n y h e d s m a g a s i n e t
NR. 1 // APRIL // 2014
Den moderne havnearbejder Læs siderne 8-12
Side 16-17
Første Jack-up serviceret i Hvide Sande Side 18-20
Krydstogtanløb stiger i antal
Side 24-25
Aarhus Logistic Center løfter alt
N Y H E D S M A G A S I N E T O M H A V N E // F I S K E R I // T R A N S P O R T // S Ø FA R T
2
havn
NY HED SMAG ASIN ET OM HAVNE // FISKE R I // TRANSPORT // SØFART
NR. 1 APRIL 2014
Indhold NR. 1 APRIL 2014
6- 9
22-23
4
Kolding Havn sætter ny innovativ kurs
6
Havnen er Heises arbejdsplads
10 Hirtshals vipper Havnen er Heises arbejdsplads
Containerrekord på Aalborg Havn
Oslo af pinden
11 Alvorlige opsang til danske havne
18-20
12 Byrådsmedlemmer på
kursus i bestyrelsesarbejde
14 Verdens største
til Frederiksværk
16 Første Jack-up er serviceret i Hvide Sande
18 Nye destinationer øger anløb af krydstogter
21 Kalundborg har fået godt
Nye destinationer øger anløb af krydstogter
fat i containertrafikken
22 Containerrekord
på Aalborg Havn
16-17 Næste nummer udkommer 16. juni 2014 Første Jack-up er serviceret i Hvide Sande
24 Vækstfokus på Limfjorden
26 Kollektivet
løfter ALC
NR. 1 APRIL 2014
NY HE D SMAG ASINE T OM HAVNE // FI SK ER I // TRANSPORT // SØFART
3
havn
n y h e d s m a g a s i n e t
LEDER
NR. 1 // APRIL // 2014
Den moderne havnearbejder Læs siderne 8-12
Side 16-17
Første Jack-up serviceret i Hvide Sande
René Dandanell
Side 18-20
Krydstogtanløb stiger i antal
Side 24-25
Aarhus Logistic Center løfter alt
N Y H E D S M A G A S I N E T O M H A V N E // F I S K E R I // T R A N S P O R T // S Ø FA R T
Nyhedsmagasinet
havn
De danske havne fortjener fokus Velkommen tilbage som læser af nyhedsmagasinet Havn, der skriver om de danske havne. Efter en god begyndelse i 2013, hvor vi udkom i avisformat, har vi i år valgt at lave magasinet i et nyt format, der giver dig som læser en hel anden oplevelse af historierne. Og det bliver igen med historier fra de danske havne, der i disse år fører an i med en lang række af spændende projekter, der skal styrke havnenes position. Det sker i form af udvidelser, hvor der bygges ud i havet for at skabe plads til nye virksomheder og aktiviteter. Havnene er rigtig mange steder det kit, der skal skabe væksten på land. En af de havne, der har taget det første skridt og udvidet, er Hvide Sande Havn, hvor 25 anløb af coastere med gods til områdets kunder og et enkelt anløb af en jack-up rig til et serviceeftersyn har skabt optimisme i byens virksomheder. at vi er langt mere mobile og rejser mere rundt i verden, er turisme også blevet en interessant med-
Men han er blevet en helt anden end før, hvor det tunge elementer til vindmølleindustrien, havnearbejderen håndterer i Esbjerg Havn. Og så er der to gode historier om vækst i conudvikles og udvides forretningen med containere brændsel, der nu transporteres i containere, mens antallet af containere har gjort det muligt at forMen hvorfor udgiver Nyhedsmagasinet Havn? Der er rigtig mange spændende virksomheder på vækst og udvikling. Nyhedsmagasinet Havn er med udgangspunkt i godt funderet på havnekajen. Vi mener, at de danske havne fortjener et magasin, der beskriver de aktiviteter, der foregår i og omkring en havn. Og port og søfart, der har havnen som omdrejningspunkt.
på krydstogt-arrangørernes messe i Miami, og det nation for krydstogtskibe er nu en realitet. En god bekendt i havnen er havnearbejderen.
håndværkervirksomheder får magasinet direkte i postkassen!
Nyhedsmagasinet om havne, fiskeri, transport og søfart
NR. 1 APRIL 2014 Oplag: 7.500
Udgiver og redaktion Danmarks Transport-Tidende Christiansmindevej 12D 8660 Skanderborg Lars Lassen Ansvarshavende redaktør Annoncekontakt: Bjarne Routhe Tlf. 70 10 05 06 annoncer@ transporttidende.com Abonnement: Tlf. 70 10 05 06 Fiskeri Tidende Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia René Dandanell Ansvarshavende redaktør Annoncekontakt: Torben Lehmann Tlf. 76 10 96 63 tl@dkfisk.dk Abonnement: Tlf. 70 10 40 40 mail@dkfisk.dk Layout Steen T. Sørensen Fiskeri Tidende Tryk PE Offset A/S
4
havn
NY HED SMAG ASIN ET OM HAVNE // FISKE R I // TRANSPORT // SØFART
NR. 1 APRIL 2014
Kolding Havn sætter ny innovativ kurs tekst og foto Claus Warncke
Lukket-åben: Designskolen i Kolding involveres i nytænkning af den lokale havns rolle Hvordan udvikler en moderne dansk provinshavn sig i positiv takt med det nærliggende bysamfund, når moderne regler og hensyn til sikkerhed omringer havnens arealer med hegn og porte? Spørgsmålet er blandt andet aktuelt hos Kolding Havn, der aktuelt oplever stor vækst. Havnens direktør, Claus Holm Christensen,
måde. Kolding Havn er i fuld gang med at etablere hegn og porte omkring havnen, og det arbejde ventes afsluttet i løbet af efteråret. Det betyder, at havnen lukkes af - hvilket ikke er i tråd med havnens ønske om at åbne op for byens borgere. Derfor sætter vi forskellige initiativer i gang, der skal medvirke
til at sikre, at havnen i fremtiden også er en aktiv medspiller i udviklingen af Kolding By.
Dialog med Designskolen Det første initiativ løb af stablen torsdag 10 april, hvor nogle af havnens interessenter deltog i et endagsseminar på Designskolen i Kolding med overskriften ”Hvordan kan vi åbne havnen, når vi samtidig spærrer af?“. Som nævnt oplever Kolding Havn stor vækst for øjeblikket – som følge af nye kunder og konsolidering hos eksisterende kunder. Blandt andet har DLG netop åbnet nye produktionslinjer, efter at selskabet har moderniseret sit produktionsanlæg på havnen.
- Havne er lokale vækstmotorer, men adskillelsen fra byen kan betyde, at havnen kommer ud af sind. Det skal vi ændre ved aktivt at inddrage interessenter i udviklingen af de åbne arealer på og omkring havnen - samt ikke mindst indenfor hegnet, når der ikke er aktivitet. Hvorfor skal vi ikke have gudstjenester og sail-in bio indenfor hegnet eller et havnebad udenfor indhegningen? Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan lade sig gøre, så længe der er respekt for at drive erhvervshavn. Havnens direktør mener således, at netop samarbejde med kunder og brugere - og de synergier der følger med - i fremtiden sikrer den positive udvikling for både de havnenære byområder som erhvervshavnen selv.
INNOVATION
Direktør Claus Holm Christensen, Kolding Havn.
Når du skal i havn Nyhedsmagasinet Havn er et journalistisk magasin, der skriver om og for danske havne. Magasinet tager udgangspunkt i havnen, og de opgaver som havnen er omdrejningspunkt omkring. Vi skriver om udvikling af havne, vækst og fortæller historier om spændende virksomheder, der har deres udspring omkring havnen. Derfor er annoncering i Nyhedsmagasinet Havn en direkte vej til at komme sikkert i havn, når det gælder om at fortælle havnene, hvem de skal bruge til at løse deres opgaver. Men også når det gælder om at fortælle virksomhederne omkring havnene, hvem der kan løse alt lige fra reparation af skibe til håndtering af gods med mere på havnen. Det kan også være, at du gerne vil fortælle transportkøberne, hvilken havn de skal vælge, når godset skal i land. Nyhedsmagasinet Havn tilbyder dig en annonce fra priser på 2.200 kroner for en 1/8 side til 11.500 kroner for en helside. Og hvad får du så ud af den? Du rammer en målgruppe indenfor havne, transport, søfart, fiskeri og de maritime erhverv.
Med 7.000 eksemplarer trykt og distribueret gennem Fiskeri Tidende og Danmarks Transport Tidende samt over 1.000 udvalgte læsere indenfor det maritime område, når du meget bredt ud. Derudover udgives magasinet som e-magasin til en læserkreds, ligesom du som annoncør får et ekstra antal magasiner til din virksomhed. Næste nummer af Nyhedsmagasinet Havn udkommer i juni måned 2014, så det er tiden til at bestille din annonce. Deadline er 9. juni for bestilling af annonce og ved levering af færdigt materiale 10. juni 2014. Når du skal i Havn, så kontakt din annoncesælger enten hos Danmarks Transport Tidende eller Fiskeri Tidende. Kontakt Transport Tidende 70 25 03 50 annoncer@transporttidende.com Kontakt Fiskeri Tidende 76 10 96 63 tl@dkfisk.dk
Annoncepriser
1/1 side 1/2 side 11.500 kr.
Udgivelse 26. april 16. juni 8. september 1. december
Deadlines 9. april 9. juni 1. september 24. november
1/8 side 2.200 kr.
7.500 kr.
1/4 side 3.900 kr.
6
havn
NY HED SMAG ASIN ET OM HAVNE // FISKE R I // TRANSPORT // SØFART
Havnen er Heises arbejdsplads tekst og foto Niels Christian Melgaard
Heise Jensen arbejder på havnen i Esbjerg - Jeg bor det samme sted, men havnen er rykket tættere på.
- Der var nogle omstruktureringer i gang på syge-
hans arbejdsplads været på havnen i Esbjerg.
siger Heise Jensen. Han begyndte så småt at søge arbejde på havnen.
tættere på. Her udvidede Esbjerg Havn arealerne mod syd med 650.000 kvadratmeter og en kilometer nye kajer.
stort rørarbejde i gang. Der skulle lægges rør fra Holland til Norge og mine første opgaver bestod i at skrabe rørenderne rene, siger Heise Jensen.
Op blandt ”de løse” Heise Jensen skiftede portørjobbet på et sygehus i Esbjerg og en fast løn ud med arbejdet som løsarbejder på havnen.
kvittede portørjobbet. - Jeg var kommet godt op blandt ”de løse”, og det betød, at jeg kunne begynde på fuldtid, siger Heise Jensen.
Esbjerg Havn har været Heise Jensens arbejdsplads i 17 år.
NR. 1 APRIL 2014
NR. 1 APRIL 2014
NY HE D SMAG ASINE T OM HAVNE // FI SK ER I // TRA NSPORT // SØFART
havn
ARBEJDSPLADS
7
8
havn
NY HED SMAG ASIN ET OM HAVNE // FISKE R I // TRANSPORT // SØFART
NR. 1 APRIL 2014
Inden vingerne lastes, fastgøres de i store stativer.
ret sådan, at arbejdsgiverne udbyder en række opgaver, som arbejderne selv fordeler imellem sig. Konkret foregår det ved daglige mønstringer i Mønstringshuset på havnen. Her har arbejderne organiseret sig i en Losseklub, som har fortrinsret til opgaverne. Derefter bliver opgaverne fordelt ud til de resterende ”løse”.
Kan trække ud Heise Jensen fremhæver friheden, som en af fordelene ved at arbejde på denne måde. - Hvis mine børn er syge, kan jeg tage en dag hjemme ved dem, uden at der er nogen, der kommer efter mig, siger Heise Jensen, der er 41 år, har kone og tre børn. - Men samtidig er friheden også begrænset til, at når der er skibe i havnen, så skal man også være her, og arbejdet skal gøres færdigt. Heise Jensen mener også, at det kan være svært at have nogle faste punkter på ugekalenderen. - Nogle gange bliver jeg nødt til at ringe hjem og sige, at arbejdet trækker ud. Det kan være svært at lave aftaler og have fritidsinteresser, der foregår bestemte aftener i Heise Jensen.
Faglært havnearbejder der. Han var på det første hold, der blev fær-
denne alder er det frivilligt. - Det er godt at have fået papir på, siger Heise Jensen, der mener, det er en udvikling, man skal drage fordel af. - Der er et pres fra EU og arbejdsgiverne, og
uden kompetencer til at føre truck, kran og havnetraktor.
viden bygget på, blandt andet hvordan virksomhederne er organiseret og de systemer, de Heise Jensen.
Krav til sikkerhed Her, en februardag i 2014, venter Heise Jensen på mønstringen klokken 10. De seneste dage har budt på arbejde med at laste og losse linjefartøjer med containere og biler, foruden dele til vindmøller. - Vi ser, hvad der sker klokken 10, lyder den helt naturlige kommentar fra Heise Jensen.
arbejderne tager bilen for at nå rundt på de otte kilometer kajanlæg. Et af de store fokuspunkter for arbejderne på havnen er sikkerheden. når jeg skulle op i en mølle. Det gør vi nu, og selv om det kan virke irriterende, så er det godt og vigtigt, når man lige tænker efter en ekstra gang, siger Heise Jensen. - Sikkerhed handler om, at folk skal komme raske hjem, og der ikke skal ske dem noget. Sikkerheden kommer også konkret til syne me og hegn er blevet en større del af virkeligmå frem for at komme hen til boreriggen eller vindmølledelene. - Nogle af naboerne, der er interesseret i, hvad der foregår på havnen, er lidt kede af den del af udviklingen, fordi de ikke kan gå ned og følge med i, hvad der foregår. Men der er sket meget siden arbejdet bestod i at er offshore og tonstunge mølledele, det handler om.
NR. 1 APRIL 2014
NY HE D SMAG ASINE T OM HAVNE // FI SK ER I // TRANSPORT // SØFART
Fra kartoffelsække til havvindmøller
På Frede Nielsens kontor i Mønstringshuset hænger et gulnet avisudklip. Billederne viser havnearbejdere i gang med at laste 50-kilossække med kartofler. Sådan er det ikke længere. Nu er det tonstunge vinger, naceller, rotorer og tårne, der er linet op på havnekajen i Esbjerg. Kraner forestår arbejdet med at laste delene på skibene. Det manuelle arbejde består blandt andet i at fastgøre krogene, når delene skal lastes på fartøjerne.
havn
Havnearbejderne udfylder en vigtig rolle med 650.000 kvadratmeter. Samtidig gjorde en forbedring af vejnettet adgangen til havnen lettere. hans primære opgave er at sørge for, at infrastrukturen er i orden. - Det betyder meget, at der er en optimal infrastruktur. Det, vi leverer er i stor målestok, som borgerne og virksomhederne kan benyt-
ne. Det er stevedorerne i virksomhederne på direktør for Esbjerg Havn giver udtryk for, at arbejderne udfylder en vigtig rolle. - Skibene skal læsses og losses, og havnearbejderne udfylder en vigtig rolle 24 timer
- Virksomhederne på havnen udvider og er i vækst. Det handler om offshore og havvindmøller. Derfor har vi brug for arealerne, der
ret, da en tre kilometer strækning fra motor20 procent af anlægsudgiften gennem et pro-
håber EU og projektets parter at effektivisere transporten, spare udgifter og skåne miljøet ved at fragte mindre gods på lastbiler og i stedet sejle det frem og tilbage mellem Danmark og resten af Europa.
En analyse viser, at 90 procent af de lastbiler, der kører på E20 i Esbjerg skal til havnen.
9
10
havn
NY HED SMAG ASIN ET OM HAVNE // FISKE R I // TRANSPORT // SØFART
NR. 1 APRIL 2014
TRANSPORT
Hirtshals vipper Oslo af pinden
Havnedirektør Jens Kirketerp Jensen.
tekst Claus Warncke
foto Hirtshals Havn
Ny kombiterminal styrker Hirtshals’ position som Norges sydligste havn – geografi er nu vigtigere end grænser Mens kommunalpolitikere og virksomheder hvervsarealer som Danmark C, sættes der – trods klassisk nordjysk beskedenhed – en anden kikkert for det ene øje i Hirtshals. Her på Norgeskajen 11 forklarer havnedirektør Jens Kirketerp Jensen til magasinet Havn, at positionen 9850 Skandinavien C skam skal tages helt alvorligt. Og at byens den friske nordjyske medvind. Hirtshals, del af den godt 65.000 indbyggere mune i Region Nordjylland. Men få meter fra kajkanten til Skagerrak forklarer havnedirektøren, at Hirtshals nu – med de mange færgeruter til og fra Norge, indtager positionen som Norges sydligste havn.
Asfalt eller skinner En favorabel position der yderligere styrkes af den kommende nye kombiterminal til 33 på mindre end to år fra dags dato. En terminal der gør det endnu mere oplagt at sende gods til og fra Norge via Hirtshals – og ikke Oslo. - Jeg er lidt ligeglad med, om transporten her i Hirtshals foregår på asfalt eller skin-
Baneoperatør i telefonen -
Blot omkring 15 minutter efter at det blev of-
har det stor betydning, når vi med en ny komvej til jernbane. Det giver færre spildminutter på vejene, forklarer Jens Kirketerp Jensen. -
kombiterminal, ringede den første store europæiske baneoperatør til havnedirektøren i Hirtshals. - Det er en af de rigtigt store operatører, der var i røret. Selskabet spurgte kort og godt om, hvornår terminalen begynder driften. Så der er meget stor interesse for denne nye terminal – dens kunder kan næsten ikke vente på at komme i gang med at benytte den, fortsætter havnedirektøren.
det inkluderer gennemførelse af en såkaldt VVM-proces, inklusiv en rapport med vurderinger af projektets virkninger på miljøet omkring den kommende terminal.
80 trailere pr. afgang omkring 80 trailere til og fra toget på én gang. En rigtig havn inkluderer gods via sø, togbane og vej. Med den nye kombiterminal får vi et rigtigt transport- og logistikcenter – en effektiv løsning til Jyllands-korridoren. Havnedirektøren glæder sig også over udkommende kombiterminal og blandt de øvrige servicevirksomheder med tilknytning til
Nye job på vej nistrationsbygning på Norgeskajen. Det skyldes ikke mindst de 40 ugentlige færgeanløb til byen. Vi er på vej væk fra den gamle tænkning. Hirtshals bliver i fremtiden lig med transport via togbane, motorvej og søtransport. Vi drømmer derfor også om nye job på havnen inden for handling – den administrative side af godstransporten – men vi vil godt se resultaterne, før vi jubler. Men vores nye baneterminal sætter hele Nordjylland i et nyt perspektiv, tilføjer havnedirektør Jens Kirketerp Jensen.
NR. 1 APRIL 2014
NY HE D SMAG ASINE T OM HAVNE // FI SK ER I // TRA NSPORT // SØFART
11
havn
Alvorlig opsang til danske havne tekst Anders Per Gajhede
Havnevirksomhed efterlyser bedre købmandskab og samarbejde med udenlandske havne Danske erhvervshavne kunne med rette mødes til havnekonferencen i Grenå med en stor portion selvtillid i baglommen. Derfor var der også et stærkt fokus på de positive resultater, som havnene har opnået til dato, samt de muligheder der ligger forude. Men der var også kritiske røster. En af de
ejer kæmpegrunde på havnene i Odense og Han leverede en opsang til de danske havne, - Vi vil gerne have, at det går jer godt, for bæk med henvisning til sin egen virksomhed
bæks opfordring til, at erhvervshavnene skal blive bedre til købmandsskab. Men brancheorganisationen opfordrer samtidig erhvervsmandens kolleger til også at komme ud af busken og være åbne for konstruktive samarbejder med havnene. Ved Danske Havnes Havnekonference 2014 indbudte havnechefer og dryppede malurt i ”vi vil være Europas bedste havne”-bægeret med sin udmelding om, at danske havne lighed til at indgå partnerskaber med andre havne. Og måske kom det ikke bag på forsamlingen, at en erhvervsmand af det format kom med den udmelding, men det har sat nogle tanker i gang hos brancheforeningen Danske
partnerskaber med udenlandske havne. Det undrer mig for eksempel meget, at ingen danske havne er involveret i en ny Siemens famed at konkurrere imod jeres nabohavne. Lad være med det. Samarbejd i stedet, sagde - Vi har også alt for mange havne. Og vi har også alt for mange havne, der vil investere i det samme. Saml kræfterne og lad os få nogle niche-havne, der kan levere toppen af pop-
Imødekommer opsang -
velkomment. - Vi trænger en gang imellem til at blive ryRindebæk for at have taget bladet fra muner sekretariatschef i Danske Havne og også fungerede som ordstyrer på konferencen, og - Der kan være eksempler på havne, der kigger for meget efter hinandens kunder i stedet for at kigge efter nye markeder, produkter eller forretningsområder – både andre steder i Danmark, men også i udlandet. Vi har nogle dygtige havne, og hvis de bliver bedre til at samarbejde med virksomhederne, kan vi gøre tingene større og bedre. Og det var jo netop
mer Christensen.
Har selv ansvar Men der skal to til en tango, og det kan ikke kun være havnenes ansvar at bære et frugtbart - Men ja, han peger da på et ømt punkt. Købmandsskabet i havnene kunne godt være bedre. Men jeg vil gerne spille bolden tilBrancheforeningen Danske Havnevirksomheder med budskabet om, at så må de gerne taget bladet fra munden, men mange af hans kolleger gemmer sig stadig i deres huler, og det er ærgerligt, for det er dem, der kan det der med købmandsskab, siger han. Han mener, at også havnevirksomhederne mangler villighed til at indgå i samarbejder - Det nytter ikke noget, at mange havnevirksomheder råber ”ulven kommer”, når havnene vil lave forretning. De må selv komme på banen og hjælpe med forretningsudviklingen og købmandsskab, for de må kunne forstå, at havnene selvfølgelig også skal tjene penge i sådanne partnerskaber. Havnen skal ikke bare Elmer Christensen. Han mener ligesom transportminister Magnus Heunicke, at det er vigtigt, at de danske blandt andet Grenaa, Esbjerg og Hirtshals Havne som gode eksempler.
12
havn
NY HED SMAG ASIN ET OM HAVNE // FISKE R I // TRANSPORT // SØFART
Byrådsmedlemmer på kursus i bestyrelsesarbejde tekst Niels Christian Melgaard
Byrådsmedlem Jens Hedegaard fra Frederikshavn er udpeget til medlem af havnens bestyrelse og blandt de byrådsmedlemmer, der har deltaget på kursus i værdiskabende bestyrelsesarbejde Det er ikke nok, at skibene, der lægger til ved kajerne i danske havne har den nødvendige og uddannede besætning. Også havnene skal styres med sikker hånd. Blandt andet derfor er Danske Havne engageret i, at bestyrelsesmedlemmer kommer på kurser og seminarer, idet bestyrelserne stiller større krav til forrentning.
årets første måneder har han deltaget i et kursus nelse, der fandt sted i Korsør. bejder. Rent fagligt var der også nyt at hente her, siger Jens Hedegaard Christensen, der er
Havn af staten. - Det har været den bedste investering for byen, siger Jens Hedegaard Kristensen. bejdspladser, når de maritime erhverv tælles med.
En fast kurs Efter kommunalvalget i 2013 blev Jens He-
degaard Kristensen udpeget til at sidde i beHer ligger en række opgaver for, der kræver en fast kurs. - Den altoverskyggende opgave er udvidelsen af havnen på 600 mio. kroner. Vi skal i bestyrelsen sikre, at den bliver ført ud i livet, at budgetterne bliver overholdt og vi får den aktivitet, som vi regner med, siger Jens Hedegaard Kristensen. Samtidig nævner han, at virksomheder efterspørger mere plads, blandt andet søger olieselskaber bunkeringfaciliteter. Kommunen udfærdiger sammen med havnens bestyrelse en ejerstrategi. Her er det kommunen, der sidder for bordenden og anmoder havnens bestyrelse om at arbejde ud fra ejerens strategi. - Vi ville vægte, at der skulle mere fokus på det kommercielle. Vi har givet nøglerne til bestyrelsen for havnen, siger Jens Hedegaard Kristensen og nævner, at formandsposten for havnen fra begyndelsen ikke skulle lægges på et af byrådsmedlemmerne. Samtidig stiller kommunen den økonomiske garanti for udvidelsen. - Så vil vi også være sikker på retningen, siger Jens Hedegaard Kristensen.
HAVNEBESTYRELSE
Jens Hedegaard Kristensen sidder i bestyrelsen for Frederikshavns Havn, hvor havneudvidelsen til 600 mio. kroner har højprioritet.
NR. 1 APRIL 2014
Bevidst om bestyrelsesopgaven En havneforsker, en tidligere havnedirektør, en tidligere erhvervschef og en bestyrelsesformand med maritim baggrund er nogle af de profiler, som bestyrelsen for Frederikshavn Havn spænder over. Lars Bonderup Bjørn bestrider ud over posten som formand for bestyrelsen også en række andre bestyrelsesposter gennem virksomheden Thaleia. - Jeg lever af professionelt bestyrelsesarbejde, siger han. I 2008 kom han i bestyrelsen for havnen, og han oplever nogle kontraster i bestyrelsesmedlemsprofilerne. - Havde det været rene byrådspolitikere, er jeg overbevist om, at de ville have fulgt kommunens strategi, siger Lars Bonderup Bjørn. Evner at lytte Kommunen har igangsat et projekt om at nedbringe brugen af ikke-fossile brændstoffer. Her er der et forslag fremme om alternativ energi i form af vindmøller på havnearealerne. - Kommunen vil sige, at man godt kan sætte vindmøller op på en havn. Som havnedirektør interesserer man sig for drift. Bestyrelsen har sagt, at vi vil prioritere havneaktivitet, siger Lars Bonderup Bjørn. - Det er en kontrast i forhold til det, som kommunen vil. Lars Bonderup Bjørn har ikke noget at udsætte på samarbejdet i bestyrelsen. - Vi har været bevidste om, at vi er bestyrelsesmedlemmer. Fra byrådet har der været højt rangerede politikere. Det er folk, der har accepteret rollen i at være bestyrelsesmedlemmer. Samtidig er der erhvervsfolk, der evner at lytte til byrådets overvejelser.
NR. 1 APRIL 2014
NY HE D SMAG ASINE T OM HAVNE // FI SK ER I // TRANSPORT // SØFART
havn
Havnene udvikler ejerstrategi tekst Niels Christian Melgaard
Havnene landet over er historisk set ejet af kommunerne. De enkelte byråd sender medlemmer til havnebestyrelserne. De øvrige pladser i bestyrelserne indtages af eksterne har kommerciel erfaring. Brancheorganisationen Danske Havne har opgjort, at af de 300 bestyrelsesmedlemmer i de 30 største havne er der kommet 50 eksterne bestyrelsesmedlemmer. - Markedet for at blive bestyrelsesmedlem er blevet større, siger sekretariatschef i
Siden etableringen i 2005 har 32 hold, hver på omkring 20 personer, været igennem et forløb med fokus på værdiskabelse og forretningsudvikling. - Vores erfaringer viser, at bestyrelsers fokus ofte har været på kontrol og opfølgning og ikke forretningsmæssig udvikling,
direktører og ejere, professionelle eller semiprofessionelle bestyrelsesmedlemmer og
Elmer Christensen. Han er formand for et advisory board, en initiativgruppe, der laver udkast til retningslinjer for offentligt udpegede bestyrelser. - Der skal være nogle mere håndfaste mål, som gerne bliver formuleret årligt, siger krav som et eksempel. - Ejerstrategien skal være et dokument, som havnedirektionen og bestyrelsen måles op på. Sådan en ejerstrategi er det kun stensen.
oner for at komme i bestyrelsen. Ejerne kan de til bestyrelsen. Bureauerne vil spørge efter et cv for bestyrelsesarbejde. Det er ikke nok, at have venner, der peger på én til en
Fokus på forretningsudvikling
Flere med erhvervserfaring Håndfast ejerstrategi Et af de centrale elementer i bestyrelsesarbejdet, som også Board Governance beskæftiger sig med, er ejerstrategi. - Ejerstrategien er et utroligt vigtigt dokument. Man skal vide, hvad ejeren vil med havnen. Det er ikke nok, at man bare siger, at man
reau, der arbejder med, hvordan bestyrelser
Efter det seneste kommunalvalg kunne Dankommunalbestyrelsesmedlemmer med kommerciel erhvervserfaring. - De kunne gå ind i bestyrelserne, hvis ikke der er stemning for at gå ud på markedet kompetencer, man enten køber sig til eller Elmer Christensen.
Hvide Sande Havn
Midt - og Vestjyllands trafikhavn mod vest
- 6 meter vand (overuddybning til 7 meter i 2014) - Bæreevne på op til 10 tons / m2 - Godsarealer på ca. 30.000 m2
hvidesandehavn.dk
Kontak os for en snak om mulighederne! Esben Thomey Kristensen - tlf. +45 20 20 79 77 - e-post: etk@hssg.dk - www.hssg.dk Steen Davidsen - tlf. +45 23 67 58 64 - e-post: sd@hvshavn.dk - www.hvidesandehavn.dk
- Hvide Sande Havn er isfri året rundt, og byen kan tilbyde en bred vifte af mari time servicevirksomheder
13
14
havn
NY HED SMAG ASIN ET OM HAVNE // FISKE R I // TRANSPORT // SØFART
UDSTYR
NR. 1 APRIL 2014
Sælger Henrik Pedersen foran den nye levering til Dansteel.
Verdens største til Frederiksværk tekst og foto Claus Warncke
Dansteels nye Svetruck-kæmpe fra Ljungby håndterer blandt andet råjernplader, der vejer over 30 tons
NR. 1 APRIL 2014
NY HE D SMAG ASINE T OM HAVNE // FI SK ER I // TRA NSPORT // SØFART
deriksværk, producerer jernplader til kunder over hele Europa. Råvarerne sejles fra Rusriksværk, hvor det i sagens natur kræver lidt af en mobil overarm at håndtere de tunge sager. plader af råjern - også kaldet slaps - mellem cirka 20 og 60 tons, så derfor skal der noget
A/S N.P. Trucks er toppen af poppen, et meget gennemarbejdet og konservativt kvalitetsprodukt, og for-
Disse Svetruck-modeller fås også i versioner til håndtering af eksempelvis containere og tømmer.
Tung maskine, let betjening Egenvægt 85 tons
steel-medarbejder Steffen Hefda, Hundested,
Således har Dansteel for nylig fået leveret det, folk i branchen kalder bra grejor fra Ljungby, byen omkring 150 kilometer nord for Helsingborg, hvor Svetrucks største modeller kommer til verden.
- Det er en rar truck, nem at betjene og med et godt udsyn i modsætning til den tidligere vi havde, lyder det fra Steffen Hefda. Han har arbejdet 42 år på den store arbejds-
Han har, med base i den uafhængige danske truckimportør og forhandlers hovedafdeling i Horsens, ansvar for salget af de største gaffelde svenske sværvægtere fra Svetruck. - Den nye Svetruck 62100 er produktudviklet i Ljungby. Den vejer 85 tons og løf-
15
havn
som togmand, siden med rengøring og nu som truckfører. gik konkurs i slutningen af juni 2002, har de nye russiske ejere investeret et milliardbeløb cerer virksomheden således omkring 400.000 tons færdige jernprodukter.
Dansteel-medarbejder Steffen Hefda bekræfter arbejdsglæden i den nye Svetruck.
Den uafhængige danske importør og forport, salg og service til produkterne – fra små pallevogne til verdens største gaffeltrucks – fra hovedkvarteret i Horsens og afdelingen i Roskilde. Herudover er omkring 40 kørende servicemontører med hver deres rullende værksted og lager vigtige ambassadører ude hos kunderne landet over. Mens Svetruck udgør de største modeller levogne og øvrige produkter fra den danske producent Logitrans i Ribe en del af de mindste modeller i den anden ende af prisskalaen.
eltrucks fra det amerikanske mærke Crown, der i øvrigt produceres ved München, mobile Svetruck, store eltrucks fra italienske Ranie-
Alt til
godshåndtering ... Timars
Terex Port Solutions
MRS Grabs
Tel.: 7628 0102
www.port-trade.com
16
havn
NY HED SMAG ASIN ET OM HAVNE // FISKE R I // TRANSPORT // SØFART
Hvide Sande Havn har nu fået den første ordre til servicering af en såkaldt ”jack-up rig”.
NR. 1 APRIL 2014
VIRKSOMHED
NR. 1 APRIL 2014
NY HE D SMAG ASINE T OM HAVNE // FI SK ER I // TRA NSPORT // SØFART
Første Jack-up er serviceret i Hvide Sande tekst René Dandanell
foto Hvide Sande Havn
Havneudvidelse begynder at give nye ordrer til virksomhederne Virksomhederne omkring havnen i Hvide Sande er nu begyndt at høste frugten af den havneudvidelse, som Hvide Sande Havn i 2013 gennemførte. En udvidelse der betød større vanddybde og en længere havnekaj med en stor bæreevne. Og det har ført til nye ordrer for virksomhederne på havnen. - Vi er specielt glade for at DBB nu også vælger at benytte vores nye Vesthavn til jack-up af ”Wind”, så vi nu også har fået hul på den type Kristensen, kundeansvarlig hos Hvide Sande Service Group. brud på offshore-markedet, som de gerne vil ind på, da Jack-up riggen ”Wind” lagde til ved ka-
Sande Skibs- og Baadebyggeri, der stod i spidsen for opgaven. Men der er tale om et tæt samarbejde mellem virksomhederne. - Mange trækker på samme hammel, siger havnedirektør Steen Davidsen, Hvide Sande Havn. Han oplever, at virksomhederne går sammen i netværk for at tiltrække ordrer, og det har også afstedkommet at Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri nu udskifter deres nuværende mobilkran med en løftekapacitet på 50 tons til én med 80 tons løftekapacitet. små projektlaster efter havneudvidelsen ved, at hoppe et nummer op størrelse. Derved har vi kunnet servicere de lidt større skibe, siger Carl Erik Kristensen, direktør for Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri. Netop evnen til at trække nye laster til havnen, der er oplagt for eksempel i forhold til laster med korn og foderstof til landbruget i Vestjylland, skal være med til at kaste ordrer af sig til virksomhederne omkring havnen.
Derfor er Hvide Sande Skibs- og Baadebyg-
hjælper kunderne på plads i og omkring havnen. Carl Erik Kristensen fortæller også, at de har købt udstyr til håndtering af laster med bulkvare, så der kan lastes og losses. - Vi har fået en del laster fordi vi er blevet mere sikre på vanddybden, fortæller Carl Erik Kristensen, og når skibet alligevel ligger i havnen, så er der tit små reparationer i kølvandet.
Nye kunder på havnen Udover nye ordrer indenfor offshore har de lokale virksomheder også fundet frem til havnen haft 25 anløb af coastere siden åbningen i juni 2013. - Det har været korn- og foderstoffer, gødning, skærver til vej og asfalt, stykgods og indfrosset protein, fortæller havnedirektør Steen Davidsen, Hvide Sande Havn, der nævner, at netop frysehusene på havnen, der normalt bruhavnen. også positiv i forhold til nye opgaver til havnen. En af tankerne bag havneudvidelsen var, at tiltrække de virksomheder, der skulle løse opgaver i forbindelse med etableringen af nye havmølleparker i Nordsøen. Og det er lykkes. - Vi har allerede haft en del fartøjer i havnen i forbindelse med forundersøgelserne til Horns Kristensen, kundeansvarlig for Hvide Sande Service Group. Havnen søger nu også at holde en vanddybligere aktiviteter til.
havn
Kajens bæreevne var afgørende for valget Der var tale om en garantisag på jack-up riggen ”Wind”, da den lå i Hvide Sande Havn. Opgaven krævede, at riggen blev jack´et up, og da der samtidig blev stillet krav til bærevnen på kajen, så blev Hvide Sande havn valgt. - Vi havde også kig på Frederikshavn, men der havde de ikke nok stærk kaj til den opgave, siger Daniel Falk Gregersen fra firmaet DBB Jack-Up Services A/S i Århus, der ejer fartøjet. En del af opgaven krævede nemlig løft på op til 70 tons, og der var kranselskabet BMS hentet ind til opgaven. Samtidig var der god plads til opgaven. Det er ifølge Daniel Falk Gregersen ikke afgørende, at håndværkerne findes i byen, men opgaven er blevet løst lokalt, blandt andet fordi Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri havde den fornødne viden og kunne mønstre en række virksomheder i havnen, som de samarbejdede med. Han fortæller, at fartøjet havde været på opgave i England i tre år, og derfor var der også udover garantisagen også andre ting på fartøjet, der skulle repareres og ses efter. Daniel Falk Jørgensen fortæller, at det var lidt tilfældigt, at de faldt over Hvide Sandes muligheder. Det kunne ligeså godt have været i Esbjerg, der rent placeringsmæssigt også var et godt bud på opgaven. Omkostninger blev også vurderet, og sammenlignet med de engelske havne, var Hvide Sande noget billigere at ligge ved i hele perioden. - Når der er liggedage, hvor vi ikke lige er i charter, så er det rart at kunne holde den løbende pris ned, konstaterer han overfor Nyhedsmagasinet Havn. DBB Jack UP Services A/S har ikke de største fartøjer indenfor deres del af branche, og derfor er havnen på Vestkysten passende. ”Wind” måler 55,08 meter i længden og 18,13 meter i bredden og stikker 4 meter.
17
18
havn
NY HED SMAG ASIN ET OM HAVNE // FISKE R I // TRANSPORT // SØFART
NR. 1 APRIL 2014
Nye destinationer øger anløb af krydstogter tekst René Dandanell
foto CMP
Krydstogtturisme er attraktiv og Fredericia melder sig nu for alvor på banen ningsmedlemmer fordelt på 313 anløb ventes at besøge København i løbet af 2014, når deres krydstogtsskibe lægger til kaj i Copenhagen
havn en række attraktioner at tilbyde gæsterne, og derfor er hovedstaden oplagt for krydstogtsdestination. Mindre oplagt er den østjyske havneby
Celebrity Silhouette. Derudover er tre andre ankomster planlagt, så der indtil videre er seks krydstogtsbesøg i kalenderen 2015.
muligheden for at få rederierne til at ligge
Havnens DNA
krydstogtskib MS Deutschland med 520 gæster og 280 besætningsmedlemmer. Rederiet er nu et af dem, der vender
på Cruise Shipping Miami, der har fået åbnet døren til rederierne, fortæller Gry
Caribbean har meldt ankomst i 2015 tre gange med det 315 meter lange skib,
cia, Middelfart og Nyborg.
skibe, der ligger til i 2014, er ganske Miami event blev kåret til den bedste er med Kastrup Lufthavn med forbindelser til den store verden en meget attraktiv havn for skibene. Samtidig har Køben-
KRYDSTOGT
NR. 1 APRIL 2014
NY HE D SMAG ASINE T OM HAVNE // FI SK ER I // TRANSPORT // SØFART
Hun nævner, at det kræver tålmodighed havn og destination, fortæller Gry Klok
havn
Hvis der er tale om et ”familiekrydstogt” eller et ”kulturkrydstogt” er der forskel på,
det to år før man kommer på kortet, og der-
store skibe været i orden. Med 350 meter Havn attraktiv som anløb. Samtidig er havnen tæt på sejlrenden ned gennem Østersøen, og den er fra naturen skabt med et drejebassin på en hel kilometer. Men destinationen skal også indeholde også blive til destinationens kunder. Det kræver attraktioner indenfor en rimelig køreafstand. attraktioner nås med bus. Det gælder eksempelvis Kongernes Jelling, Egeskov Slot, Ribe og dens historie,
allerede i 2014 ser de første anløb. - Man skal kende sin branche, og så skal man være kendt i branchen, konstaterer
Logistik i land krydstogtskunderne skal alt times. Eksempelvis hjælper det ikke noget, at turisterne skal bruge to timer i kø for at komme ind i Legoland. - Billetterne skal være printet ud på forhånd, og guiden skal have dem med i busDet handler om en hel masse små ting, og der skal også være guider til rådighed for andet trukket på uddannelsesinstitutioner,
Via Miami tanker dog at lave en uddannelse til guiderne lokalt. Cruise Shipping Miami på den danske fællesstand. Dengang blev kontakten til Royal Carribean skabt, og den er blevet vedligeholdt siden - De har været på site-inspection, og det har gjort udfaldet for, at de anløber i 2014,
klart tilbydes en tur til Legoland, ligesom Egeskov Slot med sin historie rummer noget for både familie og kultur. Hun nævner også en spændende attraktion, der kun sjældent er åben, men som kan åbnes for grupper. Der er tale om
der også fortæller, at der arbejdes tæt samturistkontor og shipping-branchen i byen.
Segmentering også arbejder med, er analyser af de enkelforskel på, hvem der er med skibene.
For pengenes skyld ikke tiltrækker krydstogtskibene for deres blå øjnes skyld. - Vi tjener også penge på det i form af havnepenge. De betaler de almindelige tariffer som var det træpiller eller containerOg hvis de 2.800 gæster, der ankommer med et af skibene, blot lægger 500 kroner hver i byen, så er der tale om en omsætning på 1,4 mio. kroner på en dags besøg. Men det stopper ikke blot med anløbeudvikle havnen som såkaldt ”turnaround” havn, hvor passagererne står af og på krydstogtsskibet. Det kræver dog en togforbindelse til lufthavnen i Billund. - Den ligger 35-40 minutter væk, siger Det kræver dog både en terminal og toldkontrol, men det vil også give større indtægter til byen, da det som oftest vil medføre en overnatning i byen.
19
20
havn
NY HED SMAG ASIN ET OM HAVNE // FISKE R I // TRANSPORT // SØFART
Krydstogtsskibene skaber også arbejdspladser i land, hvor blandt andet service og forsyning får opgaver på land, som her i Københavns Havn.
NR. 1 APRIL 2014
Krydstogter skaber arbejdspladser På europæisk niveau er krydstogtsindustrien i vækst. I 2011 var der ifølge en opgørelse Cruise Lines International Association 315.500 jobs i både direkte og indirekte i branchen, og i 2012 steg det til 326.000. Af dem er knap halvdelen direkte i krydstogtturismen. Og trods finanskrise har krydstogtsindustrien formået at holde gang i væksten.
Skagen vokser som destination
I Italien var der i 2011 godt 100.000 jobs indenfor branchen, mens Danmark er en noget mindre destination og derfor kun havde 2.600 jobs i 2011. Udover de direkte jobs i form af mandskab på skibet og i land på destinationen er der også jobs til rejsebureauer, transport af passagerer, butikspersonale og de mange leverandører af forsyninger til krydstogtskibene.
I 2013 var der 11 anløb af krydstogtsskibe til Skagen. Over halvdelen lå dog for anker ved Reden, hvorfor passagerne blev sejlet ind til Skagen. Det største af dem havde 752 passagerer og i alt var der plads til 4.642 passagerer. Det antal ventes dog at vokse markant i 2014, hvor rederiet Carnival UK har meldt ankomst af skibene Arcadia med 2.016 passagerer og Queen Victoria med op til 1.990 passagerer.
En del af industrien er også de værfter med de mange forskellige medarbejdertyper, der løbende sørger for reparation og vedligehold af de store krydstogtskibe og ikke mindst står for nybygninger af krydstogtsskibe.
I alt er der plads til op til 7.890 passagerer på de skibe, der anløber Reden. De to skibe, Sea Cloud II med plads til 96 passagerer, og Seadream I med plads til 112 passagerer, lægger begge til ved havnekajen, mens de andre indtil det nye havneafsnit er klar i 2015, må lægge for ved Reden og sejle gæsterne ind til land. I alt er der planlagt 12 anløb i Skagen i 2014. To af dem er dog endnu ikke annonceret. Når den nye havnekaj er etableret håber Cruise Skagen på, at de kan øge anløbene til 25 årligt i første omgang og senere 50 anløb.
Branchen består af mange forskellige typer af krydstogter. De mest kendte er de store rederier som Celebrity Cruises, MSC Cruises, Royal Carribean Cruise Lines, Norwegian Cruise Line og Costa Cruises m.fl. Men også mindre rederier, der sejler med et enkelt skib, opererer i Nordeuropa.
Anløb af krydstogtskibe Havne i alt Københavns Havn Rønne Havn Århus Havn Øvrige havne
2010
2011
2012
351 303 19 5 24
424 368 27 17 12
438 357 41 18 22
Kilde. Danmarks Statistik.
NR. 1 APRIL 2014
NY HE D SMAG ASINE T OM HAVNE // FI SK ER I // TRA NSPORT // SØFART
CONTAINER
havn
Årets første anløb på containere til Kalundborg, den 8. januar 2014, bød på det hidtil største antal container, 345 TEU, der blev håndteret på havnen i Kalundborg.
Kalundborg har fået godt fat i containertrafikken tekst René Dandanell
foto Kalundborg Havn
Nye investeringer i grej til håndtering af containere i terminalen lagde vejen forbi Kalundborg Havn for første gang er der tale om en ganske god succes for den vestsjællandske havneby på conløb skibet MS Eilbek, der er et af Unifeeders største containerskibe, for at losse og laste 345 containere. Havnedirektør Bent Ramussen er da også ganske tilfreds med de to ugentlige afgange på ruten fra Hamburg-Bremerhafen, der også giver adgang til Unifeeders rutenet i Nordeuropa, der blandt andet kan bringe containere til lande og Rusland. Det var den lokale virksom-
hed Novozymes, hvis behov for transport ud og ind af Kalundborg, der satte ruten i gang. Men de kunne ikke alene løfte en rute, og derfor er en række øvrige virksomheder på det sjællandske område også med til at skabe tra-
at optimismen er stor omkring havnens udvikling indenfor con- Vi tror på det, men vi kunne nere, siger Bent Rasmussen, der også nævner, at adgangsvejene giver mulighed for modulvogntog til Kalundborg. Så der kan
Eksempelvis er virksomheden
andet område er transport af biobrændsel, der som noget ganske nyt håndteres i containere. Netop denne form for transport nævnes som mere skånsom, da træpillerne kun skal håndteres i forbindelse med tømning en gang. Det er blandt andet årsagen til,
tainer til havnen. - Det er en lille fordel, konstaterer havnedirektøren. Og der er mulighed for yder20.000 kvadratmeter på havnen, der kan udvikles til containerforretningen. Kalundborg Havn tror så meget
på yderligere fremgang som containerhavn, at de nu har investeret i yderligere en kran til at løfte containere. - Vi er sårbare, hvis vi kun har en kran til aktiviteten, siger Bent Rasmussen om den ny investering, der ankommer i slutningen af maj måned. De to kraner kan hver især løfte 100 tons, og med to giver det i øvrigt nye muligheder for winløft på op til 150 tons. Samtidig har Schultz Stevedoring investeret i en ny reachstacker, der transporter containerne rundt på terminalen. nal drives af havnen i samarbejde med rederiet Unifeeder og Schultz Stevedoring.
21
22
havn
NY HED SMAG ASIN ET OM HAVNE // FISKE R I // TRANSPORT // SØFART
NR. 1 APRIL 2014
Det er kun godt tre og et halvt år siden X-Press Feeders indledte den faste ugentlige service mellem Aalborg Havn og Europas største containerhavn Rotterdam. Inden den ruten blev udvidet i februar til to ugentlige anløb, nåede den årlige containeromsætning op på omkring 15.000 TEU.
Containerrekord på Aalborg Havn
tekst Lars Myrup Lassen
Containerruten fra Aalborg til Rotterdam sætter endnu en rekord med kraftig fremgang på antallet af reefer-containere
NR. 1 APRIL 2014
NY HE D SMAG ASINE T OM HAVNE // FI SK ER I // TRA NSPORT // SØFART
De gode nyheder står nærmest i få måneder har blandt andet Siemens vindmøllevingefabrik annonceret en kraftig udvidelse af stries henter nye offshore ordrer, i slutningen af februar opgraderet fra et til to ugentlige anløb. Containerkunderne har kvitteret med at øge havnens containeromsætning, der netop har sat rekord for fjerde kvartal i træk. Hvad der svarer til 3.526 20-fods containere gik over kaj i første kvartal i år. Det er 35 prosidste år. se med basehavnsaftalerne med Grønlands Selvstyre og Royal nerterminal med alle tilhørende kapaciteter som gantry kraner, ferplugs og reparations- og sevicefaciliteter for containere – herunder også kølecontainere. Havn at satse på at udvikle denne aktivitet yderligere. Det lykkedes med første anløb i august
2010 og feederruten har udviklet sig over al forventning, siger salgs- og marketingschef Ole
Højere frekvens og kvalitet
dag og fredag. Det er et serviceløft, der opfylder ønsker hos en række af havnens containerkunder. - Med feederrutens opgradering til to ugentlige anløb, så er vi sikre på, at den gunstige udviksætte. Vi har haft kontakt til en række eksisterende og potentielle kunder, som gerne ville bruge feederforbindelsen noget mere, men at det forudsatte en højere frekvens. Det ønske kan vi nu opfylde, forklarer Ole Brøndum.
Bedre kvalitet Samtidig med introduktionen af det andet ugentlig anløb med Xten også i vinterhalvåret.
Granly Gruppen
Hidtil har ruten været betjent med feederskibe, der indledte deres rotation i Rota i det nordlige Spanien med anløb i Le HavDe ofte barske vejrforhold i Biscayen har fra tid til anden gjort det svært at indhente forsinkelser i forhold til sejlplanen. Men med borg og Gøteborg er den nordlige sløjfe nu helt adskilt fra den syd-
med punktligheden er fortid. opbakning til feederruten fra erhvervslivet i Nordjylland. Når det gælder eksporten i containere, så er Nordjylland i høj grad et spisekammer, hvor det er varer som der fylder containerne. Men der er naturligvis også en del industrigods, fortæller Ole Brøndum. Det er da også især eksporten fra Nordjylland, der har skabt den betydelige vækst i contaifjordshavn. Mængden af fyldte eksportcontainere er i 1. kvartal i år vokset med 126 procent. Det er navnlig eksporten af frysegods, der trækker tallene op. 84 pct. af
- en stærk alliance
Kunderne ved alt om, hvad Granly Gruppen står for. Virksomhedsgruppen med mere end 200 ansatte har vist gode resultater siden starten i 1989. Ved at opdele 6 kerneområder i selvstændige selskaber sikres effektivitet og fokus på kunden. Basis er teamwork og en kultur hvor "et ord er et ord". Granly Steel Granly Steel er all-round underleverandør af stål-emner til industrien. Vi leverer kundespecifikke løsninger - herunder design og konstruktion. Granly Steel er ISO 9001 samt 3834-2 certificeret, og godkendt leverandør af transportog løfteudstyr.
23
havn
indeholdt frysegods, og mængden kvartal 2013 til 1.261 i år. containeromsætningen mere beskeden – men dog 2-cifret med en vækst på 26 pct. Resultatet er en kombination af et fald i antallet af tørgodscontainere og en stigning i mængden af tomme frysecontainere. - Når det gælder importen, så fylder fødevarer naturlivis også en del, men det er også industriprodukter. Dels til produktionsindustrien som eksempelWindpowers vingefabrik, men også færdige produkter til distribution.
På verdenskortet Det er ikke kun det nordjyske erborg Havns containerforretning. -
Evergreen, NYK og Hyundai, samt det seneste tilkomne rederi,
Granly Steel: Granly Diesel: Esbjerg Shipyard: RMG Steel: KVK Hydra Klov: Ceropa:
www.granly.dk www.granlydiesel.com www.esy.dk www.granly.dk www.kvk.dk www.ceropa.dk
Tlf. 7545 0111 Tlf. 4642 3550 Tlf. 7512 5922 Tlf. 7545 0111 Tlf. 7536 8187 Tlf. 6221 1111
Esbjerg Shipyard Esbjerg Shipyard arbejder inden for den maritime sektor og tilbyder alle former for skibsarbejde og klassificering. Vi laver nybygning samt ombygning og reparation. Esbjerg Shipyard råder over egen flydedok med kapacitet op til 4500T og 120 meter. Et godt team servicerer kunderne.
RMG Steel KVK Hydra Klov Granly Gruppen ønsker velkommen som en del af virksomhedsgruppen. RMG SteelGrumsen - beliggendeEquipment i Ningbo, Kina erhjerteligt allKVK Hydra Klov er en moderne virksomhed round underleverandør af stålemner til indu-
med mere end 40 års historie. Virksomhe-
RMG Steel er ISO 9001 samt 3834-2 certificeret, og godkendt leverandør af transportog løfteudstyr. Virksomheden har siden opstart i 2009 fokuseret på produktion af stålemner i høj kvalitet til industrien i Kina, USA og Europa.
rer udstyr til pleje og beskæring af kreaturklove i landbruget. Kvalitetsprodukterne afsættes i hele verden og sikrer optimal dyrevelfærd og ergonomi - herunder sunde kreaturer og den største ydelse.
Granly Diesel Granly Diesel er Cummins og Kubota distributør. Vi forhandler, installerer og servicerer dieselmotorer med 24 timers service fra basen i Esbjerg samt Osted på Sjælland. Vore dieselmotorer anvendes både offshore, til søs og på land.
Ceropa Ceropa er specialiseret i trykstøbning af aluminium og zink. Virksomheden, beliggende i Svendborg, er totalleverandør af trykstøbte emner til en række forskellige sektorer i industrien - både nationalt og internationalt. Vi rådgiver kunderne fra konceptfasen til levering af færdigt produkt og råder over de bedste støbemaskiner med SCD teknologi.
Vi ser frem tilstrien et godt teamwork, Granly hvor Steel. vi sammen kan servicere kunderne både on- den, og beliggende offshore.i Vejen, udvikler og producesom moderselskabet
24
havn
NY HED SMAG ASIN ET OM HAVNE // FISKE R I // TRANSPORT // SØFART
NR. 1 APRIL 2014
Vækstfokus på Limfjorden tekst Lars Myrup Lassen
Aalborg Havn investerer halv milliard i de kommende år
ste år besluttede at afsætte en halv milliard kroner på investeringsbudgettet for 2014-2016. Beslutningen blev trufmio. kroner til udvidelse af havnens for-
er der udsigt til at havnens forbindelsesveje til baglandet får en stærkt tiltrængt opgradering. Udvidelsen bliver dog først til realiteter, hvis staten er villig til at skyde et tilsvarende beløb i projektet. sikre havnens fremtidige udviklingspotentiale med erhvervelsen af nye arealer. Havnen er i fuld opfyldningen af et helt nyt kajareal, der vil medføre en forøgelse af havnens kajer med op mod nen får en tiltrængt udvidelse af projektarealerne – netop projektlaster fra Siemens Windpowers vingefabrik, og fra
år afhængigt af, hvor hurtigt de fornød-
ne materialer til opfyldningen bliver tilgængelige. Det afhænger af udviklingen i bygge- og anlægssektoren. - Men vi er faktisk så presset arealmæssigt, at vi er i fuld gang med at undersøge mulighederne for at tilføre havnen én million kvadratmeter yderligere henholdsvis øst og vest for havnen. Det er en del af havnens masterplan, at vi skal have yderligere 100 hektar på hver side af havnen, siger salgs- og marketings-
- Der er allerede nu så meget areal i brug, at vi er nødt til at sikre os de næste to millioner kvadratmeter. med andre danske havne – stærkt, når det gælder mulighederne for at tiltrække nye virksomheder, fordi der er langt til ”naboerne”. - Vi er naturligvis underlagt miljølovgivningen som alle andre, men vi har lidt mere albuerum. Mange havne er eksempelvis begrænset støjmæssigt til maksimalt 60 decibel – og så kun i et afgrænset tidsrum. Vores miljøgodkendel-
døgnet rundt. Det betyder, at vi har de optimale rammevilkår til virksomheder med særlige behov.
Ude af øje ikke helt uden omkostninger.
rammer i åbent land. En placering, der givetvis vækker mere end en anelse misundelse i mange andre danske erhvervshavne, der stadig er placeret midt i de byer, der er vokset op omkring dem. - Det har været og er fremadrettet en ligger herude langt fra boliger. Dels fordi vi har plads til at udvide havnen. Men også fordi vi ikke er presset af byudviklingen, siger salgs- og marketings- Det har også betydet, at borgerne i opfatter byen som en havneby. Ude af øje – ude af sind. Dette tab af synlighed er ikke helt uproblematisk, slutter Ole Brøndum.
NR. 1 APRIL 2014
NY HE D SMAG ASINE T OM HAVNE // FI SK ER I // TRANSPORT // SØFART
Aalborg Havn vil øge det eksisterende havnereal med 50 procent ved at tilføje 200 hektar ned til Limfjorden. Den ene halvdel skal være arealet vest for Bladt Industries (i baggrunden), mens den anden halvdel skal placeres øst for havnen.
Akademisk rugekasse Aalborg Havn har en årelang tradition for samarbejde med Aalborg Universitet, hvor havnedirektør Claus Holstein sidder i advisory board for CELOG som er Center for Logistik på Aalborg Unversitet. Et samarbejde, der blandt andet har betydet, at en række forskere har skrevet afhandlinger om blandt andet logistik med udgangspunkt i forskning i aktiviteter, der vedrører Aalborg Havn. Aalborg Universitet har også været en vigtig medspiller i Aalborg Havns konceptudvikling ”Den intelligente havn”, der skal styrke havnens, havnevirksomhedernes og det omkringliggende samfunds evne til at skabe værdi, viden og udvikling. Universitet har også fast plads i havnens strategigruppe. Center for Logistik og Samarbejde Nu opgraderer havnen dette samarbejde med etableringen af Center for Logistik og Samarbejde, hvor havnen stiller lokaler til rådighed i Royal Greenlands tidligere hovedkvarter på Langerak. Claus Holstein varetager selv den daglige ledelse af den nye ”forskningscelle” på Langerak. Center for Logistik og Samarbejde skal ifølge Aalborg Havn medvirke til, at havnen lever op til ordsproget: ”Intet er så praktisk som en god teori”. Ud over Aalborg Havn og Aalborg Universitet står Aalborg Kommune og Region Nordjylland bag projektet, der har et sigte, der rækker langt ud over havens egne rammer. Målet er at gøre viden om effektivitet, samarbejde og innovation tilgængelig for virksomheder og institutioner i hele regionen, for at fremme vækst og udvikling.
Aalborg Havn har kun et lille areal tilbage inde i byen – arealet på Nørresundbysiden, hvor virksomheden Hedegaard Agro holder til.
havn
25
havn
NY HED SMAG ASIN ET OM HAVNE // FISKE R I // TRANSPORT // SØFART
NR. 1 APRIL 2014
TERMINAL
26
Kollektivet løfter tekst Claus Warncke
foto ALC / Claus Warncke
Aarhus Logistics Center A/S leverer solid terminalservice til speditørerne. 2013 var ”rigtigt godt”, og 2014 bliver ”endnu bedre” - Vi har folk, der tager ja-hatten på. Det er kollektivet, vores 25 ansatte, der løfter virksomheden, og jeg sender rosen videre til mine medarbejdere, når vores kunder anerkender -
tiv udvikling, så er vi på vej ud af krisen. Det
langs kajkanten.
Fire fusioneret til én
som der har været fokus på blandt andet husleje og personale, de to største omkostninger.
- Vi kan løfte en hvilken som helst opgave, uanset godsets form. mange års erfaring med transport- og speditionsbranchen – og har også prøvet nedturen før. Nu tegner horisonten igen lys set fra virksomheden, der er specialist på terminalservice med adressen Multiterminalen, Multivej
Jørgen Nielsen forklarer, at hver dag var en kamp for det samme gods, og hver dag sad
ude på kajen. hinanden for at sikre sig det samme arbejde. - Derfor blev vi dengang enige om at samle en realitet, fortsætter Jørgen S. Nielsen.
- Hvis det vi mærker nu, er tegn på en posi-
Så blev 2013 et rigtigt godt år, og nu tegner 2014 endnu bedre. Vi ser en start på en ny vækstperiode, og vi skal formentligt have an-
år, hvor den nye virksomhed gennemgik en proces med rationaliseringer hele vejen rundt
Neutral aktør titerminalen som ”en neutral virksomhed på havnen”. - Vi driver neutral pakhus- og terminalvirk-
NR. 1 APRIL 2014
NY HE D SMAG ASINE T OM HAVNE // FI SK ER I // TRA NSPORT // SØFART
27
havn
ALC’s store trucks håndterer også containere mellem lastbiler og skibe.
Adm. direktør Jørgen S. Nielsen, ALC.
ALC Store godsemner er også dele til eksempelvis offshoreindustrien. »
somhed, og dermed forstås alt det arbejde, der foregår på en havn og på de tilstødende arealer ud til den gule streg ved kransporet. 10.000 til 26.000 kvm. under tag. Samherunder 20 gaffel-, sværgods- og containertrucks op til de helt store størrelser, nemlig 100 tons, samt såkaldte termiringsopgaver på og udenfor havneområdet. leverer og henter gods fra kunderne til og fra havnen, lige som eget tømrerværksted laver skræddersyet emballage til de en-
kelte forsendelser. Seks svejsere servicerer tilsvarende de kunder, der eksempelvis skal have surret de tunge forsendelser forsvarligt – blandt andet vindmøller og sektioner til boreplatforme, der ganske enkelt svejses fast under turen til søs.
Ros til havnen - Eksempler på de store ting som vores terminal- og havnearbejdere håndterer, er projektlast, træ, stykgods, papirruller og vindmølledele. Men vi laver også tosource deres egen lagervirksomhed. Også alt helt ned til de små størrelser, små forsendelser i enkelte pakker, fortsætter Jørgen S. Nielsen.
- Vi har et helt fantastisk samarbejde nye direktør samt havnens kundeservice, ingeniører og operationsafdeling, der leverer maritim service. Havnen har meget fokus på havnens rammer og herunder, om havnen eventuelt skal investere i nye lagerfaciliteter til lejerne. Det er naturligvis godt. surring, lastning, losning og oplagring af ledes at være industriens første valg - som Danmarks bedste logistikpartner.
12806 | aogj.dk
Vi udvider Køge Havn, Skandinavisk Transport Center og Køge Jorddepot repræsenterer en af de hurtigst voksende transportklynger i Danmark. De kommende år udvider vi i bogstaveligste forstand Køge – både til lands og til vands. Tilsammen tegner vores tre virksomheder sig inklusiv afledt virksomhed faktisk for ca. 12 % af Køge Kommunes arbejdspladser. En del af arbejdstiden bruger vi på at forsyne konsumenter i hele Storkøbenhavn med varer samt ved at være forsyningslinje for Bornholm.
Køge Havn er vokset med over 140 % inden for de sidste 10 år og er nu tæt på 2.000.000 tons gods om året. I de kommende år får havnen både mere areal, større vanddybde og flere kajmeter, og når Køge Jorddepot er fyldt op, betyder det en fordobling af havnens areal på 400.000 m2. Samtidig planlægges der yderligere en havneudvidelse på 250.000 m 2. Skandinavisk Transport Center har længe haft udsolgt, og tager nu fat på dels en udvidelse på ca. 500.000 m2, dels en række store bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med etableringen af den kommende jernbaneforbindelse mellem København og Ringsted.
Køge Jorddepot er en omfattende udbygning af erhvervshavnen i Køge. Udvidelsen skabes bl.a. via modtagelsen af godt 4.000.000 ton jord. Pladsen skal bruges til både nytilflyttede virksomheder og til en række virksomheder, som flytter fra Køges Søndre Havn i takt med realiseringen af Realdania By og Køge Kommunes byudviklingsselskab Køge Kyst. Køge er altid et besøg værd, og det gælder også vores transportklynge.
>>
Se mere på www.koegehavn.dk
Fakta:
Transportklyngens bruttoeffekt på beskæftigelsen svarer i Køge Kommunes arbejdspladser til:
Produktionsværdien i transportklyngen udgør ca. kr.:
4 12 % mia.
+45 56 64 62 63
Baltic Kaj 1
info@stc-koege.dk
DK-4600 Køge www.stc-koege.dk
Køge Havn er en af Danmarks hurtigst voksende havne på gods og ekspederer årligt næsten:
2 mill. tons
Skandinavisk Transport udvides lige nu med:
500. ooo m2
Køge Jorddepot er et af Danmarks største og sikreste jorddeponier med plads til:
4 mill. tons