Jan Sejersdahl Kirkegaard (red.)
Fællesskaber for alle
I
skoler og dagtilbud
DAFOLO
Stine Wisler Borre, Stine Clasen, Jan Sejersdahl Kirkegaard (red.), Lone Nedergaard Iversen, Gitte Meinert Jacobsen, Rene De Claville
Juhler, Jette Lentz, Gro Emmertsen Lund, Karin Lykke, Chantal Pohl
Nielsen, Andreas Rasch-Christensen & Lene Tanggaard
Fællesskaber for alle I skoler og dagtilbud
1. udgave, 1. oplag, 2024 © 2024 Dafolo A/S og forfatteren
Forlagsredaktion: Maria Appel Bangshøj & Chenette Back Hangaard
Omslagsdesign og opsætning: Kristina Bregner Jensen
Grafisk produktion: SIA DARDEDZE HOLOGRĀFIJA
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Forlagsekspedition:
Dafolo A/S
Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn
Tlf. 9620 6666
E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk
Varenr. 8242
ISBN 978-87-7234-359-4
Indhold
Forord
Af Micki Sonne Kaa Sunesen
Introduktion
Af Jan Sejersdahl Kirkegaard
Kapitel 1.
Fællesskaber for alle – fokus på de almene pædagogiske miljøer
Af Jan Sejersdahl Kirkegaard
Kapitel 2.
Professionelles kreativitet i et arbejdsmæssigt fællesskab
Af Lene Tanggaard
Kapitel 3.
Relationer i børnefællesskaber
Af Andreas Rasch-Christensen
Kapitel 4.
Nest i dagtilbud – et ledelsesperspektiv
Af Karin Lykke
Kapitel 5.
Perspektiver på PPR og skolers samarbejde om et samlet støttesystem
Af Chantal Pohl Nielsen
Kapitel 6.
61
PPR som medspiller i det kollaborative samarbejde med børnene i centrum 75
Af Jette Lentz
Kapitel 7.
Restorativ praksis – en fællesskabende pædagogik
Af Gro Emmertsen Lund & Rene De Claville Juhler
Kapitel 8.
Rammernes betydning for børnefællesskabet
Af Stine Clasen
Kapitel 9.
Fællesskabernes kraft på Søndersøskolen – ambitionen om at være en skole for alle
Af Stine Wisler Borre & Gitte Meinert Jacobsen
Kapitel 10.
Nest i Børnehaven Thorshavnsgade
Af Lone Nedergaard Iversen
Forord
Af Micki Sonne Kaa Sunesen
Fællesskaber for alle – i skoler og dagtilbud peger på nogle af de helt store udfordringer i skole og dagtilbud og giver forskellige bud på, hvordan disse udfordringer kan løses.
Den gennemgående udfordring beskrevet i bogen omhandler selve det at skabe pædagogiske læringsmiljøer, hvor alle børn kan lære og trives. Fælles for bidragsyderne er, at de argumenterer for at skabe læringsmiljøer, som betoner det sociale og det fællesskabende. Det kan forekomme mærkeligt, at det her i 2024 overhovedet er relevant at skrive en bog om – for er det ikke netop det, som vi de sidste mange år har forsøgt at skabe? Er det ikke det, som ligger i den inkluderende orientering?
Jo, det kan man sige. Men vi må også sande, at kompleksiteten i at skabe denne bevægelse i retning af inkluderende fællesskaber på mange måder har været undervurderet, og at vi stadigvæk arbejder på at finde måder, hvorpå vi kan knække denne nød.
Denne bog er inspirerende, fordi bidragsyderne formår at balancere kompleksiteten. De forholder sig ydmygt til den pædagogiske opgave, som det er at skabe fællesskabsorienterede læringsmiljøer, men insisterer samtidig på at fastholde den inkluderende kurs og giver konkrete greb til, hvordan man kan gøre dette i dagtilbud og skole.
Her er principper og ideer fra Nest gennemgående i flere af bogens kapitler, mens andre forholder sig til invitationer til ændret praksis i fx PPR, det pædagogiske relationsarbejde, pædagogisk ledelse og til spørgsmålet om, hvordan kreativitet og opfindsomhed fremmes i de professionelle arbejdsfællesskaber. Sidstnævnte beskriver professor Lene Tanggaard med stor indsigt. Og som jeg ser det, er det vel egentlig det, den aktuelle kompleksitet befordrer: Professionelle arbejdsfællesskaber, hvor det er muligt at forholde sig legende til egen og fælles udvikling af lærings- og deltagelsesmuligheder for alle.
Hvis du søger en god læseoplevelse, som på en og samme tid giver et opdateret indblik i de aktuelle problemstillinger i skole og dagtilbud og forskellige bud på pædagogiske løsninger, kan du med mange fordele lade dit blik løbe hen over denne bogs linjer.
Rigtig god læselyst!
Micki Sonne Kaa Sunesen
Introduktion
Af Jan Sejersdahl Kirkegaard
Gennem de seneste år har flere og flere indikatorer vist os, at børnefællesskaberne i skoler og dagtilbud er pressede, og vi ser en stigende grad af mistrivsel til følge. Vi ser også, at flere og flere børn oplever langtidsfravær fra skolen, at flere børn og unge bliver diagnosticeret med udviklingsmæssige vanskeligheder, primært ADHD og autisme, og at flere børn og unge henvises til specialpædagogiske tilbud.
Udviklingen har sat de pædagogiske miljøer i skoler og dagtilbud under stærkt pres, hvilket har ført til overvejelser om, hvordan det er muligt at udvikle pædagogiske tiltag, som kan favne udviklingen på en konstruktiv måde.
Et fælles børnesyn
”Vi har de børn, vi har” og ”Børn er mere ens end forskellige” er nogle af de ofte brugte udsagn, som signalerer et børnesyn, hvor der skal være plads til alle børnene i fællesskabet, hvad enten det er i dagtilbuddet eller skoleklassen.
Resultatet er, at der landet over arbejdes med mellemformer på skoleområdet og med nye samarbejdsformer på dagtilbudsområdet. Mellemformer, som dækker over udfordringen med at tilgodese børn med specialpædagogiske behov inden for den almene klasses rammer. Tilsvarende dækker nye samarbejdsformer på dagtilbudsområdet over teamsamarbejde, der åbner op for at tilgodese børn, som har det vanskeligt i børnegruppen.
Fælles for de fleste af tiltagene er, at de bygger på styrkelse af den didaktiske tilgang til undervisningen. Det er fx co-teaching, modeller for fælles tilrettelæggelse af undervisningen eller benyttelse af visuelle støttesystemer.
Tilsvarende ses samarbejdsformer, der bygger på fælles forståelse af pædagogikken, i stigende grad benyttet på dagtilbudsområdet.
Det er både positivt og nødvendigt, at der tages nye skridt hen imod didaktisk og organisationsmæssigt at kvalificere de pædagogiske miljøer med henblik på at styrke børnefællesskaberne til gavn for alle børn.
Samtidig er der en række tilgange til dette arbejde, som ikke har været i fokus på samme måde som de ovenfor nævnte tilgange, men som i høj grad er afgørende for at lykkes med den pædagogiske indsats. Med andre ord er spørgsmålet, om vi skal udvide vores faglige opmærksomhed, så den rækker ud over de didaktiske og metodiske tilgange. Det drejer sig om de rammer, der omslutter det pædagogiske arbejde i hverdagen, som er i fokus i denne bog, og som er afgørende for, at vi lykkes med en inkluderende praksis.
Fællesskaber med kvalitet
Det drejer sig fx om, at de professionelles kreativitet kan styrke alle børn i fællesskabet, at de fysiske rammer i sig selv kan gøre en forskel, at PPR’s kompetencer kan bruges aktivt og kompetenceudviklende til udvikling af børnefællesskaberne, at relationerne i børnefællesskaberne er afgørende for alle børn, at vi har værktøjerne til pædagogisk at arbejde konstruktivt med konflikter og modsætningsforhold i børnegruppen, og hvordan tilgange som Nest kan bidrage til rammerne omkring pædagogikken.
Samtidig har bogen praksiseksempler fra både skole- og dagtilbudsområdet, hvor det bliver tydeligt, at rammerne omkring hverdagens pædagogik er helt afgørende for, om pædagogikken lykkes.
Endelig leverer EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) en præsentation af en analyse af samarbejdet mellem PPR og skolerne. Analysen bygger på en undersøgelse fra 2023 og sætter netop fokus på flere af de centrale problemstillinger, som bogen beskæftiger sig med.
Præsentation af antologiens kapitler
Bogens første kapitel, Fællesskaber for alle, af Jan Sejersdahl Kirkegaard præsenteres de generelle faglige tilgange til bogen. Det handler bl.a. om grundtænkningen i Nest og de stigende udfordringer, især med flere diagnosticerede børn og unge, der er en af hovedårsagerne til den betydelige interesse for
Nest og rammerne omkring skoler og dagtilbud generelt. Desuden præsenterer kapitlet den dialektiske handicapforståelse, som bidrager til en konstruktiv forståelse af, at børnene skal mødes som de børn, de er. Med andre ord søger kapitlet at beskrive bagtæppet for rammerne omkring børnefællesskaberne i skole og dagtilbud.
Hvordan kan de fagprofessionelle i arbejdet med at udfylde rammerne på en konstruktiv måde samtidig være støttende for de arbejdsmæssige fællesskaber? I I bogens andet kapitel, Professionelles kreativitet i et arbejdsmæssigt fællesskab, beskæftiger Lene Tanggaard sig først og fremmest med de fagprofessionelles kollektive kreativitet, som er afgørende for udviklingen af de pædagogiske miljøer. Der tages afsæt i eksempler fra Nest, og det beskrives også, hvorfor og hvordan kreativiteten kan realiseres i fællesskaber. Forfatteren bag kapitlet deltog i opstarten af Nest som forsker og konsulent, og hun beskriver på denne baggrund, hvordan Nest bidrog til, at inddragelse af de fagprofessionelle i arbejdet med at udfylde rammerne på en konstruktiv måde var støttende for de arbejdsmæssige fællesskaber.
I bogens tredje kapitel, Relationer i børnefællesskaber, skriver Andreas RaschChristensen følgende:
”Det nye barn befinder sig helt tæt ved de større børn. Det følger med stor opmærksomhed de stores handlinger og forsøger at eftergøre dem, og det sker både i børne- og vokseninitierede situationer”.
Som citatet illustrerer, er det her samspillet mellem børnenes indbyrdes forhold og forholdet til de voksne, der er i centrum. Evalueringskultur og ledelse er to vinkler, der beskrives som nødvendige for en stærk relationsdannelse i børnefællesskaberne. Forfatteren kommer desuden ind på kompetenceudviklingens betydning og i den forbindelse perspektiver fra pædagoguddannelsen.
Hvad er grundlaget for de rammer, som skaber god pædagogik for alle børn? Med afsæt i udviklingen af inkluderende børnefællesskaber beskriver Karin Lykke, i bogens fjerde kapitel, hvordan Nest som et mindset skaber et børnesyn, hvor alle kan udvikle sig i et betydningsfuldt fællesskab. I Nest i dagtilbud udfolder hun, hvordan Nest kan skabe en vi-kultur i dagtilbuddet i samspillet mellem pædagoger og ledelse, hvor ledelsesaspektet er en stærk forudsætning for at lykkes.
I bogens femte kapitel, Perspektiver på PPR og skolers samarbejde om et samlet støttesystem, beskriver Chantal Pohl Nielsen, som stod i spidsen for EVA’s undersøgelse i 2023, hvordan samspillet mellem skole og PPR udfolder sig i praksis. I undersøgelsen var fokus bl.a. på samspillet om støtte til børn med særlige behov. Kapitlet perspektiverer de udfordringer, der er i dette felt, og indkredser tydeligt de ubalancer, som er på spil, men i høj grad også de muligheder, som ligger i et tættere samspil mellem PPR og skolerne. Et samspil, hvor PPR’s kompetencer vil kunne bringes i spil på en måde, der bidrager til forebyggelse af mistrivsel.
I bogen sjette kapitel beskriver forfatteren Jette Lentz, hvordan PPR kan arbejde mere helhedsorienteret ude på skolerne. Med afsæt i den kulturhistoriske virksomhedsteori beskriver forfatteren i kapitlet, PPR som medspiller i det kollaborative samarbejde med børnene i centrum, hvordan PPR arbejder helhedsorienteret ved at fokusere på benyttede/ikke-benyttede værktøjer, arbejdsfordeling og roller, regler, ressourcer og lovgivning. Teorien bygger på den tilgang, at al læring og udvikling omkring børn sker i et tværfagligt samarbejde og altid med fokus på en ressourceorienteret tilgang, når PPR inddrages. Den kulturhistoriske virksomhedsteori understøtter med andre ord PPR’s bevægelse fra overvejende individorienterede indsatser med tests og beskrivelse af diagnoser til et mere rådgivende og ressourceorienteret børnesyn, som bidrager til at understøtte et inkluderende børnefællesskab.
Hvordan kan man fagprofessionelt arbejde med særligt udfordrende adfærdi børnefællesskaber? I bogens syvende kapitel, Restorativ praksis – en fællesskabende pædagogik af Gro Emmertsen Lund og Rene De Clacille Juhler, introduceres læseren til restorativ praksis, som i høj grad benyttes i andre lande i arbejdet med udfordrende adfærd og relationer hos børn og unge. Grundtanken er, at restorativ praksis med fordel kan benyttes i både det forebyggende, foregribende og indgribende pædagogiske arbejde, når der opstår konflikter og risikoadfærd i en klasse. I kapitlet får læseren indsigt i restorativ praksis gennem en case fra en skole. Kapitlet introducerer på den måde metoden som en hjælp til styrkelse af børnefællesskaber.
De fysiske rammers betydning for pædagogikken har altid været en vigtig opmærksomhed, men i bogens ottende kapitel, Rammernes betydning for børnefællesskaberne, beskriver Stine Clasen en bevidst pædagogisk brug af de fysiske rammer som den tredje pædagog. Med andre ord kan rummet
indrettes, så det giver tryghed og ro for børnene. De fysiske rammer kan på denne måde frigive mental energi, som kan muliggøre et øget fokus på at styrke relationerne i børnefællesskabet. Forfatteren konkretiserer og eksemplificerer, hvordan dette kan foldes ud i praksis.
I bogens niende kapitel, Fællesskabernes kraft på Søndersøskolen – ambitionen om at være en skole for alle, kommer læseren helt tæt på praksis i skolen. Her beskriver forfatterne Gitte Meinert og Stine Wisler Borre, ud fra deres respektive roller som leder og konsulent, hvordan Nest blev startet op på Søndersøskolen i Furesø. I dag har skolen haft Nest klasser i to skoleår, og i kapitlet beskrives både de pædagogiske udviklingsperspektiver, der er for skolen, og de dilemmaer, som en sådan skoleudvikling også rummer. Kapitlet er understøttet af en række interviews med centrale medarbejdere, som bidrager med perspektiver fra lærere, ledere og PPR-medarbejdere og til kapitlets forankring i praksis.
I antologiens sidste og tiende kapitel, Nest i Børnehaven Thorshavnsgade af Lone Nedergaard Iversen, kommer læseren helt tæt på praksis i en daginstitution. Kapitlet er en personlig beskrivelse af børnefællesskaberne i Thorshavnsgades Børnehave, som var en af de første børnehaver, der arbejdede med Nest i en dagtilbudssammenhæng. Dette pilotprojekt har bidraget til, at Nest i dag er velbeskrevet i dagtilbudssammenhæng. Forfatteren har derved været et centralt omdrejningspunkt for dette udviklingsarbejde, samtidig med at hun stadig står for videreudviklingen af Nest.
Jeg håber, at disse forskellige indgange til bogens tema om rammerne for det pædagogiske arbejde med inkluderende børnefællesskaber tilsammen kan bidrage til at kaste lys på den komplekse opgave, som skoler og dagtilbud står overfor, når det gælder inklusion. Bogen kan både bruges som generel inspiration til det pædagogiske arbejde, men også som en brugsbog, hvor de enkelte kapitler hver for sig giver mulighed for konkrete refleksioner i forhold til arbejdet i skolen eller dagtilbuddet.
