Forskning peger på dagtilbuddenes vigtige betydning for at skabe
gode udviklingsbetingelser for børn. Denne viden er integreret i
dagtilbudsloven og i den styrkede pædagogiske læreplan.
Indretning og brug af daginstitutionernes fysiske rum er en vigtig del af at føre intentionerne i dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan ud i praksis. Rummene og indretningen er det synlige udtryk for de pædagogiske målsætninger og medvirker sammen med
organiseringen til at skabe gode udviklingsmiljøer for børn.
I denne bog gives der konkrete bud på, hvordan rum og deres
indretning kan understøtte det pædagogiske arbejde med at
etablere læringsmiljøer der, over hele dagen og i forbindelse med
leg, rutinesituationer og vokseninitierede aktiviteter, giver børn
mulighed for at trives og lære.
Bogen henvender sig til fagprofessionelle, der arbejder med børn i
dagtilbud, ledere, pædagogiske konsulenter og andre med interesse
i at skabe fysiske læringsmiljøer af høj kvalitet.