Nyhedsmagasinet havn by René Dandanell

n y h e d s m a g a s i n e t

NR. 3 // OktOBER // 2014

Esbjerg Havn strøg forbi finanskrisen Læs siderne 14-16

Odense lykkes med bolig og havn Side 6 - 9

Offshore er lykkes på Rømø Side 12 - 13

Side 21-23

Korsør er tilbage i sporet

N y H E D S m a G a S I N E t O m H a v N E // F I S k E R I // t R a N S p O R t // S ø Fa R t

havn

NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt

Indhold Nr. 3 O kTObe r

2 0 14

NyHeD

NR.D3 OktOBER 2014 e ti s fisker tørste ihavn e I de førs

te blev der seks måneder a la f 1,6 mia. ndet fisk ti len væ 2014 kro blandt d ner. Omsætnin rdi på e g 1,425 mia 10 største havne en og udgø . kroner i samme lå på r de samle dermed 89 proc periode ent af de landin ger. De 10 ha v omsætn ne er i rækkefølg ing i pare e med ntes: Skagen (452 mio . kr.) Hanstho lm (323 m io. kr.) Thyborø n (264 m io. kr.) Hirtshals (140har mio. kr.) De danske havne Hvid e Sande (104 mio vendt udviklingen . kr.) Grenå (5 0 mio.kr. ) Nexø (41 mio.kr.) Thorsmin de (20 m io. kr.) Strandby (14 mio. kr.) Gilleleje (13 mio. kr.)

SmaGa

S IN e T

/ / F IS ker

154

11.302 Hanstho lm

1.520 Thyborø n

POrT / / S ø Fa r

10-11

Pelagisk fi

ls ha irts

114

xø Ne

Hirtshals

Industria

887 Gilleleje

rter

De tre ﬁskerihavne 191.5største 45 75 procent af128mængden .44

28får 6

81.359 119

Thyborø

Fladfisk 4.540

Thyborø

36 2.736 Hvide Sa nde

Byudvikling skal ske med respekt for havnen

10 De tre største ﬁskerihavne

får 75 procent af mængden

offshore-havn

14 Krisen sætter ikke præg på Esbjerg Havn

Granly Ste el: www.gra Granly Die nly.dk sel: www.gra Tlf. 7545 Esbjerg Sh nlydiesel.c 0111 ipyard: om Tlf. www.esy.d RMG Ste 4642 35 k el: 50 www.gra Tlf. 7512 KVK Hydra nly.dk 5922 Klov: ww Tlf. 7545 Ceropa: w.kvk.dk 0111 www.cerop Tlf. 7536 a.dk 8187 Tlf. 6221 1111

Esbjer Esbjergg Shipyard ritime seShipyard arbe arbejde ktor og tilby jder inden fo samt omog klassificerder alle former r den maEsbjerg bygning og ing. Vi laver for skibsnybygn med ka Shipyard rådereparation. ing Et godt pacitet op til r over egen 45 fly team se rvicerer00T og 120 mdedok eter. kunder ne.

Gruppe RM G Stee nø nG l sk RM er lG Vi ser fr St mge - ru sendn Eq belig em tilroeund unee u bomen e t ngso strie randør i Ningip odderleve , Kinat hjert af stålem odaerm RMG St mtmte sew ner til iner all- eligt velk lskorket, h vo ommen ceret, ogeel er ISO 90 ab duGra nlyr vi sa som en l. mmen og løfte godkendt le01 samt 3834 Stee kan serv del af vi start i 20udstyr. Virkso verandør af -2 certifiicere ku tra rksoKV mKheHydra Klov emner 09 fokusere mheden har nsportnderne KV og Euroi høj kvalitet tilt på produktiosiden opa Klru både o medK mHyddrsg ovppe . n af stål pa. industrie ere end er ennm n-de on, n i Kina g be 40 års oderne virks off shore , USA rer udst liggend e i. Veje historie. Virkso omhed Granl yr n,

mhetil pleje udvikle klove i og r og sættes landbruget. Kvbeskæring af producevelfærd i hele verden alitetsproduk kreaturog te og rn sikre ergo e af turer og den størnomi - herundr optimal dyre er sund ste ydel e krease.

Ceropa Ceropa minium er specialiser Svendb og zink. Virk et i trykstøbn emner org, er totallesomheden, be ing af alustrien - til en række fo verandør af tryliggende i rådgive både nationa rskellige sekt kstøbte ring af r kunderne fralt og internat orer i induio ste støbfærdigt produk konceptfase nalt. Vi n til emaskin t og er med råder over levede SCD te knolog bedi.

21-23 Næste nummer udkommer 6. december 2014 Bred vifte af opgaver på Korsør Havn

Tag initiativet og undgå konﬂikter

Hirtshals

Havne samarbejder tværs over Nordjylland

12 Rømø Havn er blevet 1.878

Grupp

y Granly Diesel butør. ViDiesel er Cum dieselm forhandler, mins og Kubo in sen i Es otorer med 24 stallerer og ta distridieselm bjerg samt O timers serv servicerer søs og otorer anvendsted på Sjællaice fra bapå land nd es både . offshore. Vore , til

Hanstho lm

Kunder ne mere en ved alt om, hvad G d 200 an - en st ranly G dele 6 satte ærk a ruppen kerneo står for. mråder har vist gode lliance kunden resu i se Virk . Basis er team lvstændige se ltater siden st somhedsgru work og p arten i lskaber 1989. Ve pen med en kultu sikres ef d at r hvor "e fe t ord er ktivitet og foku opGranly et ord". s på Granly Steel stål-emSteel er all-rou cifikke ner til industriend underleve struktioløsninger - he n. Vi leverer randør af runder ku Granly n. design ndespeSteel er og konceret, og ISO 90 og løfte godkendt le 01 samt 38 34-2 ce udstyr. verand rti ør af tra nsport- fi-

omsætn ing - mioDe danske havne . kr. mængde - tons har vendt udviklingen

177 Skagen

havn

10.756

Skagen

2.339

32.019

Granly

I // Tr aNS

Torskefi sk

18-20

Granly

Om Ha vNe

NR. 3 OktOBER 2014

17 Ny havnedirektør hentes fra den anden side

18 Havne samarbejder

tværs over Nordjylland

21 Bred vifte af opgaver på Korsør Havn

NR. 3 OktOBER 2014

NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt

havn

n y h e d s m a g a s i n e t

LEDER

Nr. 3 // oktober // 2014

Esbjerg Havn strøg forbi finanskrisen Læs siderne 14-16

Odense lykkes med bolig og havn Side 6 - 9

offshore er lykkes på rømø

René Dandanell

Side 12-13

Side 21-23

Korsør er tilbage i sporet

N y h e d S M a g a S i N e t o M h a v N e // f i S k e r i // t r a N S p o r t // S ø fa r t

Nyhedsmagasinet

havn

I det strategiske hjørne Ordet strategi indgår i rigtig mange historier om de danske havne. kigger man på hvad ordet strategi betyder, så er der tale om en langsigtet planlægning, som fører til eller mod et mål. Strategi kan også optræde i andre afskygninger som for eksempel masterplan, der er et meget anvendt udtryk blandt havnene. masterplanen udstikker nogle rammer for, hvilke områder af havnen der kan anvendes til hvad! Heri ligger den strategiske overvejelse, som havnedirektøren sammen med sin bestyrelse og sine ejere – typisk en kommune – har lagt sig fast på. Nogen gange kan man godt forledes til at tro: Nej, det går ikke! men det går – og det går faktisk ganske godt, når man kigger sig rundt omkring i landskabet. Da finanskrisen i 2008 kom buldrende ind over verdensøkonomien var der en sektor, som ikke lyttede efter. vindmølleindustrien fortsatte bare i samme takt som hidtil. I Esbjerg Havn skruede de endda op for kadencen, så antallet af udskibninger af materiel til parkerne bare steg og steg. Så krisen har ikke buldret så meget i Esbjerg, som andre steder. Faktisk er havnens omsætning tæt på fordoblet gennem kriseårene.

Lidt sydligere for Esbjerg ligger Rømø Havn. Indtil for ganske nylig var det en fiskerihavn plus en færgefart til den tyske ø Sild. For flere år siden kom tanken om at placere sig som en international offshore-havn ind på nethinden hos de lokale. måske vanvittige drømme – men nu viser det sig at drømme kan gøres til virkelighed. tre virksomheder har slået sig ned i Havneby på Rømø. De næste 30 år er WpD Offshore på havnen, og de næste 5-10 år er Siemens dér. Drømmen om at bo tæt ved vandet er også manges drøm. Det kan nu lade sig gøre i flere havnebyer. Nogle steder – i Odense Havn – er det sket til stor tilfredshed for både havn og beboere. For noget af det, der trækker folk ned til havnen er aktiviteten. Det liv, der leves 24/7 i 365 dage om året, er ofte svært at kombinere med boliger. men det lykkes! Det er også lykkes for korsør Havn at genvinde pusten efter tabet af færgeforbindelsen mellem Fyn og Sjælland. Deres udvikling handler om at satse på det at drive en havn. Det er alt sammen beviser på, at lægger man en plan – en strategi – så kan ting lade sig gøre. Det må bevise, at drømme kan blive til virkelighed – når man går i det strategiske hjørne!

Nyhedsmagasinet om havne, fiskeri, transport og søfart

NR. 3 OktOBER 2014 Oplag: 6.000

Udgiver og redaktion

Fiskeri Tidende Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia Ansvarshavende redaktør René Dandanell Annoncekontakt Torben Lehmann Tlf. 76 10 96 63 tl@dkfisk.dk Abonnement Tlf. 70 10 40 40 mail@dkfisk.dk Layout Steen T. Sørensen Tryk PE Offset A/S

Fremgang

havn

Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart

Nr. 3 oktober 2014

De danske havne har vendt udviklingen

tekst Lars Gammelgaard

Et lidt svagt 1. kvartal med tilbagegang i godsomsætningen er erstattet af fremgang i 2. kvartal Nye tal fra Danmarks Statistik over godsomsætningen i de større danske havne viser fremgang i 2. kvartal. Det er gode nyheder efter et fald i godsmængden i 4. kvartal sidste år, som fortsatte ind i det nye år med en yderligere nedgang i 1. kvartal i år. - Danske Havne er tilfreds med, at der er fremgang i godsomsætningen på de større havne i Danmark. En fremgang i godsomsætningen fra 1. til 2. kvartal på næsten 6 procent på havnen er en god nyhed. Ovenpå et lidt svagt 1. kvartal 2014 er havnene tilbage på ret kurs. Det betyder, at der er ved at komme gang i dansk økonomi, udtaler Gitte Lillelund Bech, direktør i brancheorganisationen Danske Havne.

Fremgang på 1 million tons Den samlede godsomsætning lød i 1. kvartal på 18,1 millioner tons. I 2. kvartal kom der 1 million tons mere gennem de danske havne, hvor den samlede godsomsætning lød på 19,1 millioner tons. Fragtskibe bragte 14,5 millioner tons gennem havnene i 2. kvartal og færgerne stod for 4,6 millioner tons.

Det er værd at bemærke, at godt 35 procent af de samlede godsmængder kommer med færger – som traditionelt færgegods eller Ro-Ro. Nærsøfarten er fortsat et omdrejningspunkt i danske havne.

Port til udlandet Fremgangen i godmængderne er primært sket på kul og på byggematerialer som sten, sand og grus samt kalk, cement, gips m.v. Der er også en fremgang i gods i containere, som er gået frem fra 1.360 tusinde tons i 1. kvartal til 1.435 tusinde tons i 2. kvartal. Havnene er derfor i høj grad Danmarks porte til udlandet, og 80 procent af dansk udenrigshandel går via danske erhvervshavne. Derfor glæder Danske Havne sig over fremgangen, der er spæde tegn på, at der er ved at komme gang i væksten. - Danske Havne glæder sig over de svage tegn på vækst, der er i tråd med de seneste tal for privatforbruget. Og godsomsætningstallene bekræfter havnenes centrale rolle i fremgangen i den danske eksport, fastslår Gitte Lillelund Bech.

Gitte Lillelund Bech.

Annonce

Når du skal i havn nyhedsmagasinet Havn er et journalistisk magasin, der skriver om og for danske havne. Magasinet tager udgangspunkt i havnen, og de opgaver som havnen er omdrejningspunkt omkring. Vi skriver om udvikling af havne, vækst og fortæller historier om spændende virksomheder, der har deres udspring omkring havnen. Derfor er annoncering i nyhedsmagasinet Havn en direkte vej til at komme sikkert i havn, når det gælder om at fortælle havnene, hvem de skal bruge til at løse deres opgaver. Men også når det gælder om at fortælle virksomhederne omkring havnene, hvem der kan løse alt lige fra reparation af skibe til håndtering af gods med mere på havnen. Det kan også være, at du gerne vil fortælle transportkøberne, hvilken havn de skal vælge, når godset skal i land. nyhedsmagasinet Havn tilbyder dig en annonce fra priser på 2.200 kroner for en 1/8 side til 11.500 kroner for en helside.

næste nummer af nyhedsmagasinet Havn udkommer i december måned 2014, så det er tiden til at bestille din annonce. Deadline er 18. november for bestilling af annonce og ved levering af færdigt materiale 24. november 2014. når du skal i Havn, så kontakt Torben Lehmann 76 10 96 63  tl@dkfisk.dk Udgivelser og annoncedeadlines 2014 Udgivelse

Deadlines

26. april 16. juni 4. oktober 6. december

9. april 9. juni 15. september 21. november

Annoncepriser

1/1 side 1/2 side

og hvad får du så ud af den? Du rammer en målgruppe indenfor havne, transport, søfart, fiskeri og de maritime erhverv. nyhedsmagasinet Havn sendes til en række virksomheder og personer indenfor havneområdet. Det være sig havne, brugere af havnearealer, politikere og andre med interesse for området. Magasinet udgives også som e-magasin, ligesom du som annoncør får et ekstra antal magasiner til din virksomhed.

11.500 kr.

1/4 side 3.900 kr.

7.500 kr.

1/8 side

2.200 kr.

havn

Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart

Det er i de inderste bassiner af Odense Havn, at byen er vokset tættete på havnen. Det er sket med både boliger og kontorlokaler med havneudsigt.

Havn og by

Tag initiativet og undgå konflikter tekst Lars Gammelgaard

foto Odense Havn

I Odense er det lykkes at få havneaktivitet og byomdannelse til at gå hånd i hånd I de senere år er nye beboere rykket ind på havnearealerne, og der er i stigende grad åbnet op for byens adgang til vandet. Det er sket samtidig med, at havnene er i en udvikling med en stigende godsomsætning. Det kan give grobund for konflikter om havnenes arealanvendelse og kultur. Odense havn har gennem de senere år været i gennem en udvikling, hvor havnen har udviklet sig både erhvervsmæssigt og med en omdannelse af havnearealet til boligområder. Den udvikling bærer på en risiko for konflikter mellem de nye brugere af havnen og de mere traditionelle havnevirksomheder. Men i Odense har man formået at styre uden om de store konflikter i forbindelse med omdannelsesprojekter i havnen. - Vi har fået havneudvikling og byomdannelse til at fungere uden konflikter. Vi har fundet en løsning, hvor det ikke bare bliver et spørgsmål om enten eller, siger Carsten Aa, der er administrerende direktør for Odense Havn.

- Det handler i høj grad om langtidsplanlægning. Det er vigtigt, at virksomhederne ved, hvad de har at forholde sig til på den lange bane, fastslår rådmand for By- og Kulturudvalget i Odense Kommune, Jane Jegind, der også er næstformand i bestyrelsen for den kommunalt ejede Odense Havn.

Ikke enten eller Carsten Aa peger på, at en af årsagerne til at folk flytter på havnen er, at der er noget aktivitet med store skibe og maskiner. - Får vi den diskussion om enten eller, så fjerner vi grundlaget for, at folk og virksomheder flytter på havnen. Fjerner vi havnen, så fjerner vi et element for at flytte til havnen. Det hænger sammen, og det skal kommunikeres til både de folk, som vil flytte på havnen og til virksomhederne, så de forstår, at der er en sammenhæng, siger Carsten Aa.

Nr. 3 oktober 2014

NR. 3 OktOBER 2014

NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt

havn

Odense Havn Odense Havn er en kommunal selvstyrehavn. Efter købet af Lindø Industripark a/S i januar 2014 ejer Odense Havn 6,4 mio. m² industri- og havneområde fordelt mellem den indre havn i Odense, Odense Havneterminal på Lindø og Lindø Industripark. Havnen er Danmarks fjerdestørste havn Dele af havnen er de senere år under omdannelse til en ny bydel med beboelse og mindre erhverv, side om side med havnevirksomheden og skibstrafikken.

Kampen om havnen vil fortsætte I disse år opleves store omdannelser på de danske havne. Det er omdannelser, hvor der på den ene side fortsat satses på en meget aktiv erhvervshavn med stigende aktivitet og planlagte udvidelser og på den anden side frasalg af areal til omdannelse til boligområder. - Det er en udvikling, vi ser alle steder. Havnearealer er jo attraktive, og der er flere penge for kommunen i at byudvikle på havnen end på en øde mark uden for byen. Det er en udvikling der er kommet for blive, fastslår Gitte Lillelund Bech, der er direktør for Danske Havne. arealerne med havneaktiviteter er på trods af omdannelser ikke blevet mindre, og med udsigt til stigende havneaktivitet vil behovet for havneudvidelser øges. - Der vil blive behov for yderligere havnearealer, for godsmængden vil stige de næste 20 år, siger Gitte Lillelund Bech. Derfor vil der i fremtiden også blive kamp om havnearealerne, og det stiller store krav til byplanlægningen og samarbejde mellem havn og kommune, hvis havnene fortsat skal kunne udvikles og potentielle konflikter mellem by og havn skal undgås. Og problemstillingen tydeligøres i en analyse over arealanvendelsen på de dansk havne lavet af NIRaS for By- og Landskabsstyrelsen, hvor 52 havnechefer og plancheferne i kommunerne er blevet spurgt: Hvilken arealanvendelse forventer du, vil være den mest efterspurgte fremover? Her svarer kun 10 procent af havnecheferne boliger, mens det er 50 procent af kommunernes planchefer. Redegørelsen om ”arealanvendelsen på danske havne” findes på dette link: www.trm.dk/da/publikationer/2010/ redegørelse+om+havnearealer/

havn

NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt

NR. 3 OktOBER 2014

En ren win-win situation Carsten aa opfordrer til, at man som havn passer på med stålsat at holde fast i, at man kun er en havn og en havnevirksomhed. - Jeg mener, at det er fantastisk, at vi kan fungere sammen i hjertet af Odense. Det er havnen, der sælger arealerne. Det giver penge i kassen til at udvikle havneinfrastrukturen andre steder. Byen får det, den gerne vil have og borgerne og virksomheder får mulighed for at bo attraktivt ved havnen.

Langtidsplan

Tag initiativet selv

Jane Jegind vurderer, at det har været et betydende element for en omdannelse af havnen uden konflikter, at byrådet har lavet en langtidsholdbar plan, som man har holdt fast i. - Når virksomhederne investerer, så er der mange års afskrivninger, der skal hentes hjem. Derfor har vi på et meget tidligt tidspunkt lagt en havneomdannelsesplan, som for øvrigt skal have en revision inden for kort tid. Den plan har vi sørget for at holde os til og har dermed holdt fast i det, vi har besluttet, så vore virksomheder kan regne med det, vi siger, understreger Jane Jegind, der mener, at det har været afgørende for en succesfuld havneomdannelse. - Det er ret afgørende for den måde, vi har lavet omdannelsen på, at det er foregået i et tempo, hvor alle kan se sig selv, og hvor alle ved, hvad de har at forholde sig til. Jeg tror, at det er årsagen til, at det er gået så godt, som det faktisk er, siger Jane Jegind. Hun kan se på en udvikling, hvor inderhavnen er omdannet med boliger og restauranter og andre kulturelle aktiviteter. - Det er sket på en måde, hvor virksomhederne hele tiden har vidst, hvor grænsen er, siger Jane Jegind, der også peger på bufferzonen mellem virksomheder og boliger som et vigtig element. - vi har lavet en bufferzone, som vi holder fast i. Også selvom der sommetider kommer nogen, der kan se en ide i at opføre nye boliger i bufferzonen. men der er vi konsekvente, og det skal vi blive ved med at være. man skal kunne regne med, at hvis vi laver en plan, så holder vi den, siger Jane Jegind.

Carsten aa er slår fast, at det er et vigtigt element i at undgå konflikter, at havnen selv tager initiativet i byomdannelsen på havnen. - Jeg mener, at havnen har en forpligtelse til at retfærdiggøre arealanvendelsen, fordi havnen ligger så centralt i byen. Somme tider må man bare erkende, at der måske ikke er aktivitet nok, og at der er nogle arealer som er utidssvarende med for eksempel en lav vanddybde. Der gør man måske sig selv en tjeneste ved at indse, at byen får mere ud af et byområde end havnevirksomhed, siger Carsten aa, der ikke er tvivl om, at det er vigtigt for at undgå konflikter, at havnen selv tager et initiativ. - Det er vigtigt, at vi selv tager initiativet og hele tiden evaluerer på arealudnyttelsen. Fordelen er, at du får medindflydelse på, hvordan udviklingen skal ske på havneområdet. Sidder du bare på hænderne og venter, så er faren, at andre kommer og planlægger for dig, og så bliver der måske ikke taget hensyn til resten af havnen på en tilfredsstillende måde. Så på den måde har vi også en forpligtelse over for resten af havnen, siger Carsten aa, der konstaterer, at det har været med til at holde konflikter fra døren.

Krav til planlægning Han understreger, at det både stiller store krav til planlægningen og fastholdelse af beslutninger, hvis det skal lykkes at få et samspil mellem de forskellige arealudnyttelser i havneområdet til at fungere uden konflikter. - med en intelligent planlægning i samspil med kommunen, hvor vi har førertrøjen på, så

Det er i mine øjne en ren win-win situation. Der er ingen tabere. Det er da genialt, siger Carsten aa, der slår fast, at udfasning af utidssvarende kajarealer eventuelt til byomdannelse giver penge til at udvikle nye arealer, der kan tiltrække nye virksomheder og gods. - Jeg nævner nye virksomheder først, fordi jeg ser havnene som erhvervscentre, der er attraktive områder for virksomhederne, siger Carsten aa.

kan det lade sig gøre. Det har vi haft held med i Odense. Det kræver også, at du er klar i spyttet, og holder fast i, hvad vi vil have på havnen det ene sted og ikke vil have det andet sted. Holder man ikke fast, så åbnes der en ladeport med grundlag for fremtidige konflikter, konstaterer Carsten aa, der i dagligdagen ikke oplever konflikter mellem de forskellige interessenter på havnen. - Det er ikke pessimismen, der præger os, og vi har travlt med at gennemføre en yderligere havneudvidelse, som heller ikke vil give konflikter, siger Carsten aa.

Kan have tillid Rådmand Jane Jegind understreger, at virksomhederne med ro i sindet kan se på kommunens plan for havnen, fordi den bliver fulgt. - Det er afgørende for virksomhederne, at de kan have tillid til, at når vi har sagt noget så bliver det også sådan. vi skal være meget opmærksomme på ikke at jage nogen væk, og er man en virksomhed der ligger i et område, hvor der må være støjende virksomheder, så er det også gældende om ti år. Laver vi det om, så bliver det på 20, 30 eller 40 års sigt. Det er også derfor, at havne operere med lange lejekontrakter, siger Jane Jegind, der erkender, at indlemmelsen af Lindø Industripark har stor betydning for havnen. - Det har enorm strategisk betydning for Odense Havn og dermed også for kommunen, at vi nu har erhvervet Lindø med en masse små virksomheder, der skyder op i et væk. Det er ideelt at havnen er rykket en tand væk fra inderhavnen, konstaterer Jane Jegind.

NR. 3 OktOBER 2014

NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt

havn

Byudvikling skal ske med respekt for havnen tekst Lars Gammelgaard

Når havnen ikke tages med på råd, er der grobund for konflikter mange danske byer er bygget op omkring en aktiv erhvervshavn, som har været basis for en stor del af byens virksomheder og dens erhvervsudvikling. Rollen som erhvervskatalysator har mange danske havne stadigvæk, men i dag er det ikke kun virksomhederne, som vil bo på havnen. Det er også blevet attraktivt for byens borgere at bo på havnen. Det har betydet, at de danske havne både har udviklet sig erhvervsmæssigt samtidigt med en omdannelse af havnearealer til boligområder. Det kan være en udfordring for havnene, at der nu skal tages nye hensyn til de ny omgivelser. - Det er vigtigt for os, at man laver omdannelserne af havnearealerne til boligformål på en måde, så det sker med respekt for havnen, siger Gitte Lillelund Bech, der er direktør for organisationen Danske Havne.

som direktør hos Danske Havne, og i den første tid var hun på rundtur hos danske havne. - på min tur rundt i landet var problematikkerne omkring havneomdannelser, også noget af det vi brugte en del tid på at drøfte. mange steder er man gode til at udvikle med respekt for havnen og havneaktiviteterne. Her er Odense og køge gode eksempler, siger Gitte Lillelund Bech, der nævner bufferzoner, som placeres mellem boligerne og den rene havneaktivitet med aktiviteter, der ikke støjer og støver på samme vis, som eksempel på en løsning, der har været succes med. - Det er vigtigt at kommunen tænker støj- og støvproblematikken ind i en ny byplanlægning. Det opfordrer vi kommunerne til, og det er det, der gør det muligt at have byudvikling og havneaktiviteter samtidigt, siger Gitte Lillelund Bech.

Vækstmotor

Samspil med kommune

Gitte Lillelund Bech mener, at omdannelsen af havnene i mange tilfælde sker med fornuftig respekt for havnene, men at der samtidig også er kommuner, der er knap så gode til det. - alle kommuner er ikke lige gode til det, men man skal huske på, at havnen er en vækstmotor for erhvervslivet. man skal passe på ikke at lukke ned for den motor, der genererer jobs i kommunen, fordi man tænker, at det er fedt, at vi kan få nogle gode skatteborgere ind med udsigt til vand og nogle skibe, siger Gitte Lillelund Bech.

Bufferzoner Det er ikke mere end to måneder siden Gitte Lillelund Bech tiltrådte

Hun understreger, at det kan lade sig gøre at skabe en problemfri havneomdannelse, hvis man tænker sig om og inddrager havnen i planlægningen på et tidligt tidspunkt. - Der hvor det er gået godt, er netop de steder, hvor kommune og havn har arbejdet sammen fra starten, og hvor havnen har en tidshorisont, der gør det muligt at flytte nogle af kunderne på havnen. Der hvor det går galt, er omvendt de steder, hvor kommunen tekniske forvaltning har tænkt, at nu skal vi have nogle boliger og laver nogle planer, hvor havnen i bedste fald først bliver inddraget i sidste fase, konstaterer Gitte Lillelund Bech, der fremhæver betyd-

ningen af et tæt samarbejde mellem havn og kommune. - Det kan lykkes med et tæt samarbejde, og ved at politikerne er opmærksomme på, at de ikke bare skal byudvikle, for så risikerer de at lukke havnen. Byudviklingen skal ske i et tæt samspil, siger Gitte Lillelund Bech.

Griber selv initiativet Hun opfordrer også havnene til selv at tage initiativet for at få medindflydelse på udviklingen.

- Det er klart, at de driftige havne selv griber initiativet og laver en langtidsplanlægning over deres arealanvendelse. Hvis de kan se, at det er bedre, at udvikle sig for eksempel ud i vandet eller ved at flytte aktiviteter, så er det naturligt at tage en drøftelse med kommunen. Jeg kan kun tilskynde til, at havnene selv er oppe på dupperne og sørger for at have tæt kontakt til kommunen og politikere, om hvordan man ønsker at udvikle sig, siger Gitte Lillelund Bech.

Fiskeriskolen i Thyborøn Erhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af: • 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • 3 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.

Fiskehandler En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.

AMU kurser og efteruddannelser • Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne) • ROC og LRC • Medicinkiste B og C basis og opfølgning • Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning • Navigation • STCW kurser

Kompetencecenter • Målrettede, tværfaglige og kompetencegivende uddannelser, for blå erhverv • Kompetenceafdækning og rådgivning i virksomheden • Koordinering og planlægning af kurser, arrangementer, uddannelsesforløb og efteruddannelse

Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

havn

NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt

NR. 3 OktOBER 2014

økONOmI

De tre største fiskerihavne får 75 procent af mængden tekst René Dandanell

Skagen, Hanstholm og thyborøn fik i første halvår mere end 75 procent af den samlede mængde fisk, der blev landet Skagen er Danmarks største fiskerihavn, både når man kigger på omsætning og mængde, viser tal fra første halvår, som nyhedsmagasinet Havn har analyseret på. I første halvår af 2014 blev der landet fisk for 452 mio. kroner i Skagen, hvilket svarer en markedsandel på 28 procent. Der er dog tale om et lille fald på fire procent i markedsandelen i forhold til samme periode i 2013. mængden af fisk udgjorde i perioden 225.000 tons, hvilket er langt fra nummer to i mængde, thyborøn med 135.000 tons, og Hanstholm som treer med 95.000 tons. De tre store fiskerihavne har sat sig solidt på både omsætning og tons. kigges der på omsætningen, så sørger de tre havne for cirka en tredjedel af den samlede omsætning, og vurderes ud fra mængde, så er det 75 procent af mængderne, der landes i de tre havne. at andelen for mængde er større end omsætning skyldes, at en række af de tons-mæssigt tunge arter er dem, der har en

lav gennemsnitspris, mens fiskearter, der landes i andre havne, prismæssigt er højere.

Industri og pelagisk Skagen Havns rolle som Danmarks største fiskerihavn kan tilskrives to forhold. Dels blev der landet industrifisk til fiskemelsfabrikken FF Skagen for 286 mio. kroner i perioden, dels blev der landet pelagisk fisk til en værdi på 114 mio. kroner i første halvår. De sidste 52 mio. kr. kommer fra omsætning af konsumfisk. Det er dog ikke alene danske fiskere, der er årsag til Skagen Havns position. Når det gælder industrifisk, arter som tobis, sperling, brisling og boarfisk, så kommer de danske landinger i værdi kun på 2. pladsen i år. Norske fiskere har landet industrifisk for knap 89 mio. kr., mens de danske industrifartøjer landede for 77 mio. kr. Svenske fiskefartøjer følger lige efter med en værdi på knap 75 mio. kr. for landingerne. Endelig bidrog

litauerne med 13,2 mio. kr., tyske fiskere med 9,6 mio. kr., mens irske fiskere landede for 3,5 mio. kr. For de pelagiske arter, som primært er sild i Skagen, kom fiskefartøjer fra fire lande til Skagen for lande en eller flere laster. Danske fartøjer landede for 46,3 mio. kr., Norske fartøjer for 40,2 mio. kr., svenske fartøjer for 24,7 mio. kr., mens der var landinger fra Storbritanien for 2,3 mio. kr. Når det gælder andet end industri og pelagiske arter, så er det kun danske og svenske fartøjer, der lander i Skagen.

Torskefisk i top mens Skagen lever stort på industri og pelagisk, så er billedet anderledes for Danmarks næststørste fiskerihavn i Hanstholm. 20 procent af den samlede landingsværdi finder vej over kajkanten i Hanstholm, hvor tæt ved halvdelen af omsætningen på 324 mio. kr. i første halvår af 2014 stammer fra landing af torskefisk. I alt blev der landet 11.302 tons

torskefisk i Hanstholm. Udover de 154 mio. kr., der blev omsat for i torskefisk, så kom en ret stor andel af landingerne fra industrifisk til fiskemelsfabrikken i byen. 475 landinger med industrifisk med en samlet mængde på 81.359 tons og en værdi på 119 mio. kr. kom således over kajkanten. thyborøn er den tredjestørste fiskerihavn i Danmark målt på omsætning. I første halvår 2014 er der landet fisk til en værdi på 265 mio. kr. Den største del af omsætninger kommer fra fiskefartøjer med industrifisk til fiskemelsfabrikken tripleNine, der måtte betale 177 mio. kr. for de 128.441 tons, der blev landet i årets første seks måneder. Ud af den øvrige omsætning, der udgør konsumlandinger, er fladfisken den største art med en omsætning på 55 mio. kr. fordelt på 44,4 mio. kr. til danske fiskere plus afregninger til fiskere fra Storbritannien, tyskland, Belgien, Holland og ganske lidt fra Norge. Omsætningen på torskefisk lå i første halvår på lige over 25 mio. kr.

NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt

De ti største fiskerihavne

Skagen (452 mio. kr.) Hanstholm (323 mio. kr.) thyborøn (264 mio. kr.) Hirtshals (140 mio. kr.) Hvide Sande (104 mio. kr.) Grenå (50 mio.kr.) Nexø (41 mio.kr.) thorsminde (20 mio. kr.) Strandby (14 mio. kr.) Gilleleje (13 mio. kr.)

Hanstholm

1.520

thyborøn

2.339

Ne xø

11.302

sh als

I de første seks måneder af 2014 blev der landet fisk ti len værdi på 1,6 mia. kroner. Omsætningen blandt de 10 største havne lå på 1,425 mia. kroner i samme periode og udgør dermed 89 procent af de samlede landinger. De 10 havne er i rækkefølge med omsætning i parentes:

omsætning - mio. kr. mængde - tons

torskefisk 154

havn

Hi rt

NR. 3 OktOBER 2014

pelagisk fisk 32.019 50

114 Skagen

10.756 3

Hirtshals

887 Gilleleje

Industriarter 191.545

128.441 81.359

286 177 Skagen

119

thyborøn

Hanstholm

Fladfisk 55

4.540

thyborøn

Granly Gruppen

2.736

Hvide Sande

Hirtshals

- en stærk alliance

Kunderne ved alt om, hvad Granly Gruppen står for. Virksomhedsgruppen med mere end 200 ansatte har vist gode resultater siden starten i 1989. Ved at opdele 6 kerneområder i selvstændige selskaber sikres effektivitet og fokus på kunden. Basis er teamwork og en kultur hvor "et ord er et ord". Granly Steel Granly Steel er all-round underleverandør af stål-emner til industrien. Vi leverer kundespecifikke løsninger - herunder design og konstruktion. Granly Steel er ISO 9001 samt 3834-2 certificeret, og godkendt leverandør af transportog løfteudstyr.

1.878

Granly Steel: Granly Diesel: Esbjerg Shipyard: RMG Steel: KVK Hydra Klov: Ceropa:

www.granly.dk www.granlydiesel.com www.esy.dk www.granly.dk www.kvk.dk www.ceropa.dk

Tlf. 7545 0111 Tlf. 4642 3550 Tlf. 7512 5922 Tlf. 7545 0111 Tlf. 7536 8187 Tlf. 6221 1111

Esbjerg Shipyard Esbjerg Shipyard arbejder inden for den maritime sektor og tilbyder alle former for skibsarbejde og klassificering. Vi laver nybygning samt ombygning og reparation. Esbjerg Shipyard råder over egen flydedok med kapacitet op til 4500T og 120 meter. Et godt team servicerer kunderne.

RMG Steel KVK Hydra Klov Granly Gruppen ønsker velkommen som en del af virksomhedsgruppen. RMG SteelGrumsen - beliggendeEquipment i Ningbo, Kina erhjerteligt allKVK Hydra Klov er en moderne virksomhed round underleverandør af stålemner til indu-

med mere end 40 års historie. Virksomhe-

RMG Steel er ISO 9001 samt 3834-2 certificeret, og godkendt leverandør af transportog løfteudstyr. Virksomheden har siden opstart i 2009 fokuseret på produktion af stålemner i høj kvalitet til industrien i Kina, USA og Europa.

rer udstyr til pleje og beskæring af kreaturklove i landbruget. Kvalitetsprodukterne afsættes i hele verden og sikrer optimal dyrevelfærd og ergonomi - herunder sunde kreaturer og den største ydelse.

Granly Diesel Granly Diesel er Cummins og Kubota distributør. Vi forhandler, installerer og servicerer dieselmotorer med 24 timers service fra basen i Esbjerg samt Osted på Sjælland. Vore dieselmotorer anvendes både offshore, til søs og på land.

Ceropa Ceropa er specialiseret i trykstøbning af aluminium og zink. Virksomheden, beliggende i Svendborg, er totalleverandør af trykstøbte emner til en række forskellige sektorer i industrien - både nationalt og internationalt. Vi rådgiver kunderne fra konceptfasen til levering af færdigt produkt og råder over de bedste støbemaskiner med SCD teknologi.

Vi ser frem tilstrien et godt teamwork, Granly hvor Steel. vi sammen kan servicere kunderne både on- den, og beliggende offshore.i Vejen, udvikler og producesom moderselskabet

havn

Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart

Nr. 3 oktober 2014

Rømø Havn er blevet offshore-havn

tekst René Dandanell

foto Kim Vejrup

At skabe en offshore-havn kræver tålmodighed i flere år Rømø Havn er ikke længere blot en lille fiskerihavn med landing af hesterejer for et tocifret millionbeløb årligt. Det er blevet til en aktiv havn med aktiviteter på offshore-siden. Et mål som havnen har arbejdet på gennem flere år. Og nu har vindmøllefabrikanten Siemens etableret sig på et 7.000 kvadratmeter stort område på den sydlige del af havnen. - De har etableret sig med pavilloner, lethaller, oplagsplads og containere, fortæller havnechef Kristen Nedergaard Dreiøe fra Rømø Havn. Aktiviteten betyder, at det nu for alvor er blevet synligt, hvad Rømø Havn har arbejdet på i flere år. - Vi har ventet i 3,5 år, og vi har været lidt utålmodige, siger Kristen Nedergaard Dreiøe. Endelig kan Siemens, WPD Offshore og VSMC Offshore nu tage faciliteterne i brug på Rømø

Havn. Der er tale om opgaver forbundet med den tyske havmøllepark, Butendiek, som skal løses fra Rømø. De store nav, naceller og vindmøllevinger fra Siemens udskibes fra Esbjerg, men det mandskab, der skal arbejde på projektet, sejler ud fra Rømø. WPD Offshore er operatør på projektet, mens VSMC Offshore sørger for forbindelsen mellem havmøllerne og EL-nettet. Der er tale om rigtig mange crew-både, der får Rømø som hjemhavn. - Der er vel 10-12 stykker i havnen, siger havnechefen, der peger på, at når vejret er dårligt, så er kajerne godt fyldt op med crewbåde. - Vi regner med at komme op på 15 crewbåde, når det går højest, siger Kristen Nedergaard Dreiøe.

Aftaler flere år frem Der er tale om mest aktivitet i forbindelse med installationsfasen på Butendiek. Når parken er etableret bliver WPD i Havneby på Rømø for at holde øje med driften. Den aftale løber de næste 25-30 år. Derimod er aftalen med Siemens af kortere varighed. I første omgang er der tale om en fem-årig aftale som måske udvides til 10 år. Der er tale om Siemens forpligtigelse til at vedligeholde og servicere havmølleparken. - Det er dog usikkert, hvor meget der vil gå ud af Esbjerg og vores havn, siger Kristen Nedergaard Dreiøe, der dog tror på, at Siemens investering i Havneby er sket med et længere sigte.

Nye projekter søges Siemens kan dog være væk fra Havneby om få år. Derfor er jagten på nye projekter, der

Nr. 3 oktober 2014

Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart

udvikling

Havnen på Rømø er blevet hjemhavn for en række crew-både til mandskab på vindmølleprojekter på havet.

vil placere opgaver på Rømø i gang. Kristen Nedergaard Dreiøe fortæller, at havnen har kig på endnu et projekt i den tyske del af Nordsøen. - Vi arbejder på Amrumbank West ved Helgoland, siger han. Dette projekt er af samme størrelse som projektet ved Butendiek, hvor der opsættes 80 vindmøller. - Qua vores placering skal vi spille en rolle, konstaterer Kristen Nedergaard Dreiøe. Rollen skal være større. For med anløb af crew-både så er grundlaget for at skabe en forretning med service og vedligehold til stede. Og her spiller en ny bedding en afgørende rolle. - Vi får et nyt beddingsanlæg, der er ved at være klar til december, siger Kristen Nedergaard. Dreiøe Beddingen skal kunne optage de brede

havn

Næste del af udviklingen er at få aktiviteter langs de nye kajer.

En ny bedding er på vej i Havneby, så virksomhederne kan få serviceret crew-bådene.

katamaraner, der benyttes som crew-både. - Der er et stort behov for den slags kapacitet, så vi regner med at få en forretning ud af det, siger havnechefen.

Helikopterlandingsplads Udover at være havn for skibstrafikken vil Rømø Havn i fremtiden også være en lufthavn. - Vi arbejder på at lave en helikopterlandingsplads, og vi håber, den kan være klar til udgangen af 2015, siger Kristen Nedergaard Dreiøe. Om det lykkes afhænger dog af godkendelsen af en lokalplan for området, hvor helikopterne skal lette og lande. For det skal være en landingsplads med både tankanlæg, hangar, og briefingsrum samt mulighed for at taxie helikopterne væk fra pladsen og i hangar. - Det er pladskrævende, men vi går efter den store løsning, siger havnechefen, der allerede

har fået en henvendelse fra en operatør, der vil flyve med helikopter fra Rømø. Ifølge Kristen Nedergaard Dreiøe er det meldinger fra offshore-virksomheder om, at en helikopterlandingsplads er en god ting at gå efter. På den måde håber havnechefen, at Rømø Havn kan konsolidere positionen som en havn med offshore-aktiviteter. Han håber også på, at der kan blive skabt aktiviteter på det nye kajanlæg, der stod færdig for nogle år siden. - Det er et tålmodighedsarbejde, siger Kristen Nedergaard Dreiøe og peger på, at den kommercielle verden skal få øje på Rømø Havn som andet end en turistø. - Vi skal indstille os på, at nu er havnen ikke længere en lille fiskerihavn. Vi er en spiller på et internationalt marked, siger Kristen Nedergaard Dreiøe om den udvikling, der er sket på Rømø Havn.

havn

Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart

Nr. 3 oktober 2014

VÆKST

Offshorebranchen oplevede ikke fald i væksten under finanskrisen, og derfor har vestkysthavnen oplevet vækst

Esbjerg Havn gik udenom finanskrisen tekst René Dandanell

foto Niels Chr. Meldgaard

40 år med olie i Nordsøen har givet Esbjerg Havn et solidt fodfæste som den havn, hvorfra en lang række af aktiviteterne i Nordsøen serviceres. Men det er ikke kun olie og gas, der er drivkraften for den udvikling, der sker på Esbjerg Havn. I 2013 stod en ny Østhavn klar til at tage imod de store elementer fra vindmølleindustrien til projekter i Nordsøen. Og det er blevet en succes, hvilket ses tydeligt ved indkørslen til Esbjerg, hvor der på de store havnearealer er placeret nav, tårne, naceller og vindmølle-

vinger – alt sammen klar til udskibning. Det er de to helt store aktører indenfor branchen, Vestas og Siemens, der har valgt Esbjerg som udskibningshavn. Dermed har Esbjerg Havn sat sig solidt på udskibningen af de store dele til havmøllerne. En af grundene hertil er, at det er meget mere rationelt at bruge den samme havn fra gang til gang, i stedet for at skifte havn fra det ene projekt til det andet. Det var Horns Rev 1, der satte vindeventyret i gang i 2002, da Elsam (nu Vattenfall) valgte Esbjerg Havn som base. Det tog dog nogle år,

før Esbjerg Havn for alvor markerede sig på scenen. - Vi lagde en masterplan i 2004, hvor vi sagde, at vi ville satse på det marked, siger havnedirektør Ole Ingrisch, Esbjerg Havn. En del af planen var at investere op mod en milliard kroner i et nyt havneområde, Østhavnen. - Vi har investeret for egne midler, konstaterer havnedirektøren. I 2012 blev der investeret 332 millioner kroner i nye havneanlæg og faciliteter.

NR. 3 OktOBER 2014

NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt

havn

Tal om Esbjerg Havn Esbjerg Havns omsætning steg fra 2012 til 2013 25 procent fra 172,7 mio. kr. til 215,5 mio. kr. antallet af anløb til havnen uden Fanø-færgen var i 2013 på 4.898 mod 4.185 året før. En stor del af de anløb skyldes især mange specialfartøjer, der servicerer olie- og gasindustrien og vindmølleindustrien. I 2013 blev der udskibet møller med en samlet kapacitet på 1,6 GW. Godsomsætningen steg fra 4,5 mio. tons i 2012 til 4,6 mio. tons i 2013. antallet af udlejede arealer øgede indtægterne på dette område med 36 procent fra 2012 til 2013. 2,3 mio. kvadratmeter areal er udlejet på havnen, hvilket er 200.000 kvadratmeter mere end i 2012.

Kort om historien Esbjerg Havn blev anlagt for snart 180 år siden. Dengang var havnen beregnet til eksport af landbrugsprodukter til England. Siden da har havnen udviklet sig først til en vigtig fiskerihavn – og nu til en vigtig havn indenfor offshore – både vind, olie og gas. Esbjerg kommune overtog i 2000 havnen, og den er nu en kommunal selvstyrehavn.

I 2013 blev der investeret for 131 millioner kroner. Samlet set, når de seneste års anlægsinvesteringer op på ca. 1 milliard kroner. Udover havnens egne investeringer er der også investeret statslige midler i en forlængelse af motorvej E20, så tilkørslen til havnen er forbedret. Siden 2008 har Esbjerg Havn været udskibningshavn for 20 havmølleprojekter i tyskland, England, Belgien, Danmark og Sverige.

Omsætningshop Havnedirektør Ole Ingrisch indrømmer, at Esbjerg Havn har nogle livsbetingelser, der er væsentlig anderledes end andre havne. - vi har en god forretning. Det kører godt, men vi er også ydmyge, konstaterer han. Det er der ellers ikke grund til. Selvom finanskrisen satte sine spor i de fleste brancher i hele verden, så mærkede Esbjerg Havn ikke krisen på samme måde. virksomhederne indenfor offshorebranchen fastholdt væksten gennem kriseårene. Siden finanskrisen ind-

traf i 2008 har Esbjerg Havn øget sin egen omsætning fra 119 millioner kroner til 216 millioner kroner i 2013.

Jobskifter Historien om Esbjerg Havns udvikling er også historien om et skifte i de typer af jobs, som udbydes. I mange år har Esbjerg været kendetegnet ved fiskemelsfabrik, slagteri og filetering af fisk. De jobs er forsvundet. alligevel er antallet af arbejdspladser blevet fastholdt,

havn

Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart

Nr. 3 oktober 2014

Maersk Oil er ved at bygge nyt kontorhus på havnen i Esbjerg.

om end det er andre typer jobs. For mange af de ufaglærte jobs er blevet erstattet af videnstunge arbejdspladser. - Vi har konverteret en masse ufaglærte jobs, siger Ole Ingrisch, vel og mærke jobs, som normalt kun ses i den østlige del af Danmark omkring hovedstadsområdet. Eksempelvis ansætter Mærsk Oil mange ingeniører til kontoret i Esbjerg og bygger samtidig nyt hovedkontor på havnen. Som eksempel på udviklingen ses, at Maersk Oil bygger nyt på et sted, der tidligere husede et frysehus. Og verdens næststørste olieserviceselskab, Halliburton, investerer 100 millioner kroner i byggeri af et kontordomicil og et tankanlæg på havnen. Langt de fleste af medarbejderne er ingeniører, geologer og teknikere. Dong har afdelinger indenfor både kraftvarme, olie, gas og vindenergi, ligesom Vattenfalls hovedkontor for vind ligger i Esbjerg. Welltec, der ligeledes arbejder indenfor offshore, bygger også i Esbjerg. Ifølge Ole Ingrisch er der ca 10.000 arbejdspladser på havnen, og offshoredelen trækker stadig flere til. Nicon Industries er en af dem, Hanstholm Elektronik en anden virksomhed, der indenfor de seneste år har åbnet i Esbjerg, fordi man mener, at det er vigtigt at være en del af offshoremiljøet i Esbjerg.

Nøglehavn for vind Esbjerg Havn har fået en stærk position i markedet for offshore. Ole Ingrisch fortæller, at der ikke er nogen formel, men alt det, som havnen foretager sig, er tilpasset de behov og ønsker, som kunderne har. Vinddelen ventes ikke at falde. Ifølge en undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Copenhagen Economics i november 2011 er Esbjerg Havn en af de 6 til 8 havne rundt om Nordsøen, der vil være nøglehavn for havvindmøller de næste 20 år. - Esbjerg Havn er Danmarks hovedstad, når det

gælder offshore, siger Ole Ingrisch. En del af forklaringen på udviklingen skal findes i en stigende specialisering, der sker i alle led i værdikæden indenfor havvindmøller, og her spiller havnene en rolle. For fabrikanterne satser sammen med en række underleverandører på at samle møllernes dele på havnen for at minimere arbejdet på havet, da arbejdet på havet er meget omkostningstungt. Samtidig stiller denne specialisering krav til havnene, der skal kunne håndtere større og større skibe til anløb, når delene, der skal udskibes, bliver større og havvindmøllerne ligger stadig længere væk. - Det kræver knowhow at være i branchen og man skal være parat til at investere i nye og tidssvarende havneanlæg, konstaterer Ole Ingrisch. I rapporten nævnes også, at producenterne af vindmøller, energiselskaberne og følgeindustrien sammen med havnene har brug for langsigtede investeringer, hvor sigtet er 5-10 og helt op til 15 år frem i tiden.

Tiltrækningskraft En anden forklaring på udviklingen for Esbjerg Havn er, at virksomheder indenfor én branche trækker andre til. I dag er offshore-vind så krævende en branche, at der skal netværk til. Alene de skibe, der bruges til transport af de store mølledele, koster op mod en milliard kroner per stk i investeringer. Derfor skal der samarbejde til, og her kommer begrebet ”klynge” i spil. - Ingen virksomheder gør det alene i dag, siger Ole Ingrisch. Derfor trækker offshoreklyngen også nye virksomheder til, selvom mange projekter vokser frem i de eksisterende virksomheder. - Langt de fleste udviklingsprojekter er med eksisterende virksomheder, hvor vi allerede har en årelang forretningsmæssig relation, siger Ole Ingrisch.

Modne felter Mens havmølleparkerne for alvor er kommet til de sidste 10 år, så har olien strømmet fra Nordsøen i mere end 40 år. Den har været med til at skabe vækst i Esbjerg, og selvom produktionen i Nordsøen er faldende, så afspejles faldet ikke på land. - Modne felter kræver større investeringer og medfører efterspørgsel efter havnekapacitet, siger Ole Ingrisch. Olieproduktionen i de danske oliefelter toppede i 2010. Men Energistyrelsen vurderer fortsat, at der vil være olie til de næste 20 år i Nordsøen. Besværlighederne med at indvinde olien kræver dog mere knowhow og viden, og det afspejles i omfanget af arbejdet på land.

Grænser for vækst Alt synes at gå fremad for Esbjerg Havn. Men der er en naturlig grænse for, hvor langt væksten kan strækkes. Havnen er placeret i og omkring en række miljøfølsomme områder, og det kan på sigt give en udfordring for væksten. For Vadehavet, som ligger lige udenfor døren, er udpeget som Unesco-verdensarv. Derudover er der Natura 2000 områder, § 3 beskyttelsesområder og Nationalpark. - Vi skal leve op til de allerstrengeste krav indenfor miljøområdet, siger Ole Ingrisch og peger på, at der er aktiviteter, som havnen har måttet sige nej til af den grund. Målet er dog fortsat vækst for havnen i Esbjerg. Derfor er masterplanen frem mod 2019 også stadig i spil, hvor nye havneafsnit, terminaler og baglandsarealer skal bringes i spil. Noget tyder på, at Esbjerg Havn har fat i det rette. - Vi er Danmarks travleste havn. Vi har årligt 5.000 skibsanløb uden at regne Fanøfærgen med, siger Ole Ingrisch om aktiviteterne i havnen.

Nr. 3 oktober 2014

Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart

havn

Ny havnedirektør hentes fra den anden side Jesper Holt Jensen, ny havnedirektør for Thyborøn Havn.

JOB

tekst René Dandanell

foto Thyborøn Havn

Thyborøn Havn har ansat ny direktør med erfaring fra stat og kommune 52-årige Jesper Holt Jensen tiltræder den 1. november 2014 som ny havnedirektør i Thyborøn. Han kommer til at sidde i spidsen for en havn, der har et ganske godt udgangspunkt i fiskeriet med en årlig landing af fisk for 600 millioner kroner. Dertil kommer aktiviteter på råstof-området. Den ny direktør kommer med en baggrund fra Kystdirektoratet og det kommunale område. I perioden fra 2002 til 2013 var han således direktør for Kystdirektoratet, og siden 2013 har han været teknisk direktør i Thisted Kommune, der ejer Hanstholm Havn. Det er udsigten til at være en del af en spændende og interessant dagsorden, som har trukket Jesper Holt Jensen væk fra Thisted til Thyborøn. Han peger på, at havnene kan være en motor for vækst i et lokalområde. - Jeg ser, at Thyborøn har et godt udviklingspotentiale. Det handler om lokal erhvervsudvikling, siger den ny havnedirektør. Han peger på, at fiskeriet er kernen, men havnen skal også satse på grus, sten og fragt for det nordvestjyske område.

- Jeg tænker ikke på containere men bulkvarer, siger Jesper Holt Jensen og tænker for eksempel på biomasse til energisektoren, som en af de varer, der kan sejles til Thyborøn.

Det sidste led Det er en erfaren mand indenfor havnedrift, der sætter sig i direktørstolen. Han kender området ganske godt fra sit hidtidige karriereforløb. - Jeg har arbejdet rigtig meget med havne på den statslige side, konstaterer han overfor nyhedsmagasinet Havn. Han har også set på havnene fra en kommunal vinkel, og nu bliver han sat på stolen mellem stat og kommune i en rolle, han hidtil har set på ude fra. Dermed har han været omkring alle tre positioner.

Ikke projektere Jesper Holt Jensen er uddannet civilingeniør i anlægskonstruktioner ved Aalborg Universitet. Trods et godt kendskab til projektering af havne, så anser han det ikke som sin opgave at projek-

tere en ny havn i Thyborøn. - Jeg kommer ikke til at projektere havnen. Der er nogen, der er bedre end mig i dag til det. Men jeg er god til at forstå fagsproget, og jeg kan udfordre dem, der laver udviklingsplanerne, siger Jesper Holt Jensen.

Sund Økonomi Selvom han endnu ikke har sat sig i direktørens kontor i Thyborøn, så har han allerede et billede af Thyborøn Havn. - Havnen har en meget sund økonomi med en god bund, der gør, at havnen selv kan bære noget investering, siger han. Et af de områder, hvor han klart ser en fordel for Thyborøn i forhold til mange andre havne er, at udviklingen kan ske i roligt farvand. For Limfjorden, hvor havnen ligger i, er et roligt farvand, og derfor er kravet til investeringer, hvis der skal udvides, ikke så høje som andre steder. - Vi har ikke nødvendigvis brug for så stor molesætning, siger han og peger på, at det dyre i anlæg af en havn er, at sikre ro i bassinerne.

havn

NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt

Et bevidst strategisk valg For Hirtshals Havn har det været vigtigt at prioritere, hvad det er man vil. Det skete tilbage i havnens gamle visionsplan fra 2006. Den er nu ved at blive fornyet, og her kigger havnen frem mod 2020. - vil man det hele, bliver det en rode-butik, konstaterer Jens kirketerp Jensen, havnedirektør i Hirtshals Havn.

Derfor satser havnen også på at udbygge aktiviteterne omkring fiskeriet og færgefarten, men offshore-delen, der består af en række lokale håndværksvirksomheder, er også med i strategien. Derimod vil man ikke opleve Hirtshals som destination for krydstogtsskibe. - vi markedsfører os ikke som sådan, konstaterer Jens kirketerp Jensen.

NR. 3 OktOBER 2014

StRatEGI

NR. 3 OktOBER 2014

NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt

havn

Havne samarbejder tværs over Nordjylland tekst og foto René Dandanell

Hirtshals og Frederikshavn har indledt samarbejde om store offshore rig-projekter Når man nu ikke er stor nok til at løse de helt store offshore rig-projekter, så må man finde en partner med hvem, man kan løfte opgaverne. Derfor har de to nordjyske havne, Hirtshals og Frederikshavn først på året indledt et samarbejdet om at få offshore rig-projekter til Nordjylland. - Det er vigtigt at få opgaven, så vi skaber arbejdspladser i Nordjylland, konstaterer havnedirektør Jens kirketerp Jensen, Hirtshals Havn. Ud fra den tankegang har de to havne sat sig sammen for at skabe ”Offshore Base Scandinavia”, der er et samarbejde med 20 deltagende virksomheder. Ifølge havnedirektør Jens kirketerp Jensen er samarbejdet nok bare første skridt i en ny verden. Hidtil har havne ikke haft tradition for at samarbejde. Derimod har de kæmpet mod hinanden på opgaverne. med samarbejdet i Offshore Base Scandinavia er der nu et bredere udsnit af virksomheder til at løfte opgaven, og der er mulighed for at lægge opgaven enten i Frederikshavn eller Hirtshals. - Der er ingen af os, der er store nok til at løfte de opgaver alene. I stedet for at konkurrere slår vi os sammen, og vi står stærkt med faciliteter og kompetencer, fastslår Jens kristian kirketerp. Det er markedet for rig-opgradering, som de to havne går efter. - markedet, vi kigger på, er i Norge, Holland, England, tyskland og Danmark, siger torben marius Gregersen, der er projektdirektør for Offshore Base Scandinavia. Det er primært ”Jack-Up” rigge, der er interessant for klyngesamarbejdet. mange af de flydende rigge stikker nemlig for dybt til at de kan gå ind i enten Hirtshals eller Frederiks-

havn, som forholdene er nu inden den planlagte havneudvidelse i Frederikshavn. Det betyder også, at der er stor kamp om ordrerne. Ifølge projektdirektøren er der mellem 70 og 80 Jack-Up rigge i det farvand, som der kigges på. Riggene skal til såkaldt SpS & major overhaul hvert femte år, og derfor er markedet på 6-7 jack-up rigge årligt. - Det er dem vi kæmper om, siger torben marius Gregersen.

Nordjysk projekt I 2011 og 2012 havde Hirtshals besøg af to rigge. I 2011 lå maersk Guardian 94 døgn i Hirtshals Havn, og i 2012 var det maersk Giant de lokale virksomheder tog sig af. I begge tilfælde var det Fa yard a/S i munkebo, der havde hovedentreprisen med hjælp fra lokale virksomheder, som nu er en del af Offshore Base Scandinavia. Når en ordre kommer i hus i Offshore Base Scandinavia, så er det Orskov Offshore, der har hovedentreprisen. - Orskov Offshore benytter sig af de andre 19 virksomheder, der er med i samarbejdet, siger torben marius Gregersen. De 19 byder så ind på opgaven. - De må konkurrere internt indbyrdes, så vi får lavet det tilbud, som absolut skaber mest mulig værdi for rig selskabet. Hovedsagen er, at opgaven kommer til Nordjylland, siger Jens kirketerp Jensen. Netop kendskabet og erfaringen omkring arbejde på borerigge spiller en stor rolle for rigselskaberne. Derfor er vanens magt også stor hos rig-selskaberne. Når først en rig har været inde i en havn til 5-years SpS eller major over-

haul, så er det lettere at komme igennem med ordre nummer to. Derfor går opgaven også ud på at være ”topof-mind” hos rig-selskaberne, der kigger på fire parametre, når de skal vælge havn. De fem er referencer, sikkerhed, miljø, pris og tidsplan. prisen er selvsagt medvirkende til om ordren placeres det ene eller andet sted, men de tre andre parameter spiller også en rolle. tidsplanen er vigtigt. For en borerig, der ligger stille, koster rig-selskabet et sted mellem 300.000 og 500.000 dollars i døgnet på grund af manglende operation. Derfor kan fleres dages forlængelse af værftsopholdet betyde store tab af indtægter for rig-selskabet. - Det kan være de helt store beløb, der er tale om, hvis riggen ikke bliver færdig til aftalt tid, konstaterer torben marius Gregersen. Sikkerhed og miljø er to andre områder, der også kigges på. Ulykker på rigge er som udgangspunkt uacceptabelt. Eksterne håndværkere, der arbejder på riggen, indgår i rigsselskabets statistik. En statistik som olieselskaber også kigger på, når de skal vælge hvilket rig-selskab, der skal bore efter olie på deres koncession. - Derfor rammer en ulykke dem dobbelt, siger torben marius Gregersen. Også på miljøområdet skal en række krav opfyldes. - vi må ikke svine havnen eller andet til. Rigselskaberne vil ikke have noget at sætte en finger på, konstaterer projektdirektøren.

Kompetencer Offshore Base Scandinavia er opstået på grund af de to borerigge, der i 2011 og 2012 var til 5-years SpS og major overhaul i Hirtshals.

havn

NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt

NR. 3 OktOBER 2014

De er med i samarbejdet Offshore Base Scandinavia er et samarbejde mellem Frederikshavn Havn og Hirtshals Havn og 20 virksomheder. De 20 virksomheder er BmS kraner, Blue Water Shipping, Harris pye Scandinavia, Henry petersen & Sønner, Hirtshals Elmotorservice, Hytek, marine-Service Hirtshals, Nicon Industries, Nordisk Svejse kontrol, Norisol, Orskov Offshore, pBt technic, Recover Nordic, Roblon, Scanel International, Serman og tipsmark, Studsgaard Safety-Fire & Lifting Division, vestergaard marine Service, vmS technology og victor a/S. projektet administeres af Erhvervshus Nord i Frederikshavn og vækstforum under Region Nordjylland har medfinansieret.

Alt til

godshåndtering ... Timars

Terex Port Solutions

Dengang søgte havnen i Hirtshals region Nordjylland om støtte til videreudvikling indenfor forretningsområdet. Det har blandt andet givet støtte fra vækstmidler i regionen, ligesom de enkelte virksomhederne har lagt penge i samarbejdet. - Det kører i år og til næste år. vi må ikke lave opsøgende salgsarbejde, men vi må godt udbrede kendskabet, siger torben marius Gregersen. En del af ideen bag samarbejdet er også at medarbejderne i de 20 virksomheder skal uddannes til opgaven. Derfor forestår en opgave med at analysere og vurdere behovet for uddannelse. - vi får lavet en kompetencestrategi, siger torben marius Gregersen. Når den er på plads går arbejdet i gang med at sætte medarbejdere på skolebænken til videreuddannelse.

Succeskriteriet MRS Grabs

Tel.: 7628 0102

www.port-trade.com

Endnu har samarbejdet kun givet mindre ordrer, men det vigtigste er rig-selskabernes interesse og opmærksomhed er stærkt stigende. - Der er ingen konkrete projekter, siger Jens kirketerp Jensen. Han peger dog på, at flere har fået øjnene op for, hvad de kan i Nordjylland. Derfor er han også sikker på, at den første succeshistorie ikke ligger så langt ude i fremtiden. - vi skal have bygget det hele op med kvalifikationer og kompetencer, siger havnedirektøren. Selvom et konkret mål er at få en borerig til Nordjylland, så er der også andre succesmål. For en ordre, der giver arbejde til for eksempel 20 mand i Nordengland eller i Norge, er også et mål i sig selv. - Det er ligeså vigtigt at få virksomhederne ud og lave noget for rig-selskaberne og den vej rundt blive blandt deres foretrukne leverandører, siger Jens kirketerp Jensen.

Nr. 3 oktober 2014

Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart

havn

Havn

Bred vifte af opgaver på Korsør Havn tekst Niels Christian Melgaard

foto Niels Christian Melgaard / Korsør Havn

Korsør Havn har omstillet sig fra færgedrift, der stod for to tredjedele af havnens omsætning, til en erhvervshavn med en bred vifte af service

havn

Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart

Nr. 3 oktober 2014

Kunstgødning losses og opsækkes på havnen DLG er i gang med at fylde lagrene med kunstgødning, så det er klar til landmændenes forårsarbejde på markerne. Et opsækningsanlæg på havnen i Korsør har givet foderstof- og gødningsvirksomheden stor værdi. - Vi kan få varer hertil og herfra med skib, siger Erik Jonassen fra DLG Korsør. Kunstgødningen kommer ind med skib, og gennem opsækningsanlægget fyldes gødningen i 750-kilos storsække. Det foregår i umiddelbar forbindelse med kajen. Fra havnen i Korsør fordeles gødningen ud til kunderne øst for Storebælt. - Det betyder meget, at vi ikke skal køre over broen med det, siger Erik Jonassen. DLG råder over 1.000 kvadratmeter på havnen, hvoraf de 850 er under tag.

DLG er en af aktørerne på havnen. De benytter havnen som led i transport af storsække med kunstgødning.

Et cementfragtskib, Bornholm, er på vej til anløb i havnen i Korsør. Forbi de gamle havnemoler, hvor DSBs togfærger ind til 1997 lagde til. Nu er sporene, der tidligere løb gennem hele byen, væk. Og på den nu flisebelagte Amerikakaj, lige foran havnekontoret, står Korsør Havns store Liebherr kran klar. En generator skal løftes om bord. Det er blot et eksempel på nogle af de opgaver, som havnen i Korsør løser. Fra at være en havn, hvor færgerne mellem Fyn og Sjælland lagde to tredjedele af havnens omsætning, har havnen nu fokus på at være en erhvervshavn

- Vi har lagt en linje, hvor vi har fokus på traditionel havnedrift, siger havnechef på Korsør Havn, Flemming Erichsen. Det har betydet, at de jernbaneskinner, der indtil 1997 løb gennem byen til havnen nu er erstattet af en park med 43.000 træer og buske. Også på havnen er skinnerne fjernet, og fokus er nu på at drive en rendyrket erhvervshavn. - Vores strategiplan er at få så mange varer på hylderne som muligt og kan efterkomme den efterspørgsel, der må være på forskellige ting, siger Henrik Brodersen, der er formand for Korsør Havns

NR. 3 OktOBER 2014

NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt

havn

Facts om havnen - Omsætning før den faste forbindelse: 25 mio. kr. - Omsætning efter den faste forbindelse faldt til 7,3 mio. kr. - Årets resultat i 2013: 2,8 mio. kr korsør Havn er Slagelse kommunes erhvervshavn. Havnen har et areal på 100.000 kvadratmeter og ca. 2,5 km kaj. Dybden er mellem syv og otte meter, dybest ved amerikakajen. Havnen kan servicere fartøjer på op til 200 meters længde, mens inderhavn kan håndtere en fartøjslængde på op til 120 meter. Havnen ejer 8.000 kvadratmeter pakhuse, der til foråret udvides med ca. 2.000 kvadratmeter, Ro-Ro-faciliteter og to mobilkraner, der kan løfte op til 42 tons. Ud over pakhusene er der arealer med underlag som grus, asfalt og sf-sten. Havnen administrerer også de kommunale havne i Skælskør, vasebro, agersø, Omø og Stigsnæs færgehavn.

Flemming Erichsen har, som Korsørs borgmester fra 1991 til 2007 og nu havnedirektør, været med i hele processen om Korsør Havn, der måtte omstille sig fra at færgerne lagde halvdelen af havnens omsætning til at have fokus på at være erhvervshavn.

bestyrelse og formand for landdistriks-, teknik- og ejendomsudvalget i Slagelse kommune. konkret drejer det sig bl.a. om korn, skærver, gødning, cement skrot og bitumen. Blandt de større aktører på havnen er bl.a. aalborg portland, DLG og metalophuggere. Gennem de senere år har havnen bygget flere pakhuse. - Den gode historie er, at der er efterspørgsel efter pakhuse. Flere af virksomhederne vil have deres varer under tag. Derfor tør vi godt investere i to meget store pakhuse, siger Henrik Brodersen. Udvalgsformanden regner med at de 975 kvadratmeter store pakhuse, der kommer til at ligge i forlængelse af hinanden, vil stå færdige til foråret.

Flådestation i Korsør I korsør Havn ligger en af Danmarks to flådestationer. Flådestationen lejer sig ind på havnen, og sikrer dermed en lejeindtægt. - Udflytningen fra Holmen var en kompensation for, at den faste forbindelse kom. De går hele tiden og snakker om, der skal være en eller to flådestationer i Danmark. Dem, der bor i Nordjylland, vil selvfølgelig gerne, at den bliver i Frederikshavn. vi vil meget gerne, at den bliver her, eller at der skal være to, siger Henrik Brodersen. Flådestationen ligger på de arealer, hvor vognmandsruten tidligere lagde til.

- Da vognmandsruten stoppede, forsvandt to tredjedele af omsætningen. vi tjente ikke ret meget på DSB-færgerne, siger Flemming Erichsen. Han måtte konstatere en omsætningsnedgang fra ca. 25 mio. kroner mens færgerne benyttede havnen, til 7,3 mio. kroner i de følgende år. En omsætning, der i dag er mere end fordoblet. - virksomhederne har udviklet sig, og vi været igennem en omstillingsproces, hvor vi har renoveret kajerne og har fokus på traditionel havnedrift, siger Flemming Erichsen.

Fleksibilitet Bestyrelsen for korsør Havn har lagt en strategi, hvor overskud bliver geninvesteret. - I bestyrelsen vil vi gerne fokusere på traditionel havnedrift. Strategien er, at lige så snart vi har fem kroner i overskud, investerer vi de 4,5 i nye tiltag, siger Henrik Brodersen, og nævner som eksempel nye belægninger og nyt udstyr, der skal fungere. Og der er noget at tage af, da havnen er kommet ud med sorte tal på bundlinjen de seneste fem år. - Nu er det ikke en særlig god forretning at have kraner, for de kan ikke tjene sig ind, med mindre der sidder nogle i dem altid. Det kan der ikke i korsør, men en betingelse for at drive en havn, er at kunne løse de opgaver, der kommer ind, siger Henrik Brodersen.

Servicehavn til Femern Der er 148 kilometer fra korsør til Rødbyhavn, hvorfra den faste forbindelse over Femern Bælt skal bygges. I forbindelse med den faste forbindelse bliver der etableret nye jernbanespor fra københavn til

Rødbyhavn samt nye mindre og større vejprojekter. - Disse projekter vil bringe regionen tættere sammen og skabe muligheder for vækst i aksen mellem metropolerne Hamburg og

øresundsregionen, lyder det fra Stig Rømer Winther, CEO i Femern Belt Development. korsør Havn indgår med beliggenheden ud til t-ruten i Storebælt som en potentiel servicehavn til anlægsarbejdet.

12806 | aogj.dk

Vi udvider Køge Havn, Skandinavisk Transport Center og Køge Jorddepot repræsenterer en af de hurtigst voksende transportklynger i Danmark. De kommende år udvider vi i bogstaveligste forstand Køge – både til lands og til vands. Tilsammen tegner vores tre virksomheder sig inklusiv afledt virksomhed faktisk for ca. 12 % af Køge Kommunes arbejdspladser. En del af arbejdstiden bruger vi på at forsyne konsumenter i hele Storkøbenhavn med varer samt ved at være forsyningslinje for Bornholm.

Køge Havn er vokset med over 140 % inden for de sidste 10 år og er nu tæt på 2.000.000 tons gods om året. I de kommende år får havnen både mere areal, større vanddybde og flere kajmeter, og når Køge Jorddepot er fyldt op, betyder det en fordobling af havnens areal på 400.000 m2. Samtidig planlægges der yderligere en havneudvidelse på 250.000 m 2. Skandinavisk Transport Center har længe haft udsolgt, og tager nu fat på dels en udvidelse på ca. 500.000 m2, dels en række store bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med etableringen af den kommende jernbaneforbindelse mellem København og Ringsted.

Køge Jorddepot er en omfattende udbygning af erhvervshavnen i Køge. Udvidelsen skabes bl.a. via modtagelsen af godt 4.000.000 ton jord. Pladsen skal bruges til både nytilflyttede virksomheder og til en række virksomheder, som flytter fra Køges Søndre Havn i takt med realiseringen af Realdania By og Køge Kommunes byudviklingsselskab Køge Kyst. Køge er altid et besøg værd, og det gælder også vores transportklynge.

Se mere på www.koegehavn.dk

Fakta:

Transportklyngens bruttoeffekt på beskæftigelsen svarer i Køge Kommunes arbejdspladser til:

Produktionsværdien i transportklyngen udgør ca. kr.:

4 12 % mia.

+45 56 64 62 63

Baltic Kaj 1

info@stc-koege.dk

DK-4600 Køge www.stc-koege.dk

Køge Havn er en af Danmarks hurtigst voksende havne på gods og ekspederer årligt næsten:

2 mill. tons

Skandinavisk Transport udvides lige nu med:

500. ooo m2

Køge Jorddepot er et af Danmarks største og sikreste jorddeponier med plads til:

4 mill. tons