Læringscentreret skoleledelse

Helle Bjerg og Dorthe Staunæs

Læringslakmusprøven tager afsæt i den newzealandske skoleledelsesforsker Viviane Robinsons model for elevcentreret skoleledelse, og ledelseskompasset er en videreudvikling af den canadiske skoleledelsesforsker Michael Fullans model for forandringsledelse med særligt fokus på skoleudvikling. Bogen præsenterer desuden læringslaboratoriet som en metode til at bringe de to tænketeknologier i spil i relation til konkrete projekter, problemstillinger og empiri eller data fra ens egen skolehverdag og skoleledelsespraksis.

Bogen henvender sig til skoleledelser, forvaltning og andre med interesse i skoleledelse med fokus på elevernes læring.

Helle Bjerg er ph.d. og docent ved Forskningsprogrammet Ledelse og Organisatorisk Læring, Professionshøjskolen UCC.

Dorthe Staunæs er ph.d., professor MSO og leder af Forskningsprogrammet Organisation og Læring på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

Serien ”Læringsløft” består af en række udgivelser, der leverer forskningsbaseret viden om aktuelle pædagogiske emner til professionelle praktikere i grundskolen. Udgivelserne dækker det pædagogiske forsknings- og vidensfelt fra skoleledelse og klasseledelse over inklusion og differentiering til fagenes didaktik, it-didaktik mv.

Serien ”Læringsløft” udgives i samarbejde mellem Dafolo Forlag og konsortiet LÆRINGSLØFT 2020, der består af Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, og professions­højskolerne UCC, Metropol og VIA UC. Konsortiet arbejder med at skabe et sammen­hængende forskningsløft, professionsløft og praksisløft med fokus på elevers læringsudbytte.

ISBN 978-87-7160-090-2

Varenr. 7389

9 788771 600902

Læringscentreret skoleledelse

På bogens hjemmeside kan du hente dokumenter og modeller til at arbejde med læringscentreret skoleledelse i praksis. Se www.dafolo.dk/læringsløft.

Helle Bjerg og Dorthe Staunæs

Læringscentreret skoleledelse præsenterer en aktuel analyse af de ledelsesudfordringer og -muligheder, som skoleledelse står overfor, når der både skal ledes på læring og udvikling af det professionelle miljø og samtidig ledes på forandring, på potentialitet og på de affekter, forandringsprocesser sætter i svingninger. Bogen introducerer begrebet tænketeknologi som en tilgang til, hvordan den nyeste forskningsviden kan sættes i spil i udviklingen af en forskningsinformeret ledelsespraksis. Som eksempler på tænketeknologier til læringscentreret skoleledelse præsenterer bogen to konkrete redskaber: læringslakmusprøven og ledelseskompasset.

Læringscentreret skoleledelse Tænketeknologier til forskningsinformeret skoleledelse

Helle Bjerg og Dorthe StaunĂŚs

LĂŚringscentreret skoleledelse TĂŚnketeknologier til forskningsinformeret skoleledelse

Helle Bjerg og Dorthe Staunæs Læringscentreret skoleledelse. Tænketeknologier til forskningsinformeret skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2014 © 2014 Dafolo Forlag og forfatterne Omslagsdesign: Lars Clement Kristensen Serieredaktion: Claus Holm og Mette Molbæk Forlagsredaktør: Mette Johnsen Elbeck Manuskriptet er fagfællebedømt efter kriterierne i den bibliometriske forskningsindikator.

Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/læringsløft Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket.

Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt.

Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige.

Svanemærket trykkeri 541-816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk Serie: Læringsløft ISSN 2246-6541-2014-1 ISBN 978-87-7160-090-2 Varenr. 7389

2

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

DEL 1 • Diagnoser og teorier om aktuel skoleledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Kapitel 1 • Læringscentreret skoleledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Forpligtende situationsfornemmelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Bogens struktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Kapitel 2 • Forskningsinformeret skoleledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Viden skal oversættes for at omsættes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Tænketeknologier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Kapitel 3 • Forandringsvinde – aktuelle betingelser for forandringsledelse i skolen . . 21 Forandring som vilkår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Forandring som potentialitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Ledelse mod et mål, der hele tiden flytter sig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Forandring som ideologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Forandringsledelse, der holder hus med affekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Forandring og stabilitet som hinandens forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Forandringsledelse version 2.0 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Kapitel 4 • Fra styringsrationaler til læringspotentialer – læringscentreret skoleledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Fra styringsrationaler til læringspotentialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Pædagogisk skoleledelse version 2.0 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Læringscentreret skoleledelse opsummeret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

3

DEL 2 • Tre redskaber til læringscentreret skoleledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Kapitel 5 • Læringslakmusprøven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Tre gennemgående ledelseskapabiliteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Ledelseskapabiliteter i spil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 1. Etablering af mål og forventninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 2. Strategisk ressourcebrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 3. Sikring af kvalitet i undervisningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 4. Ledelse af læreres læring og udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 5. Sikring af et velfungerende og trygt miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82

Kapitel 6 • Ledelseskompasset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Opmærksomhedsfelt 1: Det moralske kerneformål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Opmærksomhedsfelt 2: Forandringsforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Opmærksomhedsfelt 3: Relationer og relationsskabelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Opmærksomhedsfelt 4: Viden- og kapacitetsopbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Opmærksomhedsfelt 5: Skabelse af sammenhæng(skraft) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109

Kapitel 7 • Læringslaboratoriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Skræddersyede læreprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Tips og tricks til design og proces . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117

Kapitel 8 • Afsluttende ord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129

4

Forord Denne bog er skrevet ud fra ambitionen om at bringe forskningsviden i spil i relation til de aktuelle udfordringer og forandringsambitioner på skolens vegne, som skoleledelser står over for at skulle håndtere. Den er en udløber af en proces, hvor vi som forskere har samarbejdet med konsulenter fra professionshøjskoler og skoleledelser om at udvikle samspillet mellem forskningsviden og skoleudvikling.

I løbet af arbejdet med bogen har der været forskellige overskrifter på de aktuelle forandringsambitioner og styringstiltag, som har meldt sig på skoleområdet. Inklusion, Ny Nordisk Skole og digitalisering er blevet suppleret med nye arbejdstidsregler og en gennemgribende skolereform, og inden vi har fået bogen i trykken, er der sikkert blevet føjet nyt til listen af områder, hvor skolen skal gøre mere, gøre det bedre eller gøre det, den er bedst til på helt nye måder. Mens lis­ ten af forandringsambitioner er blevet længere, er tusinder af lærere stået op hver dag for at møde og undervise et endnu større antal elever. Der er blevet knækket læsekoder, regnet med procenter og danset hiphop, lavet frikadeller, skrevet dikta-

ter og kommet plaster på sår, afholdt elevsamtaler, lektiecafeer og fordybelsesuger, uddelt reprimander, stjerner og karakterer, gennemført MUS og TUS og GRUS, afdelingsmøder, teammøder, pædagogiske rådsmøder, vasket gulv, malet rækværk og talt i telefon. Kort sagt alt det, der gør, at vi forandringer til trods stadig kan genkende en skole som en skole, både udefra og indefra, og at vi i 2014 fejrer folkeskolens 200 års jubilæum og endda tænker, at det er værd at forsøge at følge skolens historie tilbage til tiden før reformationen. Det er naturligvis et definitionsspørgsmål, hvornår og hvordan noget kan være identisk med sig selv. Et menneskes krop er for eksempel yngre end mennesket selv, fordi kroppens celler fornys og udskiftes kontinuerligt. På den måde er skolen konstitueret ved en samtidighed af noget nyt og noget gammelt (Bjerg og Knudsen 2007), men ikke desto mindre genkender vi stadig skolen som skole, og i hvert fald i nyere tid viser erindringer, hvordan konstituerende elementer i, hvad skolen er, hvad den gør, og hvordan den virker, er genkendelige på tværs af generationer (Bjerg 2011b), så en eller anden identitet og samstemmighed er der trods alt i skolen over tid. Desuden står sko-

5

len fortsat alene som den institution, hvortil vi som samfund uddelegerer de nye generationers læring og grunduddannelse, og i det perspektiv er den om ikke unik så i hvert fald med i en særlig gruppe af velfærdsinstitutioner, hvortil der også er uddelegeret uddannelsesopgaver.

Det konkrete oversættelses- og udviklingsarbejde, der i denne bog er foretaget for at assistere den aktuelle skoleledelse og for fortsat at bære ved til et læringsløft post skolereformen 2014, er foregået i regi af Læringsløft 2020-konsortiet (tidligere kaldt 4:10 konsortiet), der består af Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet og Professionshøjskolerne UCC, Metropol og VIA UC. Vi vil gerne takke de videnmedarbejdere, der har medvirket, faciliteret og tænkt med på læringslaboratorier, dialogfora og tematiske seminarer, hvor bogens diagnose og tænketeknologier er præsenteret og udviklet. Det drejer sig om lektor Tine Sofie Høyrup (UCC), pædagogisk konsulent Marianne Gram Thrane (VIA UC) og lektor Andy Højholt (Metropol).

Ligeledes takker vi de tre ph.d.-studerende, der med krum hals har engageret sig i det efterfølgende analysearbejde og lyttet lydoptagelserne tynde. Tak til Lonni Hall (AU/UCC), Rikke Brown (AU/UCC) og Kia Wied (AU/UCC). Endelig vil vi takke de skoler, skoleledelser og lærere, som

6

har formuleret og udført egne udviklingsprojekter ”on the edge” og sideløbende bidraget ind i et partnerskab, hvor passioneret tænkning, diskussion og udvikling i forhold til, hvordan man kan lede for læring, næres af såvel praksisnærvær som forskning. Stor, stor tak for samarbejdet til ledelsesteam og lærere på Frederiksberg Ny Skole ved skoleleder Dorthe Junge, ledelsesteam og lærere på Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole ved Kurt Johannesen og ledelsesteam og lærere på Trørød Skole ved Suzanne Henningsen.

Vi håber, at vores sammenfletning af de mange praktiske og teoretiske pointer, vi selv og vores samarbejdspartnere har bidraget med, kan assistere skoleledelser, når de skal løfte læring fremover.

København, juni 2014 Docent, ph.d. Helle Bjerg, UCC Professor MSO, ph.d. Dorthe Staunæs, AU/IUP

Helle Bjerg og Dorthe Staunæs

Læringslakmusprøven tager afsæt i den newzealandske skoleledelsesforsker Viviane Robinsons model for elevcentreret skoleledelse, og ledelseskompasset er en videreudvikling af den canadiske skoleledelsesforsker Michael Fullans model for forandringsledelse med særligt fokus på skoleudvikling. Bogen præsenterer desuden læringslaboratoriet som en metode til at bringe de to tænketeknologier i spil i relation til konkrete projekter, problemstillinger og empiri eller data fra ens egen skolehverdag og skoleledelsespraksis.

Bogen henvender sig til skoleledelser, forvaltning og andre med interesse i skoleledelse med fokus på elevernes læring.

Helle Bjerg er ph.d. og docent ved Forskningsprogrammet Ledelse og Organisatorisk Læring, Professionshøjskolen UCC.

Dorthe Staunæs er ph.d., professor MSO og leder af Forskningsprogrammet Organisation og Læring på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

Serien ”Læringsløft” består af en række udgivelser, der leverer forskningsbaseret viden om aktuelle pædagogiske emner til professionelle praktikere i grundskolen. Udgivelserne dækker det pædagogiske forsknings- og vidensfelt fra skoleledelse og klasseledelse over inklusion og differentiering til fagenes didaktik, it-didaktik mv.

Serien ”Læringsløft” udgives i samarbejde mellem Dafolo Forlag og konsortiet LÆRINGSLØFT 2020, der består af Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, og professions­højskolerne UCC, Metropol og VIA UC. Konsortiet arbejder med at skabe et sammen­hængende forskningsløft, professionsløft og praksisløft med fokus på elevers læringsudbytte.

ISBN 978-87-7160-090-2

Varenr. 7389

9 788771 600902

Læringscentreret skoleledelse

På bogens hjemmeside kan du hente dokumenter og modeller til at arbejde med læringscentreret skoleledelse i praksis. Se www.dafolo.dk/læringsløft.

Helle Bjerg og Dorthe Staunæs

Læringscentreret skoleledelse præsenterer en aktuel analyse af de ledelsesudfordringer og -muligheder, som skoleledelse står overfor, når der både skal ledes på læring og udvikling af det professionelle miljø og samtidig ledes på forandring, på potentialitet og på de affekter, forandringsprocesser sætter i svingninger. Bogen introducerer begrebet tænketeknologi som en tilgang til, hvordan den nyeste forskningsviden kan sættes i spil i udviklingen af en forskningsinformeret ledelsespraksis. Som eksempler på tænketeknologier til læringscentreret skoleledelse præsenterer bogen to konkrete redskaber: læringslakmusprøven og ledelseskompasset.

Læringscentreret skoleledelse Tænketeknologier til forskningsinformeret skoleledelse