Ledelse i morgen - nr. 5, Marts 2024, 27. årgang

Ledelse i morgen

Tidsskrift for pædagogisk ledelse

Leder

Folkeskole eller privatskole?

Af Lasse Reichstein

Privatskoler vinder indpas på bekostning af en stærk folkeskole

Af Troels Lund Jensen

Folkeskolen som førstevalg?

Af Nana Vaaben

Friskoler og private skoler leverer bedre undervisning for pengene end folkeskolen

Af Karsten Bo Larsen

Anmeldelse: Sig det højt

Af Kim Laursen

TEMA:

Folkeskolen vs. friog privatskolerne

Indhold

Leder

Folkeskole eller privatskole?

Af Lasse Reichstein

Privatskoler vinder indpas på bekostning af en stærk folkeskole

Af Troels Lund Jensen

Flere og flere forældre vælger at sende deres børn i privatskole i stedet for folkeskolen – især de mere velstillede familier, hvilket skaber en øget social og økonomisk polarisering i skolesystemet. Samtidig har folkeskolen udfordringer med at tiltrække og fastholde kvalificerede lærere og med at håndtere segregeret specialundervisning, hvilket kan gå ud over almenundervisningen. Der er derfor behov for politisk handling for at styrke folkeskolen og modvirke den stigende ulighed i uddannelsessystemet.

Folkeskolen som førstevalg?

Af Nana Vaaben

Denne artikel diskuterer udfordringerne med, at flere og flere forældre ofte vælger fri- eller privatskoler frem for folkeskolen på grund af et ønske om mindre skoler og mindre klasser. Samtidig søger mange lærere væk fra folkeskolen grundet begrænsede ressourcer og tid. Vi har brug for en bedre forståelse af, hvad der motiverer både forældre og lærere, så vi bedre kan se på, hvordan folkeskolen kan tilpasses deres behov og ønsker.

Friskoler og private skoler leverer bedre undervisning for pengene end folkeskolen

Af Karsten Bo Larsen

Denne artikel påpeger, at frie og private skoler leverer bedre undervisning for pengene sammenlignet med folkeskolen, og undersøgelser viser, at de frie og private skoler generelt er mere produktive end folkeskolerne. Dette skyldes muligvis den større konkurrenceudsathed og autonomi, som frie og private skoler har i forhold til politisk styring. Men elevernes faglige resultater kan faktisk forbedres med omkring 1 karakterpoint – uden at udgifterne øges – hvis folkeskolerne kommer på niveau med de bedste sammenlignelige frie og private skoler.

Anmeldelse: Sig det højt

Af Kim Laursen

INTRODUKTIONSTILBUD SPAR 25 %

Ved køb før 30. april 2024

Kom godt fra intention til handling

Skab effektive forandringsprocesser med mening og resultat

Du kender det godt. I vil styrke den psykologiske tryghed i teamet eller skabe bedre deltagelsesmuligheder for børnene. Men hvordan får du det at ske i praksis?

Med Få Det Til At Ske-kittet får du et unikt faciliteringsværktøj til at understøtte jeres arbejde med strategi- og forandringsprocesser i organisationen. Kittet hjælper dig og dit team med at oversætte de gode intentioner til faktiske handlinger.

Kittet består af:

• Adfærdstragt

• Adfærdshjul

• 46 adfærdskort

• Den lille prøvehandling

• Brugsanvisning og videoguide

Kittet er baseret på bogen Få det til at ske af Henrik Dresbøll, og det er let og ligetil at bruge, når I står over for forandringer, der involverer ændring af adfærd.

Læs mere på dafoloforlag.dk/faadettilatskekit

Lasse Reichstein skoleleder på Hellerup Skole

Folkeskole eller privatskole?

Indrømmet, jeg er vild med folkeskolen. 34 år i det offentliges tjeneste fornægter sig ikke. Det har stor værdi, at vi har en arena, hvor børn, med alle mulige forskellige baggrunde og forudsætninger, er sammen gennem 10 år. Det ruster børn til livet, at de vokser op blandt den kæmpe mangfoldighed, som mange folkeskoler rummer. En stærk folkeskole er nødvendig for den dannelse, der er grundlæggende for vores sammenhængskraft og demokrati i Danmark. Derfor bekymrer det mig, at flere og flere forældre vælger privatskolen. Ifølge en artikel fra VIVE fra 2023 går 20 % af de danske børn i privatskole. Det er der mange årsager til – traditioner, forventninger om høj faglighed, værdigrundlag, elevgrundlag, afstand og sikkert mange flere – og en del af stigningen skyldes skolelukninger i yderområder og afstanden til den nærmeste folkeskole.

Omdømme

Som skoleleder i folkeskolen bekymrer det mig, hvordan vores skole fremstilles af politikere og medier. Måske er jeg særligt sensitiv, men jeg husker ikke, at Herlufsholmsagen kastede lange skygger over de private skoler, ligesom de kritiske tilsynsrapporter og efterfølgende lukninger af private skoler ikke gik ud over renommeet hos alle andre private skoler. Det har i hvert fald ikke skræmt forældrene væk. Men når de dårlige historier om fejlslagen inklusion eller de aktuelle, forfærdelige sager om grænseoverskridende adfærd blandt elever på nogle folkeskoler, bliver det et folkeskoleproblem og et symptom på, at der er noget galt i folkeskolen som sådan. Da vi hen over en weekend gik fra analog til digital skole på grund af corona og håndterede vores opgave under pandemien, voksede respekten for folkeskolen. Den respekt har trange kår i medierne for tiden.

I podcasten Brinkmanns briks fra november 2023 spørger Svend Brinkmann indledningsvis undervisningsminister Mattias Tesfaye om, hvad folkeskolens største problem er. Han svarer ”mange forstyrrelser og for meget uro”. Det er både vildt problematisk og ude af trit med virkeligheden, når vores minister siger dette. Det skader folkeskolens omdømme, og det forveksler effekten af

Tema: Folkeskolen

LEDER

problemerne med problemerne selv. Lad mig nævne i flæng: dårlig kommunal håndtering af inklusionsdagsordenen, en (let’s face it) fejlslagen folkeskolereform og en økonomi, der i mange kommuner er så presset, at folkeskolerne ikke kan hænge sammen. Folkeskolens største problem er ikke forstyrrelser og uro i undervisningen. Folkeskolens største problem er, at vi ikke altid er gearet økonomisk og pædagogisk til den opgave, vi forventes at løse.

Privatskolerne nyder godt af, når medierne og politikerne omtaler folkeskolen negativt. Det sender endnu flere familier i deres favn, når der skabes usikkerhed blandt forældre. Det rammer også privatskoler, at andelen af børn med særlige behov, diagnoser eller andre svære udfordringer er stigende. Privatskolerne prøver også at arbejde med disse børn, men forskellen er, at privatskolen både kan sige nej til at indmelde børn og udmelde børn, som de vurderer ikke passer i rammen.

Vi kan i folkeskolen helt sikkert lære noget af privatskolerne i forhold til at arbejde med vores omdømme. Der er privatskoler med et godt omdømme, der holder i generationer, og privatskoler, der er fantastiske til at fortælle de gode historier om deres skole. Vi er i folkeskolen en del af et kommunalt skolevæsen, og vi er uvante med at profilere os. Vi vil gerne profilere os over for de forældre, der overvejer at vælge en privatskole, men der er ikke tradition for, at folkeskoler i samme kommune konkurrerer mod hinanden.

Træk og skub

Der er faktorer, der trækker og skubber børn mellem skoler, både når det gælder en folkeskole og en privatskole. Der var mange kommuner, der helt forudsigeligt skabte kriser i deres folkeskoler, når flere børn skulle inkluderes i normalområdet, uden der var den nødvendige økonomi og kompetencer. Der var ikke skabt de nødvendige strukturer for, at skolerne kunne lykkes med opgaven. Det gik ud over trivslen og læringsmiljøet og skubbede mange forældre ud af folkeskolen og over til de private, der ikke var en del af inklusionsbølgen. Det, der med Salamanca-erklæringen i den ene hånd og det kommunale budget i den anden skulle skabe bedre muligheder for inklusion og et godt børneliv, fik den modsatte effekt. Urolige klasser, pressede lærere og forældre i fuldt firspring på vej til et privat alternativ.

Det skubber også forældre ud af folkeskolen, når vi ikke leverer god kvalitet, eller vi glemmer at fortælle om vores kvaliteter. Som skoleleder i Storkøbenhavn skal jeg hele tiden forholde mig til, at der inden for kort afstand ligger store privatskoler, der åbner nye klasser i overgangen til udskolingen. Vi kan se i National Trivselsmåling, at mistrivslen og uroen stiger på mellemtrinnet i klasser. Samtidig slår puberteten til og forandrer de kære børn. Det betyder, at forældre bliver usikre på, om deres barn lærer nok og trives i deres folkeskoleklasse, og den usikkerhed kan forplante sig til forældre i en hel klasse. Mange vælger derfor et skoleskift til den nærliggende privatskole, og i den bevægelse er der en overrepræsentation af fagligt dygtige og velfungerende elever. Det kan skabe en historie om, at privatskolen er bedre til at løfte elevernes faglighed end folkeskolen, der sjældent har hold i virkeligheden.

Vi skaber muligheder for, at flest mulige børn bliver mødt fagligt, uanset om de har megasvært ved det faglige eller har brug for større udfordringer end klassekammeraterne. Alt det, vi gør for at være den bedste skole for hele den mangfoldighed af børn, som folkeskolen rummer.

Brug for alle skoler

Der er masser af privatskoler, som gør det fremragende for deres elever, og som har stor forældretilfredshed. Der skal være plads til det alternativ, men når vi passerer 20 %, der fravælger folkeskolen, er der grund til bekymring for, om balancen er tippet over, og om den udvikling vil accelerere.

Hovedparten af børn med særlige behov har ikke et alternativ til folkeskolen. Det er en særlig folkeskolekvalitet at optage alle de børn, der er kapacitet til, uanset barnets faglige niveau eller udfordringer, når bare vi har de nødvendige ressourcer og kompetencer til at skabe meningsfuld deltagelse i læringsfællesskabet.

Hvis vi ikke skal skabe en fremtid med A- og B-skoler, skal privatskolerne have muligheder for og forpligtes til at rumme en større mangfoldighed end hidtil. Det er en nødvendighed i en tid, hvor antallet af sårbare børn og børn med særlige behov er større end nogensinde. Vi har brug for, at både folkeskoler og privatskoler bidrager med at hjælpe disse børn.

Litteratur

Brinkmann, S. (2023, 22. november). Har Mattias Tesfaye styr på folkeskolen? Brinkmanns briks. DR. https://www.dr.dk/lyd/ p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2023/brinkmanns-briks-har-mattias-tesfaye-styr-paa-folkeskolen-11032321473

Houlberg, K. & Hvidman, U. (2023). Flere og flere forældre vender folkeskolen ryggen: Og nej, det er ikke kun de rige. VIVE.

Troels Lund Jensen chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Privatskoler vinder indpas på bekostning af en stærk folkeskole

Flere forældre vælger folkeskolen fra. Det er i høj grad børn fra mere velstillede hjem, der går i privatskole, og klassekammeraterne ligner i højere grad dem selv, end de gjorde før. Det går ud over sammenhængskraften, når børn – og forældre – ikke mødes på tværs af sociale og økonomiske skel. Den skæve udvikling er politisk betinget – skolelukninger i landdistrikter, en historisk høj koblingsprocent til privatskolerne og et stigende pres på folkeskolernes budgetter er alt sammen resultater af politiske valg og prioriteringer.

Skolelandskabet har ændret sig i løbet af de seneste 15 år. Flere og flere børn går i fri- og privatskoler. For 15 år siden gik hver syvende elev i en fri- eller privatskole. I dag er det lige knap hver femte, og flere forældre vælger folkeskolen helt fra. Andelen af børn, der starter i 0. klasse på en fri- eller privatskole, er ligeledes steget fra hver syvende i 2008 til knap hver femte i 2023. Der er dermed flere og flere forældre, der aldrig giver folkeskolen en chance (Uddannelsesstatistik.dk).

Udviklingen er altså allerede i gang, men er det et problem? Det korte svar er ja. For at udfolde dette vil jeg pege på tre forhold, som jeg mener er problematiske.

Det første er abstrakt og handler om sammenhængskraften i vores samfund – om vi forstår hinanden på tværs af sociale og økonomiske skel. De to andre er temmelig konkrete – i hvert fald hvis du spørger en økonom! De handler om, hvordan vi bedst bruger samfundets ressourcer, der hvor de gør størst gavn. Hvad er det for det første for nogle elever, som de dygtigste lærere underviser, og hvordan skal midlerne til folkeskolen for det andet understøtte uddannelsen af en stadigt tungere gruppe af elever.

De mest velstillede forældre vælger i stigende grad folkeskolen fra De mest velstillede forældre vælger i stigende grad folkeskolen fra. Fri- og privatskoler har også traditionelt set haft flere elever fra velstillede hjem sammenlignet med folkeskolerne. Forskellen er imidlertid accelereret i de seneste 15 år. Blandt børn fra overklassen gik 22 procent for 15 år siden i fri- eller privatskole. I 2022 var denne andel steget til 32 procent. Ser vi på børn, hvor forældrene er uden for arbejdsmarkedet, er udviklingen noget mere afdæmpet. Her er andelen af børn, der går i fri- eller privatskole steget fra 12 procent i 2008 til 13 procent i 2022. Udviklingen fremgår af nedenstående figur.

Særligt de mest velstillede vælger fri- og privatskolerne til

Figuren viser udviklingen i andelen af skoleelever, der går i en fri- eller privatskole fordelt efter elevens sociale klasse.

Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Uden for arbejdsmarkedet

35 procent

Anm.: Andele er beregnet på baggrund af alle elever i folkeskoler, privatskoler og efterskoler, fra 0. klasse til 9. klasse. De sociale klasser er konstrueret ud fra forældrenes uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedstilknytning. De sociale klasser er beskrevet nærmere på hjemmesiden klassesamfund.dk.

Grafik: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) • Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Denne udvikling er bekymrende, fordi folkeskolen er en af grundpillerne i velfærdssamfundet. Det er her, direktørens datter møder servicemedarbejderens søn. En fælles folkeskole åbner for verden og giver mulighed for at forstå andre, der ikke ligner en selv. Det er vigtigt for sammenhængskraften i vores samfund, at velstillede børn også møder og er sammen med børn fra andre sociale lag. Det er en motor for at forstå andre menneskers problemer og for opbakningen

Figur 1. De mest velstillede vælger fri- eller privatskolen til.

til vores velfærdsmodel. Men det er også nødvendigt for børn fra mindre velstillede familier, hvor rollemodeller i højere grad skal findes uden for hjemmets fire vægge.

De dygtigste lærere underviser ikke de svageste elever

Det er ikke kun de velstillede forældre, der i stigende grad har valgt folkeskolen fra. Det har lærerne også. I løbet af 2010’erne er andelen af læreruddannede, der arbejder i folkeskolen faldet, mens andelen af læreruddannede, der arbejder i fri- og privatskoler, er steget tilsvarende (Pihl & Lykketoft, 2021).

I samme periode fylder lærervikarer og andre ikke-læreruddannede mere på folkeskolernes lærerværelser. I dag har knap hver femte lærer i folkeskolen ikke en læreruddannelse (Klarskov & Søborg, 2023). Det tegner et billede af, at det er blevet sværere at tiltrække og fastholde uddannede lærere på folkeskolerne.

Udfordringen handler ikke kun om vandringen mod fri- og privatskoler, men er også et spørgsmål om, hvorvidt lærerressourcerne er hensigtsmæssigt fordelt folkeskolerne imellem. Rockwool Fondens Forskningsenhed har vist, at lærere med høje karakterer og stabile ansættelsesforløb i større grad underviser folkeskoleelever, der selv kommer fra ressourcestærke familier. Folkeskoler, der har mange elever fra ressourcesvage hjem, er omvendt karakteriseret ved at have færre lærerressourcer (Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2020).

Det er bekymrende, fordi lærere har en enorm betydning for elevernes faglige udbytte. De Økonomiske Råd har vist, at forskellen på at have en god og en dårlig lærer giver udslag i en forskel på knap 2 karakterpoint i afgangsprøverne i 9. klasse (Det Økonomiske Råd, 2022). Det er en meget stor effekt!

Vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har for nyligt undersøgt, hvor stor en betydning det faglige niveau fra grundskolen har for sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse (Jensen & Dahl, 2024). Hvis elever med et fagligt svagt udgangspunkt bliver løftet 2 karakterpoint, stiger sandsynligheden for, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse med 20 procent. At færdiggøre en uddannelse er altså enormt vigtigt. For med en uddannelse i hånden kan man bedre finde og fastholde et arbejde – det er godt for den enkelte, der bliver chauffør i sit eget liv, men det er sørme også godt for samfundsøkonomien!

En dygtig lærer, der formår at løfte en elev med et fagligt svagt udgangspunkt, er alfa og omega. Vi burde fokusere mere på, hvordan de børn med det største behov kan få flere lærerressourcer, i stedet for at give den aktuelle udvikling frit spil med større polarisering til følge.

Det er vigtigt for sammenhængskraften i vores samfund, at velstillede børn også møder og er sammen med børn fra andre sociale lag. Det er en motor for at forstå andre menneskers problemer og for opbakningen til vores velfærdsmodel. Men det er også nødvendigt for børn fra mindre velstillede familier, hvor rollemodeller i højere grad skal findes uden for hjemmets fire vægge.

— Troels Lund Jensen

Folkeskolens ressourcer bliver i stigende grad brugt på de tungeste elever Når flere børn fra ressourcestærke hjem søger mod fri- og privatskolerne, står folkeskolerne tilbage med et tungere ansvar. Folkeskolen afviser ikke børn i døren med særlige behov. Selvfølgelig ikke. Men vandringen skubber på en udvikling, hvor børn bliver delt op i et A- og et B-hold alt afhængig af, hvor ressourcestærk familien er. ”

Det er i sig selv en udfordring, for alle elever kræver ikke lige meget støtte og tid. Når de elever, der kræver mindst, flytter over i privatskolerne står folkeskolen med en tungere opgave. Politisk er folkeskolen da også blevet prioriteret igennem de senere år. På nuværende tidspunkt forhandles der om et nyt folkeskoleudspil, som bl.a. vil tilføre 800 mio. kr. til folkeskolen. Fra 2019 til 2023 har folketinget prioriteret ca. 1 mia. kr. til at løfte folkeskolen, hvor pengene har skullet gå til at ansætte flere lærere.

KL har imidlertid vist, at folkeskolernes ressourcer i stigende grad bliver brugt på specialområdet. Behovet for segregeret specialundervisning i folkeskolerne er steget markant siden inklusionsreformens målsætning blev droppet i 2016. Undervisning i specialklasser og på specialskoler er dyrt. KL har opgjort, at lidt mere end en fjerdedel af de samlede udgifter til folkeskolen bruges på de 6,5 procent af eleverne, der får segregeret specialundervisning (Thiemann & Mainz, 2023).

I et forsøg på at inddæmme brugen af segregeret specialundervisning er betalingsansvaret i mange kommuner rykket fra forvaltningen til den enkelte folkeskole. Dermed står skolelederen med et svært dilemma, der enten kan betyde, at behovet for specialundervisning ikke bliver fuldt indfriet, eller at der, når man tilbyder specialklasser eller -skoler, er færre ressourcer til folkeskolens elever på almenområdet (Indenrigs- og Sundhedsministeriets benchmarkingenhed, 2020). Det sætter folkeskolerne og deres økonomi under pres.

Tilskuddet til fri- og privatskoler har aldrig været højere

Der er mange faktorer, der har givet fri- og privatskolerne vind i sejlene. Jeg vil pege på tre helt centrale ting. For det første har det statslige tilskud til fri- og privatskoler aldrig været højere, end det er i dag. For det andet er den stigende velstand i samfundet ikke kommet til udtryk i en bedre folkeskole. Det betyder, at folkeskolen ikke lever op til alle forældrenes ønsker. For det tredje er mange friskoler opstået, der hvor mange mindre landsbyfolkeskoler er blevet lukket. Lad os gennemgå faktorer én efter én.

Private skoler får et tilskud fra staten per elev. Helt præcist 76 procent af udgiften per elev i folkeskolen. Koblingsprocenten, som tilskuddet hedder, har igennem de seneste år fået et nøk opad. I 2016 øgede Løkke-regeringen koblingsprocenten fra 71 til 73 procent for så at hæve den til 75 procent i 2017. Siden 2018 har den ligget på 76 procent. Den øgede støtte har med offentlige midler gjort det nemmere at drive privatskole i Danmark, og alt andet lige gjort det billigere for forældre at lade deres børn indskrive på en privatskole.

Når den segregerede specialundervisning spiser en stor del af folkeskolernes ressourcer, går det ud over almenområdet. Koblingsprocenten er – heldigvis –ikke beregnet på baggrund af det fulde kommunale skolebudget. Udgifter til fx specialskoler, PPR-udredning og befordring, som i høj grad er knyttet til specialområdet, tæller ikke med i grundlaget for koblingsprocenten.

Men hver gang der bliver oprettet en specialklasse på en folkeskole, er det ressourcer, der tages fra almenområdet, uden at det påvirker privatskolernes økonomi. Udgifterne til specialklasser og almenklasser konteres nemlig samme sted. Det betyder, at den ekstra udgift til børn i specialklasser alene finansieres af folkeskoleelevernes kasse, mens privatskoleeleverne ikke mærker det fjerneste.

Tænker vi denne tanke til ende, kan vi risikere en situation, hvor der i nogle folkeskoler eller sågar hele kommuner kan følge flere offentlige kroner med en elev på almenområdet, hvis eleven skifter fra folkeskolen til en privatskole.

Vi er alle blevet rigere – bare ikke folkeskolen

Som tommelfingerregel siger man, at enhedsudgifterne i det offentlige skal følge med velstandsudviklingen per indbygger, hvis ikke borgerne skal opleve en velfærdsforringelse. Folkeskolen er velfærd, og hvis midlerne ikke følger med tiden, bliver folkeskolens værdi udhulet.

Sagt på en anden måde: Hvis ikke forældre i alle indkomstlag oplever, at folkeskolen er et attraktivt tilbud, vil forældre med god plads i privatøkonomien søge mod de private skoler.

Og midlerne til folkeskolen er blevet udhulet, når man holder det op mod den generelle velstandsfremgang i samfundet. Udgiften per folkeskoleelev er kun steget med 1,3 procent i perioden 2009-2020. I samme periode er velstanden per indbygger steget med 9,6 procent. Vi bliver rigere uden, at midlerne til folkeskolen matcher vores stigende velstand og tilhørende højere forventninger (Pihl & Nielsen, 2022).

Det er vigtigt, at vi styrker folkeskolen, så forældre fra alle indkomstlag finder den attraktiv. Det seneste årti har folkeskolen været omdrejningspunkt for mange ændringer. Folkeskolereform, inklusion, læretidsaftale – men pengene er ikke fulgt med. Flere ressourcer til at styrke folkeskolen er alfa og omega.

Når små folkeskoler lukker, åbner nye fri- og privatskoler Siden kommunalreformen i 2007 er mere end 300 folkeskoler lukket. I samme periode er der opstået ca. 50 friskoler. Dykker vi ned i tallene, drejer det sig især om folkeskoler i mindre landsbyer, der er blevet omdannet til friskoler.

Det er næppe sjovt at lukke den lokale folkeskole. En lokal folkeskole er en livsnerve for en landsby og en nøglefaktor i at tiltrække og fastholde børnefamilier. En lille folkeskole er ofte dyr at drive, så i nogle tilfælde vil kommunen kunne spare penge ved at lukke en lille folkeskole, selvom der kommer en friskole i stedet. Det er i sidste ende en kommunalpolitisk prioritering.

Når der opstår en fri- eller privatskole i kølvandet på en skolelukning, vidner det om lokalt sammenhold og engagement. Problemet er dog, at den redningskrans ikke kommer alle til gode, og at nogle børn efterlades i en dårligere position.

”

hver gang der bliver oprettet en specialklasse på en folkeskole, er det ressourcer, der tages fra almenområdet, uden at det påvirker privatskolernes økonomi. Udgifterne til specialklasser og almenklasser konteres nemlig samme sted. Det betyder, at den ekstra udgift til børn i specialklasser alene finansieres af folkeskoleelevernes kasse, mens privatskoleeleverne ikke mærker det fjerneste.

— Troels Lund Jensen

I 2018 dykkede vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ned i, hvad der sker, når den lokale folkeskole erstattes af en fri- eller privatskole. Det er nemlig ikke de samme børn, der går ind ad skoleporten. Blandt børn, der er bosat i tyndtbefolkede områder, hvor den lokale folkeskole lukker, er 25 procent overgået til en fri-eller privatskole året efter. Gennemsnittet dækker over sociale forskelle. Blandt børn af akademikere er 30 procent skiftet til en fri- eller privatskole året efter. Blandt børn af ufaglærte gælder det kun 19 procent. Det vidner om, at lukningen af den lokale folkeskole kommer med en social omkostning (Pihl & Salmon, 2018).

Vores fælles folkeskole skal styrkes

Skolelederne i folkeskolen står med nogle svære dilemmaer – hvordan kan man tilbyde den nødvendige støtte til specialundervisning, uden at det sætter almenundervisningen under pres? Hvordan kan man tilbyde gode arbejdsvilkår for dygtige lærere, når økonomien bliver strammere og elevgruppen tungere? Og hvordan kan man fortælle om udfordringerne, uden at forældre vælger folkeskolen fra?

Skolelederen har et stort ansvar for den enkelte folkeskole, men det må være et politisk ansvar, at rammerne er i orden. Den politiske opbakning til at styrke folkeskolen har et bekymrende højt fravær. Konsekvensen er, at skolelandskabet i dag er mere polariseret end tidligere. Sat på spidsen kan de riges børn få fred og ro i mindre klasser med god lærerdækning og uden forstyrrelser fra børn, der har behov for ekstra støtte, mens resten må leve med konsekvenserne af den manglende politiske opbakning til folkeskolen.

Litteratur

De Økonomiske Råd (2022). Kapitel IV: Lærerbidrag i folkeskolen. I: Dansk Økonomi (s. 215-267). https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-efteraar-2022

Indenrigs- og Sundhedsministeriets benchmarkingenhed (2020). Kommunernes styring af specialundervisningsområdet. https://benchmark.dk/nyhedsarkiv/2020/feb/kommunernes-styring-af-specialundervisningsomraadet

Jensen, T. L. & Dahl, G. E. (2024). Stort arbejdsudbudspotentiale af målrettet indsats for at løfte de fagligt svageste elever. AE. https://www.ae.dk/analyse/2024-01-stort-arbejdsudbudspotentiale-af-maalrettet-indsats-for-at-loefte-de-fagligt

Klarskov, E. D. & Søborg, F. (2023). Næsten hver femte lærer i folkeskolen har ikke en lærer-uddannelse. AE. https://www. ae.dk/analyse/2023-05-naesten-hver-femte-laerer-i-folkeskolen-har-ikke-en-laereruddannelse

Pihl, M. D. & Salmon, R. (2018). Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch. AE. https://www.ae.dk/analyse/2018-10-skolelukninger-skubber-bag-paa-privatskolernes-fremmarch

Pihl, M. D. & Lykketoft, A. (2021). 4 ud af 10 læreruddannede arbejder ikke i folkeskolen. AE. https://www.ae.dk/analyse/2021-11-4-ud-af-10-laereruddannede-arbejder-ikke-i-folkeskolen

Pihl, M. D. & Nielsen, J. (2022). Færre børn og færre penge til folkeskolen. AE. https://www.ae.dk/analyse/2022-03-faerre-boern-og-faerre-penge-til-folkeskolen#footnote1_e0za2lg

Rockwool Fondens Forskningsenhed (2020). Ressourcestærke børn går oftere på skoler, hvor ressourcestærke lærere arbejder. https://rockwoolfonden.s3.eu-central-1.amazonaws.com/wp-content/uploads/2022/08/RFF-NYT-Ressourcestaerke-born-og-laerere_august-2020.pdf?download=true

Thiemann, P. & Mainz, P. (2023, 26 . september). ”Situationen er meget alarmerende”: Hver 4. krone i folkeskolen går til 6,5 procent af eleverne. Politiken. https://politiken.dk/danmark/uddannelse/art9535565/Hver-4.-krone-i-folkeskolen-g%C3%A5rtil-65-procent-af-eleverne

Tema: Folkeskolen vs. fri- og privatskolerne

Af

Nana Vaaben docent og ph.d. på Københavns Professionshøjskole

Folkeskolen som førstevalg?

I medierne bliver vi jævnligt præsenteret for undersøgelser, der viser, at omkring hver femte elev i Danmark nu går i fri- eller privatskole, og at det i nogle kommuner faktisk er hver tredje elev. Vi hører også, at det allerede nu er svært at besætte ledige stillinger i folkeskolerne med uddannede lærere, og at søgningen til læreruddannelsen er dalende. Tal og tabeller er glimrende til at vise os noget om, hvor stort problemet er og animere os til at gøre noget. Til gengæld giver den type undersøgelser sjældent svaret på, hvad man som leder, skolechef eller politiker kan gøre, hvis man gerne vil have flere lærere og forældre til at vælge folkeskolen.

Vi bliver nødt til at interessere os for, hvordan lærere tænker, føler og træffer valg i løbet af deres studie- og arbejdsliv. Og tilsvarende bliver vi nødt til at forstå, hvad det er for nogle overvejelser og bevæggrunde, der ligger bag forældres valg af skole til deres børn. Netop sådanne bevæggrunde handler denne artikel om, for jeg har nemlig gennem de seneste ca. 10 år forsket i dette sammen med mine gode kolleger Pia Böwadt og Rikke Pedersen.

Forskel på land og by

Inden jeg kommer til vores egne undersøgelser, vil jeg dog lige opholde mig ved nogle af de tal og tabeller, som jeg nævnte indledningsvis. Når man ser på, hvordan andelen af elever, der går i fri- eller privatskole, har udviklet sig i forskellige kommuner, ser det faktisk ud til, at nogle af de store byer er lykkedes med at få vendt udviklingen – eller i hvert fald stoppe stigningen af andelen af børn, der går i fri- eller privatskole. Anderledes ser det ud i de små byer og landsbyer. Her vokser antallet af elever, der går i fri- eller privatskole, nogle steder ret voldsomt, og det har helt oplagt noget med skolelukninger at gøre. Netop det kunne vi med al tydelighed se i en undersøgelse, vi foretog af forældres skolevalg på Bornholm. Den vil jeg fortælle lidt mere om.

Forældrevalg på Bornholm

Bornholm er et af de steder i landet, hvor andelen af børn, der går i fri- eller privatskole, er højest. Her undersøgte vi i 2019 forældres skolevalg. På det tidspunkt var andelen af børn, der gik på fri- eller privatskole, over 30%, og vi kan godt afsløre, at hvis de 135 bornholmske forældre, der svarede på vores spørgsmål, havde fået

deres ønsker opfyldt, havde tallet været endnu højere. Mange af respondenterne havde nemlig ikke fået deres børn ind på den ønskede fri- eller privatskole – enten fordi der ikke var plads, eller fordi de ikke havde råd.

Småt er godt

I besvarelserne er det helt entydigt, at det vigtigste for forældrene er, at deres børn kan trives i skolen – faglighed nævnes næsten ikke. Når forældrene skal vurdere, om de tror, deres barn vil komme til at trives på en skole, kigger de efter nogenlunde de samme ting, nemlig skolestørrelse, klassestørrelse, beliggenhed tæt på hjemmet og ”gode værdier”. For det meste kommer de ikke nærmere ind på, hvad det er for nogle værdier. Her er nogle eksempler på, hvad forældrene skrev:

”Vi lægger vægt på en lille og tryg skole, tæt på bopæl.” (Respondent 54)

”Vi vil ikke have de store klasser samt flere spor, som der er på folkeskolen. Lille nærværende skole, hvor vi føler barnet bliver set og hørt. Motiverende lærere, der er i trivsel... dette smitter af på elever og fællesskabet.” (Respondent 87)

”Gode værdier – lille skole.” (Respondent 107)

Svarene viser meget tydeligt, at forældre ser det som en kvalitet, at skolen er lille, og at klasserne er små. Det forbinder de med tryghed, og de forventer, at deres barn dermed vil blive set af nærværende lærere. For mange var dette et appellerende alternativ til de store skoler inde i Rønne, da de var nervøse for, at deres barn her ville drukne i mængden. Om dette skrev et par respondenter, der desværre ikke havde fået deres børn ind på drømmeskolen:

”Vi havde et højt ønske om [C privatskole]. Den er privat og er ikke underlagt den nye skolereform på samme måde som folkeskolerne. Derudover er presset fra inklusionen heller ikke så stort der. Jeg har store og mange bekymringer for min søn over de mange børn i klasserne, hvoraf mange har behov, som lærerne slet ikke kan løfte med de kun to hænder, de fra naturens side ’kun’ er udstyret med.” (Respondent 9)

”Der var ikke plads på de private skoler i Rønne. Da valget skulle falde på en skole i Rønne, er valget blevet [Y-skole] fordi [Z-skole] er for stor. Der er ALT for mange børn og for mange spor i hver klasse.” (Respondent 22)

Det er altså helt tydeligt, at mens Bornholms Regionskommune over årene har sammenlagt og omorganiseret skoler for at gøre dem større, så har forældrene præcis det modsatte ønske for deres børn. De vil gerne have små skoler og små klasser – også selvom det betyder, at de så må vælge en fri- eller privatskole frem for en folkeskole.

”

Når forældrene skal vurdere, om de tror, deres barn vil komme til at trives på en skole, kigger de efter nogenlunde de samme ting, nemlig skolestørrelse, klassestørrelse, beliggenhed tæt på hjemmet og ”gode værdier”.

— Nana Vaaben

Det lokale vejer tungest

Ud over skolestørrelsen var det også tydeligt, at forældrene gerne ville sende deres børn i en lokal skole. 61 ud af de 135 adspurgte forældre i undersøgelsen har begrundet deres valg af skole med, at den lå i nærheden.

Vi kan se tre typer af begrundelser for, hvorfor lokalt er godt. For det første er der den sociale begrundelse, hvor forældrene gerne vil støtte op om det lokale fællesskab og sørge for, at deres børn kan følges med søskende og venner og lege sammen efter skole. For det andet er der transporttid og familielogistik, som skal kunne hænge sammen. Og for det tredje er der begrundelser, som handler om trafiksikkerhed. Det er vigtigt for forældrene, at der er en sikker vej til skole for børnene, når de bliver gamle nok til selv at cykle i skole. Her følger to eksempler på svar:

”Det er vores lokale skole. Det er lige meget, om det er en folke- eller fri-/privatskole, bare den er lokal.” (Respondent 93)

”[Vi har valgt B friskole] fordi det er den lokale skole. Har allerede et barn på skolen. Tænkte på [A friskole] pga. mindre klasser. Alternativt folkeskolen i Nexø, som vi har hørt godt om. Ville foretrække en folkeskole, men det lokale vejer tungest.” (Respondent 116)

Som det ses i de ovenstående svar, ville forældrene egentlig have foretrukket at sende deres børn i en lokal folkeskole, men hvis der ikke er en lokal folkeskole, bliver de nødt til at vælge mellem enten en lokal skole eller en folkeskole – og så vejer det, at skolen er lokal, tungere, end om det er en folkeskole. Fravalget af folkeskolen er altså ikke ideologisk begrundet, men praktisk begrundet.

Lærernes valg og fravalg af folkeskolen

Vi hopper videre til lærerne. I perioden 2016-2021 har vi foretaget en række undersøgelser af, hvilke bevæggrunde der får forhenværende, nuværende og kommende lærere til at træffe de valg, de gør i løbet af deres studie- og arbejdsliv. Og lad mig starte med at slå fast, at den drivkraft, der får unge mennesker til at søge ind på læreruddannelsen, er den samme, som kan få nye eller erfarne lærere til at forlade folkeskolerne igen. De unge søger ind, fordi de gerne vil gøre en forskel for børn, og hvis de efter endt uddannelse må konstatere, at de må gå på kompromis med netop det, der fik dem til at ville være lærere, kan de godt finde på at smutte igen. Og det kan deres ældre kolleger også. I det følgende vil jeg gå lidt mere i detaljer med vores undersøgelser.

At give noget videre, som man selv har fået I 2017 spurgte vi en årgang studerende på 1. semester på læreruddannelsen, hvorfor de gerne ville være lærere. Vi spurgte dem inden for de første 14 dage på studiet for at undgå, at de nåede at blive præget af deres undervisere. Vi fik 477 svar og kan derfor sige ret klart, at de vil være lærere for at gøre en vigtig forskel i børns liv. En del forklarer, at de selv har haft en vigtig lærer, som har betydet meget for dem, og derfor vil de gerne give noget tilbage ved at give noget videre til

”

Og lad mig starte med at slå fast, at den drivkraft, der får unge mennesker til at søge ind på læreruddannelsen, er den samme, som kan få nye eller erfarne lærere til at forlade folkeskolerne igen. De unge søger ind, fordi de gerne vil gøre en forskel for børn, og hvis de efter endt uddannelse må konstatere, at de må gå på kompromis med netop det, der fik dem til at ville være lærere, kan de godt finde på at smutte igen. Og det kan deres ældre kolleger også.

— Nana Vaaben

kommende elever. Det er i det hele taget lettere at få øje på alt det, de nystartede lærerstuderende gerne vil give, end hvad de gerne vil have i deres kommende arbejde som lærere (Böwadt et al., 2017). At de unge gerne vil gøre en forskel og være en lærer, der betyder noget i børns liv, er altså ikke en fiks idé, de har fået af at gå på læreruddannelsen. Det er en helt central og vigtig motivation, som de har, allerede inden de søger ind, og som vi faktisk kan se gå igen i alle de undersøgelser, vi har lavet – også blandt færdiguddannede og erfarne lærere, som stadig er i folkeskolen, og blandt de lærere, der har forladt folkeskolen (Böwadt et al., 2019; Pedersen et al., 2016).

Ideologi versus vilkår

Vi har også spurgt 298 lærerstuderende, der nærmer sig afslutningen af deres uddannelse, hvor de forestiller sig at søge job (Pedersen et al., 2019). Det er interessant, at de studerende, der svarer, at de gerne vil arbejde på en folkeskole, bruger ideologiske argumenter, mens de studerende, der vil søge en fri- eller privatskole argumenterer med vilkår. Forskellen kan ses i disse to svar:

”Jeg vil gerne støtte folkeskolen og vil derfor helst have arbejde på sådan en. Der er for mange forældre, der tager deres børn ud af folkeskolen, og det synes, jeg er ærgerligt – derfor vil jeg gerne gøre mit til, at folkeskolen bliver endnu bedre, så elever ikke bliver trukket ud derfra og flygter til privatskoler.” (Respondent 123)

”Som folkeskolen ser ud lige nu, ville jeg søge privatskoler, efterskoler eller friskoler, da jeg har indtryk af, at man har mere frirum som underviser.” (Respondent 88)

Denne forskel i argumenter er interessant set i lyset af, at friskoleloven jo blev indført for at være et ideologisk alternativ til folkeskolen. Det skulle være sådan, at hvis man gerne ville have sit barn i en skole, der var præget af et bestemt livssyn – fx religiøst eller pædagogisk – skulle det være muligt at vælge det. Men i vores undersøgelse ser det ud til, at det er folkeskolen, der vælges af ideologiske grunde – i hvert fald af kommende lærere. Argumenterne for at vælge en fri- eller privatskole er (ligesom hos de bornholmske forældre) mere praktiske. De handler om tid, ressourcer, klassestørrelser, skolestørrelser og frihed.

Man kan ikke bare sænke barren og være en ”nogenlunde” lærer Vi har også spurgt de nyuddannede lærere, hvad de synes om at arbejde i folkeskolen, og hvad der var sværest i overgangen til deres første job (Böwadt & Vaaben, 2021). De svarer, at jobbet er både hårdt og givende, og at det sværeste er at skulle gå på kompromis med ønsket om at være en god lærer:

” [det sværeste er], at der simpelthen ikke er tid og ressourcer nok til at gøre mit arbejde så godt, som jeg ønsker. Skulle jeg leve op til mine egne forventninger og de krav, der stilles til skolen, ville jeg for længst have været sygemeldt. Jeg må derfor gøre nogle opgaver ringere end ønsket for ikke at slå mig selv halvt ihjel.” (Respondent 75)

En anden nystartet folkeskolelærer beskriver, hvordan hun fra alle sider fik at vide, at hun skulle ”sænke ambitionerne for ikke at gå ned”, men at den besked på den ene side var rigtig og på den anden side utrolig demotiverende. Ofte hører vi faktisk, at lærere (både nye og erfarne) får netop denne besked fra deres velmenende ledere: ”Sænk ambitionerne, pas nu på dig selv – du må gerne nøjes med at gøre arbejdet godt nok!”. Men den besked er faktisk ikke særlig hjælpsom. For det første er den med til at individualisere problemerne og gøre det til lærerens eget ansvar at lære at leve med kronisk dårlig samvittighed over for eleverne. For det andet er forældrene ikke enige – så hvis lærerne modvilligt skulle lade sig overtale til at gå på kompromis – ville der kun gå et splitsekund, før AULA kogte over af frustrerede forældrebeskeder, som lærerne skal håndtere. For det tredje er det demotiverende og kan få lærere til at sige op fra et job, de i udgangspunktet godt kan lide. Det sidste så vi eksempler på i den undersøgelse, vi lavede i 2016 blandt 405 lærere, der er stoppet i folkeskolen. En lærer, der havde sagt op, forklarede fx sin opsigelse således:

”Jeg var rigtig ked af det også, fordi jeg elsker at undervise, jeg blev bare kvalt til sidst og kunne ikke være den lærer, jeg gerne ville være. Jeg kunne ikke gå så meget på kompromis med min egen personlige og professionelle integritet.” (Pedersen et al., 2016, s. 38)

I lighed med denne lærer skrev flere, at de havde været glade folkeskolelærere gennem mange år, at de betragtede sig som folkeskolemennesker eller folkeskolelærere med stort ”F”, men ikke desto mindre havde de i kølvandet på inklusionsreform, skolereform, stigende målstyring, lockout osv. måttet kaste håndklædet og søge væk. Dog er det meget vigtigt at understrege, at det ikke var med deres gode vilje, at de var søgt væk. Det var noget, de følte sig nødsaget til.

Endnu en gang så vi samme mønster: Folkeskolen blev ikke valgt fra af ideologiske grunde, men af grunde, der omhandler praktiske vilkår som tid, klassestørrelser, skolestørrelser, ressourcer og mangel på hjælp og indflydelse i dagligdagen. Og lærerne ærgrede sig over, at det skulle være nødvendigt, for de ville faktisk gerne være blevet.

Hvad kan man gøre?

Allerførst: Udgangspunktet er virkelig, virkelig godt! For både mange forældre og mange lærere synes, at folkeskolen er et fedt koncept! For mange er folkeskolen faktisk førstevalget.

Men hvis den konkrete version af folkeskolen, de har mulighed for at vælge, har de forkerte karakteristika, så rykker ønsket om at vælge en folkeskole ned ad prioriteringslisten, fordi andre forhold bliver vigtigere. Blandt de vigtige andre forhold er nærhed, størrelse, frihed og ressourcer. Hvis den konkrete folkeskole, man kan vælge, ser ud til at være stor, stramt styret, underfinansieret og ligge langt væk, så begynder selv folk, der går ind for folkeskoler at overveje alternativer.

At lukke små lokale folkeskoler ser ud til at forværre problemet. Forældrene i de små byer er simpelthen ikke enige i, at store skoler i de store byer er en god løsning for deres børn, så derfor sker der ofte det, som er sket på Bornholm. Nemlig at kommunen lukker den lokale folkeskole – fx for at spare penge. Og vupti: Et øjeblik efter åbner der en friskole i de lokaler, der for lidt siden husede en folkeskole, og andelen af børn, der går på fri- og privatskole, får et ordentligt nøk opad, uden at det nødvendigvis var forældrenes ønske.

Denne udvikling viser, at der er saft og kraft i mange af de små lokalsamfund, og at lokale kræfter samler sig og kæmper for at beholde nogle af de institutioner, som gør, at de også oplever sig som et rigtigt lokalsamfund og ikke bare som en soveby. I den sammenhæng er en skole virkelig vigtig. Friskolerne udfylder her en vigtig rolle, som der er god grund til at rose.

Men hvis man gerne vil vende udviklingen og sørge for, at andelen af børn, der går i fri- eller privatskoler i de små samfund, ikke stiger i det uendelige, er man som kommune nødt til at tage højde for de ønsker, der er blandt forældre i de små byer. Og det samme gælder naturligvis lærerne – også deres ønsker er man nødt til at tage højde for i den måde, folkeskolen indrettes på – ellers vælger de den simpelthen fra.

Man kan fx ikke bare beslutte, at nu skal flere lærere have lyst til at vælge folkeskolen, eller at nu skal flere unge have lyst til at tage en professionsuddannelse og fx læse til lærer. Det er heldigvis op til hver enkelt at bestemme, hvilke uddannelser og hvilke jobs man vil søge. En gang imellem møder jeg folk, som i ramme alvor foreslår, at når samfundet nu har betalt for folks uddannelse til fx lærer, så kan man vel godt forlange, at de efterfølgende tager deres tørn i folkeskolen i et antal år. Til det må jeg bare sige, at jeg er alvorligt bekymret for, hvad der vil ske med den i forvejen faldende søgning til læreruddannelsen, hvis der kommer til at ligge et stavnsbånd i forlængelse af den. Så vi har brug for en anden plan. Og den plan må nødvendigvis lægges på baggrund af viden om, hvordan de børn, lærere og forældre, der er i og omkring folkeskolerne, tænker, føler og træffer valg. Det er de stemmer, vi skal lytte til og være villige til at handle på, hvis udviklingen skal vendes.

Vil du læse mere?

• Böwadt, P. R. & Vaaben, N. (2021). Ny i professionen: De første år som lærer. Københavns Professionshøjskole.

• Böwadt, P. R., Pedersen, R. & Vaaben, N. (2017). Først og fremmest elsker jeg at arbejde med børn. Professionshøjskolen UCC.

• Böwadt, P. R., Pedersen, R. & Vaaben, N. (2019). Når verdens bedste job bliver for hårdt. Københavns Professionshøjskole.

• Böwadt, P. R., Pedersen, R. & Vaaben, N. (2020). Lærere mellem engagement og afmagt. Unge Pædagoger.

• Pedersen, R., Böwadt, P. R. & Vaaben, N. (2016). Hvorfor stopper lærerne i Folkeskolen?. Professionshøjskolen UCC.

• Pedersen, R., Böwadt, P. R. & Vaaben, N. (2019). På tærsklen til at blive lærer. Københavns Professionshøjskole.

• Olesen, K. G., Gylling, M. & Vaaben, N. (2023). Med samvittigheden på arbejde: Acceleration, moralsk stress og bedre koordination i velfærdsprofessionelt arbejde. Københavns Professionshøjskole.

Undersøgelsen om bornholmske forældres skolevalg har ikke været publiceret før nu, men bygger på åbne spørgsmål stillet til forældre, der havde kommende skolebørn i 2019. Undersøgelsen blev distribueret med hjælp fra pladsanvisningen i Bornholms Regionskommune.

Litteratur

Böwadt, P. R., Pedersen, R. & Vaaben, N. (2017). Først og fremmest elsker jeg at arbejde med børn. Professionshøjskolen UCC.

Böwadt, P. R. & Vaaben, N. (2021). Ny i professionen: De første år som lærer. Københavns Professionshøjskole.

Pedersen, R., Böwadt, P. R. & Vaaben, N. (2016). Hvorfor stopper lærerne i Folkeskolen?. Professionshøjskolen UCC.

Pedersen, R., Böwadt, P. R. & Vaaben, N. (2019). På tærsklen til at blive lærer. Københavns Professionshøjskole.

Af

Karsten Bo Larsen forskningschef i CEPOS

Friskoler og private skoler leverer bedre undervisning for pengene end folkeskolen

Det er muligt at forbedre elevernes faglige resultater med ca. 1 karakterpoint uden at øge udgifterne, hvis alle skoler kom på niveau med de bedste af de skoler, som de med rimelighed kan sammenlignes med. Friskoler og private skoler er i gennemsnit bedre til at få mere læring for lønkronerne. Derfor bør vi overveje, om folkeskolen kan lære noget af friskoler og private skoler, og hvad det i givet fald kunne være.

CEPOS har siden 2010 offentliggjort beregninger af den såkaldte undervisningseffekt, der ofte også kaldes faglig løfteevne (Larsen, 2023). Beregningen af undervisningseffekten er baseret på en statistisk analyse, hvor man på baggrund af registerdata på individniveau fra Danmarks Statistik fastlægger den enkelte elevs forventede karakter – den såkaldte socioøkonomiske reference. I beregningen af den forventede karakter bliver der taget højde for, hvordan elevens socioøkonomiske baggrund statistisk set kan forventes at påvirke elevens karakter. De socioøkonomiske baggrundsvariable, der indgår i analysen på elevniveau, er køn, alder, herkomst og oprindelsesland, forældrenes højeste fuldførte uddannelse, forældrenes arbejdsmarkedsstatus, forældrenes bruttoindkomst, forældrenes ledighedsgrad, familietype, antal børn og placering i søskendeflokken, forældres kriminalitet, sociale foranstaltninger (forebyggende indsatser og anbringelser uden for hjemmet). På skoleniveau er der medtaget to variable for at tage højde for såkaldte kammeratskabseffekter: Andelen af indvandrere og efterkommere og andelen af elever med forældre, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Den statistiske analyse giver altså mulighed for at beregne den forventede karakter for den enkelte elev, hvis eleven har opnået resultater svarende til niveauet på

landsplan for andre elever med samme personlige karakteristika og med samme skolekammerater. Tilsvarende kan man beregne det forventede karaktergennemsnit i de bundne prøvefag for en skole, hvis alle elever har opnået deres forventede karakterer. Undervisningseffekten er forskellen på de forventede karaktergennemsnit for de bundne prøvefag for den pågældende skole og den faktisk opnåede karakter.

Undervisningseffekten kan i mange sammenhænge være en interessant og relevant information for forældre, skoleledere, kommunalpolitikere m.fl. Undervisningseffekten tager dog ikke højde for de ressourcer, skoleledelsen har haft til rådighed. Desuden omfatter beregningen af undervisningseffekten ikke elever i specialklasser, der er en af de helt centrale opgaver, som folkeskolen også skal løse. For at kunne tegne et mere fuldstændigt billede af skoleledelsens resultatskabelse valgte vi i 2022 at lave en produktivitetsanalyse, hvor vi netop tager højde for ressourceforbrug og specialklasser (Andersen & Larsen, 2022).

Produktivitet i grundskolen

Produktivitet er defineret som forholdet mellem input og output, og jo mere output man er i stand til at skabe pr. enhed input, jo højere er produktiviteten. De anvendte mål for input og output i produktivitetsanalysen af grundskolen fremgår af boks 1.

Output og input i produktivitetsanalyse af grundskolen

Output

Afgangskarakterer: det faktisk opnåede karaktergennemsnit for de bundne prøvefag

Andel elever, der modtager specialundervisning i normalklasse

Andel elever, der modtager segregeret specialundervisning i specialklasse, specialskole eller dagbehandlingstilbud.

Input

Socioøkonomisk reference: elevernes forventede karaktergennemsnit givet deres baggrundsforhold

Lønomkostninger for ledere og undervisningsrelateret personale.

Produktivitetsanalysen foretages ved at sammenligne de enkelte skolers produktivitet ved hjælp af DEA-metoden (Data Envelopment Analysis – en grundig introduktion til metoden kan findes i Andersen & Larsen, 2021). Den enkelte skoles produktivitet måles på to måder. Det første mål angiver, hvor meget skolens udgifter kan reduceres uden at forringe resultaterne, hvis skolens produktivitet kommer på niveau med de bedste (mest produktive) sammenlignelige skoler (inputorienteret produktivitetsmål). Det andet mål angiver, hvor meget bedre resultater skolen kan levere med uændrede ressourcer (outputorienteret

Tema: Folkeskolen vs.

produktivitetsmål), hvis skolens produktivitet kommer på niveau med de bedste (mest produktive) sammenlignelige skoler.

DEA-analysemetoden er velegnet til at håndtere, at produktionen af skoleydelser er en kompliceret proces med flere forskellige typer af input og output. Derudover har metoden den fordel, at man ved produktivitetsmålingen altid sammenligner den enkelte skole med de mest produktive skoler, der i højest grad ligner den pågældende skole (de mest sammenlignelige skoler). Desuden foregår sammenligningen på en måde, der altid stiller den enkelte skole bedst muligt (giver den højeste produktivitet). Metoden giver således et meget konservativt skøn for mulighederne for at øge produktiviteten. Desuden udpeger metoden for den enkelte skole de mest effektive sammenlignelige skoler (såkaldte peers), som det vil være oplagt at søge inspiration hos, hvis man ønsker at forbedre sine resultater.

Den inputorienterede opgørelse af produktiviteten viser, at alle grundskolerne i Danmark samlet set kunne frigøre 26 % af deres lønomkostninger, hvis alle skoler kom på niveau med de bedste af de mest sammenlignelige skoler. Den outputorienterede opgørelse viser, at man med uændrede ressourcer kunne øge elevernes faglige niveau svarende til 1 karakterpoint, hvis alle skoler kom på niveau med de bedste sammenlignelige skoler.

De to produktivitetsmål er beregnet for alle skoler i analysen. Resultaterne fremgår af bilaget til analysen, hvor man for sin egen institution også kan finde en liste med de bedste sammenlignelige skoler, hvor det vil være oplagt for ens egen institution at hente inspiration til at forbedre resultater. Det skal i den forbindelse bemærkes, at analysen er fra 2022, og at den er baseret på tal fra skoleåret 2018/2019, der på daværende tidspunkt var det seneste år, hvor afgangsprøverne ikke var blevet omlagt grundet Covid-19. Der vil i løbet af 2024 blive lavet en opdatering af produktivitetsanalysen med tal fra skoleåret 2022/2023, hvor der igen blev afholdt afgangsprøver uden særlige regler for bedømmelsen som følge af Covid-19.

Hvad kendetegner de mest produktive skoler?

Vi har foretaget en række analyser af, hvorvidt der er noget, som kendetegner de bedste skoler, og det er svært at sige noget konkret om dette. Overordnet set kan vi altså konstatere, at den store del af forskellene i produktivitet på tværs af skolerne må skyldes forskelle i organisering og ledelse, som vi ikke umiddelbart har data for. Derfor er der både et stort behov for og potentiale i at få indsamlet flere data om forskelle i skolernes organisering og ledelse, der kan bruges til at analysere årsagerne til forskelle i produktiviteten nærmere og sige noget mere håndfast om, hvad der karakteriserer god skoleledelse og giver de bedst mulige skoleydelser pr. skattekrone.

Når det er sagt, er den stærkeste og mest robuste forklaring på forskelle i produktivitet mellem grundskolerne, som vi rent faktisk kan påvise, at friskoler og

”

Den inputorienterede opgørelse af produktiviteten viser, at alle grundskolerne i Danmark samlet set kunne frigøre 26 % af deres lønomkostninger, hvis alle skoler kom på niveau med de bedste af de mest sammenlignelige skoler. Den outputorienterede opgørelse viser, at man med uændrede ressourcer kunne øge elevernes faglige niveau svarende til 1 karakterpoint, hvis alle skoler kom på niveau med de bedste sammenlignelige skoler.

— Karsten Bo Larsen

private skoler (frie grundskoler) generelt set har højere produktivitet end folkeskolerne – svarende til at de frie grundskoler gennemsnitlig set har 10 % lavere udgifter end sammenlignelige folkeskoler. Her er det vigtigt at bemærke, at der blandt de mest produktive skoler i analysen både er folkeskoler og frie grundskoler. Det er således muligt at opnå en meget høj produktivitet for både folkeskoler og frie grundskoler, men de frie grundskoler har altså samlet set en højere gennemsnitlig produktivitet.

Hvorfor har frie grundskoler højere produktivitet?

De frie grundskoler er organiseret som selvejende institutioner, og de adskiller sig først og fremmest fra folkeskolen ved, at de er mere konkurrenceudsat og har en højere grad af autonomi i forhold til politisk styring.

Den højere grad af markedskonkurrence skyldes primært, at de frie grundskoler kan risikere at lukke (gå konkurs), hvis for mange forældre fravælger skolen. Økonomisk teori om markedskonkurrence understøtter, at den højere grad af markedskonkurrence kan være en årsag til, at de frie grundskoler er mere produktive end folkeskolerne (jf. Varian, 2014).

Tilsvarende findes der både inden for økonomi og politologi, samt i grænsefeltet mellem de to discipliner, forskning, der understøtter, at øget autonomi i forhold til politiske beslutninger kan være årsagen til, at de frie grundskoler er mere effektive. Det drejer sig bl.a. om teorien om politikfejl (Mueller, 2003) vedrørende medarbejderes og interessegruppers mulighed for at påvirke politiske beslutninger i retning af højere bevillinger og lavere produktivitet samt om teori om fordeling af magt og ansvar mellem politikere og embedsmænd (Hood & Lodge, 2006). På baggrund af et tilsvarende analytisk udgangspunkt påpegede Ledelseskommissionen, at der vil være en risiko for, at ledere i politisk styrede systemer har for meget fokus på at lede opad i forhold til det politiske og for lidt fokus på at lede nedad i forhold til en effektiv daglig drift af organisationerne (Mortensen, 2018).

Selvom der er teorier, der kan give gode bud på forklaringer på den højere produktivitet i de frie grundskoler, kan vi ikke med sikkerhed vide, om det også i praksis er de rigtige eller eneste forklaringer på den højere produktivitet i de frie grundskoler. Det kan også skyldes andre forhold som de frie grundskolers virksomhedskultur, historiske udvikling mv. En nærmere afklaring af årsagen til den højere produktivitet i de frie grundskoler vil således kræve konkrete empiriske analyser af ledelse, rekruttering, kultur mv. i de frie grundskoler.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det også i international forskning i organisering og i resultaterne i grundskolesektoren på nationalt niveau ses, at mere autonomi på skoleniveau – kombineret med et stærkt centralt evalueringssystem – giver en mere effektiv skolesektor (se eksempelvis Fuchs & Woessmann, 2007; Hanushek & Woessmann, 2007, 2011, Hanushek et al., 2013; Lastra-Anandón & Mukherjee, 2019). Endvidere er det også i international empirisk skoleforskning i

adskillige studier påvist, at non-profit private skoler er mere effektive end både offentlige skoler og private for-profit-skoler (se eksempelvis Hanushek & Woessmann, 2011; Abdulkadiroğlu et al., 2011; Angrist et al., 2013; Flaker, 2014).

Sammenfatning

Produktivitetsanalysen af den danske grundskole viser, at der er et betydeligt potentiale for at få bedre skoleydelser for pengene. Desværre ved vi på nuværende tidspunkt ikke ret meget om, hvad der mere præcist kendetegner de mest produktive skoler. Heldigvis kan den enkelte skoleleder via vores produktivitetsanalyse selv finde information om, hvilke andre skoler det er mest oplagt at hente inspiration fra, når man vil forbedre produktiviteten på sin egen skole.

Der er således i høj grad brug for yderligere analyser af og forskning i, hvad der gør, at nogle skoler er markant mere produktive end andre skoler, da der er et enormt potentiale for forbedringer ved at afdække ledelsespraksis, organisering mv., der kan bruges til at øge produktiviteten på andre skoler.

I den forbindelse er det tankevækkende, at der stort set ikke bliver forsket i, hvad der gør de frie grundskoler mere produktive end folkeskolerne. Hvis vi havde denne viden, kunne vi muligvis høste en stor produktivitetsgevinst, men et mere solidt vidensgrundlag ville med sikkerhed indebære, at vi kunne debattere og træffe politiske beslutninger på et langt bedre grundlag. Eksempelvis indeholder regeringens folkeskoleudspil (Regeringen, 2023) en række forslag til øget autonomi for de enkelte skoler. Som beskrevet ovenfor kunne meget også tyde på, at større autonomi er en af de væsentligste forklaringer på de frie grundskolers bedre resultater, men vi ved det ikke. Belært af erfaringerne fra den seneste folkeskolereform kunne man ønske sig, at der havde været et stærkere evidensgrundlag for regeringens folkeskoleudspil. Den mulighed er desværre forspildt i denne omgang, og vi kan således endnu en gang bare håbe på, at det bliver bedre næste gang.

Litteratur

Abdulkadiroğlu, A., Angrist, J. D., Dynarski, S., Kane, T. J. & Pathak, P. A. (2011). Accountability and flexibility in public schools: Evidence from Boston’s charters and pilots. The Quarterly Journal of Economics, 126(2), 699-748. http://hdl.handle. net/10.1093/qje/qjr017

Andersen, J. L. & Larsen, K. B. (2021). CEPOS Arbejdspapir nr. 67: Hvilke kommuner har den bedste folkeskole?. CEPOS. https://cepos.dk/media/5825/hvilke-kommuner-har-den-bedste-folkeskole.pdf

Andersen, J. L. & Larsen, K. B. (2022). CEPOS Arbejdspapir nr. 68: Produktivitet i grundskolen. CEPOS. https://cepos.dk/ media/6023/produktivitet-i-grundskolen_.pdf

Angrist, J. D., Pathak, P. A. & Walters, C. R. (2013). Explaining charter school effectiveness. American Economic Journal: Applied Economics, 5(4), 1-27. DOI: 10.1257/app.5.4.1

Flaker, A. (2014). School management and efficiency: An assessment of charter vs. traditional public schools. International Journal of Educational Development, 39, 235-246. https://doi.org/10.1016/j.ijedudev.2014.07.001

Fuchs, T. & Woessmann, L. (2007). What accounts for international differences in student performance?: A re-examination using PISA data. Empirical Economics, 32, 433-464. https://doi.org/10.1007/s00181-006-0087-0

Hanushek, E. A. & Woessmann, L. (2007). The role of education quality in economic growth. World Bank Research Working Paper 4122, February 2007.

Hanushek, E. A. & Woessmann, L. (2011). The economics of international differences in educational achievement. I: E. A. Hanushek, S. Machin & L. Woessmann (red.), Handbook of The Economics of Education, Vol. 3 (s. 89-200). North-Holland.

Hanushek, E. A., Link, S. & Woessmann, L. (2013). Does school autonomy make sense everywhere? Panel Estimates From PISA. Journal of Development Economics, 104, 212-232. https://doi.org/10.1016/j.jdeveco.2012.08.002

Hood, C. & Lodge, M. (2006). The politics of public service bargains: Reward, competency, loyalty – and blame. Oxford University Press.

Larsen, K. B. (2023). Hvor gode er skolerne til at løfte eleverne fagligt?. CEPOS. https://cepos.dk/artikler/hvor-gode-er-skolerne-til-at-loefte-eleverne-fagligt/

Lastra-Anandón, C. X. & Mukherjee, S. (2019). Cross-country evidence on the impact of decentralization and school autonomy on educational performance. OECD working papers on fiscal federalism, 2019, no. 26. OECD.

Mortensen, P. B. (2018). Kære Ledelseskommission: Husk nu det handler om offentlig ledelse. Ledelseskommissionen. https:// ledelseskom.dk/files/media/documents/peter_bjerre_mortensen_bidrag.pdf

Mueller, D. C. (2003). Public choice III. Cambridge University Press.

Regeringen (2023). Frihed og fordybelse: Et kvalitetsprogram for folkeskolen. Børne- og Undervisningsministeriet. https://www. uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf23/okt/231011-forberedt-pa%CC%8A-fremtiden-2-web.pdf

Varian, H. R. (2014). Intermediate microeconomics: A modern approach. W. W. Norton & Company.

Tema: Folkeskolen vs. fri- og

Af

Kim Laursen viceskoleleder, Ejby Skole, Køge

Anmeldelse: ”Sig det højt”

Sig det højt er en letlæst bog på ca. 200 sider skrevet af Megan Reitz, professor i Leadership and Dialogue ved Ashridge Executive Education (Hult International Business School), og John Higgins, forskningsleder på The Right Conversation. Bogen bygger på mange års forskning (siden 2015) gennem interviews, workshops, samtaler og meget andet. Forfatterne ønsker at beskrive/finde en rød tråd i at kunne sige tingene højt og blive hørt på arbejdspladsen.

Sig det højt er en bog, som jeg skal fortolke ind i min egen danske kontekst, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Forskningen bag bogen er international (også fra Danmark), og der bliver beskrevet meget i bogen til trods for de relativt få sider. Det er emner, der er generelle for mange organisationer i hele verden. Det er også emner, jeg genkender i forhold til mit arbejde som leder – også i det offentlige.

over globale erhvervstænkere.

dag vælger du – ligesom alle andre dage – hvornår du vil sige noget højt, og hvornår du vil tie. Du vælger, hvis mening du vil lytte til, og hvis du vil se bort fra. Helt almindelige dagligdagshandlinger, hvor man taler og lytter, bliver til vaner, som har stor indflydelse på, hvordan du ser dig selv, og hvordan andre opfatter dig. Dine valg bliver til vaner, som er afgørende for, om du forfremmes eller forbigås.

Om du styrer uden om problemer eller havner midt dem. Om du trives og føler dig motiveret, eller om du går rundt og er utilfreds og vred.

denne bog lærer du, hvordan din opfattelse af status og autoritet styrer, hvad du og dine kolleger siger, og hvem du lytter til. Bogen præsenterer den praktiske TRUTH-model, der hjælper dig til at ændre dine samtaler, relationer og præstationer og den måde, du taler og lytter til andre på.

Bogen handler om, hvad der skal til for at lytte, og hvad der skal til, for at man siger sin mening højt. Der er mange faktorer, viser forfatternes forskning, der gør, at vi som ledere ikke rigtigt lytter til vores medarbejdere – og vi ikke viser tillid til, hvad de siger. Bogen kommer med et godt bud på en løsning i form af en model – TRUTH-modellen – som ifølge forfatterne kan ændre samtaler, relationer og præstationer. Den rummer fem spørgsmål, som er vigtige at kunne besvare (selv), hvis man vil sige noget højt eller lytte mere effektivt.

John Higgins er forskningsleder på The Right Conversation, hvor han er gang med at udvikle et ”Speak-up index“, og forskningsstipendiat på Gameshift. Han har skrevet vidt og bredt om organisatoriske forandringer.

Du får hjælp til at: • erkende, hvad der hindrer dig at sige det højt og blive hørt på jobbet lære at tale med selvtillid og blive hørt på en effektiv måde forstå, hvordan du kan øge din personlige indflydelse ved selv at sætte dagsordenen og ikke bare følge den

• se, hvordan du får andre til at tie, og hvordan du gør det nemt for andre at tale åbent til dig skabe et psykologisk trygt arbejdsmiljø, der er mere innovativt, produktivt og tilfredsstillende.

Sig det højt er til dig, der ønsker at udvikle den måde, du taler og lytter til andre på, eller at forbedre dit team og din organisationskultur.

Varenummer 8195

Et andet bud på en løsning er de 5 H’er (hvorfor, hvem, hvor, hvornår og hvad). Spørgsmål, vi bør stille os selv, inden vi skal sige noget højt, og inden vi skal lytte (rigtigt). Kender vi ikke alle sammen det, at vi ofte kommer til at skabe forvirring hos nogle medarbejdere, fordi vi måske taler med de forkerte personer om de forkerte ting – det gør jeg. Kommer vi ikke også alt for tit til at vise, at vi ikke har tid til at lytte, fordi vi måske har en deadline, vi skal nå. De 5 H’er giver nogle gode refleksioner, når vi skal sige noget vigtigt eller lytte ordentligt.

Men jeg synes faktisk, bogen er endnu bedre til at beskrive nogle af de ting, der forklarer, hvorfor det kan være svært at sige ting eller at lytte effektivt. Impostor-syndromet er et eksempel på dette ifølge forfatterne. Megan Reitz og John Higgins giver læserne nogle bud på, hvordan man kan arbejde med sig selv eller understøtte kollegaer eller medarbejdere, der oplever dette. Personale, der gør

Forfatter: Megan Reitz og John Higgins

Forlag: Dafolo

Udgivelsesår: 2023

Sidetal: 208

Megan Reitz

John

Sig, hvad der skal siges, og hør, hvad der skal høres

Dafolo

et godt stykke arbejde, men som alligevel føler, de bare har været heldige. De anerkender ikke, de faktisk gør det godt – men tvivler på sig selv igen og igen. Bogen giver nogle gode råd til, hvordan lederen kan hjælpe personalet, så vi kan fjerne de små tvivlende stemmer i hovedet på disse medarbejdere.

Asymmetrisk magt bliver også behandlet i bogen. Hvis man som leder ikke er sin rolle meget bevidst, kan der opstå problemer, fx når medarbejderen står over for en afsked eller en anden arbejdsmæssig eller personlig krise. Er vi for dårlige til at sætte os ind i den situation, som medarbejderne kan stå i – arbejdsmæssigt og privat? Er vi nysgerrige nok? Er vi nærværende nok, og får vi egentlig talt med vores personale – eller bliver det for useriøst? Hvad tænker vores personale om vores måde at håndtere den hjælp, de efterspørger? Antager vi som ledere for meget – uden at have reel viden? Her synes jeg, bogen giver gode forslag til, hvordan vi kan reducere den asymmetriske magt, bl.a. ved at arbejde proaktivt.

Uden nogen, der lytter, er der ingen, der taler, og uden nogen der taler, er der ingen, der lytter

Et meget vigtigt begreb, som bogen belyser ganske kort, er psykologisk tryghed. Psykologisk tryghed er essentielt i bogens kontekst. Tør dit personale tage den risiko, det kan være at sige noget højt? Og tør du som leder lytte til, hvad personalet faktisk fortæller dig … og handle ud fra det uden at straffe eller udstille personalet. I mit ledelsesarbejde prøver jeg hele tiden at skabe den tryghed, som er nødvendig, hvis jeg skal blive klogere på min organisation. Jeg lykkes desværre ikke hele tiden – men jeg øver mig og bliver bedre. Afsnittet om psykologisk tryghed kommer desværre til at blive lidt for isoleret i bogen. Jeg kunne godt have ønsket mig, at Megan Reitz og John Higgins havde udfoldet emnet endnu mere i forhold til deres forskning, fordi jeg mener, det er en af de største årsager til, hvorfor man tier eller taler, eller hvorfor man lytter eller ikke lytter.

Bogen er hurtigt læst, men der er en masse gode refleksionsøvelser, du ikke må snyde dig selv for. Selvom bogen bygger på mange internationale observationer og meget forskning, oplever jeg ikke, at afstanden mellem teori og praksis bliver for stor, hvilket jeg godt kan lide. Derfor synes jeg, bogen giver mening, og derfor vil jeg gerne anbefale bogen.

Udgiver:

Dafolo A/S

Produktion:

Dafolo A/S, Viborggade 11 2100 København Ø

Tlf. 96 20 66 66

E-mail: shi@dafolo.dk

Redaktion:

Klaus Majgaard, ph.d., ledelsesrådgiver og ekstern lektor på CBS Lasse Reichstein, skoleleder på Hellerup Skole Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef hos VIA University College Sophie Hill (ansvarlig redaktør), forlagsredaktør, Dafolo A/S

Artiklerne i Ledelse i morgen udtrykker forfatternes holdning og er således ikke nødvendigvis redaktionens synspunkt.

Abonnement:

Årsabonnement (6 numre) koster kr. 830,- ekskl. moms. Enkeltnumre koster kr. 106,- ekskl. moms.

Bestilles hos:

Dafolo A/S

Tlf. 96 20 66 66 www.dafoloforlag.dk

Citater og uddrag fra tidsskriftet er tilladt, når artiklens forfatter og Ledelse i morgen angives som kilde. Ved gengivelse af større uddrag henvises til Copydan Tekst & Nodes gældende regler: højst 20 % af materialet må gengives/printes. Dog altid 4 sider. Ved større uddrag og hele artikler kræves accept af redaktionen og artiklens forfatter.