Det ved vi om feedback

Jørgen Bærenholdt PD og cand.pæd., lektor i lærerens grundfaglighed på UCN, læreruddannelsen i Aalborg.

vi o m

e v Det

d

Feedback er ikke en pædagogisk trend, der går over igen. Vi har med et fundamentalt didaktisk og klasseledelsesmæssigt begreb at gøre, og viden om den nyere forskning kan hjælpe os med at præcisere og integrere feedback i læreprocesserne og i undervisningen.

Bogens forfattere undersøger, hvordan feedback kan få tilstrækkelig høj kvalitet, så den bliver lærings- og udviklingsfremmende for eleverne. De præsenterer viden om feedback i forskellige undervisningssituationer og konstellationer af aktører, herunder feedback fra lærer til elev, fra elev til lærer, mellem elever og elevens feedback til sig selv.

Jørgen Bærenholdt Vibeke Christensen

Vibeke Christensen Ph.d. og cand.pæd., lektor i dansk og forsknings- og udviklingskoordinator på UCN, læreruddannelsen i Aalborg.

Serien ”Det ved vi om” består af en række praksisrettede og konkrete publikationer, der bibringer viden om aktuelle udfordringer for dagens skole. Serien præsenterer aktuelle pædagogiske temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af skolen lettere tilgængelig for pædagoger, lærere og ledere. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden anvendes.

Seriens redaktører er: Thomas Nordahl Professor i pædagogik ved Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) på Høgskolen i Hedmark.

Feedback

Ole Hansen Seniorrådgiver ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

ISBN 978-87-7160-328-6

Varenr. 7606

DVVO_Feedback_Omslag.indd 1

Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

07/12/16 11.11

DVVO_Feedback_indhold.indd 10

07/12/16 11.12

Det ved vi om

Feedback Af Jørgen BÌrenholdt og Vibeke Christensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

1

DVVO_Feedback_indhold.indd 1

07/12/16 11.12

Jørgen Bærenholdt og Vibeke Christensen Det ved vi om Feedback 1. udgave, 1. oplag, 2017 © 2017 Dafolo A/S og forfatterne Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Forlagsredaktion: Astrid Holtz Yates Manuskriptet er fagfællebedømt og pointgivende i den bibliometriske forskningsindikator.

Bedømmelsesudvalget består af: Professor Niels Egelund, ph.d. Ole Henrik Hansen, professor Ingrid Pramling Samuelsson, professor Terje Manger, professor May Britt Drugli, professor Lars Qvortrup, professor Johan From, ph.d. Per-Åke Rosvall og professor Peder Haug.

Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/detvedviom.

Seriedesign: Lars Clement Kristensen Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket.

Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt.

Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige.

Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Serie: Det ved vi om ISSN 2246-3267 Varenr. 7606 ISBN 978-87-7160-328-6

DVVO_Feedback_indhold.indd 2

07/12/16 11.12

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 2. To feedbackmodeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Feedbackdefinitioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Feedback for læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Feedback i undervisningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

11 11 13 20

3. Feedback fra lærer til elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Feedback i forskellige undervisningsforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Forskellen mellem intentionel og optaget feedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27 Emotionel feedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Hvad kendetegner en god feedbackpraksis? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 4. Feedback mellem elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Den besværlige kammeratfeedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Feedbackmodtagerens læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Feedbackgiverens læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Feedback på andre undervisningsaktiviteter end skriftligt arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

37 38 39 42 43

5. Feedback fra elever til lærer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Direkte feedback fra elever til lærer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Indirekte feedback fra elever til lærer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

DVVO_Feedback_indhold.indd 3

07/12/16 11.12

6. Elevens feedback til sig selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Selvreguleret læring og selvfeedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kan alle elever give sig selv feedback? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvordan støtter læreren elevens kognitive og metakognitive overvågning? . . . . . . . . . . . . . .

Kan vi stole på elevernes vurdering af egne præstationer? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fag- og opgavespecifik feedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

54 61 63 65 66

7. Afsluttende bemærkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

DVVO_Feedback_indhold.indd 4

07/12/16 11.12

Forord Af Ole Hansen og Thomas Nordahl Vi hører fra flere kanter, at det er svært for sko-

ge, at bøgerne uanset pædagogisk tema om-

leledere og lærere at finde frem til publikatio-

handler forskning og skal holde et højt viden-

ner, som omhandler forskningsbaseret viden

skabeligt niveau. Samtidig skal de have faglig

om kvalitet i skolen og om, hvordan eleverne

relevans for praksisfeltet, og ikke mindst øn-

kan forbedre deres sociale og faglige lærings-

sker vi, at bøgerne skal formidles på en måde,

udbytte. Skolelederne og lærerne udtrykker

som gør dem værd at læse for skoleledere, læ-

ligeledes, at de forskningspublikationer, som

rere, pædagoger og andre med interesse for

de alligevel finder, er vanskelige at læse, og at

skole og uddannelse. Bøgerne skal have klare

de har forskere som målgruppe – og ikke prak-

praktiske implikationer og skal således ikke

sisfeltet.

bare formidle, hvad forskningen viser, men

Begge dele kan vi genkende. Man skal have et stort indblik i feltet for overhovedet at kunne

også hvilke konsekvenser dette kan have for pædagogisk praksis.

finde forskellige relevante forskningsartikler,

I de senere år er der både politisk og forsk-

og man skal nærmest selv være forsker for at

ningsmæssigt sat fokus på, hvorledes feedback

forstå en del af disse publikationer. Den forsk-

kan anvendes som en effektiv faktor for læring.

ningsbaserede viden om, hvordan skolen kan

Det er veldokumenteret, at feedback i sine

forbedres, er desværre ikke lettilgængelig.

mange former er effektfuld for elevers læring.

Denne serie af små bøger har til hensigt at

I denne lille bog sætter Jørgen Bærenholdt

gøre forskningsbaseret viden mere tilgængelig

og Vibeke Christensen fokus på feedback i un-

for praksisfeltet og dermed øge sandsynlig-

dervisnings- og læreprocesser. De undersøger,

heden for, at denne viden bliver anvendt med

hvilke former for feedback der virke lærings-

henblik på at øge elevernes læring.

fremmende, og hvilke der ikke gør.

Titlen på alle bøgerne i serien begynder

Ved at inddrage to modeller – eller måske

med ”Det ved vi om”. Dette er for at understre-

bedre – to perspektiver anskuer de feedback

5

DVVO_Feedback_indhold.indd 5

07/12/16 11.12

Det ved vi om • Feedback

i relation til elevernes læring og beskriver

rende ståsted. Mål skal både være udfordrende

samtidig principper for en undervisning, der

og opnåelige. Passer målenes udfordringer

understøtter formativ vurdering, herunder

ikke til mulighederne, er eleven tilbøjelig til i

feedback. Feedback anskues dermed både i

stedet at underkende målene eller bortforkla-

et undervisningsperspektiv og et læringsper-

re, hvorfor han ikke når dem. Det er vigtigt, at

spektiv. Begge dele er altid til stede på en og

målene opstilles på en måde, så de indeholder

samme tid i den daglige undervisningspraksis

udviklingspotentiale og samtidig er opnåelige

i skolen.

for eleven, hvis motivationen for at lære skal

Ikke al feedback fører dog til læring. Det er

bevares.

en afgørende forudsætning, at eleven oplever,

Bogen formidler den viden, vi har om feed-

at arbejdet med feedbacken også fører ham

backens opgave, nemlig at reducere afstanden

nærmere mod målet. Det stiller krav om, at

mellem det sted, hvor eleven befinder sig, og

målet skal være formuleret så tydeligt, at ele-

det sted, hvor læreren vil føre eleven hen.

ven rent faktisk kan få øje på ”kløften”, som forfatterne kalder gabet mellem mål og nuvæ-

6

DVVO_Feedback_indhold.indd 6

07/12/16 11.12

Det ved vi om • Feedback

1

Indledning

De seneste år har der været meget fokus på

hjælpe os med at præcisere og integrere feed-

feedbackbegrebet. Det skyldes i høj grad den

back i læreprocesserne og i undervisningen.

newzealandske professor John Hatties meta-

Vi vil med denne bog præsentere viden om

analyser, hvori han påpeger, hvor vigtig god

feedback i forskellige undervisningssituatio-

feedback er for elevernes læreproces, og – på

ner og konstellationer af aktørerne og under-

trods heraf – hvor lidt feedback mange elever

søge, hvilken betydning forskningsresultater-

faktisk får på deres arbejde.

ne kan have i forhold til den konkrete praksis.

Feedback er ikke noget nyt, vi har alle på

Med andre ord vil vi undersøge, hvordan feed-

forskellige måder fået feedback gennem vores

back kan få tilstrækkelig høj kvalitet, så den

skoleforløb i form af karakterer eller røde stre-

bliver lærings- og udviklingsfremmende for

ger i stilehæftet. Skældud og irettesættelser

eleverne.

er også former for feedback, her på adfærd.

For at indfange både lærings- og undervis-

Forskningen i feedback viser os, hvilke former

ningsperspektivet på feedback tager vi afsæt i

for feedback der kan virke læringsfremmende,

to modeller, som præsenteres i kapitel 2. Til at

og hvilke der ikke er fremmende (for eksem-

fastholde sammenhængen mellem feedback

pel karakterer!), og ikke mindst sætter forsk-

og læring inddrager vi de newzealandske pro-

ningen fokus på feedback i undervisnings- og

fessorer John Hattie og Helen Timperleys feed-

læringsprocessen. Ofte rettes feedback nemlig

backmodel, hvor de karakteriserer tre centrale

mod produktet som summativ evaluering, når

feedback­spørgsmål og fire niveauer for feed-

opgaven er færdig og afleveret.

back. Denne model giver et grundlæggende

Feedback er ikke en pædagogisk trend, der

bidrag til at forstå og udvikle feedbackpro-

går over igen. Vi har med et fundamentalt di-

cessen. Modellen suppleres med konkrete ek-

daktisk og klasseledelsesmæssigt begreb at

sempler fra Vibeke Christensens ph.d.-projekt

gøre, og viden om den nyere forskning kan

(Christensen, 2015). Til at fastholde undervis-

7

DVVO_Feedback_indhold.indd 7

07/12/16 11.12

Det ved vi om • Feedback

ningsperspektivet inddrager vi de engelske pro-

cesser forankret i en konkret praksis er mulig.

fessorer Dylan Wiliam og Paul Blacks forsk-

Igennem bogens øvrige kapitler vil vi diskutere

ning og deres model over formativ vurdering,

og supplere modellerne med andre relevante

feedback og undervisning, hvor feedback står

forskningsresultater.

centralt (Black & Wiliam, 2009).

De generelle modeller i kapitel 2 dækker

Mange andre forskere end Hattie og Tim-

altså over et væld af perspektiver og viden. I

perley og Black og Wiliam har bidraget til feed-

kapitlerne 3-6 diskuteres, differentieres, nu-

backforskningen. Når netop disse forskeres

anceres og eksemplificeres modellerne, og vi

bidrag er gennemgående i bogen, skyldes det

kommer tættere på den komplekse praksis,

vores vurdering af, at de tilsammen dækker

som undervisning i skolen er. Vi organiserer

feedbackforskningen bredt. For det første og

gennemgangen ud fra forskellige konstellatio-

vigtigst er det, at de baserer deres modeller

ner af feedbackgiver og -modtager. I kapitel 3

på systematiske gennemgange af den tilgæn-

er læreren feedbackgiver, mens eleverne er

gelige forskning på området. I deres modeller

feedbackgivere i kapitlerne 4-6.

indgår altså mange andre forskeres arbejde

I kapitel 3 er fokus på feedback fra lærer

med feedback. Modellerne kan med andre ord

til elev. Her beskrives det nærmere, hvad der

ses som et bud på, hvad der er gældende på

karakteriserer feedbackarbejdet, og hvad der

tværs af den store mængde forskning inden

henholdsvis styrker og svækker lærerens feed-

for området. For det andet ser de som nævnt

back til eleverne. Hattie og Timperleys model

feedback ud fra to forskellige perspektiver,

udvides med et emotionelt perspektiv, som

nemlig læring og undervisning. Det betyder,

udfoldes med baggrund i Louise Klinges ph.d.-

at skolens to kerneaktiviteter er tilgodeset. For

projekt (Klinge, 2016a).

det tredje benytter de sig af forskellige metoder

Kapitel 4 handler om kammeratfeedback,

i deres egen forskning. Hattie og Timperley be-

der er et meget spændende, men også vanske-

driver kvantitativ forskning, hvor der fokuse-

ligt område, da det skal stilladseres omhygge-

res på læring, som kan måles i store grupper af

ligt for at sikre kvaliteten. Denne stilladsering

elever, mens Black og Wiliam bedriver kvalita-

handler en stor del af kapitlet om, og der er

tiv forskning, hvor forståelse af konkrete pro-

igen eksempler fra praksis. Der er både fokus

8

DVVO_Feedback_indhold.indd 8

07/12/16 11.12

Det ved vi om • Feedback

på feedbackmodtagerens og feedbackgiverens

til at give deres tanker ydre form. Disse indre

læring i processen.

processer udgør en udfordring både i forsknin-

I kapitel 5 vendes feedbacken om. Det

gen og i den praktiske undervisning.

handler om feedback fra eleven til læreren.

Igennem bogen udvikler vi langsomt og

Her er det ikke kun elevernes læreproces, der

kontinuerligt viden om feltet. Sammen med

er i fokus, men også udvikling af undervisning

denne lineære proces bør indholdet anskues i

og klasseledelse. Forskningen viser, at der lig-

en cirkulær proces. Det er nemlig sådan, at det

ger et (oftest) uudnyttet potentiale i at bruge

enkelte kapitels bidrag ikke kun kaster nyt lys

elevens stemme i disse sammenhænge.

over de gennemgående modeller, der præsen-

Kapitel 6 handler om elevens feedback til

teres i kapitel 2, men også bidrager med vink-

sig selv og elevens selvregulering, der er et mål

ler og viden til de øvrige kapitler. Eksempelvis

for det pædagogiske arbejde, som især John

hænger kapitlerne om elevernes feedback til

Hattie har relateret til feedback. Et vigtigt ele-

hinanden og deres selvfeedback sammen,

ment i elevens vej til selvregulering er evnen

fordi disse to former for feedback understøtter

til at evaluere sig selv, og det er det, der be-

hinanden.

nævnes som elevens feedback til sig selv. Hvor

Vi kommer gang på gang til at omtale læ-

feedbackprocesserne i de tidligere kapitler har

rere og elever i denne bog. Af praktiske hensyn

været eksterne, fordi de foregår mellem men-

omtaler vi gennemgående læreren som ”hun”

nesker, så er de i dette kapitel interne, fordi de

og eleven som ”han”, uanset at der også findes

foregår i eleven. De er med andre ord skjulte

mandlige lærere, og at piger også er elever i

for læreren, medmindre hun arbejder bevidst

skolen.

på at iværksætte aktiviteter, der får eleverne

9

DVVO_Feedback_indhold.indd 9

07/12/16 11.12

Jørgen Bærenholdt PD og cand.pæd., lektor i lærerens grundfaglighed på UCN, læreruddannelsen i Aalborg.

vi o m

e v Det

d

Feedback er ikke en pædagogisk trend, der går over igen. Vi har med et fundamentalt didaktisk og klasseledelsesmæssigt begreb at gøre, og viden om den nyere forskning kan hjælpe os med at præcisere og integrere feedback i læreprocesserne og i undervisningen.

Bogens forfattere undersøger, hvordan feedback kan få tilstrækkelig høj kvalitet, så den bliver lærings- og udviklingsfremmende for eleverne. De præsenterer viden om feedback i forskellige undervisningssituationer og konstellationer af aktører, herunder feedback fra lærer til elev, fra elev til lærer, mellem elever og elevens feedback til sig selv.

Jørgen Bærenholdt Vibeke Christensen

Vibeke Christensen Ph.d. og cand.pæd., lektor i dansk og forsknings- og udviklingskoordinator på UCN, læreruddannelsen i Aalborg.

Serien ”Det ved vi om” består af en række praksisrettede og konkrete publikationer, der bibringer viden om aktuelle udfordringer for dagens skole. Serien præsenterer aktuelle pædagogiske temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af skolen lettere tilgængelig for pædagoger, lærere og ledere. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden anvendes.

Seriens redaktører er: Thomas Nordahl Professor i pædagogik ved Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) på Høgskolen i Hedmark.

Feedback

Ole Hansen Seniorrådgiver ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

ISBN 978-87-7160-328-6

Varenr. 7606

DVVO_Feedback_Omslag.indd 1

Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

07/12/16 11.11