Praksisnær PPR

Praksisnær PPR

Anna Crawford Kromann og Katrine Tranum Thomsen (red.)

Praksisnær PPR

Christian Handberg Clift, Gry Dalsgaard, Rikke Ebert, Jakob Freil, Olav David Gang, Janne Hedegaard Hansen, Charlotte Riis Jensen, Sarah Kirkegaard Jensen, Mette Molbæk, Helle Mølgaard, Tine Mølgaard, Mette Rasmussen, Klara Scheuer, Anne Schwartz, Anne Sofie Møller Sparre, Signe Stripp, Thomas Szulevicz og Lene Tanggaard

Christian Handberg Clift, Gry Dalsgaard, Rikke Ebert, Jakob Freil, Olav David Gang, Janne Hedegaard Hansen, Charlotte Riis Jensen, Sarah Kirkegaard Jensen, Anna Crawford Kromann (red.),

Mette Molbæk, Helle Mølgaard, Mette Rasmussen, Tine Mølgaard, Klara Scheuer, Anne Schwartz, Anne Sofie Møller Sparre, Signe Stripp, Thomas Szulevicz, Lene Tanggaard og

Katrine Tranum Thomsen (red.)

Praksisnær PPR

1. udgave, 1. oplag, 2024

© 2024 Dafolo A/S og forfatterne

Forlagsredaktion: Sophie Hill

Principlayout: Louise Perlmutter/ Louises Design Grafisk opsætning og omslagslayout: Simon Zander

Grafisk produktion: SIA DARDEDZE HOLOGRĀFIJA

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S

Suderbovej 22-24

9900 Frederikshavn

Tlf. 9620 6666

E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk

Varenr. 8216

ISBN 978-87-7234-317-4

Indhold

Kapitel 1. Indledning

Af Anna Crawford Kromann og Katrine Tranum Thomsen

Kapitel 2. Praksisnære idealer: En udforskning af praksisbegrebet i en PPR-kontekst

Af Thomas Szulevicz og Sarah Kirkegaard Jensen

Kapitel 3. Missing links og positioner i samarbejdet om den inkluderende skole

Af Mette Molbæk, Charlotte Riis Jensen og Janne Hedegaard Hansen

Kapitel 4. PPR’s praksisnære rolle i at understøtte folkeskolens opgave: Organisationsformer og psykologisk-faglige perspektiver

Af Lene Tanggaard

Kapitel 5. Fra masseproduktion af PPV’er til fagligt mod og meningsfulde indsatser

Af Tine Mølgaard

Kapitel 6. Ledelse af praksisnær PPR

Af Helle Mølgaard

Kapitel 7. Odder Kommunes bud på at arbejde praksisnært i PPR: Understøttelse af kompetenceudvikling via aktionslæring, besøg og feedback

Af Rikke Ebert

Kapitel 8. Praksisnær PPR fra et ledelsesperspektiv

Af Gry Dalsgaard

15

33

83

Kapitel 9. Levende og lærende i et udspændt PPR: Samskabende praksisnærhed på alle niveauer .

Af Anne Sofie Møller Sparre og Signe Stripp

Kapitel 10. Tæt PPR-samarbejde og praksisnærhed som drivkraft for kulturudvikling

Af Christian Handberg Clift

Kapitel 11. LØFT-processer: En fusion af praksis, teori, supervision og terapi

Af Klara Scheuer og Olav David Gang

Kapitel 12. Kvalificering af praksis

Af Jakob Freil, Mette Rasmussen og Anne Schwartz

Kapitel 13. Praksisnær PPR: Opsamling på antologiens kapitler og drøftelse af forståelser, tendenser og muligheder

Af Anna Crawford Kromann og Katrine Tranum Thomsen

Om forfatterne

Kapitel 1 Indledning

Af Anna Crawford Kromann, psykolog og udviklingskonsulent, Aarhus

Kommune, og Katrine Tranum Thomsen, selvstændig psykolog og konsulent

PPR skal til enhver tid arbejde ind i den aktuelle samfundsmæssige kontekst. Vi skal til stadighed forholde os vågent til, hvordan vi bedst kan bidrage til at løse komplekse problemstillinger og være med til at skabe bæredygtig udvikling til gavn for børn, men også de voksne omkring dem. I mange år har man talt om, at for mange børn og unge mistrives, diagnosticeres og er uden for fællesskaberne. De seneste år er der dog sket en eksponentiel vækst i denne gruppe. Dette kalder på, at alle de aktører, der arbejder med og rundt om børn og unge, sammen undersøger, reflekterer og handler, så vi i fællesskab kan vende udviklingen. Der har i en årrække været tale om, at PPR skal udvikle sin tilgang og arbejde mere praksisnært. Flere PPR-kontorer har da også længe været optaget af det praksisnære arbejde. Men hvad ligger der i begrebet praksisnær PPR, og hvad betyder det at arbejde praksisnært i PPR?

Vi, de faglige redaktører for denne udgivelse, har gennem de sidste 20 år arbejdet inden for dette felt som både PPR-psykologer, konsulenter og nære sparringspartnere for skoler og dagtilbud. Med tiden er vi kommet tættere og tættere på den pædagogiske praksis og har sammen med skoler og dagtilbud erfaret, hvordan bestemte praksisser – både pædagogisk personales og PPR’s praksisser – kan understøtte børns udvikling og trivsel. Vi har dog savnet begreber for og en dybere forståelse af det praksisnære felt, og det er disse erfaringer, der har ansporet os til at invitere andre

fagfolk ind i undersøgelsen og begrebsliggørelsen af det praksisnære PPR-arbejde.

Vi vil med denne antologi gerne belyse feltet fra forskellige vinkler og med forskellige stemmer. Målet med antologien er i første omgang at forholde sig nysgerrigt til, hvordan den praksisnære PPR-praksis kan forstås, hvilke forskellige praksisformer der udvikles aktuelt, hvad der er behov for, og hvilke dilemmaer eller spørgsmål det rejser. Vi vil undersøge, hvad det praksisnære arbejde konkret retter sig mod, hvad der er virksomt i det praksisnære arbejde, og hvilke betingelser der skal være til stede for at kunne arbejde praksisnært.

Målet med antologien er også at give begrebet praksisnær PPR mere krop og fylde, kredse det ind og give inspiration og lyst til at omsætte denne viden til praksis på det enkelte PPR-kontor. Vores håb er, at denne udforskning kan bidrage til at styrke fælles viden og sprog om det praksisnære arbejde, og at dette igen kan føre til en styrket praksisnær PPR-praksis.

Netop fordi dette område endnu ikke er så velundersøgt og velbeskrevet, har vi ønsket at bringe fagfolk sammen og anskue emnet på tværs af fagligheder og erfaring, for herigennem at udvikle det. Antologien er tænkt som et vidensproducerende bidrag i udviklingen af et virksomt PPR, hvor det ikke alene er op til samarbejdet mellem den enkelte PPR-medarbejder og det pædagogiske personale eller det enkelte PPR-kontor at opfinde det praksisnære PPR-arbejde. Vi ønsker at bidrage til, at vi sammen med pædagogisk personale, ledelser, eksperter, fagfolk og politikere kan finde en fælles vej, en fælles praksis og en fælles opdrift i arbejdet med børnene.

Denne antologi henvender sig til alle faggrupper og professionelle i og uden for PPR, som er optaget af at bidrage til at skabe bedre rammer for børn og unge. Bogen er målrettet alle, der ligesom os er nysgerrige på, hvilke praksisnære praksisformer der findes, og som gerne vil udforske, hvilke praksismuligheder tilgangen kan give. Det kan være psykologen, den pædagogisk-psykologiske konsulent, den pædagogiske fagkonsulent, tale-hørekonsulenten, fysioterapeuten eller lederen. Det kan være den

studerende, den nyuddannede, men også den der er garvet inden for feltet. Bogen henvender sig ligeledes til ledere og medarbejdere i skoler og dagtilbud med interesse for samarbejdet med PPR og betydningen af dette samarbejde for udviklingen af skolen eller dagtilbuddet. Bogens kapitler beskæftiger sig primært med den del af PPR’s arbejde, der handler om samarbejdet med pædagogisk personale i skoler og dagtilbud, vel vidende at en anden del af PPR’s praksis også retter sig mod forældre, fritidstilbud og lettere behandlingsopgaver med børn og unge.

I første del af antologien belyses det praksisnære PPR-arbejde fra tre forskellige forskningsmæssige perspektiver. Thomas Szulevicz og Sarah Kirkegaard, forskere fra Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, dykker i kapitel 2 ned i PPR’s fortid og undersøger de strømninger, der har betydning for den aktuelle debat om det praksisnære PPR, ligesom de også giver deres bud på, hvor PPR skal bevæge sig hen. De fortæller, at PPR historisk blev oplevet som for praksisnær, med den efterfølgende konsekvens at PPR blev flyttet på større afstand af skolers og dagtilbuds praksis. Den stigende mistrivsel hos børn bevirkede dog herefter, at PPR overvejende blev beskæftiget med individuelle afdækninger og derfor blev for praksisfjerne. Szulevicz og Kirkegaard peger på den fælles kritik af både den individorienterede og konsultative tilgang i PPR, som beror på, at begge tilgange overser den hverdag, som børn og pædagogisk personale er fælles om. Ifølge Szulevicz og Kirkegaard bør PPR derfor efterstræbe en situeret tilgang i sit praksisnære arbejde, der har fokus på den levede hverdag og på at sikre, at PPR’s sparring kan omsættes i denne hverdag. Det praksisnære PPR-arbejde fordrer mulighed for på den ene side at arbejde situeret med viden om den konkrete problemstilling og dens kontekst, og på den anden side at kunne være på så tilpas afstand, at PPR-medarbejderne kan inddrage deres bredere, mere generelle pædagogisk-psykologiske viden.

I andet kapitel beskriver forskere fra DPU og VIA University College, Mette Molbæk, Charlotte Riis Jensen og Janne Hedegaard Hansen, de manglende koblinger i samarbejdet mellem de professionelle om skolens praksis, samt hvilken konsekvens dette har for udvikling af skolens praksis i en mere

inkluderende retning. Med afsæt i deres forskningsprojekt, Approaching Inclusion, peger de på de manglende koblinger, der ses i skolers og PPR’s forskellige forventninger til samarbejdet, i at PPR’s praksis er adskilt fra pædagogisk personales praksis, og i at strukturer, ledelse og organiseringsformer ikke understøtter en stærkere kobling og sammenhæng i samarbejdet. De argumenterer for, at praksisser skal kobles, og at der skal skabes en kollaborativ samarbejdskultur, hvor alle skal være lærende og dermed bidragende til praksisudvikling. Det praksisnære PPR-arbejde er således det praksisnære samarbejde i klasserummet, dér hvor pædagogisk personales praksis udfoldes, og dér hvor børnene er. Men betingelserne for det praksisnære arbejde ligger uden for den konkrete praksis i en understøttende organisering og ledelse samt forståelse af de professionelles samarbejde som central for arbejdet med børns deltagelsesmuligheder.

Lene Tanggaard, professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet og rektor for Designskolen, redegør i sit kapitel for tendenser i PPR-feltet, ligesom hun beskriver fund fra sin egen deltagelse i et skoleudviklingsarbejde. Endelig beskriver hun, hvad hun ser som PPR’s faglige bidrag til folkeskolens praksis. Hun peger på, at PPR kan bidrage til folkeskoleudvikling gennem nye organiseringsformer, der er tæt på skolens praksis, som f.eks. Nest. Her har PPR en faglig tovholderfunktion, rammer og organisering tages alvorligt, og samarbejdet har som sigte et situeret fokus på børnenes kontekst. Lene Tanggaard italesætter debatten om psykologers kompetencer og peger på, at psykologer gennem deres uddannelse kan trække på mange psykologiske subdiscipliner, der spænder fra et fokus på det enkelte individ til makrokontekstuelle forhold. Hun kalder en kobling af denne faglige viden med en større opmærksomhed på praksis for helhedsorienterede psykologiske undersøgelser, og hun peger på metoder, som kan anvendes, for at PPR i højere grad kan lykkes med at understøtte praksis omkring børn.

Efter disse bidrag fra forskerne går vi tættere på praksis gennem bidrag fra PPR-ledere og medarbejdere. Tidligere PPR-psykolog fra Gribskov Kommune Tine Mølgaard fortæller om udviklingen i sit PPR-kontor, som er gået fra overvejende at udrede og beskrive børn til at ”hjælpe de voksne

med at hjælpe børn” gennem et samarbejde, der skal opleves meningsfuldt og relevant for de professionelle i børnenes liv. Tine beskriver tiltag, som medvirker til en udvikling hen imod et stærkere og mere praksisnært samarbejde med skoler: observationer og sparring med pædagogisk personale, inddragelse af børneperspektiver og samarbejde om eksperimenter, alt sammen på grundlag af et kreativt, samskabende og lærende samarbejde med pædagogisk personale. Tine beskriver også vigtigheden af det særlige ansvar, som påhviler psykologen: evnen til at skabe psykologisk tryghed, være rollemodel i relationen og indgyde håb.

PPR-leder fra Odder, Rikke Ebert, fortæller om kommunens rejse mod et mere praksisnært PPR, og om hvilke greb der har været virksomme i denne proces. Det har været ”et langt sejt træk”, hvor mange niveauer i og uden for PPR har skullet samstemmes og bevæges i samme retning for at skabe mulighed for at arbejde mere praksisnært og forebyggende. I Odder Kommune har man haft fokus på at understøtte professionelle læringsfællesskaber og sikre både pædagogisk personales og PPR’s kompetenceudvikling, og man har desuden været opmærksom på PPR’s arbejde med besøg i praksis og feedback til pædagogisk personale. Dette har medført, at det pædagogiske personale føler sig bedre klædt på til inklusionsopgaven, og at deres arbejde når ud til flere børn. Endelig fremhæver Rikke Ebert, at PPR-medarbejderne nu oplever, at arbejdet er mere meningsfuldt og fagligt tilfredsstillende.

Chefpsykolog og leder af PPR, Anne Sofie Møller Sparre, og PPR-psykolog

Signe Lindegaard Stripp – begge fra Hillerød Kommune – belyser i deres kapitel, at hele organisationen omkring PPR og skole/dagtilbud betinger, hvorvidt det praksisnære PPR-arbejde kan lykkes. På PPR-medarbejderniveauet er der behov for særlige kompetencer, der er beslægtede med terapeutiske færdigheder: PPR-medarbejderen skal kunne skabe tryghed og både være i stand til at agere vært og gæst, afhængig af problemstillingen. Kapitlet præsenterer en model for forskellige typer af praksisnærhed med varierende grader af direkte praksisnærhed og deltagelse. Gældende for dem alle er et fokus på at bringe PPR’s viden og kompetencer i spil i forhold til børns, forældres og pædagogisk personales hverdags- og

udviklingsarenaer og særligt på at indgå i et gensidigt lærende og skabende arbejdsfællesskab med andre professionelle.

Med afsæt i eksempler på, hvordan PPR Aarhus udvikler sig mod et mere praksisnært arbejde, beskriver chef for PPR Aarhus, Helle Mølgaard, nødvendigheden af, at hele systemet omkring børnene bliver både samstemt og lærende. Helle Mølgaard beskriver de afgørende faktorer for at lykkes bedre i arbejdet, ikke alene med enkeltbørn, men med alle børn i almenområdet: fælles metoder, stærkere læringsfællesskaber mellem de professionelle, direkte og indirekte faglig ledelse og et fælles værdi- og vidensgrundlag, hvor man ser de voksne som udviklingsbetingelse for børn. Fokus skal således være på de læringskontekster og fællesskaber, børn indgår i til daglig, og derfor er det også her, man skal forsøge at løse problemerne. Hun beskriver PPR’s rolle heri som at bringe faglig viden og erfaring om kontekstens betydning for børns trivsel og udfordringer ind i de kontekster, hvor børnene og de professionelle er. Dette kalder på kompetencer både i forhold til at kunne sikre progression og i forhold til at kunne skabe psykologisk trygge rammer for de professionelle.

Gry Bjerre Dalsgaard, PPR-afdelingsleder for logopæder, fysioterapeuter og voksenområdet i Randers Kommune, tager os igennem den udvikling, hendes organisation har gennemgået, og betoner vigtigheden af, at arbejdet med det praksisnære gives ledelsesmæssigt fokus og understøttelse.

Gry beskriver, hvordan det praksisnære PPR-arbejde har mere fokus på barnets miljø og på at kompetenceudvikle det pædagogiske personale. Forudsætningen herfor ligger dog ifølge Gry Dalsgaard ikke nødvendigvis i, at PPR-medarbejderen er i praksis, men snarere i at PPR-medarbejdere lærer nye tankegange og metoder, f.eks. gennem træning af supervision og sparring med pædagogisk personale.

I de efterfølgende tre kapitler beskrives PPR’s praksisnære praksis med afsæt i konkrete samarbejder og desuden fra et modtagerperspektiv:

Klara Scheuer, psykologfaglig leder i PPR Hillerød, og Olav David Gang, daglig leder af institutionen Myretuen, også i Hillerød, retter fokus på

møder mellem PPR, forældre og pædagogisk personale, og hvordan møder kan blive praksisnære. Klara og Olav beskriver det konkrete samarbejde med LØFT-processer, som finder sted mellem dagtilbud, forældre og PPR. Ifølge Klara Scheuer og Olav David Gang indeholder LØFT de faktorer, som er forudsætninger for et vellykket, praksisnært samarbejde: en kobling mellem teori og praksis, en tryg og tillidsfuld relation og ramme samt elementer af supervision og terapi. Endelig beskriver de, hvordan LØFT

bidrager til, at arbejdet med enkeltbørn udvikler hele institutionens praksis gennem ledelsens faglige læring.

Skoleleder på Vestre Skole i Svendborg, Christian Handberg Clift, beskriver, hvordan der på hans skole er sket en positiv udvikling i både børns og medarbejderes læring og trivsel, ligesom han fortæller, hvordan skolens udvikling hænger sammen med udviklingen i samarbejdet med PPR. PPR har udviklet sig fra at være et praksisfjernt ”bestillingsorgan” til at blive oplevet som en del af et fællesskab, der løfter i flok. Christian fortæller om konkrete samarbejder med PPR, der har fokus på at udvikle de professionelles kompetencer, f.eks. ledelsessparring, supervision, videoobservation og forskellige former for aktionslæring. Han peger på, at PPR’s praksisnære arbejde har medvirket til at udvikle det pædagogiske personales praksisnære kompetencer i dagligdagens arbejde med alle børn.

PPR-psykolog Jakob Freil beskriver sammen med skoleleder Anne Schwartz og pædagogisk leder Mette Rasmussen fra Skæring Skole i Aarhus Kommune, hvordan de har samarbejdet om at få flere udskolingselever i specialklasser i trivsel og til afgangseksamen. De definerer det praksisnære PPR-samarbejde som: ”Når vi sammen har blik for, hvordan vi kvalificerer praksis.” Kapitlet peger på en PPR-indsats, der er undersøgende, reflekterende og kvalificerende ind i alle niveauer af skolens eller institutionens arbejde. Det betyder, at PPR skal være helt tæt på skolen og være involveret i skolens daglige praksis, og at samarbejdet med ledelsen er centralt. Kapitlet beskriver, hvordan PPR arbejder tæt sammen med lærere og pædagoger og kan besøge læreres og pædagogers praksis og give sparring på baggrund heraf, men at PPR også spiller en central rolle i det refleksive rum uden for praksis, f.eks. på teammøder.

I det afsluttende kapitel samler vi som bogens faglige redaktører op på, hvilke tendenser der går igen på tværs af kapitlerne. Vi ser på mønstre i, hvordan forfatterne forstår begrebet praksisnær PPR, og hvad det praksisnære PPR-arbejde betyder for dem. Vi kigger efter, hvad kapitlerne beskriver som det praksisnære PPR-arbejdes genstandsfelt og undersøger dels, hvad der kendetegner det virksomme praksisnære arbejde, dels forudsætningerne for, at det praksisnære arbejde kan lykkes. Endelig diskuterer vi væsentlige perspektiver og muligheder for det praksisnære PPR-arbejde.