Indledning
Denne grundbog om KVALid1 er skrevet med ønsket om, at alle med interesse for kvalitet i dagtilbud, samt for anvendelse af KVALid i praksis, har mulighed for at kigge nærmere ind i det forsknings- og teorilandskab, som KVALid har sit afsæt i.
KVALid er udviklet med sigte på den retning og kvalitetsforståelse, som dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan har sat for de danske dagtilbud.
Bogen kan anvendes som en samlet teoribog eller som et opslagsværk, hvor man ud fra læreplanen og KVALids tematiske overskrifter kan lave nedslag i lige præcis det, man mangler en faglig begrundelse for eller en forklaring på.
Denne udgivelse giver på den måde et indblik i dele af det forskningsmæssige og teoretiske grundlag, som den styrkede læreplan, både det fælles pædagogiske grundlag og de seks læreplanstemaer, kan forklares ud fra.
KVALid består i skrivende stund af to formater: KVALid Dialog og KVALid Tilsyn.
Formaterne kan anvendes særskilt, men de kan med fordel samtænkes, da de tjener forskellige formål, som begge søger at bidrage til kvalitetsudvikling i de danske dagtilbud.
Uanset om man arbejder med KVALid Dialog eller KVALid Tilsyn, vil denne bog kunne bidrage med indsigt i, hvad formaterne bygger på rent vidensmæssigt.
1 Kort form af: Kvalitet i dagtilbud.
Baggrund
Da tanken om KVALid opstod, var vi en gruppe forskere, lektorer og adjunkter på Professionshøjskolen UCN, som havde en fælles interesse for kvalitetsudvikling i dagtilbud. Vi blev optaget af at udvikle et redskab, som kunne bidrage med forskningsviden om høj kvalitet i dagtilbud, og som samtidig kunne anvendes aktivt, dialogisk og refleksivt i forhold til det pædagogiske personales egen praksis og samskabte læringsmiljøer.
Som undervisere af fagprofessionelle inden for det pædagogiske felt havde vi gjort os mange erfaringer med, at det at gå fra at have viden om høj kvalitet til at udføre en praksis kendetegnet af bevidst og begrundet handling (i overensstemmelse med denne viden) ikke er noget, der bare sker af sig selv. Hverken for den enkelte eller i professionelle læringsfællesskaber, blandt kolleger og ledere.
Som svar på denne tilbagevendende problemstilling fra praksis udviklede vi, i samarbejde med bland andet Hjørring Kommune, KVALid Dialog. I bogens første afsnit vil formålet og rammen for KVALid Dialog blive beskrevet nærmere.
I kølvandet på KVALid Dialog opstod ideen og ønsket om at udvikle KVALid Tilsyn:
I slutningen af 2010’erne oplevede vi en øget opmærksomhed på forholdene og kvaliteten i de danske daginstitutioner. Som følge heraf blev der både politisk og på kommunalt niveau igangsat en række dialoger og påbegyndt et arbejde med at formulere lovmæssige krav og pejlemærker for en national tilsynspraksis på dagtilbudsområdet.
Disse pejlemærker blev formuleret af KL’s partnerskab med henblik på at sætte retningen for styrkelse af den kommunale tilsynspraksis på dagtilbudsområdet (KL, 2023). Det er blandt andet indskrevet i pejlemærkerne, at tilsynet skal bygge på uvildighed, altså at både de anmeldte og uanmeldte tilsyn skal være neutrale og ikke afhængig eller påvirket af egne eller andres interesser. Desuden skal tilsynet være forankret i en beskrevet og kendt kvalitetsforståelse. Fra januar 2024 blev der, på baggrund af arbejdet med de otte pejlemærker, indsat skærpede minimumskrav i dagtilbudsloven til det kommunale tilsyn på 0-6-årsområdet. Dette er krav, som alle kommuner forpligtes på at tilrettelægge deres tilsynspraksis ud fra.
Da denne dagsorden om tilsyn blev udrullet i alle danske kommuner og dermed i alle dagtilbud, var vi på professionshøjskolen UCN en større gruppe forskere og undervisere, som i forvejen alle havde erfaring med tilsyn og observationer. Blandt andet derfor begyndte flere og flere kommuner at henvende sig til os for at få hjælp til tilsynsopgaven.
Et tilsynsredskab, som imødekommer kravene om uvildighed, reliabilitet og validitet, og som samtidig har udvikling for øje, lader sig ikke forme nemt eller hurtigt. Det ved alle de kommuner og tilsynsansvarlige, som selv har arbejdet med opgaven i de seneste år. Derfor var det med delt spænding og ærefrygt, at vi i 2022 sagde ja til at indgå i et samarbejde med Aarhus Kommune om udvikling af KVALid Tilsyn til deres dagpleje. I dette projekt fik vi desuden sparring fra Brønderslev og Viborg Kommune.
Da KVALid Tilsyn Dagpleje var færdigudviklet, tog vi sammen med Frederikshavn, Brønderslev og Skanderborg Kommune hul på udviklingen af KVALid Tilsyn til vuggestuer og børnehaver, hvilket betyder, at der nu er udviklet både dialog- og tilsynsformater til henholdsvis dagpleje, vuggestue og børnehave.
KVALid Dialog
KVALid Dialog blev udviklet i årene 2017-2019 og revideret igen i 2024. Intentionen med udviklingen af KVALid Dialog var – og er, at udvikle et redskab og et format, som hviler på en forskningsinformeret taksonomisk ramme for kvalitet i dagtilbud. KVALid Dialog sigter mod en graduering i forståelsen af kvalitet ud fra overskrifter og tematikker i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. Dialogredskabet tilbyder en ramme, som kan anvendes til kvalitetsudvikling helt tæt på den daglige pædagogiske praksis blandt medarbejdere og ledere rundt omkring i dagtilbud.
KVALid Dialog er udviklet med afsæt i mange års erfaringer med pædagogisk arbejde, ledelse, kompetence- og praksisudvikling i dagtilbud hos forfatterne fra grund-, efter- og videreuddannelserne hos Professionshøjskolen UCN.
I KVALid Dialog tilbydes læreplansrettede tematikker med tilhørende udsagn, der gør det muligt for personale og ledere at undersøge, drøfte og reflektere over deres egen praksis og dens kendetegn i relation til taksonomier for lav vs. høj kvalitet i læringsmiljøet. De hæfter, som følger med KVALid Dialog, anvendes i kompetenceudvikling med afsæt i aktionslæring og refleksiv praksislæring. Omdrejningspunktet for anvendelsen er pædagogisk praksis- og kvalitetsudvikling.
I kompetenceudvikling med KVALid Dialog vægtes det særligt, at personalet understøttes i selv at identificere, hvad der kendetegner den eksisterende pædagogiske praksis – og hvad der med fordel kan undersøges nærmere og eventuelt ændres på. På den måde støttes bevidstgørelsen af, hvordan den givne tilrettelæggelse af de pædagogiske læringsmiljøer
matcher det, vi ved om god kvalitet i dagtilbud. Samtidig tilbydes en ramme i undervisningen, som muliggør et systematisk arbejde med løbende evaluering af de pædagogiske læringsmiljøer, sådan som læreplanen foreskriver det.
De grundlæggende spørgsmål, som medarbejderne med afsæt i KVALid Dialog på forskellig vis introduceres til at arbejde med, er blandt andet:
• Hvordan ser høj kvalitet ud, når vi går helt tæt på vores egen praksis?
• Hvordan identificerer vi hvornår noget er godt eller mindre godt i vores egen og i andres praksis, og hvordan beslutter vi, hvad ”næste skridt” er?
• Hvordan udvikler og fastholder vi den løbende og systematiske evalueringskultur?
• Hvordan understøtter vi arbejdet med udviklingen af højkvalitets læringsmiljøer for alle børn gennem hele dagen?
Som afsæt for at arbejde med KVALid Dialog anvendes aktionslæring (Krogh & Smidt, 2014).
Figur 1.1 Aktionslæring.
Viden
Mål
Når forskningen fx viser, at lav kvalitet i læringsmiljøet, når der leges, er kendetegnet af, at børnene overlades (for meget) til sig selv, uden mulighed for at modtage hjælp og støtte fra de voksne, er der så særlige tidspunkter på dagen eller i vores nuværende læringsmiljø, som muligvis (for ofte) har dette kendetegn?
• Hvordan kan vi undersøge det?
• Hvad viser vores undersøgelse?
• Hvad kan vi gøre i fællesskab for at forandre det nuværende læringsmiljø?
• Hvad er vores tiltag?
• Hvad sker der, når vi justerer på læringsmiljøet?
• Hvad er de fælles beslutninger fremadrettet?
Personale og ledelse i dagtilbud er ofte meget hurtige og handlekraftige. Det er man nødt til at være som medarbejder i pædagogisk praksis.
På uddannelsen i KVALid Dialog – med aktionslæring som omdrejningspunk, er det et centralt element at undersøge egne problemstillinger, fornemmelser eller antagelser om den eksisterende praksis, idet det ofte er her, der gemmer sig ny viden og læring.
Aktionslæring findes i flere former og fortolkninger, og den henter sin inspiration fra blandt andet fra den amerikanske filosof og pædagog John Dewey (1938) og amerikanske læringsforsker David Kolb (1984), der begge har den eksperimenterende læringsforståelse som afsæt for at forstå læring som en størrelse, der ofte har sin rod i ”forstyrrelser” (fx af antagelser, nye indsigter, en eksisterende måde at se og opfatte verden på eller en ny måde at håndtere egne handlinger eller praksis).
I undervisningen ser vi ofte, at netop undersøgelsen af praksis belyser ”blinde pletter” og skaber disse forstyrrelser, som personalet ikke selv har overvejet eller været opmærksomme på.
Hvis der er uro i garderoben efter frokost, er der ofte en antagelse om, at det er, fordi der mangler hænder, eller at børnene ikke er tilstrækkeligt selvhjulpne. Løsningen på disse problemstillinger er derfor ofte at fokusere på flere hænder og mere personale, eller at de børn, som behøver meget hjælp, får mere af dette, mens de andre børn (fortsat) overlades i mere ventetid.
Når man som personalegruppe sætter de umiddelbare og hurtige løsninger på pause og i stedet optager en videosekvens, eller observerer i garderoben, gives der mulighed for at kigge efter en ekstra gang.
I et KVALid Dialog-forløb får medarbejdere og ledere hjælp til at analysere den givne situation (med afsæt i analysemodeller), hvorved de får øje på oversete, men oplagte spørgsmål og opmærksomhedspunkter.
Her ses eksempler på spørgsmål, som retter sig mod organiseringen af overgangen fra frokost til garderobe:
• Hvor længe venter de børn, der er først færdige med at spise?
• Hvordan kan de vente meningsfuldt?
• Er det tydeligt for alle børn, hvad forventningerne er i garderoben?
• Hvordan har man organiseret muligheden for at få hjælp til den del af påklædningen, børnene endnu ikke selv mestrer?
• Hvordan er stemningen i garderoben? Hvordan er det at være barn?
• Hvordan guides der? Kigger de voksne ned på gummistøvler og lynlåse, eller er der varm øjenkontakt og tålmodig guidning af de børn, som gerne selv skal lære det, der er svært?
• Hvordan ser det fysiske læringsmiljø ud i garderoben?
• Er situationen tilrettelagt, så vi signalerer, at påklædning er noget, der skal overstås, eller er den tilrettelagt med læring og selvhjulpenhed på sinde?
Med afsæt i personalets egen undersøgelse af praksis samt analyse af denne synliggøres nuancer i forhold til kvalitetstaksonomierne i dialoghæftet, som muliggør helt nye og anderledes drøftelser og handlemuligheder. Ved at løfte disse problemstillinger, undersøgelser og analyser ud i et systematisk og fælles plenum i en personalegruppe understøttes det professionelle læringsfællesskab, og der opstår faglige og kollektive begrundelser og forståelser for, hvorfor en given praksis eller et givent læringsmiljø er tilrettelagt på en bestemt måde.
KVALid Dialog er i sit udgangspunkt udviklet som dialogisk og refleksiv ramme. I materialet er udsagnene bevidst formuleret på en måde, så det, vi er optagede af at belyse, er, hvilke overvejelser personalet (både individuelt og kollektivt) har gjort sig i forhold til den givne og valgte praksis i læringsmiljøet. Vi kan aldrig observere på, hvad andre har tænkt eller ikke tænkt, overvejet eller aftalt i fællesskab.
Derfor er KVALid Dialog ikke (modsat KVALid Tilsyn) egnet til systematiske observationer i forbindelse med tilsynet.
KVALid Tilsyn
KVALid Tilsyn er et redskab og format udviklet til systematisk observation, vurdering, evaluering og udvikling af kvalitet i dagtilbud (dagpleje, vuggestue og børnehave). Redskabet er, ligesom KVALid Dialog, udviklet med afsæt i dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan og på baggrund af dansk, skandinavisk og international forskning.
Det grundlæggende afsæt for udviklingen af KVALid Tilsyn var, at tilsynet bør føres med afsæt i det, som er ens i alle kommuner: Nemlig kravet om, at den pædagogiske praksis er funderet i dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan.
Undersøgelser har gentagne gange vist, at kvaliteten i nogle dagtilbud ikke stemmer overens med den kvalitet, som børn i danske dagtilbud har krav på, behov for og ret til (EVA, 2020; VIVE, 2023), og at det pædagogiske personale har svært ved at indarbejde læreplanens elementer og (især) det pædagogiske grundlag i deres praksis (EVA, 2015; 2020; 2022).
Derfor har ambitionen lige fra begyndelsen været at udvikle et danskproduceret og valideret, det vil sige efterprøvet, observations- og kvalitetsvurderingsredskab. Et redskab, som tager afsæt i dagtilbudsloven samt den styrkede pædagogiske læreplan, inddrager et børneperspektiv og har legen som grundlag. Når kommunerne anvender et redskab til tilsyn, som er direkte udviklet med afsæt i læreplanen, undgår man mange af de vanskeligheder, som undersøgelserne peger på, fordi tilsynets indhold og kvalitetsforståelse bygger på læreplanen, herunder det fælles pædagogiske grundlag.
Med afsæt i KVALid Tilsyn kan kommunerne gennem systematisk observation producere empirisk viden om praksis, der på et pålideligt grundlag viser kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbud.
Kvalitetsvurdering med KVALid Tilsyn
Overordnet set er formålet med de kommunale tilsyn, at kommunerne i højere grad bliver forpligtede på det kontinuerlige og systematiske arbejde med at sikre høj kvalitet i de danske dagtilbud – se boks nedenfor. Et arbejde, som omfatter både kontrol her og nu, samt løbende organisatorisk udvikling og udvikling af evalueringskulturen (Næsby et al., 2023).
Tilsyn med det pædagogiske indhold (Dagtilbudsloven, 2024).
§ 5 a. Tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbud omfattet af § 5, stk. 1 skal føres med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag i den pædagogiske læreplan, jf. § 8, stk. 2.
Stk. 2. Tilsynet skal tilrettelægges, så der både foretages anmeldte og uanmeldte besøg i dagtilbud omfattet af § 5, stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre uvildighed i tilsynet.
Stk. 4. Tilsyn med det pædagogiske indhold skal føres med inddragelse af både kvalitative og kvantitative data, herunder skriftlig dokumentation fra tidligere tilsynsbesøg, jf. § 5 b, stk. 2, og viden fra tidligere dialog med dagtilbuddet. Har der tidligere været iværksat et skærpet tilsyn med dagtilbuddet, og har der eventuelt også været udarbejdet en handleplan, jf. § 5 b, stk. 3-5, skal viden herfra i relevant omfang indgå i grundlaget for det enkelte tilsynsbesøg.
Stk. 5. Kommunen skal som led i tilsynsbesøget foretage observationer i dagtilbuddet.
Stk. 6. Kommunen skal som led i tilsynsbesøget indgå i dialog med lederen og medarbejdere i dagtilbuddet.
§ 5 b. Kommunen skal efter et tilsynsbesøg indgå i dialog med lederen af dagtilbuddet om vurderingen af kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer, herunder eventuelle opfølgende tiltag. Kommunen skal orientere forældrebestyrelsen om vurderingen af kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer.
Stk. 2. Kommunen skal skriftligt dokumentere tilsynet med kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer. Den skriftlige dokumentation skal, i det omfang det er relevant, give konkrete anvisninger på opfølgende tiltag, jf. stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal iværksætte skærpet tilsyn, hvis det vurderes, at kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer eller andre forhold i dagtilbuddet giver anledning til bekymring.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal iværksætte skærpet tilsyn og udarbejde en handleplan, hvis det vurderes, at kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer eller andre forhold i dagtilbuddet giver anledning til alvorlig bekymring. Skærpet tilsyn skal iværksættes, og handleplan udarbejdes, i umiddelbar forlængelse af at de alvorligt bekymrende forhold er konstateret.
Stk. 5. Handleplanen skal udarbejdes i dialog med lederen af dagtilbuddet og skal beskrive, hvordan der skal arbejdes med at styrke kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer eller andre forhold i dagtilbuddet, og hvordan der skal følges op herpå. Forældrebestyrelsen skal have en orientering om handleplanen og have mulighed for at komme med bemærkninger. Orienteringen af forældrebestyrelsen og forældrebestyrelsens eventuelle bemærkninger hertil skal ske hurtigst muligt.
Da den nationale kvalitetsmåling på 3-6-årsområdet (EVA, 2020b) og senere også på 0-2-årsområdet så dagens lys (VIVE, 2023), var ingen i udviklingsgruppen omkring KVALid Tilsyn overraskede over resultaterne. Undersøgelserne bekræfter os i, at alle med ansvar for danske dagtilbud fortsat er nødt til at fastholde et fokus på og en interesse for, hvordan vi i hele uddannelses- og styringskæden bidrager til et kvalitetsløft på dagtilbudsområdet. Samtidig er kvalitetsmålingerne et vidne om, at tilsyn i sig selv ikke nødvendigvis bidrager med forandring eller udvikling.
De resultater eller opmærksomheder, de tilsynsansvarlige kan bidrage med, får først værdi, hvis der er tilstrækkelig systematik, helt klare rammer for og en tydelig, åben og ærlig kommunikation om, hvordan forvaltning, konsulenter, ledere og medarbejdere forventes at handle i forlængelse af de aftaler, der indgås på tilsynsmøderne. Dette kræver både tryghed hos medarbejderne/de udførende og ejerskab, indsigt i og forståelse for, hvorfor givne ændringer er en nødvendighed – og hvorfor og hvordan de er til gavn for børnene.
Set i lyset af ovenstående har vi i UCN udviklet KVALid Tilsyn som et observations- og vurderingsredskab, der sammen med kompetenceudvikling i korrekt anvendelse skaber en ramme for opfølgning og forbedring af praksis, der er forankret i kommunerne selv og i dagtilbudslovens kvalitetsforståelse: At børns trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes gennem trygge, pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv (Dagtilbudsloven, 2024).
At indfri dette fordrer ifølge forskningen gode samspil (interaktioner), gode rammer og udfordringer for børnene, at personalet har gjort sig bevidst om udviklingsperspektiver for aktiviteterne, og at aktiviteterne er udformet i samarbejde med børnene (Sheridan et al., 2009).
KVALid Tilsyn er som sådan et kvalitetsvurderings- eller måleredskab på linje med andre måleredskaber som fx ECERS-3, der blandt andet er brugt i den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud på 3-6-årsområdet (EVA, 2020b); men begrebet måleredskab er i vores formidling og arbejde med KVALid Tilsyn blevet nedtonet og erstattet, da begrebet vurdering i højere grad vækker genklang i pædagogiske kredse. I Danmark har vi ikke tradition for at måle kvalitet, men når vi i praksis taler om, at vi vurderer kvaliteten, skabes et helt andet udviklingsrum og en velvilje til at turde tale om læringsmiljøerne samt om den udvikling af kvalitet til gavn for alle børn, der er hele formålet med at føre tilsyn.
KVALid Tilsyn sigter derfor mod det kvalitativt udviklende tilsyn, ikke ”tilsyn for tilsynets skyld” eller ”måling for målingen skyld”. UCNs mangeårige erfaringer med observationer og pædagogisk tilsyn har vist os, at en summativ vurdering, altså tal og scoringer, kan komme til at overskygge den vigtige og efterfølgende formative dialog om, hvilken udvikling tilsynet kalder på i det fremadrettede arbejde med at forbedre og forandre praksis.
Idet KVALid Tilsyn består af observationsskemaer med taksonomier, er det hele tiden muligt, at de tilsynsførende og det pædagogiske personale kan kigge på ”næste kvalitetsniveau” og dets formuleringer for at drøfte, hvad der konkret skal til, for at kvaliteten i et givent læringsmiljø kan forbedres.
Det pædagogiske tilsyn og KVALid
Alle landets kommuner arbejder ihærdigt med at få tilsynet til at resultere i højere kvalitet i dagtilbuddene. Ingen er i mål med opgaven, og alle gør sig erfaringer med, hvad der fungerer godt – eller mindre godt. For at være med til at sandsynliggøre, at alle børn får den bedst mulige start på livet, er det, set ud fra et fagligt og forskningsmæssigt perspektiv, vigtigt og afgørende, at det pædagogiske tilsyn i dagtilbud gennemføres med stærke vurderingsredskaber, der sikrer uvildighed, systematik og pålidelige data. Dette er hele afsættet for KVALid Tilsyn.
Tilsynsopgaven skifter naturligt og over tid hænder, fordi de tilsynsansvarlige ikke nødvendigvis er de samme fra år til år. Hvis man som kommune ønsker viden og data, der
over tid er pålidelige nok til, at de tåler sammenligning (på tværs af tilsynsførende, tilsynsperioder, institutioner og dagplejeområder osv.), kræver det en tydelig systematik, gode stabile redskaber til observation, og at der er en tydelig og fælles kvalitetsforståelse på tværs af alle niveauer og områder i den enkelte kommune. Og når man arbejder med et givent redskab eller en given model for tilsyn, er der stadig lang vej gennem hele den styringskæde, der har til opgave at sikre, at tilsynet bidrager med udvikling af høj kvalitet i læringsmiljøerne.
Begrebet data er i tilsynet et omdiskuteret begreb, når vi mødes med kommunerne. For hvad er gode data set ind i en kontekst, hvor slutmålet er praksisudvikling? På forvaltningsniveau efterspørges én type data. Her er man ofte mest interesseret i tal, statistik og så lidt prosa og så få eksempler som muligt, men ude i dagplejen og i institutionerne er et tal eller en vurdering ikke særligt brugbart, og det siger ikke reelt noget om, hvad det pædagogiske personale lykkes med, og hvad de med fordel kan gøre anderledes, medmindre det følges op med tydelige, genkendelige eksempler samt plads til ærlige drøftelser muliggjort gennem et fokus på at etablere psykologisk tryghed i forhold til tilsynet.
Det har stor betydning for det gode børneliv, at alle børn deltager i stærke fællesskaber med trygge og gode rammer. At alle børn får mulighed for at trives, dannes, lære og udvikle sig, og at de hermed får mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. Derfor skal det pædagogiske tilsyn understøtte, at personalet får øje på udfordringer og muligheder for forbedring af praksis i relation til den styrkede pædagogiske læreplan, som er det fundament, al pædagogisk praksis i de danske dagtilbud skal stå på og stræbe efter at omsætte i pædagogisk arbejde.
I et eksemplarisk forløb, det vil sige i den ideelle tilsynspraksis, skal de gode eksempler fra praksis, den gode data, som vi kan regne med, den fælles kvalitetsforståelse og det fælles sprog for kvalitet, skabe fundamentet for involvering af praksis og af det pædagogiske personale, så der kan samarbejdes om forbedring af læringsmiljøerne til gavn for alle børn, og så det er synligt hele vejen fra øverste ledelseslag og ud i praksis.
Det udviklende tilsyn opstår derfor kun, hvis redskaber og metoder er i orden, hvis alle parter forstår den data, som tilsynet tilvejebringer, samtidig med at der er en tydelig systematik indtænkt, så alle aftaler, der indgås i forbindelse med tilsynet, udmøntes i reel handling, og hvis alle parter har tillid til og indsigt i de aftaler, der indgås til konkret praksisudvikling.
En model af praksis?
Hverken hele den pædagogiske praksis, hele dagtilbudsloven eller hele læreplanen kan rummes i ét måle- eller kvalitetsvurderingsredskab, hvis det samtidig også skal være overkommeligt og ressourcemæssigt muligt at anvende for de tilsynsansvarlige. Derfor giver det, et måleredskab som KVALid Tilsyn indfanger, ikke et komplet billede af praksis, men et øjebliksbillede, der ligner praksis tilnærmelsesvist (Frederiksen, 2020).
Et vigtigt og vedvarende opmærksomhedspunkt er derfor, i hvor høj grad KVALid Tilsyn modellerer praksis i forhold til, om det pædagogiske personale kan genkende deres egen praksis. Idet den indsamlede data henviser til en bestemt kvalitetsforståelse, er det vigtigt, at det pædagogiske personale og de pædagogiske ledere kender denne kvalitetsforståelse, altså at det teoretiske og empiriske grundlag er tydeligt og synligt for alle parter, som har andel i tilsynsopgaven. I dialogmøderne, som indgår i tilsynet, vil data (altså de vurderinger og eksempler, som en given observation frembringer) give mulighed for, at alle parter kan drøfte og reflektere over kvaliteten i læringsmiljøet (Holm & Næsby, 2024).
Der er altid en risiko forbundet med anvendelsen af måleredskaber, der forandrer praksis, hvis det pædagogiske personale søger at forbedre deres praksis uden at reflektere over, hvorvidt forbedringerne faktisk er til det bedre. Dette kan i princippet medføre et demokratisk underskud i det omfang, det pædagogiske personale ikke bruger deres professionelle dømmekraft kvalificeret, det vil sige ikke tænker over og diskuterer, hvad kvalitetsmålene gør – om de trækker praksis i den ønskede retning eller ej. I så fald – og helt generelt – kan måleredskaber risikere at fratage professionelle og politikere kontrollen med dagtilbuddene. Omvendt må vi, hvis vi ønsker at forstå og vurdere kvalitet i praksis, også bruge data i tilsynet, som det fx anvises af Kommunernes Landsforening (KL), som udtryk for en administrativ og politisk interesse (Frederiksen, 2020).
Kommunalpolitikere og kommunale forvaltninger kan med god ret kræve at få indblik i, om deres institutioner leverer den ønskede og politisk fastsatte kvalitet. Det gør det ekstra vigtigt at tilsynsdata frembringes på en tydelig og gennemsigtig måde. Og når data fra tilsynet anvendes som pejlemærker på tværs af dagtilbud, fx i en kommunal kvalitetsrapport, er det nødvendigt at redskaberne er standardiserede, altså at de anvendes ensartet og viser troværdige resultater på tværs af forskellige observatører.
Bogens opbygning
Del 1 . Udvikling af KVALid
I bogens første del beskrives den udviklingsproces, der har ført til udviklingen af KVALid Tilsyn: fra dialogredskab om kvalitet i dagtilbud til et observations- og vurderingsredskab for tilsyn i dagtilbud.
Dernæst følger et afsnit om KVALids generelle kvalitetsforståelse og det metodologiske grundlag. Grundlaget for KVALid er en bio-øko-systemisk ramme med en interaktionistisk og sociokulturel udviklings- og læringsforståelse: En tilgang, der tager højde for, at der er mange faktorer og strukturer uden for dagtilbuddet, der påvirker det pædagogiske arbejde og børnenes trivsel, læring og udvikling. Dagtilbuddet og dets kvalitet påvirkes naturligvis også af det, der sker i selve dagtilbuddet. Børnenes læring og udvikling i dagtilbuddets læringsmiljø afhænger af de sociale relationer og samspilsprocesser, barnet har med det pædagogiske personale, de andre børn og det fysiske læringsmiljø.
Del 2 . Teoretisk og empirisk afsæt for det pædagogiske grundlag
I bogens anden del udfoldes den del af vidensgrundlaget i KVALid, som er rettet mod det fælles pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan. Da læreplanen blev revideret og styrket, kom det fælles grundlag til i Læreplansblomsten. Det fælles pædagogiske grundlag indeholder en række centrale elementer, som ifølge dagtilbudsloven bør kendetegne arbejdet med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i de danske dagtilbud.
Under alle overskrifter i bogens anden del redegøres der for det forskningsbaserede og teoretiske grundlag, som KVALid bygger på. Sidder man med dialog- eller tilsynsmaterialet, vil man kunne se, at disse afsnit matcher temaer og skemaer i henholdsvis KVALid Dialog og KVALid Tilsyn.
Teori- og empirigrundlaget rummer både nyere forskning, empiri og teori, men vi har foretaget nogle bevidste valg om også at inddrage nogle af de ældre (men stadig lige så relevante) og aktuelle teorier og teoretikere, fordi disse bidrager med forklaringskraft til forståelsen af KVALid. Samtidig vil de være relaterbare og genkendelige for mange af de pædagogstuderende samt pædagoger og ledere, som læser bogen.
Anden del indledes med et afsnit om det pædagogiske læringsmiljø. I afsnittet om læringsmiljøet er der også viden om nogle af de rutiner, der fylder meget i hverdagen for de yngste børn: bl.a. måltidet, af- og påklædning, toilet- og puslesituationer samt soverutiner og sundhedsprocedurer.
Disse rutiner står ikke konkret beskrevet i dagtilbudsloven, men de er en central del af arbejdet med læreplanen. Rutinerne har essentiel betydning i dagtilbuddene for den grundlæggende omsorg og tryghed, som børnene skal tilbydes, fordi tilrettelæggelsen af rutinerne vidner om, hvilke pædagogiske overvejelser over praksis, indhold og organisering der ligger bag dem, og hvordan de gavner børnenes læring og udvikling.
Bogens næste afsnit i del 2 omhandler legen som grundlag. Legen spiller en betydningsfuld rolle som børnenes egen aktivitetsform, og legen går (som alle elementer i det pædagogiske grundlag) på tværs af alle temaer i den styrkede pædagogiske læreplan.
I arbejdet med KVALid drøftes eller vurderes legen særskilt for at fremhæve den centrale position, den har, men legen vurderes også på tværs, især i sammenhæng med læring, børnesyn, børnefællesskaber og det pædagogiske personales rolle i lege og som fundament for udvikling inden for områderne i læreplanen.
Dannelse, børnesyn og børneperspektiv er også en del af det pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan, så dernæst defineres begreberne dannelse, børnesyn og børneperspektiv ud fra forskningen. Også disse temaer indgår i KVALid Dialog og KVALid Tilsyn.
Det samme gør sig gældende med tematikkerne børnefællesskaber, inklusion og mangfoldighed. Inklusion er ikke nævnt direkte som begreb i den styrkede pædagogiske læreplan. Her tales der i stedet om deltagelse og om køn og mangfoldighed, men inklusion står som et centralt begreb i pædagogisk arbejde. Det henviser både til det pædagogiske og politiske mål om, at ”alle børn, der kan rummes i dagtilbud, skal være en del af fællesskabet i dagtilbud uanset social baggrund og eventuel fysisk eller psykisk handikap” (Socialministeriet, 2017).
Målet indgår som led i det politiske forarbejde til den reviderede dagtilbudslov (2018) og ønsket om at skabe en tydelig og fælles retning for det pædagogiske arbejde i dagtilbud (Socialministeriet, 2017), hvilket som bekendt førte til den styrkede pædagogiske læreplan (BEK nr. 968 af 28/06/2018).
Når vi arbejder med KVALid, vurderes der ikke direkte på tematikken børn i udsatte positioner fra det pædagogiske grundlag. KVALid vurderer imidlertid læringsmiljøets kvalitet, det vil sige dets evne til at løfte alle børn og hermed også læringsmiljøets betingelser for at holde hånden under særligt udsatte børn, så ingen sakker bagud, men alle får mulighed for at lære og udvikle sig, trives og udfolde deres potentiale. Hvis læringsmiljøet har høj kvalitet og bidrager med denne chancelighed, gavner det alle børn og dermed indirekte også de børn, som befinder sig i en udsat position. Forskning viser, at specialpædagogiske indsatser har meget begrænset effekt (Nielsen et al., 2013). I denne bog kan man dog læse om nogle af de risikofaktorer, man som professionel bør lægge mærke til, og som man blandt andet får øje på, når man leger med børnene, giver dem vejledning i at gennemføre en aktivitet, læser bøger, skifter ble osv.
Del 3 . Teoretisk og empirisk afsæt for de seks læreplanstemaer
I bogens tredje del udfoldes den del af vidensgrundlaget i KVALid, som er rettet mod de seks læreplanstemaer som (jf. den styrkede pædagogiske læreplan) altid skal ses og forstås i sammenhæng med det pædagogiske grundlag.
Når vi fx arbejder med læreplanstemaet Natur, udeliv og science, kan vi ikke undgå, både intenderet og ikke-intenderet, at berøre og arbejde med mange af elementerne i læreplanens pædagogiske grundlag, fx det pædagogiske læringsmiljø som helhed, leg, læring, børnesyn, børnefællesskaber, dannelse og børneperspektiv.
Under alle overskrifter i bogens tredje del redegøres der for det forskningsbaserede og teoretiske grundlag, som KVALid bygger på. Sidder man med dialog- eller tilsynsmaterialet, vil man kunne se, at disse afsnit matcher temaer og skemaer i henholdsvis KVALid Dialog og KVALid Tilsyn.
Ligesom i bogens anden del, går vi i denne del af bogen bag om hensigter og målformuleringer i bekendtgørelsen for den styrkede pædagogiske læreplan (2018) og ser på, hvilket forskningsmæssigt belæg vi kan udfolde i forhold til de seks læreplanstemaer inden for KVALid som ramme.
Del 4 . Det udviklende tilsyn
I bogens fjerde del følger en kortere beskrivelse af, hvordan vi – hvis vi ønsker, at tilsynet ikke kun skal opleves som kontrol, men også som en dialog og en datainformeret udviklingssamtale efterfulgt af et fagligt reflekteret forbedringsarbejde, må betragte det udviklende tilsyn som et systematisk sammensat og længerevarende forløb, hvor tilbagemeldingen fra observationerne er et centralt omdrejningspunkt for det fremadrettede arbejde med at udvikle højkvalitets dagtilbud.
Endelig sluttes der af med en omfattende litteraturliste, der udspringer af forskningen bag både KVALid Dialog og KVALid Tilsyn, og som er dokumenteret gennem nye litteratursøgninger i dansk og nordisk forskningslitteratur, baseret på dagtilbudslovens og den styrkede læreplans tematikker. Litteratursøgning, forskningsspørgsmål osv. er tilgængelig på UC Viden.dk: https://www.ucviden.dk/da/projects/kvalid-tilsyn-i-dagtilbud-v2
Note
I bogen beskrives de voksne omkring børnene i dagtilbud primært som det pædagogiske personale, vel vidende at dette omfatter medhjælpere, assistenter, dagplejere, vikarer, pædagoger og eventuelt ledere. Henvisninger til voksne, til pædagoger osv. i referencer, eksempler og direkte citater, er bibeholdt, sådan som de anvendes i de originale kilder.
Eksemplerne fra pædagogisk praksis, der gennem teksterne i bogen bidrager med at belyse nogle af de teoretiske og empiriske pointer, stammer fra vores senere års arbejde med observationer af kvalitet i dagtilbud rundt omkring i kommuner i Danmark. Observationerne er udført af undervisere, konsulenter og forskere fra UCN, og der er eksempler taget fra nogle af de øvrige forskningsprojekter, som observatører, undervisere og forskere på UCN i øvrigt har deltaget i.
Citater fra engelske tekster er oversat af forfatterne.
