Jørgen Bærenholdt PD og cand.pæd., lektor i lærerens grundfaglighed på UCN, læreruddannelsen i Aalborg.
vi o m
e v Det
d
Feedback er ikke en pædagogisk trend, der går over igen. Vi har med et fundamentalt didaktisk og klasseledelsesmæssigt begreb at gøre, og viden om den nyere forskning kan hjælpe os med at præcisere og integrere feedback i læreprocesserne og i undervisningen. Bogens forfattere undersøger, hvordan feedback kan få tilstrækkelig høj kvalitet, så den bliver lærings- og udviklingsfremmende for eleverne. De præsenterer viden om feedback i forskellige undervisningssituationer og konstellationer af aktører, herunder feedback fra lærer til elev, fra elev til lærer, mellem elever og elevens feedback til sig selv.
Jørgen Bærenholdt Vibeke Christensen
Vibeke Christensen Ph.d. og cand.pæd., lektor i dansk og forsknings- og udviklingskoordinator på UCN, læreruddannelsen i Aalborg.
Serien ”Det ved vi om” består af en række praksisrettede og konkrete publikationer, der bibringer viden om aktuelle udfordringer for dagens skole. Serien præsenterer aktuelle pædagogiske temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af skolen lettere tilgængelig for pædagoger, lærere og ledere. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden anvendes. Seriens redaktører er: Thomas Nordahl Professor i pædagogik ved Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) på Høgskolen i Hedmark.
Feedback
Ole Hansen Seniorrådgiver ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.
ISBN 978-87-7160-328-6
Varenr. 7606
DVVO_Feedback_Omslag.indd 1
Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
07/12/16 11.11
DVVO_Feedback_indhold.indd 10
07/12/16 11.12
Det ved vi om
Feedback Af Jørgen BÌrenholdt og Vibeke Christensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
1
DVVO_Feedback_indhold.indd 1
07/12/16 11.12
Jørgen Bærenholdt og Vibeke Christensen Det ved vi om Feedback 1. udgave, 1. oplag, 2017 © 2017 Dafolo A/S og forfatterne Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Forlagsredaktion: Astrid Holtz Yates Manuskriptet er fagfællebedømt og pointgivende i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består af: Professor Niels Egelund, ph.d. Ole Henrik Hansen, professor Ingrid Pramling Samuelsson, professor Terje Manger, professor May Britt Drugli, professor Lars Qvortrup, professor Johan From, ph.d. Per-Åke Rosvall og professor Peder Haug. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/detvedviom. Seriedesign: Lars Clement Kristensen Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Serie: Det ved vi om ISSN 2246-3267 Varenr. 7606 ISBN 978-87-7160-328-6
DVVO_Feedback_indhold.indd 2
07/12/16 11.12
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 2. To feedbackmodeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Feedbackdefinitioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Feedback for læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Feedback i undervisningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
11 11 13 20
3. Feedback fra lærer til elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Feedback i forskellige undervisningsforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Forskellen mellem intentionel og optaget feedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27 Emotionel feedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Hvad kendetegner en god feedbackpraksis? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 4. Feedback mellem elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den besværlige kammeratfeedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Feedbackmodtagerens læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Feedbackgiverens læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Feedback på andre undervisningsaktiviteter end skriftligt arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
37 38 39 42 43
5. Feedback fra elever til lærer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Direkte feedback fra elever til lærer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Indirekte feedback fra elever til lærer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
DVVO_Feedback_indhold.indd 3
07/12/16 11.12
6. Elevens feedback til sig selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Selvreguleret læring og selvfeedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kan alle elever give sig selv feedback? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvordan støtter læreren elevens kognitive og metakognitive overvågning? . . . . . . . . . . . . . . Kan vi stole på elevernes vurdering af egne præstationer? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fag- og opgavespecifik feedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
54 61 63 65 66
7. Afsluttende bemærkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
DVVO_Feedback_indhold.indd 4
07/12/16 11.12
Forord Af Ole Hansen og Thomas Nordahl Vi hører fra flere kanter, at det er svært for sko-
ge, at bøgerne uanset pædagogisk tema om-
leledere og lærere at finde frem til publikatio-
handler forskning og skal holde et højt viden-
ner, som omhandler forskningsbaseret viden
skabeligt niveau. Samtidig skal de have faglig
om kvalitet i skolen og om, hvordan eleverne
relevans for praksisfeltet, og ikke mindst øn-
kan forbedre deres sociale og faglige lærings-
sker vi, at bøgerne skal formidles på en måde,
udbytte. Skolelederne og lærerne udtrykker
som gør dem værd at læse for skoleledere, læ-
ligeledes, at de forskningspublikationer, som
rere, pædagoger og andre med interesse for
de alligevel finder, er vanskelige at læse, og at
skole og uddannelse. Bøgerne skal have klare
de har forskere som målgruppe – og ikke prak-
praktiske implikationer og skal således ikke
sisfeltet.
bare formidle, hvad forskningen viser, men
Begge dele kan vi genkende. Man skal have et stort indblik i feltet for overhovedet at kunne
også hvilke konsekvenser dette kan have for pædagogisk praksis.
finde forskellige relevante forskningsartikler,
I de senere år er der både politisk og forsk-
og man skal nærmest selv være forsker for at
ningsmæssigt sat fokus på, hvorledes feedback
forstå en del af disse publikationer. Den forsk-
kan anvendes som en effektiv faktor for læring.
ningsbaserede viden om, hvordan skolen kan
Det er veldokumenteret, at feedback i sine
forbedres, er desværre ikke lettilgængelig.
mange former er effektfuld for elevers læring.
Denne serie af små bøger har til hensigt at
I denne lille bog sætter Jørgen Bærenholdt
gøre forskningsbaseret viden mere tilgængelig
og Vibeke Christensen fokus på feedback i un-
for praksisfeltet og dermed øge sandsynlig-
dervisnings- og læreprocesser. De undersøger,
heden for, at denne viden bliver anvendt med
hvilke former for feedback der virke lærings-
henblik på at øge elevernes læring.
fremmende, og hvilke der ikke gør.
Titlen på alle bøgerne i serien begynder
Ved at inddrage to modeller – eller måske
med ”Det ved vi om”. Dette er for at understre-
bedre – to perspektiver anskuer de feedback
5
DVVO_Feedback_indhold.indd 5
07/12/16 11.12
Det ved vi om • Feedback
i relation til elevernes læring og beskriver
rende ståsted. Mål skal både være udfordrende
samtidig principper for en undervisning, der
og opnåelige. Passer målenes udfordringer
understøtter formativ vurdering, herunder
ikke til mulighederne, er eleven tilbøjelig til i
feedback. Feedback anskues dermed både i
stedet at underkende målene eller bortforkla-
et undervisningsperspektiv og et læringsper-
re, hvorfor han ikke når dem. Det er vigtigt, at
spektiv. Begge dele er altid til stede på en og
målene opstilles på en måde, så de indeholder
samme tid i den daglige undervisningspraksis
udviklingspotentiale og samtidig er opnåelige
i skolen.
for eleven, hvis motivationen for at lære skal
Ikke al feedback fører dog til læring. Det er
bevares.
en afgørende forudsætning, at eleven oplever,
Bogen formidler den viden, vi har om feed-
at arbejdet med feedbacken også fører ham
backens opgave, nemlig at reducere afstanden
nærmere mod målet. Det stiller krav om, at
mellem det sted, hvor eleven befinder sig, og
målet skal være formuleret så tydeligt, at ele-
det sted, hvor læreren vil føre eleven hen.
ven rent faktisk kan få øje på ”kløften”, som forfatterne kalder gabet mellem mål og nuvæ-
6
DVVO_Feedback_indhold.indd 6
07/12/16 11.12
Det ved vi om • Feedback
1
Indledning
De seneste år har der været meget fokus på
hjælpe os med at præcisere og integrere feed-
feedbackbegrebet. Det skyldes i høj grad den
back i læreprocesserne og i undervisningen.
newzealandske professor John Hatties meta-
Vi vil med denne bog præsentere viden om
analyser, hvori han påpeger, hvor vigtig god
feedback i forskellige undervisningssituatio-
feedback er for elevernes læreproces, og – på
ner og konstellationer af aktørerne og under-
trods heraf – hvor lidt feedback mange elever
søge, hvilken betydning forskningsresultater-
faktisk får på deres arbejde.
ne kan have i forhold til den konkrete praksis.
Feedback er ikke noget nyt, vi har alle på
Med andre ord vil vi undersøge, hvordan feed-
forskellige måder fået feedback gennem vores
back kan få tilstrækkelig høj kvalitet, så den
skoleforløb i form af karakterer eller røde stre-
bliver lærings- og udviklingsfremmende for
ger i stilehæftet. Skældud og irettesættelser
eleverne.
er også former for feedback, her på adfærd.
For at indfange både lærings- og undervis-
Forskningen i feedback viser os, hvilke former
ningsperspektivet på feedback tager vi afsæt i
for feedback der kan virke læringsfremmende,
to modeller, som præsenteres i kapitel 2. Til at
og hvilke der ikke er fremmende (for eksem-
fastholde sammenhængen mellem feedback
pel karakterer!), og ikke mindst sætter forsk-
og læring inddrager vi de newzealandske pro-
ningen fokus på feedback i undervisnings- og
fessorer John Hattie og Helen Timperleys feed-
læringsprocessen. Ofte rettes feedback nemlig
backmodel, hvor de karakteriserer tre centrale
mod produktet som summativ evaluering, når
feedbackspørgsmål og fire niveauer for feed-
opgaven er færdig og afleveret.
back. Denne model giver et grundlæggende
Feedback er ikke en pædagogisk trend, der
bidrag til at forstå og udvikle feedbackpro-
går over igen. Vi har med et fundamentalt di-
cessen. Modellen suppleres med konkrete ek-
daktisk og klasseledelsesmæssigt begreb at
sempler fra Vibeke Christensens ph.d.-projekt
gøre, og viden om den nyere forskning kan
(Christensen, 2015). Til at fastholde undervis-
7
DVVO_Feedback_indhold.indd 7
07/12/16 11.12
Det ved vi om • Feedback
ningsperspektivet inddrager vi de engelske pro-
cesser forankret i en konkret praksis er mulig.
fessorer Dylan Wiliam og Paul Blacks forsk-
Igennem bogens øvrige kapitler vil vi diskutere
ning og deres model over formativ vurdering,
og supplere modellerne med andre relevante
feedback og undervisning, hvor feedback står
forskningsresultater.
centralt (Black & Wiliam, 2009).
De generelle modeller i kapitel 2 dækker
Mange andre forskere end Hattie og Tim-
altså over et væld af perspektiver og viden. I
perley og Black og Wiliam har bidraget til feed-
kapitlerne 3-6 diskuteres, differentieres, nu-
backforskningen. Når netop disse forskeres
anceres og eksemplificeres modellerne, og vi
bidrag er gennemgående i bogen, skyldes det
kommer tættere på den komplekse praksis,
vores vurdering af, at de tilsammen dækker
som undervisning i skolen er. Vi organiserer
feedbackforskningen bredt. For det første og
gennemgangen ud fra forskellige konstellatio-
vigtigst er det, at de baserer deres modeller
ner af feedbackgiver og -modtager. I kapitel 3
på systematiske gennemgange af den tilgæn-
er læreren feedbackgiver, mens eleverne er
gelige forskning på området. I deres modeller
feedbackgivere i kapitlerne 4-6.
indgår altså mange andre forskeres arbejde
I kapitel 3 er fokus på feedback fra lærer
med feedback. Modellerne kan med andre ord
til elev. Her beskrives det nærmere, hvad der
ses som et bud på, hvad der er gældende på
karakteriserer feedbackarbejdet, og hvad der
tværs af den store mængde forskning inden
henholdsvis styrker og svækker lærerens feed-
for området. For det andet ser de som nævnt
back til eleverne. Hattie og Timperleys model
feedback ud fra to forskellige perspektiver,
udvides med et emotionelt perspektiv, som
nemlig læring og undervisning. Det betyder,
udfoldes med baggrund i Louise Klinges ph.d.-
at skolens to kerneaktiviteter er tilgodeset. For
projekt (Klinge, 2016a).
det tredje benytter de sig af forskellige metoder
Kapitel 4 handler om kammeratfeedback,
i deres egen forskning. Hattie og Timperley be-
der er et meget spændende, men også vanske-
driver kvantitativ forskning, hvor der fokuse-
ligt område, da det skal stilladseres omhygge-
res på læring, som kan måles i store grupper af
ligt for at sikre kvaliteten. Denne stilladsering
elever, mens Black og Wiliam bedriver kvalita-
handler en stor del af kapitlet om, og der er
tiv forskning, hvor forståelse af konkrete pro-
igen eksempler fra praksis. Der er både fokus
8
DVVO_Feedback_indhold.indd 8
07/12/16 11.12
Det ved vi om • Feedback
på feedbackmodtagerens og feedbackgiverens
til at give deres tanker ydre form. Disse indre
læring i processen.
processer udgør en udfordring både i forsknin-
I kapitel 5 vendes feedbacken om. Det
gen og i den praktiske undervisning.
handler om feedback fra eleven til læreren.
Igennem bogen udvikler vi langsomt og
Her er det ikke kun elevernes læreproces, der
kontinuerligt viden om feltet. Sammen med
er i fokus, men også udvikling af undervisning
denne lineære proces bør indholdet anskues i
og klasseledelse. Forskningen viser, at der lig-
en cirkulær proces. Det er nemlig sådan, at det
ger et (oftest) uudnyttet potentiale i at bruge
enkelte kapitels bidrag ikke kun kaster nyt lys
elevens stemme i disse sammenhænge.
over de gennemgående modeller, der præsen-
Kapitel 6 handler om elevens feedback til
teres i kapitel 2, men også bidrager med vink-
sig selv og elevens selvregulering, der er et mål
ler og viden til de øvrige kapitler. Eksempelvis
for det pædagogiske arbejde, som især John
hænger kapitlerne om elevernes feedback til
Hattie har relateret til feedback. Et vigtigt ele-
hinanden og deres selvfeedback sammen,
ment i elevens vej til selvregulering er evnen
fordi disse to former for feedback understøtter
til at evaluere sig selv, og det er det, der be-
hinanden.
nævnes som elevens feedback til sig selv. Hvor
Vi kommer gang på gang til at omtale læ-
feedbackprocesserne i de tidligere kapitler har
rere og elever i denne bog. Af praktiske hensyn
været eksterne, fordi de foregår mellem men-
omtaler vi gennemgående læreren som ”hun”
nesker, så er de i dette kapitel interne, fordi de
og eleven som ”han”, uanset at der også findes
foregår i eleven. De er med andre ord skjulte
mandlige lærere, og at piger også er elever i
for læreren, medmindre hun arbejder bevidst
skolen.
på at iværksætte aktiviteter, der får eleverne
9
DVVO_Feedback_indhold.indd 9
07/12/16 11.12
Jørgen Bærenholdt PD og cand.pæd., lektor i lærerens grundfaglighed på UCN, læreruddannelsen i Aalborg.
vi o m
e v Det
d
Feedback er ikke en pædagogisk trend, der går over igen. Vi har med et fundamentalt didaktisk og klasseledelsesmæssigt begreb at gøre, og viden om den nyere forskning kan hjælpe os med at præcisere og integrere feedback i læreprocesserne og i undervisningen. Bogens forfattere undersøger, hvordan feedback kan få tilstrækkelig høj kvalitet, så den bliver lærings- og udviklingsfremmende for eleverne. De præsenterer viden om feedback i forskellige undervisningssituationer og konstellationer af aktører, herunder feedback fra lærer til elev, fra elev til lærer, mellem elever og elevens feedback til sig selv.
Jørgen Bærenholdt Vibeke Christensen
Vibeke Christensen Ph.d. og cand.pæd., lektor i dansk og forsknings- og udviklingskoordinator på UCN, læreruddannelsen i Aalborg.
Serien ”Det ved vi om” består af en række praksisrettede og konkrete publikationer, der bibringer viden om aktuelle udfordringer for dagens skole. Serien præsenterer aktuelle pædagogiske temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af skolen lettere tilgængelig for pædagoger, lærere og ledere. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden anvendes. Seriens redaktører er: Thomas Nordahl Professor i pædagogik ved Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) på Høgskolen i Hedmark.
Feedback
Ole Hansen Seniorrådgiver ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.
ISBN 978-87-7160-328-6
Varenr. 7606
DVVO_Feedback_Omslag.indd 1
Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
07/12/16 11.11