Trine Ankerstjerne, Mikkel Snorre Wilms Boysen, Nils Falk Hansen, Louise Krobak Jensen, Pia Rauff Krøyer, Jesper Larsen, Ayse Kosar Larsen, Kristoffer Nymark Madsen, Lea Ringskou, Pernelle Rose, Christoffer Schultz & Søren Østergaard.
Fritidspædagogikken gentænkt
Trine Ankerstjerne (red.), Mikkel Snorre Wilms Boysen, Nils Falk Hansen, Louise Krobak Jensen, Pia Rauff Krøyer, Jesper Larsen, Ayse Kosar Larsen, Kristoffer Nymark Madsen, Lea Ringskou, Pernelle Rose, Christoffer Schultz & Søren Østergaard.
Fritidspædagogikken gentænkt
1. udgave, 1. oplag, 2024
© 2024 Dafolo A/S og forfatteren
Forlagsredaktion: Maria Appel Bangshøj
Omslagsdesign: Kristina Bregner Jensen
Opsætning: Jane Rasmussen, Haurum Grafisk
Grafisk produktion: SIA DAREDEDZE HOLOGRRFIJA
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Forlagsekspedition:
Dafolo A/S
Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn
Tlf. 9620 6666
E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk
Varenr. 8147
ISBN: 9788772341712
6 . Ungdomspædagoger som aktivt tilgængelige medproducenter af unges selvproduktionsproces . . . . . . . . . . . . . . .
Indledning
Af Trine Ankerstjerne
De seneste års skolepolitik har medført, at fritidsområdet for alvor har været sat under pres. Nedskæringer og manglende fokus på området har gjort betingelserne endnu sværere. Det er, som om den oprindelige tilgang, hvor det at arbejde med børn og unge var en brændende platform for idealister der har behov for en genrejsning, en form for revitalisering.
Det er tid til at se fremad og genoprette den pædagogik, som tidligere udgjorde faste fundamenter i børn og unges liv, og hvor SFO’er, fritidshjem og klubber var lig med betydningsfulde holdepunkter heri.
Med skolereformen i 2013 blev fritidspædagogikken presset yderligere: Skoledagens længde betød, at tiden til fritid blev mindre. Heldigvis svinger pendulet lige nu den anden vej, og vi ser måske ind i en fremtid, hvor det at prioritere den del af børn og unges liv ikke længere er nederst i hierarkiet, men med det rette fokus og de nødvendige ressourcer rummer en del af løsningen på en af samfundets helt store udfordringer, nemlig den stigende mistrivsel blandt børn og unge.
Hvis stigende mistrivsel blandt børn og unge skal bekæmpes, er fritidstilbud det rigtige sted at investere, for børn og unge har mere end nogensinde brug for de præstationsfrie rum med tid til fordybelse, til kreativitet, til fritid og til forpligtende fællesskaber, som fritidsinstitutionerne netop understøtter.
Klubberne har længe været overset – ikke kun politisk, men også pædagogisk og forskningsmæssigt. Med denne bog er det mit ønske at kaste lys på området. At give noget tilbage. Og tiden er moden til det, for overalt ulmer en pædagogisk interesse for netop dette felt. Fritidspædagogikken har altid stået mit faglige hjerte nærmest – de værdier, der gør sig gældende her, afspejler for mig det afgørende i at skabe det gode fundament for fremtidige samfundsborgere.
Stærke klubber har mulighed for at modvirke ensomhed, de styrker børneog ungefællesskaberne på tværs af alderstrin, og de bidrager til, at børn og unge udvikler personlige, sociale og praktiske kompetencer.
I denne bog giver forfatterne netop deres bud på det vigtigste for klubområdet: Hvordan fritidspædagogiske traditioner og aktiviteter kan bidrage til, at børn og unge i klubberne også i 2020’erne udvikler livslyst og livskompetencer og oplever sig som en del af noget større.
Hvert kapitel kan læses for sig, men der er også en rød tråd, som det er mit ønske, at studerende såvel som praktikere vil kunne binde sløjfe med, når der reflekteres over praksis. Når der skal fokus på, hvad der skal til for at skabe de bedste betingelser for alle børn og unge.
Den udvikling, fritidspædagogikken har gennemgået over de seneste 100 år, efterlader mig stadig med håb. Og således skriver forfatterne sig hver især ind i værdier som frihed, frirum, deltagelse, medbestemmelse og fællesskaber, som hver især har været med til at forme området og pædagogikken.
Pædagogerne på det samlede fritidspædagogiske område (både klub og SFO) anser fortsat sig selv som forsvarere i forhold til børns rettigheder, og klubberne værner fortsat om målgruppens ret til fritid og frihed. Pædagogikken, de pædagogiske aktiviteter og de pædagogiske rum bliver i bogen i høj grad italesat som elementer, der værner om fritid og frihed baseret på målgruppens egne perspektiver og interesser.
Klubområdet har alt for længe stået i skyggen, og med denne bog ønsker jeg at sikre udviklingen af det, vi kunne kalde en klubpædagogisk professionsidentitet, såvel som pædagoguddannelsen, der lider under, at området vidensmæssigt er svagt.
Klubområdet er under forandring, fordi rammer og vilkår forandrer sig. Der er brug for mere fokus, mere forskning og ikke mindst mange flere, der interesserer sig for og deltager i drøftelser af den værdi, der ligger her. Lige for næsen ad os.
Det er mit håb, at mange flere vil få øjnene op for den værdi, klubberne har for såvel samfundet som for rigtig mange børn og unge. Lad drøftelserne få liv igen, så vi i fællesskab kan geninstallere forpligtende fællesskaber og skabe miljøer, hvor børn og unge ikke konstant vurderes på deres præstationer.
På den måde kan vi skabe inkluderende og udviklende fællesskaber, hvor børn og unge kan trives og udvikles til hele mennesker.
