Stig Broström, Finn Thorbjørn Hansen og Karsten Mellon (red.)
PÆDAGOGIK MED KÆRLIGhED
Allan Stevn Bach, Stig Broström, Ole Henrik Hansen, Finn Thorbjørn Hansen, Jonas Holst, Jill Mehlbye, Karsten Mellon, Grethe Krag-Müller, Anne Maj Nielsen, Anne Marie Pahuus, Dion Sommer, Jytte Birk Sørensen & Katrine Weiland Willaa
Allan Stevn Bach, Stig Broström (red.), Finn Thorbjørn Hansen (red.), Ole Henrik Hansen, Jonas Holst, Jill Mehlbye, Grethe Kragh-Müller, Anne Maj Nielsen, Anne Marie Pahuus, Dion Sommer, Jytte Birk Sørensen, Karsten Mellon (red.) & Katrine Weiland Willaa
Pædagogik med kærlighed
1. udgave, 1. oplag, 2024
© 2024 Dafolo A/S og forfatteren
Forlagsredaktion: Maria Appel Bangshøj & Tania Jounan
Omslagsdesign: Kristina B. Jensen
Opsætning: Simon Zander
Grafisk produktion: SIA DARDEDZE HOLOGRĀFIJA
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Forlagsekspedition:
Dafolo A/S
Suderbovej 22-24
9900 Frederikshavn
Tlf. 9620 6666
E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk
Varenr. 8203
ISBN: 9788772342962
6
INDhOLD
Introduktion
Af Stig Broström (red.), Finn Thorbjørn Hansen (red.) & Karsten Mellon (red.)
14
34
Kapitel 1
Begrebet kærlighed – i filosofien, psykologien og pædagogikken
Af Stig Broström (red.), Finn Thorbjørn Hansen (red.) & Karsten Mellon (red.)
Kapitel 2
Agape og eros i et pædagogisk lys
Af Anne Marie Pahuus
50 sIDE 66 sIDE 82 sIDE 98
Kapitel 3
Filia – en ledsagelsens pædagogik i venskabets ånd
Af Jonas Holst
Kapitel 4
Kærlighed i pædagogik har med det sjæls- og åndfulde at gøre
Af Finn Thorbjørn Hansen
Kapitel 5
Et udviklingspsykologisk perspektiv på pædagogisk kærlighed – Er den mulig, er den nødvendig?
Af Dion Sommer
Kapitel 6
Kærlighed til børn i professionelle miljøer
Af Katrine Weiland Willaa & Jill Mehlbye
Kapitel 7
Kærlighedens mulige rolle i pædagogikken
Af Ole Henrik Hansen
Kapitel 8
Kærlighed til børn
Af Stig Broström
Kapitel 9
Hvordan udfoldes barnets medfødte godhed?
Af Jytte Birk Sørensen
Kapitel 10
Kjerlighed er at forudsætte Kjerlighed
Af Allan Stevn Bach
Kapitel 11
Med kærlighed i tilgift: Det lille barns trivsel og udviklingsmuligheder i professionelle relationer i vuggestuen
Af Grethe Kragh-Müller & Anne Maj Nielsen
Kapitel 12 - Appendix
Børns syn på kærlighed
Af Karsten Mellon
Om forfatterne
INtRODUKtION
Af Stig Broström (red.), Finn Thorbjørn Hansen (red.) & Karsten Mellon (red.)
Jeg kender ingen Ordning, ingen Metode, ingen Kunst, som ikke skulde hvile paa de simple Resultater af Overbevisning om min Kærlighed til mine Børn.
– J. H. Pestalozzi (1746-1827)
Et væsentligt aspekt af pædagogers og læreres arbejde består i at formidle et fagligt indhold, der kan bidrage til kundskaber og færdigheder samtidig med at etablere, vedligeholde og videreudvikle en emotionel og empatisk relation til det enkelte barn og til alle børnene. Spørgsmålet er så, om denne emotionelle tilgang også rummer kærlighed? Det spørgsmål har denne antologi om kærlighed og pædagogik til hensigt at italesætte. Vi forsøger at belyse, på hvilken måder fænomenet og begrebet kærlighed kan vise sig i pædagogikken og samtidigt hermed at skabe en sameksistens mellem kærlighed og pædagogik.
En sådan enhed af faglighed og følelser er allerede beskrevet tidligt i pædagogikken. Eksempelvis beskrev schweiziske pædagog Johann Heinrich Pestalozzi (1746-1827) en systematiske læreproces, der rettede sig mod både intellektuelle kundskaber og håndværksmæssige færdigheder, altså hoved og hånd, men som samtidigt var båret af kærlighed og omsorg, altså hjerte (Weems, 1999). Pestalozzis pædagogik er blevet kaldt kærlighedens pædagogik (Weems, 1999). Idealet var ”den gode mor”, der skabte et kærlighedsfuldt forhold til barnet præget af et åbent hjerte, omsorgsfuldhed og nænsomhed fuldstændigt blottet for selvoptagethed (Gutek, 1968). Pestalozzi skrev: ”Jeg kender ingen ordning, ingen metode, ingen kunst, der ikke skulle være en simpel følge af overbevisningen om min kærlighed til børnene” (Grue-Sørensen, 1966, s. 213).
Den tyske pædagog Friedrich Fröbel (1782-1852) skrev ligeledes om betydningen af den gode relation og nødvendigheden af, at børnehavelærerinden rummer egenskaber som kærlighed til barnet og til sang, leg og samvær (Fröbel, 1980). Tilsvarende skrev den italiensk læge og pædagog Maria Montesorri (1870-1952), at ”pædagogen skal være den ild, som opliver alle med varme på en forfriskende og indlevende måde” (Montessori, 1987, s. 241, egen oversættelse). Pædagogen skal forstå sin praksis med børn som ”et kærlighedsarbejde” (Montessori, 1924, s. 12), hvilket ikke bør være svært, da ”barnet vækker dybe følelser til live hos alle mennesker. Barnet er kærlighedens kilde” (Montessori, 1987, s. 250).
Omend kærlighedsdimensionen ikke er tydeligt markeret op gennem historien, har den alligevel udgjort et uudtalt grundlag for pædagogikken. Men pædagogens og den aktuelle pædagogiske forsknings stræben efter at være en evidensbaseret profession har sat kaldet og kærligheden i skygge.
Vi må dog konstatere, at kærlighedens pædagogik eller pædagogik og kærlighed er et underbelyst fænomen og et uudviklet begreb i dansk pædagogisk praksis og i dansk pædagogisk forskning. Måske fordi kærlighed ikke sådan lader sig forklare eller begribe via evidensbaseret forskningstraditioner, men mere kalder på en humanistisk forskning baseret på mere ”art-based research” og mere eksistentielle, filosofiske, teologiske, fænomenologiske og hermeneutiske tilgange?
Kærlighed bruges om de største følelser og de mest afgørende handlinger i livet såvel som noget, der siges om helt almindelige hverdagsgøremål (Pahuus, 2019; Sköld, 2023). Kort sagt er kærlighed noget, vi anvender bredt, og i forhold til menneskelige relationer har fænomenet aldrig spillet en tydelig rolle inden for de pædagogiske fag på henholdsvis pædagog- og læreruddannelsen.
Der er dog taget visse tilløb med eksempelvis bogen Professionel kærlighed: Er der plads til følelser i professionelle relationer? (Bech, 2014). Denne antologi tilbyder en række forskellige perspektiver på, hvordan forholdet mellem kærlighed og pædagogik kan ses og forstås fagligt på forskellig vis, og hvilke faktorer der henholdsvis kan hæmme eller nære kærlighed i pædagogisk praksis.
Men denne bog taler ikke entydigt om kærlighed i pædagogikken og leverer ikke et skråsikkert kærlighedsbudskab. Vi mener, at der er et behov for, at pædagogen i sit faglige såvel som personlige virke indtænker kærlighedens betydning i sit arbejde. I bogen forsøger vi derfor også at afsøge grænserne for kærlighed i pædagogikken.
Uanset antologiens forfattere på forskellige måder blander forholdet pædagogik og kærlighed, er der enighed om, at pædagogisk arbejde ikke kan gennemføres optimalt uden en eller anden form for kærlighed. Derfor titlen Pædagogik med kærlighed.
Bogen er opbygget således, at kapitlerne er samlet i tre kategorier og i tre dele: en filosofisk, en psykologisk og en pædagogisk. En opdeling, som er pragmatisk og næppe holder hele vejen igennem, da alle tre dimensioner er integreret i mange af kapitlerne. Det til trods har vi i del 1 samlet de kapitler, der anlægger et filosofisk blik på begrebet og fænomenet kærlighed. Derefter følger del 2, som udfolder det psykologiske perspektiv, og til sidst en del 3 med kapitler, der mere eller mindre knytter an til den pædagogiske praksis i dagtilbud og i skole.
Bogen består således af følgende kapitler:
Begrebet kærlighed – i filosofien: I filosofien, psykologien og pædagogikken er skrevet af bogens eksterne redaktører Stig Broström, Finn Thorbjørn Hansen og Karsten Mellon. Dette indledningskapitel spørger først, hvad kærlighed i grunden er? Fra filosofiske tanker over forholdet mellem kærlighed og pædagogik bevæger kapitlet sig dernæst til forholdet mellem kærlighed og pædagogik set ud fra et psykologisk og historisk pædagogisk perspektiv.
Agape og eros i et pædagogisk lys er skrevet af prodekan og filosof Anne Marie Pahuus. I dette kapitel ser forfatteren på to sider af kærligheden og udleder det særlige pædagogisk relevante indhold, som består i, at vi dannes på forskellige måder: i henholdsvis den ubetingede kærlighed og i lidenskabens forvandling. Ofte tænker vi om kærligheden som stor eller definerende for lykke og glæde i livet. Det gør vi med rette, men med
pædagogikkens indgang til kærlighedsspørgsmålet kan vi komme nærmere ind på, hvorfor der er udvikling og dannelse forbundet med at opleve, give og modtage kærlighed.
Filia – en ledsagelsens pædagogik i venskabets ånd er skrevet af filosof Jonas Holst, der forsker i venskabets og legens etiske betydning. I dette bidrag vil forfatteren, inden for den skitserede oldgræske begrebsramme, argumentere for en aktualiserende genudlægning af en ”venskabelig form” for kærlighed. Dette begreb kommer af det oldgræske begreb filia, der som oftest oversættes med ”venskab”, og hvis bredest mulige betydning er at elske. Denne genudlægning kan hjælpe med at besvare og løse nogle af de problemer, som opstår i enhver pædagogisk praksis, når man betragter kærlighed som fænomen i pædagogikken.
Kærlighed i pædagogik har med det sjæls- og åndfulde at gøre af professor og filosof Finn Thorbjørn Hansen, der forsker i undringens betydning i pædagogik og menneskers oplevelse af livskvalitet. Kapitlet handler om samspillet i treenigenheden leg, undren og kærlighed. Læseren bliver introduceret til betydningen af denne treklang i pædagogiske relationer og for den pædagogisk taktfuldhed, som også følger med.
Et udviklingspsykologisk perspektiv på pædagogisk kærlighed: Er den mulig, er den nødvendig? er skrevet af professor Dion Sommer, der forsker i barndom og udvikling i et nutids- og fremtidsperspektiv. I dette kapitel stilles der skarpt på, om pædagogisk kærlighed er mulig og/eller nødvendig i et udviklingspsykologisk perspektiv. Forfatteren undersøger pædagogisk og professionel kærlighed og vurderer også kærlighedens muligheder og vilkår på barnets strukturelt og relationelt kvalitativt forskellige udviklingsarenaer: familie og daginstitution.
Kærlighed til børn i professionelle miljøer er skrevet af lektor Katrine Weiland Willaa og seniorforsker docent emerita Jill Mehlbye, der begge forsker i temaer omkring børn og unges trivsel og udvikling. I kapitlet diskuteres betydningen af lærerens kærlighed til eleverne som forudsætning for deres udvikling, trivsel og læring. Forfatterne reflekterer over, hvordan kærligheden kan udfoldes i klasseværelset og om betydningen af et kærligt læringsmiljø.
Kærlighedens mulige rolle i pædagogikken er skrevet af professor og småbørnsforsker Ole Henrik Hansen, der forsker i nordisk pædagogik, og som tidligere har skrevet om omsorg og pædagogisk kærlighed. Forfatteren skriver, at det næppe er muligt at bidrage til børns læring og udvikling, hvis man ikke nærer en grundlæggende glæde ved børnene. Hvis man ikke glædes over blikket i børnenes øjne, når de opdager verdens mangfoldighed på godt og ondt.
Kærlighed til børn er skrevet af småbørnsforsker professor emeritus Stig Broström, der har forsket i småbørnspædagogiske emner, herunder enheden af omsorg og læring. Han hævder, at pædagoger og lærere nødvendigvis må have glæde ved at være sammen med børn og dermed kærlighed til børn, hvorved forstås et samvær præget af varme, tryghed, åbenhed og intensitet. Han skriver, at man bliver ”ramt” af børnene, de ”kalder” på en. Og det mærker børnene.
Hvordan udfoldes barnets medfødte godhed? er skrevet af Jytte Birk Sørensen, som er lektor i psykologi og Marte Meo-supervisor. Forfatteren tager udgangspunkt i tesen, at barnet fødes med et medfødt behov for godhed. Det vil gerne ”gøre den anden godt” i prosocialitetens tjeneste. Med dette afsæt argumenterer forfatteren for og viser, hvordan videooptagelser af samspil i hverdagens mange udfoldelsesrum kan medvirke til at nuancere og trivselsfremme hensigten med barnets initiativer, som eksponerer for godhed.
Kjerlighed er at forudsætte Kjerlighed er skrevet af Allan Stevn Bach, cand. mag. i psykologi, medstifter af Trivselsklinikken, Marte Meo-supervisor og ICDP-træner. Forfatteren fører os ind i Søren Kierkegaards univers og beskriver, hvorledes han til alle tider blevet klandret for udelukkende at være fokuseret på hiin enkelte og ikke det relationelle. Forfatteren viser, at det er en sandhed med modifikationer og redegør for, hvordan Kierkegaard, ikke mindst i værket ”Kjerlighedens Gjerninger”, slår til lyd for det mellemmenneskelige.
Med kærlighed i tilgift: Det lille barns trivsel og udviklingsmuligheder i professionelle relationer i vuggestuen er skrevet af Grethe Kragh-Müller og Anne Maj Nielsen, der begge forsker i børns læring og udvikling og pædagogisk
kvalitet i dagtilbud. I kapitlet redegør forfatterne for begrebet omsorg og for betydningen af følelser og kærlighed i det lille barns relation til sine omsorgsgivere i vuggestuen, hvilket belyses gennem interviews med vuggestuepædagoger.
Det afsluttende appendiks, Børns syn på kærlighed, er skrevet af Karsten Mellon, der med et pædagogisk og psykologisk udgangspunkt forsker i ledelse. Han har undersøgt børn og unges opfattelse af kærlighedsbegrebet ved at stille spørgsmålet: ”Hvad er kærlighed?” Og selvom man kan mene, at kærlighed er et stort ord for børn at håndtere, viser det sig ikke desto mindre, at de har meget at sige om emnet.
Som beskrevet ovenfor satte vi os for med denne antologi at afsøge grænserne for kærlighed i pædagogikken, hvilket antologiens forfattere på forskellige måder tager sig af. Anne Marie Pahuus ser kærlighed i pædagogikken i forbindelse med, hvorfor børn og unges udvikling og dannelse er forbundet med at opleve, give og modtage kærlighed. Jonas Holst bruger det oldgræske begreb filia som indgang til at besvare og løse nogle af de problemer, som opstår, når man betragter kærlighed som fænomen i pædagogikken. Finn Thorbjørn Hansen fokuserer på samspillet i treenigenheden leg, undren og kærlighed som pædagogikkens underlag. Dion Sommer diskuterer med et kritisk blik, om pædagogisk kærlighed er mulig og/eller nødvendig i et udviklingspsykologisk perspektiv. Katrine Weiland Willaa og Jill Mehlbye diskuterer betydningen af lærerens kærlighed til eleverne som forudsætning for deres udvikling, trivsel og læring. Ole Henrik Hansen antager, at det næppe er muligt at bidrage til børns læring og udvikling, hvis man ikke nærer en grundlæggende glæde ved børnene. Stig Broström går et skridt videre og hævder, at pædagoger og lærere nødvendigvis må have kærlighed til børn. Jytte Birk Sørensen ser barnets medfødte behov for godhed som et perspektiv på kærlighed i pædagogikken. Allan Stevn Bach viser, at Søren Kierkegaard også betoner det mellemmenneskelige, og hvilken betydning det har at elske sig selv i forholdet til medmennesket. Grethe Kragh-Müller og Anne Maj Nielsen viser, hvordan vuggestuepædagoger udtrykker og håndterer deres følelser/kærlighed til de enkelte børn. Og endelig som afslutning dokumenterer Karsten Mellon børns syn på begrebet kærlighed.
Således har antologiens forfattere varierende syn på forholdet mellem pædagogik og kærlighed. Men uanset de forskellige tilgange i kapitlerne belyser alle antologiens forfattere mere eller mindre det fornuftige i at bruge begrebet kærlighed som en pædagogisk kategori og som et livsfænomen, som pædagoger og lærere må tage alvorligt. Her i bogen belyses hele spektret – lige fra at være direkte afvisende til at argumentere for, at kærlighed må indgå som en integreret del af det pædagogiske arbejde. Bogen leverer derfor ingen færdige svar, men kan tilvejebringe mange refleksioner.
Det er vores håb, at denne bog om kærlighed og pædagogik kan åbne for en grundigere samtale om kærlighedens rolle i pædagogikken.
Vi ønsker god fornøjelse med læsningen.
Referencer
Bech, E. M. (red.) (2014). Professionel kærlighed: Er der plads til ægte følelser i det professionelle forhold. Dafolo.
Fröbel, F. (1980). Småbørnspædagogik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
Grue-Sørensen, K. (1966). Pædagogik mellem videnskab og filosofi - En samling essays. Gyldendal
Gutek, G. L. (1968). Pestalozzi and education. Random House.
Montessori, M. (1924). The call. The Call of Education, 1(1), 8-12.
Montessori, M. (1987). Barnesinnet: The Absorbent Mind. MacBook. Pahuus, A. M. (2019). Kærlighed: Tænkepauser. Aarhus Universitetsforlag.
Sköld, A. (2023). Indledning. I A. Sköld (red.), Kærlighedens Kartotek. Forlaget Klim.
Weems, L. (1999). Pestalozzi, perversity, and the pedagogy of love. I W. J. Letts & J. T. Sears, (red.), Queering elementary education advancing the dialogue about sexualities and schooling (s. 27-38). Rowman & Littlefield.