Det ved vi om datainformeret forbedringsarbejde i skolen by Dafolo

Denne bog giver eksempler på, hvordan lærere og skoleledere kan analysere og aktivt implementere data i skolens undervisningspraksis til forbedring af den pædagogiske praksis og elevernes læringsudbytte. Dette er konkretiseret i eksempler på skole-, klasseog elevniveau.

Serien ”Det ved vi om” består af en række praksisrettede og konkrete publikationer, der bibringer viden om aktuelle udfordringer for dagens skole. Serien præsenterer aktuelle pædagogiske temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af skolen lettere tilgængelig for pædagoger, lærere og ledere. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden anvendes. Thomas Nordahl Professor i pædagogik ved Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) på Høgskolen i Hedmark.

Ole Hansen Ekstern lektor ved Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) på Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

e v Det

Alle skoler har i dag adgang til data om, hvordan eleverne har det i skolen, og hvilket læringsudbytte de har, både fra nationalt og lokalt niveau og ud fra egne test og kortlægninger i den enkelte klasse. Data har dog ingen værdi i sig selv – først når de bliver analyseret i den lokale kontekst, er der grundlag for at forbedre den eksisterende praksis. Hvis man vil opnå et så effektfuldt udbytte af data som muligt, må de derfor drøftes og anvendes i fælleskab mellem lærere i for eksempel professionelle læringsfællesskaber og mellem skoleledelsen og lærere. Den kollektive tilgang er helt afgørende for, at lærere og ledere udvikler kompetencer inden for data-literacy.

vi o m

Thomas Nordahl

Datainformeret forbedringsarbejde i skolen

ISBN 978-87-7160-065-0

Varenr. 7413

Omslag_7413.indd 1

9 788771 600650

Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

19/10/15 09.58

Det ved vi om

Datainformeret forbedringsarbejde i skolen Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af K책re Dag Jensen

Databaseret forbedringsarbejde_7413_indhold.indd 1

19/10/15 09.36

Thomas Nordahl Det ved vi om Datainformeret forbedringsarbejde i skolen 1. udgave, 1. oplag, 2015 © 2015 Dafolo Forlag og forfatteren Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Forlagsredaktør: Astrid Holtz Yates Oversat fra norsk af Kåre Dag Jensen Manuskriptet er fagfællebedømt og pointgivende i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består af: Professor Niels Egelund, ph.d. Ole Henrik Hansen, professor Ingrid Pramling Samuelsson, professor Terje Manger, professor May Britt Drugli, professor Lars Qvortrup, professor Johan From, ph.d. Per-Åke Rosvall og professor Peder Haug. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www. dafolo.dk/detvedviom. Seriedesign: Lars Clement Kristensen Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPYDAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk Serie: Det ved vi om ISSN 2246-3267-2015-4 Varenr. 7413 ISBN 978-87-7160-065-0

Databaseret forbedringsarbejde_7413_indhold.indd 2

19/10/15 09.36

Indhold Datainformeret forbedringsarbejde i skolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Data som grundlag for forbedringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Det subjektive skøn som alternativ til kortlægning og brug af data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 En datainformeret skolekultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Indsamling og læsning af data fra forskellige undersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Målsætninger og indsamling af data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grundlæggende statistiske begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fremgang i læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brug af kvalitative data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

23 23 26 36 39

Analyse af data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En kollektiv og undersøgende tilgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pædagogisk analyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Eksempler på pædagogisk analyse af data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sæt ansigt på data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

43 43 50 57 61

Fra data til ny pædagogisk praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . To afgørende forhold i valg af pædagogiske tiltag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forskningsbaseret viden om undervisning og læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Eksempler på valg af pædagogiske tiltag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

63 63 64 70

Implementering og evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Implementering af ny praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brug af data og skolens betydning og omdømme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

75 75 81 83

Databaseret forbedringsarbejde_7413_indhold.indd 3

19/10/15 09.36

Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Om forfatteren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93

Databaseret forbedringsarbejde_7413_indhold.indd 4

19/10/15 09.36

Forord Af Ole Hansen og Thomas Nordahl Vi hører fra flere kanter, at det er svært for sko-

ge, at bøgerne uanset pædagogisk tema om-

leledere og lærere at finde frem til publikatio-

handler forskning og skal holde et højt viden-

ner, som omhandler forskningsbaseret viden

skabeligt niveau. Samtidig skal de have faglig

om kvalitet i skolen og om, hvordan eleverne

relevans for praksisfeltet, og ikke mindst øn-

kan forbedre deres sociale og faglige lærings-

sker vi, at bøgerne skal formidles på en måde,

udbytte. Skolelederne og lærerne udtrykker

som gør dem værd at læse for skoleledere, læ-

ligeledes, at de forskningspublikationer, som

rere, pædagoger og andre med interesse for

de alligevel finder, er vanskelige at læse, og at

skole og uddannelse. Bøgerne skal have klare

de har forskere som målgruppe – og ikke prak-

praktiske implikationer og skal således ikke

sisfeltet.

bare formidle, hvad forskningen viser, men

Begge dele kan vi genkende. Man skal have et stort indblik i feltet for overhovedet at kunne

også hvilke konsekvenser dette kan have for pædagogisk praksis.

finde forskellige relevante forskningsartikler,

Professor Thomas Nordahl beskriver i den-

og man skal nærmest selv være forsker for at

ne bog, hvordan data i skolen kan anvendes til

forstå en del af disse publikationer. Den forsk-

at forbedre både den pædagogiske praksis og

ningsbaserede viden om, hvordan skolen kan

elevernes læringsudbytte. Alle skoler har i dag

forbedres, er desværre ikke lettilgængelig.

nem adgang til data om, hvordan eleverne har

Denne serie af små bøger har til hensigt at

det i skolen, og hvilket læringsudbytte de har.

gøre forskningsbaseret viden mere tilgængelig

Dette gælder ofte både fra nationale under-

for praksisfeltet og dermed øge sandsynlig-

søgelser og dataindsamlinger på kommunalt

heden for, at denne viden bliver anvendt med

eller skoleniveau. Derudover gennemfører

henblik på at øge elevernes læring.

lærere ofte egne test og kortlægninger i deres

Titlen på alle bøgerne i serien begynder

klasse. Udfordringen er ikke, at skolen mang-

med ”Det ved vi om”. Dette er for at understre-

ler data, men at data sjældent bliver analyse-

Databaseret forbedringsarbejde_7413_indhold.indd 5

19/10/15 09.36

Det ved vi om • Datainformeret forbedringsarbejde i skolen

ret med den nødvendige systematik og aktivt

til, for at data og analyser af data kan omsættes

brugt til at forbedre praksis. Ofte bliver data

til ny og forbedret pædagogisk praksis. Dette

om skolen arkiveret efter en hurtig gennem-

er konkretiseret i eksempler på, hvordan det

gang, og praksis i skolen fortsætter som hidtil.

kan gennemføres. I bogen understreges det,

Denne bog er udviklet for at vise, hvordan data

at data skal drøftes og anvendes i fællesskab

kan anvendes, for at skolen kan forbedre sig.

mellem lærere og mellem skoleledelsen og læ-

Denne bog beskriver, hvad data er, og

rere. Den kollektive tilgang er afgørende for, at

hvilken statistisk kompetence der kræves

dette skal opbygge kapacitet i skolen. Gennem

for at læse dataene godt. Der lægges vægt på

grundigt arbejde med data ud fra tilgangene

nødvendigheden af, at data analyseres, og

i denne bog vil lærere og skoleledere udvikle

det vises, hvordan sådanne analyser kan gen-

kompetence om data eller det, vi kan benævne

nemføres på forskellige niveauer i skolen. Det

som data-literacy.

tydeliggøres også, hvilke betingelser der skal

Databaseret forbedringsarbejde_7413_indhold.indd 6

19/10/15 09.36

Det ved vi om • Datainformeret forbedringsarbejde i skolen

Indledning

De skandinaviske lande må i dag betragtes

2015). Aktiv deltagelse og læring i inkluderen-

som videnssamfund, og vi vil sandsynlig-

de fællesskaber i skolen giver et godt grundlag

vis blive stadig mere afhængige af viden. Vi

for videre uddannelse, deltagelse i arbejdslivet,

kan ikke konkurrere med andre lande med

et godt helbred og fravær af psykiske proble-

hensyn til billig arbejdskraft, og vi må derfor

mer, rusmidler og kriminalitet. Der eksisterer

have vidensintensive arbejdspladser med høj

imidlertid mange udfordringer i uddannelses-

produktivitet. Den viden, et videnssamfund

systemet, som er knyttet til en stor variation

enten lokalt eller nationalt skal leve af, skabes

mellem eleverne, generelt dårlige resultater i

i høj grad via uddannelsessystemet. Dette gæl-

internationale, sammenlignende undersøgel-

der hele uddannelsesforløbet fra grundskole,

ser og ikke mindst en relativt lav gennemførel-

ungdomsuddannelse til og med højere uddan-

sesprocent på ungdomsuddannelserne. Aktuel

nelse. Den viden, vi er afhængige af, og som

forskning viser meget stærke sammenhænge

uddannelsessystemet skal udvikle, handler

mellem mestring i skolen og fremtidig livskva-

ikke primært om det, vi skal leve af de næste

litet. Af dem, som ikke gennemfører en videre-

år, men om, hvad vi skal leve af, og hvilke ar-

gående uddannelse i Norge med studie- eller

bejdspladser der eksisterer om en generation.

erhvervskompetence, er omkring 20 procent

Det er, når de personer, som går i grundskole

afhængige af det sociale system som 25-årige.

og på ungdomsuddannelse i dag, er i deres

De vil sandsynligvis have brug for støtte fra

bedste erhvervsaktive alder.

det offentlige resten af livet.

Der er god grund til at hævde, at vi aldrig

Det er i denne sammenhæng, at brugen

tidligere har været i en situation, hvor kvali-

af data i skolen, f.eks. test og kortlægnings-

teten af uddannelsessystemet har været så af-

undersøgelser, skal diskuteres og forstås. Hen-

gørende for samfundsudviklingen og for børn

sigten med at bruge kortlægningsresultater er

og unges fremtid som nu (DuFour og Marzano

at forbedre undervisningen og derved reali-

Databaseret forbedringsarbejde_7413_indhold.indd 7

19/10/15 09.36

Det ved vi om • Datainformeret forbedringsarbejde i skolen

sere potentialet for læring hos den enkelte elev.

ret og imødegået i de forskellige emner, som

Sharratt og Fullan (2012) viser, at ikke alene

tages op i denne bog.

hører gode data og god undervisning sammen, men at succes i skolen kun er mulig, hvis data og undervisning knyttes tæt sammen.

Data som grundlag for forbedringer

Alligevel er der stor debat om brugen af

Dette er en bog om brugen af test, kortlæg-

internationale, sammenlignende undersøgel-

ningsresultater og andre former for data, og

ser, nationale og lokale test og andre former

der vil blive argumenteret på mange forskel-

for

(Malkenes

lige måder for, hvorfor dette både er nødven-

2014; Rømer 2014). Det hævdes, at vi har fået

digt og vigtigt. Internationale undersøgelser

et testregime, som overfokuserer på elevernes

viser tydeligt, at aktiv brug af data i skolen for-

læringsresultater på nogle få områder og så-

bedrer elevernes læringsudbytte (Sharrat og

ledes styrer skolen i en uheldig retning. Det,

Fullan 2012; Robinson 2015; Bernhardt 2013;

skolerne måles på, bliver det vigtigste i under-

Fullan 2011). Elevernes potentiale for læring

visningen, og dermed er der kun ringe fokus

realiseres bedst, når fokus er på, hvad de har

på f.eks. praktisk-musiske fag og den sociale

lært, og hvilken fremgang de har haft. Men

og personlige udvikling, som så i ringere grad

forudsætningen er selvsagt, at data analyseres

kortlægges og testes. Samtidig hævdes det, at

og omformes til pædagogisk praksis, som øger

test kun fører til en sammenligning af skoler

læringen.

kortlægningsundersøgelser

og ikke har nogen praktisk nytte for læreren.

Nedenfor er opstillet en model for, hvordan

Der er også flere, som argumenterer for, at vi

kortlægning og dataindsamling bør indgå i

må basere os på lærernes subjektive skøn, og

skolernes arbejde med at realisere overordne-

at der ikke er behov for test (Kemp 2014). Test-

de nationale og lokale mål for elevernes læring

ning udtrykker mistillid til læreren, hævdes

og udvikling (Bernhardt 2013; Golding og Be-

det. Denne type argumenter vil blive diskute-

rends 2009).

Databaseret forbedringsarbejde_7413_indhold.indd 8

19/10/15 09.36

Det ved vi om • Datainformeret forbedringsarbejde i skolen

råder, som er kortlagt. På baggrund af denne

Overordnede målsætninger

analyse af data kan der tages beslutninger om, hvilke tiltag der skal iværksættes for enten at opretholde eller forbedre resultaterne. Disse tiltag skal være forskningsbaserede, og de skal ikke mindst implementeres på en systematisk

Forskningsbaserede beslutninger

Dataindsamling

måde. Dette vil så danne grundlag for eventuelle revurderinger af målsætninger, ny dataindsamling og ny analyse. Dette understreger, at data i sig selv kun

Analyse af data

har ringe værdi, hvis de ikke bruges. Det er analysen af data og iværksættelse af forskningsbaserede tiltag, som er det mest afgørende. Samtidig er det vigtigt at understrege, at

Figur 1.1

datakvaliteten skal være god. Der skal anvendes forskningsmæssigt velafprøvede spørge-

Hvad enten der er tale om kommunalt niveau,

skemaer og eventuelle test. Hvis ikke, risikerer

skoleniveau eller klasseniveau, bør der eksi-

man at skabe tiltag i skolen, som ikke baserer

stere visse overordnede mål for elevernes læ-

sig på gyldige og pålidelige resultater. Derfor

ring og udvikling. For at kunne bedømme, om

handler denne bog både om at forstå og analy-

målene nås, er det afgørende at indhente data.

sere data og ikke mindst om at omforme disse

Det vil sige, at der bør kortlægges med gode

data til pædagogisk praksis.

måleinstrumenter inden for de overordnede

Hedmark fylkeskommune1 er et eksempel

målsætninger, hvad enten dette er knyttet til

på en forvaltning, som har taget resultater og

skolefaglig læring eller elevernes sociale og

data alvorligt. Som nedenstående figur viser,

personlige situation og udvikling. Derefter må

var gennemførelsen med bestået eksamen i

disse data analyseres. Hertil kræves både statistisk kompetence og kompetence på de om-

Et fylke er den norske betegnelse for en provins, der omtrent svarer til de tidligere danske amter.

Databaseret forbedringsarbejde_7413_indhold.indd 9

19/10/15 09.36

Det ved vi om • Datainformeret forbedringsarbejde i skolen

ungdomsuddannelserne på et lavt niveau for

bedret med syv procent på fem år. I praksis be-

fem år siden. Siden er resultaterne for hver sko-

tyder dette, at 170 flere unge i kommunen gen-

le analyseret og diskuteret med ledelsen i fyl-

nemfører en ungdomsuddannelse og markant

keskommunen, og der er iværksat tiltag for at

øger deres sandsynlighed for videregående ud-

skabe forbedringer. Dette er sandsynligvis en

dannelse og aktiv deltagelse i arbejdslivet.

af de vigtigste årsager til, at resultaterne er for72 71 70 69 68 67 66 65 64

Hedmark

Årgang 2009

Årgang 2008

Årgang 2007

Årgang 2006

Årgang 2005

Årgang 2004

Årgang 2003

Årgang 2002

Årgang 2001

Alle fylker

Tabel 1.1

Databaseret forbedringsarbejde_7413_indhold.indd 10

19/10/15 09.36

Det ved vi om • Datainformeret forbedringsarbejde i skolen

Data og pædagogisk praksis

med læsning eller regning må kortlægges og

I 1990 blev jeg far til en datter med en ret al-

identificeres, og der skal iværksættes systema-

vorlig medfødt hjertefejl. Denne hjertefejl

tiske tiltag, hvor fremskridtene evalueres ved

blev opdaget straks efter fødslen ved hjælp af

brug af test. Hvis fremgangen ikke er tilfreds-

rutinemæssige undersøgelser. Derefter fulgte

stillende, skal praksis korrigeres eller laves om.

yderligere undersøgelser og kortlægning for

En sådan brug af test er ikke en trussel mod

at finde både typen af hjertefejlen og graden

lærernes skøn og autonomi, det er tværtimod

af alvor. Diagnosen blev hurtigt stillet og be-

en måde at styrke deres professionelle skøn på.

handlingen iværksat. Allerede da hun var syv

Den tyske pædagogikprofessor Helmke (2013)

måneder gammel, havde hun været igennem

udtrykker det således:

sin første hjerteoperation. Efter denne operation var der regelmæssige opfølgende under-

”I skolen har vi brug for en velfunderet

søgelser for at analysere, om hendes hjerte-

dokumentation som grundlag for pæ-

funktion udviklede sig tilstrækkeligt. Ud fra

dagogiske indsatser. Alt andet vil være

disse undersøgelser blev der foretaget en ny

som at famle sig frem i blinde” (Helmke

hjerteoperation, da hun var fire år gammel. I

2013, s. 13).

dag er min datter 25 år og snart færdiguddannet lærer. Hjertefunktionen er god, men hun

Vores elever og deres forældre fortjener, at

går fortsat til regelmæssig kontrol. Hendes

lærerne kan dokumentere, hvordan deres læ-

udvikling og livskvalitet i dag er et resultat af

ringsudbytte er, hvilke fremskridt de har gjort,

systematisk kortlægning og iværksættelse af

og hvad der skal til for at komme videre. Det er

behandling ud fra denne kortlægning.

ikke tilstrækkeligt, at lærerne udtrykker, at de

Efter min mening bør en elev, som ikke har

synes, det går bedre nu, eller at de ikke er helt

knækket læsekoden i vinterhalvåret i 2. klasse,

tilfredse med udviklingen. En lærer skal vide

eller som ikke mestrer grundlæggende reg-

dette på et grundlag af dokumentation, ikke

nefærdigheder i 5. klasse, mødes med samme

synes og mene. Sådan kan undervisningen

professionelle systematik, som min datter blev

forbedres, elevernes arbejdsindsats styrkes og

det, da hjertefejlen blev opdaget. Problemerne

forældrenes støtte øges.

Databaseret forbedringsarbejde_7413_indhold.indd 11

19/10/15 09.36

Det ved vi om • Datainformeret forbedringsarbejde i skolen

Skoleledere har brug for data om deres

Et eksempel på kortlægningsresultaternes

skole, hvis god praksis skal opretholdes og

betydning er kønsforskelle i skolen. Hvis vi

forstærkes, eller hvis nye tiltag eller et forbed-

ikke havde kortlagt og testet elever, ville der

ringsarbejde skal iværksættes. Tiltag på sko-

ikke have været dokumentation for, at drenge

leniveau skal baseres på så sikker information

klarer sig dårligere end piger i skolen. Men

om skolen som muligt, fordi denne type tiltag

med de oversigter, vi har i dag, ved vi meget

kræver stor indsats og systematisk arbejde

om, hvor store forskellene er på forskellige

over længere tid. Derfor må tiltagene være svar

områder. De er klart størst i læse- og skrive-

på udfordringer, som er reelle og vigtige for

færdigheder og i sprogfagene, i norsk udgør de

eleverne. Det skal ikke bunde i, hvad en sko-

omtrent et helt skoleår. Desuden opretholdes

leleder mener er udfordringerne, eller at han

kønsforskellene i højere grad end tidligere i

synes, tiltaget i sig selv er interessant. Det må

folkeskolen og de videregående skoler (Aasen

være sådan, at problemer og udfordringer fører

m.fl. 2015). Det ses også, at kønsforskellene

til tiltag, ikke at pædagogiske ideer og tiltag fø-

er større i standpunktskarakterer end i eksa-

rer til problemer.

mensresultater og nationale test. Denne type

Forvaltningerne og det politiske niveau har

data danner et godt grundlag for at iværksætte

også behov for data om skolen, så beslutninger

tiltag, så kønsforskellene i skolen kan reduce-

træffes på det bedst mulige grundlag. Desuden

res, hvad der også er eksempler på, at enkelte

er det nødvendigt at tage data om skolens re-

skoler har været i stand til (Nordahl, Løken og

sultater mere alvorligt. Visse kommuner er

Sunnevåg 2011).

dygtige på dette område. I disse kommuner

Men uanset hvad der kortlægges, og på

diskuteres data indgående med skolelederne,

hvilket niveau skolens data anvendes, vil for-

og der iværksættes tiltag for at opretholde og

bindelsen til den pædagogiske praksis være

forbedre resultaterne. Andre kommuner viser

det afgørende, hvad enten der er tale om un-

forbavsende ringe interesse for data om sko-

dervisning, skoleledelse eller skoleforvaltning.

len, og de tager da heller ikke konsekvensen af

Data skal bruges til at anskue sig selv og den

mangelfulde og til dels dårlige resultater.

praksis, man udøver. Det har kun ringe formål at betragte data for så at finde forklaringer

Databaseret forbedringsarbejde_7413_indhold.indd 12

19/10/15 09.36

Det ved vi om • Datainformeret forbedringsarbejde i skolen

uden for skolen. Derved rettes fokus mod for-

måler elevernes læringsudbytte og fremskridt

hold, vi ikke kan forandre, og vi kommer med

i læring.

bortforklaringer, som ikke er konstruktive.

Skolen har også andre vigtige læringsom-

En af de mest brugte bortforklaringer knyttet

råder end skolefag. Eleverne skal lære gode so-

til skoledata er forældres uddannelsesniveau.

ciale færdigheder, og de skal have en personlig

Hvis en kommune eller skole har gode resulta-

udvikling, som giver dem en positiv identitet

ter, vil andre kommuner og skoler sige, at det

og selvopfattelse. I international litteratur

skyldes forældrenes høje uddannelsesniveau,

kaldes dette ofte for ”soft skills” og betragtes

og hvis en skole har dårlige resultater, vil den

som særdeles vigtige mål for skolen og ele-

selv ofte sige, at dette skyldes forældre med

verne. Kan disse sociale og personlige områ-

et lavt uddannelsesniveau. Det er denne type

der kortlægges? Ja, i høj grad. Vi har i dag gode

forklaringer eller bortforklaringer, som gør, at

spørgeskemaer vedrørende f.eks. elevernes so-

man kan sige, at visse skoler ser ud til at være

ciale færdigheder, hvor eleverne kan vurdere

uheldige med deres elever hvert eneste år.

sig selv, og lærerne kan bedømme eleverne (Gresham og Elliott 1990). Gennem kortlæg-

Hvad kan kortlægges?

ning af sociale færdigheder ses også, at dette har nær sammenhæng med elevernes skole-

Et almindeligt argument mod kortlægning og

faglige præstationer. På samme måde eksiste-

testning er, at ikke alt kan kortlægges, derfor

rer der velafprøvede spørgeskemaer om emner

skal man være forsigtig med det. Dette argu-

som elevers trivsel, deres relationer til klas-

ment om, at ikke alt kan kortlægges, er letkøbt

sekammerater, til lærere, deres evne til selv-

og ikke nødvendigvis velfunderet. Det meste

regulering, deres selvopfattelse og lignende.

af al læring i skolefagene kan testes og kort-

Disse kan anvendes i både klasser, skoler og i

lægges på forskellige måder. Karakterer i alle

hele kommuner, og resultaterne af brugen af

fag i skolen er et udtryk for, at dette både er

sådanne spørgeskemaer vil give god viden om

muligt, og at det gøres. Det, man kan sige, er,

situationen på ens egen skole. Både i Norge og

at der er et stort potentiale i at udvikle test og

Danmark er dette gjort systematisk i flere store

kortlægninger i fagene, som på en bedre måde

udviklingsprojekter (Nordahl 2005; Sunnevåg

Databaseret forbedringsarbejde_7413_indhold.indd 13

19/10/15 09.36

Det ved vi om • Datainformeret forbedringsarbejde i skolen

og Aasen 2010; Nordahl, Qvortrup, Hansen og

Selv om det meste kan kortlægges i skolen,

Hansen 2013). Når data fra forskellige områ-

er dette ikke et udtryk for, at kortlægninger og

der i skolen analyseres i sammenhæng, skabes

test siger alt om, hvad der foregår i skolen, og

gode muligheder for at etablere forbedringer i

hvad eleverne lærer. Resultaterne giver heller

skolen (Bernhardt 2013).

ikke et ”sandt” eller objektivt billede af sko-

Elevundersøgelsen i Norge og trivselsun-

len. Kortlægningsundersøgelser giver gode

dersøgelsen i danske skoler er også eksempler

oversigter, men er ikke tilstrækkelige til at gå

på, at de sociale og personlige områder skal

i dybden med fænomener. Det er desuden

kortlægges. OECD arbejder nu også med at ud-

nødvendigt med gode analyser og eventuelt

vikle en PISA-undersøgelse på dette område.

interviews og observationer. Desuden er det

Dette understreger, at skolen i mange lande

ikke objektivt, fordi også spørgeskemaer tager

også har vigtige opgaver knyttet til det sociale

en retning via de spørgsmål, som stilles. An-

og personlige, og at det er nødvendigt at kort-

dre spørgsmål ville give andre svar. Men når

lægge dette. Desuden siger det også noget om,

spørgeskemaerne er udviklet på en forsknings-

at skolen giver eleverne erfaring og læring i

baseret måde og er velafprøvede, styrker dette

disse ikke-skolefaglige emner, som både kan

både gyldigheden (validiteten) af data og påli-

være positive og mindre heldige for den en-

deligheden (reliabiliteten).

kelte. Dette ses ikke mindst i forbindelse med fremstår måske som det vigtigste område at

Det subjektive skøn som alternativ til kortlægning og brug af data

kortlægge systematisk. En forudsætning for

Hvis man ikke arbejder med kortlægning og

at reducere mobning og krænkelser i skolen er

test af elever med hensyn til læring og udvik-

at have en konstant oversigt over, om det fore-

ling i skolen, så er alternativet at stole på lærer-

kommer og i hvilket omfang og i hvilken form.

nes og skoleledernes subjektive skøn. Det vil

På den måde vil der være et godt grundlag for

sige, at det vil være tilstrækkeligt at forholde

at etablere effektive tiltag for at reducere og

sig til det, de enkelte lærere og skoleledere er-

forebygge mobning og krænkelser.

farer og oplever i deres egen undervisning om

mobning og andre krænkelser i skolen. Det

Databaseret forbedringsarbejde_7413_indhold.indd 14

19/10/15 09.36

Det ved vi om • Datainformeret forbedringsarbejde i skolen

elevernes læring og udvikling. I dette perspek-

ønsker at løfte alle eleverne på en skole eller i

tiv handler god undervisning om inspirerede

en kommune. Her må vi på baggrund af data

lærere, som kommer ind i klasselokalet og via

udvikle den kollektive kapacitet i skolen ved at

deres personlighed og fagkundskab motiverer

engagere alle lærere i diskussioner om, hvad

de elever, som er der (Barber 2012). Vi har alle

der er god undervisning, hvordan den ser ud,

oplevet enkelte sådanne lærere, og vi er derfor

og hvilke resultater den giver. For at sådanne

næsten oplært til at tro, at dette er tilstrække-

diskussioner skal være vellykkede, er det nød-

ligt. Der eksisterer også både skøn- og faglit-

vendigt med beviser på, hvad der er god un-

teratur, som fremhæver den enkelte lærer, der

dervisning. Denne form for beviser må knyt-

ved sin personlighed, sit skøn og kald forstår

tes til gode data, hvis det skal blive mere end

og handler rigtigt til fordel for den enkelte elev

anekdoter (Barber 2012).

(Eidsvåg 2000).

Daniel Kahneman diskuterer det profes-

Terum og Grimen (2009) udtrykker, at skøn

sionelle skøn indgående i sin bog Thinking, fast

er fast knyttet til al professionsudøvelse, og at

and slow. Kahneman er psykolog og nobelpris-

vi behøver dette skøn, fordi ikke alt kan regu-

vinder i økonomi for sin forskning om, hvor-

leres. Det betragtes som vigtigt i beslutnings-

dan vi tænker i forbindelse med beslutnings-

processer, hvor vi mangler data, viden eller

processer i finansverdenen. Her påviser han

regler. Skønnet er nødvendigt, når generel vi-

ved henvisning til en række studier, at enkle

den skal knyttes til enkelttilfælde, og det kan

statistiske algoritmer og regler medfører langt

betragtes som en forudsætning for individua-

bedre udfald og resultater end andre, der er

liseret behandling. I skolen har vi data, og vi

opnået af fageksperter på forskellige områder,

bør derfor bruge dem. Desuden er data knyttet

og som baserer sig på subjektive skøn, autono-

til enkeltelever, og det kan derfor være et afgø-

mi og intuition. Et godt eksempel er Apgar-te-

rende grundlag for individualiseret undervis-

sten, som bruges ved alle fødsler i store dele af

ning sammen med skønnet.

verden. I denne test er der tre scoringsværdier

Det professionelle skøn og de unikke læ-

(0, 1, 2) på fem variabler. En score over 8 hen-

rere, som løfter eleverne, vil altid eksistere i

holdsvis ét minut og fem minutter efter føds-

skolen, men det er ikke tilstrækkeligt, hvis vi

len betyder, at barnet med stor sandsynlighed

Databaseret forbedringsarbejde_7413_indhold.indd 15

19/10/15 09.36

Det ved vi om • Datainformeret forbedringsarbejde i skolen

vil klare sig godt, og at det ikke er nødvendigt

samme information to gange, giver de oftest

med indgreb eller særlig behandling. Denne

to forskellige svar. Studier af patologer, psy-

enkle test er anerkendt som et betydningsfuldt

kologer, virksomhedsledere og andre viser, at

bidrag til at reducere børnedødeligheden.

denne inkonsekvens er typisk, selv når der kun

Denne type forskning har udløst debat blandt kliniske psykologer, socialrådgivere og

går nogle minutter mellem hver bedømmelse af de samme data.

pædagoger. Men de omkring 200 forskellige

Der er ingen grund til at tro – og ingen un-

undersøgelser, der henvises til, viser en bety-

dersøgelser kan påvise – at lærere eller skole-

delig større præcision ved de statistiske algo-

ledere er i en særlig position, når det gælder

ritmer, som bygger på data. Kahneman påpe-

om at bruge sit skøn eller være en fagekspert.

ger, at der ikke er påvist nogen overbevisende

Lærere og skoleledere vil som andre erhvervs-

undtagelse.

grupper også være inkonsekvente, de vil prøve

Hvorfor er da statistiske regler og algorit-

at være smarte, og ikke mindst vil de henvise

mer baseret på data bedre end fageksperterne?

til det komplekse ved undervisning og læring.

En grund er, at fageksperter prøver på at være

Denne kompleksitet kan kun behandles gen-

smarte, tænke utraditionelt og tage højde for

nem vurderinger baseret på et godt pædago-

kompleksitet, når de fremkommer med deres

gisk skøn, hævdes det. Men brug af data og

forudsigelser. Dette reducerer som regel gyl-

enkle regler for udformning af tiltag vil ud fra

digheden, fordi enkle kombinationer af data

samfundsvidenskabelig forskning på en række

er bedre. Selv når fageksperter har adgang til

fagområder være bedre for elevernes lærings-

resultaterne fra prædiktionsformlen, klarer de

udbytte (Bernhardt 2013).

sig ringere end resultaterne fra formlen. De fø-

Kahneman hævder, at den udbredte debat

ler, de kan bedre end formlen, men som oftest

om brug af data og prædiktioner handler om

tager de fejl. En anden grund til, at fageksper-

en moralsk dimension, som gør det vanskeligt

ter er underlegne i forhold til de statiske regler,

at anvende data:

er, at vi som mennesker er grundlæggende inkonsekvente, når vi skal foretage vurderinger.

”Data og statistik bliver af erfarne fa-

Når eksperter bliver bedt om at evaluere den

geksperter kritiseret for at være me-

Databaseret forbedringsarbejde_7413_indhold.indd 16

19/10/15 09.36

Det ved vi om • Datainformeret forbedringsarbejde i skolen

kaniske, atomistiske, additive, en fær-

Det handler om, at data vil bidrage til, at lærer-

digvare, kunstige, virkelighedsfjerne,

nes og skoleledernes vurderinger bliver mere

tilfældige, ufuldstændige, døde, pedan-

gyldige, og at de pædagogiske tiltag vil øge

tiske, fraktionerede, trivielle, forcerede,

sandsynligheden for, at denne elev udvikler

statiske, overfladiske, rigide, sterile,

sig godt fagligt, socialt og personligt og således

akademiske, pseudovidenskabelige og

realiserer sine muligheder. På samme måde

blinde. Det faglige skøn og de kliniske

som vi behøver medfølende og forstående læ-

metoder bliver beskrevet og hyldet som:

ger, som samtidig baserer deres behandling på

dynamiske,

test og forskningsbaseret viden.

holistiske,

globale,

meningsfyldte,

nuancerede,

strukturerede,

medfølende,

mønsterafdækkende,

organiserede, righoldige, dybe, ægte,

En datainformeret skolekultur

følsomme, sofistikerede, virkelige, le-

De resultater, skoleledere og lærere kan få af

vende, konkrete, naturlige, livsnære og

forskellige kortlægningsundersøgelser og test,

forståelsesfulde” (s. 247).

kan sige noget om elevernes læringsudbytte, hvordan de har det i skolen, hvordan de ud-

Disse positive adjektiver knyttet til det fag-

vikler sig, eller hvilke fremskridt de gør. Hvis

lige skøn appellerer til os alle som mennesker.

disse resultater skal anvendes til at forbedre

Beskrivelserne af statistik og data reducerer i

undervisning og læringsmiljø i skolen til ele-

større eller mindre grad mennesket til en ma-

vernes bedste, kræver det en datainformeret

skine, og vi vil altid sympatisere med vores

skolekultur (Bernhardt 2013).

artsfæller.

En datainformeret skolekultur handler om

Vi har behov for lærere og skoleledere, som

at benytte forskellige kilder til information for

ser den enkelte elev, etablerer en god relation

at konstruere oversigter og billeder af, hvor vi

til denne, og som også har en moralsk mening

er nu, hvor vi ønsker at være i fremtiden, og i

og emotionel tilknytning til deres arbejde

hvilken retning vi skal gå for at komme derhen

(Sharrat og Fullan 2012). Brug af data handler

(Earl og Katz 2006). Det handler om, at der i

ikke om, at disse vigtige kvaliteter skal fjernes.

kulturen, og således blandt både lærere og sko-

Databaseret forbedringsarbejde_7413_indhold.indd 17

19/10/15 09.36

Det ved vi om • Datainformeret forbedringsarbejde i skolen

leledere, eksisterer kompetence til og interesse

at klage over resultatet. I skolesektoren er der

for at stille spørgsmål om indsamling, læsning

påfaldende mange, som argumenterer mod

og analyse af data (Hamilton m.fl. 2009).

forskellige resultater i stedet for at diskutere og

En forudsætning for en datainformeret

tage konsekvenserne af disse.

skolekultur er at stole på resultater, som frem-

Den anden form for ærlighed handler om,

kommer af de data, der er tilgængelige for os.

at data skal bruges til at stabilisere og forbedre

Hvis de måleinstrumenter, vi anvender, er

resultater. Vi må da se på os selv som lærere

velafprøvede, må vi være ærlige og acceptere,

og skoleledere og vurdere det arbejde, vi har

hvad de indsamlede data viser (Sharratt og

udført (Earl og Timperley 2009). Elevernes

Fullan 2012). Når resultaterne ikke er helt i

læringsudbytte kan betragtes som et svar på

overensstemmelse med det, vi har ønsket el-

lærernes undervisning, og derfor må der i sko-

ler troet, er det let at påstå, at disse data blev

lekulturen være perspektiver, som gør, at fokus

indsamlet på en lidt uheldig måde, at eleverne

rettes mod læringsmiljøet og undervisningen

ikke har forstået, hvad de har svaret på, at vo-

(Hattie 2009). I en del tilfælde må vi være ær-

res data ikke siger alt, eller at dette ikke stem-

lige nok til at sige, at det, vi hidtil har gjort,

mer med vores erfaringer og oplevelser. Dette

ikke har været godt nok. Dette er helt afgøren-

vil medføre, at vi stoler mere på vores skøn end

de, hvis vi skal have mulighed for at forbedre.

på data.

Alligevel er vi, især når resultaterne ikke er

Værdier og indstillinger i skolekulturen

tilfredsstillende, tilbøjelige til at fokusere på

handler her om at acceptere, at det faktisk er

forhold uden for skolen, f.eks. elevernes forud-

det niveau, eleverne scorer ved f.eks. natio-

sætninger, forældrenes uddannelsesniveau,

nale test i læsning, eller at dette er omfanget

økonomien i skolen, klassestørrelser, antallet

af mobning på vores skole. Det er kun få gode

af voksne og lignende. Det er altid lettere at se

idrætsudøvere, som ikke accepterer resultatet

ud af vinduet end at betragte sig selv i spejlet.

af en konkurrence. De må være ærlige, fordi re-

Men det er i spejlet, muligheden for forbedrin-

sultaterne siger noget om, hvordan de har haft

ger ligger.

held med træningen, og hvordan den eventuelt

Den mest almindelige måde at forklare et

bør justeres. Det er ikke særlig formålstjenligt

dårligt læringsudbytte eller adfærdsproblemer

Databaseret forbedringsarbejde_7413_indhold.indd 18

19/10/15 09.36

Det ved vi om • Datainformeret forbedringsarbejde i skolen

på er ved at knytte årsagen til den enkelte. I

af data om skolen, vil lærerne kun i ringe grad

psykologi beskrives dette som den fundamen-

gøre dette på eget initiativ (Katz, Earl og Jaafar

tale attributionsfejl. Det vil sige, at vi attribu-

2006). Lærerne ser til gengæld ud til at bruge

erer eller tillægger nogen en årsag, som ikke er

data aktivt, når mulighederne er til stede, og

rigtig eller fuldstændig. Brug af diagnoser som

de ser betydningen heraf for deres elevers læ-

forklaring på, at elever har problemer i skolen,

ring. Det vil sige, at der bør være rammer på

eller forklaringer knyttet til hjemmemiljøet

skolen, som muliggør brugen af data i forbed-

kan ofte indebære fundamentale attributions-

ringsarbejde (Bernhardt 2013).

fejl i skolen. Så retter vi desuden søgelyset mod

Data er imidlertid uegnede i et beløn-

noget, vi ikke kan gøre noget ved. En datain-

ningssystem for lærere og skoleledere, der skal

formeret skolekultur vil kunne bidrage til, at

fremme et bedre læringsudbytte hos eleverne.

lærere og skoleledere undgår at have for stærkt

I USA anvendtes forskellige modeller for inci-

fokus på egenskaber ved elever og hjem.

tamenter i den store skolereform ”No child left behind”. Konklusionen har siden været, at det

Skoleledelsens rolle

”ikke lykkedes for [reformen] at gøre skolerne bedre, den havde faktisk skadet dem” (DuFour

Skoleledelsen spiller en afgørende rolle for, om

og Marzano 2015: 22). Disse tilgange byggede

der skabes en datastyret kultur på den enkelte

på en forståelse af, at lærere og skoleledere

skole. ”Principals are culture-makers, inten-

kun mangler motivation og incitament, de

tionally or not” (McLaughlin og Talbert 2008).

har allerede kompetence. Dette er forkert, da

Det er ledelsen, som skal udtrykke hensigten

den grundlæggende udfordring hos lærere er

med og forventningerne til brugen af data og

kompetence og anvendelse af kompetence i

samtidig arrangere, at denne kan finde sted

pædagogisk praksis. Data kan netop bruges til

(Louis m.fl. 2010). Ledelsen må give lærerne

at udvikle læreres og skolelederes kompetence.

mulighed og tid til at arbejde med data. Den

Robinson (2015) understreger, at en skolele-

må også selv aktivt anvende data og herigen-

delse skal bruge data som grundlag for beslut-

nem eksemplificere betydningen af data. Stu-

ninger. Data skal af skoleledelsen behandles

dier viser, at hvis ledelsen ikke prioriterer brug

som en ressource med hensyn til kvaliteten af

Databaseret forbedringsarbejde_7413_indhold.indd 19

19/10/15 09.36

Det ved vi om • Datainformeret forbedringsarbejde i skolen

de professionelle vurderinger, der til enhver

af data. De uformelle strukturer vil handle om

tid foretages i skolen. Mange lærere oplever

at støtte op om professionelle læringsfælles-

manglende relevans som en af de største ud-

skaber, hvor lærerne på en ikke-truende måde

fordringer ved brugen af data. Ledelsen kan

samarbejder om brugen af data.

bidrage til, at relevansen bliver stærkere ved at fremhæve de data, som til enhver tid er

2. Hav fokus på forbedring af undervisning

af betydning for bestemte målsætninger og

Dette gøres ved at have samtaler med lærerne

beslutninger. Eksempler på spørgsmål, hvor

om brugen af data som grundlag for at for-

skoleledelsen kan fremhæve data, er: Hvilke

bedre lærernes pædagogiske praksis. Disse

læringsresultater har vi af bestemte undervis-

samtaler skal også handle om, hvad god un-

ningsoplæg? Hvordan er udviklingen hos de

dervisning er, og de må gerne kombineres med

elever, som modtager specialundervisning? I

observation og vejledning, hvor data er et vig-

hvor høj grad forekommer mobning og andre

tigt grundlag.

former for krænkelse på skolen? Dette understreger, at skoleledelsen er nøg-

3. Implementer datainitiativer på en målret-

lefaktoren i effektiv brug af data. Wayman,

tet måde

Brewer og Stringfield (2009) identificerer tre

Lærerne skal kunne se det relevante i at benyt-

hovedområder, som er afgørende i en skolele-

te data, og her er det afgørende at kommuni-

delses brug af data. Disse tre områder er:

kere sammenhængen mellem data og undervisning. Brug tid til at give lærerne nødvendig

1. Sørg for formelle og uformelle strukturer,

viden, så de har forudsætninger for at forstå

som støtter brugen af data

data. Skoleledelsen skal bidrage til læring hos

På skoleniveau skal der etableres formelle

lærerne, som skræddersyr brug af data til de-

strukturer, som bidrager til regelmæssig dis-

res personlige kontekst.

kussion af data om centrale mål i skolen. Disse

Når skoleledelsen arbejder systematisk

strukturer vil være nødvendig teknologi, mø-

med at etablere en datastyret skolekultur, er

der, hvor data er emnet, tid til at diskutere dis-

dette også en væsentlig måde at bidrage til, at

se data og ansvarliggørelse af lærerne i brugen

elevernes læringsudbytte bliver bedre. Skole-

Databaseret forbedringsarbejde_7413_indhold.indd 20

19/10/15 09.36

Det ved vi om • Datainformeret forbedringsarbejde i skolen

ledelsen har et klart medansvar for elevernes

“You cannot force commitment. What

læringsudbytte, men dette er indirekte, ikke

you can do … you nudge a little here,

direkte (DuFour og Marzano 2015). Brugen af

inspire a little there, and provide a role

data gør det muligt for skoleledere at have en

model. Your primary influence is the

indirekte indflydelse på elevers læring, og ved

environment you create” (Senge 2006).

at gå foran kan skoleledere også skabe forpligtelser hos lærerne til at anvende data:

Databaseret forbedringsarbejde_7413_indhold.indd 21

19/10/15 09.36

Databaseret forbedringsarbejde_7413_indhold.indd 22

19/10/15 09.36

Ole Hansen Ekstern lektor ved Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) på Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

e v Det

vi o m

Thomas Nordahl

Datainformeret forbedringsarbejde i skolen

ISBN 978-87-7160-065-0

Varenr. 7413

Omslag_7413.indd 1

9 788771 600650

Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

19/10/15 09.58