at man lykkes i sit arbejde. Undervisning og ledelse af aktiviteter er kernen i lærerprofessionen, og målet er at skabe et godt læringsmiljø og dermed de bedste forudsætninger for elevernes læring og deres faglige og sociale udvikling. Eleverne trives og lærer bedst i sociale sammenhænge, og de har et stort behov for social kontakt med deres skolekammerater. Derfor må man som udgangspunkt regne med liv og leben i skolen. Når eleverne deltager og udfolder sig i undervisningen, kan der opstå utilfredshed, uro og konflikter. Samtidig er der behov for arbejdsro og opmærksomhed i timerne, hvis eleverne skal have mulighed for at lytte til læreren og hinanden, fordybe sig i en tekst, løse problemer eller ganske enkelt kunne arbejde i fred og ro.
ledelse. Ud fra forskellige teoretiske perspektiver og dertilhørende forskning og erfaringer beskrives principper for praksis. Selvom der er udbredt enighed om, at nogle principper virker bedre i praksis end andre, er klasseledelse også et spørgsmål om, hvilke mål og værdier lærerne prioriterer. Lærere, lærerstuderende og andre med interesse for skolens indre liv og klasseledelse kan her finde stof til inspiration og refleksion.
Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/undervisning.
Dr. phil. Terje Ogden er forskningsdirektør ved Atferdssenteret-Unirand og professor ved Psykologisk Institut, Universitetet i Oslo, og er derudover forfatter til en række lærebøger og forskningsartikler. De seneste år har han forsket i og skrevet om implementeringen og evalueringen af evidensbaseret praksis i arbejdet med alvorlige adfærdsproblemer blandt børn og unge.
ISBN 978-87-7160-108-4
Varenr. 7371
9 788771 601084
Klasseledelse
Denne bog giver en oversigt over den eksisterende forsknings- og faglitteratur om klasse-
U N D E RVISN IN G O G LÆ R ING
At man som lærer har gode færdigheder i klasseledelse, er den vigtigste forudsætning for,
UNDERVISNING OG LÆRING TERJE OGDEN
Klasseledelse Praksis, teori og forskning
Terje Ogden
Klasseledelse Praksis, teori og forskning
Oversat af K책re Dag Jensen
Terje Ogden Klasseledelse. Praksis, teori og forskning 1. udgave, 1. oplag, 2015 © 2015 Dafolo Forlag og forfatteren Oversat fra norsk af Kåre Dag Jensen efter Klasseledelse. Praksis, teori og forskning. Bogen er oprindeligt udgivet på Gyldendal Norsk Forlag AS 2012 Klasseledelse. Praksis, teori og forskning Copyright © Gyldendal Norsk Forlag AS 2012 [All rights reserved] Serieredaktion: ph.d. Andreas Rasch-Christensen Forlagsredaktør: Henriette Mai Rahbek Denne oversættelse er støttet af NORLA. Manuskriptet er fagfællebedømt og pointgivende i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Rasmus Alenkær, ph.d. Camilla Brørup Dyssegaard, dr.pæd. Niels Egelund, ph.d. Preben Kirkegaard, ph.d. Christian Quvang, ph.d. Finn Weidemann og ph.d. Thomas R.S. Albrechtsen. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/ undervisning Omslagsdesign: Sisterbrandt Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 541-816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk Serie: Undervisning og læring ISSN 2246-3259-2015-6 Varenr. 7371 ISBN 978-87-7160-108-4
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Kapitel 1 • Klasseledelse – indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Støj og uro i skolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Hvad er klasseledelse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Mål og hensigt med klasseledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Perspektiver på klasseledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Afsluttende kommentarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Kapitel 2 • Klasseledelse i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Det fysiske miljø – planlægning og brug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Gode relationer i klassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Formidling og praktisering af forventninger, regler og rutiner . . . . . . . . . 35 Struktureret og direkte undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Strukturerede læringsaktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Pædagogisk brug af opmærksomhed, ros og opmuntring . . . . . . . . . . . . 43 Elevaktivitet og elevmedvirken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Proaktiv og forebyggende klasseledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Beskeder og konsekvenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 At standse og korrigere udadreagerende adfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Afsluttende kommentarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Kapitel 3 • Perspektiver på klasseledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Adfærds- og læringsbaseret klasseledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Klasseledelse og klasserumsprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Klasseværelsets økologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Relationsledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Læreplanperspektivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Kapitel 4 • Fra lærer- til elevcentreret klasseledelse . . . . . . . . . . . 93 Klasseledelse og klassen som socialt fællesskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 ”Positiv disciplin” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 ”Disciplin med værdighed” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 ”Klassen som socialt fællesskab” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 ”Klasseledelse som samarbejde og ledelse” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 ”Fra lydighed til fællesskab” – Kohns kritiske perspektiv . . . . . . . . . . . . 106 Fra læring som overførsel til læring som videnskonstruktion . . . . . . . . . 113 Afsluttende kommentarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Kapitel 5 • Forskning, uddannelse og oplæring . . . . . . . . . . . . . . . 117 Forskning om klasseledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Oplæringsprogrammer for klasseledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Klasseledelse på gymnasieskoler i Østfold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Status – bedømmelsesskema for klasseledelse . . . . . . . . . . . . . . . . 143
Forord At skrive en bog om klasseledelse er et vanskeligt projekt, fordi emnet hænger tæt sammen med diskussionen om støj og uro i skolen. Nogle hævder, at dette er et udbredt problem, mens andre mener, at problemerne overdrives, og at lærere og elever har fundet fornuftige måder at omgås hinanden på. Men selv om disciplin i skolen på mange måder er blevet et forældet begreb, er spørgsmålet om ”en rimelig grad af arbejdsro i undervisningen” evigt aktuelt. Derfor denne bog, som handler om ”almindelige læreres problemer med almindelige elever”, og hvordan de kan lede klasser på en måde, som skaber et godt læringsmiljø. Det handler om en svær balancegang mellem struktur og frihed, eller mellem læreres behov for kontrol og elevers ønsker om autonomi. Denne balance må lærere forsøge at finde, mens elever kommer og går, og mens skolen og det omgivende samfund ændrer sig. Forventningerne til lærerne skifter, når det drejer sig om, hvordan de skal omgås elever, skoleledelse og kolleger, men også når det handler om, hvordan de skal undervise og organisere aktiviteter i klassen. Nogle principper for god klasseledelse synes at have en næsten universel karakter og er gyldige på tværs af skoler uanset type og klassetrin. Andre synes at være et resultat af mere forbigående pædagogiske eller ideologiske tanker og bevægelser. Lige så vigtigt som det at formulere principper for klasseledelse er diskussionen om, hvornår og hvordan disse skal anvendes af den enkelte lærer i en bestemt situation. Man ender ofte med formuleringer som ”på den ene side … og på den anden …” eller ”… det kommer an på”. På den ene side kan man forvente ”liv og leben” i klassen med en del uopmærksomhed og kommunikation eleverne imellem. På den anden side forventes det, at lærere skal kunne håndtere udfordringer i forbindelse med, at elever er uopmærksomme, småsnakker, forstyrrer hinanden, afbryder læreren, kommer for sent eller støjer. Samtidig er det vigtigt at se, hvordan indholdet af undervisningen påvirker elevernes adfærd i skolen. Manglende relevans fører til svigtende motivation, uopmærksomhed og ringe indsats. Uanset hvor gode undervisnings- og ledelseskompetencer lærerne (end) har, hjælper det kun lidt, hvis eleverne ikke forstår meningen med det, de skal lære. Hovedbudskabet i denne bog er, at god undervisning og kompetent klasseledelse bygger på de samme forudsætninger og har den samme målsætning. Begge forudsætter gode lærer-elev-relationer, hvor det fælles mål er, at eleverne skal blive selvregulerende, så de kan tage ansvar for egen læring og adfærd i skolen. Det vigtige spørgsmål er imidlertid, hvordan man når dette, og hvilke
7
virkemidler eller tiltag lærere kan og bør benytte sig af for at skabe et godt læringsmiljø. I denne bog er retningslinjerne samlet og organiseret efter princippet om mindst mulig indgreb; at lærere i svære situationer griber så lidt ind som muligt for at genoprette arbejdsro og få eleverne tilbage på sporet af undervisningen. Uanset hvilke forebyggende eller konfliktløsende metoder lærerne tager i brug, er det vigtigt, at de bidrager til, at eleverne udvikler deres sociale kompetence, bevarer en positiv selvopfattelse og fortsat oparbejder en interesse for læring og skolegang. Skolen møder store udfordringer i det moderne uddannelsessamfund, selv om den sikkert aldrig har været så vigtig for elevernes fremtid og karriere som i dag. Karakterer fra grundskolen og gennemførelse af videregående uddannelse betyder meget for personlig og erhvervsmæssig succes. Samtidig har skolen fået øget konkurrence, og der er tendenser, som tyder på, at den er blevet mindre ensartet, og at der skabes nye læringsarenaer. Private initiativer og det frie skolevalg er medvirkende årsager til, at eleverne fordeler sig anderledes mellem skoler end tidligere, og begreber som individuel og accelereret læring understreger, at nogle elever skal kunne komme hurtigere gennem skoleforløbet på egen hånd end andre. Skolen er også i fare for at lide samme skæbne som de trykte nyhedsmedier: at blive udkonkurreret af digitale alternativer. Alternative læringsplatforme vokser frem, og stadig flere elever bliver mindre afhængige af skolen for at skaffe sig viden og færdigheder. En hel generation af børn har for eksempel lært tekstbehandling uden én eneste times undervisning. Nye læremidler vil i stigende grad gøre det muligt for børn og unge at lære på egen hånd. I denne sammenhæng skal skolen forstå at udnytte sine fordele, som især handler om at benytte klasserummet som arena for social læring. Læring er, når alt kommer til alt, et resultat af social interaktion, og over tid lærer eleverne bedre sammen med andre end alene. Desuden må skolen kunne udnytte lærerne som en ressource, både fagligt, undervisningsmæssigt og socialt. Min første artikel om klasseledelse skrev jeg som en dobbeltartikel i Norsk Skoleblad i 1984. Den hed ”Disiplinproblemene og læreren som klasseleder”. Senere har emnet gået igen i de fleste af mine bøger, som Atferdspedagogikk i teori og praksis (1987), Kvalitetsbevissthet i skolen (1991), Sosial kompetanse og problematferd i skolen (2002 og 2009) og Kvalitetsskolen (2004). I disse bøger har behandlingen af emnet været begrænset til et kapitel, og jeg har længe ønsket at skrive mere uddybende om teorier, forskning og praksis. Derfor har det været en glæde at have en hel bog til disposition, hvor det har været muligt at gå mere grundigt til værks og både se nærmere på interessante detaljer og på klasseledelse i et større perspektiv. Samtidig vil de, der har læst mine tidligere
8
bøger, genkende dele af indholdet, men jeg håber ikke, det vil forringe læseoplevelsen eller udbyttet af teksten. Terje Ogden Moss/Oslo, september 2012
9
10
at man lykkes i sit arbejde. Undervisning og ledelse af aktiviteter er kernen i lærerprofessionen, og målet er at skabe et godt læringsmiljø og dermed de bedste forudsætninger for elevernes læring og deres faglige og sociale udvikling. Eleverne trives og lærer bedst i sociale sammenhænge, og de har et stort behov for social kontakt med deres skolekammerater. Derfor må man som udgangspunkt regne med liv og leben i skolen. Når eleverne deltager og udfolder sig i undervisningen, kan der opstå utilfredshed, uro og konflikter. Samtidig er der behov for arbejdsro og opmærksomhed i timerne, hvis eleverne skal have mulighed for at lytte til læreren og hinanden, fordybe sig i en tekst, løse problemer eller ganske enkelt kunne arbejde i fred og ro.
ledelse. Ud fra forskellige teoretiske perspektiver og dertilhørende forskning og erfaringer beskrives principper for praksis. Selvom der er udbredt enighed om, at nogle principper virker bedre i praksis end andre, er klasseledelse også et spørgsmål om, hvilke mål og værdier lærerne prioriterer. Lærere, lærerstuderende og andre med interesse for skolens indre liv og klasseledelse kan her finde stof til inspiration og refleksion.
Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/undervisning.
Dr. phil. Terje Ogden er forskningsdirektør ved Atferdssenteret-Unirand og professor ved Psykologisk Institut, Universitetet i Oslo, og er derudover forfatter til en række lærebøger og forskningsartikler. De seneste år har han forsket i og skrevet om implementeringen og evalueringen af evidensbaseret praksis i arbejdet med alvorlige adfærdsproblemer blandt børn og unge.
ISBN 978-87-7160-108-4
Varenr. 7371
9 788771 601084
Klasseledelse
Denne bog giver en oversigt over den eksisterende forsknings- og faglitteratur om klasse-
U N D E RVISN IN G O G LÆ R ING
At man som lærer har gode færdigheder i klasseledelse, er den vigtigste forudsætning for,
UNDERVISNING OG LÆRING TERJE OGDEN
Klasseledelse Praksis, teori og forskning