80 책r p책 havet og still going strong
10
Danmarks Fiskeriforening 125 책r 1887-2012
Tekst og foto: Eva Beyer Westergaard
Johannes ”Brodder” Nielsen er 93 år, og han fisker fortsat. Et langt liv med fiskeri som eneste erhverv giver anledning til et tilbageblik på nogle af de perioder i sit fiskerliv, som har gjort størst indtryk på ham
Året er 1932, og mens Statsminister Thorvald Stauning i København forsøger at styre Danmark igennem tredivernes krise med arbejdsløshed og økonomisk kaos, tager Johannes ”Brodder” Nielsen en beslutning, som får indflydelse på ham resten af livet. Han er på det tidspunkt en ung knægt på bare 13 år, som bor med sin mor, far og to søskende i Kerteminde. Konfirmationstøjet er hængt væk, 7. klasse et overstået kapitel, og Johannes Nielsen vil ud og fiske med sin far. – Lærerne syntes, at jeg skulle fortsætte i mellemskolen, men min store drøm var at blive fisker ligesom min far, siger Johannes ”Brodder” Nielsen, som mener at kunne huske, at det var hans mor, som begyndte at kalde ham Brodder – hendes udtale af ordet bror, for på det tidspunkt var han eneste lillebror. Kælenavnet hænger stadig ved den 93 årige fisker, og de fleste i hans omgangskreds og kolleger kender ham næsten kun ved det navn.
Småt med rødspætter
Den første sommer, han fiskede med sin far, lå de enten ved Endelave eller Fynshoved og satte rødspættegarn. De tog af sted om mandagen og returnerede til Kerteminde om fredagen med de levende rødspætter. Men det var meget, meget småt med rødspætter på det tidspunkt. Han kan stadig huske sin far komme gående i Kerteminde, stolt over sin fangst på 15 snese rødspætter – 300 styk. Sammenlignet med hvad de ellers kunne fiske, var det nemlig godt. Hans far fik en større båd på 34 fod i 1934, og det hjalp lidt på det hele - i efteråret fangede de også sild med sildegarn i Storebælt.
Vild med sild
Johannes Nielsen og hans far fiskede efter sild og torsk, og fangsten gav brød på bordet. Dengang kunne de få seks øre for et kilo store, fine torsk, som de lossede i Åbenrå.
Hvis det var dårligt vejr, solgte de fangsten til fiskehandleren i Søby på Ærø, og på den måde kunne de ligge en dag over på øen. Silden fiskede de nogle gange ved Bornholm, og de kunne få op til fem kroner for en kasse med 20 kilo sild. – Jeg har altid været vild med sild! Der var stor spænding i sildefiskeri, for vi kunne fange større mængder på en gang, siger Johannes Nielsen, mens øjnene lyser af entusiasme over den glimtende fisk. Han tilføjer, at de mængder, som de fangede dengang, slet ikke står mål med det, som de store konsumfartøjer fanger i dag, men den faglige stolthed fyldte lige så meget hos ham dengang.
Jagtet i København
Engang da Johannes Nielsen og hans far havde fisket sild ved Bornholm, bestemte de sig for at sejle til København og losse der. De fik ikke så meget for silden på Bornholm midt i trediverne, så de tog to ture til hovedstaden, hvor de fik hele 13 kroner kassen, hvilket var maksimalpris. De andre fiskere som lossede på Bornholm kunne ikke forstå, hvor de var henne, og de ringede rundt for at finde dem. Ikke fordi de var bekymrede for dem, men de var bange for, at Johannes og hans far havde fundet et bedre sted at losse og sælge fisk. Den tredje dag lavede de et træk ud mod Bornholm, men ikke helt over til, hvor de andre trak. Så trak de tilbage igen, men da de kom ind til København om natten, var havnen fyldt med både. Alle bådene fra Kerteminde, som lå og fiskede ved Bornholm, var kommet derind – seks til syv sjak – men fordi Johannes Nielsen og hans far allerede havde losset der to gange, så kom de af med deres fangst. En uheldig fisker ankom først midt på formiddagen, og han fik ikke solgt en eneste fisk. Han måtte sejle ud og smide det hele overbord igen. Ingen ville købe, for de havde fået rigeligt med sild. »
Danmarks Fiskeriforening 125 år 1887-2012
11
80 år på havet og still going strong
– Vi var ikke så populære på det tidspunkt, så det varede et stykke tid, inden vi skulle til København igen, siger Johannes Nielsen, og griner højt ved tanken om sildeventyret i hovedstaden. Silden skulle dog vise sig at være den bærende faktor for hans økonomiske vækst i årene fremover.
Egen kutter med mandskab
næs og over til Pøl samt andre steder, og Johannes Nielsen fik da også syn for sagen engang, han var ude med sin far. Pludselig lød der et ordenligt rabalder. De troede først, at det var motoren, det var galt med, men det viste sig dog hurtigt, at de havde sprunget en mine med trawlet, for der stod en kæmpe vandsøjle op fra havet. Det var lidt af en forskrækkelse.
I 1940 købte Johannes Nielsen sin egen 37 fods kutter, NG 20 Karen med krydserhæk. Indtil da havde han kun fisket med sin far, men nu ansatte han selv de makkere, som skulle ende med at fiske sammen med ham i rigtig mange år. Faderen fiskede han dog af og til stadig med, når der skulle trækkes dobbelt.
Storhedstid
– Jeg har altid været heldig med mit mandskab, siger Johannes Nielsen, og fortæller om Carl Thomsen fra Sønderborg. Han kom til ham som en ung dreng, der var 10 år yngre end ham selv. Makkerskabet holdt i 42 år, og Carl Thomsen holdt op som erhvervsfisker i 1990 samtidig med Johannes Nielsen.
– Min fars styrke har altid bestået i, at han forstod at agere under de forudsætninger, der var her og nu. Han var myreflittig, siger Peter Thias Nielsen. Han fortæller om det luksuriøse i, at de eksempelvis kunne tage på bilferie i Italien i sidst i 1950erne – ikke noget, som var mange fiskerfamilier beskåret.
– Jeg kunne ikke få mig til at sælge min sidste båd, så lang tid Carl ville fortsætte med at fiske, så det skete først, da jeg gik på pension, siger Johannes Nielsen. I løbet af mange af årene som erhvervsfisker, havde han 11 besætningsmedlemmer fordelt på fire både, og de fleste af dem arbejdede trofast sammen med ham i rigtig mange år.
Tyskertiden
Johannes Nielsen husker ikke de store problemer under krigen med hensyn til fiskeriet. Jo, der var problemer med at skaffe brændstof, for det var rationeret. Der lå et tysk vagtskib nede ved Sønderborg, og nogle gange kom det op på siden af kutteren, for at få fisk. Til gengæld fik Johannes Nielsen så lov til at stikke en slange ned i deres tank, og fylde lidt petroleum over i sin egen. Der var advarsler om, at tyskerne havde lagt miner fra Skjold-
1960erne var på mange måder Johannes Nielsens storhedstid. Sønnen Peter Thias Nielsen fortæller om en opvækst i et hjem i den højere middelklasse – et liv væsentligt over gennemsnittet for fiskere med fartøjer på under 20 tons, som hans far havde.
Politik og EU
Johannes Nielsen forbandede det langt væk, da Danmark kom i EF i 1972. Han mener, at det eneste positive der er kommet ud af det bekendtskab er, at der ikke længere er krige i Europa. – Der er alt for mange regler i dag, og jeg er glad for, at jeg har været fisker, mens det var sjovt at være det, siger Johannes Nielsen, som tænker tilbage på dengang, hvor han måtte fiske hvor, hvad og hvornår han ville. Fiskeriministre har aldrig været Johannes Nielsens kop te. Han mener, at de fleste af dem bare har buldret derudad. Han husker dog Henrik Dam Kristensen som én af de bedste – han hørte ifølge Johannes Nielsen efter fiskerne. Han mener, at den nuværende minister for fiskeri, Mette Gjerskov, har for mange jern i ilden med hele tre ministerier på én gang.
Johannes Nielsen er 93 år, har fisket i de 80 af dem, og har ikke tænkt sig at stoppe trods sin høje alder. Fiskeriet er hans liv, og han og båden De fem venter blot på, at foråret blæser mildere temperature, så de igen kan komme på havet. 12
Danmarks Fiskeriforening 125 år 1887-2012
Johannes Nielsen kom ud og fiske efter 7. klasse i 1932
– Hun er lidt for lydhør overfor de grønne organisationer, men hun er måske god nok alligevel, siger han med et skævt smil.
En stinkende togtur
Johannes Nielsen har også fisket efter hummer ved Skagen, og en sommerdag først i 60erne tog han toget hjem til Sønderborg på weekend sammen med sin makker. Med sig hjem på den lange tur havde de en del hummerhaler, som lagde de under sæderne i kupéen. – Da vi nåede til Kolding, tænkte jeg: ”Det er da mærkeligt, som de skorstene i Fredericia kan blive ved med at lugte.” Så var hummersaften løbet ud over hele gulvet, og hvor det dog stank, siger Johannes Nielsen, og griner.
Æresmedlem
Johannes Nielsen blev medlem af Kerteminde Fiskeriforening i 1932. Han og hustruen flyttede til Sønderborg i 1949, men inden da, var han allerede blevet medlem af fiskeriforeningen der. Sønderborg Fiskeriforening kunne i år fejre 100 års jubilæum – Johannes kan fejre sit 80 års jubilæum. Da han fyldte 70, blev han æresmedlem i fiskeriforeningen, og fik dermed den ugentlige Fiskeri Tidende gratis.
”
Jeg vil hellere stille træskoene på havet end i en gyngestol på plejehjemmet!
– Jeg er det dyreste æresmedlem, de nogensinde har haft. Dengang havde de nok ikke regnet med, at skulle punge ud for mig i foreløbig 23 år, siger Johannes Nielsen, og griner højt, mens han fortsætter: – Det skulle forbydes ved lov at blive så gammel, som jeg er blevet, men jeg skal ikke klage. Jeg har haft det godt hele min tid. Ryggen og bentøjet har det ikke så godt efter et fald i januar, og jeg får det først bedre, når jeg kommer ombord på båden igen her til foråret. Jeg kan jo ikke forlange at have det som en 15 årig vel?
De fem
I 1989 købte Johannes Nielsen SØ 14 De fem. Det er en 23 fods jolle, og den fisker han stadig med. Navnet ”De fem” kommer af det faktum, at han har fem børnebørn - ingen nævnt, ingen glemt. Her i vintermånederne har han ikke været på havet, men han kommer på havnen hver dag, for snakken med venner, bekendte og kolleger kan han ikke undvære. Glæden ved det frie liv på havet har han altid haft – den er ikke aftaget med alderen. Når samtalen falder på, om han er nervøs for at være alene af sted i sin relativt høje alder, så kommer det prompte: – Jeg vil hellere stille træskoene på havet end i en gyngestol på plejehjemmet!
Vi ønsker Danmarks Fiskeriforening tillykke med jubilæet, og tak for samarbejdet.
REVISION • SKAT • CONSULTING • CORPORATE FINANCE
Frodesgade 125 . 6700 Esbjerg . Tlf. 79 12 84 44 www.deloitte.dk . Esbjerg@deloitte.dk
Danmarks Fiskeriforening 125 år 1887-2012
13