Specialpædagogiske perspektiver
Preben Olund Kirkegaard og Micki Sonne Kaa Sunesen (red.)
Specialpædagogiske perspektiver
Rasmus Alenkær, Helle Birkvad, Torben Bloksgaard, Christian Handberg Clift, Helle Rabøl Hansen, Lotte Hedegaard-Sørensen,
Mette Christensen Jensen, Charlotte Riis Jensen, Christina Jørgensen, Louise Klinge, Gro Emmertsen Lund, Mette Molbæk, Ingebjørg Mæland, Anja Nielsen, Susan Tetler, Stine Thygesen, Jens Sand Østergaard
Rasmus Alenkær, Helle Birkvad, Torben Bloksgaard, Christian Handberg Clift, Helle Rabøl Hansen, Lotte Hedegaard-Sørensen, Mette Christensen Jensen, Charlotte Riis Jensen, Christina Jørgensen, Preben Olund Kirkegaard (red.), Louise Klinge, Gro Emmertsen Lund, Mette Molbæk, Ingebjørg Mæland, Anja Nielsen, Micki Sonne Kaa Sunesen (red.), Susan Tetler, Stine Thygesen, Jens Sand Østergaard
Specialpædagogiske perspektiver
1. udgave, 1. oplag, 2024 © 2024 Dafolo A/S og forfatterne
Forlagsredaktion: Esther Nørregaard-Jensen og Sophie Hill
Omslagslayout og grafisk opsætning: Simon Zander
Grafisk produktion: JYPA, Frederikshavn
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Forlagsekspedition:
Dafolo A/S
Suderbovej 22-24
9900 Frederikshavn
Tlf. 9620 6666
E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk
Varenr. 8219
ISBN 978-87-7234-322-8
SVANEMÆRKET
Indhold
Indledning
Kapitel 1
Deltagelsesmuligheder i det specialpædagogiske felt
Af Preben Olund Kirkegaard
Kapitel 2
Overset på første række – et elevperspektiv på relationskompetences betydning for inklusion i folkeskolen
Af Jens Sand Østergaard og Anja Nielsen
Kapitel 3
Specialpædagogiske indsatser
– social udvikling og autismespektrumforstyrrelser
Af Preben Olund Kirkegaard
Kapitel 4
Forskellighedens pædagogik
Af Helle Rabøl Hansen
Kapitel 5
Inkluderende og succesfuld skole?
Når velvalgt teori omsættes til virksom praksis
Af Gro Emmertsen Lund, Ingebjørg Mæland og Christian Handberg Clift
Kapitel 6
Udvikling af inkluderende specialpædagogisk undervisning
Af Lotte Hedegaard-Sørensen og Susan Tetler
Kapitel 7
Samarbejde som inkluderende indsats
Af Mette Molbæk og Charlotte Riis Jensen
17
37
57
89
111
Kapitel 8
Co-teaching og kollaborativ modellering
Af Micki Sonne Kaa Sunesen
Kapitel 9
Ledelse af organisatorisk bevægelighed – en vej til ledelse af specialpædagogiske indsatser helt tæt på eleverne
Af Helle Birkvad og Torben Bloksgaard
Kapitel 10
Børns perspektiver i skolen
Af Mette Christensen Jensen
Kapitel 11
Pædagogisk værtskab i grundskolen
Af Rasmus Alenkær
Kapitel 12
Didaktik, der støtter psykologiske behov
Af Louise Klinge
Kapitel 13
Specialpædagogiske rum og specialpædagogisk praksis
Af Christina Jørgensen og Stine Thygesen Om
Indledning
Af Preben Olund Kirkegaard og Micki Sonne Kaa Sunesen
Nærværende bog om specialpædagogik indskriver sig i et grundlæggende spændingsforhold mellem forskning og praksis. Vi bygger på den præmis, at en del af vidensgrundlaget for den professionelle praksis i skolen er af teoretisk eller videnskabelig karakter og er noget, de professionelle har tilegnet sig gennem grund- og efter-/videreuddannelse. Dermed kan vi sige, at der er en naturlig sammenhæng mellem forskning og professionsudøvelse. Det er lidt mere vanskeligt at præcisere, hvori sammenhængen består. Hvilken rolle spiller forskningen i det daglige arbejde i skolen Og hvilken betydning kan denne bog dermed have for de professionelles udvikling af praksis og forståelse af specialpædagogik? Hvilken type forskning skal de professionelle støtte sig til, og hvilken rolle spiller den forskning, der præsenteres i denne bog sammenlignet med andre vidensressourcer?
Her i bogen fremlægges forskellige typer af forskning og praksistiltag relateret til professionel specialpædagogik. Ønsket har været at formidle opdateret viden om specialpædagogik til et bredt spekter af aktører i og omkring skolen og andre pædagogiske institutioner. En væsentlig målsætning med bogen er at præsentere flere faglige perspektiver og forskellige teoretiske og metodiske tiltag inden for specialpædagogikken.
Ifølge Befring (2021) er specialpædagogikkens hovedformål at bidrage med kvalificeret oplæring, støtte og hjælp til en mangfoldighed af sårbare elever med særlige behov. Det er en stærkt differentieret målgruppe, der skal tilgodeses. Specialpædagogikken må, gennem forskellige pædagogiske og didaktiske tiltag, have fokus på, at elever med forskellige udfordringer og funktionsnedsættelser får øget deres muligheder for læring og udvikling. Imidlertid er synet på specialpædagogik ofte præget af politiske og ideologiske strømninger. Debatten har været centreret omkring temaer som integration, normalitet, myndiggørelse og inklusion (Hausstätter, 2007). Derfor har der været mange diskussioner om, hvorvidt specialpædagogik er et fag, der i samme forstand som psykologi kan regnes for et sammenhængende fagområde. Svaret er ikke helt enkelt. Specialpædagogik er sammensat af flere andre fag blandt andet pædagogik, psykologi, sociologi og medicin. Dette kan betyde, at specialpædagogik alene er noget i kraft af andre og mere etablerede fagområder. Det har den konsekvens, at hvert af disse fagområder bidrager med forskellige perspektiver, der både kan være en faglig berigelse, men også kan føre til forskellige faglige forståelser af specialpædagogikken. Hvis udgangspunktet for specialpædagogik er psykologi og medicin, vil fokus rettes mod måling, diagnoser og medicinering. Hvis udgangspunktet for specialpædagogik er pædagogik og sociologi, vil det rette sig mod anerkendelse, inklusion og ligeværdighed.
Helt grundlæggende drejer specialpædagogik sig om didaktiske perspektiver for elever med særlige behov, og i den praktiske professionelle gennemførelse kan man omtale dette som specialundervisning. Specialundervisning har været og er fortsat meget dyrt for det danske skolesystem. Danmark har ikke haft nogen specialpædagogisk uddannelse på kandidatniveau, ligesom man har det i landene omkring os. Derfor hentes inspirationen ofte fra Norge. Især har professor Thomas Nordahl, der udgav en rapport om inkluderende fællesskaber i 2018 (Nordahl et al., 2018), været en central aktør i tilknytning til specialpædagogik. I rapporten betoner Nordahl et al. (s. 217-219), at et individperspektiv er en forudsætning for, at specialpædagogisk hjælp og specialundervisning skal kunne realiseres. Samtidig pointerer
rapporten, at det stærke fokus på det enkelte barns vanskeligheder og hjemmeforhold kan gøre, at der i mindre grad rettes fokus på generelle forhold ved den pædagogiske praksis og læringsmiljøet i skolen. Forståelsesmodellen er, at børn og unge har problemer og vanskeligheder, der forhindrer dem i at drage nytte af den ordinære undervisning. Derfor har en mere relationel tilgang til specialpædagogik fået en større betydning, så børn og unge ikke alene ses som et resultat af vanskeligheder, men som et udtryk for, at den ordinære pædagogiske praksis ikke nødvendigvis har været god nok (Nordahl et al., 2018, s. 220). Elevernes udfordringer kan ikke ses isoleret som et individuelt problem. Dette leder frem til to muligheder i skolen:
Overordnet set kan man i det specialpædagogiske felt derfor skelne mellem to forskellige perspektiver på specialpædagogik og specialpædagogisk praksis. Det drejer sig om det individorienterede perspektiv og det systemorienterede perspektiv. Det individorienterede perspektiv har, som det fremgår af navnet, et individcentreret fokus på specialpædagogiske opgaver, der henter sin forståelse i den medicinske-psykologiske forankring. Denne forståelse bygger på, at den bedste hjælp og støtte ydes, når det er muligt at identificere enkeltelevers vanskeligheder eller problemer (Nordahl, 2011). Et systemorienteret perspektiv lægger derimod vægt på de forskellige systemer, der eksisterer omkring de enkelte elever, og de særlige organisatoriske forhold i skolen, der ofte er en udløsende faktor i forhold til elevernes udfordringer (Hausstätter, 2007). Det betyder, at skolens personale skal tilrettelægge og organisere en undervisning, der udvikler elevernes kapaciteter. For os at se giver det ikke mening at sætte sig på et af de to perspektiver. Vi mener, at det er helt nødvendigt at lægge vægt på begge perspektiver (Uthus, 2020). Ved at se på det individ- og systemorienterede side om side bliver det tydeligt, at individers særlige behov ikke kun er iboende individet, men også realiseres eller udfoldes i mødet med det sociale læringsmiljø i skolen.
I denne bog er vægten på de relationelle og samspilsorienterede aspekter af den pædagogiske praksis. Den relationsorienterede praksisform repræsenterer en helhedsorientering. Den integrerer en teoretisk
forankring med en individ- og systemorienteret forståelse af specialpædagogisk virksomhed. Det kommer til udtryk på forskellige måder i bogens kapitler. I en skolesammenhæng vil de specialpædagogiske tiltag betyde, at der skabes gode sociale systemer, der iværksættes ud fra elevernes forudsætninger, evner og udfordringer. I og med at bogen pendulerer mellem teori, praksis og forskning får læseren et solidt fundament for at forstå det specialpædagogiske felt og tænke løsningsmodeller på de udfordringer, som der er netop nu inden for dette område. Selv om bogens indhold er skrevet i kontekst af grundskolen, er det vores overbevisning, at en stor del af bogens pointer på mange måder også kan bidrage positivt til andre skolekontekster. Sådanne andre områder kunne oplagt være gymnasier, erhvervsskoler, social- og sundhedsskoler eller FGU. I det følgende vil vi beskrive indholdet af hvert af de i alt 13 kapitler, som er skrevet af et miks af forskere og praktikere.
Rigtig god læsning!
Kapiteloversigt
Kapitel 1. Deltagelsesmuligheder i det specialpædagogiske felt
Af Preben Olund Kirkegaard, docent, ph.d. og forskningsleder på læreruddannelsen, Professionshøjskolen UCN
Dette kapitel har fokus på begrebet deltagelse og forbinder det med det specialpædagogiske felt. Forfatteren peger på, at forskellige forståelser af deltagelse udstikker forskellige former for handling og tiltag i den pædagogiske praksis. Kapitlet beskriver, hvordan en relationel forståelse af specialpædagogik kan være et mødepunkt for de to forskellige opfattelser af deltagelsesbegrebet: det individorienterede og det kontekstorienterede. Kapitlet opstiller en model for forskellige grader af deltagelse og er baseret på forfatterens egne studier.
Kapitel 2. Overset på første række – et elevperspektiv på relationskompetences betydning for inklusion i folkeskolen
Af Jens Sand Østergaard, ph.d. og lektor på pædagoguddannelsen, Professionshøjskolen UCN, og Anja Nielsen, cand.mag. i anvendt filosofi og specialrådgiver
Dette kapitel omhandler en pige med autisme og hendes oplevelser med at gå i en helt almindelig folkeskole. Forfatterne kommer via denne case frem til den konklusion, at arbejdet med denne elevgruppes mestringsstrategier må anses som et kontinuerligt pædagogisk arbejde med at understøtte, udfolde og imødekomme elevernes psykologiske behov. Skal dette kan gøres på en god måde, er bestemte kompetencer hos de professionelle afgørende. Det drejer sig gennemgående om relationskompetence, men også mere specifikt om løbende at aflæse elevernes behov og med denne aflæsning tilpasse skolens praksis og derved skabe lærings- og deltagelsesmuligheder. Kapitlet er baseret på forfatternes egne studier.
Kapitel 3. Specialpædagogiske indsatser – social udvikling og autismespektrumforstyrrelser
Af Preben Olund Kirkegaard, docent, ph.d. og forskningsleder på læreruddannelsen, Professionshøjskolen UCN
Dette kapitel ser på, hvordan lærere og pædagoger kan udvikle specialpædagogiske indsatser i arbejdet med elever med autismespektrumforstyrrelser. Kapitlet fokuserer på de dele af elevernes læring, som omhandler udvikling af social kompetence. Forfatteren peger på kommunikation, relationsdannelse og social udvikling som afgørende for elevernes mulighed for at profitere af undervisning og skolegang. Kapitlet tager afsæt i et konkret forskningsprojekt på en specialskole i Danmark.
Kapitel 4. Forskellighedens pædagogik
Af Helle Rabøl Hansen, ph.d. og skoleforsker
Dette kapitel ser på spørgsmålet om, hvordan man i skolen kan balancere mellem individ og fællesskab. Ud fra begrebet ”forskellighedens pædagogik” giver forfatteren et bud på, hvordan man i skolen kan fremme
elevernes oplevelse af tilhørsforhold og dermed skabe rammer for læring og udvikling – også for elever med diagnoser og elever med anden etnisk herkomst. Gennem brug af cases viser forfatteren vigtigheden af et fælles fokus på fællesskaber og tilhørsforhold i bestræbelserne på at skabe en skole, som kan favne forskelligheder i elevfællesskabet.
Kapitel 5. Inkluderende og succesfuld skole? Når velvalgt teori omsættes til virksom praksis
Af Gro Emmertsen Lund, konsulent og forsker, Ingebjørg Mæland, skoleleder på UngInvest, og Christian Handberg Clift, skoleleder på Vestre Skole
Dette kapitel har fokus på, hvordan skoler kan udvikle inkluderende praksisformer. Dette sættes i forbindelse med de stigende udgifter på det specialpædagogiske område. Forfatterne baserer deres afprøvede interventioner og forløb på en responsiv og anerkendende pædagogisk forståelsesramme og praksisform. Kapitlet tager afsæt i to konkrete eksempler fra hhv. en dansk folkeskole og en norsk ungdomsuddannelse.
Kapitel 6. Udvikling af inkluderende specialpædagogisk undervisning
Af Lotte Hedegaard-Sørensen, ph.d. og lektor, DPU, og Susan Tetler, ph.d. og tidligere professor
Dette kapitel omhandler kvalitet i undervisningen set i forhold til grupper af børn og unge med behov for særlig undervisningsmæssig tilrettelæggelse, og som uden denne ikke har gode muligheder for at lære og deltage i skolens hverdagsliv. Forfatterne skaber en form for syntese imellem almen- og specialpædagogik og viser, hvordan skolens professionelle med brug af redskabet KVISU (kvalitetsudvikling af inkluderende specialpædagogisk undervisning) kan samarbejde om at fremme en inkluderende pædagogisk praksis. Kapitlet er baseret på forfatternes egne studier, og resultaterne fra dette formidles via cases og konkrete eksempler.
Kapitel 7. Samarbejde som inkluderende indsats
Af Mette Molbæk, ph.d., docent og forskningsleder, VIA UC, og Charlotte Riis Jensen, ph.d. og lektor, Professionshøjskolen KP
Dette kapitel ser på det professionelle samarbejde i relation til inklusion i skolen. Fokus er i kapitlet overvejende på det tværprofessionelle samarbejde, og forfatterne peger på en vifte af forskellige muligheder ved, forståelser af og udfordringer i det tværprofessionelle samarbejde. Kapitlet er baseret på omfattende forskning, herunder to forskningsprojekter med fokus på det tværprofessionelle samarbejdes indhold, form og organisering.
Kapitel 8. Co-teaching og kollaborativ modellering
Af Micki Sonne Kaa Sunesen, ph.d. og direktør i Nordic Learning – Research and Education
Dette kapitel handler om det professionelle samarbejde om inklusion i grundskolen. Med afsæt i egen forskning giver forfatteren et bud på, hvordan co-teaching kan danne ramme for det professionelle samarbejde om at udvikle undervisningen – og som følge heraf: skolen som arena for inklusion. Kapitlet præsenterer begrebet ”kollaborativ modellering” og viser gennem eksempler, hvad begrebet går ud på, hvordan det kan praktiseres, og hvilke problemer en sådan måde at samarbejde på kan være med til at løse. Kollaborativ modellering fremskrives derudover som et aktuelt specialpædagogisk greb, som kan danne platform for samarbejdet med interne og eksterne ressourcepersoner.
Kapitel 9. Ledelse af organisatorisk bevægelighed – en vej til ledelse af specialpædagogiske indsatser helt tæt på eleverne
Af Helle Birkvad, cand.pæd. i pædagogisk psykologi og leder af PPR Hvidovre Kommune, og Torben Bloksgaard, chefkonsulent i Nordic Learning
Dette kapitel omhandler betydningen af skolens konkrete organisering af specialpædagogiske tiltag. Forfatterne ser på forholdet mellem de professionelles forståelse af skole og undervisning på den ene side og på den
anden side de praksisformer, som disse leder til og opretholder. En central pointe er, at skolerne med fordel kan udvikle en højere grad af organisatorisk bevægelighed eller elasticitet i egne bestræbelser på at skabe lærings- og deltagelsesmuligheder for en bredt sammensat elevgruppe. Dette inviterer i den grad til en ledelsesmæssig opmærksomhed, som pendulerer mellem kulturelle logikker i den konkrete undervisning tæt på eleverne og i samarbejdet mellem de professionelle. Kapitlet er baseret på egne undersøgelser såvel som allerede eksisterende forskning fra det specialpædagogiske felt.
Kapitel 10. Børns perspektiver i skolen
Af Mette Christensen Jensen, cand.pæd.psyk. og lektor på læreruddannelsen, Professionshøjskolen UCN
Dette kapitel har fokus på pædagogisk arbejde med børns perspektiver i skolen. Dette arbejde sættes i forbindelse med inklusionsbestræbelser, og forfatteren argumenterer for, at det er afgørende for en skoles succes med inklusion, at elevernes perspektiver inddrages, og at elevernes stemmer får indflydelse på skolens praksis. Ud fra en elevcase belyser forfatteren, hvorfor arbejdet med elevperspektiver er vigtigt, og giver bud på, hvordan dette arbejde kan gribes an.
Kapitel 11. Pædagogisk værtskab i grundskolen
Af Rasmus Alenkær, psykolog og ph.d.
Dette kapitel tager udgangspunkt i begrebet ”pædagogisk værtskab” og giver en teoretisk indføring i begrebets indhold og betydning og i dets historiske tilløbsstykke. Forfatteren beskriver med klare eksempler, hvordan et fokus på værtskab kan føre til, at flere børn oplever en skole, som de føler sig velkommen i og kan deltage i. Skal dette lykkes, kræver det en helhedsorienteret forståelse af værtskabsbegrebet, herunder det personlige værtskab, strukturelle værtskab og medværtskab. Kapitlet er skrevet med afsæt i forfatterens egne studier og erfaringer.
Kapitel 12. Didaktik, der støtter psykologiske behov
Af Louise Klinge, ph.d., børne- og skoleforsker, leder af Eduk
Dette kapitel handler om understøttelse af psykologiske behov i især specialtilbud, men også mere generelt hos alle børn og unge. Forfatteren præsenterer det teoretiske grundlag om psykologiske behov og kobler det til den pædagogiske praksis. Dermed viser kapitlet, hvordan arbejdet med behovsopfyldelse kan se ud i den konkrete og genkendelige undervisning. I denne sammenhæng peges på projektbaseret læring som et tidssvarende og egnet greb til differentieret undervisning. Forfatteren argumenterer desuden for, at elevers perspektiver i høj grad bør have indflydelse på undervisningens form og indhold. Kapitlet er baseret på forfatterens egne empiriske studier.
Kapitel 13. Specialpædagogiske rum og specialpædagogisk praksis
Af Christina Jørgensen, lektor ved læreruddannelsen, Professionshøjskolen KP, og Stine Thygesen, ph.d. og lektor, Professionshøjskolen KP
Dette kapitel ser på betydningen af det fysiske læringsmiljø med et særligt fokus på rum. Forfatterne kommer omkring forskellige temaer med afsæt i en analyse af rummet som medopdrager og beskriver, hvordan rummene på mange måder udpeger, hvad der kan foregå i den pædagogiske praksis. Indretning og organisering afspejles dog også i forståelsen af, hvad et barn er, og hvad det vil sige at indgå i undervisningen på den rigtige måde. Kapitlet tager afsæt i et forskningsarbejde på to specialskoler.
Referencer
Befring, E. (2021). Spesialpedagogikk: Mangfoldig fag med mulighetsperspektiver og krevende utfordringer. I E. Befring, B. K.-A. Næss & R. Tangen (red.), Spesialpedagogikk (6. udgave, s. 51-73). Cappelen Damm Akademisk.
Hausstätter, R. S. (2007). Spesialpedagogiske grunnlagsproblemer: Mellom ideologi og virkelighet. Fagbokforlaget.
Nordahl, T. (2011). Reduksjon i andel elever som mottar spesialundervisning. Paideia, (1), 6-16. https://tidsskrift.dk/Paideia/article/ view/129388
Nordahl, T. & Ekspertgruppen for barn og unge med behov for særskilt tilrettelegging (2018). Inkluderende fellesskap for barn og unge. Fagbokforlaget.
Uthus, M. (2020). Spesialpedagogen i en inkluderende skole: Mot nye mål og ny mening. Gyldendal.
