Tjek på Nest som mellemform

Eva Bartram & Stine Clasen

TJEK PÅ NEST

SOM MELLEMFORM

Eva Bartram og Stine Clasen

Tjek på Nest som Mellemform

1. udgave, 1. oplag, 2024

© 2024 Dafolo A/S og forfatterne

Principlayout: Louise Choi Christensen

Omslagslayout: Helene Dalgaard, Hd Ad & Grafisk Design

Illustrationer: Puk Ewdokia

Layout: Kristina Bregner Jensen

Forlagsredaktion: Sophie Hill

Grafisk produktion: Jypa

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition:

Dafolo A/S Suderbovej 22-24

9900 Frederikshavn

Tlf. 9620 6666

E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk

Varenr. 8193

ISBN 978-87-7234-270-2

Forord

Af Jan Sejersdahl Kirkegaard, indehaver af firmaet Jan Kirkegaard – pædagogik og psykologi og tidligere chefpsykolog ved Børn og Unge, Aarhus Kommune

Tjek på Nest som Mellemform beskriver nogle vigtige tilgange til de pædagogiske udfordringer, som skolen i dag står overfor. Ikke mindst i en tid med en stor stigning i antallet af børn, der mistrives, og væsentlig flere børn, der får en diagnose, er det helt afgørende at finde nye veje til at styrke børnefællesskaberne.

På den baggrund arbejdes der med mellemformer landet over. Mellemformsbegrebet er en bred betegnelse for en pædagogik, hvor almenpædagogik og specialpædagogik forenes til pædagogiske rammer, der er til fordel for alle børn. Samtidig har de fleste mellemformer et fokus på hele børnegruppen og altså ikke kun børn, der er udfordret af forskellige årsager.

Bag hensigten om at styrke hele børnefællesskabet ligger også den tænkning, at et stærkt fællesskab med gode og tydelige relationer mellem børn og voksne er en af de bedst beskyttende faktorer for børn med særlige behov. Vi kan ad den vej forebygge, at børn ender i mistrivsel og udskillelse fra fællesskabet med alle de negative konsekvenser, det tydeligvis har for mange børn og deres familier.

Nest er et rigtig stærkt eksempel på en tilgang, hvor det almenpædagogiske og specialpædagogiske har fusioneret til fordel for alle børn. Derfor er interessen for Nest også stor landet over. Nest har i praksis vist, at der er tale om nogle pædagogiske arbejdsformer, der kvalificerer arbejdet med at styrke børnefællesskaberne.

Enhver pædagogisk tilgang til børnefællesskabet kan måles ved sin bæredygtighed, altså i hvilket omfang den pædagogiske tilgang holder ved over tid. Mange pædagogiske modeller og koncepter er i tidens løb lanceret, men stille og roligt gledet ud i glemslen efter nogen tid.

Heldigvis er vedholdenhed en indbygget del af arbejdet med Nest. Værktøjet til det hedder tjeklister, som er en struktur, hvori de bærende elementer i Nest løbende bliver vurderet og evalueret i tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger og den PPR-medarbejder, som står for tjekbesøgene. Resultatet af denne arbejdsproces er netop vedholdenhed. Alle parter omkring børnefællesskabet sikres dermed et fælles fokus set over tid.

I bogen Tjek på Nest som Mellemform beskriver forfatterne i en praksisnær form arbejdet med udvikling af Nest pædagogik og Nest inspireret arbejde med mellemformer. Her er mulighed for at få både en konkret introduktion til arbejdet og en konkret introduktion til arbejdet med tjeklister. Derfor er bogen vigtig og vedkommende for det videre arbejde med at styrke børnefællesskaberne på skolerne. Bogen kan med fordel bruges som studiebog blandt lærere og pædagoger, og på den måde kan bogen facilitere arbejdet på skolen.

Forord

Af Lotte Fensbo, specialist i børneneuropsykologi, sektionsleder for specialpædagogisk sektion, Børn og Unge, Aarhus Kommune

Bogen Tjek på Nest som Mellemform leverer et konkret bud på, hvordan man med tjeklister og modeller fra Nest kan udforme og arbejde med forskellige typer af mellemformer. Mellemformer, der inkluderer læringsmiljøer, hvor det specialpædagogiske og almenpædagogiske møder og supplerer hinanden i undervisningen.

Arbejdet med inkluderende mellemformer er et helt centralt omdrejningspunkt i skoleverdenen, idet det omhandler, hvordan vi som professionelle kan organisere og gennemføre en undervisning, hvor så mange børn som muligt, uanset hvilke forudsætninger de har, oplever sig som kompetent bidragende ind i fællesskabet.

Bogen inviterer til et skærpet fokus på, hvordan der kan etableres sammenhængskraft mellem værdier, organisering og samarbejde. Tiden kalder på, at der arbejdes med skoleudvikling i forhold til organiseringen og samarbejdet om undervisningen, da der er for mange børn og unge i skolen, der mistrives. Etablering af trygge børnefællesskaber og stærke professionelle læringsmiljøer, hvor flere børn og unges trives og lærer, er derfor helt centralt.

Netop veje til at skabe stærkere børnefællesskaber og læringsmiljøer giver bogen et godt bud på med inspiration fra Nest pædagogikkens stilladseringsmodeller, klasserumsstrategier og ved brug af tjeklister som et konkret værktøj i forhold til at sikre og fastholde kvaliteten i undervisningen.

Tjek på Nest som Mellemform er en aktuel bog, der har mod til at insistere på kvalitet i de inkluderende mellemformer, og som samtidig bidrager med konkrete forslag til realiserbare, samarbejdende og nyskabende rammer og strukturer omkring undervisningen, så fusionen mellem det almen- og specialpædagogiske kan etableres og fastholdes over tid.

Nest som fællesskabende og bæredygtig pædagogik

Nest pædagogikken har fokus på fællesskabet. Fællesskabet som ramme om den enkeltes udvikling. Inden for Nest tør vi godt sige, at der er noget, der er bedre end andet. Det tør vi, fordi vi er enige i formålet og hensigten med at sige, at noget er bedre end andet. Hensigten er at være med til at etablere fysiske og mentale rammer, der skaber så meget tryghed, at børn og unge får modet til at udvikle sig og lære i et fællesskab. Vi har respekt for den enkelte og den enkeltes behov. Samtidig har vi respekt for, at vi alle har brug for at opleve os som kompetente og bidragende ind i et fællesskab. Vi vil alle gerne have betydning og være noget for nogen.

Fællesskaber opstår ikke nødvendigvis af sig selv. Der er en række forhold, der skal tages i ed, for at vi oplever at være en del af noget større end os selv. Vi skal være relativt eller helst helt sikre på, hvad der forventes af os. Vi skal opleve, at vi kan leve op til de forventninger. Vi skal mærke os selv i de andre forstået sådan, at vi skal mødes af andre, og vi skal opleve, at vi bliver accepteret som dem, vi er i den givne kontekst og i det givne øjeblik. For at opnå psykologisk tryghed i samarbejdet kræves en tydelig ramme. Netop den ramme tilbyder Nest pædagogikken. Her er de voksne sammen om at oversætte og implementere værdier til en oplevet pædagogisk virkelighed, som ikke blot nærer børn og unges trivsel og læring, men også understøtter de professionelles faglige udvikling og arbejdsglæde.

Når vi ved, hvad der forventes af os, og vi grundlæggende altid er accepteret med det, vi har og kan, er der et konstruktivt og kreativt afsæt for sammen at udvikle på det, vi har. Det bliver bæredygtigt over tid, når vi tager det bedste med fra nutiden og sammen undersøger fremtiden. For fremtiden er ikke nødvendigvis en tryg størrelse. Der er mange tanker, ideer, ønsker, forestillinger og måske også en smule uro forbundet med fremtiden. Vi har i den grad brug for hinanden, når vi vender blikket mod fremtiden. Og står vi på et afklaret, aftalt og dermed tillidsfuldt fundament, er der større sandsynlighed for, at vi tør tage de skridt, vi ser og forstår som nødvendige, for i højere grad at skabe inkluderende og læringstrygge miljøer for børn og unge.

Dette er sagt på baggrund af den stigende mistrivsel blandt børn og unge. De har mere end nogensinde brug for at være en del af et fællesskab, hvor de har mulighed for at være i direkte dialog med andre, både børn, unge og voksne. De mange implicitte fællesskaber fra før er forsvundet. Derfor er vi nødt til at være mere opmærksomme på, hvordan vi som voksne kan være med til at etablere og selv indgå i forpligtende fællesskaber.

Trygge fællesskaber kræver rammer. Rammer, som frisætter til udvikling og nye skridt og samtidig er med til at fastholde, at noget er bedre end andet, og at noget ikke er til diskussion. Det er netop balancen mellem at holde fast i det, der virker, og samtidig være åben for det nye, når det kræves, der karakteriserer Nest pædagogikken og er med til at gøre den bæredygtig – også over tid. Nest tilbyder os værdier, strukturer, samarbejdsmodeller og metoder, der er med til at sikre, at vi får mest muligt ud af det, vi har her og nu, kombineret med et åbent blik for det, der kaldes på i et fremtidigt perspektiv.

Når vi som voksne arbejder med Nest pædagogik, hvad enten det er på en skole eller i PPR-regi, oplever vi tillid og tryghed i samarbejdet. Vi kender det værdimæssige grundlag og får strukturer, modeller og metoder til at omsætte værdierne til en praksisnær virkelighed. Vi oplever i ord og handlinger, at vi alle har en rolle og et ansvar. Vi er vigtige, alle er vigtige, og det er en fælles dagsorden, vi har i Nest. Nest er rammen om den gode pædagogik for alle. En ramme med fokus på kvalitet, vedholdenhed og bevidst og reflekteret brug af specialpædagogiske redskaber ind i al undervisning og tilrettelæggelse af SFO-tid.

At arbejde med Nest er at arbejde med sit eget mindset i forhold til at være den eller dem, der skal gøre noget andet, hvis børn ikke lærer og trives i den måde, vi underviser dem på. Det er ikke nødvendigvis en nem øvelse at have vedvarende fokus på at skulle gøre noget andet, hvis det, vi allerede gør, ikke har den ønskede effekt. Det kræver tillid og mod at gå nye veje. Heldigvis er vi aldrig alene, når vi arbejder med Nest, da vi står på et fælles værdigrundlag. Som Nest medarbejdere i både skole- og PPR-regi oplever vi, at vi bliver stadig mere kompetente til opgaven med at skabe lærende, inkluderende og forpligtende fællesskaber for de børn og unge, vi har et pædagogisk og fagligt ansvar for. Vi tør mere, når vi er sammen. Både når det gælder om at holde fast, og når det gælder om at give slip og udvikle nyt. At være en del af et Nest team er et særligt forum for samarbejde og udvikling for de fagprofessionelle.

Nest pædagogik er et værdimæssigt og handlemæssigt afsæt for at møde fremtiden med håb og tillid. Bogen Tjek på Nest som Mellemform er et bidrag i den aktuelle diskurs frem mod flere og mere bæredygtige sociale og faglige fællesskaber blandt børn og voksne i den danske folkeskole.

Med bogen om Tjek på Nest som Mellemform ønsker vi at bidrage til at understøtte en folkeskole for alle. Bogen behandler både specifikke praksisnære tilgange og eksempler på overordnede niveauer, da begge forudsætter og supplerer hinanden i bestræbelserne på at etablere og fastholde en pædagogisk praksis, hvor så mange børn og unge som muligt kan opleve at høre til i et

fagligt og socialt fællesskab. Skal det lykkes, må vi i højere grad fusionere den almene og den specialpædagogiske praksis.

Bag denne fusion kan der i nogle tilfælde ligge økonomiske overvejelser. Fusionen bør dog aldrig blive en spareøvelse, men bygge på værdimæssige betragtninger og viden om såvel det helt specifikt praksisnære som det mere overordnede. Og samlet set bør overvejelserne basere sig på, hvordan der kan etableres strukturer, faglighed, samarbejde, retning og udvikling, så flere elever oplever, at deres faglige og sociale behov imødekommes.

I bogen indgår tjeklister, Nest og mellemformer som helt centrale nedslag. Centrale og også nødvendige nedslag, som vi håber kan inspirere til en pædagogisk hverdag og praksis, hvor alle involverede, både elever, lærere, pædagoger og ledere samt tilknyttede fagpersoner fra fx PPR, står sammen om at vende udviklingen, så færre elever segregeres til specialtilbud.

Tjeklisten er et praksisnært redskab, der kan anvendes af de voksne i skolerne samt af de psykologer og konsulenter, der betjener skolernes personale. Man kan vælge at plukke i tjeklisten, arbejde fokuseret med tjeklisten, og man kan diskutere med afsæt i tjeklisten, men først og fremmest er tjeklisten tænkt som et arbejdsredskab, der afgrænser, giver systematik og retning og skaber en platform for samarbejdet mellem de voksne.

I Nest indgår og anvendes en række modeller. Disse modeller kan bidrage som stilladseringer og kit i skolens interne samarbejdsrelationer og i den større sammenhæng, hvor de eksterne og politiske strukturer mødes. Grundmodellen i Nest, Nøddeskalsmodellen, tilbyder en retning for, hvordan sammenhængskraften mellem de forskellige niveauer og interessenter kan etableres, mens de andre modeller og skemaer, der anvendes i Nest, på forskellig vis illustrerer, hvordan strukturer kan bidrage til at rammesætte samarbejdet. Nest spænder vidt, idet der både rettes en opmærksomhed mod den lille, men betydelige detalje og de værdier, der er omdrejningspunktet for samarbejdet i og uden for skoleregi.

Mellemform eller mellemformer er en form, der ligger lidt midtimellem. Det er et udtryk, der kan betyde så meget, at det i sin praksisform næsten kan blive helt indholdsløst. En forudsætning for en mellemform må derfor være, at alle niveauer i og omkring skolen arbejder sammen om det fælles værdisæt og den pædagogiske tilgang, så mellemformen ikke blot er til stede i form af enkelte særlige initiativer, men spredes til hele skolen og på alle niveauer. I mellemformer fusioneres det almenpædagogiske og det specialpædagogiske, men udformningen af mellemformen kan tage afsæt i forskellige prioriteringer og

retninger. I Tjek på Nest som Mellemform har vi forsøgt at eksemplificere forskellige måder at tænke mellemformer på, idet vi har trukket centrale elementer fra tjeklisten frem og ladet dem repræsentere omdrejningspunkter for forskellige bud på en mellemform.

Ligesom det almen- og specialpædagogiske kan supplere hinanden og i forening bidrage til nye undervisningsmåder, kan også det, at vi i en rammesat og gennemtænkt setting sætter neurotypiske og neurodivergente elever sammen, skabe læring, fællesskab og sammenhængskraft, hvilket er essentielt for såvel den enkelte som for gruppen. De neurodivergente elever får mulighed for at spejle sig i det neurotypiske, ligesom de neurotypiske elever får mulighed for at møde andre måder at se og opfatte verden på.

Hele bevægelsen henimod at etablere mellemformer i en realiserbar og visionær form, der vægter faglighed og fællesskaber, er en bevægelse i retning af livsduelighed. Set i det korte perspektiv, som skolegangen repræsenterer, og i et længere livsperspektiv handler livsduelighed om, hvilke muligheder eleverne netop gennem deres tid i folkeskolen har fået med sig til at kunne træffe kloge beslutninger for fremtiden.

Om bogen og målgruppen

Struktur, forudsigelighed, forberedelse og overblik er alle gode udtryk, der høres og gentages i skoleverdenen. Men det kræver noget at gå fra intentionen bag disse fine ord til rent faktisk at praktisere dem i skolen. Denne bog giver et bud på, hvordan man kan gå fra intention til handling.

Tjek repræsenterer det praktiske og fastholdende element. En tjekliste giver nemlig lærere, pædagoger og PPR-psykologer en mulighed for at skabe en struktureret ramme omkring undervisningen. En struktureret ramme, der er bygget op omkring betragtninger, begrundelser og praksisnære tilgange.

Nest udgør centrum. Det er herfra, værdigrundlaget udgår, og det er også herfra, de overordnede strukturer som Elastikmodellen, Nøddeskalsmodellen og Tretrinsmodellen etablerer den sammenhængskraft, der er så karakteristisk for Nest.

Mellemformer udgør med cases som klangbund eksempler på, hvordan mellemformer med co-teaching, fysiske rammer, social læring og kommunikation som base kan vise troværdige, praksisnære og sammenhængende modeller, når en skole for de mange skal realiseres.

Tjek på Nest som Mellemform er således en bog med en intention om at tilbyde en begrundet og praktisk vej i arbejdet med at fusionere almen- og specialpædagogik i skolen:

• Den tjener som et enkelt redskab, der kan understøtte skoleudvikling i en ønsket retning

• Den kan anvendes som PPR’s vej ind i det praksisnære samarbejde med skolen

• Den udpeger tre åbne døre til de faglige og sociale fællesskaber, der favner de mange børn og unge

Bogens målgruppe er primært praktikere i skoleverdenen, undervisere såvel som ledere, læreruddannelsen samt PPR-psykologer og konsulenter, der arbejder i det praksisnære felt på skolerne.

En fortælling om livsduelighed

Vores søn Asger fik konstateret autisme, da han var helt lille. Vi var faktisk ikke overraskede. Når jeg var sammen med de andre og deres børn i mødregruppen, var Asger bare anderledes. Asger er sårbar. Han har så svært ved at forstå det, der foregår omkring ham. Men der er også så meget andet, Asger kan. Han begyndte fx at læse længe før alle andre i klassen, han har en fantastisk hukommelse, og han kan virkelig fordybe sig i noget, der interesserer ham, og få en enorm viden om netop det. Asger ved fx en masse om solsystemet, hunderacer og historie, og han er rigtig dygtig på en computer. Asger er sådan en dejlig og kærlig dreng, men vi er bange for, at han vil komme til at slå sig på verden. Den faglige viden og indsigt kan jo være svær at få i spil, når Asger ikke tør gå ned i kantinen, ikke forstår de andres smalltalk og i det hele taget slet ikke er med på, hvordan man sender sociale signaler til hinanden. Vi håber meget, at det vil lykkes for Asger at kunne udnytte sit potentiale. Vi håber, at Asger vil komme til at bidrage i samfundet og blive tilfreds med sig selv. At Asger bliver livsduelig. Asger skal til sommer starte i en klasse, som de kalder en mellemform.