Nyhedsmagasinet havn 4 2013

n y h e d s m a g a s i n e t

FYNSK EVENTYR PÅ LINDØ Side 8-12

Aalborg Havn vokser på containertrafik

Gadus A/S har speciale i produktion af mørksejfileter

Jack-up fartøj gjort klar til vindmølletransport

Side 3

Side 4-5

Side 15

NYHEDSMAGASINET OM HAVNE, FISKERI, TRANSPORT OG SØFART

NR. 4 · DECEMBER · 2013

havn

2

N y h e d s m ag a s i N e t o m h av N e

•

•

fiskeri

•

traNsport

•

s ø fa r t

Uge 49 ■ 2013

Vil du være med næste gang vi udgiver

Indhold 4-5

n y h e d s m a g a s i n e t

Gadus A/S har speciale i produktion af mørksejfileter

I 2012 blev Odense Stålskibsværft – også kaldet Lindø Værftet – lukket, da det sidste skib blev afleveret til rederiet A.P. Møller-Mærsk. I tæt ved 100 år havde stolte skibsbyggere leveret godt dansk håndværk til søfarten fra Lindø.

8-12

Aalborg Havn vokser på containertrafik

Fynsk eventyr på Lindø

Side 3

Side 8-12

Aalborg Havn vokser på containertrafik

Gadus A/S har speciale i produktion af mørksejfileter

Jack-up fartøj gjort klar til vindmølletransport

Side 3

Side 4-5

Side 15

NyhedsmagasiNet om havNe, fiskeri, traNsport og søfart

Nr. 4 · december · 2013

Oplag: Ca. 7500

Et nyt eventyr på Fyn

Fynsk eventyr på Lindø

15

Jack-up fartøj gjort klar til vindmølletransport

LEDER

Rene Dandanell

Bagsiden

Lars Lassen

Danske Havne styrker organisationen

I 2012 blev Odense Stålskibsværft – også kaldet Lindø Værftet – lukket, da det sidste skib var afleveret til rederiet A.P. Møller-Mærsk. I tæt ved 100 år havde stolte skibsbyggere leveret godt dansk håndværk til søfarten fra Lindø.

Alt så sort ud, da meldingen kom om en lukning af værftet. Det ville betyde tab af rigtig mange arbejdspladser. I 2005 var der beskæftiget 3.200 medarbejdere.

Siden varslet om lukning kom blev der droslet ned på antallet af ansatte, og da de sidste lukkede porten efter sig, var der mange, der frygtede, at området ved Lindø ville lide en krank skæbne.

En skæbne, der er overgået mange andre store arbejdspladser, der gennem årene er lukket.

Men visionen fra ejeren A.P.Møller-Mærsk om at skabe en industripark har skabt ny luft på Fyn. I dag er 68 virksomheder og 1.300 medarbejdere i gang

på Lindø. En smuk svane har slået vingerne ud med udgangspunkt i det, som Lindø-folkene var rigtig gode til. Håndværket som smedene udførte er igen tilbage på Lindø.

I første omgang var det Fayard, der flyttede fra Fredericia til Munkebo, hvor muligheden for at vokse har vist sig ganske gode.

Med dem er fulgt en række virksomheder med tilknytning til smede- og maskinindustrien. I denne udgave af Nyhedsmagasinet Havn fortæller vi flere af historierne om de virksomheder, der har etableret sig i Lindø Industripark.

Etableret blev Nyhedsmagasinet Havn også i 2013.

Du sidder nu med den fjerde udgave, af det magasin vi selv vil betegne som en succes. En succes vi ikke har tænkt os at hvile på. For i 2014 er vi tilbage igen med nye udgaver af magasinet, der fortæller om vækst i Danmark med udgangspunkt i de danske havne.

Tabloidavis på hvid papir (som indstik)

KOMMENDE UDGIVELSER I 2014 Nr. 1 Udgivelse: Marts 2014

Nr. 2 Udgivelse: Juni 2014

Nr. 3 Udgivelse: September 2014

Nr. 4 Udgivelse: December 2014

UDGIVER ■ DIREKTION ■ REDAKTION n y h e d s m a g a s i n e t

Konkurrenter og samarbejdspartnere Side 4

Stolte traditioner lever videre

Layout: Steen Sørensen, Fiskeri Tidende Tryk: Offsettrykkeriet Midtjylland, Ikast

Side 6

Fabrikken skal ligge på havnen Side 14

KUNSTEN AT BYGGE TIL OFFSHORE Side 9

NYHEDSMAGASINET OM HAVNE, FISKERI, TRANSPORT OG SØFART

NR. 2 · JUNI · 2013

Oplag: 7500

Danmarks Transport-Tidende Jernbanegade 18 · 6330 Padborg Lars Lassen Ansvarshavende redaktør Annoncekontakt: Anne Seward · Tlf. 77 34 23 15 ags@transporttidende.com Abonnement: Edel Jensen · Tlf. 70 10 05 06 ej@transporttidende.com

FiskeriTidende Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia René Dandanell Ansvarshavende redaktør Annoncekontakt: Torben Lehmann Tlf. 76 10 96 63 tl@dkfisk.dk Abonnement: Tlf. 70 10 40 40 mail@dkfisk.dk

2013 ■ Uge 49

N y h e d s m ag a s i n e t o m h av n e

•

fiskeri

•

transport

•

s ø fa r t

•

havn

3

Aalborg Havn vokser på containertrafik Eksport af fisk, ost, kylling og svinekød står bag væksten T René Dandanell Mere end 35.000 TEU, som er en 20 fods container, har siden starten på feeder-ruten mellem Rotterdam og Aalborg passeret henover kajkanten.

Ruten startede i august 2010, og den er siden blevet en succeshistorie for Aalborg Havn. Mængden af containere, der føres ind og ud af landet gennem Aalborg Havn er stigende. Antallet af containere i andet og tredje kvartal af 2013 har ligget 28 procent over den tilsvarende periode i 2012. Fjerde kvartal tegner også positivt.

- Vi er et godt stykke over sidste år, og vi lander på et pænt resultat i forhold til sidste år, siger Jesper

Skatka, account manager for Trafik & Operation ved Aalborg Havn.

Det er især eksporten af fødevarer, der står bag en del af væksten. Eksporten af frysegods er steget med 48 procent. Nordjyllands-regionen har mange fødevareproducerende virksomheder, og derfor er det varer som svinekød, fisk, ost og kylling, der eksporteres.

Mange af fiskene kommer fra Grønland, hvor til Aalborg Havn har en fast rute. De fisk kommer direkte fra Grønland og ind på havnens frysehus, hvorfra de kommer direkte videre til det skib, der sejler på feederruten.

- Så de kommer ikke ud på landevejen og køre, konstaterer Jesper Skatka.

Der er tre carriers, som tilbyder de såkaldte reefer-containere, kølecontainere. De tre er APL, NYK og Evergreen. Derudover kan Hyundai og Yang Ming også løfte frysegods på Aalborg Havn adhoc.

På importsiden er det især grill og tilhørende produkter til Weber-mærket, der sendes med container til Aalborg. Den del af forretningen er dog meget sæsonbetonet i forhold til grillsæsonen.

- En del af import-godset kommer ind på lagre på havnen, og distribueres direkte ud til butikkerne, siger Jesper Skatka.

Ruten mellem Aalborg og Europas største containerhavn, Rotterdam, ankommer torsdag til Aalborg.

Fredag sejles forbi Göte-

borg i Sverige.

I øjeblikket er der kun en afgang om ugen, men Aalborg Havn vurderer, at der er grundlag for endnu et kald til havnen.

-De seneste rekordtal bekræfter, at feeder-servicen har rodfæstet sig godt i det nordjyske erhvervsliv, og at der er behov for den tilgang til destinati-

oner over hele verden via Rotterdam. Alligevel er det kun en mindre del af det nordjyske marked, som udnytter muligheden fra Aalborg havn, og vi arbejder fortsat på forbedringer og øget aktivitet, som kan bringe hele Nordjylland tættere på det globale marked, siger Jesper Skatka.

Køle-containere med fisk, svinekød, ost og kylling sendes via Aalborg Havn videre til Rotterdam, hvorfra de sendes videre ud i verden.

Foto: Aalborg Havn.

4

havn

•

N y h e d s m ag a s i n e t o m h av n e

•

fiskeri

•

transport

•

s ø fa r t

Uge 49 ■ 2013

Flere gange dagligt er direktør Birger Dengsø at finde i produktionen, hvor han især ser til at kvaliteten er i top.

12 medarbejdere producerer på årsbasis 1000 tons mørksejfileter

Gadus A/S har speciale i produk F

T Nancy Frich

Effektiviteten er høj - automatikken arbejder i højeste gear og tidsforbruget er skruet helt i bund.

Hos virksomheden Gadus A/S i Hanstholm har man specialiseret sig i forarbejdning og salg af mørksej.

40 sekunder går der, fra den hele mørksej lægges ind i den såkaldte Baaderlinje til den ligger i flamingokassen, pakket som en

mørksejfilet på vej ud af landet til det tyske marked.

På årsbasis håndterer de 12 medarbejdere hos Gadus 2.300 tons mørksej. En mængde som med en udbytte procent på mellem 45 g 47 giver cirka 1000 tons mørksejfilet. Afskær fra sejen går til fiskefarsproduktionen, medens skrog og hoved går til produktion af minkfoder.

Arbejdsprocesser Langs det automatiske fremføringsbånd står

medarbejderne placeret på strategiske steder for at hjælpe mørksejen videre til næste step i fileteringsprocessen.

De grønne fiskekasser med MSC mærkede mørksej køres med truck frem til først stop. Her sørger en medarbejder for at lægge fisken ind i maskinen, hvor hovedet som det første kappes af sejen. Derefter sættes fisken på nogle såkaldte sadler for at blive ført frem til processen, hvor tre knivsæt sørger for at fisken skæres ud og får

skinnet fjernet. En medarbejder står dernæst parat til med håndskæring at finpudse og fjerne bugstykket, som går til afskær.

Herefter er fisken klar til at blive vejet og pakket i flamingokasser som en fin eksportvare.

Kvaliteten i top - De fineste filter får vi ved fjerne bugstykket og finpudse fisken med håndskæring, og kvaliteten går vi ikke på kompromis med. Vi har oparbejdet en stor og trofast skare af

kunder i Nordeuropa og ikke mindst i Tyskland, og de efterspørger netop den kvalitet, vi kan levere. At sælge fisk er en tillidssag, og det skal man ikke rokke ved, lyder det fra direktør Birger Dengsø, som på fabrikken har opbygget et integreret kvalitets- og miljøsystem, der også inkluderer arbejdsmiljøet.

Store tilførsler Hanstholm er den havn i Danmark, hvor der på årsbasis landes og sælges flest mørksej. I 2012

blev det totale resultat 11.845.000 kilo mørksej til en samlet pris af 144.480.000,- kroner svarende til en gennemsnitspris på 12,20 kroner per kilo.

Indkøb af råvarer til bearbejdning hos Gadus A/S sker hovedsageligt på Hanstholm Fiskeauktion. Langt hovedparten af mørksejen fanges ved trawlfiskeri.

Udbud og efterspørgsel For Birger Dengsø starter

2013 ■ Uge 49

N y h e d s m ag a s i N e t o m h av N e

•

fiskeri

•

traNsport

•

s ø fa r t

•

havn

5

Tysk motorvejslukning åbner op for fragtrute Når DFDS ikke sejler til England kan færgerne ligeså godt sejle til og fra Tyskland T René Dandanell

Sejfileten får bugstykket skåret af og bliver finpudset med håndskæring.

Direktør Birger Dengsø, står selv for salget af MSC mærkede mørksej, til Nordeuropa og det tyske marked.

Fakta om mørksejen • Mørksejen er den mørkeste af sine artsfæller i torskefamilien.

• Udover mørksejen fi ndes også lyssejen.

• Mørksejen har en blåsort ryg og en næsten lige og lys sidelinie.

• Kødet er en smule mørkere og blødere end torskens.

• Mørksejen må fi skes hele året.

• Mørksejen er mest kødfuld efterår og vinter.

• Mindste fangstmål er 40 cm.

• Mørksejen vejer normalt mellem 1 og 8 kg.

• Mørksejen anvendes ofte som erstatning torsken.

• Mørksejen er fast i kødet og derfor velegnet til stegning.

• Mørksejen lever af småfi sk, fi skeyngel samt krebsdyr.

• Mørksejen er rig på proteiner, og har høj værdi af Vitamin B12.

Sejfileten vejes og pakkes i flamingokasser, inden den køres på færdigvarelagret.

Lukningen af motorvejsbroen over Kielerkanalen for køretøjer over 7,5 tons henover sommeren har fået DFDS i Esbjerg til at tilbyde en ny fragtrute fra Esbjerg til Cuxhaven i Tyskland på de dage, hvor skibene Jutlandia Seaways og Fionia Seaways ellers ville ligge i havnen i Esbjerg.

To dage om ugen – mandag og fredag – er der mulighed for at få fragtet gods udenom den lukkede bro over Kielerkanalen.

De første afgange har fundet sted, og DFDS har indtil videre lavet en aftale om anløb af Cuxhaven 10 gange. Og det er ikke kun ud af Danmark, men også ind i Danmark at fragten sker.

- Flere kunder med stort, tungt, langt eller højt gods kan simpelthen ikke komme til Danmark, med mindre de tager søvejen, så vi har en del forespørgsler ude. Primært hos virksomheder,

der skal fra Cuxhaven til Esbjerg, men også den anden vej, siger rutedirektør Karin Bilstrup, DFDS. Netop lukningen af broen har vist, hvor sårbar transportvejene er.

Derfor tror Jacob Kronbak, ph.d og lektor og transportforsker ved Syddansk Universitet, på, at der er muligheder for at flytte gods over til søvejen. For selvom motorvejsbroen over Kielerkanalen snart åbner igen, så vil der i perioden fra 2014 til 2030 være vejarbejde på den for Danmark vigtige A7motorvej. Lige nu er der muligheder, er hans melding. Samtidig er der tilstrækkelig ro/ro kapacitet, så der skal ikke bygges nyt for at få gang i nye ruter.

- Så snart man kan se, at der er forretning i det, kan man tage et skib ind og være klar med en løsning. Det er ekstremt fleksibelt, siger Jacob Kronbak således til Esbjerg Havns hjemmeside.

Professionelle løsninger

tion af mørksejfileter dagen før seks på Hanstholm Fiskeauktion med et kig på dagens tilførsler.

- Det altid spændende at se, hvor store mængder der skal under hammeren. Netop tilførslerne er af afgørende betydning for, hvor priseniveauet vil ligge for den pågældende dag. Det er udbuddet og efterspørgslen som bestemmer hvor dagsprisen lander, fortæller Birger Dengsø, som tilbage i 2010 solgte en del af virksomheden til Brdr. Schlie’s Fi-

skeeksport A/S i Hirtshals.

Tilbage på kontoret tager Birger Dengsø sig af dagens salg til kunderne, medens opkøber Per Pedersen, tager sig af selve købet af fisken på fiskeauktionen. Undervejs i auktionsforløbet er de to i telefonisk kontakt, så priser samt køb og salg koordineres.

Moderne faciliteter Hos Gadus A/S er produktionen tilrettelagt således, at medarbejderne i pro-

duktionen møder ind og påbegynder dagens arbejde klokken syv om morgnen. De to meste travle dage på fabrikken er mandag og fredag.

- En del af den foregående dags opkøb af mørksej står på køl natten over, hvilket betyder, at der er rigeligt fisk at starte produktionen op med, indtil vi får de nyindkøbte sej transporteret fra auktionen til virksomheden.

Det gør, at vi ikke på noget tidspunkt står uden rå-

varer i produktionen, forklarer Birger Dengsø, som udover moderne og tidssvarende produktionslokalerne også råder over lager samt kølefaciliteter til såvel råvarer som færdigvarer.

• • • • • • •

El-installation Sikring og Termografering Energioptimering Maskinservice Kraner, taljer og løftegrej Elevatorer, lifte og rulletrapper Dørautomatik

Nordelektro A/S ● Østerport 3 ● 9000 Aalborg Tlf. +45 96303888 ● info@nordelektro.dk ● www.nordelektro.dk

6

havn

•

N y h e d s m ag a s i n e t o m h av n e

•

fiskeri

•

transport

•

s ø fa r t

Uge 49 ■ 2013

HTC

Norges sydligste havn

Hirtshals Transport Center blev etableret i 2008 i tæt samarbejde med Hirtshals Havn, og centret har siden været under konstant udbygning.

Hirtshals Transport Center omfatter med udvidelsen af et 240.000 m2 stort areal lige op ad motorvej E39 og kun 1 km fra Hirtshals Havn. 140.000 m2 er ledige til nye virksomheder.

• 3.000 m2 kontorer og konferencelokaler, som i dag er lejet ud til blandt andet SKAT’s toldekspedition, færgerederierne Color Line, Fjord Line, Smyril Line, samt KGH Customs Services, Nielsen Marine, Safe Ocean Service, Johnstad Consult og P/R Asbjørn.

• Truckdieselanlæg med salg af diesel og AdBlue for Statoil, Shell, Uno-X, OK og Best Oil. • Videoovervåget og belyst parkeringsareal for lastbiler.

• Chaufførlounge med TV, adgang til internet/tachograf, bad, toilet og hvilefaciliteter for chaufførerne.

• Agathon on Spot – et nyt moderne trailerværksted på 2.000 m2 med 24 timers service.

Den kommercielle trafik over Hirtshals Transport Center er stigende og rundede i 2012 150.000 lastbiler. Det forventes, at den positive udvikling fortsætter i de kommende år.

Kombiterminal Hirtshals Havns planer om en kombiterminal ved transportcenteret kan blive en realitet inden 2020

Hirtshals Transport Center udbyder nu 140.000 kvadratmeter byggemodnet transport- og logistikareal øst for centeret – til venstre for billedet (Arkivfoto).

Hirtshals Transport Center klar med 140.000 nye byggemodnede kvadratmeter til transport og logistikformål F

T Lars Myrup Lassen

Godt fem år efter indvielsen af Hirtshals Transport Center (HTC) er det tilgængelige erhvervsareal nu udvidet med 140.000 kvadratmeter oven i de oprindelige 100.000 kvadratmeter.

Udvidelsen åbner op for en kraftig vækst i den logistik- og fragtrelaterede serviceklynge, der er vokset op på transportcenteret siden åbningen.

Kontor- og konferencefaciliteterne på i alt 3000 kvadratmeter er i dag lejet ud til SKAT’s toldekspedition – hvor alle forsendelser til og fra Norge toldbehandles. Dertil kommer, at færgerederierne Color Line, Fjord Line, Smyril Linehar valgt at placere deres fragtafdelinger på centerets administrationsbygning, der også rummer en afdeling af KGH Customs Service.

Transport- og logistik Det nye areal er målrettet til transport- og logistikvirksomheder med aktiviteter inden for de

internationale trafikker mellem Norge og Centraleuropa.

- Vi har kontakt til en række interesserede virksomheder inden for transport- og logistiksektoren – blandt andet fra Norge, siger centerleder Tonni Sørensen til magasinet Havn.

- Hirtshals Transport Center er en oplagt placering, fordi vi ligger lige ved Hirtshals Havn – der i Norge er blevet kaldt Norges sydligste havn. Alt omkring lastbiltrafikken til og fra Norge foregår i dag herude og chaufføren kan selv lukke sig ind på opmarchområderne på havnen med den kode, han får leveret herude.

Den kommercielle trafik over Hirtshals Transport Center er stigende og rundede i 2012 150.000 lastbiler. Det forventes, at den positive udvikling fortsætter i de kommende år.

Fem norske havne Hirtshals Transport Center blev en realitet, da færgerederiet Color Line opgraderede færgetrafikken mellem Hirtshals og Kri-

stiansand/Larvik med to moderne superspeed færger.

- Det betød, at der var udsigt til et væsentligt forøgelse af den tunge trafik – en forventning, der er blevet til virkelighed. Nu har Fjord Line indsat den første af to nye færger og den næste følger efter i april næste år. Dermed får Hirtshals fast mindst seks daglige færgeforbindelser til fem norske havne.

Det er på den baggrund, at vi nu har udvidet Hirtshals Transport Center med yderligere 140.000 kvadratmeter, siger Tonni Sørensen og fortsætter: - Det betyder, at det nu bliver rigtigt attraktivt, at distribuere varer til størstedelen af den norske marked direkte fra Hirtshals. I dag kører varerne typisk op til terminaler i Oslo-området, hvor de bliver omlastet og distribueret videre ud til modtagere i resten af Norge på lastbil. Det er ikke optimalt, hvis varerne skal køres op over fjeldene til destinationer i det vestlige og nordlige Norge. Ved at omlaste og plukke varer til di-

stribution i Hirtshals kan fragten faktisk være hurtigere fremme ved destinationer i det vestlige Norge via færgeforbindelsen til Stavanger og Bergen. Det gælder naturligvis også den anden vej, siger centerlederen.

Han påpeger, at det høje omkostningsniveau i Oslo-området også medvirker til, at gøre distribution direkte ud fra Hirtshals til et attraktivt alternativ.

Løstrailere Hirtshals Transport Center forventer en vækst i andelen af løstrailere på færgeforbindelserne.

- Det bliver også lettere at anvende løstrailere. Det er en stor besparelse fordi man ikke behøver at sende trækker og chauffører med på færgen. Sammen med de øvrige fordele gør det, at vi tror på, at HTC kan tiltrække transport- og logistikvirksomheder til centeret. De får her en optimal placering ved et helt centralt knudepunkt på korridoren mellem Norge og det øvrige Europa.

Hirtshals Transport Center ser store muligheder i etableringen af en kombiterminal.

- Når vi får etableret en kombiterminal ved transportcenteret i løbet af nogle år, så bliver Hirtshals Transport Center endnu mere attraktiv for transportørerne, fordi trailere og hele lastvognstog så kan tage turen til og fra det centrale Europa på skinner i stedet for de overfyldte veje, siger Tonni Sørensen.

Han mener, at volumenerne på Tyskland-Norge-korridoren vil være store nok til at bære en fast baneforbindelse – ikke mindst på grund af trængslen på vejene og miljø- og klimahensyn.

- Det vil være et vigtigt ekstra ben at stå på for transportcenteret. Da Hirtshals Havn er prio-

riteret som TEN-T infrastruktur af EU, så er der også gode muligheder for at vi kan opnå yderligere EU-støtte til projektet.

Der er udlagt et areal vest for transportcenteret til en kommende kombiterminal og Hirtshals Havn har opnået EU-støtte på 10 millioner kroner til projekteringen af terminalen.

- Jeg håber, at kombiterminalen kan realiseres inden 2020. Der er på længere sigt behov for opgradering af jernbaneforbindelsen i Danmark og det nordlige Tyskland, hvis trafikken skal kunne afvikles optimalt. Men ved at få gang i kombitrafikken, så vil vi også være med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning, siger Tonni Sørensen.

Centerleder Tonni Sørensen, HTC, mener det nye areal er en optimal placering for alle transport- og logistikvirksomheder, der fragter varer til og fra Norge, fordi man her får mulighed for direkte distribution til størstedelen af den norske marked.

2013 ■ Uge 49

N y h e d s m ag a s i n e t o m h av n e

•

fiskeri

•

transport

•

s ø fa r t

•

havn

7

Nyt 200 meter kajanlæg

Horsens Havn fortsætter den positive kurs efter år med underskud via ny 30-årig kundeaftale T Claus Warncke - Det er i de seneste tre år blevet mere og mere sjovt at være en del af holdet hos Horsens Havn. Flere år med underskud er blevet afløst af overskud i de tre seneste år, fortæller Per Løkken, formand for Horsens Havn, der i december søsætter arbejdet med en 200 meter lang udvidelse af kajanlægget.

- Vi har netop lavet de tekniske specifikationer for det nye kajanlæg, der koster omkring 20 mio. kr. Og så regner vi med, at den nye kaj er færdig til foråret, omkring 1. april. Så har vi fra kajen en fin udsigt til den nye lystbådehavn på den modsatte

side, siger Per Løkken til magasinet Havn.

Euro-Steel samler aktiviteter Årsagen til det store nybyggeri i Horsens er havnens nye 30-årige aftale med Euro-steel A/S ved Hedensted. Virksomhedens ejer, Morten Larsen, har således planen klar.

Fremover flytter jern- og stålgrossisten alle aktiviteter til Horsens Havn. Samtidigt forventer Morten Larsen, at mængden af metal ind og ud af havnen på årsbasis vokser fra 80.000 til 200.000 tons.

Omkring halvdelen af de 200 nye meter kaj på sydkajen i Horsens Havn giver således plads til Euro-Steel. Samtidigt sætter firmaet

sig på omkring 30.000 kvm. erhvervsareal. Til gengæld for havnens investering skyder Euro-Steel penge i en hal og nyt grej til håndtering af det tunge gods.

Horsens Havns formand forventer desuden, at EuroSteel også udvider trafikken hen over kajkanten med nye godstyper som eksempelvis flis og træpiller.

Nordhavnen vokser også Per Løkken tilføjer til magasinet Havn: - Jeg har været formand siden 2010. Havnen har haft underskud i en årrække, men har nu haft overskud og vækst i de seneste tre år. Og vi har et godt forhold til vores naboer. I 2014 begynder vi også at

arbejde med planer for nye boliger, erhverv og et nyt bibliotek på Nordhavnen, mens erhvervsområdet vokser på sydhavnen.

Nye aktiviteter trækkes til Horsens Havn, hvor Euro-Steel A/S fremover vil have sine aktiviteter placeret.

8

havn

•

N y h e d s m ag a s i n e t o m h av n e

•

fiskeri

•

transport

•

s ø fa r t

Uge 49 ■ 2013

Blue Water Shipping på Lindø beskæftiger i dag 19 kranførere, stevedorefolk og chauffører, der står til rådighed for aktiviteterne med intern logistik og transport i forbindelse med industriparken.

Hertil kommer seks kolleger på kontoret.

Fynsk eventyr Industripark Blue Water har på knap tre år skabt 25 nye job ved afdelingen i Munkebo, der er blevet en vigtig del af firmaets første 25 succesfulde år på Fyn T Claus Warncke

H.C. Andersens eventyr Den grimme Ælling fortæller, at ”der var så dejligt ude på landet”.

Og det er der faktisk stadigvæk – ikke mindst på Nordfyn ved Lindø, hvis man spørger nogle af de omkring 1300 ansatte hos en lang række forskellige virksomheder, der lejer sig ind i Lindø Industripark A/S. Magasinet Havn har netop besøgt én af virksomhederne, Blue Water Shippings 25 mand store afdeling

på Kystvejen 100, der med postnummer 5330 Munkebo er industriparkens officielle adresse – også efter nytår, når Odense Havn overtager området.

Søren Nielsen, Generel Manager hos Blue Water Shipping Odense, har været med fra første færd i BWS’ fynske eventyr, og den fynske afdeling har indtil nu udviklet sig fra fra 13 til 80 ansatte, heraf de 25 på Lindø.

Fantastisk udvikling Til magasinet Havn siger Søren Nielsen: - Det er en fantastisk ud-

vikling, som vi har været igennem på Fyn. Og vi har stadig fem af de oprindelige medarbejdere tilbage, herunder undertegnede.

Dengang hvor Odense Stålskibsværft eksisterede her på Lindø, var der eksklusivaftaler med forskellige transportører. Da en stor del af værftets inventar skulle sælges, i forbindelse med A.P. Møller Maersks beslutning om at lukke værftet, kontaktede vi køberne af det solgte udstyr.

Vi pakkede grejet og sørgede for forsendelse ud i verden. Og så fik vi en god dialog med Maersk.

I dag stiller BWS’ fynske hold på Lindø - 19 kranførere, stevedorefolk og chauffører – sig til rådighed for aktiviteterne med intern logistik og transport i forbindelse med industriparken. Hertil kommer seks kolleger på kontoret.

- Lindø Industripark er et nyt forretningsområde på Fyn, hvor vind- og offshoreaktiviteter for alvor trækker væksten. Her i parken er vi 66 virksomheder, der handler med hinanden på kryds og tværs, fortsætter Søren Nielsen.

Dok på 60 x 420 meter

Blandt de største aktører i parken er Vestas, Siemens, Fayard og Bladt Industries.

Service- og reparationsværftet Fayard,tidligere Fredericia Skibsværft, har adgang til 4 doks, herunder bl.a. den største dok på 60 gange 420 meter. Og sammen med de mange andre aktiviteter i størrelsen XXXL-megastor gør det Lindø Industripark til en helt enestående industriel smeltedigel og et udviklingsområde i særklasse - både i Danmark og Nordeuropa.

BWS’ kontor på Lindø samarbejder tæt med de øvrige 15 danske kontorer i Blue Water koncernen – og kan der håndtere de fleste opgaver inden for transport og logistik.

- Siemens producerer generatorer, Vestas bygger naceller, Bladt Industries bygger fundamenter, og et nyt testcenter for vindmøller, ejet af vindmølleindustrien, er også under opbygning. Så det er en helt rigtig satsning med Lindø som dynamo omkring grøn energi. Det giver virkeligt store perspektiver for Lindø Industripark, tilføjer Gene-

2013 ■ Uge 49

N y h e d s m ag a s i n e t o m h av n e

•

fiskeri

•

transport

•

s ø fa r t

•

havn

9

Den Fynske Maritime Klynge flytter ind på Lindø T René Dandanell

Blue Water Shippings folk er logistik og transportør for en række virksomheder ved Lindø Industripark og kan flytte helt op til 500 tons tungt gods.

på Lindø ral Manager Søren Nielsen.

Han er også glad for, at det blev Odense Havn, der fra det kommende årsskifte overtager industriparken fra A.P. Møller. Det betyder, at der er en naturlig lokal interesse hos ejeren, der selv har havneterminal lige op til industriparken.

70 pct. udlejet Omkring 70 pct. af parkens lejemål er aktuelt udlejet. Og det siger ikke så lidt, når den nuværende bebyggede Lindø Industripark er 1,2 mio.

kvadratmeter stor. Hertil kommer muligheden for yderligere at inddrage to mio. kvm. erhvervsområde.

I forvejen ligger der omkring 170.000 kvm. bygninger på området, fordelt på store produktionshaller, mindre værksteder, malehaller og kontorbygninger. En del haller og værksteder har traverskraner, mens malehallerne inkluderer sandblæse- og maleudstyr.

Lindø Industripark udlejer også lokaler til kontorer. Blandt de fælles

faciliteter er også et konferencecenter, portvagt, kantiner og omklædningsfaciliteter.

Meget er således sket, siden Lindø Skibsværft søsatte det sidste nybyggede skib i november 2011. Allerede to år før blev kursen – med rettidig omhu - sat mod nye tider med stiftelsen af Lindø Industripark.

Havneagentur og lagerhotel Foruden de nævnte aktiviteter leverer BWS’ medarbejdere på stedet eksempelvis også services

som havneagentur, og herunder toldarbejde, lige som selskabet tilbyder lagerhotel med 4000 kvm. under tag og 5000 kvm. i frisk luft.

Blandt de nye tilbud hos BWS er også, at selskabet i samarbejde med industriparken tilbyder certificerede tests af løftegrej i den helt store vægtklasse. Eksempelvis til kranfirmaer der løbende skal have sikkerheden på løftegrej, og papirerne, i orden.

Som noget af det eneste inventar fra tiden med Odense Stålskibsværft ejer industriparken selv

fire megastore transportvogne, der hver især flytter rundt med op til 500 tons tungt gods. BWS ejer selv trucks, løftekæder og transportvogne – herunder en helt ny blokvogn, der flytter op til 280 tons gods ad gangen.

- Her hos os er der ikke så langt fra tanke til handling. Der er ikke mange muligheder, der ikke prøves af. Vi har ikke så mange lige regler her hos BWS. Og det er gået fantastisk de første to et halvt år her på Lindø, lyder afskedssalutten til magasinet Havn.

Første november rykkede Den Fynske Maritime Klynge ind i Lindø Industripark med håbet om, at seks måneders partnerskab med Industriparkens lejere kan føre til ny viden i virksomhederne og skabe vækst og omsætning.

Med 123 forskellige virksomheder med 2.600 arbejdspladser og omsætning i milliardklassen skal matchmaking mellem de mange virksomheder gerne føre til nye arbejdspladser. Det er der ikke tvivl om hos teamchef for Brancheudvikling i Udvikling Fyn, Mads Wojtynka.

- Klyngevirksomhederne vil komme i direkte kontakt med potentielle aftagere af deres produkter, hvilket er godt for forretningen, siger han.

Han tror, at virksomhederne på Lindø vil opleve at klyngen, som er et professionelt netværk bestående af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og brancheorganisationer, kan tilføre viden og vækst.

- Når det første halve år er gået, så forventer jeg, at flere klyngevirksomheder vil være interesserede i at blive på Lindø. Og flere Lindø-virksomheder vil være interesserede i at blive en del af den Fynske Maritime Klynge, siger Mads Wojtynka.

I Lindø Industripark ser man også frem til samarbejdet: - Vi ønsker at tiltrække endnu flere og skabe et markant viden-centrum, når det gælder offshore, og det er jeg overbevist om, at klynge-samarbejdet kan medvirke til, siger divisionsdirektør i Lindø Industripark, Michael Nymark Hansen.

Ideen bag placeringen på Lindø Industripark er, at der skal være en fast struktur, som gør at virksomhederne mødes. For mødes virksomhederne ikke, så udvikles der heller ikke. Strukturen skal skabe grobund for ny avanceret teknologiudvikling, og en mere markant synlighed af de stærke maritime kompetencer, der er på Fyn. - Samarbejdet skal udvikle det maritime Fyn, så vi fortsat er konkurrencedygtige. Traditionelle industrivirksomheder skal i højere grad være viden-virksomheder, men det er en transformation, som normalt tager mange, mange år. I et stærkt klyngesamarbejde sker denne overgang markant hurtigere, så det er den proces der speedes op i det nye samarbejde mellem den Fynske Maritime Klynge og Lindø Industripark, siger Mads Wojtynka.

10

havn

•

N y h e d s m ag a s i n e t o m h av n e

•

fiskeri

•

transport

•

s ø fa r t

Uge 49 ■ 2013

Fælles synergi Med DSV’s køb af Seatainers Group kan DSV løfte alle logistik- og transportopgaver for Lindø Industripark

DSV Baltship er Lindøs tro væbner Der er hele tiden gods, der skal flyttes.

T Claus Warncke - Allerede i foråret 2010 rykkede vi som én af de første lejere ind på Lindø In-

dustripark via selskabet Baltship, del af Seatainers Group som DSV overtog 2. april i år. Vi har altså eget kontor i industriparken, hvor vi ser virkeligt store

muligheder for udvikling af aktiviteter og arbejdspladser, ikke mindst i forbindelse med offshore aktiviteter og herunder vindenergi.

Her er vi altså helt klar

til at udvikle vores transport- og logistikydelser i tæt samarbejde med vores kunder.

Sådan lyder det blandt andet til magasinet Havn fra Morten Schmidt Christensen, Departement Manager for Lindø Industripark hos DSV Baltship.

Via kontoret på Oliehavnsvej 2 i Aarhus, og ugentlige besøg hos selskabets kontor på Lindø, står Morten Schmidt Christensen og hans medarbejdere i spidsen for DSV Baltships transport- og logistikaktiviteter ind og ud af den fynske industripark, der aktuelt huser omkring 1300 arbejdspladser.

Store forventninger Med øgede aktiviteter hos parkens lejere og deres underleverandører, herunder

store virksomheder som Vestas, Siemens, Fayard og Bladt Industries, ser DSV Baltship meget positivt frem på 2014.

Morten Schmidt Christensen: - Mange af parkens virksomheder skal have flyttet noget - stort set hele tiden.

Vi er tæt på kunderne her på Lindø, hvor vi har en udvidet produktpakke, herunder også skibsklarering og stevedore.

I løbet af den forgangne sommer er aktiviteterne øget i parken, og DSV Baltship forventer, at flere ansatte kommer til firmaets fynske afdeling i løbet af næste år.

Fantastisk miljø Sammen med direktør Jørgen Hougaard, DSV Baltship, er Morten Schmidt Christensen således glad for DSV’s store vedholdenhed på Kystvejen 100,

5330 Munkebo, Lindø Industriparks adresse. Her rykkede firmaet altså ind, før den store optimisme og tro på fremtiden afløste pessimismen, efter at A.P. Møller lukkede Odense Stålskibsværft med sidste stabelafløb i 2011.

- Når jeg går og cykler rundt i parkens fantastiske miljø, fornemmer jeg virkeligt den store optimisme og iværksætterånd, der er vendt tilbage til området.

Dermed supplerer industriparken også vores 60 mand store afdeling i Esbjerg, hvor vi også fokuserer på offshore- og herunder vindmølleopgaver.

Omkring 70 pct. af parkens ledige lejemål er aktuelt udlejet. Parken er 1,2 mio. kvm. stor og råder blandt andet over cirka 170.000 kvm. bygninger, fordelt på store produktionshaller, mindre værksteder, malehaller og kontorbygninger.

Lindø gik fra én ejer til 70 ejere Værft og havvindmøller trækker arbejdspladser til Lindø Industripark T Claus Kirkegaard Lindø Industripark tilbyder i dag et attraktivt industriområde på mere end 1 mio. m² samt yderligere 2 mio. m² potentielt udvidelsesområde. Industriparken udlejer arealer og bygninger til virksomheder inden for offshore vindindustrien samt til virksomheder med tung produktion.

I 2009, da det blev besluttet at stoppe med nybygninger på Lindø Skibsværft, blev det samtidig besluttet at oprette en industripark. I dag er der omkring 70 virksomheder, der lejer sig ind i Lindø Industripark, men de virksomheder er ikke kommet af sig selv. Det har

krævet hårdt arbejde de seneste fire år.

- Da nybygningerne stoppede på Lindø Skibsværft i 2011, skete der noget relativt hurtigt. Vi var heldige allerede fra 2009, at Fayard (det tidligere Fredericia Skibsværft, red.) ikke fik deres lejekontrakt i Fredericia forlænget. Her kunne vi tilbyde de helt rigtige faciliteter – og så var vi godt i gang, fortæller divisionsdirektør Michael Nymark Hansen.

Havvindmøller Lindø Industripark fik hurtigt øjnene op for, at der var noget potentiale i de virksomheder, der producerer til havvindmøller.

- Det var helt klart interes-

sant med producenter af havvindmøller. Det er større fundamenter og større møller, end landvindmøller, hvilket gør, at det fremadrettet bliver svært eller umuligt at transportere delene over land. Lindø Industripark har faciliteter til at håndtere store og tunge emner og egen havn, så vi gik aggressivt til værks og fik lavet aftaler med Siemens Wind Power og Vestas Offshore. Senere er Bladt Industries også kommet til.

Og der er ingen tvivl om, at de store hiver mindre underleverandører med sig, så de er tættere på kunden, forklarer Michael Nymark Hansen.

Udover det har LORC (Lindø Offshore Renew-

ables Center), med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen, som blev etableret i Lindø Industripark i 2010, etableret et udviklingscenter for lasersvejsning og er p.t. i gang med at etablere en af verdens største og mest avancerede testbænke til naceller. Disse projekter vil være med til at sikre udvikling af vindmøller både i Lindø Industripark og i Danmark.

Netværk Lindø Industripark tilbyder ikke kun de fysiske rammer til deres lejere. De gør meget ud af at skabe synergi mellem lejerne.

- Det er noget, vi arbejder meget med. I år har vi afholdt Lindø Netværksdag for alle lejerne, og det blev en stor succes. Vores lejere får gode faciliteter, men de får også gode netværk.

Og aktivitet avler aktivitet

Michael Nymark Hansen. og tiltag som en netværksdag er bare med til at skabe bedre netværk og mere aktivitet, siger Michael Nymark Hansen.

Lindø Industripark har desuden et godt samarbejde med Fyns Maritime Klynge, som er et professionelt netværk for virksomheder, uddannelsesinstitutioner og erhvervsfremmeaktører.

- Fyns Maritime Klynge lejer sig ind i Lindø Industripark, hvor de er tættere på og har bedre mulighed for

at arbejde tæt sammen med virksomheder indenfor det maritime erhverv, siger Michael Nymark Hansen.

Der er i dag omkring 70 lejere jævnt fordelt over hele området i Lindø Industripark. En stor omvæltning i forhold til, da det hed Lindø Skibsværft.

- Dengang var det en virksomhed med én ejer. Nu er det 70 virksomheder med 70 ejere, påpeger Michael Nymark Hansen.

2013 ■ Uge 49

N y h e d s m ag a s i n e t o m h av n e

•

fiskeri

•

transport

•

s ø fa r t

•

havn

11

Adm. direktør Peter Rindebæk foran et overgangsstykke til en offshore vindmølle.

En ordre på 41 jacket-fundamenter til projekt i Østersøen baggrunden for etablering på Fyn

Vindmølleprojekt i Østersøen trak Bladt til Lindø T Claus Kirkegaard Bladt Industries med hovedkvarter i Aalborg er en entreprenørvirksomhed med speciale i store og komplekse stålkonstruktioner. Selskabet opererer inden for de tre kerneforretningsområder vind og vedvarende energi, olie og gas samt infrastruktur med et hovedfokus på fundamenter og transformerstationer til det hurtigt voksende marked for offshore vindenergi.

Med afsæt i en markant ordre på fundamenter til en offshore vindmøllepark i Østersøen valgte Bladt Industries A/S i april i år at etablere produktion i flere af Lindø Industriparks største haller.

- Vi vandt en ordre på 41 jacket-fundamenter til offshore vindmøller til vindmølleparken ”EnBW Baltic 2”, ejet af det tyske energiselskab EnBW. Lindø Industripark har nogle faciliteter og en kapabilitet, som er enestående både i forhold til Bladt Indu-

stries projekt portefølje og til dette specifikke projekt, fortæller administrerende direktør Peter Rindebæk til magasinet Havn.

”Grønne” arbejdspladser Med etableringen af produktion i Lindø Industripark har Bladt Industries skabt grobund for omkring 200 ”grønne” arbejdspladser inden for især svejse-, smede- og montagearbejde samt produktions- og projektledelse.

- Med lejen af flere af de største haller i Lindø Industripark er vi en markant aktør i industriparken.

Lindøs geografiske placering i forhold til ”EnBW Baltic 2”-projektet samt fleksibiliteten i form af en række eksisterende haller af forskellig størrelse gør Lindø til en attraktiv base for vores produktion, siger Peter Rindebæk.

Lindø Industripark var naturligt nok også glade for aftalen med Bladt Industries og de nye arbejdspladser, den bragte med sig.

- Denne aftale er endnu et

skridt på vejen til at skabe en stor og dynamisk vindklynge i Danmark med nogle af de største aktører inden for vindbranchen. Vi har nogle af Nordeuropas bedste faciliteter i forhold til at transportere og løfte store vindmøllekomponenter, og vi er glade for at kunne byde velkommen til Bladt Industries, lød det fra divisionsdirektør Michael Nymark Hansen tilbage i april.

Bibeholde aktivitet Det er ikke kun den store ordre på 41 jacket-fundamenter til vindmølleparken ”EnBW Baltic 2”, der har været afgørende for Bladt Industries i forbindelse med etablering af produktion i Lindø Industripark.

- Det første projekt er til vindmølleparken i Østersøen, men fremover vil produktionen i Lindø Industripark understøtte hele vores forretningsområde.

Vi har i Lindø Industripark 30.000m2 under tag, som vi forventer at bibeholde et højt aktivitetsniveau på også i fremtiden, siger Peter Rindebæk.

Bladt i Lindø Industripark

Bladt Industries omsatte i 2012 for ca. 2,3 mia. DKK og havde et overskud før skat på 217 mio. DKK. Såvel omsætning som indtjening er dermed vokset over 30 % i forhold til 2011, og der forventes yderligere vækst i 2013.

I Lindø Industripark råder Bladt Industries over fire haller, der tilsammen udgør 30.000 kvadratmeter.

12

havn

•

N y h e d s m ag a s i n e t o m h av n e

•

fiskeri

•

transport

Øget synlighed og netværksopbygning

•

Uge 49 ■ 2013

s ø fa r t

MarineShaft er specialiseret indenfor • Opretning af aksler • Fremstilling af nye aksler • Renovering af rorarrangementer • Renovering af propellerudstyr • Renovering af propellerblade • Mobil Maskinering • Rig reparationer • Udsyring af vakuumtoilet systemer, varmevekslere og kølevandssystemer • Rens og inspektion af ventilation • RSW, køle- fryseanlæg

Hanne Magnussen på netværksmessen i Lindø Industripark og administrerende direktør i MarineShaft International Lars Weber.

Foto: MarineShaft.

T Claus Kirkegaard MarineShaft har hovedkontor i Hirtshals og baserer sin virksomhed på klassiske håndværkstraditioner.

Virksomheden er blandt andet specialiseret i klassegodkendt koldretning af propelleraksler og rorarrangementer.

For MarineShaft hænger

Marine vægte som dækker ethvert behov Kan godkendes i henhold til direktiv 2009/23/EC

etableringen af et kontor i Lindø Industripark blandt andet sammen med ønsket om mere synlighed.

- Vi etablerede kontoret i Lindø Industripark ud fra

et ønske om at være mere synlig blandt kunder og samarbejdspartnere i området og bidrage til konceptet og netværket, som eksisterer i Lindø Industripark.

Vi har for eksempel deltaget på en netværksmesse, som Lindø industripark afholdt for de tilstedeværende virksomheder, hvor vi viste nogle af vores mange andre services – blandt andet mobil maskinering, mikrosvejsning og varmebehandling, siger Lars Weber, administrerende direktør i MarineShaft International.

Ud over ønsket om mere synlighed og netværksopbygning, har kontoret i

De kom tættere på kunderne Den helt rigtige løsning at placere sig i maritimt miljø, forklarer Hanstholm Elektronik T Claus Kirkegaard

Opgrader fra standart vægt til det store eSeaSystem

For mere information Kontakt: Leif Jensen Grenaa ApS www.ljg.dk - ljg@ljg.dk +45 86 32 53 92

Lindø Industripark også en mere praktisk betydning for MarineShaft.

- Når vi har job for kunder som Fayard har vores medarbejdere mulighed for at benytte kontorfacilitet, og vores salgspersonale har bedre mulighed for at udbygge relationerne med de andre aktører, siger Lars Weber.

For øjeblikket har MarineShaft ingen planer om at udvide aktiviteterne i Lindø Industripark.

Med etableringen af en afdeling i Lindø Industripark er Hanstholm Elektronik kommet tættere på mange af deres faste kunder i Storebæltsregionen. Desuden er de i Lindø Industripark blevet naboer til nogle af deres eksisterende samarbejdspartnere.

Administrerende direktør hos Hanstholm Elektronik Ole Østergaard er overbevist om, at tilstedeværelsen i Lindø Industripark vil blive til stor gavn for Hanstholm Elektronik.

- Etableringen i Storebæltsregionen er et helt naturligt skridt i udviklingen af Hanstholm Elektronik. Vi har mange faste kunder i området, og dem kan vi i fremtiden udvide samarbejdet med ved at være tættere på, siger Ole Østergaard.

I forvejen var en del af Hanstholm Elektroniks samarbejdspartnere allerede placeret i Lindø Industripark, hvilket også var en afgørende faktor for

Hanstholm Elektronik i forbindelse med etableringen af en afdeling i Lindø Industripark.

- En afdeling i et maritimt miljø som Lindø Industripark er den helt rigtige løsning for os. Med implementeringen af Hanstholm Elektronik-Fyn har firmaet desuden udvidet de faglige kompetencer til også at omfatte industrielle landbaserede el-styringer, installationer og energioptimeringer for vores samarbejdspartnere, som hovedsaligt er entreprenører indenfor vindmølle sektoren, fortæller Ole

Hanstholm Elektronik har placeret sig i Lindø Industripark for at komme tættere på kunderne i Storebæltsregionen. Østergaard.

Hanstholm Elektronik-Fyns afdeling i Lindø Industripark har i dag 15 medarbejdere, og med den positive udvikling, som Lindø Industripark er inde i, forventer vi også en positiv udvikling i medarbejderstaben fremadrettet, siger Ole Østergaard.

Hanstholm Elektronik er i dag en af landets føre-

nde virksomheder indenfor maritim el og elektronik.

Rollen som totalleverandør bygger på 35 års erfaring, et højt fagligt niveau samt en unik fleksibilitet alle årets dage og udstationering af medarbejdere, når opgaven kræver det. Den store og meget afvekslende opgavemængde giver virksomhedens medarbejdere bred erfaring.

Blandt de faste kunder er flere værfter i Danmark og Norge, og medarbejdernes kompetencer holdes skarpe i kraft af, at de altid er i berøring med det nyeste udstyr og den seneste udvikling indenfor el og elektronik til den maritime verden.

Med 75 medarbejdere har Hanstholm Elektronik nået en størrelse, der tillader stor fleksibilitet og giver mulighed for altid at kunne sende et specialiseret hold ud for at løse opgaven. Det kan være en hastende reparation, en nybygning eller en montageopgave et hvilket som helst sted på kloden.

2013 ■ Uge 49

N y h e d s m ag a s i n e t o m h av n e

•

fiskeri

•

transport

•

s ø fa r t

•

havn

13

Regeringens vækstplan for Det blå Danmark var forleden til debat på Christiansborg

Skroteventyr kræver politisk vilje F

vindingsindustri miljøbehandle store mængder beskadiget stål fra skibet, så det bliver muligt at genopbygge skibet. Miljøbehandlingen forventes at koste omkring 50 millioner kroner, så det er en service, man er villige til at betale

T Lars Myrup Lassen

Regeringen udpegede sidste år den maritime sektor, som en af Danmarks vækst-sektorer. Danske Maritime afholdt for nyligt en konference på Christiansborg, hvor et af indlæggene kom fra Fayards ejer og leder, adm. direktør Thomas Andersen.

Han er tredje generation af den snart 100 år gamle familievirksomhed – der i 2010 så sig tvunget til at forlade Fredericia på grund af byudvikling af havnearealer ved reparationsværftet. I stedet kunne værftet rykke ind på Odense Staalskibsværfts arealer ved Munkebo nordøst for Odense, hvor virksomheden har formået af fastholde sin vækstkurs.

- Fayard rundede i sidste regnskabsår en omsætning på 600 millioner kroner, hvoraf 70 procent er gået til eksport. Værfter beskæftiger i dag omkring 500 medarbejdere. Flytningen til Munkebo har sammen med udviklingen i offshoresektoren givet Fayard bedre muligheder for vækst, fortalte Thomas Andersen.

De nye rammer ved Lindø betyder blandt andet, at værftet kan servicere væsentligt større skibe.

- Vi har i dag fire ben, som reparationsværftet står på og som vi skal udvikle os fra. Fayard er et meget fleksibelt og alsidigt reparationsværft. Det første ben er repararation og opgradering af snart sagt alle konventionelle skibstyper, det andet ben er reparation og opgradering af specialskibe og fartøjer til offshore-sektoren, mens det tredje ben er offshorerigge, hvor vi har renoveret og ombygget to i Hirtshals og et her på Lindø, fortalte Thomas Andersen.

Offshore Fayards serviceaktiviteter er ikke begrænset til lokationen ved Odense – værftet sender også rejsehold ud til kunderne.

- Reparation og ombygning af en hotelplatform

på værftet i Munkebo har været vores hidtil største opgave. Det foregik under strenge kvalitets- og tidskrav – men opgaven blev gennemført til tiden, så vi har bevist, at vi behersker denne nye niche.

Om nogle måneder kommer der en ny jack-up rig til Munkebo. Her vil vi endnu engang få lejlighed til at bevise, at vi er en seriøs leverandør med den fornødne viden og know how.

- Derfor ser vi frem til udbygningen af Lindø-terminalen som Odense Havn nu udfører. Her vil der blive plads og rammer til en række virksomheder, som den maritime branche kan få glæde af. Det vil blandt andet sikre, at Odense Havn får mulighed for at byde ind på den faste forbindelse under Femern Bælt, og dermed få andel af de omkring 4000 danske arbejdspladser, som projektet ventes at skabe.

- Forskning, udvikling, innovation, logistik og samarbejde er nøglen til vækst.

Fayard har som en del af den maritime klynge ved Lindø arbejdet sammen med virksomheder som H.J. Hansen om genindvinding af metalskrot og Kommunekemi i Nyborg om miljø-mæssige opgaver.

Der er 56 virksomheder i klyngen omkring Lindø og Fayard ser samarbejdet som en vigtig forudsætning for klyngens succes, sagde Thomas Andersen og forklarede.

Thomas Andersen, Fayard, fortalte om de udfordringer, der er omkring skrotning af boreplatforme på en konference afholdt af Danske Maritime. Foto: Lars Lassen.

- Ved at samarbejde kan vi påtage os meget store projekter, som ingen af os vil kunne klare alene.

Rammevilkår Fayards ejer kritiserede fraværet af koordination og prioritering af investeringerne på de kommunalt ejede erhvervshavne.

- Jeg har svært ved at forstå, at alle danske erhvervshavne tilsyneladende skal udbygges til at kunne klare stort set alle typer opgaver. Det giver ikke mening, at man investerer offentlige kroner i havneudvidelser, som uundgåeligt ender i overkapacitet. Det er ikke en politik, der kommer til at skabe fremdrift. Det er et landspolitisk emne, som regeringen og Folketinget bør forholde sig til, sagde Thomas Andersen.

Han advarede samtidig mod at lade de kommunalt ejede erhvervshavne investerer i egenvækst.

- Havnene skal skabe rammerne for at de private havnevirksomheder kan udvikle sig og skabe økonomisk vækst.

Miljøskrotning Thomas Andersen nævnte her adgangsforholdene fra søsiden til Lindø.

- Hvis den maritime klynge på Lindø skal opfylde vækstforventningerne, så

skal indsejlingsforholdene forbedres. Odense Havn og Odense Kommune må sørge for, at sejlrenden gøres bredere og dybere, så store moderne fartøjer let kan komme ind og ud dag og nat.

Behovet for bedre adgangsforhold her blandt andet baggrund i Fayards fjerde ben – håbet om at få andel i skrotningen af de mange offshore-platforme i Nordsøen, der nærmer sig slutningen af deres levetid.

- Der er cirka 600 offshoreplatforme i regionen, der skal ophugges under miljømæssigt forsvarlige forhold i perioden 2016-2031.

De samlede omkostninger til en sådan skrotning ligger på anslået omkring én milliard kroner per anlæg.

I Munkebo er vi i fuldt sving med at forberede os på denne type opgaver. Vi har som en slags pilotprojekt allerede gennemført en miljømæssigt forsvarlig skrotning af Søværnets gamle korvetter.

- For at sætte en fed streg under vores konkurrencedygtighed, så kommer der om få uger et 300 meter langt containerskib til Fayard, som blev ramt af en brand i containere under overfarten fra Charleston i USA til Antwerpen.

Her skal Fayard sammen med H.J. Hansen Genind-

for, sagde Thomas Andersen, der sluttede med at fastslå, at et sådant fynsk ”skrotningseventyr” kun kan realiseres, hvis myndigheder og politikere sikrer de nødvendige rammer – både fysisk og lovgivningsmæssigt.

Fremtidens blå medarbejdere skal rekrutteres nu Formanden for CO-Industris maritime udvalg, Henrik Kjærgaard, hilser arbejdet med at konkretisere regeringens Vækstplan for Det blå Danmark velkommen - Der er uden tvivl et stort potentiale i sektoren. Men der er en lang række forudsætninger, der skal opfyldes, hvis planen skal realiseres, sagde Kjærgaard og pegede på uddannelse.

- Vi oplever, at spændet mellem de krav der stilles i Folkeskolen og de krav, der stilles – eksempelvis i matematik – på de relevante erhvervsuddannelser bliver større og større. Derfor er det nødvendigt, at Folkeskolen hæver niveauet. Men det gør det ikke alene – den maritime industri og erhvervsuddannelserne skal også blive bedre til at tiltrække fagligt stærkere elever, sagde Henrik Kjærgaard.

Han understregede, at virksomhederne i den maritime sektor allerede nu skal til at rekruttere den arbejdskraft, der er en helt afgørende forudsætning for, at vækstambitionerne kan realiseres på længere sigt.

- Vi er af den opfattelse, at der kommer til at mangle rigtigt mange hænder. Mange her har nok en fornemmelse af, at 2020 ligger ret langt fremme i tiden. Men her må jeg gøre opmærksom på, at en typisk metal-uddannelse varer mellem 4 og 5 år. Hvis I forventer bare et års erhvervserfaring som eksempelvis rejsemontør, så passerer vi 1. januar 2020.

CO-Industri skønner, at den martime sektor vil mangle omkring 20.000 medarbejdere i 2020.

- Vores egne statistikker viser, at der er cirka 4500 metalarbejdere, der går på pension om året, mens der kun kommer 2400 nyuddannede til.

Derfor skal der gøres noget nu, hvis ikke vi skal stå med en massiv mangel på kvalificeret arbejdskraft, sagde Henrik Kjærgaard og opfordrede de tilstedeværende til at ansætte flere lærlinge.

14

havn

•

N y h e d s m ag a s i n e t o m h av n e

•

fiskeri

•

transport

•

s ø fa r t

Uge 49 ■ 2013

Ny silo mindsker støvgener og spild

Det er gode erfaringer med en prøvemodel får nu Kolding Havn til at investere i en ny stor støvreducerende silotragt.

Grøn transport Kolding Havn investerer i ny silo, der halverer støvgener, spild og fejearbejde på kajen F

T Claus Warncke

Godt arbejdsmiljø og effektiv håndtering af godset hen over kajkanten er andet end sikkerhedsseler og plads på skibet eller togvognen.

Det handler også om, hvordan de enkelte havne servicerer virksomhederne, der opererer i havnene – og deres samarbejdspartnere, der benytter havneanlæggene i form af skibe, tog og lastbiler.

I Kolding fortæller havnedirektør Claus Holm Christensen til Magasinet Havn, at havnen i løbet af kort tid installerer en ny silo på kajen.

Testperiode Den nye store silo med et støvreducerende udløb installeres, efter at en mindre model har været prøvekørt i en periode.

- Det nye udstyr betyder, at vi nedsætter støvmængden med omkring 50 procent, når der losses korn, foderstoffer og gødning via siloen. Det sker med et undertryk i søjlen, forklarer havnedirektør Claus Holm Christensen.

Resultatet er et mærkbart forbedret arbejdsmiljø for alle, der arbejder tæt på det nye anlæg. Inklusive mindre spild af gods og mindre tid, der går til opfejning af tabt gods.

Blandt landets 10 største Kolding Havn blev etableret i 1843 og er i dag blandt Danmarks 10 vigtigste godshavne. Den er industri- og trafikhavn med flere end 30 virksomheder og 1000 ansatte, der nyder godt af moderne faciliteter til håndtering af de fleste former for gods – og store ledige arealer til kommende nye virksomheder på området.

Havnen ejes af Kolding Kommune men drives som selvstændig virksomhed efter loven om trafikhavne.

2013 ■ Uge 49

N y h e d s m ag a s i N e t o m h av N e

•

fiskeri

•

traNsport

•

s ø fa r t

•

havn

15

Pacific Osprey er blevet gjort klar til opgaven med at sejle 80 havmøller ud til DanTysk Offshore Windpark af to virksomheder i Granly-gruppen.

To virksomheder i Granlygruppen samarbejdede i Esbjerg om gøre Pacific Osprey klar til opgave i Nordsøen

Jack-up fartøj gjort klar til vindmølletransport F

T René Dandanell

Nyt område Dansk ejet skib

Verdens største Jack-up fartøj, Pacific Osprey, er netop blevet gjort klar til en opgave med opsætning af 80 havmøller i den tyske del af Nordsøen. Det 161 meter lange skib med en bredde på 49 meter kan fragte op til 11 komplette sæt af vindmøller med tårn, nacelle og de tre vinger.

Pacific Osprey er nu på vej til sin første opgave efter at det blev bygget på Samsungs værft i Sydkorea. Senere blev det færdiggjort på FA Yard i Munkebo på Fyn, inden det efter sommerferien sejlede til Esbjerg, hvor det er blevet rigget til opgaven med de 80 havmøller i DanTysk Offshorewind Park. Parken er et joint-venture mellem Vättenfall Europe Windkraft GmbH og Stadtwerke München GmbH. - Vi har lavet tilpasninger og justeringer - specielt tilpasset til projektet, fortæller Thomas Lindberg Tranberg, projektleder fra Granly Steel, der sammen med Esbjerg Shipyard, har været i gang om bord siden sommerferien.

- Vi har brugt 600 tons stål og en masse timer – næsten 40.000 timer, siger

Pacific Osprey er det andet skib, som rederiet Swire Blue Ocean A/S har fået til jack-up opgaver. Skibet er 161 meter langt, 49 meter bredt og har plads til 111 om bord i enkeltværelser. Er udstyret med forskellige lounges, fitnessrum , biografer og som noget enestående for mange fartøjer er det muligt at spille pool om bord.

Skibet kan hæves op af vandet, så det står stabilt på dets fire ben. Jack-up skibet kan løftes 1,20 meter i minuttet.

Leveret fra Samsungs sydkoreanske værft i december 2012. Færdiggjort og døbt på FA Yard, Munkebo, i april 2013.

Pacific Osprey skal kunne fragte 11 komplette sæt af vindmøller. Søsterskibet hedder Pacific Orca.

Thomas Lindberg Tranberg.

Fin plads på havnen Han peger på, at de er blevet givet nogle fantastiske betingelser til opgaven af Esbjerg Havn. Komponenterne til Pacific Osprey er blevet bygget på værkstedet, og efterhånden som de er blevet færdige er de blevet transporteret ned til den plads, som har været til rådighed på havnen i Esbjerg.

Det er det område, hvor der tidligere var losning af industrifisk til TripleNi-

ne, der nu er blevet fyldt op, som har været stillet til rådighed for opgaven.

Det har betydet, at der har været god plads, og med kranen på skibet har elementer op til 200 tons kunnet løftes om bord.

- Kranen kan løfte op til 1.200 tons, siger Thomas Lindberg Tranberg, som dog nævner, at de emner, der er har været produceret blot har været op til 200 tons. Kranens rækkevidde har dog gjort, at den har kunnet hente emnerne op til 90 meter fra kajkanten.

Projektlederen fortæller, at det kun går en vej med størrelsen på de opgaver, som de kan forvente kommer i hus.

- Det går kun opad, siger Thomas Lindberg Tranberg.

Derfor er det nødvendigt ikke blot med masser af plads, men også virksomheder med erfaring på kryds og tværs. Og det er netop hvad virksomhederne i Granly-gruppen har.

- Granly Steel er god til stålarbejde, mens Shipyard er gode til skibsarbejde, siger projektlederen.

- Det er et spændende projekt, og vi ser et stort potentiale i den type opgaver, lyder det fra projektleder Thomas Lindberg Tranberg.

de første af mange naceller, tårne og møllevinger til DanTysk Offshore Windpark ligger klar.

Og det bliver mere og mere vigtigt med en god udskibningshavn med gode faciliteter. For med 11 komplette sæt at havmøl-

”

ler på Pacific Opsprey, så betyder placeringen af udskibningshavnen ikke længere det store.

- Afstanden bliver mere og mere ubetydelig, og skibet kan også sejle i kraftigere vind, siger Thomas Lindberg Tranberg.

Både og...“

Hanstholm Elektronik a/s er totalleverandør af elektronik og el-installationer til det maritime område.

Mere end 35 år indenfor branchen har g jort os til de absolut bedste på vores felt.

Vores ”besætning” består af specialiserede og faguddannede medarbejdere, som vil sætte alle sejl til for at finde den rette løsning til dit behov.

24-7-365

Vi står til rådighed døgnet rundt, året rundt!

“ Både og... ”

Udskibning fra Esbjerg Når Pacific Osprey er klar til opgaven, så bliver det også Esbjerg Havn, der er udgangspunktet. Når man kører ind til Esbjerg øst fra mødes man af store arealer, som blev indviet den 21. Juni 2013 på Østhavnen. 650.000 kvadratmeter er udlagt til især vindmølleindustrien.

I området er der specialbyggede faciliteter til test, forsamling og udskibning af offshore-vindmøller. Og

Download

vores profilbrochure på: w w w.he-as.dk

Maritimt el HOVED-AFD.: Kai Lindbergs Gade 47 DK-7730 Hanstholm

T: +45 97 96 18 18 | w w w.he-as.dk ESBJERG-AFD.: Fiskerihavnsgade 9 DK-6700 Esbjerg

FYN | LINDØ INDUSTRIPARK Ingeniørgangen 3 L DK-5330 Munkebo

16

havn

•

N y h e d s m ag a s i n e t o m h av n e

•

fiskeri

•

s ø fa r t

Uge 49 ■ 2013

medlemsvirksomhederne.

Og så kommer vi også til arbejde for grupper af havne. Hidtil har vi arbejdet for alle havnene, men man kan godt forestille, der vil være en sag, der har særlig interesse for en gruppe af havne. Det kan være små havne, det kan være fiskerihavne eller havne, der har en fælles specialitet.

medlemsservice til alle vores havne i det omfang, de måtte have brug for det.

transport

•

Uffe Steiner Jensen, formand Danske Havne.

En aktuel snak med Uffe Steiner Jensen, formand for Danske Havne, efter gennemførelsen af vedtægtsændringer i organisationen

Danske Havne styrker organisationen T René Dandanell Organisationen Danske Havne vedtog i oktober et nyt sæt vedtægter, der skal styrke organisationens arbejde. Nyhedsmagasinet Havn har spurgt formanden for Danske Havne, Uffe Steiner Jensen, Frederi-

cia, hvad ændringerne betyder. Blandt andet kappes båndene til Kommunernes Landsforening, hvor medarbejderne hidtil har været ansat. De vil i fremtiden være ansat i Danske Havne, der også får sin egen fuldtidsansatte direktør. Hidtil har direktøren været en af KL´s direktører. Ligeledes

reduceres bestyrelsen til 11 medlemmer. Heriblandt forsvinder de to medlemmer, der er blevet udpeget af Kommunernes Landsforening.

Profilen skal være klarere og mere moderne, lyder det fra formanden, der går af i april 2014, når der skal vælges en ny bestyrelse i

Alt til

godshåndtering ...

Timars

Terex Port Solutions

MRS

Tel.: 7628 0102

www.port-trade.com

Danske Havne.

Hvordan vil man kunne se, at der er sket nogle forandringer i Danske Havne?

Formelt set ændrer vi på bestyrelsens sammensætning, og vi ændrer på valgreglerne til bestyrelsen. De fem største havne målt på omsætning, de har hvert ét medlem af bestyrelsen.

Så kommer der en midtergruppe af havne, som vælger fire medlemmer, og så kommer de små og de mindste havne, der vælger to medlemmer til bestyrelsen. Samtidig er det vedtaget, at de fem største kan pege på, hvem de vil have som formand for bestyrelsen. De 11 medlemmer bestemmer sammen, hvem der skal være næstformand i bestyrelsen. I dag har vi to næstformænd, fremover kommer der kun én næstformand.

Dernæst – hvad der også er en spændende nyskabelse – har man tidligere skullet være medlem af en havnebestyrelse for at være kvalificeret til at kunne blive medlem af Danske Havnes bestyrelse. Den forudsætning er helt fjernet. Havnene kan komme med de forslag, de vil. De kan vælge et havnebestyrelsesmedlem, en havnedirektør eller de kan vælge en ekstern, de synes vil være velegnet til Danske Havnes bestyrelse.

På indholdssiden er det nyt, at vi skal til at arbejde med forretningsudvikling. Hidtil har det været sådan, at Danske Havne ikke har taget sig af det. Det har havnene selv haft ansvaret for.

Det har de naturligvis også fremover, men Danske Havne får som brancheforening også et fag, der hedder forretningsudvikling – og selvfølgelig igen til gavn for

Hvorfor har det været vigtigt at kappe båndene til KL?

Det har været et meget klart ønske fra en række af vores medlemmer, at vi skulle fremstå som en fuldstændig uafhængig brancheforening. Det betyder ikke, at kommunerne ikke er en vigtig partner. Kommunerne ejer jo mange af havnene. Men Danske Industri og Rederiforeningen er også vigtige partnere. Der regner vi med at komme til at arbejde med forpligtende partnerskabsaftaler. Det er også en del af den nye organisation.

Udvalgsstrukturen nedlægger vi. Vi kommer til at arbejde med fora. Måske permanente fora. Jeg forventer, at de store havne, de mellemstore og de mindste laver et havnefora. Vi drøfter også at lave et midlertidigt fora, der arbejder med en bestemt opgave, og når den er løst, lægger vi det ned igen.

Hvad er organisationen Danske Havnes DNA?

Brancheforeningen skal jo fortsætte med at varetage de politiske interesser i forhold til Folketing og Regering – og så det med det internationale og forretningsorienterede. Det er det, der er vores hovedopgaver. Og så naturligvis

Hvordan kan I hjælpe med nye markedsinitiativer og forretningsudvikling?

Det er sat på dagsorden som et medlemsønske. Og det skal vi jo i gang med at udvikle for det har vi jo ikke et færdigt svar på på dette tidspunkt. Enhver kan jo se, at havne og søtransport er voksende virksomheder. Det er virksomheder, som indebærer muligheder for vækst og nye jobs. Alt andet lige må det styrke os alle sammen, at vi også på det område sætter ind som brancheforening. En færdig model har vi bestemt ikke.

Det bliver den nye bestyrelse, der træder til i april måneds opgave.

Hvad giver det af udfordringer at skulle rumme fiskerihavnen og den store gods og containerhavn?

Vi har jo hidtil været i stand til og løse den opgave. Man kan sige, at den måde vi organiserer os på nu, så vil det være helt legitimt, at vi en periode for eksempel laver en stor indsats for de små havne eller fiskerihavnene eller for de helt store havne. Det er en del af den nye konstruktion.

Jeg synes, vi har en stor vigtig og sammenhængene opgave, og det er den politiske interessevaretagelse i forhold til Regering og Folketing. Og blive ved med at fortælle om havnenes betydning for vækst og udvikling for det danske samfund. Det bliver aldrig umoderne, at drive havne.