Indledning
Vi har brug for at forstærke og styrke de pædagogiske miljøer for børn og unge, så vi kan skabe læring og trivsel for alle. Det er en pædagogisk vision og opgave, som vi altid skal have for øje. Det er nødvendigt at finde og opfinde nye måder, hvorpå man kan samarbejde om de fysiske læringsmiljøer, så de i højere grad understøtter pædagogikken til gavn for både fællesskabet og den enkelte. Men det er også en stor opgave. I debatten om den voksende mistrivsel blandt børn og unge er der mange holdninger til, hvordan den negative udvikling kan vendes. Der er så utrolig meget viden i og om praksis, som ikke i tilstrækkelig grad bliver delt mellem de fagprofessionelle. Der er behov for, at den viden bliver tilgængelig for flere, så inspiration og mod til at arbejde målrettet med de fysiske rammer får mere opmærksomhed. Dette er begrundelsen for at invitere lærere og pædagoger fra den pædagogiske hverdag til at bidrage til denne bog.
Med denne bog ønsker vi at være med til at skabe debat, videndeling og idéer til, hvordan vi gennem et større fokus på de fysiske læringsmiljøer sammen kan løfte opgaven med at skabe trivsel og læring for alle børn. For det er ikke en opgave, den enkelte professionelle står alene med. Det er en opgave, vi kun kan lykkes med i fællesskab.
Grunden til, at vi er så optaget af rammer som begreb, skyldes et ønske om at påvirke inklusionsdagsordenen. For når rammerne er et fælles ansvar, og der kontinuerligt arbejdes fagligt bevidst med dem, skabes der helt andre muligheder for, at flere børn og unge kan opleve sig selv som kompetente bidragydere til fællesskabet. Netop fordi vi ved at gå i dialog om, hvordan vi skaber og fastholder tydelige rammer og de nødvendige strukturer, er det med til at sikre, at alle involverede – både børn og voksne – ved, hvad der forventes af dem i forhold til at have et medansvar også for de fysiske læringsmiljøer.
Det skaber forudsigelighed og meningsfuldhed og understøtter dermed motivation og tryghed omkring læringsprocessen. Vi har hentet inspiration fra pædagogikkens 10 H’er.
Pædagogikkens 10 H’er (Bohr, 2015)
• Hvad skal jeg lave (indhold)?
• Hvordan skal jeg lave det (metode)?
• Hvorfor skal jeg lave det (mening)?
• Hvor skal jeg lave det (placering)?
• Hvornår skal jeg lave det (tidspunkt)?
• Hvor længe skal jeg lave det (tidshorisont)?
• Hvor meget skal jeg lave (mængde)?
• Hvem skal jeg lave det med (personer)?
• Hvad skal jeg lave bagefter (næste)?
• Hvorhen skal jeg med det, jeg gør (målet)?
Med denne bog håber vi at kunne være med til at kaste mere lys på vigtigheden af at tage bevidst stilling til de fysiske rammer som et redskab og en genvej til pædagogisk udvikling. Det gør vi sammen med seks praktikere, der på hver deres måde har brugt de fysiske rammer til at understøtte arbejdet med at skabe deltagelsesveje for alle børn og unge i deres konkrete pædagogiske kontekst.
Titlen på bogen, Tag ansvar for rammerne – tag ansvar for pædagogikken, er valgt ud fra vores mange år med fokus på mangfoldige og inkluderende fællesskaber. Vi har i vores arbejde haft et bevidst og fagligt begrundet fokus på de fysiske rammer, hvilket har lært os, at når vi skaber læringsmiljøer, der er trygge og rolige, etablerer vi ikke bare et fysisk, men også et mentalt læringsmiljø, der understøtter børn og unges læring og trivsel.
Den måde, vi indretter vores læringsmiljøer på, er afgørende i forhold til at skabe rammer, der er trygge og harmoniske og tydelige med henblik på, hvad rummet skal kunne understøtte af læring og trivsel. Rammerne fortæller, eller måske ligefrem sladrer om, hvilken pædagogisk ambition og intention der ligger bag de professionelles ageren og væren i rummet. Det har stor betydning, hvordan vi placerer inventaret i rummet, hvordan vi understøtter visuelt, og hvordan vi koder rummet og skaber overblik.
Når vi som konsulenter bliver inviteret ind i en pædagogisk kontekst for at arbejde med, hvordan man kan bruge de fysiske rammer mere hensigtsmæssigt, kommer vi helt automatisk til at tale om pædagogik. Vi spørger til, hvilke overvejelser der ligger bag rummets indretning. Hvorfor er der valgt det inventar, der er, og hvorfor er det placeret, som det er? Hvad hænger hvor og hvorfor? Ofte hører vi: ”Jamen, sådan var det, da vi overtog lokalet!” Det er ikke nødvendigvis noget, personalet har forholdt sig til. Det kan der være mange forskellige grunde til. Der er som hovedårsag et væld af andre refleksioner og beslutninger, der skal tages. Der kan også være en oplevelse af, at de fysiske rammer og inventaret snarere er noget, der har med en anden fagprofession at gøre – fx de tekniske servicemedarbejdere.
I vores mangeårige arbejde med området har vi oplevet en dalende faglig stolthed blandt de professionelle. Vi har været på besøg i mange lokaler, der i den grad har trængt til en opkvalificering. Når vi oplever fysiske læringsmiljøer, der er tydeligt kodede og visuelt understøttet ud fra et fælles børne- og læringssyn hos de professionelle, ser vi en højere grad af trivsel og læring blandt eleverne og en højere grad af faglig stolthed, mod og autonomi hos de professionelle. Det er en stolthed, der er så smittende og motiverende, at vi mærker den helt fysisk, når vi er på besøg.
Når vi kommer ind i læringsmiljøer, hvor der er taget bevidst og fagligt funderet stilling til hver eneste detalje i læringsrummet, oplever vi lærere og pædagoger, der stolt fortæller, hvorfor rummet er, som det er, og hvordan det er med til at understøtte, at så mange børn som muligt får stimuleret både deres kognitive og sociale potentiale. Samtalen om rummet handler dermed om læringssyn og børnesyn. De fysiske rammer bliver en genvej til pædagogisk refleksion og videndeling. Vi møder lærere og pædagoger, der er stolte af deres arbejde. De fysiske rammer bliver på den måde et spejl for den faglige stolthed, og derfor giver det mening at have et målrettet og samarbejdsmæssigt fokus på at optimere og vedligeholde de fysiske rammer, så de til enhver tid understøtter aktuel læring og trivsel for den konkrete målgruppe af børn og unge. Med andre ord: De fysiske rammer og den faglige stolthed hænger sammen. Vi sætter derfor fokus på den faglige stolthed og beskriver, hvorfor det er vigtigt at få den længere og tydeligere frem. Det kræver en særlig opmærksomhed og et bevidst valg, hvis den skal styrkes. Det er en afgørende faktor for at kunne højne de pædagogiske professioner generelt. Når vi er fagligt stolte af vores arbejde med børn og unge og deres læring og trivsel, kan det ikke undgås, at det afspejler sig i de fysiske rammer.
I bogen har vi fokus på, hvordan man kan tage ansvar for rammerne og dermed for pædagogikken. Vi forholder os til samarbejdet omkring de fysiske rammer, da det er helt essentielt, at der er et fælles fagligt fokus, fælles prioritering og en fælles indsats. Med respekt for og vel vidende, at samarbejde også er en medierende proces, da der selvsagt altid vil være mange og også forskellige ønsker og behov. Vi forstår de fysiske rammer som afgørende for kvaliteten af det faglige, det emotionelle og det sociale fællesskab. Vi bedømmer ikke, hvad der er rigtigt og forkert, pænt og grimt. For os handler det om at tage bevidst stilling til det, der er, at intet er for småt at forholde sig til og at have et kontinuerligt og specifikt fokus på, hvordan rammerne bedst muligt kan understøtte læringen og trivslen for fællesskabet og for den enkelte.
Tak
Bogens mindset og pointer understreges og eksemplificeres gennem en række interviews med ledere, pædagoger og lærere. Af hjertet tak til de professionelle, der har stillet deres praksis til rådighed til inspiration for kolleger, studerende og konsulenter, der er optaget af pædagogisk udviklingsarbejde.
Tak til:
Vicki Gehrt, pædagogisk leder af en integreret daginstitution
Vitus Istvan, pædagog i indskoling og SFO
Thomas Engholm, lærer i 7. klasse
Kim Mandal, AKT-pædagog
Rikke Barbagallo, klasselærer i 4. klasse
Sarah Bie, pædagogisk leder af fritid- og ungdomsklub
Bogens opbygning
Vi har inddelt bogen i tre dele med henblik på at gøre den nem at orientere sig i. Bogen kan læses i sin helhed, men kan også bruges som et opslagsværk, så man som læser kan foretage nedslag i læsningen alt efter interesse.
Bogen indledes med en kort begrundelse for, hvorfor vi finder bogens emne og fokus så vigtigt i den pædagogiske debat og det pædagogiske arbejde med børn og unge.
I første del beskriver vi vores teoretiske og værdimæssige fundament. Vi kommer her ind på de tre hovedmodeller i Nest, som har dannet grundlag for den måde, hvorpå vi forstår pædagogisk udvikling. Herefter ridser vi vores eget ståsted op ved at beskrive nogle af de hovedtendenser, vi gennem tiden er blevet rundet af. Vi kobler det hele til et bære-, være- og læredygtigt univers.
I anden del tager vi de antropologiske briller på og går nysgerrigt ind i den konkrete praksis med henblik på at skabe videndeling. Vi præsenterer her seks cases med professionelle fra den pædagogiske verden. De fortæller om, hvordan de på hver deres måde har taget ansvar for rammerne og brugt dem i arbejdet med at skabe læringsmiljøer, der optimerer børnenes og de unges deltagelsesveje. Vi kigger efter fællestræk og tendenser i deres fortællinger med henblik på at uddrage generel læring og viden.
I tredje del gennemgår vi vores forståelse af, hvordan man kan forstå og arbejde med de fysiske rammers potentiale i en pædagogisk kontekst. Vi begynder med en mere universel forståelse af de fysiske rammer og zoomer herefter ind på brugen af de fysiske rammer som en konkret understøttelse af den pædagogiske intention.
Vi afslutter med et efterskrift, der afspejler vores håb for og vores drøm om, hvad der vil ske, når man ved at tage ansvar for rammerne også tager ansvar for pædagogikken.
