Praksisfaglighed i skolen by Dafolo

Praksisfaglighed i skolen Andreas Rasch-Christensen (red.)

Karen Seierøe Barfod, Lene Storgaard Brok, Anders Stig Christensen, Line Møller Daugaard, Mikkel Hjorth, Claus Holm, Julie Borup Jensen, Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Lise Tingleff Nielsen, Lars Qvortrup, Andreas Rasch-Christensen (red.), Lise Sattrup, Martin Krabbe Sillasen, Micki Sonne Kaa Sunesen, Lene Tanggaard, Karen Wistoft og Winnie Østergaard Praksisfaglighed i skolen 1. udgave, 1. oplag, 2023 © 2023 Dafolo A/S og forfatterne Forlagsredaktion: Maria Appel Bangshøj Omslagsdesign: Kristina Bregner Jensen Grafisk opsætning: Kristina Bregner Jensen Grafisk produktion: SIA DARDEDZE HOLOGRĀFIJA BEL

NOR DI

N SWA ECO LA

Printed matter 3041 0971

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted pa de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk Varenr. 8207 ISBN: 978-87-7234-301-3

Indhold Forord ��5 Introduktion. Praksisfaglighed ��7 Af Andreas Rasch-Christensen Kapitel 1. Praksisfaglighed – det handler om skoleudvikling ��23 Af Lise Tingleff Nielsen Kapitel 2. Kreativitet og praksisfaglighed ��45 Af Julie Borup Jensen Kapitel 3. Problembaseret undervisning og praksisfaglighed ��61 Af Micki Sonne Kaa Sunesen Kapitel 4. Fra praksisfaglighed til praksisfagdidaktik – med fokus på madkundskab ��77 Af Karen Wistoft og Lars Qvortrup Kapitel 5. Praksisfaglighed i sprogfagene ��95 Af Lene Storgaard Brok Kapitel 6. Praksisfaglighed i naturfagene ��107 Af Martin Krabbe Sillasen Kapitel 7. Praksisfaglighed i samfundsfag ��123 Af Anders Stig Christensen

Kapitel 8. Sprog, tekster og praksisfaglighed – i mødet mellem modtagelsesklasse og erhvervsuddannelse ��139 Af Winnie Østergaard og Line Møller Daugaard Kapitel 9. Digital teknologiforståelse i et praktisk og praksisfagligt perspektiv ��153 Af Mikkel Hjort Kapitel 10. Udeskole og praksisfaglighed ��169 Af Karen Seierøe Barfod Kapitel 11. Praksisfaglighed gennem åben skole ��187 Af Lars Emmerik Damgaard Knudsen og Lise Sattrup Kapitel 12. Mesterlære ��203 Af Lene Tanggaard Kapitel 13. Arbejdspædagogik ��215 Af Claus Holm Om forfatterne ��233

Forord Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening I uddannelsespolitikken har der de seneste år været stærkt fokus på at styrke det, man politisk har kaldt praksisfaglighed – ikke mindst i folkeskolen. Det er fra flere sider blevet set som en del af løsningen på at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Der er gode grunde til at bakke op om at styrke den praktiske dimension i undervisningen – både i egen ret og i koblingen mellem teoretiske og praktiske aspekter. Ikke fordi det nødvendigvis får flere til at vælge en erhvervsuddannelse, men fordi vi betragter det praksisnære og anvendelsesorienterede som en del af folkeskolens formål og elevernes almene dannelse. Der er forskellige tilgange til at begribe verden. Gennem undervisning i fag skal eleverne i folkeskolen opleve og forstå den verden, vi lever i. Som læserne af denne antologi vil se, er der ikke nogen entydig definition på praksisfaglighed. Men nogle centrale elementer går igen: et større fokus på en kropslig og aktiv tilgang til undervisningen, problembaserede eller anvendelsesorienterede elementer, fremstilling af produkter eller afvikling af aktiviteter som led i undervisningen samt samarbejde med erhverv og samfund uden for skolen. Det vil alt sammen være afgørende for, at nogle af de børn og unge, der i dag får for lidt ud af folkeskolen, kommer igennem deres skoleforløb med et højere udbytte og mere motivation. Men lykkes vi med at gøre undervisningen mere praktisk orienteret – og mere varieret, vil det samtidig være til gavn for alle elever. Undervisningen i folkeskolen er kommet for langt over i et ensidigt bogligt og teoretisk spor. Det skyldes blandt andet et mangeårigt fokus på test, eksamen og karakterbestemte optagelseskrav til ungdomsuddannelserne. Det må ikke blive indsnævret til, at vi så går fra ”teoretisk faglighed” til ”praksisfaglighed”. Verden er mangfoldig – det skal undervisningen også være. I Danmark har vi en lang og stolt tradition for godt håndværk og design. Det er en del af vores fælles kulturelle dannelse, at det praktiske håndelag går hånd i hånd med teoretisk tænkning og viden og refleksion. Tænk blot på berømte arkitekter som Arne Jacobsen, som oprindelig var uddannet

murer, og Hans J. Wegner, som oprindelig var uddannet snedker. Dette dannelsesideal kan og bør vi fremme. Det kan man få inspiration til gennem læsning af bidragene i denne antologi. Undervisning, som i højere grad forbinder fagene med elevernes interesser, erfaringer og spørgsmål til deres omverden, er god undervisning. Det er undervisning, som giver eleverne medbestemmelse og inddrager skolens lokale omverden, fx naturen. Det ser ud til at være en fælles ambition i skoleverdenen. Rammer og ressourcer skal bakke ambitionen op, for at det kan lade sig gøre. Vi skal væk fra de sidste mange års detailregulering af folkeskolen og i stedet stole på og styrke lærernes professionelle dømmekraft. Der er behov for kompetenceudvikling helt tæt på lærernes praksis, for lærerne skal opnå erfaringer med praksisfaglig undervisning gennem udvikling og afprøvning af undervisningsforløb. Det er afgørende, at vi lykkes med, at ”det praktiske” ikke bliver en ekstra opgave for lærerne. Vi skal have de praktiske elementer og koblingen mellem teori og praksis integreret i den helt almindelige undervisning i og på tværs af fag. Ikke som en særlig praktisk temauge eller som et add-on til det, vi gør i forvejen, men som et led i at styrke undervisningen til gavn for alle elever. Dermed bliver det ”almindelig undervisning”. På rejsen hen til dette ønskescenario har vi behov for mere viden og faglige diskussioner om, hvad praksisfaglighed egentlig er. Denne antologi er et bidrag på vejen.

Introduktion

Praksisfaglighed Af Andreas Rasch-Christensen Der er solidt fælles fodslag om, at skolen skal indeholde mere praksisfaglighed, og at dens praktiske fag skal vægtes tungere. Mere varieret og mindre stillesiddende undervisning, så der etableres en bedre balance mellem elevernes praktiske og boglige færdigheder. Der er visse forhåbninger om, at den balance vil resultere i flere elever til de trængte erhvervsuddannelser. Ja, sågar flere studerende til de lige så trængte uddannelser på professionshøjskolerne. Men praksisfaglighed er ikke en ret velafgrænset størrelse, så hvad betyder det egentlig, og hvordan kommer det til udtryk i de politiske ambitioner og skolens arbejde med dem? Hvad er praksisfaglighed? Praksisfaglighed i skolen er i mindre udstrækning en del af et samlet pædagogisk, didaktisk eller forskningsmæssigt landskab. Praksisfaglighed er på den måde mange ting i skolen. Det er: i fag, på tværs af fag, i eksamensformer, projektopgaver, den åbne skole og meget mere. Det har været og er i høj grad også udtryk for nogle politiske ambitioner, der i forskellig udstrækning har påvirket skolens arbejde med praksisfaglighed. Praksisfaglighed er dog også mere end kun et politisk projekt. Denne bog og dette indledende kapitel vil pege på, at det er en del af skolens hverdag, og at praksisfaglighed indeholder forskellige pædagogiske og didaktiske nøglebegreber. Bogen vil også afspejle, at der er forskellige tilgange i forhold til kernen i det praksisfaglige, og følgelig forskellige indramninger af begrebet, ligesom der er flere fælleselementer. Jeg vil ikke her forsøge mig med en præcis definition, men snarere en indramning. Kapitlerne i bogen vil både se på det praksisfaglige i og på tværs af fag. I mine øjne er fagene et afgørende fundament for arbejdet med det praksisfaglige. Det vender jeg tilbage til ved afslutningen af dette kapitel. Først vil jeg se på de politiske ambitioner.

Det politiske og organisatoriske billede Heller ikke de politiske ambitioner med praksisfaglighed har hele vejen igennem været glasklare. De pendulerer blandt andet mellem praksisfaglighed som en dimension i alle fag og skolens allerede eksisterende praktisk-musiske fag. Ambitionerne søges derfor realiseret i et mangefacetteret billede af pædagogiske initiativer spændende over nye eksamensformer, der skal forbinde det teoretiske og praktiske, som i udskoling med erhvervspraktik, mere varieret undervisning og bedre betingelser for skolens praktisk-musiske fag. Dertil kommer, at de politiske initiativer som oftest knyttes an til en yderligere ambition, nemlig at styrke erhvervsuddannelserne. De politiske og organisatoriske indspark med alle deres mangfoldigheder tegner et billede af, hvor det praksisfaglige i skolen tænkes landet og understøttet. Mange af de aktuelle tiltag på skoleområdet fremkommer gennem Sammen om skolen, der er et nationalt samtale- og udviklingsprogram for folkeskolen, hvor mange af de helt centrale aktører er repræsenteret (Børne- og Undervisningsministeriet, 2021). Netop disse aktørers synspunkter og indspark til skolens praksisfaglighed og praktiske fag inddrages i det følgende. Ambitioner om at styrke praksisfaglighed og praktiske fag står på skuldrene af en solid mængde tidligere politiske aftaler. Lad os nøjes med at gå tilbage til 2018. I februar det år udkom en pjece fra Danmarks Lærerforening: Udsyn og fællesskab i udskolingen. Den slog på behovet for at skabe en bedre balance mellem boglige og praktiske færdigheder i alle fag, ligesom de praktisk-musiske fag i de ældste klasser skulle styrkes. DLF argumenterede ligeledes for, at der skulle skabes et tættere samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-centrene), folkeskolen og arbejdsmarkedet (Danmarks Lærerforening, 2018). Hvorvidt DLF har haft antennerne ude i forhold til de politiske beslutningstagere, eller er særlig fremsynede, skal i denne sammenhæng være usagt, men nogle af DLFs hovedpointer kan genfindes i de senere politiske initiativer omkring praksisfaglighed og praktiske fag.

I juni 2018 indgik den daværende VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale og SF nemlig en aftale om at styrke den praktiske dimension i folkeskolen, der på nogle områder minder om DLFs ønsker. Den praktiske dimension skal blomstre gennem fem hovedelementer: 1. 2. 3. 4. 5.

Obligatorisk toårigt praktisk-musisk valgfag i 7.-8. klasse Prøve i praktisk-musisk valgfag Praktisk projektopgave i 9. klasse Ret til erhvervspraktik i 8.-9. klasse Udviklingsprojekt om praksisfaglighed. (EVA, 2019, s. 5)

Hovedelementerne er et mix af at ville styrke bestemte fag, som er praktisk-musiske, og en række andre tiltag, der mere går på praksisfaglighed på tværs af alle fag. Der er etablering af konkrete valgfag med afsluttende prøver, og der er projektopgaver og udviklingsprojekter om praksisfaglighed. Det er på mange måder en besnærende rammesætning, fordi det praktiske og praksisfaglighed dermed kan befinde sig mange steder. I fag, på tværs af fag og i projektopgaver og erhvervspraktik. I november samme år indgik regeringen så en politisk aftale med initiativer for 2,3 milliarder, der skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Det skal blandt andet ske ved at give kommuner mulighed for at udbyde valgfag for elever i folkeskolens 7.-9. klasse ude på erhvervsskoler. Ambitionen er dobbelt. Arbejdet med elevernes praktiske færdigheder sker gennem valgfag på selve erhvervsskolerne, der har mange erfaringer med at udvikle netop de færdigheder hos unge mennesker. Endvidere er erhvervsuddannelserne – dengang som nu – ungdomsuddannelsernes akilleshæl. Politisk vil man voldsomt gerne have flere unge den vej, fordi arbejdsmarkedet skriger på de kvalifikationer, som erhvervsuddannelserne ville kunne bidrage til. Og så er forhåbningen, at erhvervsuddannelser kan indfange de unge, som ikke kan klare eller motiveres af de andre ungdomsuddannelsesveje (Kiær & Rasmussen, 2022). Politiske partier står ikke alene med forhåbningen om, at praksisnær undervisning kan bringe skolen tættere på samfundsaktuelle udfordringer. Det var ikke kun i 2018, at Danmarks Lærerforening betonede dette. De

har løbende slået på sådanne pointer. I 2021 skete det blandt andet i et debatindlæg i Altinget formuleret sammen med Dansk Erhverv og Danske Skoleelever (Mikkelsen et al., 2021). Debattørerne appellerede til mere praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning, der kan binde skolens undervisning bedre sammen med omverdenen. Eleverne kan besøge virksomheder og foreningsliv og der få indsigt i, hvordan skolens fag spiller en rolle i samfundet. Det bidrager til skolens dannelsespotentiale, når eleverne oplever, at deres faglige færdigheder kan komme i spil, når samfundets aktuelle problemer og udfordringer kan bearbejdes. Det kan også motivere og løfte nogle af de elever, der ellers vil have en risiko for at falde ud af undervisningen (Mikkelsen et al., 2021). Her bindes det praksisfaglige tættere sammen med både behovet for at gøre undervisning anvendelsesorienteret og praksisnær, til gavn for eleverne og deres videre færd ud på arbejdsmarkedet. Det sættes samtidig i relation til skolens bredere formål, fordi elevernes dannelse og medbestemmelse fremhæves. I debatindlægget indgår begreber som praksisfaglighed og de praktisk-musiske fag ikke eksplicit. Der tales om anvendelsesorienteret og praksisnær undervisning. Det skal forbinde skolen og eleverne med omverdenen. Det skal forbinde den teoretiske undervisning med den praktiske virkelighed. Dagen efter debatindlægget udgav Dansk Arbejdsgiverforening (DA) en artikel, der ligeledes opfordrede til at styrke skolernes samarbejde med virksomhederne, i bestræbelsen på at gøre skolen mindre akademisk og mere praksisfaglig. Her optræder virksomhedssamarbejdet som det greb, der skal ændre skolens overvejende akademiske tilgang mod mere praksisfaglighed (Dansk Arbejdsgiverforening, 2021). Fra centralt politisk hold slog daværende børne- og undervisningsminister de samme toner an i et interview i Skolemonitor i januar 2022. Umotiverede elever skal have mulighed for mesterlære, og så skal der mere praksisfaglighed ind i skolens boglige fag. Tilsvarende indlægget fra DLF, Dansk Erhverv og Danske Skoleelever så ministeren det i samspil med skolens dannelsesbegreb, der i hendes øjne er blevet for smalt baseret på de boglige sider af fagene (Bølling-Ladegaard, 2022). Med lidt forskellige fokus, men dog med overvejende stor samhørighed, er der fra 2018 og til primo 2022 fælles fodslag omkring mere praksisfaglig 10

undervisning i skolen. Gerne i samarbejde med virksomheder og til gavn for erhvervsuddannelserne. Formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen, stopper lidt op og beder om yderligere refleksion over særligt to forhold. Den brede opbakning til praksisfaglighed rejser ifølge Petersen behovet for at få udfoldet, hvad begrebet indbefatter: ”Er det fag, der involverer en hammer eller kagerulle? Er det, når eleverne måler skolegården op for at få styr på arealer? Eller er det, når de skal komme med eksempler fra deres egen hverdag, når de analyserer digte?” (Petersen, 2022). Formanden for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg spørger her ind til tre forskellige forståelser af praksisfaglighed. Er det bestemte fag, bestemte undervisningsformer og/eller måder at forbinde undervisning til elevernes levede liv og skolens omverden på? De tre forståelser behøver ikke være hinandens modsætninger. Dog forekommer de som helt grundlæggende spørgsmål, som bør forfølges, når politiske aftaler om praksisfaglighed og praktiske fag skal indgås og udmøntes. Endvidere er spørgsmålene generelt betydningsfulde for, hvordan man arbejder med det i skolens praksis og indrammer det didaktisk og forskningsmæssigt. Der er ikke klokkeklare svar på de spørgsmål i den nuværende SMV-regerings politiske udspil til uddannelsesområdet, men vi kommer det lidt nærmere. I regeringsgrundlaget fremhæves behovet for bedre balancer mellem det boglige, kreative og praktiske på tværs af hele uddannelsesområdet. Folkeskolen identificeres som det sted, hvor der er en særlig underprioritering af det praktiske og kreative, og det har skabt en ubalance i de unges valg af ungdomsuddannelser (Statsministeriet, 2022). Begrebet praksisfaglighed står ikke i regeringsgrundlaget fra 2022 (Statsministeriet, 2022), mens det jo fyldte i det politiske udspil fra 2018 og i mange af de opfølgende indspil fra forskellige organisationer. Uden at knytte an til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes tale ved Efterskolernes årsmøde 2023 i et 1-1-forhold, så nævnte han i den sammenhæng, at han hellere ville tale om de praktiske fag end begrebet praksisfaglighed.1 ¹ Talen findes ikke på skrift eller i optaget form, men dette kapitels forfatter var til stede, og det er således gengivet ud fra hukommelsen.

Måske signalerer dette, at regeringens prioritering af elevernes praktiske færdigheder primært skal ses i relation til skolens praktisk-musiske fag. Som i 2018 er der i regeringsgrundlaget et generelt ønske om at styrke erhvervsuddannelsesområdet gennem forandringer af prioriteringerne i skolen. Den eksisterende ubalance mellem det boglige, kreative og praktiske har skabt en favorisering af det almene gymnasium (Statsministeriet, 2022). Danske Skoleelever har for nylig fremsat det måske mest radikale forslag omkring praksisfaglighed. De vil skabe et helt nyt fag, et praksisfagligt fag. Praksisfaglighed skal tilmed indgå i formål for alle skolens fag, og det skal afspejle sig i de bedømmelseskriterier og eksamensformer, som eleverne vurderes ud fra. Det sidste er der åbnet op for i en ny forsøgsordning lanceret af Børne- og Undervisningsministeriet. Den skal give skoler mulighed for at afholde praktisk orienterede prøveformer i dansk og matematik (Børne- og Undervisningsministeriet, 2023), hvor man fx i dansk kan lave en podcast eller et spil i matematik. Endelig stiller Danske Skoleelever sig op i rækken af alle dem, der vil have virksomheder og andre ressourcer uden for skolens mure inddraget (Danske Skoleelever, 2023). Opsamling Politiske og interesseorganisatoriske tilgange til praksisfaglighed og praktisk-musiske fag samler sig om nogle hegnspæle. Der skal ændres i prioriteringen af skolens fag og fagenes indhold, så både det boglige og praktiske indgår. Mulige greb er mere praktisk orienterede prøveformer og et tættere samarbejde med virksomheder. Selvom der på den måde er konkrete forslag på bordet, så efterlyser blandt andet KL’s formand for Børne- og Undervisningsudvalget mere klarhed over, hvad praksisfaglighed i det hele taget er, og hvordan den realiseres. De tidligere og tilsvarende politiske ambitioner om at give det praktiske i skolen mere fylde og tyngde har ikke umiddelbart båret frugt, så hvordan får man det til at ske anno 2023? Dernæst er der også lidt forskellige syn på, om det er praksisfaglighed som en dimension i alle fag, eller om det er de praktisk-musiske fag, der skal være rammen. Det ene udelukker jo ikke det andet, men udfordringen

kan være, at arbejdet med elevernes praktiske dannelse og færdigheder får mange hjemsteder, hvor ingen rigtigt tager sig af dem. Mattias Tesfaye erkender, at tidligere politiske tiltag ikke har været tilstrækkelige. Alle elever skal opleve undervisning, som er håndgribelig, praktisk og inddragende, og der følger ressourcer med, fordi det stiller krav til lærerne og rammerne for undervisning (Marthinsen, 2023). Selvom de politiske ambitioner ikke er indfriet, så er det ikke ensbetydende med, at der ikke arbejdes med praksisfaglighed i skolen. Det vil vi se nærmere på i det følgende. Konkrete erfaringer med praksisfaglighed

Det er ikke muligt at fremkomme med en fyldestgørende opgørelse over alle skolers arbejde med praksisfaglighed. Dyk ned i nogle eksempler viser dog, at nogle af de politiske intentioner udleves på konkrete skoler. Noget sker inden for rammerne af skolereformbegrebet den åbne skole. Lars Emmerik Knudsen vil i sit kapitel se på samspillet mellem praksisfaglighed og den åbne skole. Her angives blot nogle eksempler baseret på nogle få konkrete erfaringer. Skolerne skal samarbejde med det omkringliggende lokalsamfund, og her oplever nogle elever en mere praksisorienteret tilgang til undervisning, og at der sker et samspil mellem skolens fag og nogle af de konkrete problemstillinger eller begivenheder, som de skal forholde sig til i en virksomhed eller på et museum. Som når elever sammen med en arkitekt skal bygge trætophuse i faget håndværk og design, eller når de får museets konkrete historiske genstande i hænderne og skal sætte sig ind i fortidens hændelser (EVA, 2017). Der findes mange eksempler på virksomhedssamarbejder rundtomkring i kommunerne. I Viborg er intentionen tilsvarende som med den åbne skole generelt at give eleverne den oplevelse, at teori fra skolens undervisning kan anvendes i virksomheder (KLC, 2023). I projektet Haver til Maver, der foregår i mange kommuner, møder eleverne gartnere, kokke, landmænd og tjenere, når de dyrker køkkenhaver og laver mad i udekøkkener. De skal lære håndværket i at dyrke haver og så møde professionelle fra de erhverv, som er afgørende for projektet (Haver til Maver, 2023).

En del af de konkrete initiativer samler sig om at fremme tilgangen til erhvervsuddannelserne. I Ballerup Kommune kan virksomheder adoptere skoleklasser i op til tre år, hvor skolerne så kontinuerligt kan komme på virksomhedsbesøg, lave jobansøgninger og komme til prøvesamtaler. Det har resulteret i, at kommunen i 2022 havde den største stigning i tilgangen til erhvervsuddannelserne (Ballerup Kommune, 2022). Listen med eksempler over skoler og kommuner, der har forsøgt at lykkes med at styrke praksisfaglighed og praktiske fag i skolen gennem virksomhedssamarbejder, og med blikket rettet mod erhvervsuddannelserne, er noget længere end ovenstående. Der er drypvise succeshistorier, som dog ikke kan fjerne det generelle billede af, at bestræbelserne siden 2018 ikke har båret frugt. I hvert fald er det fortsat anno 2023 den siddende regerings hovedambition på skoleområdet at forbedre balancen mellem det boglige og det praktiske og at styrke erhvervsuddannelsesområdet. Danmark kan trøste sig med ikke at være det første land, der over en længere periode har prøvet at realisere sådanne målsætninger uden det store held. I Norge har de over en 10 års periode forsøgt at gøre undervisningen mere praktisk. Hovedgrebene har været en revision af fagbeskrivelserne af alle skolens fag. En bestræbelse på at gøre det praksisfaglige, det anvendelsesorienterede og samspillet mellem det teoretiske og det praktiske til en del af alle fag. Tilsvarende det mange af de danske centrale skoleaktører har anbefalet, og som fremgik af første afsnit i dette kapitel. Dog her mere systematisk og grundlæggende gennem en revision af skolens læreplaner. Derudover har Norge indført et helt nyt fag, som eleverne kan vælge. Det hedder arbejdsliv. Desuden udbydes en række valgfag med en praksisdimension som omdrejningspunkt. De strækker sig fra fag som teknologi og design og udvikling af produkter og tjenester, til fag som kulturarv, medier og kommunikation og sceneproduktion. Alligevel er de i Norge langtfra tilfredse med udbyttet. Det blev understreget af Liv Dahlin, der er institutleder for Institutt for Estetiske Fag på Fakultet for Teknologi, Kunst og Design på det norske universitet OsloMet, og som holdt oplæg for Sammen om Skolen for nylig. Ifølge Dahlin er de næste skridt at fastholde de praktiske fags indhold, timetal og fagenes vurderingskriterier. Derudover skal der være flere og bedre værksteder på skolerne, og

der skal maksimalt være 15-20 elever i klasserne, når de praktiske fag er på skemaet, så man får bedre udbytte af lærer-elev-relationen. Endelig skal lærernes kompetencer i de praktiske fag styrkes gennem læreruddannelsen samt efter- og videreuddannelsesmuligheder (Bølling-Ladegaard, 2022). Det norske eksempel kan ikke bare bruges til at slå koldt vandt i blodet og til at væbne sig med tålmodighed. Det er relevant at følge, fordi der er gjort noget mere grundlæggende og systematisk omkring skolens rammer for arbejdet med det praktiske, og der foretages nu yderligere skridt i den retning. Endelig er det værd at bemærke, at timerne i praktiske fag i udskolingen udgør 20 %, mens de i Sverige fylder hele 27 %. I Danmark begrænser det sig til 14 % (Aisinger, 2022). Begyndende og spæde teoretiske perspektiver

Selvom praksisfaglighed ikke kan indrammes ret præcist didaktisk og forskningsmæssigt, så er der antrit til mere spæde almene betragtninger omkring praksisfaglighed, der udspringer af nogle udviklingsprojekter og forskningsarbejder, der har været gjort på området. Lise Tingleff Nielsen vil i det følgende kapitel dybere og mere præcist angive nogle teoretiske retninger. Her beskrives blot nogle af de første begyndende skridt. I 2019 gennemførte Aalborg og Pluss et udviklingsprojekt om praksisfaglighed på tværs af 50 skoler. Eftersom praksisfaglighed ikke findes som et velafgrænset og veldefineret begreb i forskningslitteraturen, identificerede projektet seks pædagogiske og didaktiske nøgleord i forbindelse med arbejdet på de deltagende skoler: 1. Erfaringslæring 2. Problembaseret læring 3. Kreativitet 4. Æstetiske læreprocesser 5. Teori-praksis-relationen 6. Praktiske elementer. (Aalborg Universitet & Pluss, 2022) Erfaringslæring sigter mod at inddrage elevernes egne livserfaringer i undervisningen og bygger blandt andet på John Deweys teori. Den problembaserede

læring kan siges at være i tæt samspil med den erfaringsbaserede, fordi den også inddrager verden uden for skolens mure i form af problemer, som eleverne så skal undersøge. Begge dele understøttes i tiltag som den praktiske projektopgave, der består i at skabe produkter i virksomheder, eller mere generelt gennem den åbne skole, hvor undervisningen flyttes ud i lokalsamfundets foreninger. Kreativitet kan siges at tilføje en ekstra dimension til det problemorienterede, fordi det ikke kun drejer sig om at undersøge problemstillinger, men også om at eksperimentere med dem. Julie Borup Nielsen vil senere i bogen beskrive samspillet mellem kreativitet og praksisfaglighed. Det æstetiske skal inddrage det kropslige, det sanselige og formbevidstheder. Det kendes fra mange af de praktisk-musiske fag og sættes ligeledes i relation til praksisfaglighed. Teori-praksis-relationen placerer sig på linje med de didaktiske tilgange, der forsøger at skabe samspil mellem fagenes kundskaber og de levede liv. Det er dog på tværs af alle fag primært et spørgsmål om at gøre noget teoretisk og abstrakt konkret og praksisrettet. Dertil kan det problembaserede være en blandt flere mulige veje, fordi undervisning skal give afsæt til at analysere konkrete problemstillinger i skolens omverden. Det kan også være i selve de praktiske-musiske fag, hvor teorier om bæredygtighed praktiseres i madkundskab eller håndværk og design. Karen Wistoft og Lars Qvortrup dykker i deres kapitel længere ned i faget madkundskab. Endelig fremhæver udviklingsarbejdet bestemte praktiske elementer i praksisfaglighed og de praktisk-musiske fag i form af værkstedsundervisning og andre rammer, som man måske bedst kender fra produktionsskoler (STUK, 2020). I 2019 forsøgte VIA University College, i samarbejde med DLF og KL, at udarbejde et vidensgrundlag for praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. Arbejdet skal ses som en yderligere bestræbelse på at styrke det praksisfaglige i skolen, og projektet er et søsterprojekt til ovenstående (Jensen et al., 2019). De fremhævede opsamlende pointer minder også på mange måder om hinanden i de to beslægtede projekter. VIA UC peger på inddragelse af elevernes hverdag, kobling til aktuelle samfundsmæssige problemstillinger, virkelighedsnære sammenhænge, samt æstetiske og kreative tilgange (Jensen et al., 2019).

Der er nok fortsat ikke en ret teoretisk og forskningsbaseret velafgrænset ramme for praksisfaglighed, men der samler sig nogle begreber, der står på allerede eksisterende didaktiske tilgange til undervisningen. Samspillet mellem teori og praksis, samt bestræbelserne på at skabe yderligere samspil mellem elevernes levede liv og fagenes kundskaber og færdigheder. Gerne ved kreativt at undersøge samfundsaktuelle problemstillinger, eller ved på andre måder at åbne skolen for omverdenen. Det kan ske på tværs af alle fag, men de praktisk-musiske forekommer at være fag med særlige potentialer, fordi de har det æstetiske og praktiske som naturlige omdrejningspunkter, og fordi de fysiske rammer for undervisning i de fag ofte er velegnede, hvis de er up to date. Perspektiver På mange måder forekommer der på tværs af ambitionerne og det konkrete arbejde med praksisfaglighed i skolen at være masser af synergi. Intentionerne fra 2018 synes at have sat sig spor i en del kommuner og på en del skoler, der inddrager det praksisfaglige i mange forskellige fag, og som arbejder med det i samarbejde med virksomheder eller andre aktører uden for skolen. Det betyder igen, at nogle didaktiske nøglebegreber og tilgange udkrystalliserer sig på tværs af disse projekter. Samspillet mellem fagene og elevernes levede liv, hvor de kreativt og æstetisk skal undersøge aktuelle problemstillinger i fysiske rammer, der motiverer til skabelse af konkrete produkter. Den politiske utålmodighed har dog meldt sig på banen, fordi man endnu ikke har kunnet se de positive implikationer af initiativerne fra 2018 og frem mod i dag. De seneste muligheder for praktiske prøveformer i dansk og matematik stiller sig i rækken af forsøg på at sætte praksisfaglighed øverst på skolernes dagsorden. Ligeledes gør Mattias Tesfayes fortløbende insisteren på at øge de praktisk-musiske fags volumen i udskolingen (Espensen & Jespersen, 2023). Når alle centrale parter i Sammen om Skolen vil det, når der er erfaringer og begyndende didaktiske teoridannelser på vej, og der måske også er ressourcer til at bakke det op, så synes de næste skridt at være selve forankringen.

Denne bog vil give gode bud i og på tværs af fag og dermed tage et yderligere skridt i retning af forankring. Et oplagt sted vil være at se på samspil mellem praksisfaglighed og skolens formål. Skolens formål er dobbelt. Den skal ruste eleverne til videre uddannelse ved at understøtte deres tilegnelse af de relevante kundskaber og færdigheder. Man kan kalde det folkeskolens funktionsside. Den retter sig ligeledes mod det, der følger efter skolen. Det er skolens opgave at ruste eleverne så godt som muligt til afgangsprøver, således at de får mulighed for at komme videre til ungdomsuddannelserne. Adgangskravene til ungdomsuddannelserne har skærpet denne opgave. Andre sider af funktionssiden dukker op, når skolen antages at skulle løse forskellige andre typer af aktuelle samfundsmæssige udfordringer.2 Politisk bliver den selvfølgelig skærpet, når skolen ikke bare skal ruste eleverne bredt set, men i forhold til specifikke ungdomsuddannelser. I dette tilfælde skal den gennem arbejdet med praktiske færdigheder bidrage til, at flere unge kommer ind på erhvervsuddannelserne. Skolens formål vedrører ligeledes at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, at give dem en forståelse for andre lande og kulturer og at lade dem tage stilling og handle (Bekendtgørelse af lov om Folkeskolen, 2006). Eksempler på skolens alment dannende opgave eller mere normative opgave og de værdier og traditioner, der anses for at være betydningsfulde for eleverne og deres omverden. Dr.pæd. Alexander von Oettingen, der er forfatter til flere bøger om pædagogik, ser fagene som et omdrejningspunkt for skolens dannelsesopgave. Elever dannes ved at være sammen og skabe relationer, men også gennem den viden, hvor fagene formidler relationer (von Oettingen, 2016). Undervisning i fagene bliver dermed et af de steder, hvor skolens funktionsside og mere alment dannende side forenes. Her realiseres ideelt set arbejdet med skolens formål. Børn og unge indgår i forskellige typer af

2 I Altinget blev der for nylig søsat en hel debatserie om de mange krav, der stilles til folkeskolens funktionsside: Ny temadebat: Hvad bør der være mindre af i uddannelsessystemet? https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/ ny-temadebat-hvad-boer-der-vaere-mindre-af-i-uddannelsessystemet

fællesskaber gennem livet, men skolens er særlige ved, at de vedrører fag og fagligheder. Fagene kan også forene skolens funktions- og dannelsesside. Det er vigtigt, at eleverne lærer at læse, hvis de skal videre til ungdomsuddannelserne, mens der også åbner sig en anden verden for eleverne, hvis de kan læse. Eleverne møder masser af historie uden for skolens mure, når de rejser, lytter til deres forældres fortællinger eller ser film, men de kan have en anden tilgang til de historier gennem skolens historieundervisning. De praktisk-musiske fag har også et særligt indhold, der betyder noget for elevernes praksisfaglige færdigheder, kundskaber og dannelse. Skolens formål, fag og fællesskaber leder hen imod noget, ligesom det har en værdi i sig selv for eleverne, mens de er i skole. Det har betydning i forhold til praksisfaglighed, de praktisk-musiske fag og de politiske ambitioner og tiltag, der skal styrke dem. Fagene er måske det sikreste forankringssted og en italesættelse af, at de praktisk-musiske fag har en værdi i sig selv, kan bygge bro til de mange intentioner om at få et bredere dannelsesbegreb og styrkede erhvervsuddannelser. Bliver de praktisk-musiske fag lagt på bordet, når skole-hjem-samtalen foregår, eller når medarbejdere og ledelse drøfter, hvad der skal være omdrejningspunkt for den årlige evaluering? Flere timer til de praktisk-musiske fag og nye eksamensformer kan være gode supplerende tiltag, men de skal stå på et fundament, hvor det praksisfaglige er en naturlig del af fagenes undervisning og den måde, man taler om det på. De mange opbyggede erfaringer med praksisfaglighed mangler et sted at bo og videreudvikle sig. Skolen har i formål og fag nogle oplagte hjem, og de praktisk-musiske fag har nogle særlige muligheder i disse henseender. Referencer Aisinger, P. (2022). Sverige og Norge har næsten dobbelt så mange praktiske lektioner i udskolingen som i Danmark. Folkeskolen.dk https://www.folkeskolen.dk/ billedkunst-handvaerk-og-design-madkundskab/sverige-og-norge-har-naesten-dobbelt-sa-mange-praktiske-lektioner-i-udskolingen-som-danmark /4639460

Ballerup Kommune (2022). Ballerups indsatser får flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Ballerup Kommune. Bekendtgørelse af lov om folkeskolen [Folkeskoleloven], LBK nr. 1195 af 30/11/2006 Kapitel 1 §1, Retsinformation (2006). https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2006/1195#K1 Bølling-Ladegaard, A. (2022). Rosenkrantz-Theil starter opgøret med den teoretiske skole: Vores fagrække afspejler, at vi har et for smalt dannelsesbegreb. Skolemonitor.dk https://skolemonitor.dk/nyheder/art8575486/Voresfagr%C3%A6kke-afspejler-at-vi-har-et-for-smalt-dannelsesbegreb Børne- og Undervisningsministeriet (2023). Skoler får mulighed for at afprøve en mere praktiskorienteret mundtlig prøve i dansk og matematik. https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2023/marts/230301-lancering-af-forsoeg-med-mere-praktisk-proeve Danmarks Lærerforening (2018). Udsyn og fællesskab i udskolingen. https:// www.dlf.org/media/10805178/dlf-udsyn-og-faellesskab-i-udskolingen. pdf Dansk Arbejdsgiverforening (2021). Mere praksisfaglighed i folkeskolen og øget samarbejde med lokale virksomheder. Dansk Arbejdsgiverforening. https://www.da.dk/politik-og-analyser/uddannelse-og-kompetencer/2021/mere-praksisfaglighed/#:~:text=Praksisfaglighed%20skal%20 integreres%20i%20alle%20fag%2C%20herunder%20i,samarbejde%20 med%20virksomheder%20i%20regi%20af%20%C3%85ben%20Skole Danske Skoleelever (2023). Praksisfaglighed i grundskolen: Sådan. https:// skoleelever.dk/wp-content/uploads/2023/02/Praksisfaglighed_i_grundskolen_DSE-1.pdf Espensen, J. S. & Jespersen, A. (2023). Minister vil have flere praktiske fag for de ældste elever i grundskolen. DR. https://www.dr.dk/nyheder/regionale/ trekanten/minister-vil-have-flere-praktiske-fag-de-aeldste-elever-i-grundskolen

EVA, Danmarks Evalueringsinstitut (2017). Åben Skole: Erfaringer og inspiration fra seks samarbejdsprojekter mellem skoler og eksterne læringsmiljøer. Danmarks Evalueringsinstitut. https://www.eva.dk/grundskole/erfaringerskolers-arbejde-aaben-skole Haver til Maver (2023). Om Haver til Maver. https://havertilmaver.dk/omhaver-til-maver/ Jensen, N. H. K., Hansen, B. B., Brandsen, M., Højlund, C., Skov, T. K., Davidsen, H. M. & Knudsen, E. L. (2019). Vidensgrundlag for praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. VIA University College. Kiær, B. & Rasmussen, P. N. (2022). Headspace: Gør erhvervsuddannelse attraktivt – så vælger unge den retning. Altinget. https://www.altinget.dk/ arbejdsmarked/artikel/headspace-goer-erhvervsuddannelse-saa-attraktive-at-de-unge-vaelger-den-retning KLC Viborg (2023). Virksomhedssamarbejde. https://klcviborg.dk/virksomhedssamarbejde Marthinsen, O. B. (2023). ”Det korte svar er ja”: Tesfaye er klar i mælet, da han bliver spurgt, om der følger penge med til hans praksisfaglige visioner. Skolemonitor.https://skolemonitor.dk/nyheder/art9282635/Tesfaye-erklar-i-m%C3%A6let-da-han-bliver-spurgt-om-der-f%C3%B8lger-penge-med-til-hans-praksisfaglige-visioner Mikkelsen, M. B., Olsen, C. R. & Madsen, G. Ø. (2021). Lærere, elever og Dansk Erhverv: Styrk elevernes medbestemmelse og gør undervisningen mere praksisnær. Altinget. https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/laerere-skoleelever-og-erhverv-styrk-elevernes-medbestemmelse-og-goer-undervisningen-mere-praksisnaer von Oettingen, A. (red.)(2016). Almen dannelse: Dannelsesstandarder og fag. Hans Reitzels Forlag.

Petersen, T. G. (2022). Debat: Praksisfaglighed og boglighed udelukker ikke hinanden. Tværtimod. Skolemonitor.dk. https://skolemonitor.dk/debat/ art8619160/Praksisfaglighed-og-boglighed-udelukker-ikke-hinanden.-Tv%C3%A6rtimod Rosenkrantz-Theil, P. (2021). Minister og skolefolk advarer mod nye folkeskolereformer: ”Vi bør holde hovedet koldt og reformfingrene i ro”. Berlingske. https://www.berlingske.dk/kronikker/minister-og-skolefolk-advarer-mod-nye-folkeskolereformer-vi-boer-holde Statsministeriet (2022). Ansvar for Danmark – Det politiske grundlag for Danmarks Regering. https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/ regeringsgrundlag-2022/ STUK, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (2020). Praksisfaglighed i skolen: Vidensopsamling. EMU. https://emu.dk/sites/default/files/2023-08/ Vejledning_praksisfaglighed.pdf. Praksisfaglighed. Vidensnotat.pdf