Trivsel og mistrivsel
mellem offergørelse og kompetencegørelse
Lars Qvortrup Karen Wistoft
Dafolo
Lars Qvortrup og Karen Wistoft
Trivsel og mistrivsel
Mellem offergørelse og kompetencegørelse
1. udgave, 1. oplag, 2024
© 2024 Dafolo A/S og forfatterne
Forlagsredaktion: Sophie Hill
Principlayout og omslag: Jonas Drotner Mouritsen
Grafisk opsætning: Kristina Bregner Jensen
Grafisk produktion: SIA DARDEDZE HOLOGRĀFIJA
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Forlagsekspedition:
Dafolo A/S
Suderbovej 22-24
9900 Frederikshavn
Tlf. 9620 6666
E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk
Varenr. 8251
ISBN 978-87-7234-378-5
Indhold
Kapitel 1. Den store mistrivselstsunami:
Kapitel 2. Hvad mener vi, når vi siger
mistrivsel
Kapitel 3. Hvad ved vi?
og mistrivsel ifølge forskningen
ved vi? Et overordnet billede
”Skolebørnsundersøgelsen”: Selvvurdering spiller en vigtig rolle 66 ”Børn og unge i Danmark – velfærd og trivsel”: Mistrivsel har social slagside 75
Andre undersøgelser
Den årlige trivselsmåling i folkeskolen: Da eleverne lærte at trives – og mistrives 81
”Danskernes sundhed”: Pas på definitionerne 87
”TrivselsLUP 2023”: Som man spørger … 94
Mistrivsel blandt unge på arbejdsmarkedet: Konteksten ændrer sig, mistrivslen er den samme 99
Sæt fokus på de særligt udsatte
Sammenfatning og konklusion 107
Kapitel 4. Digitale
Indledning
I en DR-ungdomsserie fra sommeren 2023 med influenceren
Anna Lin som hovedperson lød det i introen, at hun ”er en del af en generation, hvor mange slås med psykisk mistrivsel”, og at hun med sit eksempel ”kan inspirere til samtalen om det sårbare i vores liv” (Meinertz, 2023).
Den opfattelse var hun langtfra alene om. Fra den 1. august 2022 til den 31. juli 2023 optrådte ordet ”mistrivsel” ifølge en søgning på Infomedia 16.198 gange i alle medietyper, det vil sige i gennemsnit mere end 44 gange om dagen. I alt 1.786 gange kunne man læse ordet i de landsdækkende dagblade, 324 gange kunne man høre det i radioindslag, 161 gang kunne man se det i tv-indslag og 8.134 gange på webmedier. Hertil kom regionale og lokale dagblade, lokale ugeaviser, magasiner og nyhedsbureauer.
Alene i oktober 2022 optrådte ordet 2.086 gange i medierne.
Nogle af de typiske dagbladsoverskrifter i denne måned lød – i kronologisk orden: ”Mistrivslen blandt unge og børn stiger og stiger” (Fyns Amts Avis, 1/10 2022), ”Pædagoger ser flere børn i mistrivsel” (Avisen Danmark, 2/10 2022), ”Tæt på hver anden under 25 år oplever mistrivsel” (Avisen Danmark, 12/10 2022), ”SF vil bruge milliarder til børns og unges trivsel” (Berlingske, 14/10 2022), ”Hvorfor mistrives så mange unge?” (Kristeligt Dagblad, 15/10 2022), ”Unges mistrivsel kan ikke fjernes med psykiatriplaner eller politiske beslutninger. Det er selve den måde, vi lever på, der er ondets rod” (Politiken, 21/10 2022), ”Jeg gik ned
med stress i 2. g. Hvordan vil I forebygge unges mistrivsel?” (Kristeligt Dagblad, 22/10 2022), ”Mistrivsel skyldes en idiotisk samfundsmodel” (Politiken, 23/10 2022), ”Unge rammes af mistrivsel og stress mere end nogensinde før” (Berlingske, 27/10 2022), ”Psykisk mistrivsel blandt børn og unge stiger og stiger, og en løsning er afgørende. Det kan der ikke sås mere tvivl om” (Fyns Amts Avis, 30/10 2022).
Også de landsdækkende tv-kanaler satte fokus på mistrivsel. Et stort nyhedsindslag i DR’s 21 Søndag havde overskriften ”Mistrivsel blandt unge er udbredt”. Af indslaget fremgik det, at ”mange unge mistrives i dagens Danmark, ja, faktisk viser det hidtil største forskningsprojekt på området et svimlende problem: 44 % af de 16-25-årige oplever en grad af mistrivsel, blandt andet fordi et højt tempo og store forventninger presser dem i hverdagen” (DR Nyhederne, 10/10 2022). TV 2 fulgte op to dage efter med overskriften: ”Mistrivsel blandt de unge breder sig tilsyneladende som en epidemi” (TV 2 Nyhederne, 12/10 2022). Og Politiken reagerede på nyheden på lederniveau: ”Indsatsen mod mistrivsel må styrkes markant. Håret falder af, de kan ikke sove, de lider af angst, depression og pludselige sammenbrud. 44 pct. af alle unge mellem 16 og 25 år oplever en grad af mistrivsel” (Politiken, 11/10 2022).
I løbet af kort tid blev det en offentlig sandhed, at børn og unge over en bred kam er truet af mistrivsel. At de er ofre for et samfund, der er indrettet uhensigtsmæssigt. At de skal turde interessere sig for og tale om deres egen sårbarhed. Og at politikerne skal finde en løsning. Ikke mindst kom smartphones og digitale medier på listen over mistænkte: ”Det er jo ikke trafikken, der er det farligste for børn nu. Det er den her,” sagde statsminister Mette Frederiksen fra Folketingets talerstol under en debat i foråret 2023, mens hun holdt sin mobiltelefon op i luften (Høj, 2023).
Også forskere har bidraget til opfattelsen af en dyb og bred mistrivselskrise. ”Den mentale trivsel er i frit fald blandt unge,” skrev ph.d., læge og forsker Pernille Darling Rasmussen i en
Trivsel og mistrivsel – Mellem offergørelse og kompetencegørelse
serie på tre afsnit på Videnskab.dk om robusthed og resiliens (Rasmussen, 2022). Årsagen er ”et accelereret og præstationsfokuseret samfund med øget psykologisering,” fastslog hun med henvisning til Noemi Katznelsons, Mette Pless’ og Anne Görlichs bog fra 2022, Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering med undertitlen Om ny udsathed i ungdomslivet (Katznelson et al., 2022).
Endelig var der også almindelig enighed om, at alle har ret til at trives. Man må skabe et samfund, hvor mistrivsel er afskaffet: ”Forestil dig en verden (…) hvor du kan sagsøge folk, der ødelægger din trivsel. (…) Hvis du oplever, at fx kommunen, din lærer, din ekskæreste, din far, supermarkedet, din klassekammerat, Instagram eller din chef begrænser din trivsel, kan du melde dem til politiet og lade domstolene vurdere, om du har krav på erstatning,” kunne man læse i en artikel af Christian Bason og Sara Gry Striegler, som henviste til et fremtidsværksted om unges mentale trivsel, som de havde gennemført (Bason & Striegler, 2023, s. 208). Kort sagt: Mistrivslen – eller årsagerne til den –må fjernes, ligesom man tidligere har fjernet andre smitsomme sygdomme. Det gør man enten ved at ændre det samfund, som skaber mistrivsel, eller ved at forbyde mistrivsel ved lov.
Men er det nu også rigtigt, at trivslen for vor tids børn og unge er i frit fald? Er det rigtigt, at problemerne med mistrivsel alene skyldes ydre, samfundsmæssige vilkår eller faktorer? Og hvad kan vi gøre i forhold til de børn og unge, som faktisk mistrives?
Disse tre spørgsmål vil denne lille bog om trivsel og mistrivsel undersøge og diskutere.
De svar, vi i denne bog giver på de tre spørgsmål, er for det første, at det ikke er sandt, at trivslen for vor tids børn og unge generelt set er i frit fald. Sagen er langt mere kompliceret. De fleste trives ud fra almindelige kriterier for, hvad det vil sige at have det godt, mens et mindretal oplever mistrivsel. Især bør man være opmærksom på, at små grupper af børn og unge af specifikke grunde lider under alvorlig, indsatskrævende mistrivsel.
Svaret på det andet spørgsmål er, at vi skal være forsigtige med
at forklare mistrivsel alene med en henvisning til vilkår i samfundet. Denne klassisk sociologiske eller biologiske forestilling om forholdet mellem det ydre og det indre, hvad enten det er mellem samfund og mistrivsel, mellem generelle vækstbetingelser og mistrivsel eller mellem sygdom og mistrivsel, er utilstrækkelig.
For at forstå dette er det vigtigt at stille skarpt på selve begreberne trivsel og mistrivsel. Trivsel og mistrivsel kan ikke måles, som man måler kropstemperatur og blodtryk. Trivsel er – med et begreb, som vi uddyber i bogen – et udtryk for et selvforhold: Når en person siger, at han eller hun ”mistrives”, udtrykker det i virkeligheden, at vedkommende ”oplever”, at han eller hun mistrives. Det betyder ikke, at mistrivsel ikke findes, eller at den er selvskabt eller selvforskyldt. Men det betyder, at en vækst i mistrivsel både kan skyldes forandringer i ydre forhold (det, man kunne kalde ”omverdensforholdet”) og forandringer i forventningerne til os selv og vores liv (det, vi kalder ”selvforholdet”). Hvad angår den måde, hvorpå vi fortolker os selv og vores omverden, er den stærkt påvirket af det sprog om trivsel og mistrivsel, som udvikler sig i samfundet. Den måde, journalister, forskere, lærere, pædagoger, forældre og kammerater taler om trivsel og mistrivsel – ja, om livet – på, påvirker den måde, som den enkelte forstår og fortolker sig selv på.
Svaret på det tredje spørgsmål er, at forestillingen om et samfund, hvor mistrivsel er udryddet, beror på en misforståelse af, hvad trivsel – eller tilværelsen – er. Alle oplever medgang og modgang, sorg og glæde, lykke og ulykke. Det er det, livet består af. Derfor kan målet ikke være at ”udrydde” mistrivsel. Men målet kan, som formanden for Trivselskommissionen, Rasmus Meyer, klogt har udtrykt det, være at arbejde for, at det store flertal af børn og unge har mulighed for at leve ”virksomme, muntre og meningsfulde liv” (Meyer, 2023) med de glæder og sorger, succesoplevelser og bump, som livet nu engang rummer. Når vi undersøger, hvad man kan gøre i forhold til mistrivsel, er en af overskrifterne, at mistrivsel ikke kan fjernes, men at vi kan bidrage til livsduelighed.
Bogens struktur
Vi undersøger, diskuterer og forsøger at give svar på de tre spørgsmål i følgende kapitler:
• Den store mistrivselstsunami: Hvordan mistrivsel blev til en offentlig sandhed
• Hvordan observeres trivsel og mistrivsel?
• Hvad ved vi? Trivsel og mistrivsel ifølge forskningen
• ”Skærme” og mistrivsel
• Hvad kan vi gøre?
I kapitel 1 beskriver vi, hvordan opfattelsen af trivslen som værende i frit fald i efteråret 2022 udviklede sig til at blive en offentlig sandhed. Det skete med offentliggørelsen af en stor undersøgelse af mistrivsel blandt unge fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, som blev præsenteret den 9. oktober 2022 i bogen Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering (Katznelson et al., 2022). Undersøgelsen blev fulgt af en massiv og generaliserende mediedækning, der hurtigt omsatte den i udgangspunktet nuancerede undersøgelse til en offentlig kendsgerning om, at halvdelen af alle børn og unge mistrives. Mediedækningen gled over i valgkampen frem mod folketingsvalget den 1. november 2022, hvor mistrivsel blev et stort emne, ja, så stort, at den SMV-regering, der blev dannet i december 2022, i sit regeringsgrundlag lovede at nedsætte en kommission, der skulle behandle problemet med mistrivsel.
I kapitel 2 diskuterer vi, hvordan trivsel og mistrivsel observeres – eller, hvis man udtrykker sig i ontologiske kategorier, hvad trivsel og mistrivsel er. Vores hovedpointe er her, at trivsel og mistrivsel kan observeres gennem to forskellige briller: en biologisk og en fænomenologisk.
Hvis man iagttager trivsel og mistrivsel gennem den biologiske brille, er mistrivsel et resultat af forhold i organismen og i dens omverden. Den organisme (som både omfatter planter,
dyr og mennesker), der trives eller mistrives, gør det, fordi den udsættes for betingelser, der tillader – eller forhindrer – at den pågældende organisme trives. Disse betingelser kan være forhold i samfundet eller i den fysiske omverden, fx sygdomme. Konsekvensen af denne tankegang er, at årsagerne til mistrivsel kan udryddes.
Hvis man derimod iagttager trivsel og mistrivsel gennem den fænomenologiske brille, vil man sige, at trivsel og mistrivsel er udtryk for en persons selvforhold. Når vi trives, lever vi selv eller de ydre forhold op til vores forventninger om et godt liv. Når vi mistrives, lever vi selv eller vores livsbetingelser ikke op til disse forventninger. Det indebærer, at trivsel og mistrivsel beror på tre faktorer, der indgår i et komplekst samspil: ydre vilkår, individuelle kognitive og affektive indstillinger og kollektive diskurser eller semantikker. Et individs trivsel er afhængig af de ydre vilkår, han eller hun lever under. Af hans eller hendes personlige indstilling. Og af den måde, man taler om trivsel og mistrivsel på i de sociale fællesskaber, vedkommende indgår i. Hvordan har man det? Hvordan tager man det? Og hvordan taler man om det?
I kapitel 3 gennemgår vi, hvad vi ved vi om trivsel og mistrivsel i Danmark og om årsagerne til, at børn og unge trives eller mistrives. Hvad siger forskningen om trivsel og mistrivsel? Vi gennemgår især to store undersøgelser af børns og unges velfærd, trivsel og helbred: VIVE’s Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022 og Statens Institut for Folkesundheds Skolebørnsundersøgelsen 2022. Dem trækker vi frem, fordi de leverer data om trivsel og mistrivsel på et solidt forskningsgrundlag, det vil sige med stor gyldighed, og fordi begge undersøgelser er blevet foretaget flere gange gennem en lang tidsperiode, så vi kan se på de aktuelle resultater i et historisk perspektiv. Om begge undersøgelser gælder det, at de giver et langt mere nuanceret billede af, hvordan det forholder sig med børns og unges trivsel og mistrivsel, fx at langt de fleste trives ud fra almindelige kriterier for trivsel og velfærd. Men de viser også, at nogle faktisk oplever
mistrivsel, og indkredser, hvilke børn og unge der er tale om.
I kapitel 4 tager vi fat i et særligt emne, nemlig spørgsmålet om forholdet mellem det, der i den offentlige debat kaldes ”skærme”, og mistrivsel. Også i forhold til smartphones og digitale medier kan man anskue sagen på de to måder, som vi har beskrevet: den biologiske og den fænomenologiske. Hvis man ser på smartphones gennem den biologiske brille, fremstår de som smittebærere. De bringer sygdom med sig, skaber afhængighed og er en trussel mod elevernes sundhed. Ergo skal de lukkes inde i et skab, hvor ingen kan se eller høre dem. Hvis man derimod ser på smartphones og digitale medier gennem de fænomenologiske briller, interesserer man sig for samspillet mellem brugeren og alle de gode og dårlige digitale medier og tjenester, som han eller hun har adgang til. Kan de bruges til at indhente viden? Til at kommunikere og have det sjovt? Til at arbejde kreativt eller undersøgende? Eller er de fordummende, vanedannende, opmærksomhedsberøvende og misinformerende? Hvornår bidrager de til læring, kompetencer og dannelse, og hvornår er det bedre at slukke for skærmen? Hvordan kan vi lære børn og unge at bruge og håndtere smartphones og digitale medier? Hvad kan vi voksne lære af dem? Hvad kan vi alle, børn såvel som voksne, lære af smartphones og digitale medier? Hvordan kan vi blive bedre til at omgås smartphones? Hvordan udvikler vi digitale kompetencer og dannelse?
I kapitel 5 besvarer vi spørgsmålet: Hvad kan vi gøre? Kapitlet omfatter to hovedpointer. Den første har at gøre med selve begreberne trivsel og mistrivsel. Som allerede nævnt er begreberne udtryk for et selvforhold: ”Jeg mistrives” betyder i realiteten: ”Jeg oplever, at jeg mistrives.” Derfor er det ikke en god idé at svare på mistrivsel ved at sætte endnu stærkere fokus på individet, barnet eller den enkelte unge: ”Du siger, at du mistrives! Kan du sætte nogle flere ord på, hvordan du oplever det?” Herved risikerer man tværtimod at forstærke problemet. I stedet kan man fokusere på fællesskabet og på et fælles engagement. Herved anskueliggøres det, at der er noget, der er større end mig og
min trivsel. Selvforholdet overskygges af et fællesskabsforhold.
Udtrykt anderledes handler det om at erstatte offergørelse med kompetencegørelse og selvtrivsel med verdenstrivsel. Hvis man siger, at den enkeltes trivsel og velbefindende er et produkt af ydre omstændigheder, gør man den enkelte til et offer for vilkår, som han eller hun er prisgivet. Hvis man derimod siger, at trivsel er et udtryk for individets selvforhold, er det nærliggende at appellere til den enkeltes og til fællesskabets kompetencer, fordi mistrivsel er noget, man kan gøre noget ved. Allerede her er man på vej ud af den oplevede mistrivsel: Jeg er ikke et magtesløst offer, men et handlende individ.
Den anden hovedpointe handler om, hvad man – som pædagog, lærer eller forælder – kan gøre, når og hvis problemet melder sig: Når en elev siger, at han eller hun ikke har det godt, eller når klassen gerne vil diskutere en fælles oplevelse af mistrivsel. Naturligvis skal man i dette tilfælde prøve at finde ud af, om man faktisk kan identificere uhensigtsmæssige strukturelle forhold: Er der problemer i hjemmet, blandt kammeraterne, i livssituationen? Men når det er gjort, kan man bruge følgende fem gode råd:
• Afklar trivselsforventningerne
• Undgå udskamning
• Undgå alarmisme
• Gør samtalen konkret
• Vær kompetenceorienteret.
I 1681 skrev Thomas Kingo en salme, som mange nok har hørt eller sunget med på: ”Sorrig og glæde” hedder den. Allerede dengang var det vigtigt at sige, at et menneskeliv ikke kan være frit for mistrivsel. Sorg og glæde følges ad. Vi kan, som allerede nævnt, leve ”virksomme, muntre og meningsfulde liv”, men vi kan ikke leve liv, hvor vi ikke møder modgang. Målet kan ikke være at afskaffe mistrivsel, men at bidrage til, at den enkelte har færdigheder, viden, kompetencer og styrke til at leve et rigt liv
og at håndtere den modgang, der uundgåeligt vil komme. En afgørende forudsætning for det er, at man kan sætte sig selv og sit selvforhold ind i et meningsperspektiv. At leve et virksomt liv er at gøre noget for og sammen med andre. At skabe mening betyder, at også modgang kan fortolkes i et større perspektiv. At være omsorgsfuld forudsætter, at man selv er stærk nok til at gøre andre stærke.
Bogen er skrevet til lærere og pædagoger, PPR-medarbejdere, sundhedsplejersker, terapeuter og alle andre, der professionelt beskæftiger sig med børn og unge. Den er også skrevet til forældre. Men endelig er den skrevet til alle dem, der på andre måder beskæftiger sig med og har indflydelse på børns og unges trivsel og mistrivsel: journalister og influencere, der skaber ord og billeder om trivsel og mistrivsel, som børn og unge spejler sig i. Politikere, der lovgiver. Forvaltningsfolk, der omsætter lovgivning til rammebetingelser og indsatser. Og vores forskningskolleger, der ligesom vi arbejder med at forstå, hvad trivsel og mistrivsel er, hvor det stammer fra, hvilken udbredelse det har, og hvordan man kan sætte ind over for det.
