdsglæde.

Jeg siger altid, at jeg ikke underviser i­ teater, men i ­kommunikation. Drama­faget kan gøre en bedre til at s­ tille sig op og t­ ale foran en stor gruppe og til at tale med

De får selvtillid, er mere åbne og tør ­sige­mere i timerne. Det gør mig stolt.

NAVN Martin Winther-Zarp ALDER 32 år SKOLE Roskilde Katedralskole FAG Drama

VIDSTE DU, AT ... mennesker i det hele taget. Jeg arbejder også meget med det nonverbale og det kropslige.

Vi laver mange øvelser i drama, der handler om at skabe tillid, fællesskab og en god gruppedynamik. Eleverne lærer at bruge hinanden på en positiv måde og se hinanden som en værdi. Det er øvelser i teambuilding, alle fag k­ unne h ­ ave ­glæde af. I mit speciale på ­universitetet skrev jeg netop om, hvordan man kan bruge ­didaktikken fra drama­faget i andre fag. I de her år taler vi ­meget om unges ­mistrivsel.

Jeg tror på, at et stærkt fokus på fælles­ skabet er en af vejene til at få unge til at trives bedre.

Jeg kan rigtig godt lide at give e ­ leverne indflydelse på undervisningen. Selvføl­ ge­lig er der forløb, jeg har planlagt, og ting, som vi skal, men når jeg møder dem ­første gang, spørger jeg altid, hvad de godt ­kunne tænke sig at lære.”

Okay at være sårbar

”Jeg vil gerne være en mentor for e ­ leverne.

Jeg vil gerne skabe en relation til dem, hvor det er okay at være sårbar. Jeg for­ tæller dem derfor også om de perioder i mit eget liv, der har været svære. Jeg vil ­være­en, de kan tale med om alt, og som kan hjælpe dem med at træffe nogle valg i ­livet.

Sådan en lærer havde jeg selv i gym­ nasiet. Det var min lærer i samfundsfag og historie. Han var virkelig god til at se os, og man kunne tale med ham om m ­ eget ­andet end skole og karakterer. ­Også om det, der var svært i livet. Jeg ­havde selv nogle private problemer på et tidspunkt og har kæmpet med usikkerhed, så jeg ved fra mig selv, hvilken kæmpe forskel en lærer kan gøre. Jeg havde følelsen af, at han v ­ irkelig lyttede. Ikke fordi han s­ kulle, men fordi han g ­ erne ville. Han har helt klart inspireret mig til at blive den t­ype l­ærer, jeg er. Det menneskelige, han tog med ind i måden at være lærer på, tænker jeg meget over. Jeg snakker også stadig med ham en gang imellem.”

gymnasielærere arbejder på almene gymnasier, hf-kurser, VUC og erhvervsgymnasier.

13.500 der er cirka

gymnasielærere.

53 % er kvinder.

47 %

s_25

er mænd.

74 % af de 66-årige gymnasielærere var gået på pension (2018).

flest gymnasielærere er beskæftiget i Region Hovedstaden (31 %) og færrest i Region Nordjylland (9 %).

6%

AF UNDERVISNINGEN UDFØRES AF IKKE-­ FASTANSATTE.

29 % af lærerne på stx er på deltid.

På erhvervsgymnasier og VUC er det 16 % og 23 %.

Kilde: Gymnasieskolernes Lærerforening G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

T E M A _

D E T

G O D E

L Æ R E R L I V

“Jeg har verdens bedste job” s_26

NAVN Mette Koch Mørkenborg ALDER 36 år SKOLE Svendborg Handelsgymnasium FAG Dansk og idræt

Det er fantastisk at hjælpe dem på vej til at mestre nye kundskaber og se stoltheden i deres øjne, når det lykkes.

”J

eg synes, jeg har verdens ­bedste job. Det er et privi­ le­ g ium at ­ være en del af de ­unges udvikling og være med til at danne dem som mennesker. Der sker virkelig­­ ­ meget i løbet af tre år i den alder – både fagligt og ­ ­ menneskeligt.

Det er fantastisk at hjælpe dem på vej til at mestre nye kundskaber og se stolt­ heden i deres øjne, når det lykkes.

I idræt er det fedt at se, hvordan de ­sociale hierarkier bliver brudt op, og de bog­ ligt svage elever får et selvtillidsboost. ­Sam­tidig er det et fag, hvor relationen mellem lærer og elev løsnes lidt op. Vi har nogle gode snakke og diskussioner om deres krop, sundhed og mentale trivsel.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

Der frigives nogle endorfiner, og vi griner ­sammen.”

Ingen skærme forstyrrer

”I idrætsfaget kan ­mestringsoplevelserne gøres meget konkrete og direkte syn­lige for både mig og eleverne: Når de l­aver en baglæns salto for første gang, knæk­ ker k­ oden til en god serv i badminton ­eller knokler for at forbedre deres mål i et træningsprojekt og lykkes. Samtidig er det skønt med undervisning, hvor vi ikke ­bliver forstyrret af skærme, men i stedet ­bevæger os og kigger hinanden i øjnene.

Når jeg siger, at jeg har verdens bed­ ste job, så handler det også om, at der er nogle ordentlige rammer på min skole.

Jeg er selv arbejdsmiljørepræsentant, og vi har et stort fokus på arbejdsglæde og work-­life-balance. Der er stor gennemsig­ tighed i planlægning af lærernes arbejde, og ­ledelsen­ lytter til os og har intention om at efterkomme vores ønsker i forhold til skema­lægning og så videre. Det har stor værdi, for lærere i trivsel har bedre forud­ sætninger for at være engagerede kolle­ ger og lave god undervisning."

Aleksander får en glædesrus af at rykke holdninger

”D

et er et fantastisk privile­ gium at arbejde med ele­ verne. I gymnasiet ram­ mer vi dem på det tidspunkt i livet, hvor de er på vej til at blive voksne. Der er n ­ oget­ helt specielt over den alder, hvor de ­mere og mere får deres egne meninger. Når min undervisning lykkes, får jeg skubbet til de­ res holdninger og forud­fattede meninger.

Det giver mig en umiddel­bar glædesrus, når jeg får dem til at se på tingene fra et andet perspektiv. Især i h ­ istorie sker der tit noget, fordi jeg følger dem i tre år. Det er fedt at se, hvor kri­tiske og reflekterede mange af dem bliver.

Hele dannelsesprojektet er noget af det, der tiltaler mig allermest ved jobbet.

Når de ikke bare køber alt, hvad jeg siger, men begynder at tvivle­og stille kvalifice­ rede spørgsmål, så b ­ idrager de også til min tanke­proces, og så synes jeg virkelig, at jeg er lykkedes som lærer. For nylig gav jeg mine historieelever noget materiale fra

NAVN Aleksander Haug ALDER 31 år SKOLE Nørre Gymnasium FAG Historie og oldtidskundskab

Nationalmuseet om Congo og afkolonise­ ring. Næste dag var deres tilbage­melding, at det var unuanceret og manglede nog­ le perspek­tiver. Det fik vi en rigtig god dis­ kussion ud af. Det var fedt, at de havde læst og forstået det og inden for ­fagets rammer kunne argumentere for d ­ eres holdninger.”

Græske verber og kage

“Jeg holder også meget af at lave ekstra aktiviteter med eleverne. Vi har en masse klubber, som eleverne kan mødes i efter skole. De er skabt af elever, men ­typisk står der en lærer på sidelinjen og hjælper til. Vi har blandt andet en historieklub med om­ kring 20 elever. De mødes cirka en gang om måneden til filmaftener, museums­ besøg og byvandringer. Det er megafedt at kunne hjælpe sådan en gruppe elever, der er særligt interesseret i historie, med at få nogle ekstra oplevelser og ­skabe et m ­ eningsfuldt fælles­skab på tværs af ­klasser­ og årgange.

I de sidste tre år har jeg også kørt en læse­kreds for elever, der gerne vil lære oldgræsk. Et år var der 18 elever, i år har 10 meldt sig. Vi mødes en gang om må­ neden og bøjer græske verber, mens vi spiser k­ age. Det giver mig en enorm arbejds­­glæde, at jeg får lov til at dele

Der er noget helt specielt over den alder, hvor de mere og mere får ­deres egne meninger.

min begejstring for sprog med dem i et ­bedømmelsesfrit rum.”

Umulig opgave

“Det hårde ved lærerjobbet er relations­ arbejdet. Det er vigtigt for mig at have et godt forhold til eleverne, og at de har et godt forhold til hinanden. Det bruger jeg ret meget tid på. Jeg kan lettere motivere dem, når de føler en relation til mig. Derfor må de godt lære mig lidt at kende, og jeg vil gerne lære dem at kende. Men det er hårdt, når man har mange elever. Jeg har ofte syv klasser, og så er det omkring 200 elever, jeg skal lære at kende – det er en umulig opgave. Jeg leder efter en balan­ ce, hvor jeg føler, at jeg gør tilstrækkeligt og samtidig passer på mig selv, så jeg ikke brænder ud.”

s_27

GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste nyheder

Trods de gode erfaringer blev det kun til et enkelt år med den nye ­model. Det tidlige valg af studieretning var ifølge Børne- og Undervisningsministeriet et brud på bekendtgørelsen, og skolen fik derfor besked på at stoppe forsøget og fremadrettet afvikle grundforløbet i henhold til de gældende regler. •

EL E V ER H JÆL PER EL E V ER T I L AT TAG E S IG SA M M E N:

Mentorordning breder sig

s_28

Ørestad Gymnasium har i 10 år haft en mentorordning, hvor elever hjælper hinanden med at få bedre studie­ vaner. Ordningen har bredt sig til ­flere gymnasier. I alt fem gymnasier deltager i dagens arrangement, hvor Ørestad Gymnasium lærer fra sig til andre skoler.

“En mentor er en personlig ­træner, når det gælder om at få bedre studie­ vaner,” siger Morten Smith-­Hansen, der er lærer og initiativtager til mentor­ordningen.

“Over årene har vi oparbejdet en kultur, hvor der er fokus på gode studie­vaner. Det siger jeg ikke, at alle elever har. Men der er mulighed for, at eleverne hører ordet og møder det relativt jævnligt,” siger han.

De kommende mentorer fra ­Ordrup Gymnasium og Egedal Gymnasium er samlet i multisalen på Ørestad Gymnasium. På et whiteboard står første øvelse for de kommende mentorer skrevet: “Hvorfor vil du gerne være m ­ entor?”

Eleverne indfinder sig parvis og tager første samtale af forhåbentlig mange for at kunne hjælpe andre elever med bedre studievaner.

En af de elever, som er mentee og har brugt en mentor til at få bedre studievaner, er Christian Vinding, der går i 2.g på Ørestad Gymnasium.

“Jeg kom lige fra folkeskolen, og jeg syntes, det var et meget stort spring. Det var svært for mig at komme fra en skole, hvor jeg kendte alle, til at starte på et gymnasium, hvor jeg ingen kendte. Det var svært for mig at række fingeren op i timerne, og min mentor og jeg snakkede om, hvilke fag jeg kunne række hånden op i. Og med tiden kom der stille og roligt fremskridt,” siger Chris­tian Vinding. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

V UC T V I NG E S T I L AT FORRINGE TILBU D:

Her har man fundet en løsning på et af grundforløbets største problemer Grundforløbet skal laves om, mener lærere og rektor på Nørre ­Gymnasium i Brønshøj. Skolen har gode erfaringer med at danne studieretningsklasserne tidligt.

I skoleåret 2020-2021 lod de 1.g’­ erne vælge studieretning efter kun to uger i stedet for at vente til afslutningen af det tre måneder lange grundforløb. Dermed kunne de med det samme danne nogle foreløbige studie­retningsklasser.

Formålet var at skabe en mere tryg gymnasiestart for eleverne. ”Vi lavede ændringen, fordi vi kunne se, hvor meget skade det gør, at eleverne skal starte i en ny klasse to gange inden for kort tid,” fortæller Mikkel Engholm Hvitved, der er ­lærer og tillidsrepræsentant på ­Nørre Gymnasium.

Da der var gået tre måneder, kunne de 338 1.g’ere vælge om, hvis de havde fortrudt deres valg af studieretning.

Men det ønskede kun et forholdsvis begrænset antal elever i hver klasse, og dermed havde skolen succes med at beholde og videreføre arbejdsfællesskaberne i de enkelte klasser. ”Overordnet lykkedes vi med det, vi ville, nemlig at give ­eleverne en bedre start i gymnasiet i forhold til både trivsel og faglighed,” siger ­Mikkel Engholm Hvitved.

Hf-elever skal køre over 50 kilometer for at møde en lærer

Elever tilbydes onlineundervisning i stedet for at møde op på en skole og få undervisning af lærere. Og det er langtfra sikkert, at eleverne kan få de fag, de efterspørger.

Mange små VUC-afdelinger er tvunget til at tilbyde eleverne et reduceret og skrabet tilbud på grund af presset økonomi. Alligevel vil r egeringen uddele færre penge til ­ sek­toren til næste år.

På VUC Holstebro-Lemvig-Struer er det kun muligt at få fysisk undervisning i hf-enkeltfag på afdelingen i Holstebro. Hf-elever, der bor i eller omkring Lemvig og Struer, må nøjes med onlineundervisning eller tage til Holstebro.

“Vi har haft tilbagegang af hf-­ elever, og det kan ikke løbe rundt at lave fysisk undervisning på alle tre afdelinger. Nogle elever kan godt gennemføre onlineundervisning og er glade for det, men der er også elever, som ikke egner sig til det,” siger tillidsrepræsentant Lene Borg.

Fra Lemvig til Holstebro er der lidt over 30 kilometer. Og bor du i Thy­ borøn og ønsker fysisk hf-undervisning, skal du køre over 50 kilometer.

“Det er for eksempel frisøren e ­ ller slagteriarbejderen, som ikke holder til sit arbejde, og som nu ønsker at ­tage hf-fag for at komme videre i uddannelse. Eller unge, som er droppet ud af gymnasiet, og som vil v ­ idere,” siger Lene Borg. •

Hvem skal sætte retningen for din pension?

Hvem skal have de tre ledige pladser i AkademikerPensions bestyrelse?

Bestyrelsesvalg i Akademiker­ Pension

Det er dig og vores knap 160.000 medlemmer, der bestemmer.

Du kan afgive din stemme fra den 16. november til den 12. december 2023 klokken 18.00.

akademikerpension.dk/valg2023

akademikerpension.dk

EFTERSYN

Fik det politiske tiltag den ønskede effekt, og hvad kom der ud af det særlige indsatsområde på skolen?

Vi kigger tilbage og gør status.

e

Tekst_ Benjamin Mikkelsen

Stort flertal vælger latin for at få ‘rabat’ på naturvidenskab s_30

Andelen af stx-elever, der har ­latin C, er steget markant siden reformen i 2017. For et stort flertal handler valget om at ­slippe billigere i forhold til m ­ atematik og naturvidenskab, viser ny under­søgelse.

V

alget af latin er blevet et strategisk valg. For størstedelen af eleverne, der har latin C som valgfag, handler det ikke om sproglig interesse, men derimod om at undgå naturvidenskabelige fag. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF), som bygger på en stor spørge­skemaundersøgelse.

Den seneste gymnasiereform fra 2017 har fået andelen af stx-studenter med latin på C-niveau til at ­stige kraftigt. I årene 2012-2019 havde omkring to procent af stx-studenterne latin C. Men med studenterårgangen 2020, der er den første efter den nye reform, ændrede billedet sig markant. Her forlod 14 procent af stx-­ studenterne gymnasiet med latin C. I 2021 og 2022 har tallet ligget på 16 procent. Siden reformen har elever med tre fremmedsprog, hvoraf latin

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

C kan være et af dem, kunnet slippe for at løfte et naturvidenskabeligt fag til B-niveau. Elever på en sproglig studieretning, der har latin C som enten studieretningsfag eller valgfag, kan nøjes med to naturvidenskabelige fag på C-niveau. Og elever, der har flere end tre fremmedsprog, hvoraf latin C kan være et af dem, skal kun have matematik på C-niveau.

I undersøgelsen fra NCFF er eleverne blevet bedt om at forholde sig til, hvor enige de er i en række udsagn om, hvorfor de har valgt latin på C-niveau.

Hele 83 procent af de deltagende elever, der har latin C som valgfag, svarer, at de er helt enige eller e ­ nige i følgende udsagn: ’Jeg valgte latin på C-niveau for at undgå at hæve et natur­videnskabeligt fag fra C-niveau til B-niveau’.

“Vi er nok lidt overraskede. Det er et ret vildt tal,” siger Mette Skovgaard Andersen, centerleder for NCFF, der har udarbejdet rapporten.

Der er et stykke ned til de to udsagn, som kommer ind på andenog tredjepladsen. 44 procent af eleverne er helt enige eller enige ­ i ­u dsagnet: ‘Jeg valgte latin på C-­ niveau, da pensum i latin på C-niveau

er overskueligt’. 41 procent erklærer sig helt enige e ­ ller enige i udsagnet: ‘Jeg valgte latin på C-niveau, da jeg synes, at romersk og latinsk historie, kulturhistorie og myter er interessante/vigtige/spændende’.

NCFF har gennemført under­ søgelsen på 18 stx-skoler landet over i foråret 2023. 715 elever, der har eller har haft latin på C-niveau, har deltaget i undersøgelsen.

I undersøgelsen havde eleverne ­også mulighed for at skrive kommen­ tarer i et fritekstfelt.

Latin C er årsagen Fremmedsprogene i gymnasiet har kæmpet med lav søgning i adskillige år. Et af formålene med reformen fra 2017 var derfor at styrke sprogfagene.

Forligskredsen ønskede, at flere skulle vælge sprog og på et højere niveau.

Men udviklingen er ikke vendt.

Godt nok var der i 2021 19 procent af stx-studenterne, der havde mindst tre fremmedsprog på deres eksamensbevis – i modsætning til tre procent i 2019. Men hovedårsagen er, at mange flere har valgt latin C. Samtidig er der sket en betydelig tilbagegang for fortsættersprogene

engelsk, fransk og tysk på A-niveau, ligesom der er sket en tilbagegang i andelen af elever, der vælger en sproglig studieretning. Så alt i alt har sprogfagene generelt ikke fået det løft, som var et udtalt politisk ønske i forbindelse med reformen. ”Der er jo intet galt med latin som fag, men det var formentlig ­ i kke ­latin, politikerne havde i tankerne, da de ønskede sig flere studenter med tre eller flere fremmedsprog,” siger Mette Skovgaard Andersen.

Latin er ikke nævnt i den ­nationale sprogstrategi, som den tidligere regering kom med i 2017. Derimod nævnes tysk, fransk og spansk, påpeger hun.

Løser ikke sprogkrisen Som Gymnasieskolen tidligere har skrevet, har stigningen i antallet af stx-elever med tre eller flere fremmed­sprog ikke fået sprogfagenes faglige foreninger til at juble. At latin går frem, løser ikke sprogkrisen, lyder meldingen.

Også Dansk Industri og Dansk Erhverv er bekymrede. Mads Eriksen Storm, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, har fulgt fremmedsprogskrisen i gymnasiet.

Det er ikke flere studenter med ­latin C på eksamensbeviset, der er brug for, fastslår han.

”

Vi er nok lidt overraskede.

Det er et ret vildt tal.

Mette Skovgaard Andersen Centerchef Det Nationale Center for Fremmedsprog

”Latin kan ikke bruges til meget i erhvervslivet,” siger Mads Eriksen Storm.

Det er derimod stærke kompetencer i engelsk, tysk og fransk, som d anske virksomheder især efter­ ­ spørger, forklarer han: ”Det er tre af vores største mar­ keder.”

Manglende sprogkundskaber kan betyde tabte ordrer. Det er ikke tilstrækkeligt med medarbejdere, der kan engelsk. Det giver problemer i forhandlingssituationer i for eksempel

OM

UN DERS Ø GELSEN_

_

Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) står bag Latinrapport 2023.

_

Rapporten bygger på en under­ søgelse af stx-elevers valg af latin på C-niveau.

_

715 elever fordelt på 18 stx-skoler har deltaget i undersøgelsen, der er gennemført i foråret 2023.

_

Med undersøgelsen har NCFF ønsket at blive klogere på stx-­ elevernes valg af latin på C-niveau.

Tyskland og Frankrig, hvor de ikke nødvendigvis taler lige så godt engelsk, som vi gør. Også den kulturelle forståelse, der følger med at ­lære fremmedsprog, er betydningsfuld, understreger han.

Mads Eriksen Storm mener, at rapporten fra NCFF viser, at reformer kræver grundighed, og at man skal være varsom med at lave smuthuller.

“De kan hurtigt have nogle konsekvenser, der ikke var tiltænkt. Det er den her rapport et klart eksempel på,” siger han.

Latin er dog stadig brugbart. Det kan være et godt hjælpefag i forhold til de øvrige sprogfag, især i forhold til ordforråd, grammatik og ­almen sprogligforståelse, mener Mette Skovgaard Andersen.

“Set ud fra et NCFF-perspektiv, der handler om fremmedsprogstilegnelse og fremmedsprogskompetencer, giver latin den største gevinst, hvis du får det tidligt i din gymnasietid,” siger Mette Skovgaard Andersen.

Den sproglige gevinst er det imidlertid småt med, viser undersøgelsen.

Godt halvdelen af eleverne i under­ søgelsen, der har latin på C-niveau, er nemlig elever i 3.g.

Latin C kan enten være et valgfag eller indgå i en sproglig studieretning sammen med engelsk på A-niveau og

et begyndersprog på A-niveau eller et fortsættersprog på A-niveau.

Kigger man udelukkende på de elever, der har latin C som valgfag, har mere end to ud af tre elever faget i 3.g, viser undersøgelsen.

Kritik af spørgsmål Anders Klarskov Jensen er forperson for Klassikerforeningen, der omfatter lærere i latin, oldtidskundskab og græsk. Han er kritisk over for rapporten. Den giver ikke et retvisende ­billede af situationen ude på gymnasierne, mener han. ”Undersøgelsen har en tendens til at stille farvede spørgsmål. Det, mener jeg, er kritisabelt. Som gymnasiet er skruet sammen, vil ethvert valg også være et fravalg, og der ­ligger altid mere end én motivation bag et valg, hvilket rapporten også nævner. Man kan sagtens have valgt latin C, fordi man ikke vil have naturvidenskab, samtidig med at man er interesseret i faget,” siger Anders Klarskov Jensen. ”Men ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem stigningen og reformen,” tilføjer han.

Mette Skovgaard Andersen forstår ikke umiddelbart kritikken. Hun understreger, at eleverne er blevet bedt om at forholde sig til 12 påstande, og at der eksempelvis var udsagn, der gav dem mulighed for at begrunde deres valg af latin C med, at de havde et godt indtryk af læreren, godt kunne lide grammatik eller fandt fag som historie og oldtidskundskab interessante. Eleverne har kunnet er­ klære sig helt enige, enige, hverken enige ­eller uenige, uenige eller helt uenige i udsagnene. ”Derudover har vi lagt alt åbent frem. Det er muligt at se de kvalitative kommentarer, der sammen med de kvantitative data peger på, at ­valget af latin på C-niveau ofte er et strategisk valg, der tages for at slippe for at undgå at hæve et naturvidenskabeligt fag fra C til B,” siger Mette Skovgaard Andersen. ”Det er ikke ment som en kritik af latin, men vi har ønsket at forstå, hvad der er på spil i forhold til motivationen for at vælge latin,” siger hun. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

s_31

LÆRERLIV

Vi stiller en lærer fem spørgsmål, der kredser om jobbet som underviser.

Tekst_ Benjamin Mikkelsen

e

“Jeg tror, at jeg gør tingene bedst selv”

O M A N T O N S Ø G A A R D P OU L S E N _

s_32

Alder_ 35 år Skole_ Holstebro Gymnasium og HF Underviser i_ kemi og fysik

Hvad har haft størst betydning for din måde at undervise på?

Min egen tid i gymnasiet har haft en stor be­tyd­ ning for måden, jeg underviser på. Jeg havde en lærer i kemi, der var enormt god til at skabe et trygt ­læringsrum. Der var plads til at lave fejl. Jeg har spejlet mig i hende og prøvet at skabe det samme for mine ­elever. Jeg har også kigget lidt på, hvad mine kolleger har gjort og ladet mig inspirere af dem.

Hvad er din dårligste vane?

Jeg tror, at jeg gør tingene bedst selv. Selvom jeg har nogle gode kolleger, er jeg dårlig til at spørge dem til råds. Jeg har lige startet en fysik B-klasse. Jeg har endnu ikke prøvet at undervise på det niveau uden afbrydelser. På mine tidligere hold er jeg blevet afbrudt af corona og af, at jeg har haft barselsorlov. Derfor har jeg overvejet, hvordan jeg nemmest griber det an.

Jeg ville nok kunne komme lettere gennem nogle ­timer, hvis jeg blev bedre til at spørge om hjælp hos ­mine kolleger og genbruge noget af deres materiale.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

Hvad har fyldt meget i dit arbejdsliv på det seneste?

Jeg har lige været på studietur i Budapest med en klasse. Selvom jeg har været på gymnasiet i ni år, var det min første studietur. Derfor har jeg brugt en del tid på at lave en læringsplan. Inden vi tog afsted, havde jeg planlagt, at undervisningen skulle handle om energi­forsyning. Eleverne skulle se på forskellige energi­former – alt fra kernekraft til Power-to-X. På ­selve turen besøgte vi et atomkraftværk. Her kunne de bedre forstå processerne bag kernekraft, fordi de havde en viden med hjemmefra. Det kom til at fungere godt.

Hvornår går du stolt hjem fra arbejde?

Der er klasser, hvor mange elever har en lige­ gyldig tilgang. De virker ugidelige og fraværende.

Det kan være svært at få samlet de elever op undervejs, hvis de slet ikke er motiverede for at deltage i under­ visningen. Jeg har gjort mit bedste, når jeg får de ­umotiverede elever til at få en aha-oplevelse.

Hvad har chokeret dig mest som lærer?

Det er kommet bag på mig, hvor lidt mine elever følger med i nyhederne. Det er så godt som ingen­ ting. Jeg prøvede at lave nogle diskussioner i klassen, om hvor holdbart Danmarks energiforbrug er. Det var kun en enkelt ud af 30 elever, det kunne deltage. Det skal væ­ re nogle store nyheder for at vække interessen hos dem.

Det, synes jeg, er vildt og også lidt foruro­ligende. •

? n o i t a t n e argum e med S k al I a r b e j d

CHRISTIAN AARSLEV HOLDER TALE OM ORDBLINDHED TIL TALEFEST 2023. FOTO: GOTFAT PRODUCTIONS

Talefest 2024

Et gratis tilbud til danskklasser på ungdomsuddannelserne Vi tilbyder: • Gratis undervisningsmateriale om taler og argumentation • Gratis kurser for lærere i Odense, København og Aarhus • Gratis workshops for udvalgte elever • Mød andre danskklasser fra hele landet til de regionale talefester • Mød nordiske unge til den nordiske talefest i Bergen, Norge • Masser af inspiration og sparring til arbejdet med argumentation, taler og nervøsitet

SCAN FOR TILMELDING OG MERE INFO

s_34

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

UDSYN

Vi vender blikket udad og interviewer forskere, samfundsdebattører, kunstnere og andre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

Tekst_ Søren

e

Ravnsb org Foto_ Ja sp er Carlberg

Er citron­sommer­fuglen kommet?

s_35

Forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen følger debatten om unges mentale t ­rivsel tæt fra sin position som protektor for Det Sociale Netværk og især via hjertebarnet Headspace.

Vi har mødt ham for at høre hans bud på nogle af årsagerne til det stigende antal unges mistrivsel.

N

år Poul Nyrup R ­ asmussen er ude at holde foredrag for gymnasieelever ­eller andre grupper af unge, bruger han gerne personlige eksem­ pler fra sit eget liv til at fremhæve en pointe.

En af dem handler om øjeblikkets betydning.

For godt tre år siden døde hans ­hustru, Lone Dybkjær, af kræft. Det sidste halve år, hun levede, var Nyrup med egne ord kok, stikirenddreng, kaffebrygger, samtalepartner, syge­ plejerske. Alt. Han ville vække hende i hjemmet på Frederiksberg, og når morgen­ solen ramte hende, ville hun spørge:

Er avisen kommet?

Ja, den er kommet.

Har du lavet kaffe?

Ja. Er citronsommerfuglen kommet?

Ja, den er kommet. ”Så sidder vi der. I et øjeblik hvor vi kan glædes over at have noget sammen. Og det forstærkes, fordi vi har mødt det andet. Vi har mødt ned­turen, vi har mødt sorgen. Den ­historie kan jeg mærke, de unge tager imod. Og jeg mener, at vi skal være bedre til at fortælle unge mennesker, at livet ikke er en ubrudt kæde af lyk­ kelige øjeblikke. Livet består af både mørke og lyse stunder. Nederlage­ ne er lige så vigtige som sejrene. Og

det er tilladt at fejle. Det er et helt af­ gørende aspekt, som vi i højere grad bør tænke ind i den måde, de unge dannes på, og herunder den måde, de undervises på,” siger han.

Vi møder Poul Nyrup i det indre København, hvor organisationen Det Sociale Netværk/Headspace Dan­ mark har til huse. Da han forlod aktiv politik i 2009, stiftede han sammen med fire andre netværket, og ud af det opstod blandt andet den nu lands­ dækkende ungdomsrådgivning Head­ space, hvis seks første centre i sep­ tember kunne fejre 10-års jubi­læum.

I den periode har cirka 80.000 unge herhjemme kontaktet rådgivnin­ gen for at få råd og hjælp til et f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

U D S Y N _

Headspace/Danmark er et nødvendigt supplement til de offentlige tilbud, mener Nyrup. De unge skal have et sted at gå hen, hvor nogle har tid til at tale med dem med det samme. Det koster ikke samfundet alverden, men det kan blive rasende dyrt, hvis de unge ikke bliver samlet op i tide.

s_36

personligt problem som ensomhed eller utilstrækkelighed. De repræsen­ terer en bred gruppe af unge lige fra udskolingen og på tværs af ungdoms­ uddannelserne. ”Vi ved fra undersøgelser, at ­cirka 20 til 25 procent af en årgang fra ­cirka 12 år og frem til 24-årsalderen giver udtryk for, at de ikke trives, og at antallet har været og er voksende. ­Inden for den gruppe er der ­meget stor variation og mange nuancer. Nogle er tæt på at få en egentlig psykisk ­lidelse, andre har kortvarige nedture.

Mange befinder sig i en form for mel­ lemstation, hvor de ikke er syge nok til, at de skal i psykia­trien, men hel­ ler ikke raske nok til, at de uanfæg­ tet kan fortsætte i deres skole eller­ uddannelse.”

I debatten florerer forskellige tal for, hvor stor en andel af unge der rammes af mental mistrivsel. Uan­ set hvilke undersøgelser man fæst­ ner mest lid til, er det dog stadig et mindretal blandt ungdommen, der mistrives. Flertallet fungerer godt med skole, kammerater, forældre og fritid. Det er Nyrup opmærksom på. ”Ja, det skal vi ikke glemme. Men det er, som om det i nogen grad er ble­ vet unaturligt at være ked af det. Altså, teenagere er kede af det nogle gange.

Men nogle forældre har tilsyneladende svært ved at rumme det, har jeg ind­ tryk af. Der er perioder, hvor man er ked af det og kommer over det. Dan­ nelse går også ud på, at de unge lærer, at det at være nedbøjet og det at opleve glæde er to lige vigtige sider af et liv.”

Vi skal være bedre til at fortælle unge mennesker, at livet ikke er en ubrudt kæde af lykkelige øjeblikke.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

Skærpede krav i gymnasiet Retter vi blikket særskilt mod gym­ nasiet for at spore os ind på muli­ ge forklaringer der, hæfter Nyrup sig ved nogle overordnede udviklings­ mønstre, der har indflydelse på gym­ nasiet i dag.

For år tilbage fik tre fjerdedele af en ungdomsårgang i runde tal en fag­ lig uddannelse, og omkring en fjerde­ del fik en gymnasieuddannelse. I dag er det omvendt, pointerer han. Og så markant en ændring i tilgangen til gymnasiet over nogle årtier kan ikke undgå at have konsekvenser. ”Desto bredere en sammensæt­ ning man har i gymnasiet, desto flere elever vil der være, der ikke trives så godt. Gymnasiet møder langt større forskellighed i forudsætninger, men det har ikke affødt større p ­ olitisk ­vilje til at tage hånd om dem, der kræver en særlig opmærksomhed.”

Set med Nyrups øjne har man i­ kke i gymnasiets opbygning, pædagogik og krav taget højde for, at man i dag har med en meget bredere gruppe at gøre. Tværtimod. ”Sideløbende med at eleverne kommer med flere forskellige for­ud­ sætninger, er gymnasieskolen så ble­ vet mere fleksibel, er der ­blevet mere rum og plads til dem med et svagere udgangspunkt? Nej, det er der ikke.

Det er gået den anden vej. Kravene til eksamener og til præsta­tioner er ble­ vet skærpet.”

Parallelt med den udvikling er so­ ciale medier kommet til og har ind­ taget en dominerende plads i de unges liv. Man bør ikke overdrive betyd­ ningen af en enkelt faktor i en kom­ pleks problemstilling, heller ikke so­ ciale medier, betoner Nyrup, men de sociale medier er et meget sammen­ sat værktøj i de unges liv. ”Nogle trives godt med dem. Andre får jo så desværre at vide, at jeg var ikke med der, og jeg var ikke invi­teret med der. Så for unge, der i forvejen

O M P O U L N Y R U P R A S M U S S E N _

har problemer, forstærker de oplevelsen af utilstrækkelighed. Og de unge, der føler, at de ikke får anerkendelse af omgivelserne, får et ekstra skub den forkerte vej.”

En anden overordnet udviklingstendens er afskaffelsen af ’det almindelige’, og det er i Nyrups øjne et foruroligende træk i tiden. En midter­karakter er vanskeligere at acceptere, selvom den udtrykker, at eleven netop har gjort det okay. ”Det er mit indtryk, at t­ idligere kunne gymnasieelever nemmere ­leve med gennemsnitlige karakterer i nogle fag, de enten ikke var d ­ ygtige i eller særligt engagerede i. Det kan de

ikke i dag, og det er med til at øge oplevelsen af et konstant pres hos de unge.”

Flere skal være faglærte Et af midlerne til at mindske følelsen af konstant pres er en lempelse af karakter­ræset, pointerer han. Den enkelte elev er meget mere end blot et tal. ”Vi bør begynde at bygge bedømmelsen af den enkelte elev mere intelligent op, end vi har gjort hidtil.

Vi har bare læsset flere krav på deres skuldre uden helt at gennemtænke, om det nu giver et godt billede af det unge menneske, som skal videre ud i

_

Protektor for Det Sociale Netværk, som han var medstifter af i 2009.

Det Sociale Netværk står blandt andet bag initiativet Headspace Danmark.

_

Statsminister i Danmark fra 1993 til 2001.

_

Medlem af Europa-Parlamentet fra 2004 til 2009.

_

Formand for Socialdemokratiet fra 1992 til 2002.

_

Tidligere cheføkonom i LO og direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

_

Cand.polit. fra Københavns Universitet i 1971.

_

Student fra Esbjerg Statsskole i 1962.

_

Født 1943 i Esbjerg.

s_37

arbejdslivet eller studier. Og så skal vi indrette folkeskolen og gymnasiet på en måde, så vi tager konsekvensen af, at læringstempo og læringsgennemslag er forskellige fra individ til individ. Det er meget svært i ­praksis, men jeg tror, det er den rigtige vej at gå.”

Skal udviklingen vendes, og det er bydende nødvendigt, under­streger Poul Nyrup, er det først og fremmest afgørende at få flere unge i gang med en faglig uddannelse frem for en gymnasieuddannelse. Alt for mange havner på den forkerte hylde og får derfor ikke den basale erfaring, at de faktisk er gode til noget, og at de får anerkendelse for netop det. f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

U D S Y N _

En stor del af de unge, der ikke trives i gym­nasiet, ville få et bedre forløb på en faglig uddannelse. s_38

O M

H E A D S P A C E _

_

Danmarks største frivillige face-to-face rådgivningstilbud til unge med centre i 31 kommuner.

Centrene er bemandet med både fagpersoner og frivillige.

_

Stiftet af Poul Nyrup Rasmussen i 2013 med det formål at børn og unge har et sted at henvende sig anonymt og uforpligtende med deres problemer og bekymringer.

_

Siden 2013 har cirka 80.000 børn og unge benyttet sig af muligheden.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

”Både indholdsmæssigt og mentalt er der slet ingen tvivl om, at en stor del af de unge, der ikke trives i gymnasiet, ville få et bedre forløb på en faglig uddannelse. Her kunne de blive bekræftet i, at de kan noget frem for at ryge ind i det ene nederlag efter det andet. Men jeg er også overbevist om, at vi sideløbende skal skære ned på alle de prøver og test, som de unge møder i skolen og gymnasiet, for at frigive mere tid og opmærksomhed til at gå i dybden med emner, som de unge er optagede af og engagerede i. Vi har nordisk rekord i antal af eksamener, man skal have i folkeskolen. Det er helt vildt.”

At det er kommet hertil, skyldes ifølge Nyrup bestemt ikke ond vilje, men snarere en form for blind vinkel. ”Vi er offer for pandekagekomplekset, tror jeg. Stablen af pandekager bliver højere og højere, og til sidst kan vi ikke se, hvor mange lag der er blevet lagt ovenpå. Man glemmer at se på den samlede sum, hver gang man tilføjer et nyt krav i et nyt fag,” siger han og uddyber: ”Spørgsmålet er, om man i gymnasiet er ved at løbe ind i en produktivitetsmur. Altså, at nu er det meget marginale forbedringer, man kan opnå ved at lægge et nyt lag oven på stablen. Men du kan måske opnå et nyt og større ryk fremad ved at skære halvdelen af de mange test væk. Så kommer fantasien, kreativiteten og det personlige engagement. Det er i al fald en mulighed, hvor de unge så motiveres af andet end at opnå en bestemt karakter. Og jo, produktivitet og kreativitet kan godt gå hånd i hånd, men der er mange tegn på, at det ikke sker i dag.” •

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30.

JUN. 2023

Lån & Spar er den bedste bank til andelsboliglån Husk det, hvis du vil købe andelsbolig – eller have Det er ikke at lån flyttet dittilfældigt, lån til ostil andelsboliger ligger os

særligt på sinde. Som en bank, ejet af mere end 50 fagforeninger, ved vi nemlig, hvad fælles ejerskab kan.

Bor du i andelsbolig, er det vigtigt at få gennemgået dit lån med jævne mellemrum – tænk, hvis ’huslejen’ kan blive billigere. Du kan læse mere på lsb.dk/andelsbolig Du får: • En lav, konkurrencedygtig rente • Hurtigt svar Kontakt os og få en uforpligtende gennemgang.

Ring 3378 1979, book møde på

lsb.dk/gl

– eller skriv til

gl@lsb.dk

FLERE END 40 NYE TITLER

Hent dit katalog

forlaget © columbus

Tlf. 3542 0051 • www.forlagetcolumbus.dk

GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

BLOG:

Bliver skriftligheden sat ud af spil?

Jeg tror på, at vi inden for en over­ skue­lig fremtid vil se, at flere og fl ­ ere lærere og elever tager AI til sig som en studiemakker, som en planlæg­ ningsassistent eller som en idégene­ rator. Og det er lige netop i denne ka­ pacitet, at AI har sin sande force.

Men for nu at vende tilbage til det overordnede spørgsmål: Risikerer vi, at skriftligheden bliver sat ud af spil?

Diverse chatbots kan jo alt m ­ uligt, og i virkeligheden skriver de velsagtens bedre end de dårligste elever, vi har, uanset hvor mange fejl de så laver i indholdet? Og ja, det gør de, men nej, vi risikerer ikke, at skriftligheden ­bliver sat ud af spil. Faktisk er det min erfaring, jo mere jeg har a ­ rbejdet med AI, at det nok er det modsatte, der vil ske. • Brian Holm Sørensen Lærer Mariagerfjord Gymnasium

BLOG:

Elevfordelingen, der blev en politisk skandale

Der er brug for en undervisnings­ minister, som tør træde i karakter på spørgsmålet om elevfor­deling og kapa­citetsstyring, og som tør lave en ordentlig, gennemtænkt og stram model. De her halve løsninger kan ingen være tjent med. Endnu et års ­kaos, hvor ingen ved, hvad planen egentlig er, kan vi ikke sidde over­ hørig en gang til. Jeg mener, at vi som sektor må efterlyse politisk mod, handling og nytænkning. • Stine Wolff Lærer Vestskoven Gymnasium Medlem af GL's hovedbestyrelse

DE B AT :

ChatGPT-­problema­­tikken: Fjern det skriftlige standpunkt fra karakter­gennemsnittet

s_41

At træne er vigtigt. Derfor mener jeg heller ikke, at skriftligheden og for­ dybelsestiden skal fjernes fra gym­ nasiet, men behøver det skrift­lige standpunkt virkelig at indgå i det en­ delige karaktergennemsnit i disse ­tider? • Morten Rudfeld Henriksen Lærer Hasseris Gymnasium

”

Hvad får bestyrelsen dog ud af at holde hånden over sådan en inkompetent ledelse på Marselisborg Gymnasium?

Bjørn Simonsen Lærer og tillidsrepræsentant VUC Djursland

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

ANMELDELSER

e

Gymnasieskolens faste ­anmelderpanel tester fagbøger og undervisningsmaterialer.

Læs deres dom.

ULIGHED

Interessant udgivelse i en brydningstid

Fag_ Mediefag Titel_ Computational Thinking i gymnasiet – fra Kierkegaard til koder Forfattere_ Anne Mette Lundstrøm Jacobsen m.fl.

Forlag_ Systime Pris_ 270 kr., 174 sider

s_42

Vurdering_ j j j j j q Anmelder_ Ken Nielsen Underviser i_ mediefag og dansk på Brønderslev Gymnasium

Er man både interesseret i den fagre nye verden i form af ChatGPT, chatbots eller lignende og også i klassikere som Kierkegaard og Tom Kristensen, så kommer denne udgivelse med et bud på, hvordan de to verdener kan spille sammen. Bogen forener et begreb, der hedder Computational Thinking (CT) med mere klassiske emner i mange af gymnasiets fag. Uanset om man er i det humanistiske, samfundsvidenskabelige eller natur ­ videnskabelige univers, er der her en værktøjskasse, man kan dykke ned i.

Undervisningssektoren står over for en ny, spændende medspiller k ­ aldet chatbots, chatGPT eller lignende, og det omfavner denne udgivelse på mange forskellige niveauer. Vi skal som undervisere forsøge at få eleverne til at håndtere dette ‘monster’, der kan blive deres og vores medspiller, hvis vi kan lære at benytte det G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

CARSTEN ANDERSEN rigtigt. Denne udgivelse kan ­hjælpe os med at lette låget på Pandoras æske, uden at ‘monstret’ nødvendigvis kommer ud af kontrol.

Bogen angiver ideer til, hvordan man kan bruge forskellige teknolo­ giske perspektiver i sin undervisning, og hvordan man kan få elevernes krea­tivitet i spil på en ny måde via denne fagre nye verden. Det vil uden tvivl tiltale de fleste elever, men også få andre på glatis.

Computational Thinking i gymna­ siet – fra Kierkegaard til koder er henvendt til læreren med sin meget udførlige gennemgange af forløb og detaljerede forløbsplaner (med fokus på hvert enkelt modul!), så hvis du har mod på at arbejde med CT, er denne bog interessant for dig.

Bogen skal have 5 ud af 6 stjerner, da den tager fat i emnet på en fremragende måde, men den kræver ­også en interesseret læser, da indholdet kan være lidt svært tilgængeligt indimellem. •

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

s

ulighed

TÆN KE PAU SE R

s

Sådan illustrerer man ulighed

Fag_ Samfundsfag Titel_ Ulighed Forfatter_ Carsten Andersen Forlag_ Aarhus Universitetsforlag Pris_ 59,95 kr., 60 sider Vurdering_ j j j j j q Anmelder_ Benny Jacobsen Underviser i_ samfundsfag og tysk

Vi er nået til nr. 110 i serien Tænkepauser. De varierer lidt i kvalitet og brugbarhed, men Ulighed af forsker i social mobilitet, ulighed og bolig­ markedet Carsten Andersen er helt i top. Han evner at skrive i øjen­højde for ikke-specialister. Han præsenterer masser af empiri fra alle mulige områder og perspektiverer med den nødvendige mængde teori.

Carsten Andersen sammenligner ulighedsformer op gennem h ­ istorien og bruger eksempler fra hele jordkloden til at illustrere sine pointer: Den italienske multiforsker Vilfredo

A N M E L D E L S E R _

Pareto lægger navn til det såkaldte Pareto-princip, 80/20-formlen.

Han beregnede, at omkring år 1900 ­tilhørte 80 procent af jorden 20 procent af befolkningen i Italien. Og interessant nok var den samme fordeling gældende i oldtidens Peru og blandt cherokee-indianerne på den nordamerikanske prærie. Carsten Andersen tilføjer så, at hovedparten af de lejligheder i storbyerne i Danmark i starten af det 21. århundrede, som forældre har købt til deres børn, ejes af den femtedel af forældre, der har den højeste indkomst!

Men som der står i bogen: Der ­findes tre slags løgne; løgn, forbandet løgn og statistik. I Danmark er indkomstfordelingen en af de mest ­lige i OECD, men målt på formue er vi blandt de mindst lige. Det ­udbygges i kapitlet R > G, hvor R står for a ­ fkastet af formuen, og G står for den g ­ enerelle vækst i økonomien. Læsere af denne spalte er bekendt med denne formel, som Piketty har udviklet, og som ­Andersen i dette kapitel levendegør.

Kapitlet Æbletræet og Gatsby-­ kurven behandler temaet social mobi­litet. Her oplyses vi blandt ­andet om, at for hver statskundskabs­ studerende, hvis forældre er fag­lærte eller ufaglærte, er der 23 studerende på samme studium, hvis forældre har en lang videregående uddannelse.

I kapitlet Køn og knaster behandles mænd og kvinders manglende lige­løn. Forskellen forklares blandt andet ved erhvervserfaring, fravær og kønsfordeling i arbejdsfunktionen. Men der refereres også til en under­søgelse, hvor lønforskelle også ­skyldes, at kvinder er ­mere altruistiske og prosociale og mindre risiko­ villige, tålmodige og mindre tilbøjelige til at gengælde ondt med ondt.

Bogen Ulighed har vakt opsigt. I pressemeddelelsen kan man ­ læse, at bogen i juni blev ‘opført’ live med k omiker og journalist S ­ ­ebastian ­D orset som vært. Det forstår man godt. •

s

1800-tallet i bredden

Fag_ Historie Titel_ Danmark i 1800-tallet Forfatter_ Katrine Charlotte Busk Forlag_ Systime Pris_ 180 kr. (fra 26 kr. som i-bog), 141 sider Vurdering_ j j j j j q Anmelder_ Jakob Sørensen Underviser i_ historie og dansk på Københavns VUC

Der er vist ingen tvivl om, at 1800-tallet er en periode af vores his­t orie, hvor der sker en markant udvikling, som peger frem mod det moderne Danmark. I Katrine Charlotte Busks præcise fremstilling kommer vi omkring Danmark som både stormagt og småstat, udvikling og levevilkår på landet og i de voksende storbyer samt den politiske udvikling, herunder Grundloven.

De forholdsvis korte kapitler er gennemillustrerede med fotos, tegninger og malerier, herunder den ene klassiker efter den anden fra guld­ alderen. Hvert kapitel har en række afsluttende forståelsesspørgsmål, og der er opgaver og kilder til det hele. I i-bogen kan man yderligere få ­flere opgaver til kapitlerne og henvisninger til film, kunst, skønlitteratur, museer og såkaldte erindrings­steder.

Det er en virkelig god ide, og der er mange muligheder for at inddrage dette i undervisningen, for eksempel til ekskursioner eller studieture. Der er også en fint afsnit om metode til sidst i i-bogen, hvis eleverne ikke allerede har styr på det. Kapitlerne kan i vid udstrækning håndplukkes eller

udelades, hvis man ikke lige har tid, eller hvis man ønsker et mere specifikt fokus.

Som alle bøger, der tager en tætpakket periode i kraven, så er der en afvejning mellem bredde og dybde.

Her er bredden prioriteret, og når for eksempel dansk neutralitet, ­Slaget på Reden og Københavns bombardement skal klares på ni rigt illu­ strerede sider – inklusive s ­ laveriet på De Vestindiske Øer – ja, så er der fart over ­feltet. Det ses også i ­b ogens kilder og opgaver. En typisk opgave­formulering fra bogen er ”Var industri­aliseringen et fremskridt for Danmark og den danske befolkning?”, og til det gives der én kilde i den fysiske bog – her en anonym beskrivelse af Rubens Dampvæveri fra 1880.

Kan man virkelig besvare spørgsmålet med den kilde? Svaret er naturligvis, at der skal mere til, og det skal man til i-bog-udgaven for at finde.

Her er der til gengæld tre yderligere kilder til besvarelsen af ovennævnte spørgsmål, og så begynder det jo virkelig at ligne noget. Men hvorfor i­ kke henvise eksplicit til disse helt nødvendige kilder løbende i bogen?

Danmark i 1800-tallet er en sikker undervisningsbog, der nok skal finde sit publikum og fungere som introduktion til periodens spændende temaer. Dem kan man så dykke videre ned i ved andre lejligheder. Men den viser også den fysiske bogs stigende afhængighed af i-bogens mulig­heder, for det er med det ekstra materiale, at bogen virkelig fungerer som en god undervisningsbog med et bredt ­anlagt emne. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

s_43

s

A N M E L D E L S E R _

Grundige forløbsplaner

Fag_ Dansk Titel_ Oppe og nede – På social sightseeing i Velfærdsdanmark Forfattere_ Anita Nell Bech Albertsen, Dorthe Hedegaard Mikkelsen, Ditte Eberth Timmermann Forlag_ Dansklærerforeningens Forlag Pris_ 159 kr. ekskl. moms, 80 sider Vurdering_ j j j j j j Anmelder_ Lærke Weng Jensen Underviser i_ dansk og samfundsfag på Frederikssund Gymnasium

s

Vi bliver aldrig færdige med stel

Fag_ Design og arkitektur, C- og B-niveau Titel_ Danske STEL

s_44

– fra blå blomster til grove glasurer Forfatter_ Lars Hedebo Olsen Forlag_ Strandberg Publishing Pris_ 300 kr., 236 sider Vurdering_ j j j j j q Anmelder_ Maria Stensgård Poulsen Underviser i_ design og arkitektur, dansk og billedkunst på HF & VUC NORD

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

At få gymnasieelever til at forstå, at alt, hvad de ejer, er designet af en eller flere designere et eller andet sted i verden, kan faktisk være svært. For eksempel hver gang du bliver budt på kaffe, te, varm chokolade eller bouillon enten på en institution eller i et privat hjem, så tager eller mod­ tager du en kop, der er designet med et ­mere eller mindre bevidst design. ­Ofte med referencer til stilhistorien inden for den europæiske tradition og i stadigt stigende grad med referencer til hele verden.

Forfatteren indleder bogen med en personlig oplevelse omkring et fad og en opremsning af ­historier om de stel, han selv omgiver sig med, og under­streger, at stel rummer ­b åde personlige og nationale historier. ­Bogen er et bestillingsarbejde i forbindelse med udstillingen Danske stel – fra yndige blomster til grov glasur på Clay keramikmuseum Danmark i 2021-22.

Kapitel 1 beskriver kortfattet stellets kulturhistorie og etableringen af Den Kongelige Porcelainsfabrik, som så dagens lys i 1775. Hvordan ­porcelæn kendes langt tilbage i historien i Kina, hvor det opstod i 700-tallet, og videre via Venedig fandt vej til Europa i 1400-tallet. I 1710 lykkedes det i den tyske by Meissen via alkymist og farmaceut Johan Friedrich Böttger at finde frem til porcelænets vigtigste ingrediens, kaolin, som

gør porcelænet hårdt og holdbart. I Den Kongelige Porcelainsfabriks første periode var det især stellet Flora Danica fra 1790 og de musselmalede stel, der havde fokus.

Bogen er herefter kronologisk opbygget efter, hvornår og hvordan de mest ikoniske stel repræsenterer stilhistorien. Vi møder det både udskældte og anerkendte Mågestel fra 1892, som fortsat findes i mange danske hjem, og det ‘smalle’ stel Konkylie fra 1976, hvis prisleje gjorde det uoverkommeligt for de fleste.

Bogen slutter med kapitlet ‘Vi ­bliver aldrig færdige med stel’, hvor Washington-stellet skabt af danske kunsthåndværkere i 2017 præsenteres. Et stel skabt for at promovere dansk design og kunsthåndværk i USA. Vi kommer således bredt omkring de kendte stel, som alle formidles via flotte fotos og et lækkert layout, som appellerer til alle aldre. Som et led i arbejdet med stilhistorie og produktdesign i gymnasieskolen er bogen fremragende, især på grund af den stærkt visuelle appel. Vil man dybere ned i stilhistoriens karakteristika i de enkelte perioder, bør bogen suppleres, da den forudsætter kendskab til for eksempel art nouveau- og funkis-stil. Bogen har netop været en god ledsager for mig i arbejdet med stellets stilhistorie og udvikling af egne dekorationsdesign på kopper og krus med elever på C-niveau. •

På overfladen syner bogen i­kke af meget. Et sort/hvidt-billede af en spiraltrappe set fra oven på forsiden, få billeder indeni, simpelt layout uden de store visuelle virke­midler og et godt klassisk ­emne som klasser.

De 80 s ­ider suppleres dog af ­g run­­d ige forløbsplaner på Dansk­ lærer­foreningens hjemmeside, og tilsammen står man med et gennem­ arbejdet materiale, som er lige til at gå til for de fleste. Variationen i teksttyper og modalitet er bredt med for eksempel podcast, sange, opinionstekst, dokumentarserier med ­mere, og bogens miks i arbejdsformer og spørgsmålenes taksonomiske niveau er meget inspirerende.

Bogen har et teoriafsnit og f­ire temaer, der alle kredser om klasse­-

forskelle. Teorien trækker på Giddens tese om det moderne menneskes valgmuligheder og Beverly Skeggs’ teori om, at den diskursbaserede identifikation muliggør identifika­ tion og disidentifikation.

Fagligt kommer man blandt andet gennem autofiktion, personkarakteristikker, etnolekt, aktantmodellen, storyboards, og alle tre søjler prioriteres.

Tekstudvalget er nyere og er kate­ goriseret i temaer, der om­ handler ghetto, en pessimistisk hjemstavns­ litteratur, social mobilitet (­eller mangel på samme). Sammen med mange, mere ukendte yderligere forslag med links, der ligger i forløbsplanerne, er der i det litterære udvalg kendinge som Yahya Hassan, Geeti Amiri,

Caspar Colling Nielsen, Kristian Bang Foss, Glenn Bech, Simon Fruelund med flere. Der afsluttes med stilladserende forslag til eksamensaflevering til både stx/hf, htx/eux og hhx/eux.

Rigtig dejligt, at alle studieretninger medtænkes og prioriteres, og at udvalget er mangefacetteret.

Jeg synes godt, at udgivelsen kunne tænke mere på sin opsætning og æstetiske fremtoning, men indholdsmæssigt synes jeg, denne udgivelse har alt, hvad man kunne ønske sig til en engagerende og inspirerende undervisning om fremstillingen af de sociale forskelle i Danmark. •

s_45

CRAZY CHRISTMAS 2023

The thing that wouldn't die!

40TH CRAZY CHRISTMAS NOVEMBER 14TH - DECEMBER 30TH

T DEN STU ETS K C TI

M FRO ,0 KR. 4

Glassalen, Tivoli TICKETS: 3 3 1 5 1 0 0 1 | B I L L E T LU G E N . D K T E AT E R B I L L E T T E R . D K

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

KRONIK

e

Tekst_ Lars Due Arnov

Stairway to Heaven eller Road to Hell? s_46

AI-chatbots får betydning for både prøveformer og den konkrete undervisning. Frem­tidens undervisning får derfor ­mere ­fokus på proces, under­søgelse, udarbejdelse af produkter og autentiske problemstillinger, men også på at hæve barren for det faglige niveau. Men det ­bliver vigtigt, at det ­ikke kun bliver for de dygtigste og ressourcestærke elever, skriver kronikøren.

H

er cirka et år efter introduktionen af ChatGPT er det tid at gøre status. Vi lærere har gjort os erfaringer og er blevet klogere på, hvad AI-chatbots betyder for elevernes læring, hvad de gør godt, og hvad de gør mindre godt – eller m ­ åske direkte dårligt. Det vil denne kronik sætte fokus på. Endelig giver jeg et bud på, hvad vi didaktisk kan gøre på både kort og lang sigt.

Det skal understreges, at jeg i­ kke som sådan er ‘AI-positiv’, og at de didaktiske forslag, som præsen­ t eres undervejs, har som praktisk forudsætning, at ledelser har afklaret forhold omkring datasikkerhed og ­GDPR.

Mere end en lommeregner Den 30. november 2022 blev OpenAI’s chatbot ChatGPT lanceret. Under tre måneder senere ­havde ChatGPT over 100 millioner brugere.

Aldrig tidligere var et program e ­ ller en tjeneste blevet udbredt så hurtigt.

Også i uddannelsesverdenen er det gået stærkt. Kort efter lanceringen begyndte lærere og elever at udforske muligheder og umuligheder med G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

ChatGPT. Det viste sig, at chatbotten på mange områder var forbløffende god til at svare på spørgsmål, men også kunne opføre sig som en beruset, fabulerende tosse, der med stor overbevisning leverede de største løgne som skinbarlig sandhed.

I løbet af foråret blev ChatGPT4, Google Bard og Microsoft Bing med AI-chat introduceret, og der dukkede en lang række af AI-applikationer op med fokus på billeder, lyd og musik. De nye tjenester og app­ likationer var samlet set endnu ­bedre end ChatGPT og mere præcise.

Der er derfor ikke længere tvivl om, at AI er en meget større og mere indgribende teknologi, end lommeregneren var, da den blev introduceret.

Hvad er på spil?

Det er min påstand, at kunstig intel­ ligens/AI-chatbots vil ændre under­ visningsverdenen markant i de kommende 10 år. AI-chatbots kommer i mange fag til at forandre ­ vores syn på viden og kompetencer, ­vores måder at undervise på og endelig ­ måden, hvorpå vi bedømmer og giver ­karakterer.

K R O N I K _

Sat på spidsen handler frem­tidens undervisning om, hvordan vi kan få eleverne til at (ville) lære noget, når de bare kan få svar og løsninger via en AI-chatbot. Det korte svar er, at det kan vi heller ikke, hvis vi i­kke nytænker vores tilgang til teknologi, vores didaktik og vores evalueringsformer. Det kræver igen, at vi først bliver klogere på teknologiens ­læringsmæssige fordele og ulemper.

AI-chatbotten aldrig træt, uanset hvor mange dumme spørgsmål den får. Det sidste er nok det ­vigtigste.

I mange år har læringsforskere talt om, at eleverne ‘skal fejle’, og at der ikke findes dumme spørgsmål. Men i praksis holdes eleverne ofte til­bage, fordi de føler sig udstillet i fællesskabet – og det gælder både i klasse­ rumsdrøftelser, i gruppe­arbejder og i forbindelse med peer feedback. Det ‘fine’ ved en AI-chatbot er, at den ­ikke dømmer, og at der ikke er noget socialt eller magtmæssigt på spil. Og som elev kan man blotte sig over for en AI-chatbot uden at tænke på ­karakterer.

Af disse grunde ser nogle ­forskere AI-chatbots som værende lighedsskabende. Ethan Mollick, professor ved University of Pennsylvania, taler ligefrem om, at AI-chatbots demokratiserer uddannelse og livsmuligheder. Det skal nok tages med et gran salt, da det kræver ganske megen viden at prompte AI-chatbots ordentligt (at prompte henviser til de spørgsmål og anvisninger, som man giver botten). Men pointen med, at AI-chatbots har kvaliteter i forhold til hjælp og feedback, er også relevant i en dansk kontekst.

Derudover til­byder AI-chatbots også alle mulige former for hjælp til læsning, korrektur og skriftlighed. I den forbindelse har for eksempel Ordblindeforeningen.dk udtrykt ønske om, at der undervises mere i, hvordan AI kan bruges af ordblinde.

Hjælp – selvom man fejler

AI som diskussionspartner

I den danske uddannelsesverden har der været meget fokus på snyd og på, hvordan AI skader elevernes lære­ proces. I den diskurs er argumenter for at anvende AI i undervisning næsten druknet, men de findes inter­ nationalt. Især engelske og amerikanske læringsteoretikere fremhæver fordelen ved, at AI-chatbots altid er til stede og kan tilbyde hjælp til eleverne som en slags AI-­assistent. Uanset hvor eleverne er, kan de få hjælp og feedback i realtid. Det er ikke altid tilfældet i et klasserum med én lærer og mange elever, og slet ikke derhjemme, hvis forældrene ­ikke er i stand til at hjælpe. Samtidig bliver

AI rummer potentiale til aktiverende og engagerende undervisning: Man kan for eksempel bede ChatGPT om at agere og tale som bestemte ‘rigtige’ personer. Altså indtage deres position og synspunkt. Det kan udnyttes til at skabe livlige diskussioner med botten. Som Bryan Brown, professor i læring fra Stanford University, fremhæver, er det veldokumenteret, at klassediskussion i høj grad bidrager til læring på højere taksonomiske niveauer, men i en klasse kan kun én tale ad gangen, og det er ofte de mest veltalende, som tager teten.

Med en AI-chatbot kan alle ­diskutere samtidigt. Det udfordrer nok vores

O M L A R S D U E A R N O V _ _

Konsulent på Center for Undervisningsmidler (CFU) ved Københavns Professionshøjskole

_

Underviser på Gribskov Gymnasium & HF i historie, samfundsfag og mediefag.

_

Master i it og læring

skandinaviske dannelsesforståelse en del, men siger omvendt noget om, at ikke alle i verden ser på teknologi gennem samme kritiske linse.

Multimodalitet og mestring Læringsforskere fremhæver ­ o gså AI-chatbots muligheder for at ud­ arbejde alle mulige former for multi­ modale produkter, der har en langt højere kvalitet, end hvad man e ­ llers ville kunne skabe uden AI, hvilket kan g ­ ive flere elever en følelse af ­mestring.

”

Det er ofte de mest veltalende, som tager teten. Med en AI-chatbot kan alle diskutere samtidigt.

Det vil dog give problemer i forhold til bedømmelsen af produkter, for hvor meget har eleverne selv l­avet?

Stillet over for den proble­matik har den amerikanske lærings- og computerforsker Dora Demszky foreslået, at det måske så handler om, at vi skal hæve barren og forlange endnu mere af eleverne og deres produkter, når de nu har så stærkt et hjælpe­ middel i hænderne. Samtidig må vi nok også bevæge os væk fra den ensidige karaktergivning af produktet alene, men også bedømme elevernes arbejdsproces.

Gigantisk misinformation Ovennævnte positive aspekter knyttet til AI-chatbots bør holdes op imod en lang række ulemper. Som allerede berørt kan AI-teknologi anno 2023 producere de vildeste tekster, billeder, musik og lyd. Det kan d ­ esværre ­også udnyttes til snyd og produktion af ­fake news. Potentielt kan alle ganske billigt producere (og forfalske) ­alting om alt. Som forsker i computer-­ science Johannes Bjerva fra Aalborg Universitet har sagt, så rummer AI et gigantisk potentiale for misinformation. Og det er svært at lave nogen form for kildekritik, da forfatteren er ukendt, og udtrykket forfalsket f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

s_47

s_48

til perfektion. I yderste konsekvens er det troværdighed og den gensidige tillid i samfundet, som er på spil. Det er derfor også tvingende nødvendigt, at der på ungdomsuddannelser satses massivt på at undervise kritisk i og omkring AI-teknologi – en slags digital dannelse 3.0 eller teknologiforståelse med fokus på AI. Men også AI-chatbots udarbejdet med gode intentioner for øje ­rummer problemer. AI-chatbots har altid en ­eller anden form for indbygget bias, afhængigt af hvilke data de er blevet trænet med. For eksempel er Chat­ GPT en amerikansk model og afspejler i høj grad amerikanske værdier og et amerikansk verdenssyn. Derfor arbejder man i Norge og Sverige også på at udvikle nationale AI-chatbots, der bedre repræsenterer normer og værdier i de lande. I Danmark er der endnu ikke truffet beslutninger i den retning, men for eksempel Skole­GPT – udviklet af Københavns Professions­højskole – er et eksempel på en ander­ledes AI-­løsning. Skole­GPT er et proto­type-forsøg på at s ­ kabe en gratis og datasikker AI-chatbot.

Overbevisende snydemaskine I forhold til pædagogisk-fagdidaktisk anvendelse af AI-chatbots i læreprocesser er der betydelige udfordringer.

Først og fremmest giver AI-chatbots i nogle tilfælde svar, som er helt ude i skoven og faktuelt forkerte. Og ikke nok med det. De præsenterer svarene med sådan en overbevisning, at mange elever sandsynligvis vil gå direkte i fælden.

I de fleste tilfælde vil AI-botsene dog give ‘rigtige’ og ganske gode svar. Det giver dog andre problemer – for hvad med snyd? Problemet med AI-chatbots og snyd er, at man ikke 100 procent kan bevise, at eleverne har anvendt en chatbot til at snyde med. På nettet tilbydes dog en lang række af applikationer, der påstår, at de kan påvise brug af AI. Desværre er resultaterne usikre, og der er cirka ni procent sandsynlighed for falsk positive resultater. Konkret betyder det, at nogle elever kan blive beskyldt for at snyde, selvom de ikke har gjort det. Derfor anbefaler Børne- og G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

I undervisning er det næppe muligt helt at udelukke AI-chatbots, og det er heller ikke hensigtsmæssigt.

Undervisningsministeriet, at man ikke anvender den type programmer.

Ingen læring?

Det særlige ved AI-chatbots er, at de genererer tekst. Det skaber udfordringer i forhold til snyd, men i et videre perspektiv også i forhold til tænkning og skriftlighed. For hvad gør det ved elevernes tænkning, når de i ret mange situationer bare kan få serveret svaret? Der er en stor risiko for, at centrale led i læreprocesser springes over. I mange tilfælde vil elever kunne slippe afsted med ikke at undersøge, ikke at læse og ikke at skulle formulere.

Næppe alle elever vil tage den nemme genvej, men en ganske stor del vil sandsynligvis gøre det, når de opdager, at der kan være store tidsog karaktermæssige fordele forbundet med at bruge AI-chatbots.

Samtidig har vi slet ikke noget overblik over, hvad AI kommer til at betyde for skriftlighed og tænkning på lidt længere sigt. Det er således veldokumenteret, at skrift er et særdeles kraftfuldt redskab for hukommelse (for eksempel noter til læsning, referater, logbøger), for organisering af tænkning (for eksempel mindmaps, konceptualisering) og for formidling (for eksempel taler, oplæg, præsentationer). Alle disse skriftlige discipliner risikerer at blive under­ mineret af AI-chatbots.

AI-chatbots – hvad nu?

På vores CFU-kurser om AI-chatbots i undervisningen oplever vi ofte, at lærere udtrykker frustration over den aktuelle situation og over for, om man skal/kan forbyde eller indtænke

AI-chatbots i undervisningen. Det er forståeligt, da der er mange aspekter i spil, som for eksempel snyd, faglige mål, læreplaner, eksamen, åbne versus lukkede computere, lærer- og elevroller samt digital dannelse.

I min optik kan det være hensigtsmæssigt at betragte AI-chatbots i såvel et kort som et langt perspektiv.

På kort sigt må vi operere inden for de gældende læreplaner, hvor for eksempel hjælp til skriftlighed ­ikke er tilladt. Som det har været tilfældet i en årrække for sprogfag, så ­giver det ikke længere mening at lade skriftligt hjemmearbejde være grundlag for standpunkts- og årskarakterer. Mange sproglærere opererer således med et ‘prøverum’ og et ‘træningsrum’. Prøverummet er på skolen i k ­ lassen og er uden AI-chatbot og G ­ oogle Translate, mens eleverne i træningsrummet hjemme kan blive klogere på sproget med hjælp fra den kunstige intelligens. Den praksis kan givetvis overføres til andre fag. For eksempel kan man forestille sig en samfundsfagsopgave – som min kollega Christian Aalborg F ­ ransen (CFU/Køge Gymnasium) har stillet – hvor eleverne i fællesskab bruger AI-chatbots til at blive klogere på opgaven, hvorefter de enkeltvis skriver deres tekst (uden AI), som så afleveres. Dernæst kan eleverne som en del af en procesaflevering få til opgave at forbedre deres opgave derhjemme ved hjælp af en AI-chatbot (hvis ellers eleverne selv vil anvende AI-chatbots, og det tillades af skolens it-politik). Som et meget væsentligt krav i opgaveskrivningen skal vi insistere på, at citater, tabeller, sætninger, eksempler med videre fra det pågældende opgavesæt

K R O N I K _

eller materiale skal inddrages og behandles. Så vil det være umuligt for AI-chatbotten at gøre alt arbejdet.

Foruden processkrivning og afleveringer kan multimodale afleveringer (for eksempel lydfiler og videoer) være gode løsninger, men det træner desværre ikke netop den skriftlighed, som eleverne har brug for, når de skal til skriftlig eksamen.

Tænk selv med chatbotten I klasserumsundervisning er det næppe muligt helt at udelukke AIchatbots, og det er heller ikke hensigtsmæssigt. I stedet bør vi fokusere på at lave en form for benspænd, hvor vi får eleverne til hele tiden at tænke selv, før de anvender AI-chatbotten.

Sammen med Christian Aalborg Frandsen har jeg udviklet nogle didaktiske retningslinjer for brug af AI i undervisningen. AI-chatbots i undervisningen skal doseres i forhold til klasserummets øvrige aktører, strukturer og læremidler. Det gælder om at finde ‘det gode mix’ via elementer som for eksempel klar sekvensering, AI-feedback-loops, elevdrøftelser, veri­ficering og kildekritik samt åbne og lukkede computere. For eksempel vil det give god mening at begynde læringsaktiviteter med, at eleverne med lukket computer i fællesskab – og på baggrund af en lektietekst – drøfter mulige svar på en problemstilling eller nogle spørgsmål. Dernæst kan eleverne i grupper forsøge at få yderligere viden og feedback fra en AI-chatbot – en viden, som de efterfølgende uden AI-hjælp skal verificere via lektietekst, nettet og/eller lærer. Måske kan de så vende tilbage til AI-chatbotten og kræve konkrete eksempler og bedre forklaringer. Endelig vil det give god mening at afslutte læringssekvensen med gruppe- og/eller klasseopsamlinger og drøftelser med lukkede computere for på den måde at anspore til, at eleverne reflekterer over det faglige stof og internaliserer deres viden.

Det er ikke i alle fag, at denne tilgang kan realiseres fuldt ud, men det er et bud på en hensigtsmæssig didaktisering, som også kan varieres ret meget ved at bytte om på

de enkelte sekvenser. Processen kan suppleres med kreative arbejdsformer, hvor AI-chatbotten indtager positioner eller agerer som personer – uden at det går ud over elevernes inddragelse og tænkning.

”

Sat på spidsen handler fremtidens under­ visning om, hvordan vi kan få eleverne til at ville lære noget, når de bare kan få svar og løsninger via en AI-chatbot.

Det afgørende er, at AI aldrig må stå alene, men skal bringes i spil på en kritisk måde i et fællesskab. Parallelt skal vi måske også arbejde mere med det menneskelige og alt det, som kunstig intelligens er mindre god til: moralske domme, følelser, kreativitet, affektion og indlevelse. I langt de fleste tilfælde vil det være med lukket computer.

Et kig i krystalkuglen I et længere perspektiv vil AI-chatbots – forudsat at udviklingen fortsætter – sandsynligvis få ganske stor betydning for såvel prøveformer som den konkrete undervisning. Det

er en kendt sag, at de to ting hænger sammen, da prøveformer virker voldsomt tilbage på undervisningsformen – den såkaldte back wash effect. Så hvis prøveformer ændres til også at inkludere AI, vil AI-chatbots komme til at spille en markant rolle i fremtidens uddannelseslandskab.

Følges internationale læringsforskeres råd, så bør fremtidens undervisning have langt mere fokus på proces, undersøgelse, udarbejdelse af produkter og autentiske problemstillinger – alt sammen fulgt op af mundtlige evalueringer som for eksempel portfolio-eksamener. Og som tidligere berørt vil man sandsynligvis også hæve barren for det faglige niveau.

Det er næppe for vildt at forestille sig, at vi lærere i fremtiden nok skal beskæftige os mere med at skabe rammer for læring og stilladsere elevernes tilgang til AI. Helt afgørende i den proces ser jeg – i lighed med mange læringsforskere – nysgerrighed som det centrale element. I en situation hvor AI-chatbots kan levere en masse viden og tilmed materialisere den viden i et udtryk, vil lysten til at opnå viden og gøre noget ved den viden blive central. Vi skal derfor have fokus på at styrke nysgerrigheden hos eleverne og arbejde endnu mere med elevernes evne til at stille de gode spørgsmål. Og vi skal have alle med, så en fremtid med AI-chatbots ikke alene monopoliseres af de dygtige og ressourcestærke elever. •

R E F E R E N C E R _

Allan Nisgaard: “Slut med Google-søgninger? Nye chatbotter kan ændre måden, vi finder information”, DR 6.3.2023.

_

Christian Aalborg Frandsen og Lars Due Arnov: “Har ChatGPT en plads i under­ visningen?” Optaget webinar, EdTech Danmark/CFU ved KP, 25.4.2023.

_

Claire Chen: “AI Will Transform Teaching and Learning. Let’s Get it Right”,

_

Human-Centered Artificial Intelligence, Stanford University, marts 2023.

_

Claus Scheuer-Larsen og Per Størup Lauridsen: ”Eksamensopgaver og prøver: Kan vi opdage tekster, genereret af ChatGPT?”, Viden.AI, 22.5.2023.

_

Ethan Mollick: “Democratizing the future of education”, One Useful Thing, 21.4. 2023.

_

Hanne Heimbürger: “Skriftlighed i en AI-tid”, emu.dk, juni 2023.

_

Lars Due Arnov: “Undersøgelse og nysgerrighed – AI chatbots i historie”, emu.dk, 2023.

_

Miguel A. Cardona (m.fl.): “Artificial Intelligence and the Future of Teaching and Learning”, Office of Educational Technology, USA, maj 2023.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

s_49

MINDEORD Torkil Visby Funder

d 1936 2023

s_50

Dødsannoncen i Politiken meddeler lakonisk: Torkil Funder, Ribe, er gået ud af tiden den 13. september 2023.

Tiden var kommet, Torkil er ­ikke mere. Torkil var optaget af begrebet ‘tid’: Tiden går ikke – den kommer.

I det meste af Torkils liv kunne det knibe med, at der kom tid nok– i de sidste år af Torkils liv blev tiden dog lang.

I Torkils fag geografi og biologi spiller forandringer over tid en central rolle. Torkil var ikke bare meget vidende inden for sine fag, han var en polyhistor med enorm viden om ufatteligt mange emner.

Rikke Hadrup

d 1977 2023

Den 24. september fik vi lærere på Next Sukkertoppen Gymnasium en trist besked. Vores altid positive kollega Rikke Hadrup var gået bort i en alder af bare 46 år. Hun efterlader sig en kærlig mand og tre dejlige drenge.

Det ramte os alle lige i hjertekulen. Vi vidste, at Rikke var syg og i behandling, men den pludselige forværring kom som et chok, for Rikke var en elsket kollega, afholdt lærer og rigtig god ven.

Rikke var på Sukkertoppen siden 2012. Hendes kernefag var musik og kommunikation/it, men hun var desuden med til at udvikle og underviste G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

Gymnasieskolen modtager mindeord.

De må maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 eller på gymnasieskolen.dk

e

Torkil fastholdt øjeblikket ved hjælp af kameraet. Han dokumenterede sine rejser, og han førte logbog med tid, sted og blænde! Men o ­ gså hverdagslivet blev foreviget. I 2011 udgav Torkil Tiden i Ribe. ­Bogens 72 fotos er udvalgt fra en samling på 900 farvedias optaget gennem fire dekader. Torkil kunne godt lide princippet i, at det var fotografen, der ”valgte at beskære virkeligheden med kameraets søger”.

Teksten til første foto lyder: ”En vinterdag i haven, hvor forfatteren og fotografen endnu en gang havde talt om menneskers ­måde at udtrykke deres forhold til tiden, tog fotografen dette billede af forfatteren, da han bevægede sig hen over den mørke havemur. Fotografen s ­ agde, at det mindede ham om det latinske udtryk ‘tempus fugit sicut umbra’, tiden flygter ligesom s ­ kyggen.” Til et foto af huse: ”De har alle v ­ æret læ og rum for liv for mange generationer siden.

Vi går igennem vores huse, passer

dem imens, lever imens, forandrer dem, forlader dem. Det er simpelt og bevægende.” Torkild satte også sine tydelige spor, da han gik gennem Ribe Katedralskoles hus.

Torkils tid ved skolen startede på Grenå-Hundestedfærgen i 1965.

I tredje sektion af en efterladt Søndagsberlinger var der en artikel om en lektor, der i Ribe havde sat et afghansk nomadetelt op i baghaven.

Det pirrede Torkils nysgerrighed, og han søgte pædagogikum hos Lennart Edelberg. Og resten er historie.

Torkil anvendte i sin undervisning i høj grad genstande fra skolens etnografiske og naturhistoriske samling, så eleven kunne sanse verden med det formål at åbne eleven for verden og dermed åbne verden for eleven.

Det lykkedes i høj grad!

i fagene informationsteknologi samt musik & lydproduktion. Rikke var en fantastisk kollega i sine faggrupper. Altid nysgerrigt søgende og positiv over for nye tiltag. Hun havde selv mange kreative forslag til nye op­ gaver og fagforløb og var aktiv i sine faglige foreninger.

Rikke bidrog i høj grad til elev­ miljøet med blandt andet musikklub og filmfestivalen Arnolds. Hun har været på masser af intro- og studie­ ture i ind- og udland med eleverne.

Som fagkollega var hun flere gange mentor og pg-vejleder for nye lærere, og hun var en af initiativtagerne til skolens medarbejderråd. Derudover var hun med sin humor og positivitet behagelig at samarbejde med. Hun vil blive dybt savnet både som kollega og som menneske. Rikke var med til at oprette og vedligeholde et kreativt og levende musikmiljø på et htx-gymnasium, hvor der ikke typisk er tradition for dette.

Det var karakteristisk for Rikke, at hun holdt håbet højt igennem sit sygeforløb. Hun ønskede at tage del i skolens liv, så længe helbredet tillod det. Til seneste forårsjævndøgn spillede musikelever Here Comes The Sun (i snevejr), hvor koret sang fra atriumgårdens balkoner. Og så sent som i maj spillede hun med i lærerbandet til elevernes gallafest.

Rikke var som en dejlig, varm melodi, der svøbte os alle i underfulde toner i musikundervisningen, i lærer­bandet, til morgensang, og når hun holdt musiklounge eller jule­ koncert. Hun var en stor bidragsyder til sammenhold på Sukkertoppen.

Hvor R ­ ikke var, mødtes man over sang, musik og glæde på tværs af faggrænser, alder og køn. Vi må trøste os med tanken om, at hun lever videre som en smuk og varm melodi i ­vores ­hjerter.

Tidligere og nuværende kolleger og ledelse på Ribe Katedralskole

Kolleger på Sukkertoppen i Valby

Britt Holmgaard

d 1957 2022

Britt blev ansat på Aurehøj i 1987 med fagene tysk og idræt. Hun var fagligt velkvalificeret og stærkt ­engageret.

Længe før almen sprogforståelse så dagens lys, arbejdede Britt for ek­ sempel sammen med en kollega om at sammenfatte fællestræk mellem sprogene i grammatiske problem­ stillinger og øvelser. Materialet blev som en naturlig ting videregivet til kollegerne, for Britt var indbegrebet af den gode kollega.

I 2008 skiftede Britt idræt ud med studievejledning. Britt var her i sit rette element, og hendes ro og em­ pati kom hende til gode i de m ­ ange personlige samtaler med elever.

Som i­ngen anden kunne Britt spot­ te den udfordrede elev, som hun der­ efter tog kærlig hånd om og brugte ­meget tid og energi på. Men Britt var ­o gså opmærksom på sine kolleger.

Når et modul havde været særligt ud­ fordrende, spurgte hun ind til det, og hun fornemmede, hvornår en kollega ­havde brug for et kram.

Man var aldrig i tvivl om, hvad Britt mente. Med sin ærlighed lagde hun ikke fingrene imellem hverken over for ledelse, kolleger eller elever.

For Britt handlede det om ordentlig­ hed og rettidig omhu. Hun brændte for Aurehøj og sad i mange år i ­skolens pædagogiske udvalg og samarbejds­ udvalg, hvor hun var med til at præge Aurehøjs ånd og værdigrundlag.

Britt blev i 2000’erne meget for­ tjent nomineret til Politikens Under­ visningspris, for hun var et fyrtårn blandt undervisere, en ildsjæl, der gjorde enhver fordom om den kede­ lige tysklærer til skamme. Ordnung muss sein, men det kan også gøres

med opfindsomhed, humor og ind­ levelse, hvor det relationelle er i ­fokus.

For 15 år siden mødte Britt sin Finn og tilbragte derefter w ­ eekender og ferier i Haderslev, hvor der var have, kat og godt naboskab. Gård­ mandsdatteren fra Fyn havde fundet et lille paradis i det jyske.

Det tomrum, som Britts død har efterladt hos os alle, bliver svært at udfylde. Ved bisættelsen den 7. ok­ tober karakteriserede præsten Britt som et stort, rodfæstet træ, under hvis grene og krone eleverne fandt tryghed og omsorg, og kollegerne fik støtte og et lyttende øre. Nu savner vi Britt på Aurehøjs gange, og vi må prøve at videreføre hendes opbygge­ lige og positive tilgang til livet.

Sonja Grønbæk, Merete Wendler og Mette Hartmann

s_51

Ved du, hvad der står i panden på dig?

Lige nu søger Lærerstandens Brandforsikring ildsjæle, entusiaster, teamplayers og alle mulige andre, som har lyst til at være med til bl.a. at uddele midler til berigende fællesskaber i dit lokalområde. Som medlem af Lærerstandens Brandforsikring kan du nemlig stille op som delegeret og

gøre en forskel sammen med 70 andre ambassadører. Som delegeret får du stor indflydelse i LB Foreningen, som ejer Lærerstandens Brandforsikring og passer på næsten 430.000 danskere på tværs af flere faggrupper. Læs alt om hvordan du stiller op på lbforeningen.dk

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

GL MENER

s_52

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

Sådan forbedrer man sommereksamen På de treårige gymnasieuddannelser er sommereksamen 2023 den første ordinære og fuldt indfasede prøve­ termin efter gymnasiereformen fra 2017. Reformen indførte flere prøve­ aktiviteter, såvel hvad angår ordi­ nære prøver som årsprøver. GL har derfor spurgt medlemmerne om deres erfaringer med sommereksa­ men for at få viden om, hvordan æn­ dringerne påvirker deres arbejde. Ud fra de knap 3.000 besvarelser iden­ tificerer undersøgelsen tre områ­ der, hvor det er særligt tydeligt, at ændringerne fra 2017-reformen slår igennem med negative konsekven­ ser for afviklingen og kvaliteten af prøveterminen.

For det første, og desværre ikke overraskende, viser undersøgelsen, at reformen har ført til en for høj og for skæv arbejdsbelastning i eksa­ mensperioden. Dels på grund af den forøgede mængde prøveaktiviteter, dels fordi mængden af andre opga­ ver end eksamen og censur også er ­blevet forøget.

For det andet sætter under­ søgelsen spot på prøven i SRP, SOP og EOP. Generelt er lærerne glade for prøveformen, men de påpeger ­også, at den fører til forøget og skæv a rbejdsbelastning, og at skolerne ­ ­ikke afsætter den tid, der er brug for til bedømmernes forberedelse. En stor andel har skullet bedømme så mange projekter på en dag, at det gik ud over kvaliteten.

For det tredje var der store ud­ fordringer med at skaffe nok skrift­ lige censorer til dette års sommer­ eksamen. Den hyppigste årsag til at fravælge opgaven var, at lærerne – med rette – forventede en for stor ­arbejdsmængde i eksamens­perioden.

Kun 17 procent er sikre på, de vil ­være skriftlige censorer til næste sommereksamen.

Ingen kan være tjent med, at gym­ nasielærerne ikke har ordent­lige vil­ kår for at afvikle prøver og eksame­ ner, og på basis af under­søgelsen har vi i GL’s hoved­bestyrelse netop ved­ taget en række konkrete forslag til forbedringer, som vi allerede nu vil gå i brechen for at få gennemført. Vi foreslår: _

At antallet af obligatoriske prøve­begivenheder skal sættes ned fra 10 til 9, og at antallet af obliga­toriske in­ terne prøver skal sættes ned.

De frigivne ressourcer skal tilbage til andre aktiviteter på gymnasie­uddannelserne.

_

At der skal være en minimums­ ressource på to timer per projekt til bedømmernes forberedelse i forbindelse med eksamen i SRP, SOP og EOP.

_

t antallet af SRP, SOP og EOP, A som en eksaminator/censor maksimalt kan bedømme per dag, skal være ­lavere end de nuværende 12. Vi vurderer konkret, at 9 er passende.

Vi ved, hvor meget det betyder for vores medlemmer, at de kan stå ­inde for kvaliteten af deres arbejde dag for dag året rundt og ikke mindst i eksamensperioderne. Det handler om arbejdsmiljø, men også om faglig stolthed, elevernes ret til ordentlig bedømmelse og sikring af den natio­ nale standard, alle ønsker. At sikre en bedre sommereksamen for 2024 er derfor højt prioriteret for os i GL.

BREVKASSEN GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

i

ARBEJDSTID

Orlov til andet job?

Jeg overvejer at søge job på et af gym­ nasierne i Grønland. Kan jeg regne med at få orlov fra min nuværende arbejdsplads? Hvis jeg får orlov, kan min nuværende arbejdsplads så op­ sige mig i min orlovsperiode?

m

EKSAMEN

Vintereksamen med bekymringer Jeg er lærer på hf og er som regel in­ volveret i eksamen i kultur- og sam­ fundsfaggruppen (KS), der sammen med vintereksamen på hf giver store problemer, blandt andet fordi der af­ holdes eksamen samtidig med un­ dervisning, men også på grund af den uhensigtsmæssige eksamensform i KS. Det går simpelthen ud over både lærere og elever i en grad, der allere­ de nu gør mig bekymret i forhold til eksamensperioden. Hvad mener GL om vintereksamen og eksamen i KS og NF på hf?

t

Har du et godt spørgsmål?

Send det til gymnasieskolen@gl.org

Jess Rasmussen & Morten Bayer

Jess Rasmussen, konsulent i GL, svarer

Ja, man har ret til orlov, hvis man får job i Grønlands Selvstyre, for eksem­ pel på et af de fire gymnasier i Grøn­ land. Hjemmelen til dette fremgår af overenskomsternes paragraf om tjenestefrihed. Retten til tjeneste­ frihed uden løn er ikke tidsbegræn­ set, og det er skolens ansvar, at der er en ­ledig stilling, når tjenestefriheden ophører.

Dette betyder ikke, at man er fri­ taget fra at blive opsagt i sin orlovs­ periode, men der skal stadig være en saglig grund til opsigelsen, og den kan jo være svær at finde, når man ikke belaster ansættelsesstedet

t

– hverken økonomisk eller med sin arbejdsmængde. Derudover hen­stil­les der fra Medarbejder- og Kom­p­e­tence­ styrelsens side til, at ansatte, der under tjenestefri­hed har ansættelse i Grønland, normalt ­ikke bør ­afskediges i tjeneste­friheds­perioden eller even­ tuelt kun således, at opsigelses­varslet først regnes fra tjeneste­ friheds­ periodens udløb.

s_53

Morten Bayer, konsulent i GL, svarer

GL mener, at eksamen i KS og NF på hf-uddannelsen skal laves om, så der kun bliver tale om én (flerfaglig) ek­ samen med ekstern censur i hver fag­ gruppe frem for den nuværende ek­ samen, der gennemføres både som en intern flerfaglig eksamen og en ekstern eksamen med enkeltfagligt ­udtræk.

Nogle skolers udfordringer forbun­ det med vintereksamen løses bedst ved at give dem mere lokal fleksi­ bilitet i planlægningen og placerin­ gen af fag på det toårige hf-forløb.

GL mener blandt andet, at fagpakke­ fag kan startes på første år, så blandt andet elever på udvidet fagpakke har bedre mulighed for at læse de eks­ tra timer fordelt på to år. Bindinger­ ne af nogle fag til semestre skal op­ hæves og erstattes af binding til

studieår. Det vil betyde, at for ek­ sempel matematik C, idræt og prak­ tisk/musiske fag kan tilrette­lægges over et eller to semestre på 1.hf.

GL forsøger løbende at fremme syns­ punkterne gennem en dialog med de relevante aktører og beslutnings­ tagere – og gør i den sammenhæng ­opmærksom på, at de foreslåede æn­ dringer ikke koster noget, men kan skabe langt bedre studie- og arbejds­ betingelser på hf.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

GLE

Kurser i GL-E’s udbud afholdes i henhold til gældende retningslinjer vedrørende COVID-19

3 TID OG STED

Kurset afholdes torsdag den 7. december 2023 i København K. Kurset udbydes også skolebaseret til afholdelse på din skole.

7 UDBYDER GL-E

s_54

Kollaborativt arbejde i skriftlig dansk

3 TID OG STED

Kurset afholdes onsdag den 29. november 2023 i Odense C. Kurset udbydes også skolebaseret til afholdelse på din skole.

7 UDBYDER GL-E

Tegn det selv, og skab bedre og sjovere læring – skolebaseret

3 TID OG STED

Kurset udbydes skolebaseret til afholdelse på din skole.

7 UDBYDER GL-E

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

Tilmelding www.gl.org/GLE Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

Relationer, motivation, trivsel og det gode læringsfællesskab

Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE

Der kan være flere udfordringer i et læringsfællesskab, og det er ikke altid, at alle elevers potentiale bliver forløst. Elever, der bliver set, hørt og indgår i et godt, relationelt fagligt læringsfællesskab, trives og lærer oftest bedre. På dette kursus får du inspiration til og afprøver en række arbejdsformer og -redskaber, som er meget elevengagerende og udfordrer alle elevtyper. Fælles for arbejdsformerne er, at de udfordrer alle elever til at reflektere, understøtter det ­gode læringsfællesskab, tager udgangspunkt i, at elever er og motiveres på forskellige måder, samt understøtter

relationerne i læringsfællesskabet, samtidig med at der bearbejdes faglig viden. På kurset kommer I til at afprøve, debattere og tilpasse arbejdsformerne og redskaberne i forhold til jeres hverdag, ligesom I arbejder med spørgsmål, såsom hvordan du som lærer kan udfordre og inspirere ­dine elever til at reflektere over, hvilke signaler de sender til deres medmennesker i løbet af en skoledag, over processen fra elev til studerende samt om I sammen kan vende elevernes opfattelse af, at de ikke er en øv-klasse men en ja-klasse.

Kursets formål er at lære ­deltagerne at benytte kollaborativt arbejde i skriftlig dansk, på en måde hvor gruppe­afleveringer både understøtter elevernes læring og letter lærernes arbejde. På kurset får du redskaber til at arbejde kollaborativt med den klassiske Word-aflevering i de tre eksamensgenrer og til at arbejde kolla­ borativt med multimodale, digitale produktioner, som læreplanen også lægger op til. Kursets grundtanke er, at også disse formater skal støtte op om arbejdet i eksamensgenrerne ved at træne delkompetencer herfra, så der fortsat bidrages til målopfyldelse i faget. Kurset viser, hvordan eleverne

i det kollaborative arbejde får en stærkere bevidsthed om deres egen arbejdsproces, en udvidet refleksion over den genre, de arbejder i, og en dybere forståelse med flere vinkler på det indhold, de arbejder med, end den individuelle aflevering kan give. Desuden flyttes fokus delvist fra præstation og produkt til proces og samarbejde, hvilket er gavnligt for eleverne i en tid med en udfordrende perfektionskultur. For dig betyder arbejdsformen, at du kun får halvt så mange eller endnu færre afleveringer at forholde dig til. Alle får materiale med hjem fra kurset, der kan anvendes i egen undervisning.

Det er sjovt at tegne og bruge tegninger i undervisningen. Tegninger er også sjove at se på og er læringsmæssigt berigende. De visuelle og grafiske elementer er ofte et frisk pust og skaber positiv opmærksomhed omkring opgaven. Tegningerne er ­motiverende og er med til at skabe engagement for opgaven. De kan også være med til at skabe struktur og overblik og er frem for alt elevaktiverende. I en digi­ taliseret hverdag er det desuden en

kærkommen mulighed for dig som underviser for at arbejde analogt.

Dette kursus sætter rammen for din nye tegnepraksis med små inspi­ ra­­t ions­oplæg, tegneteknikker og tegne­øvelser, eksempler samt praktiske workshops. Du lærer simple og letanvendelige tegneteknikker og præsenteres for præfabrikerede skabeloner. Desuden får du mulighed for at omsætte det til egen praksis og ­inspireres til at lade eleverne tegne.

Kursus om ChatGPT og skriftlighed – skolebaseret

3 TID OG STED

Kurset udbydes skolebaseret til afholdelse på din skole.

7 UDBYDER GL

Kollegial sparring i forpligtende fællesskaber – skolebaseret

3 TID OG STED

Kurset udbydes skolebaseret til afholdelse på din skole.

7 UDBYDER

GL-E i samarbejde med Lene Tortzen Bager

ChatGPT har stillet mange l­ærere over for nye udfordringer. Teknologien rejser spørgsmålet, hvordan man udvikler elevernes skrivekompetencer og selvstændighed i en verden med tilgængelig kunstig intelligens. På kurset diskuteres forskellige vinkler på at opfatte ChatGPT som en ‘snydemaskine’, og du præsenteres også for mulige strategier til at bruge teknologien med et skrivepædagogisk formål. Desuden får du ­både indsigt i, hvad ChatGPT kan og ikke kan, hvordan et stort fokus på

ChatGPT som snyd og plagiatprogrammer kan påvirke elevernes forhold til skrivning, skriveudvikling og lærer-elev-relation og en survey, hvor knap 100 lærere tilkendegiver holdninger og erfaringer med ChatGPT. Derudover får du et skema, der kan hjælpe dig til at undersøge, hvor og hvordan ChatGPT kan inddrages i din undervisning, og du får 10 konkrete opgave- og undervisningsstrategier, du kan bruge til at understøtte elevernes skrivekompetencer i en verden med ChatGPT.

Lærernes hverdag er fuld af ­store og små situationer, hvor læreren skal vurdere, hvad der er rigtigst og vigtigst at gøre lige her og nu. Den konkrete vurdering tager måske et splitsekund og er så væk igen, men nogle vurderinger bliver hængende. Måske fordi de er forbundet med tvivl eller følelsen af at have vurderet forkert i den konkrete situation. Lærere er langt hen ad vejen alene med deres oplevelser, men ved at deltage i sparring med kolleger kan lærere undersøge

situationer forbundet med tvivl og usikkerhed med hinanden. Kurset introducerer til teori bag lærernes professionelle beslutnings­kompetence, giver metode og teknikker til at skabe tillidsfuld adgang mellem lærerkolleger og giver plads til øvelser i kollegial sparring. På kurset arbejdes der på et teoretisk grundlag med sys­tematisk metode og øvelser, og efter kurset vil der ligge selvstændige opgaver med at organisere og rammesætte kollegial sparring på skolen. s_55

Seksualundervisning på ungdomsuddannelserne – skolebaseret

3 TID OG STED

Kurset udbydes skolebaseret til afholdelse på din skole.

7 UDBYDER

Sex og Samfund i samarbejde med GL-E

Klassemøder med fokus på trivsel – skolebaseret

3 TID OG STED

Kurset udbydes skolebaseret til afholdelse på din skole.

7 UDBYDER GL-E

Fra skoleåret 2023/24 bliver seksualundervisning obligatorisk på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Det vil for mange være et nyt om­råde, der skal implementeres på skolen og i under­visningen. Det vil også rejse mange spørgsmål hos de fleste lærere, der endnu ikke har erfaring med at varetage seksualundervisning. På kurset beskæftiger vi os med form og indhold for undervisningen: Hvilke emner handler undervisningen om?

Hvordan underviser man i de emner på en måde, så lærer og elever oplever læringsrummet som fagligt og trygt?

Hvordan kan man tilrettelægge undervisningen? Hvordan kan man som lærer understøtte, at en mangfoldig elevgruppe oplever undervisningen som relevant for dem selv? Målet med kurset er, at du føler dig tryggere og bedre klædt på til at varetage og tilrettelægge rettighedsbaseret og dialogbaseret seksualundervisning.

Oplever du nogle gange, at der i samarbejdet om eleverne og til klasse­ møderne bruges forholdsvis meget tid på at tale om ting, der er i vejen, og måske for lidt tid på at tale om, hvad der er brug for? På kurset til­ bydes en vej til, hvordan vi kan få større indblik i og forståelse for elevernes trivsel, samtidig med at vi kan gøre klassemøderne konstruktive og løsningsorienterede. På kurset vil du få en indføring i Jan Tønnesvangs Vitaliseringsmodel, få kendskab til modellen ved at sætte den i relation til

dit eget arbejdsliv, blive præsenteret for et spørgeskema, som eleverne skal udfylde forud for klassemøderne, arbejde med tolkningen af elevernes svar ud fra udvalgte cases, få en introduktion til en spørgeteknik, som med fordel kan anvendes under samtale med eleverne efter udfyldelsen af spørgeskemaet og efter af­ holdelsen af klassemødet, samt få lejlighed til at diskutere mulige tiltag (løsningsmodeller) i forhold til de udvalgte ­cases.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

FÅ MERE PLADS, FLEKSIBILITET OG ET GODT INDEKLIMA Få en komplet skolebygning på kort tid, skræddersyet efter jeres behov.

Hos Adapteo løser vi pladsproblemer i skolen effektivt, hvad enten det er som en midlertidig eller langsigtet løsning. Med god ventilation, akustik og belysning sikrer vores klimasmarte pavillonløsninger et optimalt og sundt læringsmiljø for både elever og lærere.

Scan og læs mere

TILMELD NYHEDSBREV KUN FOR GRUPPER

DEN FEDESTE STUDIETUR I H J E RT E T A F KØB E N H AV N

Giv din gymnasieklasse en studietur, der sparker r...!

Vi har over 18 års erfaring med håndtering af skolegrupper og gør det derfor nemt for dig at arrangere studieturen til København. Hos os bor I lige i hjertet af byen, i gå afstand fra Hovedbanegården. Vi skræddersyer jeres ophold, så det passer helt efter jeres ønsker - og skulle I have behov, hjælper vi også gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, plan lægning af måltider og madpakker med mere.

TIP! Book en studietur uden for sæson og få en ekstra god pris. Send os en mail.

VI ANBEFALER! En rundtur med vores samarbejdspartner Gadens Stemmer.

gb@cphhostel.dk

+45 3318 8338

Studierejser 2024 Vores team af erfarne rejserådgivere sidder klar til at hjælpe med jeres næste studierejse!

Vi svarer hovedparten af forespørgsler indenfor 48 timer, så I kan komme videre i planlægningen!

NYHED! Tolo

Oplev Dublin

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

3.598

Fra kr.

2.498

Erfarne rejserådgivere Hos AlfA Travel møder du nogle af branchens allermest erfarne rejserådgivere.

Oplev Madrid

De sidder klar med sparring og fode råd til jeres næste studierejse. Vi skræddersyer alle tilbud præcis efter jeres ønsker.

Ring helt uforpligtende idag.

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.698

Morten, Christian, Louise og Sanne Ring til os direkte: morten@alfatravel.dk christian@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk sanne@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 81 30 +45 96 10 04 21 +45 96 10 04 29 +45 96 10 81 30

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Oplev Milano

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.548

studierejser med oplevelser I får et rejsebureau med mange års erfaring I får samme rejsekonsulent hele vejen I kan kontakte os 24 timer i døgnet

få et tilbud som matcher jeres budget

I bor altid centralt på hostels og hoteller

Amsterdam

Genève Fra kr.

Fra kr.

Fly t/r og 4 nætter inkl. morgenmad

2.295

Fly t/r og 4 nætter inkl. morgenmad

2.595

Egen bus og 3 nætter inkl. morgenmad

1.995

Fra kr.

Egen bus og 3 nætter inkl. morgenmad

2.695

Fra kr.

Milano

Paris Fra kr.

Fra kr.

Fly t/r og 4 nætter inkl. morgenmad

2.695

Fly t/r og 4 nætter inkl. morgenmad

2.495

Egen bus og 3 nætter inkl. morgenmad

2.295

Fra kr.

Egen bus og 3 nætter inkl. morgenmad

2.595

Fra kr.

Ring til os på: TLF. 7020 9160 WWW.SBTOURS.DK - INFO@SBTOURS.DK

SPECIALIST I STUDIEREJSER

Studietur med fokus på engelsk?

New York

fra kr. 5.598,-

7 dage/5 nætter Transport med fly t/r inkl. bagage 5 nætter på hostel 24 timers vagttelefon Kort & Godt aktivitetskompendium

Forslag til sightseeing: 1.

2.

3.

Slavery & Underground walking tour Uptown’s højdepunkter Taste of Queens

Ovenstående priser er fra-priser i kr. pr. person og inkluderer transport, overnatning, faglig studieguide, 24 timers vagttelefon og afgift til Rejsegarantifonden. Vi tager forbehold for prisændringer. www.benns.dk/studietur

group@benns.dk

Ring til os på:

65 65 65 63

Rejs trygt på

studietur

fra kr. 990,-

Berlin m/bus Prag m/bus Barcelona m/fly London m/fly Dublin m/fly Paris m/fly

fra kr. 1.395,fra kr. 2.185,fra kr. 2.195,fra kr. 2.455,fra kr. 2.735,-

Hos Euro Tourist får I: • Tilbud skræddersyet efter jeres ønsker • Rejsebureau med 40 års erfaring • Fast kontaktperson fra start til slut

eurotourist.dk • 98 12 70 22 s_62

GRØN STUDIETUR Eventyr med tog til Lapland Spændende aktiviteter og nordlyschancer

• • • •

Studierejser med tog til hele Europa Skræddersyet efter jeres ønsker Personlig rejsekonsulent 24 timers servicetelefon

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 3

groenrejs.dk | 31 13 22 55

Hver gang jeg skal af sted med en klasse, er det altid GRUPPEREJSEBUREAUET, jeg kontakter først, da jeg altid har fået konkurrencedygtige priser og en super god behandling af forespørgslen. De er altid meget fleksible med hensyn til specielle ønsker til rejsemål, indhold og andet.

Ib Bojer Rasmussen, HX Vordingborg

EUROPA KALDER – SKAL I MED? GRUPPEREJSEBUREAUET er eksperter i at arrangere mindeværdige studieture til alle dele af Europa. Vi sørger for ALT det praktiske og er klar med hjælpen 24/7, hvis du får brug for det.

UDVALGTE REJSEMÅL BERLIN

fra

BRUXELLES

fra 1.440 kr.

BARCELONA

fra 2.685 kr.

ATHEN

fra 2.450 kr.

KRAKOW

fra 1.540 kr.

LISSABON

fra 2.585 kr.

HAMBORG

fra

ROM

fra 2.565 kr.

955 kr.

Bliv ins pireret på www.g ruppere jsebureau et.dk

995 kr.

Lad os tage en god snak om jeres ønsker - kontakt os på 4494 6090 eller info@grupperejsebureauet.dk

Sine Zambach

AI i praksis I AI i gymnasiet finder du inspiration og konkrete bud på, hvordan du kan arbejde med AI i din undervisning. webBogen er skrevet af forsker Sine Zambach fra Copenhagen Business School.

I GYMNASIET Praxis

AI i gymnasiet kommer 360 grader rundt om den kunstige intelligens og indeholder interviews med en perlerække af dygtige gymnasielærere, der fortæller, hvordan de forholder sig til og konkret anvender AI i deres undervisning.

Du finder også en toolboks med væsentlige AI-redskaber samt kapitlet ”Med andre briller”, der er en samling af interviews med bl.a. forskerne Ole Winther og Vincent F. Hendriks, rektor Hanne Hautop mfl., der alle giver deres syn på, hvordan AI omkalfatrer undervisningsverdenen – og hvordan vi kan forholde os til dette paradigmeskifte.

Af Sine Zambach webBog kr. 129,00 ekskl. moms (Udgivelse: 28. november)

Få adgang til bogen allerede nu - første halvdel er klar til brug og gratis indtil årsskiftet: prx.dk/AIiGYM

Find flere spændende udgivelser på praxis.dk

Powered by TCPDF (www.tcpdf.org)