Perspektiver på Vilde problemer

”Når nu vi alle taler om vilde problemer…”

Af Eik Møller og Karsten Mellon

Indledende refleksioner

Vilde problemer. Det lyder alvorligt. Og nogle af de problemer, der i dag omtales som vilde, er også ganske udfordrende og vanskelige at se løsninger på i klassisk forstand. Men omvendt er alt heller ikke vildt, og særligt når vi begynder at anvende nye begreber som ”vilde problemer”, bør vi være både nysgerrige, eftertænksomme og måske også varsomme som ledere.

Nu har vi i flere år hørt fra ledelseskonsulenter, at vi helst skal sige ”udfordringer” om de fænomener, vi typisk har benævnt ”problemer”, med en forestilling om, at det jo kan løses, hvis blot vi mander os op og ser lyst på det. Nu er (nogle af) de selvsamme fænomener pludselig blevet vilde og ustyrlige, problemerne, og nogle ledelseskonsulenter påstår ligefrem, at vi måske skal udøve ”vild ledelse” (Scheibel & Ejsing, 2023), uden at være helt tydelige og nuancerede i forhold til, hvad der menes med det. Vores pointe og opfordring er, at det er vigtigt, at vi anvender begreberne med omtanke, så det, der reelt kan defineres som vildt eller som et vildt problem, får den plads og opmærksomhed, det kræver. Og det, der ikke er helt så vildt (eller ligefrem tamt), ikke forsvinder ud af vores fokus.

En myriade af begreber

I den offentlige sektor florerer en myriade af begreber for organisation og ledelse. Ledelsesforskning viser, at der dag for dag kommer nye begreber til (Yukl & Gardner, 2020), og det lader ikke til, at vi i samme takt reducerer i mængden af begreber, vi i forvejen bruger. Ledelsesforskeren Simon Western (2019) peger på, at vi stadig trækker på organisations- og ledelsestilgange, hvoraf nogle af dem rækker mere end hundrede år tilbage. Det betyder altså, at den moderne ledelse består af mange historiske ledelsesteorier og -begreber.

Men både nye som gamle begreber kan jo noget. På den ene side er de med til at åbne for nye måder at forstå og handle på, på den anden side risikerer vi med de mange begreber, at det også kan medføre uklarhed og dermed usikkerhed hos

såvel ledere som medarbejdere i relation til den opgave, vi er sat i verden for at løse.

Vi mener imidlertid, vi skal blive mere kritiske i forhold til, hvilke begreber vi tager til os, og at vi skal afklare, hvordan vi forstår dem. Det skal blive tydeligere for os, hvorledes disse begreber kan anvendes. Fx når vi taler om det, der i dag omtales som ”vilde problemer”. Hvad mener vi med ”vilde problemer” i en kommunal kontekst? Hvad hjælper begrebet os fx med at få øje på, diskutere og analysere, og hvad kan det bruges til handlingsrettet? Og det vil være naturligt, at vi spørger os selv, hvorfor vilde problemer mon har fået sådan et godt greb i den kommunale sektor?

Har vi manglet et samlebegreb?

Måske er begrebet ”vilde problemer” blevet populært og relevant, så hurtigt som det er, fordi man på ledelsesniveau i de kommunale driftsorganisationer har savnet et samlebegreb, der umiddelbart og intuitivt kan forklare, hvorfor det er så svært at få skabt en rimelig balance mellem de mange forventninger til kvaliteten af den kommunale opgaveløsning. Det gælder borgere og politikere og ressourcerne i form af medarbejdere og økonomi til at håndtere opgaverne. Og kan populariteten eventuelt forklares med, at der via bl.a. Sigge Winter-Nielsens bog og den deraf afledte offentlige debat etableres en form for forklaringsramme til kommunerne og lederne a la: ”Det forklarer jo, hvorfor vi fra lokalt hold finder det så vanskeligt at gøre særlig meget ved problemet. Det er jo vildt!”?

På samme tid ser vi også et interessant sammenfald, da begrebet i en dansk kontekst kommer i brug nogenlunde samtidig med, at den igangværende samfundsdebat om klima, forventningsgabet mellem kommuner (stat) og borgere, finansieringen af de specialiserede socialområder, sundhedsproblemerne, rekrutteringskrisen og faggrænsekrydsende problemer begynder at materialisere sig.

Begrebet ”vilde problemer” er ikke nyt

For ca. 50 år siden, i 1973, præsenterede to amerikanske professorer i byplanlægning, Horst W. J. Rittel og Melvin M. Weber, begrebet ”wicked problems” i artiklen ”Dilemmas in a general theory of planning”. Rittel havde tidligere præsenteret begrebet ved et seminar på University of California i Berkeley, 1967. I 1973-artiklen indleder de med at begrunde, hvorfor der er behov for dette begreb.

Rittel og Weber introducerer bl.a. to begreber, som de sætter op over for hinanden, hhv. ”wicked problems” og ”tame problems”. ”Wicked problems”, som bliver artiklens omdrejningspunkt, handler om ustyrlige problemer, der fordrer

nye løsningsmodeller, da de vi metoder/tilgange, vi har til rådighed og har sat vores lid til, ikke længere slår til. Disse er nemlig primært sporet ind på at løse de såkaldte ”tame problems”. De tamme problemer er ifølge forskerne som matematiske eller kemiske forskningsproblemer, eller som når en skakmester forsøger at vinde med sine næste fem træk, kendetegnet ved et tydeligt mål og en nogenlunde kendt vej til målet eller løsningen på problemet. Med ”wicked problems” følges der omvendt ikke et bestemt spor, som det ses i forbindelse med udfordringer som at (plan)lægge og gennemføre et omfattende anlægsarbejde (fx et moderne supersygehus eller en ny bydel) eller i udfordringerne med at løse fx bandekriminalitet. Det karakteristiske er, at det næsten altid indbefatter det, som forskerne kalder for ”all public policy issues” (s. 160). Problemet bliver så at sige ”wicked”, vildt eller ondt, og løsningen er ikke uden stor kompleksitet og ejes ikke entydigt af en bestemt part.

Onde eller vilde problemer – hvad skal vi kalde det?

Det er ikke altid lige til, når vi forsøger at oversætte engelske begreber, og sådan er det også med ”wicked problems”. Man kan meget vel påstå, at det heller ikke er muligt eller fuldt ud ønskeligt at oversætte begrebet, og derfor skal man måske ikke gå så meget op i, om ”wicked” skal oversættes til ond, vild eller noget helt tredje. Der bruges da også forskellige oversættelser. Det virker dog til, at der efterhånden er en vis konsensus om, at ”vilde problemer” er den foretrukne og mest udbredte danske oversættelse, hvilket nærværende antologi fortrinsvist anvender.

Fremfor at diskutere selve benævneren skal vi måske snarere fokusere på det benævnte, altså indholdet. Men nu vi er ved spørgsmålet om, hvad der menes, er det en god idé at se på, hvad ophavsmændene til udtrykket, Rittel og Weber, skriver om de to ord “wicked” og “problems”:

“We use the term ‘wicked’ in a meaning akin to that of ‘malignant’ (in contrast to ‘benign’) or ‘vicious’ (like a circle) or ‘tricky’ (like a leprechaun) or ‘aggressive’ (like a lion, in contrast to the docility of a lamb).” (Rittel & Weber, 1973, s. 160).

Om “problems” skriver de:

”Problems can be described as discrepancies between the state of affairs as it is and the state as it ought to be. The process of resolving the problem starts with the search for causal explanation of the discrepancy. Removal of that cause poses another problem of which the original problem is a ‘symptom’. In turn, it can

be considered the symptom of still another, ‘higher level’ problem. Thus ‘crime in the streets’ can be considered as a symptom of general moral decay, or permissiveness, or deficient opportunity, or wealth, or poverty, or whatever causal explanation you happen to like best” (Rittel & Weber, 1973, s. 165).

Dette citat giver os et indblik i, hvad de to forskere oprindeligt mente, når de talte om ”wicked problems”. Og begrebet er fortsat under udvikling. Det bliver løbende redefineret, og der vil være flere udlægninger af, hvad begrebet kan sige noget om, og hvad det kan bruges til. Der vil derfor typisk være en risiko for, at begrebet bliver uklart, måske anvendt overfladisk, og på et tidspunkt muligvis irrelevant (Rosenzweig, 2007).

Vilde problemer i en kommunal kontekst

Sigge Winther Nielsen, der som redaktør til antologien Vilde problemer (2023) ligeledes udlægger Rittel og Webers tekst, peger kritisk på deres ”manglende blik for den politiske sammenhæng, som et problem udspiller sig i” og på, at de ikke tager ” tilstrækkelig højde for, at den politiske situation kan skifte og have stor betydning for mulighedsrummet” (Nielsen, 2023, s. 17).

Vi forstår godt, at han vælger at anlægge dette synspunkt i sin tilgang. Omvendt er vores kritik af Sigges Winther Nielsens kritik, at han i sin egen anvendelse tillægger den politologiske vinkel for stor betydning, og at han selv kan læses som værende ret blind for den omnipotente anvendelse, han i stedet gør sig til talsmand for. Der kan naturligvis anlægges mange positioner, og begrebet kan anvendes i mange interessenters tjeneste, og det er vigtigt, at vi holder os åbne og kritiske over for dette faktum. Og der vil altid være kritikere som det ses i en anmeldelse af Sigge Winther Nielsens bog, som får denne vurdering af Altingets anmelder Knud Aarup, der er forhenværende direktør i Socialstyrelsen:

”Sigge Winther Nielsens begrebsapparat er konstrueret med en fæl lugt af konsulent-lingo og med en udemokratisk undertone af meritokrati […] Det ligger især i den rolle, som Sigge Winther Nielsen giver policy-entreprenørerne. Det kan for mig at se kun læses, som om det er de kloge og veluddannede, som skal bestemme i fremtiden. Det er en tendens, vi også finder i blandt andet Storbritannien, og den er farlig” (Aarup, 2023).

Den meget omfattende kritik deles ikke af dette essays forfattere. Men citatet viser, at Sigge Winther Nielsens tilgang skubber til en samfundsdebat om eliten versus den øvrige befolkning. Dette essays formål er derfor at mane til besindig-

hed og eftertanke i anvendelsen af begrebet ”vilde problemer”, så det ikke skubber yderligere til den allerede igangværende polarisering af den offentlige debat.

Fordør og bagdør

Vi deler imidlertid fuldkommen Sigge Winther Nielsens grundlæggende pointe med en ”fordør og bagdørs”-kritik af politik på speed. Det oplever vi blandt andet som noget temmelig konkret i kommunerne ved, at skiftende regeringer og folketingsflertal finder det langt mere ”sexet” (i mangel af et bedre ord) at bruge de årlige finanslove til at give ”gaver” til forskellige konkrete formål og målgrupper samt til at styre kommunerne via nye puljer. I stedet for at anvende den årlige kommuneaftale (som forhandles årligt i juni måned mellem regeringen og KL) til det formål. Man kan dermed sige, at der nu de facto er to årlige økonomiforhandlinger for kommunerne. Den, kommunerne selv er forhandlingspart i, og som har fået stadigt mindre samlet økonomisk betydning for kommunerne over årene – se bare forløbet med ejendomsvurderingerne, som vurderes som ren teknik i staten – og finansloven, som kommunerne ikke er forhandlingspart i.

Langsommelighed og tænksomhed

Sigge Winther Nielsen blev interviewet til Politiken søndag d. 24. september og siger, i interviewet, at man ikke altid kan løse nutidens eller fremtidens problemer med fortidens redskaber, hvilket professor og rektor Lene Tanggaard i en kommentar påpeger ikke er helt sandt. Tanggaard siger supplerende, at det ikke handler om vilde idéer, ”men om at forstå, at vi nok snarere har brug for mere langsommelighed, mere tænksomhed og […] mere respekt for de mennesker, der faktisk forsøger at løse nogle af udfordringerne i dagligdagen” (Tanggaard, 2023). Det er en relevant pointe, som vi vælger at dele, for der er noget sært dragende og forførerisk ved at tale om det, vi møder og kæmper i – fx ved at omtale den kommunale kontekst som ”vilde problemer”. Om at tæmme dem eller vide, hvad der er op og ned i en given kompleksitet. Selvom det måske mest handler om at erkende, at man vanskeligt kan begribe problemets omfang og forgreninger og de uklare løsninger på det, er det måske ikke (kun) en vild tilgang, vilde idéer eller ligefrem vild ledelse (hvad det så end er), der kaldes på, men en grundlæggende anden forholden sig, som tiden kalder på ud fra analysen af de problemer, vi står med?

Kommunale topledere, vær opmærksomme!

Set fra et kommunalt ledelsesperspektiv træder det særligt frem, at et begreb, der fra blandt andre Sigge Winther Nielsens hånd er tænkt som en adressering på samfundsniveau, hurtigt er blevet den betegnelse, vi bruger om stort set alt fra opgaver på beskæftigelsesområdet og omkring borgerne længst fra arbejdsmarkedet, til udfordringerne med skolevægring og håndtering af regnvand. Det kan næste lyde komisk eller absurd – snart vil ”alt” i nogle øjne så at sige være et vildt problem. Men det er alle problemer ikke efter vores opfattelse. De er nok ganske komplekse og bøvlede, men vilde i den oprindelige betydning af ”wicked problems” er der trods alt ikke tale om. Og det har kommunale topledere efter vores opfattelse et stort ansvar for at være opmærksomme på og kritiske overfor.

Ikke kun politik og politiske processer, men kommunal opgaveløsning

Som nævnt anvendes vilde problemer i dag på mange forskellige måder, og begrebet er ikke længere kun forbeholdt politiske processer, men kan dække over mange typer af arbejde med problemer og løsninger (se fx Kongsgaard, 2022). I de enkelte kommuner kan man iagttage flere forskellige tilgange. Blandt andet i Aarhus Kommune, der har besluttet sig for at arbejde meget fokuseret med vilde problemer. Andre steder anlægger man en mere tilbageholdende tilgang, hvor man stort set afstår fra at anvende begrebet i direkte forbindelse med opgaveløsningen. Begge yderpunkter kan ses som en del af et kontinuum af afvejninger. Ofte er yderpunkterne et vanskeligt sted at befinde sig alt for længe af gangen. Det bliver simpelthen for ensidigt.

Ingen aktør kan løse opgaven alene

I kommunerne kan iagttages en nogenlunde bredt anerkendt konsensus om, at den grønne omstilling og klimadagsordenen er problemer, der kan beskrives som vilde, da ingen aktør kan løse opgaven alene. Det kalder på gentænkning af en række lokale og samfundsmæssige forhold, og der skal findes mange forskellige løsninger. Emnet er omdiskuteret af forskningen, for gør de kommunale indsatser og planer på klimaområdet overhovedet en forskel? Professor Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet har ved flere lejligheder påpeget, at de kommunale klimaindsatser kan komme til at stå i vejen for mere effektfulde samfundsmæssige løsninger. I denne kontekst kunne spørgsmålet derfor være, om de enkelte kommuners mange velmente handlinger er med til at gøre problemet endnu vildere?

Træder vi os selv over fødderne, bør vi ikke standse op og tage en snak om dette aspekt?

Der kan i et stigende omfang også ses eksempler på, at udfordringerne med stigende mistrivsel hos unge omtales som et vildt problem. Ensomhedsdagsordenen omtales ligeledes fra tid til anden som et vildt problem. Det samme gør udfordringerne på de specialiserede socialområder. Men så begynder det også at tynde ud i emnerne, der på kommunalt niveau omtales som vilde. Og det er nok klogt.

En række forfattere bestående af forskere, konsulenter og ledere, der blandt andet beskæftiger sig med vilde problemer, har sammen forholdt sig til de problemer, vi står i, og skriver følgende:

”Lidt skarpt sat op kan man sige, at 80 procent af de udfordringer, vi gerne vil lykkes med at løse i vores velfærdssamfund, er blevet løst med de seneste mange års reformer. […] Men for de resterende 20 procent er udfordringerne omfattende. Det handler bl.a. om børn, der går ud af skolen uden at kunne læse, som igen betyder, at de ikke får en uddannelse, hvilket kan gøre dem til ufaglærte og måske endda stiller dem uden for arbejdsmarkedet. Eller indvandrerkvinderne, der aldrig kom ind på arbejdsmarkedet, de hjemløse, som vi ikke kan hjælpe væk fra gaden med vores kendte redskaber. Hvad gør vi for at løse disse problemer?” (Damgaard et al., 2022).

Men som forfatterne skriver, og som vi finder relevant at påpege:

”Erkendelsen er der; en del af udfordringen ligger i samspillet mellem problemerne. […] at det ikke er tilstrækkeligt at skrue på et enkelt håndtag i den ene ende, som bliver til en løsning i den anden ende. Samtidig er systemerne, som skal hjælpe med at løse problemerne, skabt i en tid, hvor udfordringerne så anderledes ud. Der er behov for helhedsløsninger, som går på tværs af eksisterende indsatser og bryder med velfærdsstatens ’silo’-organisering vertikalt og horisontalt” (Damgaard et al., 2022).

Forfatterne stiller herefter spørgsmålet, om hvorvidt løsningen måske skal finde ved at løsne grebet på lovgivning, men derimod skal der strammes på effekt. Det er en pointe, vi deler med forfattergruppen.

Afrunding

Som afrunding vil vi opfordre de nationale beslutningstagere til at tænke i hele værdikæden, når der skal arbejdes med det, der på samfundsniveau identificeres som egentlige vilde problemer. Der er for mange dårlige eksempler på, at det ikke sker, og det fører til spild af rigtig mange penge og rigtig megen tid uden nogen effekt på de vilde problemer.

Til de mange engagerede kommunale ledere, chefer og direktioner er vores opfordring følgende:

Forhold jer reflekteret og nysgerrigt til nye emergerende begrebers potentialer og faldgruber, og anvend dem mere selektivt

Ræk ud til omverdenen i endnu højere grad, end I måske har for vane, for der er flere og flere opgaver, der kun kan løses i samarbejde med andre

Der er rigtig meget, ledere, chefer og direktioner kan gøre noget ved uden Folketingets og regeringens deltagelse. Lad os tage ansvaret og opgaven på os, uanset om det er vildt eller ej.

Litteratur

Damgaard, C. B., Bech, M., Bentsen, P., Buchholz, J. T., Buhelt, A. F., Bjerre, K. S. & Andersen, M. M. (2022). Løsninger på de vilde problemer skal findes i brede, forpligtende partnerskaber. https://socialeinvesteringer.nu/loesninger-paa-de-vilde-problemer-skal-findes-i-brede-forpligtende-partnerskaber.

Kongsgaard, L. T. (2022). Faglig refleksiv praksis: En undersøgelse af organisatorisk dilemmahåndtering og refleksivitet i velfærdsarbejdets frontlinje [ph.d.-afhandling; Aalborg Universitet]. https://doi.org/10.54337/aau495040168

Nielsen, S. W. (red.). (2023). Vilde problemer: Værktøjskasse til politikere, praktikere og policy-entreprenører. Nord Academic.

Rittel, H. W. & Webber, M. M. (1973). Dilemmas in a general theory of planning. Policy Sciences, 4(2), 155-169. https://doi.org/10.1007/BF01405730

Rosenzweig, P. (2007). The halo effect: And the eight other business delusions that deceive managers. Free Press.

Scheibel, A.-M. & Ejsing, M. (2023). Er du en vild leder?. Mm.dk. https://www. mm.dk/ledelse/artikel/er-du-en-vild-leder

Tanggaard, L. (2023). VILDT NOK. Den nye tænketank Invi er kommet fint fra start med en masse opmærksomhed… [statusopdatering]. LinkedIn: https://www.linkedin.com/posts/lene-tanggaard-85155b2_vildt-nok-den-nye-t%C3%A6nketank-invi-er-kommet-activity-7106562760481611776-qWg_/?originalSubdomain=dk

Western, S. (2019). Leadership: A critical text. Sage.

Yukl, G. & Gardner III, W. L. (2020). Leadership in organizations (9. udg.). Pearson Education.

Aarup, K. (2023). 2 A’er: Sigge Winthers bog nye bog lugter fælt af konsulent-lingo. Altinget. https://www.altinget.dk/artikel/2-aer-konsulenthus-af-vilde-problemer-giver-aktoerer-en-gylden-mulighed-for-at-fraskrive-sig-ansvaret