Inkluderende klasseledelse

Page 1

Mette Molbæk og Susan Tetler

Den voksende elevmangfoldighed i klasserummet udfordrer lærere til en stadig refleksion over, hvordan de bedst muligt kan understøtte alle elever i deres læringsprocesser. Denne bog ønsker at sætte fokus på lærerens inkluderende klasseledelse for på den måde at åbne for nye og konkrete veje til en mere inkluderende skole. Bogen tilbyder et teoretisk og forskningsbaseret grundlag for viden om og udvikling af inkluderende klasseledelse samt en dynamisk analyse- og udviklingsramme, der kan bruges både i forhold til egen praksis og til skoleudvikling af ledelsesprocesser på klasserumsniveau. Det er således målet at understøtte og igangsætte kompetenceudvikling i teamet og på skolen, så lærere formår at møde og tackle de udfordringer, en mere mangfoldig elevgruppe betyder for deres ledelse. Dette søger bogen at imødekomme ved at vise og forklare, hvordan tre skoler har arbejdet med at udvikle inkluderende klasseledelse på baggrund af deres lokale projekter i relation til analyse- og udviklingsrammen. Samtidig gives en række helt konkrete og situationsbestemte praksisudsnit til inspiration for det videre arbejde på skolerne.

Mette Molbæk og Susan Tetler

Bogen henvender sig til lærere og ledere i skolen samt studerende ved lærernes grund- og efter/ videreuddannelse.

Inkluderende klasseledelse

På bogens hjemmeside kan du finde inspiration til det videre arbejde med inkluderende klasseledelse i praksis. Se www.dafolo.dk/læringsløft. Mette Molbæk er ph.d.-stipendiat ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, og underviser ved Læreruddannelsen Skive, VIA UC.

Susan Tetler er ph.d. og professor MSO i Inkluderende Specialpædagogik. Derudover er hun leder af forskningsprogrammet ”Social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv” ved DPU, Faculty of Arts, Aarhus Universitet.

Serien ”Læringsløft” består af en række udgivelser, der leverer forskningsbaseret viden om aktuelle pædagogiske emner til professionelle praktikere i grundskolen. Udgivelserne dækker det pædagogiske forsknings- og vidensfelt fra skoleledelse og klasseledelse over inklusion og differentiering til fagenes didaktik, it-didaktik mv. Serien ”Læringsløft” udgives i samarbejde mellem Dafolo Forlag og konsortiet LÆRINGSLØFT 2020, der består af Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, og professions­højskolerne UCC, Metropol og VIA UC. Konsortiet arbejder med at skabe et sammen­hængende forskningsløft, professionsløft og praksisløft med fokus på elevers læringsudbytte.

ISBN 978-87-7281-981-5

Varenr. 7384

9 788772 819815

Inkluderende klasseledelse


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.