Lektionsstudier i skolen by Dafolo

Lektionsstudier i skolen. Kollegial sparring gennem fælles studier indeholder teoretisk baggrundsviden om lektionsstudier med referencer til udenlandsk og dansk praksis samt konkrete værktøjer til lærere og lærerstuderende, der ønsker at arbejde med lektionsstudier i praksis i eksempelvis fagteamet.

• Hvordan kan vi blive bedre til målstyret undervisning? • Hvordan kan vi indfri forventningerne om et højt fagligt niveau med faglige pointer i undervisningen? • Hvordan kan vi inkludere alle i klasseundervisningen – også de dygtige? Bogen er inddelt i tre dele. I del 1 præsenteres den teoretiske baggrund for lektionsstudier. I del 2 videregives nogle danske og japanske erfaringer. Og hvis du selv vil i gang med lektionsstudier i praksis, finder du vejledning, inspiration og metoder i bogens del 3. Til bogen hører en hjemmeside, som findes på www.dafolo.dk/lektionsstudier. Her findes blandt andet videoer og links samt skabeloner til download og direkte anvendelse i praksis. Arne Mogensen underviser i matematik på læreruddannelsen, VIA UC, og har tidligere arbejdet som lærer i folkeskolen. Han har især beskæftiget sig med lektionsstudier i forbindelse med sin ph.d.-afhandling fra Roskilde Universitet (2011), som handlede om pointestyret undervisning i matematik. Derudover har han blandt andet arbejdet med klasserumsforskning, fagteamsamarbejde, evalueringsformer og dygtige elever. Han er desuden censorformand for faget matematik i læreruddannelsen.

ISBN 978-87-7160-027-8

Varenr. 7412

9 788771 600278

Lektionsstudier i skolen

I bogen gives et muligt svar på flere af tidens udfordringer i skolen, fx:

U N D E RVISN IN G O G LÆ R ING

Vi ved, at feedback har en afgørende effekt på elevernes læring – ikke kun feedback mellem lærer og elev, men i høj grad også feedback fra lærer til lærer. Lektionsstudier (lesson studies) er betegnelsen for en struktureret og målorienteret metode til kollegial sparring gennem fælles studier af nogle få, særlige lektioner med det formål at øge læringsudbyttet for elever i skolen. Ikke kun i fag og fagområder som læsning, matematik og naturfag, hvor der med mellemrum er internationale sammenligninger, men i alle skolefag.

UNDERVISNING OG LÆRING ARNE MOGENSEN

Lektionsstudier i skolen Kollegial sparring gennem fælles studier

Arne Mogensen

Lektionsstudier i skolen

Kollegial sparring gennem fĂŚlles studier

Arne Mogensen Lektionsstudier i skolen. Kollegial sparring gennem fælles studier 1. udgave, 1. oplag, 2015 © 2015 Dafolo Forlag og forfatteren Serieredaktion: ph.d. Andreas Rasch-Christensen Forlagsredaktør: Elisa Nadire Caeli Manuskriptet er fagfællebedømt og pointgivende i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Rasmus Alenkær, ph.d. Camilla Brørup Dyssegaard, dr.pæd. Niels Egelund, ph.d. Preben Kirkegaard, ph.d. Christian Quvang og ph.d. Thomas R.S. Albrechtsen. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/undervisning Omslagsdesign: Sisterbrandt Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 541-816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk Serie: Undervisning og læring ISSN 2246-3259-2015-2 Varenr. 7412 ISBN 978-87-7160-027-8

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Del 1: Lektionsstudier – teori og baggrund Kapitel 1 • Hvad er lektionsstudier? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Kapitel 2 • Hvad ved vi om ”høj” faglighed i undervisning? . . . . . . 19 Kapitel 3 • PISA, PIRLS og TIMSS – billeder på evidens . . . . . . . . . 29 Kapitel 4 • Samarbejde i fagteam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Kapitel 5 • Faglige mål og faglige pointer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Kapitel 6 • Forskellige pointer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Kapitel 7 • Skolers kultur, ledelse og fællesskaber . . . . . . . . . . . . . 79 Kapitel 8 • Former for kollegial faglig sparring . . . . . . . . . . . . . . . . 91

Del 2: Erfaringer i Japan og Danmark Kapitel 9 • Lektionsstudier i Japan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Kapitel 10 • Lektionsstudier i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127

Del 3: Lektionsstudier i praksis – kom i gang Kapitel 11 • Forberedelse af lektionsstudier . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Kapitel 12 • Planlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 Kapitel 13 • Den enkelte studielektion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181

Kapitel 14 • Diskussion, refleksion og eventuelt revision . . . . . . . 185 Kapitel 15 • Åbenhed og risici . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191

Afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195 Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 Bilag 1: Lektionsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 Bilag 2: Observationer/tegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198 Bilag 3: Evalueringsmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200 Bilag 4: Videotilladelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203

Forord Fælles Mål inviterer til mål- og pointestyret undervisning. Folkeskolereformen i 2014 har både medført et større fokus på og nye muligheder for kollegialt samarbejde i fagteam om kvalitet i undervisningen. Denne bog præsenterer en metode til kollegial faglig sparring. En væsentlig grund til overhovedet at overveje kollegial faglig sparring er ønsket om et højt fagligt læringsudbytte for elever i skolen. Ikke blot i fag og fagområder som læsning, matematik og naturfag, hvor der med mellemrum er internationale sammenligninger, men i alle skolefag. Som erfaren deltager og forsker i dansk matematikundervisning tager jeg medansvar for at foreslå ændringer, der kan bidrage til at forbedre situationen, og som kan gennemføres uden større politisk diskussion eller meget store udgifter. Mange andre har anbefalet fokus på kollegial faglig sparring i de faglige fællesskaber, som lærerne kan danne på enhver skole. Undervisningsministeriets såkaldte ekspertarbejdsgruppe i matematik formulerede det således: ”Som et velegnet middel blandt flere (fx aktionslæring, kollegial supervision og projektvirksomhed) til fokus for og organisering af fagteamsamarbejdet kan peges på de såkaldte lektionsstudier” (UVM, 2013). Netop lektionsstudier (lesson study) er omdrejningspunktet for denne bog. Lektionsstudier er en særlig måde at arrangere kollegial, faglig sparring på, men det er også en metode til i samarbejde med fagkolleger at udvikle undervisning med høj faglig kvalitet. Vi ved nemlig, at feedback har en afgørende effekt på elevernes læring – ikke kun feedback mellem lærer og elev, men i høj grad også feedback fra lærer til lærer (Hattie, 2013). Derfor handler bogen også om samarbejde blandt undervisere. De væsentligste begrundelser for at beskæftige sig med denne metode er, at: • Kollegial sparring er professionelt givende. • Lektionsstudier er en metode til fagligt vedligehold, der er effektiv og praksisnær – og tilmed billig. • Ambitionen om undervisning på et højt fagligt niveau kan støttes af et kollegialt samarbejde om undervisning i få, gerne svære, emner.

I bogens del 1 gives en erfaringsbaseret og teoretisk baggrund for lektionsstudier, i del 2 videregives nogle danske og japanske erfaringer, og hvis du selv vil i gang med lektionsstudier i praksis, er der inspiration og metoder i bogens del 3. God fornĂ¸jelse med bogen og arbejdet med lektionsstudier i praksis. Arne Mogensen Januar 2015

Indledning Lektionsstudier (lesson study) er betegnelsen for en oprindeligt japansk tradition for kollegial sparring gennem fælles studier af nogle få, særlige lektioner. I historiske redegørelser nævnes, at man allerede i Gaku-sei-perioden fra 1872 udviklede ideen om lektionsplaner og lærerstuderendes særlige lektioner til efterfølgende analyse af indhold, metoder, underviser og elever. Særligt dygtige lærere demonstrerede også model-lektioner, hvor det efterfølgende blev diskuteret, hvordan læreren havde involveret eleverne, og hvilken type plan der bedst kunne sikre det faglige udbytte (Makinae, 2010). Gennem 1920’erne begyndte japanske lærere inspireret af blandt andet Dewey at lade eleverne selv foreslå matematiske problemer fra dagligdagen og derpå lade en klasse lære matematik gennem en fælles drøftelse af dem. Og i 1970’erne udvikledes arbejdet med problemløsning og åbne opgaver til lektionsstudier, som det kendes i dag (Isoda et al., 2007). Ideen har siden bredt sig gennem litteratur, netværk og konferencer fra Asien til Europa og USA, blandt andet med vejledninger i en mulig organisering (Lewis, 2002; Stepanek et al., 2007; Lewis & Hurd, 2011) og om det mulige potentiale i en ikke-japansk undervisningskultur (Miyakawa & Winsløw, 2009; van Bommel, 2012). Fx har Bilsted ledet et af de første danske forsøg og med deltagerne beskrevet syv ”superlektioner” (Bilsted, 2010). Lektionsstudier (lesson study) er altså betegnelsen for en længere proces med kollegialt samarbejde. Den enkelte lektion kaldes en studielektion (study lesson eller research lesson). Men da mange erfaringer egentlig er japanske, er der også japanske betegnelser for centrale elementer i planlægning, udførelse og efterbehandling:

Dansk

Japansk

Beskrivelse

Lektionsstudier

Jugyo kenkyu

Den samlede proces med fælles planlægning, observation/udførelse og efterbehandling af en studielektion

Studielektion

Kenkyu jugyo

Den enkelte lektion, der særligt studeres i fællesskab

Problemformulering

Hatsumon

Den opgave, læreren stiller for at få elever til at fokusere deres tænkning

Brug af tavle

Bansho

Brug af blandt andet klassetavle/ skærm til at organisere og vise elevudsagn

Observation i klassen

Kikan-Shido (at gå rundt mellem bordene)

Processen, hvor læreren mest observerer elevers arbejde for eget overblik og senere klassesamtale

Lærers udvikling af faglig undervisning

Kyozai-kenkyu

Processen, hvor der findes/videreudvikles egnede læremidler og tilgang

Klasse diskussion

Neriage

Lærerledet diskussion med en klasse undervejs i en lektion

Opsummering

Matome

Den afsluttende opsummering af udbytte og mulige faglige pointer

Lektionsstudier kan komme til at spille en vigtig rolle i den enkelte lærers professionelle udvikling, men de kan også være den kollegiale strategi, der bedst støtter en ønsket systemisk forandring i folkeskolen. Lektionsstudier kan nemlig konkretisere udfordringer i målsætning og faglige standarder. For overhovedet at planlægge sammen må lærere først være enige om målet med et forløb eller en enkeltlektion – og vi ved fra forskning, at det har været vanskeligt for mange lærere at formulere faglige mål for deres undervisning så præcist, at de fungerer styrende og gør det nemt at evaluere i hvilken grad, de er opfyldt (Mogensen, 2011; EVA, 2006). Lektionsstudier kan fremme evidensbaseret forbedring. Indsamling af artefakter, et konkret og håndterbart format for fokus i observationer og hjælpemidler som fotos og videoer kan bidrage med så mange data, at efterfølgende analyse og refleksion gennem en ”triangulering” kan holde standard som i 8

traditionel forskning. Det er ikke ”synsning”, der dominerer vurdering af underviserrolle og elevudbytte efter undervisning i et lektionsstudie – det er evidens! I den forbindelse siger den newzealandske uddannelsesforsker David Mitchell følgende om det at være forsker i egen undervisning: ”Jeg tror, man bør reflektere bevidst over sin undervisning og dens resultater i klassen for alle elever, vise vilje til selvkritik og konstant søge at modificere sin praksis, hvor der er grund til det. (…) Som minimum håber jeg, at du vil føre en videnskabelig tilgang ind i din praksis. At du vil planlægge en nyskabende undervisning baseret på sund evidens ved at evaluere resultaterne omhyggeligt og planlægge undervisningen på ny, indtil dens effektivitet er bevist – og at du derpå vil udbrede resultaterne til dine kolleger. Med andre ord forestå en undervisning, der baserer sig på data” (Mitchell, 2014, s. 34). Lektionsstudier kan give lærere evidens for det, der virker bedst. Lektionsstudier kan støtte inklusion. Og næsten alle klasser rummer meget forskellige elever. Den erfarne faglærer, der måske har kendt klassen i mange år, har gode muligheder for at imødekomme forskellige elevers forskellige behov. Men sådan er lærere jo ikke altid stillet. Så for nyuddannede, eller fordi der er elever i klassen med helt særlige udfordringer og forudsætninger, er det en oplagt fordel at dele overvejelser i en fælles planlægning med erfarne og/ eller vidende kolleger. Lektionsstudier kan skabe kollegial interesse for udvikling af egen og kollegers undervisning. Der er naturligvis stor forskel på, hvordan man i forvejen samarbejder på hver enkelt skole og i det enkelte fag. Nogle lærere har måske ikke fagkolleger på grund af skolestørrelsen, eller de underviser i et fag med få lektioner og eventuelt på nogle få klassetrin. Men det kan også være, at kultur eller rammer på skolen ikke har været til det. Noget af dette kan måske ændres. Lektionsstudier sætter fokus på læreres afgørende betydning for forandring i skolen. Den anerkendte uddannelsesforsker John Hattie formulerer et af sine mange råd således: ”Det, der er brug for, er mere rum til lærerne til at fortolke evidensen om deres effekt på den enkelte elev. (…) Jeg ønsker, at lærere skal anvende tiden til at arbejde sammen om at planlægge og forholde sig kritisk til lektioner, fortolke og drøfte undervisningen i lyset af evidensen om deres virkning på hver enkelt elevs læring,

observere og kontinuerligt evaluere evidensen om, ’hvordan vi som lærere på denne skole’ kan optimere værdifulde resultater for alle elever – og dele nederlag og fremskridt” (Hattie, 2013, s. 257). Der er fælles træk mellem lektionsstudier og mikroundervisning (microteaching), der blev udviklet i 1960’erne på Stanford University af Dr. Dwight W. Allen. Det er navnet på en strategi, hvor en lærer gennemser videooptagelse af egen undervisning for at finde ud af, hvad der virkede godt, hvad der ikke fungerede efter hensigten, og hvad der så kan gøres for at forbedre denne undervisning1. Oprindeligt blev en lærer bedt om at forberede en kort lektion (normalt 20 minutter) for en lille gruppe af elever, der måske ikke var deres egne. Dette blev optaget på video. Efter lektionen har læreren, kolleger, en vejleder og eleverne så sammen kunnet se på videooptagelsen og kommentere det, de så ske, med reference til lærerens læringsmål. Metoden har givet lærerne et ”under lup”-syn på deres egen undervisning. Mikrolektioner er en god mulighed for at præsentere eksempler på ”snapshots” af, hvad/hvordan du underviser og for at få nogle tilbagemeldinger fra kolleger om, hvordan det blev modtaget. Det er en chance for at afprøve pædagogiske strategier, som lærere ikke bruger jævnligt. Det er en god, sikker metode til at eksperimentere med noget nyt og få feedback på teknik. Mikroundervisning er desuden nr. seks på Hatties liste over de metoder, der har størst effekt på præstationsniveau med en effektstørrelse på 0,88 (Hattie, 2013, s. 289). Men der indgår IKKE fælles planlægning af lektionen med kolleger i mikroundervisning. Det er anderledes i lektionsstudier.

Spørgsmål til refleksion og diskussion I hvilke sammenhænge kan fælles planlægning komme på tale … • … på en skole? • … i en læreruddannelse? • … med et velbeskrevet fagligt mål? • … i et fag eller emne?

1 Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Microteaching

Bogens struktur Bogen er opdelt i tre overordnede dele, der hver består af flere kapitler. Hvert kapitel afrundes med spørgsmål til refleksion og diskussion. Bogen – eller enkelte kapitler – kan således bruges i fagteam eller studiesammenhænge, hvor man vil diskutere egne erfaringer med, forventninger til og muligheder for at indgå aktivt i fælles planlægning, observation og drøftelse af undervisning. Bogens kapitler skal ikke læses i nogen bestemt rækkefølge. Brug indholdsfortegnelsen til at finde det, der matcher din/jeres sammenhæng lige nu. Samlet set giver bogen en strategisk og erfaringsbaseret baggrund for at indføre lektionsstudier i en dansk sammenhæng, og undervejs refereres til både danske og japanske erfaringer. Vil du starte egne lektionsstudier, findes der helt konkrete forslag og vejledning i bogens del 3. Her kan du starte, hvis du vil hurtigt i gang, eller hvis du ikke har behov for vejledning i faglig målsætning eller for at se eksempler på andres lektionsplaner. I første del begrundes behovet for styrende faglige mål og pointer. Kapitel 1 forklarer ideen og strukturen i lektionsstudier. Kapitel 2 handler om høj faglighed i undervisning. Især præsenteres PCK (Pedagogical Content Knowledge) som læreres professionelle viden om undervisning i et fag. Kapitel 3 handler om evidens for elevers læring og tre af de internationale undersøgelser af elevers viden og kunnen i dansk, matematik og naturfag: PISA, PIRLS og TIMSS. Kapitel 4 beskriver muligheder i et udvidet samarbejde i fagteam. Der refereres til erfaringer i det tyske SINUS-projekt og det danske QUESTprojekt. Kapitel 5 handler om behovet for faglig klarhed i undervisning, specielt om forekomsten af styrende faglige pointer. Kapitel 6 fortsætter behandlingen af faglige pointer og beskriver fire forskellige slags. Kapitel 7 omhandler skolekultur og lærende fællesskaber, især med hensyn til den mulige balance mellem læreres faglig viden, erfaring og overbevisning (beliefs). Kapitel 8 omhandler kollegial sparring i praksis, her eksemplificeret gennem e-mails med blot én vejledende kollega. Der vises også eksempler på egentlige lektionsstudier med flere vejledende kolleger.

I anden del af bogen gives eksempler på studielektioner fra både Japan og Danmark. Kapitel 9 beskriver fire studielektioner i Japan. Hver lektion beskrives med de detaljer, en observatør har noteret. Kapitel 10 beskriver en række studielektioner i Danmark. Hver lektion beskrives med lærerens egen lektionsplan og kollegers observationer, som de formidles i en efterfølgende drøftelse. I tredje del af bogen gives en praktisk vejledning i at etablere lektionsstudier på en dansk skole. Kapitel 11 beskriver en række vigtige forhold ved forberedelse af et lektionsstudie, blandt andet fordelingen af roller og ansvar. Kapitel 12 forklarer planlægning og udformning af en lektionsplan. Kapitel 13 beskriver udførelse og observation af en studielektion. Kapitel 14 handler om diskussion og revision af en studielektion. Kapitel 15 giver råd om åbenhed og risici i arbejdet. Til bogen hører hjemmesiden www.dafolo.dk/lektionsstudier. Her kan man blandt andet finde beskrivelser af forskellige studie lektioner, en eksemplarisk videooptagelse af en studielektion samt redskaber til arbejdet med lektionsstudier i praksis. Brug koden 7412.

ISBN 978-87-7160-027-8

Varenr. 7412

9 788771 600278

Lektionsstudier i skolen

I bogen gives et muligt svar på flere af tidens udfordringer i skolen, fx:

U N D E RVISN IN G O G LÆ R ING

UNDERVISNING OG LÆRING ARNE MOGENSEN

Lektionsstudier i skolen Kollegial sparring gennem fælles studier