Lungenyt 2, 2019 by Lungeforeningen

2019 NR. 2

Lungeforeningens medlemsblad

Tema Træning

Kom til læge i tide– TV-lægen Charlotte Bøving bakker op om Pust liv-kampagne

Tog initiativ til lungehold

G unhild træner efter arbejde

Forskning

K an teletræning gøre en forskel?

Træning gør en forskel

A llerede fra dag 1 har træning effekt

LEDER

Inspiration til træning, der giver luft til mere Vores ønske er at styrke dig, der er lungesyg. Derfor bidrager vi også til, at der bliver forsket i træningens effekt og støtter fx projekter som REPLACE og teletræning, som du kan læse om her i bladet. For dig, der ikke har kræfter til at komme hen til et træningssted, kan hjemmetræning være en mulighed. På lunge.dk har vi en række øvelser, og her i bladet kan du også møde Jean og Kirsten, der begge har deltaget i et projekt med teletræning og har stor glæde af at træne hjemme. Måske vil det sociale ved at gå på fx et lungehold, være det, der motiverer dig? I bladet kan du møde Ole, som er pensioneret og deltager i et af Lungeforeningens træningsnetværk i dagtimerne, og Gunhild, som stadig arbejder og har taget initiativ til at starte et træningsnetværk uden for arbejdstiden. Jeg kender godt selv det med, at det kan være svært at få trænet. Lige nu mærker jeg, at lyset og varmen giver et ekstra skud energi til at komme i gang – måske kan du også bruge det og al inspirationen her fra Lungenyt som en invitation til at træne mere. God fornøjelse!

www.lunge.dk

Tlf: 38 74 55 44

Tlf. tid: Man. ons. tors. og fre. 10-14, tirsdag 11-16 info@lunge.dk www.facebook.com/lungeforeningen www.lunge.dk www.børnelungefonden.dk www.livilungerne.dk

Redaktion Anne Brandt (ansvarshavende) Charlotte Larsen Design og produktion Mediegruppen as Tryk Aller Tryk Oplag 32.000 Annoncering Mediegruppen as Lars Burchardt lars@mediegruppen.net, tlf. 76 40 64 10 Fotograf til forsiden Weltklasse Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise materiale, der strider imod bladets linje. Ideer og forslag til redaktionen kan sendes til info@lunge.dk Næste Lungenyt udkommer i september 2019

Lungeforeningen står ikke inde for kvalitet og troværdighed i annonceindhold og påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkters og ydelsers kvalitet og virkning. Budskaber i annoncer i Lungenyt udtrykker ikke Lungeforeningens holdning eller anbefalinger. Med forbehold for fejl og ændringer.

Bestyrelsesformand Lone Christiansen Lungeforeningen

Strandboulevarden 49, B-8, 2100 København Ø

N VA

EM ÆRK

E T

Allerede fra dag 1 sker der noget i dit nervesystem og dine muskler, når du træner – måske uden, at du opdager det. Og uanset om du er ny diagnosticeret, har haft en lungesygdom i flere år eller er meget mærket af din lungesygdom, hjælper træning dig. For træner du, både ved hjælp af vejrtrækningsøvelser og forskellige træningsøvelser, vil du opleve, at din krop bliver stærkere, og du kan holde til mere. Det tager i gennemsnit 4-5 uger før, du mærker de første forbedringer, så mist ikke tålmodigheden. Og så har træningen også en effekt rent mentalt. Det kan du læse meget mere om her i bladet. Med den nationale lungesatsning kæmper vi i Lungeforeningen for, at flere kommer i behandling tidligere – og i gang med den vigtige træning. Kampagnen ’Pust liv i hverdagen’ er netop skudt i gang sammen med Sundhedsstyrelsen ud fra målet om, at flere skal blive opmærksomme på deres lungesymptomer og få en lungefunktionsmåling. Træning er lige så vigtig som medicin. Derfor det vigtigt, at du bliver visiteret til rehabilitering, når du har en lungesygdom. Lungeforeningen samarbejder med kommunerne om bl.a. træningsnetværk rundt om i hele landet. Lungeforeningen har – ofte i tæt samarbejde med landets kommuner – over 100 træningsnetværk i Danmark. Her er en række frivillige trænere på holdene, og ofte er de selv patienter. En mulighed fordi vi over en årrække, og med støtte fra TrygFonden, har uddannet over 100 frivillige lungepatienter til træningsinstruktører. Alene af den grund, og med den solide erfaring, ønsker vi, at endnu flere lungepatienter oplever, at træning hjælper og gør hverdagslivet langt bedre.

Lungeforeningen Børnelungefonden Danmarks Lungeforenings Fond

Tryksag 5041-0806

Lungenyt er svanemærket. Det vil sige, at magasinet er trykt med miljøfarver og på miljørigtigt papir, der ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer.

INDHOLD

De faste 24

Nyt fra Lungeforeningen og Børnelungefonden

28 Opslagstavlen

Ole træner hver uge

Sang gør en forskel

Træning og medicinforbrug

Genetik

Bliv inspireret af Ole, der træner og næsten aldrig er syg

Måske kan de slet ikke synge, men de får det bedre

Lungeforeningen støtter forskningsprojektet REPLACE

Ny undersøgelse viser sammenhæng mellem leddegigt og lungefibrose

Side 14

Side 22

Side 26

Side 32

Lungernes verden

Lokale lunger – arrangementer, netværk og aktiviteter for dig

Tema

n til Inspiratio træning

Rådgivning Ring til Lungelinjen Sygeplejerske Marie Lavesen tlf. 30 13 79 46 (man. 11-12) Socialrådgiver og familieterapeut Susanne Kitaj tlf. 30 13 79 48 (man. 16-17) Sygeplejerske Vibeke Skivild tlf. 30 13 07 38 (man. 19-20 kun ulige uger) Ergoterapeut Stine Kaarsberg tlf. 30 13 09 44 (man. 20-21)

I dette nummer 4 Gunhild træner efter arbejde 8 Teletræning hjælper patienter med svær KOL 12 Det sker i kroppen, når du træner 13 Træning gør en forskel fra dag 1 14 Ole vil ikke gå glip af sin træning 17 Landsdækkende kampagne: Pust liv i hverdagen 18 TV-læge: Det er vigtigt at komme til læge i tide 20 Træn vejrtrækningen før du trækker i træningstøjet 22 Kan man forbedre sin lungefunktion ved at synge?

Psykolog Ingeborg Farver-Vestergaard tlf. 30 13 63 24 (tirs. 13-14) Fysioterapeut Agnete Haarder (vedr. voksne) tlf. 30 13 59 68 (tirs. 14-15) Sygeplejerske og sexolog Louise Kofoed Stender tlf. 30 13 52 43 (læg dit navn og tlf. nr. og bliv ringet op) Fysioterapeut Lue Drasbæk Philipsen (vedr. børn) tlf. 30 13 62 07 (læg dit navn og tlf. nr. og bliv ringet op) Læge Vibe Ryberg (vedr. voksne og lungesygdomme) tlf. 30 13 78 34 (indtal dit navn og tlf. nr. på svareren og bliv ringet op) Spørg om træning, mad, sex, rygestop, sociale og retslige forhold, luft og miljø, livet med lungesygdom, KOL, astma, allergi og andre lungesygdomme.

26 Mennesker med astma kan have glæde af hård træning 30 Thor har en sjælden lungesygdom NR. 2

maj 2019

HJÆLP TIL DIN HVERDAG

Gunhild træner efter arbejde

Tema

efter Træning id arbejdst

Hvad gør man, når man har moderat KOL, stadig arbejder, gerne vil have motion og ikke har lyst til at gå i fitnesscenter? 63-årige Gunhild fra Horne i Vestjylland valgte at tage initiativ til at starte et lungehold. Af: Mette Bernt Foto: Vibeke Johansson

elvom foråret er på vej, er det en råkold, regnfuld og blæsende mørk aften. En af dem, hvor man er fristet til at blive hjemme foran tv’et. Klokken er 18, og i Horne Gymnastik og Fitness er lungeholdet trådt ind i træningslokalet. I alt er der 10 deltagere tilmeldt, og i aften har to mænd og fire kvinder fundet vej gennem regn og rusk. Lars Lilholt lyder lystigt ud af højtalerne med ”Mennesker mødes tilfældigvis, hvor vejene krydses, og hjerterne slår. Livet går videre men aldrig som før, det er op til os selv, hvad vi gør og tør.” Ord fra sangen ”Men aldrig som før”, som var landsstævnesangen og et hit til DGI’s Landsstævne i 1994. Men også en sang, som på mange måder harmonerer med Gunhilds tilgang til det at have en lungesygdom.

Det betyder noget, at det er et hold. Jeg har simpelthen ikke styrken til at komme afsted alene." Møder ligesindede på Lungeholdet Helt tilfældigt er det ikke, at deltagerne møder op på Lungeholdet i Horne uge efter uge. Holdet startede i maj 2018. Gunhild havde reageret på en mail fra Lungeforeningen om et netværk i Nr. Nebel og fik at vide, at Varde Kommune gerne ville oprette et netværk i Horne og Ølgod. Et samarbejde mellem Center for Sundhedsfremme og Lungeforeningen gjorde det muligt at opret4

www.lunge.dk

te et lungehold. Der var blot brug for en frivillig tovholder, og Gunhild valgte at melde sig på banen. Tidligere havde Gunhild gået lange ture, som egentlig var en ”erstatning” for at ryge. Hun havde, som hun selv siger, røget de cigaretter, hun skulle ryge gennem 38 år og var heldigvis stoppet i 2006 – fire år før hun fik konstateret KOL. Som det sker for så mange andre, der stopper med at ryge, tog Gunhild på i vægt, og det ville hun gerne gøre noget ved. Sammen med en veninde, der også var stoppet, regnede hun ud, at de havde brugt cirka halvanden time i døgnet på at ryge. – Den tid skulle vi jo ligesom bruge på noget andet. Så vi aftalte at gå ture, men så flyttede min veninde til Aalestrup oppe ved Hobro, og så stoppede det, siger Gunhild. Herefter fik Gunhild en hund, og også det gav en god grund til at komme ud at gå. – Da min mand gik på pension, sagde jeg, at han skulle med mig ud på de lange ture, men han glemte, at han var gået på pension og blev ved at arbejde, lyder det fra en smilende Gunhild. Så da Gunhild tog initiativ til lungeholdet, var det med at få mere motion noget, hun havde haft lyst til i flere år. – Jeg har også prøvet at gå i et fitnesscenter, men hvis jeg virkelig gik til den, lød jeg jo som et damplokomotiv, og det brød jeg mig ikke om, siger hun. Mennesker mødes Tilbage på lungeholdet er de seks deltager i fuldt sving med hvert deres individuelle program, som en fysioterapeut har hjulpet

Der er mange, der gerne vil hjælpe. Her i området har vi en pensioneret journalist fra JydskeVestkysten." dem i gang med. De går i roligt tempo fra station til station. Bruger blandt andet håndvægte, stepbænk, romaskine og kondicykel. De går til den, puster lidt, og pulsen kommer op. Konkurrence og kommentarer til de andres indsats sker kun i en drillende og meget kærlig tone. De ved alle, hvorfor de er her. Derfor er der også plads til hyggesnak undervejs.

HJÆLP TIL DIN HVERDAG

Hver onsdag kl. 18.00 træner Gunhild sammen med 9 andre. Der bliver gået til den med både håndvægte, romaskiner og kondicykler. Og alle træner efter hver deres program, som er tilrettelagt af en fysioterapeut.

NR. 2

maj 2019

HJÆLP TIL DIN HVERDAG

Jeg er sikker på, at motionen gør en forskel. Jeg kan mærke, at jeg har en bedre kondition, når jeg går op ad trappen derhjemme." – Der er mange, der gerne vil hjælpe. Her i området har vi en pensioneret journalist fra JydskeVestkysten. Hun hjælper mig med at få noget i den lokale Horne Post. En anden gjorde mig opmærksom på, at der er nogle puljer i kommunen, vi kan søge. Det har jeg så gjort, og vi har da også fået støtte. Der er ingen tvivl om, at Gunhild tager rollen som tovholder seriøst. Udover at hun kommer og låser op og deltager i træningen, har hun også foldere med om blandt andet KOL og kost. Deltagerne tager gerne imod, og glad lyder det fra Gunhild: ”Jeg har flere derhjemme, så bare sig til.” Sikker på, at motion gør en forskel Da Gunhild startede lungeholdet, havde hun en klar holdning til, at træningen skulle foregå i aftentimerne. – Fordi de tilbud, som allerede eksisterede, var for pensionister og om formiddagen. Der var ikke hold for os, der stadig går på arbejde. Og så tror folk jo, at hvis man har KOL, så er man mellem 80 og skindød, men vi er jo mange, som er meget yngre, siger Gunhild. I dag er Gunhild 63 år og arbejder stadig som alternativ behandler og tilbyder blandt andet zoneterapi. Hun fik konstateret KOL allerede som 55-årig. Dengang var tre af hen-

Gunhild har taget initiativ til at starte et træningsnetværk om aftenen, så kan holddeltagerne nemlig komme og træne efter arbejde.

Og det med ”Mennesker mødes” betyder noget. I hvert fald for Gunhild. – Det betyder noget, at det er et hold. Jeg har simpelthen ikke styrken til at komme afsted alene. Nu er det jo så også mig, der har kortet, så vi kan komme ind i lokalet, siger hun med et smil. Men er det ikke et kæmpe arbejde? Ikke bare at stable et 6

www.lunge.dk

lungehold på benene som tovholder men også at holde det i gang? – Altså, jeg synes, det er ret enkelt og sjovt. Center for Sundhedsfremme hjælper jo både med foldere og plakater, og Lungeforeningen sender mails ud til medlemmer i området, så de bliver opmærksomme på holdet, siger Gunhild og fortsætter:

HJÆLP TIL DIN HVERDAG

Når træningen er overstået, står den på frugt og kaffe. Stemningen er som i træningslokalet hyggelig og afslappet.

Sådan starter du et lungehold i dit område Alle Lungeforeningens netværk er fælleskaber for mennesker med lungesygdomme tæt inde på livet, som gerne vil: Træne, afholde arrangementer eller synge sammen med andre i samme situation. Et netværk kan fx være et lungehold. des ældre søskende døde af lungeeller hjerte-/kredsløbssygdomme inden for halvandet år. – Så tænkte jeg: Det kunne da godt være, jeg skulle få kigget på det, siger hun. Men Gunhild havde det ikke dårligt. Det har hun heller ikke i dag og nævner, at det formodentlig gør en forskel, at hun ikke har haft en masse lungebetændelser, som har ødelagt hendes lungevæv. – Jeg har faktisk ikke været syg, siden jeg stoppede med at ryge i 2006, men jeg gør også meget for at få de rigtige vitaminer og mineraler, siger hun. Men hvad med lungefunktionen? – Den er et sted i 60’erne, og det har den været, siden jeg i 2010 fik konstateret KOL, siger Gunhild og fortsætter – Jeg er sikker på, at motionen gør en forskel. Jeg kan mærke, at jeg har en bedre kondition, når jeg går op ad trappen derhjemme. Og jeg går faktisk op og ned ad den trappe en del gange om dagen. Det er vanskeligt at undgå at bemærke, at Gunhild gør en del for at have det godt på trods af sin lungesygdom, hvilket fører til spørgsmålet: Har man selv et ansvar for, hvordan man har det, når man får en kro-

nisk sygdom? Prompte lyder det fra Gunhild: – Ja, det ved gud, man har. Et svar, der uvilkårligt leder tankerne tilbage til Lilholts omkvæd: Livet går videre men aldrig som før, det er op os til selv, hvad vi gør og tør. Tid til snak Træningen er overstået, og det er blevet tid til kaffe og frugt. Stemningen er som i træningslokalet hyggelig og afslappet. Mennesker mødes, og der bliver snakket, grinet og vist billeder på mobiltelefonerne. Men er stemningen altid så munter? – Selvfølgelig kan vi af og til godt komme til at jamre, men jammeren får aldrig lov at bundfælde sig. Alle kommer med en god indstilling, og generelt er alle så positive, slutter Gunhild, før hun siger farvel og tager videre til et andet arrangement. Få flere personlige historier om træning på lunge.dk/historier

Hvorfor starte et lungehold? • Måske har du en lungesygdom og vil gerne træne sammen med ligesindede • Måske er du pårørende og savner et netværk til din ægtefælle, kæreste, mor eller far • Måske er du fagperson og ønsker at starte et lungehold for borgere med lungesygdom i dit område Sådan starter du et lungehold • Hvis du ønsker at starte et lungehold i dit område, så opfordrer vi til, at du finder andre frivillige, som har lyst til at hjælpe med at starte og drive netværket • Du kan læse mere om at etablere et lungehold her: lunge.dk/lungehold • Kontakt gerne frivilligkonsulent Heidi Hoelgård Sunesen på hhs@lunge.dk, hvis du ønsker mere information om at starte et lungehold

NR. 2

maj 2019

VIDEN OG RÅDGIVNING

Tema

Træn e derhjemm

Teletræning hjælper patienter med svær KOL Hjemmetræning via en computer er en stor fordel for patienter med svær eller meget svær KOL. Et forskningsprojekt viser, at deltagerne fik bedre vejtrækning og mindre angst. Samtidig var de i stand til at deltage i mange flere træningstimer, end deltagerne ofte er på KOL-træningshold. Af: Carsten G. Johansen Foto: Adobe Stock

lle har godt af fysisk træning. Mennesker med lungesygdommen KOL har så godt af det, at fysisk træning kan være del af deres behandling på lige fod med medicin. Men desværre må mange af de hårdest ramte patienter opgive at deltage i KOLtræning. Eller de falder fra, før de har fået ud-

bytte af indsatsen på deres træningshold, fordi det er for svært for dem at forlade hjemmet. Det er vi nødt til at gøre noget ved, mente sygeplejersken Lisbeth Østergaard, der i 2012 etablerede Danmarks første projekt med teletræning på Lungemedicinsk Ambulatorium, Bispebjerg Sygehus. Og projektets resultater var så gode, at sund-

hedsprofessionelle med speciale i lungesygdomme længe har ønsket mere viden om, hvordan flere kan få gavn af hjemmetræning via en skærm. – Det vigtigste resultat af projektet var, at mange flere gennemførte teletræningen, end vi er vant til at se på almindelige KOL-træningshold. Træningen forbedrede

Vi har hjulpet nogle af de mennesker, som er allermest begrænset af deres sygdom. Og nogle af dem har sandsynligvis svært ved at gennemføre og få gavn af en almindelig lungerehabilitering."

I samarbejde med Lungeforeningen har fysioterapeut pg phd.-studerende Henrik Hansen udarbejdet træningsvideoer med de øvelser, som indgår i forskningsprojektet. Find dem på lunge.dk/træning

www.lunge.dk

VIDEN OG RÅDGIVNING

Deltog i forskningsprojekt I tre måneder var Kirsten og Jean med i forskningsprojektet ”KOL-Online Rehabilitering”. Et projekt, hvor de trænede i egen bolig og blev guidet gennem et teletræningsprogram.

Kirsten Kofod, 65 år

Jean Olsen, 62 år

– Jeg har haft min KOL-diagnose i 6 år, og i de seneste 3 år har jeg været iltbruger døgnet rundt. Min senest målte lungefunktion var 32, men det var sidste sommer. Alt efter vejret og dagsformen ligger jeg formentlig lavere i dag. Desuden har jeg svær osteporose. – Efter en operation for tre år siden fik jeg valget mellem træning på Hillerød Sygehus, hvor jeg har kørsel til, eller deltagelse i teletræning-projektet. Jeg syntes, det lød rigtigt spændende med teletræning, så det takkede jeg ja til. – Her 3 år efter følger jeg stadig træningen 3 gange ugentlig i min stue og kan træne i det tempo, som passer til mig. Jeg tvinger mig selv til at følge træningen, da jeg kan mærke, den gør godt. – I min boligforening har vi forskellige motionstilbud, som jeg har brugt så godt som muligt. Men som rollatorbruger og iltbruger blev det sværere for mig at komme over til disse ting, så derfor er jeg glad for teletræningen med håndvægte. Jeg bruger også andre træningsmetoder, jeg har lært. – Jeg har været glad for teleprojektet og har også mødt Henrik Hansen, som står for træningen, gennem vores netværk i Helsingør.

– Jeg har haft min KOL-diagnose i 3-4 år. Min lungefunktion er 47, men jeg er rimelig fysisk aktiv. Jeg lægger vægt på, at jeg kommer ud hver dag. Jeg kan stadig passe mit flexjob på 15 timer om ugen. – I starten trænede jeg med et hold på Bispebjerg Hospital. Men da jeg fik tilbud om at deltage i teletræningen, takkede jeg ja. Som gammel flyttemand har jeg masser af muskler, men det er vigtigt, at jeg holder dem ved lige. Det er dem, der holder mig oppe og i gang. – Jeg fik nogle ekstra tunge håndvægte, så jeg fik mest muligt ud af træningen. Og jeg kunne tydeligt mærke forskel i løbet af de tre måneder, hvor jeg var med i projektet. Øvelserne var enkle, så det var let at gå i gang på egen hånd, når man havde fået dem vist. – Jeg kan stadig bruge øvelserne herhjemme, selvom jeg allerhelst vil deltage på et træningshold, hvor man også kan få en snak med de andre deltagere. – Noget af det gode ved teletræningen var, at man blev holdt i gang. Nogle gange er det vigtigt at få motivation udefra. At få lidt pisk, hvis man kan sige det sådan. Så man tager sig sammen og holder ved.

deres fysiske funktion og reducerede deres luftvejsgener og angstsymptomer. På den måde kunne vi med en ny metode levere effektfuld lungerehabilitering til nogle af de hårdest ramte mennesker med lungesygdom, konstaterer Henrik Hansen, der er fysioterapeut og phd. studerende på forskningsprojektet.

Markant flere gennemførte Phd. projektet hedder ”KOL-Online Rehabilitering (KORe)” og blev gennemført i et multicenter-samarbejde imellem lungeambulatorierne og fysioterapien på Amager, Hvidovre, Bispebjerg, Herlev, Gentofte, Frederikssund og Hilerød hospitaler.

Deltagerne fik tilbud om tre måneders telerehabilitering, hvorefter Henrik Hansen fulgte dem et år efter. Resultaterne var positive, selvom det ikke kunne dokumenteres, at den enkelte deltager har mere ud af teletræning end almindelig lungerehabilitering. Alligevel gjorde teletræningen masser af gavn. NR. 2

maj 2019

VIDEN OG RÅDGIVNING

Træningen foregår hjemme i stuen foran en computerskærm og med håndvægte i begge hænder.

– De patienter, som gennemfører træningsforløbet, får de samme fysiske forbedringer som ved almindelig lungerehabilitering. Forskellen er, at markant flere gennemførte teletræningen, end vi ser i den almindelige lungerehabilitering, siger Henrik Hansen. Normalt gennemfører færre end halvdelen et tilstrækkeligt forløb i en almindelig lungerehabilitering. I teletræningsprojektet deltog godt 3 ud af 4 i mere end 70% af samtlige træninger/undervisninger. Det kan være svært at holde rede på sådan nogle tal, men konklusionen er klar: Teletræning er mindst lige så effektiv som almindelig lungerehabilitering, og træningsmetoden tillader flere mennesker at få gavn af det.

ØVELSE

Har du fået blod på tanden og lyst til at komme i gang med lungetræning? I samarbejde med Lungeforeningen har fysioterapeut Henrik Hansen udarbejdet to træningsvideoer med de 6 enkle øvelser, som indgår i hans forskningsprojekt. Du finder øverlser, du kan afprøve hjemme i stuen på lunge.dk/træning L ungeforeningen har også udgivet en træningspjece, som kan inspirere dig til at komme i gang: www.lunge.dk/pjecer

www.lunge.dk

– Vi har hjulpet nogle af de mennesker, som er allermest begrænset af deres sygdom. Og nogle af dem har sandsynligvis svært ved at gennemføre og få gavn af en almindelig lungerehabilitering, fordi de – af forskellige årsager – falder fra undervejs, siger Henrik Hansen. Attraktivt træningstilbud til hårdt ramte Vejleder på ph.d.-projektet var overlæge Nina Godtfredsen, som konstaterer, at resultaterne er gode. Effekten er god og teknikken har ikke været en hindring, selvom deltagerne ikke nødvendigvis er stærke til det digitale. – Vi fik dokumentation for, at deltagerne forbedrede sig på de fleste parametre, vi målte på. Der var også stor patienttilfredshed med løsningen, siger Nina Godtfredsen. – Som læge skal jeg have et overordnet perspektiv på projektet, og jeg ser nu frem til evalueringen af udstyret både med hensyn til funktionalitet og omkostninger. Det har betydning for vores mulighed for at rulle løsningen ud til et større område med flere patienter, siger overlægen. Nina Godtfredsen hæfter sig også ved tallene for deltagere, som takkede nej til at deltage i træningen. Det er desværre et velkendt problem, fordi patienter med svær og meget svær KOL er for svækkede til at kunne følge aktiviteter uden for hjemmet. Ofte er det så mange som to tredjedele af patientgruppen, der fravælger træning som en del af deres behandling. – Vi ved, at alle med KOL bliver glade for at mærke forskellen, når de har gennemført træningen. Og vi ved, at træning har en fysisk effekt. Derfor har vi også et fremadrettet håb om, at telerehabilitering

Telerehabilitering må ikke opfattes som en erstatning af almindelig lungerehabilitering. Det kan være en ny vej til mere livskvalitet for mennesker med KOL." kan blive et attraktivt tilbud for denne gruppe, siger Nina Godtfredsen. Telerehabilitering i hele landet Henrik Hansen mener, at projektet præsenterer en ny metode, der netop kan inkludere flere af de mennesker med KOL, som er tilbøjelige til at fravælge lungere. habilitering. – Telerehabilitering må ikke opfattes som en erstatning af almindelig lungerehabilitering. Det kan være en ny vej til mere livskvalitet for mennesker med KOL, og jeg mener bestemt, det har potentiale for at nå ud til den gruppe, vi hidtil har haft svært ved at komme i møde. – Projektet er opbygget som et standard-tilbud med meget enkle øvelser. Det kan rulles ud til mennesker med KOL overalt i landet, og det kan sagtens integreres med telemedicinsk kontakt hos den lokale lungesygeplejerske, siger fysioterapeuten.

VIDEN OG RÅDGIVNING

Motion gør dig klogere og får smilet frem

Tema

Træning r stimulere hjernen

Meget tyder på, at det ikke kun er hjerte og lunger, der har godt af, at du dyrker motion. Motion stimulerer nemlig også hjernens hukommelses- og indlæringscenter. Og som om det ikke var nok, får du også et skud af kroppens egen ”humør-medicin”, når du er fysisk aktiv. Af: Freja Fredsted Dumont Foto: Privat

sin enkle form er fysisk aktivitet sundt, fordi muskler, der arbejder, danner hormoner og stoffer, som virker forebyggende på alt fra hjertekar-sygdomme til cancerknuder. Der hersker heller ikke den store tvivl om, at motion har en positiv indflydelse på vores indre organer og kredsløb. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når vi motionerer? Måske har du selv prøvet at komme tilbage fra at have trænet på fx et lungehold og fået renset tankerne med fornyet energi og glæde – men de fleste af os har ingen idé om hvorfor.

et lungehold bliver hippocampus op til 16 procent større. Man får simpelthen en større hjerne gennem fysisk træning som cykling, roning og spinning, der sætter gang i pulsen. Når hippocampus bliver større, vil man – alt andet lige – forbedre både sin hukommelse og sine muligheder for at lære noget nyt. – Grunden til, at hjernen vokser, er, at niveauet af BDNF i hippocampus stiger. Med andre ord bliver du bedre til at løse problemer, tænke logisk og bruge hukommelsen, når du dyrker regelmæssig motion, siger Jesper Mogensen.

Motion styrker hjernen For at forstå, hvordan motion helt præcist påvirker hjernen, skal du først og fremmest kende til neurotrofinet BDNF (Brain Derived Neurotrophic Factor). Et vigtigt proteinstof, der sørger for, at nervecellerne i hjernen bevares. – Når du dyrker motion, arbejder dine muskler. Og når musklerne arbejder, udvikles BDNF – et molekyle, som har vist sig vigtigt for vækst og dannelse af hjerneceller i hippocampus, der bl.a. har betydning for vores hukommelse, siger Jesper Mogensen, professor i neurovidenskab på Københavns Universitet.

Endorfiner er din indre "morfin" Når vi motionerer, starter der et festfyrværkeri af hormoner i kroppen. Mens pulsen stiger, udskiller vi op til 50 forskellige hormoner – endorfiner er den mest kendte. Endorfiner udskilles, når vi har sex, griner, er forelskede – eller dyrker motion. Populært sagt hjælper endorfinerne hjernen med at udskille stoffer til positiv tænkning og godt humør. Når først kroppen har vænnet sig til at få sin ”humørmedicin”, vil den automatisk bede om det, når den er i underskud. Det betyder, at du vil mærke, når kroppen trænger til at bevæge sig og derfor få lyst til fysisk aktivitet. Dette kaldes den positive cirkel, hvilket er én af forklaringerne på, hvorfor nogen mennesker siger, at de bliver afhængige af motion. Men – hvis du vil have det største psykiske overskud ind på kontoen, skal du føle dig motiveret. Er du ikke det, så tapper

Fodr din hjerne med BDNF Hippocampus er to ’søhestelignende’ regioner i hjernen – der er involveret i en lang række de helt centrale hjernefunktioner, som vi bruger, når vi skal huske eller lære noget nyt. Hjernescanninger dokumenterer, at allerede efter fx tre måneders cirkeltræning på

Professor i neurovidenskab på Københavns Universitet Jesper Mogensen

træningen bare kræfter. Derfor er det vigtigt at finde den helt rigtige træningsform for lige præcis dig.

Kan træning give et højere lungefunktionstal? Du kan ikke forbedre lungefunktionstallet ved træning. Du kan forbedre dine lungers formåen til at sende ilt ud til musklerne ved træning. Og det forbedrer din muskelstyrke og udholdenhed. Derudover kan du opretholde en mere stabil lungefunktion over tid, når du træner. Intervaltræning og styrketræning er gode måder at træne på i det omfang, det er muligt for dig. Start roligt op og øv dig i ikke at blive bange for at blive forpustet, for træningsforpustethed er en god måde at være forpustet på. Kilde: Lue Philipsen, fysioterapeut og rådgiver i Lungeforeningen

F å mere at vide hos vores rådgivere. Se lunge.dk/rådgivning

NR. 2

maj 2019

VIDEN OG RÅDGIVNING

Det sker i kroppen, når du træner Ilt er en kilde til energi, og når du træner, er du bedre til at optage i ilt i kroppen. Det påvirker blandt andet blodomløb, hjerne, hjerte, muskler og knogler. Bare det at gå en lille tur er god fysisk træning. Det samme er det at træne i eget tempo i et ﬁtness center eller på et lungehold.

Større hjerne Gennem fysisk træning som cykling, roning og spinning, der sætter gang i pulsen, bliver h ippocampus i hjernen større. Når hippocampus bliver større, vil du forbedre både din hukommelse og dine muligheder for at lære noget nyt.

Lungerne leder ilten Når ilten kommer ned i lungerne, bliver den ledt ud i bittesmå luftsække, som hedder alveoler. Herfra kommer ilten videre til hjertet, som slår ilten videre ud i musklerne gennem blodårene.

Ilt til cellerne Når du træner, kan du bedre bruge ilten, der er en livsvigtig kilde til energi. For at cellerne kan omdanne næringsstoffer til brugbar energi, skal de bruge ilt. Når du ånder ind, bliver ilten ledt ind i cellerne. Når du har brugt ilten, skal du af med affaldsstoffet CO2. Det sker gennem udåndingen. Er det vanskeligt for dig at ånde ud, kommer du ikke af med alt CO2. Derfor bliver du ’træt i musklerne’ og udmattet.

Stærke knogler Når du træner, giver du dine knogler nogle ’små stød’ og tryk, der faktisk gør, at de bliver stærkere. Derfor styrker du knogler, når du bevæger dig. Det sker ikke, når du sidder stille. Her mister du samtidig muskelmasse, som gør, at du nemmere kan falde. Er dine knogler ikke stærke, brækker de nemmere.

Musklerne kan klare mere Når du træner, bliver det nemmere at transportere ilten fra blodet og ind i musklen. Ilt er nødvendig for, at musklen kan arbejde, og du kan bevæge dig. Når musklen har brugt ilten, skal den af med CO2. Det sker gennem udåndingen. Når du træner, kan musklerne klare mere. Du får en større udholdenhed, bliver stærkere og kan derfor bedre klare bare det at gå ud at handle og bære en indkøbspose.

www.lunge.dk

Du styrker hjertet Når du træner bliver hjertet større, stærkere og kan pumpe mere blod rundt i kroppen. Du kan bedre bruge ilten, du får en lavere puls og ilten får nemmere ved at blive transporteret ud i kroppen og tilbage igen som CO2, når du udånder.

Flere små blodårer Når du træner, danner du ﬂere små blodåre rundt om din muskulatur. Det er disse små blodårer, som leder ilten ud til dine muskler og CO2 væk derfra. Med ﬂere små blodårer, øger du din udholdenhed, så du kan lave mere, før du føler dig forpustet.

VIDEN OG RÅDGIVNING

Træning gør en forskel fra dag 1

Tema

Træning ele styrker h e p krop n

Når du mangler energi, er det svært at komme i gang med at træne. For går der ikke lang tid, før man kan mærke effekten? Faktisk kan du mærke træningens effekt allerede fra første dag. Det og flere andre fordele ved træning fortæller fysioterapeut og ny medarbejder i Lungeforeningen Jonathan Emil Andreasen om her. Af: Mette Bernt Foto: Lungeforeningen

i bliver alle bedre til at træne, hvis vi gør det. Ikke kun fordi øvelse gør mester, men hvis du fx styrketræner på et lungehold, bliver nervesystemet allerede fra dag 1 bedre til at sende signaler til dine muskler om, at de skal gå på arbejde. Og musklerne genkender signalerne lynhurtigt. – Når der er noget, vi ikke har prøvet før, bliver vi måske bange og tænker: Det kan jeg ikke. Men alle kan træne, og alle har deres egen grænse for, hvordan og hvor meget, de kan træne. Men vi er nødt til at gøre det for at lære det. Vi kunne heller ikke have lært at gå, hvis vi ikke havde forsøgt at gøre det, lyder det fra Jonathan Emil Andreasen. Vigtigt som lungepatient Måske har du det som mange andre lungepatienter. Du ved præcis, hvad din lungefunktion er, og det betyder noget, at den ikke bliver lavere. Det er helt forståeligt, men tallet siger blot ikke noget om, hvor godt du kan udnytte den ilt, du får ned lungerne. Det er vigtigt, og det er her, fysisk træning har en indflydelse på, hvor meget du kan lave, før du føler dig forpustet, og får åndenød. – Når vi træner, bliver hjertet større og stærkere og kan derfor slå mere blod rundt i kroppen, og blodet kan bedre transporterer ilten ud til musklerne. Yderligere får vi flere små blodårer omkring vores muskler,

så ilten bedre kan komme ind til musklerne, siger Jonathan. Han forklarer, hvordan den ilt, vi indånder, kommer ned i lungerne og ud i små luftsække, som bringer ilten videre ud i kredsløbet og videre til hjertet, som sender den videre med blodet ud i musklerne. – Det er vigtigt at forstå, at ilt ikke er energi i sig selv. Ilten bliver benyttet i cellernes stofskifte for at kunne omsætte energien, vi indtager gennem kosten til energi, vi kan benytte i musklerne. Og træner vi, bliver det nemmere at transportere ilten ind i musklerne, så vi kan bevæge os, siger han. Lige så vigtigt er det, at når musklerne har brugt ilten, så er der et affaldsstof tilbage. Nemlig CO2. Det kommer vi af med, når vi ånder ud. Tømmer vi ikke lungerne for luft, kommer vi ikke af med affaldsstofferne, hvilket gør, at vi vil føle os trætte, udmattede og ubehagelig til mode. – Lige som træningen gør det nemmere for blodet at transportere ilten ind i musklerne, gør træningen det også lettere at transportere affaldsstofferne ud. Det gør, at vi får en udholdenhed og bliver stærkere, så vi fx kan gå længere og bedre kan løfte ting i hverdagen, siger Jonathan og fortsætter – Vi bruger også en masse små hjælpemuskler ved halsen, mellem ribbenene og i maven, når vi trækker vejret. Når vi træner, bliver de også stærkere og kan hjælpe med at sende luften – og affaldsstofferne retur.

Jonathan Emil Andreasen er fysioterapeut og cand.san, som er en uddannelse i sundhedsfremme og sundhedsstrategi fra Roskilde Universitet. Jonathan er projektmedarbejder i Lungeforeningen.

Glædeshormon og kropskontrol Træning har også en positiv påvirkning i forhold til kredsløbssygdomme. Årsagen til dette er at kroppens fedtstof i blodet påvirkes i en positiv retning, og vi bliver mere overfølsomme overfor insulin, hvilket bevirker, at vi bliver bedre til at få sukker fra blodet og ud til musklerne, hvor det kan omsættes til energi. Og så er det på ingen måder en skrøne, at vi bliver glade af fysisk aktivitet. Det er der flere årsager til. – Når du træner, lærer du din krop bedre at kende. Det gør, at du bedre kan mærke og genkende fx angstsymptomer. Genkender du dem, kan du bedre reagere fx, når du bliver forpustet. I stedet for at gå i panik og tænke, jeg kan ikke få luft, kan du måske nå at reagere og sætte dig på en stol, trække vejret dybt og få kontrol, siger Jonathan. Hvad der er endnu bedre er, at fysisk aktivitet er lig med glæde. – Når du udfører fysisk aktivitet, udskiller du glædeshormoner, der hedder endorfiner. Det stimulerer sanserne og gør, at du kan komme til at opleve, at du bliver mere udadvendt, gladere og får energi til mere. Træner du samtidig med ligesindede, kan du også opleve glæden ved at have nogen, du kan støtte dig til – og at det er lettere at komme afsted, hvis du har en aftale med andre, slutter Jonathan.

NR. 2

maj 2019

HJÆLP TIL DIN HVERDAG

Ole vil ikke gå glip af sin træning Ole Krogh Pedersen har næsten ikke haft en sygedag, siden han fik sin KOL-diagnose. Men han passer også sin træning hver uge. Og næste gang er det hans tur til at have kage med.

Tema d

me Træning de ligesinde

Af: Carsten G. Johansen Foto: Vibeke Johansson

or mig er det ikke anstrengende, det vi laver. Ole trækker på skuldrene som tegn på, at han sagtens kunne klare større belastninger, end han er blevet udsat for i Fit&Sund i Horsens Sundhedshus denne eftermiddag. Der er forskel på intensiteten af træningen. Hele programmet er opbygget på et niveau, hvor de 20 deltagere på KOL-holdet kan være med. Alle er i godt humør, men mange spidser stadig læberne og laver fløjtemund, mens de genvinder pusten.

www.lunge.dk

Man indånder så meget støv, når man står med hovedet nede i bilmotorer hele dagen. Det tænkte jeg ikke over dengang..." – Jeg ved godt, at nogle af de andre har det værre end mig. Jeg er jo næsten helt almindelig. Når jeg er på gåbåndet, holder jeg øje med pulsen, for jeg gider ikke komme over 120, forklarer Ole med et smil. Han er måske en af de yngre på holdet med sine 72 år, og han har stadig 55% lungefunktion. Men Ole har en lungesygdom lige som alle de andre, og han er meget pligtopfyldende med at komme til træningen hver mandag. – Jeg er den, der har gået på holdet i længst tid. Det er mere end 5 år, og jeg har ikke haft 10 sygedage i hele den periode. Flere af de andre har haft lange perioder med fravær, fordi de har været syge, men det er aldrig sket for mig, siger Ole.

Et hyggeligt træningshold Ole fik sin KOL-diagnose i 2010. Det skete i forlængelse af, at han gik på pension fra sit job som automekaniker og ”han pludselig fik tid til at gå til lægen”. – Min læge anbefalede mig at gå til KOL-træning på et hold, som kommunen tilbød. Så det gjorde jeg. Senere kom jeg på et hold, som DGI havde oprettet. Men efter jeg meldte mig ind i Lungeforeningen, startede jeg på det hold, jeg går på nu, forklarer han.

HJÆLP TIL DIN HVERDAG

Træningsnetværket i Horsens er for alle. Programmet er bygget op på et niveau, hvor alle 20 deltagere kan være med. Træningen starter altid med en halv times cirkeltræning, herefter træningsmaskinerne og til sidst kaffe og kage.

Han prøvede også at være med i et lungekor, men det var ikke lige ham. – Jeg syntes ikke, det lød særlig godt, griner Ole. – Træningsholdet er mere mig. Vi har det rigtig hyggeligt på vores hold, og der bliver snakket meget. Det er også vigtigt, at vi får snakket sammen. Træningen starter altid med en halv times cirkeltræning, som ledes af en instruktør fra træningscentret. Derefter går deltagerne i træningsmaskinerne, hvor

snakken tager til. Og til sidst samles holdet om en kop kaffe og et stykke kage. – Vi skiftes til at have kage med, siger Ole, mens han vælger sig et stykke hjemmebagt kringle fra fadet. I næste uge er det faktisk Ole, der medbringer bagværk. – Jeg har altid muffins med. Og jeg overtaler altid min søde kone til at bage dem, siger Ole.

Støv i lungerne på værkstedet Ole har ikke røget i 30 år. Han mener, hans KOL er udløst af arbejdsmiljøet på det værksted, hvor han arbejdede som automekaniker. – Man indånder så meget støv, når man står med hovedet nede i bilmotorer hele dagen. Det tænkte jeg ikke over dengang, men jeg kigger tit forbi mit gamle værksted, og når solen skinner ind, kan man jo se i soltrålen, hvor meget støv der hele tiden hvirvler rundt, konstaterer han.

NR. 2

maj 2019

HJÆLP TIL DIN HVERDAG

Ole har gået på træningshold i Horsens i 5 år. Han er sikker på, at den vedligeholdende træning er med til, at han ikke hat haft mere end 10 sygedage i den periode.

Jeg har skaffet mig en elcykel, så det er lidt snyd. Men det er også det, som gør, at jeg har energi til at lade bilen stå." Når han i dag ser mekanikerne skubbe rundt med bilerne i frigear, kan han næsten ikke forstå, at han for få år siden selv havde energi til den slags arbejde. – Hvis de spørger, om jeg vil give en hånd med at skubbe, svarer jeg gerne, at jeg kan gå bagved og stønne, siger Ole med et smil.

www.lunge.dk

I denne vinter havde han en af sine sjældne sygdomsperioder, da en influenza førte til lungebetændelse. Det var naturligvis ikke sjovt, men nu er han blevet rask igen, og Ole insisterer på at kigge fremad. Lige så snart han havde rejst sig fra sygesengen, var han tilbage i mandagstræningen. – Jeg kan stadig mærke, at jeg har været syg, når vi laver vores øvelser. Men det går fremad, og jeg regner med, at min lungefunktion stiger, efterhånden som det bliver varmere i vejret, lyder det. Stafet-walk og elcykel En udløber af træningen er, at Ole har deltaget i det lokale arrangement Beringstafetten, hvor han var med til at gå 5 km. – Vi med KOL startede fem minutter før de andre. Og vi blev også overhalet ret hur-

tigt. Men jeg er glad for at kunne deltage, og jeg vil også være med i år, siger Ole. Stafet-walken bliver først afholdt senere på året, hvor Ole sikkert også er kommet i endnu bedre form, og vejret er mere egnet til udendørs aktivitet med lungesygdom. Når det bliver varmere, skal Ole også finde cykelhjelmen frem. Han kan nemlig også godt lide at cykle fra sin bopæl i Hatting, når han skal ind til Horsens for at træne. Det er en tur på ca. 6 km. – Jeg har skaffet mig en elcykel, så det er lidt snyd. Men det er også det, som gør, at jeg har energi til at lade bilen stå, forklarer han. For godt nok lever Ole Krogh Pedersen med en lungesygdom. Men hans træning og hans vilje til at være aktiv betyder, at han stadig kan lave en masse ting. I sit eget tempo.

Landsdækkende kampagne:

liv hverdagen Pust

Sundhedsstyrelsen gennemfører sammen med Lungeforeningen en landsdækkende kampagne fra 6.-31. maj 2019. Formålet er at sætte fokus på lungesygdommen KOL. KOL er én af de hyppigste dødsårsager i Danmark. Man antager, at ca. 320.000 danskere har KOL, og at flere end halvdelen har det uden at vide det.

Derfor skal flere kende sygdommens symptomer, og flere personer med et eller flere langvarige lungesymptomer som hoste, åndenød og slim skal gå til egen læge og få målt deres lungefunktion.

Læs mere på pustliv.dk

NR. 2

maj 2019

VIDEN OG RÅDGIVNING

Det er vigtigt at komme til læge i tide Ingen har lyst til at byde sygdom inden for i livet. Måske netop derfor kan vi bilde os selv ind, at vi ikke fejler noget, så længe vi ikke har fået stillet en diagnose. Læge Charlotte Bøving medvirker i kampagnen ’Pust liv i hverdagen' og fortæller her, hvorfor det er så vigtigt at komme til lægen i tide. Af: Mette Bernt Foto: Weltklasse

OL er én af de hyppigste dødsårsager i Danmark, og man antager, at 320.000 dansker har sygdommen. Halvdelen ved det formodentlig ikke, fordi de ikke har været ved lægen. Men hvornår skal vi gå til lægen? Opfordringen fra Charlotte Bøving er, at har man hostet og haft slim i en måned, skal man gå til lægen. Bliver man mere og mere forpustet og føler sig begrænset, når man fx cykler eller tager trapperne, er det også et tegn på, at det er en god ide med et lægebesøg. Her kan lægen bl.a. lytte og

Charlotte Bøving og 'Pust liv i hverdagen' Sundhedsstyrelsen og Lungeforeningen står bag kampagnen Pust liv i hverdagen. Kampagnens formål er at sætte fokus på KOLsymptomer og få flere til at gå til lægen og få en lungefunktionsmåling, hvis de oplever symptomer i mere end to måneder. Charlotte Bøving bakker op om kampagnen og medvirker bl.a. i oplysningsfilm på sociale medier. Hun har i 20 år været praktiserende læge i Varde. Derudover kender du hende måske fra en række tv-programmer bl.a. ’Lægen flytter ind’. Læs mere på pustliv.dk

www.lunge.dk

tage en lungefunktionstest, der er helt ufarligt og tager ikke lang tid. Det, der kan virke farligt, er: Hvad viser testen? For ingen af os har lyst til at få at vide, at vi har en kronisk sygdom. Lægebesøget er blot vigtigt, fordi vi selv kan gøre meget for at undgå, at sygdommen accelererer. – Man tænker måske ikke over det, fordi KOL kommer snigende over fem, ti, femten år. Mange forveksler symptomer på KOL med dårlig form, at man bliver ældre eller måske bare har fået en infektion, lyder det fra Charlotte Bøving og fortsætter – Jo før, man kommer til lægen, jo før kan man starte en behandling, og jeg kan som læge hjælpe med at finde motivationen til at træffe de rigtige valg. Så jeg kan bare sige: Se at komme afsted. Det kan godt betale sig. Rygning er den største synder 85-90% af alle KOL-diagnoser skyldes rygning. Derudover spiller luftforurening og genetik også en rolle. Charlotte fremhæver, at der er sket en stigning blandt børn og unge, der ryger. Hun ser, at vi er gode til at tale til voksne rygere, men vi får ikke fat i de unge. – Tobak, det er det, vi skal have udryddet og gjort rigtigt meget ved. Alle mennesker mister lungefunktion med alderen. Men dem der er rygere, mister lungefunktion op mod dobbelt eller tredobbelt så hurtigt, siger Charlotte. Så det er et faktum, at man kan bremse KOL ved at stoppe med at ryge. Og sætter man ind med rygeafvænning og samtidig dyrker lungemotion, så er det faktisk muligt at få et godt liv, selv om man har KOL.

Vi skal huske, at vi for rigtig mange år siden ikke havde den viden om, hvor skadelig tobaksrygning er, som vi har i dag." – Og så er der jo derudover også læger som mig, der kan komme med medicin og hjælpe patienterne. Men det allervigtigste: Rygeophør og dyrk motion, lyder det bestemt fra Charlotte. Der er ikke noget at skamme sig over Charlotte er meget opmærksom på, at når hun nævner rygestop som det afgørende for at bremse KOL og få det bedre, så er det nemt at føle skyld og skam som ryger. – Vi skal huske, at vi for rigtig mange år siden ikke havde den viden om, hvor skadelig tobaksrygning er, som vi har i dag. Derfor skal vi også snakke om skylden, når vi taler om sygdommen. For der er ingen, der fortjener at have et dårligt liv på grund af sygdom. Så den vil jeg gerne feje af bordet, siger Charlotte meget udtrykkeligt. En udtalelse, der dog ikke betyder, at man så bare skal sætte sig med hænderne i skødet. Charlottes pointe er nemlig, at man selv kan gøre meget for at få det bedre. Ved at holde op med at ryge og ved at dyrke motion. Hun kan som læge kun gøre en lille del, og som hun siger: – Jeg kan slet ikke hamle op med det patienterne selv kan gøre.

VIDEN OG RÅDGIVNING

Start med at træne, der hvor du er Charlotte understreger igen og igen, at træning gør en enorm forskel, når man har KOL. Den træning hun taler om, handler dog ikke om at snøre løbeskoene eller at komme op på racercyklen. Hendes råd er: Tag udgangspunkt der, hvor du er. Det nytter ikke at starte for hårdt ud og så stoppe. Starte hårdt ud igen og stoppe. Så er det bedre med små gåture eller fx cirkeltræning i et fitnesscenter eller på et lungehold. Og Charlotte nævner her kommunernes rehabiliteringsforløb og træningsforløb for KOL-patienter.

– Tag udgangspunkt i der, hvor du er. Øg træningen stille og roligt, som små muse-trin. Det er ikke spor farligt at få åndenød, på grund af at man træner. Det er vigtigt at træne lungerne, fordi man så kan udnytte iltomsætningen meget bedre, siger hun. Uanset om det gælder rygning eller træning, er der ingen tvivl om, at Charlotte har en klar holdning til, at det handler om, at man selv kan gøre meget. Samtidig fremhæver hun også, at man ikke skal stå alene med det hele, at hun som læge kan hjælpe, og at vi kan hjælpe hinanden. – Vi skal være gode drivere for hinanden. Vær der som det gode eksempel og den gode ven, siger hun afslutningsvist.

Charlottes råd til rygestop 1

pørg dig selv: S Er jeg motiveret? T rap langsomt ned. Ryger du 20-30 cigaretter om dagen, så prøv at starte med kun at ryge en halv cigaret hver gang. Så har du med et trylleslag allerede skåret halvdelen af nikotinen væk. T ag 1 cigaret væk om unge, så mærker du ikke, at du trapper stille og roligt ned på nikotin og alle de andre tilsætningsstoffer, der er sat til for, at du har den her afhængighed. P lejer du at ryge, når du har spist. Så rejs dig og ryd af bordet, når du er færdig med at spise. yrk motion på de tidspunkD ter, hvor du har lyst til at tænde en cigaret. Så slår du to fluer med ét smæk. rug eventuelt rygestopB præparater, men husk at nikotinpræparater kun erstatter den nikotin, du får fra cigaretter.

NR. 2

maj 2019

VIDEN OG RÅDGIVNING

Du kan forbedre din vejrtrækning ved både at ånde ind og ud gennem næsen. Ikke en let opgave – og slet ikke som lungepatient."

Tema

Træn din g nin vejrtræk

Træn vejrtrækningen før du trækker i træningstøjet Vi trækker vejret ca. 20.000 gange på en dag. Når vi er raske, tænker vi ikke meget over det. Anderledes er det, hvis vi har en lungesygdom. Her udfordrer vejrtrækningen ofte – især ved fysisk aktivitet, hvor pulsen kommer op. Læs her, hvordan du kan forbedre din vejrtrækning, så din krop får brændstof til at være mere aktiv. Af: Mette Bernt Foto: Åndedrættet.nu

t træne det at have en god vejrtrækning samtidig med fysisk træning er vanskeligt – selv hvis man ikke har en lungesygdom. Lotte Paarup, der er fysioterapeut og stifter af Den Intelligente krop, vil derfor aldrig starte med arbejde med vejrtrækningen samtidig med fysisk træning. Hun vil derimod starte med øvelser, der kan forbedre vejrtrækningen, mens vi er i ro. For vejrtrækningen er altid vanskeligere at styre, når vi bliver forpustede. Samtidig er åndedrættet i sig selv en bevægelse, som er vanskeligere at mærke, når vi er fysisk aktive. 20

www.lunge.dk

Når du arbejder med kvaliteten i dit åndedræt ved at træne din vejrtrækning i hvile, vil du opleve, at du kan mere, når du er fysisk aktiv. Mange vil kunne mærke det fx, når de går på trapper. Det betyder meget, at din vejrtrækning får en god dynamik, så du udvider dig i alle retninger, når du ånder ud. – Kroppen bliver ligesom større, når lungerne fyldes op med luft i takt med, at åndedrætsmusklen sænker sig mod bug og bækken. På udåndingen bliver den mindre igen, når åndedrætsmusklen hæver sig op mod brystet, og luften siver ud af lungerne.

For at udnytte dit åndedræt og ilten optimalt kræver det, at processen bliver så god som mulig, lyder det fra Lotte Paarup. Træk vejret gennem næsen Du kan forbedre din vejrtrækning ved både at ånde ind og ud gennem næsen. Ikke en let opgave – og slet ikke som lungepatient. Men for de fleste af os er det noget, vi kan træne og tage i små bidder, indtil vi er klar til at arbejde med den gode vejrtrækning, mens vi træner kroppen.

Har du en lungesygdom, kan det være skræmmende at skulle lukke munden, når du trækker vejret, fordi det måske føles som om, du ikke kan få luft eller ikke kan komme af med luften. Derfor er det ikke sikkert, at det lykkedes for dig at trække vejret gennem næsen de første gange, du prøver. Husk, at det ikke er noget, du skal præstere. Du skal blot forsøge ganske kort tid ad gangen til at starte med. – Næsen er faktisk beregnet til at trække vejret igennem. Så vi burde alle sammen og altid trække vejret gennem næsen. De fleste af os kan godt. Men det er helt naturligt vanskeligere som lungepatient, siger Lotte. Hun nævner samtidig, at jo mere vi trækker vejret gennem munden, jo tættere bliver vi i næsen – og jo vanskeligere bliver det efterhånden at trække vejret gennem næsen. – Og så er det for mange af os blevet en vane at trække vejret gennem munden, siger Lotte.

En god tommelfingerregel er, at jo færre åndedrag, desto bedre." Tøm lungerne for luft At trække vejret gennem næsen hjælper dig på flere måder som lungepatient. Luften er renset, opvarmet og kommer ind i lungerne i et tempo, der gør, at de har bedre tid til at udvide sig. Den langsommere proces, der helt naturligt skyldes, at næseborene er mindre end munden, bidrager til at kunne udnytte ilten bedre, så vi får en bedre iltoptagelse. Derudover er det vigtigt at fokusere på udåndingen, som mange af os ofte gør alt for kort. Resultatet er, at vi ikke får tømt lungerne ordentligt for luft, inden vi trækker ny luft ind igen. Vigtigt fordi vores krop er designet til at afgive 70% af sine affaldsstoffer gennem vejrtrækningen. Når du tømmer lungerne for luft, skal du ikke presse luften ud, men blot lade den sive så langsomt ud, som du kan. Det er bedst gennem næsen, hvis du kan og ellers kan du spidse læberne, så du får lidt modstand og lader luften sive langsom ud mellem læberne.

– Udåndingen er ofte en udfordring, hvis du er lungepatient, men det er vigtigt at øve sig i at gøre netop udåndingerne lange og fuldendte. For har vi ikke komplette udåndinger, får vi en ubalance mellem ilt og CO2, der gør, at vi kommer til at hyperventilere, fortæller Lotte. Netop det at hyperventilere gør, at vi hurtigt oplever, at vi bliver udmattede, trætte og stakåndede. Det kan begynde at sitre i kroppen, og vi bliver måske endda svimle. En god tommelfingerregel er, at jo færre åndedrag, desto bedre. Formår man samtidig at trække vejret gennem næsen, får man en bedre iltoptagelse, og ilt er brændstof til motoren – til alt, hvad vi gør. – Når vi er fysisk aktive, er det derfor særlig vigtigt, at vi har en god iltoptagelse, fordi det gør, at vi kan holde ud længere og præstere mere, siger Lotte. Åndedrættet hjælper kroppen Mange lungepatienter kender oplevelsen af at have en låst krop, hvor de er meget spændte og stive i brystkassen. – Vi snakker generelt ikke så meget om, hvad der sker i lungerne, når vi træner åndedrættet. Men en veltrænet åndedrætsmuskel giver en større smidighed og elasticitet i lungerne, som netop gør, at vi langt bedre kan udnytte vores ilt, siger Lotte og fortsætter – Hvis kroppen og specielt brystkassen er stiv, kommer vi aldrig til at få en god vejrtrækning. Til gengæld kan det at træne vejrtrækningen give en oplevelse af, at kroppen giver slip, hvilket blandt andet skyldes, at vi med den gode vejrtrækning løsner både bindevæv og led. Et billede Lotte blandt andet bruger i sine foredrag er, at vi med den gode vejrtrækning masserer vores organer. Samtidig stimulerer vi bl.a. hjerte, bindevæv og led. Endelig påvirker den gode vejrtrækning os mentalt og styrker evnen til at fokusere og være i nuet. En gevinst, som Lotte afslutningsvist fremhæver. – Hvor en dårlig og overfladisk vejrtrækning kan stresse kroppen og få os til at føle os mere syge, kan den gode vejrtrækning dæmpe stress, depression og den angst, der for mange helt naturligt er forbundet med åndenød.

ØVELSE

VIDEN OG RÅDGIVNING

Sådan træner du din vejrtrækning Det er ikke avanceret at træne åndedrættet. På Lunge.dk finder du en række vejrtrækningsøvelser, hvor blandt andet Lotte Paarup guider dig. Find en øvelse eller flere, du har det godt med. Start eventuelt med de korte øvelser og skift til længere øvelser efterhånden, som din vejrtrækning er mere trænet.

Gode råd til en bedre vejrtrækning 1

æt dig på en pude på gulvet, S hvis det er muligt for dig. Ellers kan du stå et godt sted, sætte dig godt tilpas på en stol eller lægge dig på gulvet. Forsøg med at ånde ind og ud gennem næsen. Er det ikke muligt hele tiden, så tag det bid for bid. Fokuser på udåndingen. Gør dem lange og fuldend dem. jælper det dig, kan du tælle H – både, når du trækker vejret ind og ånder ud. Tæl fx til 4 på indåndingen og 8 på udåndingen. Lav billeder, hvor du ser vejrtrækningen tredimensionelt fx ved at se dine lunger som en ballon, der puster sig op. F orestil dig, at du fylder kroppen op helt ned i maven, bækkenet og ryggen på indåndingen, på udåndingen tømmer du ud igen. Det vil sige, at du bliver større på indåndingen og mindre på udåndingen. Find flere vejrtrækningsøvelser på lunge.dk/åndedræt NR. 2

maj 2019

VIDEN OG RÅDGIVNING

Kan man forbedre sin lungefunktion ved at synge?

Tema

od Sang er g træning

Camilla Dayyani er ansat ved Aarhus Musikskole og har gennem fire år ledet et lungekor. Hendes sangere fortæller hende, at sang gør en forskel for dem – og ifølge Camilla skyldes det i høj grad, at de gennem sangtræningen er blevet bedre til at udnytte deres lungekapacitet. Af: Clara Edgar Jakobsen Foto: Privat og Adobe Stock

år man synger, lærer man at styre og udnytte luftstrømmen, og man får kontrol over åndedrættet. For lungepatienter er det særlig vigtigt, fordi de ikke har så meget lungekapacitet tilbage. Så det er ekstra vigtigt at bruge det, de har, optimalt, siger korleder Camilla Diyeni. Indtil for fire år siden havde Camilla ikke instrueret lungepatienter, og hun var en smule nervøs for, om hun var i stand til at varetage den opgave – som hun siger, ved hun en masse om sang, men hun vidste meget lidt om lungesygdomme. Men hendes nervøsitet blev hurtigt manet til jorden. Hun fandt nemlig ud af, at der ikke var stor forskel på at undervise et lungekor og de kor, hun plejer at undervise.

Der var ingen af os, som kunne synge. Det kan vi sikkert stadig ikke, men vi har meget sjov med det." – Jeg kunne hurtigt mærke, at der egentlig ikke var den store forskel. Der bliver hostet og hakket lidt mere under opvarmningen end på andre kor, men når 22

www.lunge.dk

den del er overstået, kører det så fint, siger hun. Hun har dog valgt at bruge mere tid netop på opvarmningen i sin ugentlige session med lungekoret, end hun ellers har for vane. Det skyldes i høj grad, at kordeltagerne er meget begejstrede for de øvelser, de laver under opvarmningen, fordi de giver den enkelte større kendskab til sin vejrtrækning. Samtidig kan deltagerne bruge øvelserne i hverdagen – også, når de ikke synger. Randi kan mærke sin vejrtrækning En af de mange lungepatienter, som har haft stor glæde af at gå til kor, er Randi Carlsen. Randi har KOL. Hun fik stillet diagnosen for omkring 15 år siden, men når hun tænker tilbage, har hun nok haft sygdommen i meget længere tid. – Jeg har haft problemer med lungerne i mange år, og længe vidste jeg dårligt nok, hvad jeg fejlede. I min terminologi har det jo altid bare været astma, og det startede, da jeg var omkring 22 år gammel, siger Randi, som i dag er 71 år. Fordi hun ikke vidste præcist, hvad hun fejlede – heller ikke efter hun fik stillet diagnosen – knoklede Randi derudad, indtil hun gik på pension i en alder af 67. Det var her, ideen om et kor begyndte at spire. Randi var blevet sendt på et kursus for KOL-patienter

Korleder Camilla Dayyani

på det lokale sundhedscenter af sin læge. Gruppen besluttede, at de skulle holde kontakten, og lidt efter lidt begyndte de at få den ide, at det da kunne være sjovt med et kor. – Der var ingen af os, som kunne synge. Det kan vi sikkert stadig ikke, men vi har meget sjov med det, siger Randi. Hun tog sammen med en af de andre kursusdeltagere initiativ til koret, fik fat i kommunen og lungeforeningen, som gerne ville hjælpe dem, og så gik det stærkt. Og det er det sådan set blevet ved med. – Jeg har nogle billeder fra, dengang vi startede, hvor vi sidder 7-8 stykker i en rundkreds. Nu er vi nogle gange over fyrre! Det er næsten for mange til det rum, vi er i, men folk er så glade for det, og det er tydeligt at se, hvad der sker med deltagerne, siger hun. Randi fortæller, at en af de andre korsangere har droppet iltflasken, efter han begyndte at synge. Også for Randi har det været en øjenåbner at gå til kor. Det var nemlig først efter, at hun blev pensioneret og begyndte at synge, at hun for alvor forholdte sig til sin sygdom. Pludselig kunne hun se, hvordan hun på trods af sin dårlige helbredstilstand bare havde mast derudaf, og hvordan hun havde brugt sine kræfter. Nu maser hun ikke mere. Hun har lært, at hun skal tage sig den tid til ting, som de nu en gang tager – selvom det

VIDEN OG RÅDGIVNING

Forskningsprojekt undersøger effekten af sang I 2017 startede et forskningsprojekt støttet af blandt andet Lungeforeningen. Forventningen til forskningsprojektet er at få ny og dybere viden omkring, hvorvidt sang kan være lige så godt som fysisk træning på en lang række parametre, som spænder fra livskvalitet til psykologisk velbefindende til lungefunktion og generelt aktivitetsniveau. Studiet adskiller sig fra almindelige lungekor ved, at deltagerne følger et systematisk træningsprogram, der bygger på erfaringer fra England, hvor man har arbejdet med dette felt i over 10 år. Projektet er det første af sin art i Danmark, og med 11 kommuner og over 300 personer deltagendes det også det hidtil største i verden. Selve studiet forventes afsluttet i 2019. Derefter skal forskerne til at analysere på de mange tal fra målingerne. F å mere at vide på lunge.dk/forskning

Man har jo påvist, at sang og særligt korsang, gør noget ved lykkefølelsen." kan være rigtig øv – og hun har lært at mærke sin vejrtrækning, tage hensyn til den, og bruge den til sin fordel. Godt for krop og sjæl At træning kan være særdeles givende for lungepatienter, er kendt viden. Til gengæld er sang og kor målrettet mennesker med KOL et relativt nyt fænomen, og dets potentiale er endnu ikke kortlagt videnskabeligt. Men hvis man spørger korlederen Camilla,

Lungeforeningen har 43 lungekor fordelt over hele landet. Se hvor på www.lunge.dk/lungekor

er der ingen tvivl om, at korsangen er noget helt særligt for hendes deltagere. Ikke nok med, at den forbedrer deres fysiske helbredstilstand. Sangen giver også deltagerne et ordentligt pust livsglæde. – Det er en holistisk oplevelse, hvor både krop og sjæl bliver fodret lidt. Man har jo påvist, at sang og særligt korsang, gør noget ved lykkefølelsen, og det sammenholdt med bevidstheden om åndedrættet er med til at gøre, at sangerne føler et stort ryk i den rigtige retning. Det glæder mig, at der spirer flere kor frem rundt om i landet, for

når man arbejder med det, er man ikke i tvivl om, at det er fantastisk godt, siger hun. Den udlægning er Randi Carlsen helt enig i. I hendes kor har fællesskabet udviklet sig langt videre end til sangen. De tager på udflugter sammen. Holder påskefrokoster sammen. Nogle tager i teater sammen. De er blevet venner. Randi siger: – Før i tiden kunne jeg ikke drømme om at synge med andre, men det gør vi nu, på hver vores måde, og vi griner, når vi synger falsk – eller slet ikke kan synge. Den er meget befriende, den her selvironi. NR. 2

maj 2019

Nyt

ingen og n e r o f e g n fra Lu efonden Børnelung

Lungeforeningen inviterer til generalforsamling Jakobsens Honning og REMA 1000 støttede Børnelungefonden I april stod Jakobsens Honning og REMA 1000 sammen om at øge livskvaliteten for lungesyge børn og deres familier. De valgte nemlig at donere 2 kr. pr. solgte bæger Hverdags Honning til Børnelungefondens vigtige arbejde gennem kampagnen 'Støt en sød sag'. – Det gør en kæmpe forskel for Børnelungefondens arbejde, når stærke brands som Jakobsens Honning og REMA 1000 donerer midler til sagen, fordi det samtidig er med til at skabe opmærksomhed og fokus på lungesyge børn og deres familier i den danske befolkning, siger direktør i Børnelungefonden, Anne Brandt. Læs mere på Børnelungefonden.dk

www.lunge.dk

Kom til generalforsamling i Lungeforeningen, som i år finder sted i Odense tirsdag 18. juni 2019. Lungeforeningen afholder generalforsamling og inviterer samme dag til efterfølgende formandsmøde for lokalformænd og talspersoner i landsdækkende netværk. Program Glæd dig til at få bestyrelsens beretning i selskab med Lungeforeningen, vores medlemmer og frivillige. Som betalende medlem er du med til at vælge, hvem der skal sidde i Lungeforeningens bestyrelse. I år er tre medlemmer på valg til bestyrelsen. Tid og sted for generalforsamlingen Tirsdag 18. juni 2019, kl. 14.00 til ca. 15.30 Seniorhus Odense Toldbodgade 5 5000 Odense C Derefter fortsætter vi med et møde kun for Lungeforeningens frivillige lokalformænd og talspersoner i landsdækkende netværk. Læs mere om generalforsamling 2019 på lunge.dk/gf Tilmeldingsfrist Seneste tilmelding til generalforsamlingen er 11. juni 2019

AKTIVITETER OG NETVÆRK

Nyt professorat skal styrke behandlingen af medfødte og erhvervede kroniske lungesygdomme hos børn

Læs mere på Børnelungefonden.dk

Tillykke til praktiserende læge og lægefaglig konsulent Henrik Ramussen, Lægehuset Nord i Kolding, som vi har udnævnt til årets anden lungehelt. Henrik gør i disse år en helt særlig indsats for at udvikle behandlingen af lungepatienter i almen praksis og har samtidigt stort fokus på, at der skabes tryghed og høj kvalitet i mødet med egen læge. Henrik har i sin rolle som lægefaglig konsulent i KIAP (Kvalitetssikring i Almen Praksis) bl.a. fokus på de nye forløbsplaner, som skal sikre, at den enkelte læge tager udgangspunkt i patientens situation og behov, når de tilbyder den bedste behandling. I Lungenyt 4, 2018 kan du læse om forløbsplaner i interview med Henrik under overskriften ”Lungesatsningen har gjort mine konsultationer bedre”. Lungeforeningen udnævner lungesagens helte fire gange om året. Lungesagens helte er mennesker, der arbejder for at forebygge lungesygdomme og hjælpe dem, der allerede er ramt af en lungesygdom, så de og deres pårørende får støtte, viden og hjælp til en bedre hverdag. Lungeforeningen har sendt heltediplom og en stor buket blomster til Henrik som tak for indsatsen.

Annonce

Overlæge Kim G. Nielsen fra Dansk BørneLungeCenter er udnævnt professor i pædiatri og pædiatrisk pulmonologi. Han skal forske i kritiske lungesygdomme hos børn og unge. Professoratet er 5-årigt og finansieret af Børnelungefonden, som støtter forskning, aktiviteter og information til lungesyge børn og deres familier.

Læge Henrik Rasmussen udnævnes til lungesagens helt

94.000 skoleelever løb penge ind til lungesyge børn 305 skoler og hele 94.000 skoleelever deltog i årets Team Rynkeby Skoleløb 12. april for at samle penge ind til Børnelungefondens livsvigtige arbejde. Det indsamlede beløb går til forskning i lungesygedomme hos børn samt oplysning og hjælp til lungesyge børn og deres familier. Pengene gør en kæmpe forskel både forskningsmæssigt og menneskeligt. En kæmpe tak til alle, der deltog. Ved redaktionens afslutning var det indsamlede beløb fra Team Rynkeby Skoleløbet i 2019 endnu ikke offentliggjort.

Hold øje på Børnelungefonden.dk og Team-rynkeby.dk/skoleloebet, hvor det indsamlede beløb bliver offentliggjort.

Fresubin® 2 kcal DRINK

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt

Gå på apoteket og få en snak om, hvordan du generelt kan forbedre din KOL. Besøg også vores hjemmeside: www.fresenius-kabi.dk

Fresubin® er fødevarer til særlige medicinske formål.

NR. 2

376212_FK_Fresubin_2kcal_Lungenyt_Annonce_87x113.indd 1

maj 2019

15/12/17 13.06

VIDEN OG RÅDGIVNING

Tema d

me Træning høj puls

REPLACE-projektet er støttet af Lungeforeningens forskningsfond. Læs mere om fonden på www.lunge.dk/forskningsfond

Mennesker med astma kan have glæde af hård træning Der bliver pustet, når tempoet skal have endnu en tand på spinningcyklen. Og der bliver stønnet, når forsøgslederen sætter doseringen af astma medicin ned. REPLACE-projektet er på vej ind i sin afgørende fase. Af: Carsten G. Johansen Foto: REPLACE

stma-patienter, som deltager i REPLACE-projektet, der er støttet af Danmarks Lungeforenings Fond bidrager til vigtig forskning. Tre gange om ugen hopper de på cyklen i træningslokalerne på Frederiksberg Hospital. – Vi kan indtil videre slå fast, at fysisk træning på spinningcykler er 100% sikkert for mennesker med astma i mild til moderat 26

www.lunge.dk

grad. Der har ikke været en eneste alvorlig forværring hos deltagerne i vores forløb, selvom vores træning klassificeres som høj-intensiv. Deltagernes puls kommer op på over 80% af deres max, forklarer forsøgslederen, læge og ph.d.-studerende Anders Pitzner-Fabricius, som har sat studiet op i samarbejde med professor Vibeke Backer og professor i fysioterapi Marius Henriksen.

REPLACE-projektet blev startet op i oktober 2017, og de første 50 forsøgspersoner har afsluttet de seks måneders instrueret træning på Frederiksberg Hospital. 50 har taget hul på deres periode med træning. Projektet udføres i et samarbejde mellem Anders Pitzner-Fabricius, professor Marius Henriksen og postdoc fysioterapeut Christian Dall.

VIDEN OG RÅDGIVNING

Vedholdende træning er vigtigt Alle deltagere i projektet har astma. Nogle i mild grad, andre moderat, nogle få i svær grad. Alle har brug for at benytte inhalationsmedicin i form af binyrebark-produkter. Formålet med projektet er at belyse, om astma-patienter kan erstatte deres brug af forebyggende medicin med hård træning. Et afsluttet studie fra samme forskningsenhed tyder på, at astmasymptomerne kan reduceres med 50%. – Vi er endnu ikke nået dertil, hvor vi kan offentliggøre resultater. Men vi har lært en hel del om målgruppen – bl.a. tyder studiet indtil videre på, at hård træning ikke forværrer deltagernes astma. – Vores instruktører på træningen har også meldt, at det kan tage op til 3-4 måneder, før deltagerne er oppe i gear og har effekt af træningen. Vi havde forventet, at det ville ske efter 1-2 måneder. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi har sat træningsperioden til 6 måneder. Den lange træningsintervention giver deltagerne god tid til at komme i form, og vi er mere sikre på, at vores forsøg på en valid måde kan måle, om regelmæssig træning kan nedsætte brugen af astmamedicin, siger Anders Pitzner-Fabricius. Deltagerne i projektet er generelt mennesker, som ved opstart var ”fysisk inaktive”. Det vil sige, at de ikke i forvejen dyrkede motion i mere end en time om ugen. – Det giver os bedre mulighed for at måle, hvor stor effekt træningsforløbet har på deres astmasymptomer og deres behov for astmamedicin, siger Anders PitznerFabricius. Medicin bliver løbende nedsat Projektet er bygget op i perioder. De første 6 måneder er perioden, hvor deltagerne møder frem til hård intervaltræning på spinningcyklerne i Frederiksberg Hospitals træningslokale. Undervejs bliver de undersøgt af læge Anders Pitzner-Fabricius, som løbende regulerer deres medicin. Det kan være en hård oplevelse for deltagerne, som typisk har været vant til at tage medicin hver dag i mange år, når lægen sætter deres dosis ned. Ikke mindst mentalt, fordi der selvfølgelig er en tryghed i at tage en fast, daglig dosis inhalationsmedicin. – Vi har ikke oplevet, at deltagere falder fra, fordi de ikke kan klare den hårde træning. Det frafald, vi har haft – og som er

naturligt i et projekt, der løber i 6 måneder – har primært været af personlige årsager, fordi det kan være svært at passe træningen ind i sit privatliv. Men der har også været frafald begrundet i medicinreguleringen. For nogle mennesker er det svært, når de skal navigere i at medicindosis sættes op og ned, fordi man kan føle, man får for lidt eller for megen medicin, siger Anders Pitzner-Fabricius. Frafaldet ligger på det niveau, som var forudset i projektbeskrivelsen. Så det har ikke nogen indflydelse på resultaterne. Faldende betændelsestilstand Alle deltagere får foretaget 6 fysiske undersøgelser undervejs i projektet: Ved opstart og efter 2,4, 6, 9 og 12 måneder. Undersøgelserne omfatter bl.a. lungefunktionsmåling, konditionstest samt blodprøver. Sidstnævnte bliver analyseret for det, der hedder ”betændelsesmarkører”: Hvide blodlegemer, der har til opgave at forsvare kroppen imod infektioner og andre signalstoffer, som fortæller noget om betændelsesaktiviteten. – Astma er en betændelsessygdom i lungerne. Vi forventer at se et fald i betændelsesaktiviteten hos det enkelte individ undervejs i projektperioden, forklarer Anders Pitzner-Fabricius.

Medicin i den rette dosis Forebyggende astmamedicin er livsvigtig medicin for mange mennesker. Medicinen gør det muligt at leve et normalt liv, som uden medicinen kunne være alvorligt hæmmet af deres astma. Men astmamedicin har også en række bivirkninger, og derfor er det vigtigt at finde den korrekte dosering. Hvis træning kan erstatte en del af medicinen, er det en billigere løsning. Og det vil alt andet lige være sundere for patienten at få den helt rette dosis.

Forsøget har til formål at dokumentere, om fysisk træning kan erstatte medicin som behandling af astma. Hvis resultaterne lever op til forventningerne, vil det være et stærkt argument for, at sundhedssystemet bør overveje at tilbyde træning for udvalgte patienter med astma. Samtidig med, at vi i Danmark har sat fokus på træning og rehabilitering ved astma, har man på europæisk plan nedsat en taskforce, der skal se på, om netop rehabilitering ved astma har samme gode effekt som ved KOL. Professor Vibeke Backer er tovholder på dette arbejde, som har inkluderet lungemedicinske forskere i astma og træning fra det meste af verden. Gruppen har også deltagelse fra fysioterapien, og her deltager professor Marius Henriksen også. Stadig brug for flere deltagere Som nævnt ligger deltagerantallet allerede over 100 og målsætningen er 150 deltagere. Så REPLACE-studiet søger fortsat deltagere, som har astma, og som ønsker at få hjælp til at komme i gang med træning – og forhåbentlig nedsætte forbruget af den forebyggende medicin. – Vi rekrutterer deltagere i resten af foråret og sommeren. Det følger også planen, så jeg regner med at nå 150 deltagere, når vi nærmer os efteråret. – Men jo før, jo bedre: Jeg håber da, at denne artikel kan bidrage til, at vi når 150 så hurtigt som muligt. Det vigtigste krav til deltagerne er – ud over at de skal tage medicin for deres astma – at de kan møde til træning på Frederiksberg tre gange om ugen, siger Anders Pitzner-Fabricius. Har du lyst til at deltage i projektet på Frederiksberg Hospital, skal du skrive til anders.pitzner-fabricius@regionh.dk Lungeforeningen arbejder tæt sammen med fagpersoner inden for lungeområdet og støtter livsvigtig lungeforskning. I 2018 delte Danmarks Lungeforenings Fond midler ud til otte forskningsprojekter. Læs mere på lunge.dk/forskningsfond

NR. 2

maj 2019

AKTIVITETER OG NETVÆRK

Uden mad og drikke duer helten ikke – korsangerne får en velfortjent pause.

...

Lungef

eningen i r o

Glade korsangere gør sig klar til at synge til lungekorsstævnet i Kalundborg.

Lungekorstævne samlede 180 glade sangere

Den sidste lørdag i januar var Kalundborg lokalafdeling vært for et stort lungekorsstævne, hvor 180 deltagere kom fra Hillerød, Greve, Odsherred, Brøndby og Roskilde. Med sange af blandt andre så Alberte Winding og Kim Larsen blev der sunget, du Leder lette. at ved var en gskirk Nyvan i taget efter et lungekor nær dig, så tjek oversigten over Lungeforeningens kor bagest i dette blad eller på lunge.dk/lungekor.

Skønne Luciabørn gæster “Syng-med Alsang” i Egedal Lokalafdeling.

Fantastisk stemning blandt de mange fremmødte deltagere til Nytårskuren 2019.

2019 blev budt velkommen med taknemlighed

Lungeforeningens lokalafdeling i Sønderjylland startede 2019 op med manér med en nytårskur for de sønderjyske netværksgrupper, deres medlemmer, pårørende, kommunerne, samarbejdspartnere og pressen. Her benyttede lokalafdelingen lejligheden til at takke de mange fremmødte for et godt samarbejde i 2018.

kalafdeling Luciadag: Egedal lo ag hilser deres vennel

res “tilbud”, ngerer som en del af de ra ar ng eli fd ala lok al Eged ker med ed Alsang”, hvor mennes en sanggruppe “Syng-m den ved pårørende mødes om glæ lungesygdom og deres gæstede godt e med Luciadagen 2018 els ind rb fo I . ng ssa lle fæ ssang. pårørende dagens fælle res de og n ør iab luc ne 15 skøn sang impoing, hvor luciabørnene Der var en utrolig stemn . Leder du kunne alle vers udenad nerende flot, og ligefrem lokale , så tjek oversigten over dig r næ t en em ng ra ar r efte ktiviteter : https://www.lunge.dk/a aktiviteter på lunge.dk

Årsberetning:

Oplev 2018 på film 2018 var et rigtig godt år i Lungeforeningen. Det fortæller vi om i vores årsberetning, der er lavet som en lille film.

Annonce

Se den på lunge.dk/2018

Medicin med på rejsen? Tjek hvad du må - på min.medicin.dk!

NR. 2

maj 2019

Thor cykler en gang om ugen til badminton.

Thor har en sjælden lungesygdom

Tema

og Træning b fællesska

Hvordan har du det? Fint! Sådan svarer Thor, når lægen spørger. Sådan oplever vi også den 16-årige teenager, der som mange andre unge ser youtube, går til sport og vil videre på gymnasiet. Forskellen på Thor og andre er blot, at Thor har PCD. Af: Mette Bernt Foto: Vibeke Johansson

andheden er, at Thor også har dage, hvor han ikke har det helt godt. Som knap 200 andre i Danmark er han født med den sjældne lungesygdom PCD, der er en forkortelse for primær ciliedyskinesi. En sygdom, som betyder, at Thor er født uden de mikroskopiske fimrehår, cilier, som vi har i kroppens hulrum og rør som fx 30

www.lunge.dk

luftrør, bihuler og de eustachiske rør. Uden fimrehårene mangler Thor de små ”koste som fejer døgnet rundt”, som det står beskrevet på rigshospitalet.dk. Fimrehårene bidrager dermed til at holde lungerne sunde, så vi ikke udvikler betændelse. Lungebetændelser har Thor netop mange af. Hans lungefunktion er også nedsat, men som vi

sidder der i køkkenet en torsdag eftermiddag, er det som at sidde over for en hver anden dreng, der går i skole, har venner, ser youtube og dyrker sport. – Hvis jeg ikke træner, mærker jeg, at jeg ikke kan klare så meget og hurtigere bliver forpustet, siger Thor.

HJÆLP TIL DIN HVERDAG

Træner flere gange om ugen Da Thor var 10-13 år, gik han til karate, som dog blev for stor en udfordring, fordi der var så meget konditionstræning. I dag står den på badminton og fitness. Sport som gør, at Thor oplever, at han bliver stærkere og mere udholdende. Men det giver ham også udfordringer.

Af og til kommer der jo nogen og siger: Hvordan går det med Thors astma, og det er ikke altid, at jeg giver mig til at forklare, at det er en helt anden sygdom." – Al konditionstræning med hop og løb udfordrer. Efter bare fem minutter må jeg stoppe, fordi jeg begynder at hive efter vejret og hoster. Hvis jeg bliver ved, bliver jeg svimmel og begynder at få prikker for øjnene. Men så går jeg bare fra fx til badminton, når de andre får at vide, at de skal løbe fem gange rundt i hallen, lyder det fra Thor, der trods udfordringer møder op til badminton to gange om ugen, fordi han godt kan lide det – og fordi han på en god måde bliver presset af sin ven, som gerne vil have ham med. Så det sociale ved det at gå til sport, betyder helt klart også noget for Thor. Det gælder også på fitnessholdet i Hafniagym, som tilbyder gratis træning til unge. Her går Thor hver onsdag eftermiddag på et lille hyggeligt hold på syv personer – heriblandt vennen og hans to søstre på 14 år, der ikke lider af PCD. – Her laver vi meget styrketræning, dødløft og vægttræning, siger Thor og fortæller, at han er helt smadret, når han kommer hjem. Men samtidig med, at det er hårdt, er det også afslappet, og der er en god stemning på det lille hold. – Og trænerne, de er virkelig venlige, fortæller Thor. Ved siden af sidder Thors mor, Sarah, og lytter smilende med. Hvordan fandt hun overhovedet ud af, at Thor led af en sjælden lungesygdom?

Rallede som en kaffemaskine Da Thor var lille, var han som så mange andre børn ofte forkølet. Og det var netop, sådan hans mor tænkte – han er nok bare forkølet. – Altså, Thor rallede jo som en kaffemaskine, der skulle afkalkes, siger Sarah med et smil, der bliver gengældt. Og hun var ikke den eneste, der lagde mærke til det. En pædagog i børnehaven fortalte, at Thor havde meget på hjerte, han gerne ville fortælle, men hun kunne næsten ikke forstå, hvad han sagde. Da Thor også havde væske på ørerne, fik han som mange andre børn, dræn i ørene. På grund af PDC’en, som man dengang ikke havde konstateret, fik drænet blot væsken til at løbe ud ad ørerne. – Ja, så der var nogle år, hvor Thor gik rundt med nogle store stykker vat ud ad ørerne, siger Sarah, hvilket Thor ikke kan huske, men alligevel godt kan grine af. Ingen kunne rigtigt forstå hvorfor – heller ikke ørelægen. – Da jeg på et tidspunkt sagde til ørelægen, at min bror led af PCD, sagde hun med et meget strengt mormorblik: ”Hvorfor har du ikke sagt det noget før”? Men som sagt tænkte jeg bare, at Thor var forkølet som mange andre børn, fortæller Sarah, der ikke selv har PCD, men er bærer af sygdommen, der er arvelig. Ud fra flere undersøgelser blev det klart, at Thor havde PCD. En enkelt gang har han været indlagt på grund af en bakterie, man ikke kunne slå ned, og det første år kom han til kontrol en gang om måneden. I dag tager Thor til kontrol hos Dansk Børnelungecenter på Rigshospitalet hver 3. måned. Ud over Sarahs bror møder Thor helt naturligt ikke mange andre, der har PCD. Han har dog været med på en konference, og så har familien et par gange været med på Lungeforeningens Familiecamp. Møder andre lungesyge børn Lungeforeningens Familiecamp finder hvert år sted i Stenstrup på Fyn. I en lang weekend mødes familier med lungesyge børn. De år, hvor Thor og hans familie har været med, har de været ca. 10 familier. Her er der både fælles aktiviteter og aktiviteter, hvor børn og forældre er hver for sig. – Det er bare at hygge sig. Et år var temaet bevægelse, og så skulle vi finde på nogle øvelser sammen. Der har også være

et par stykker på min alder, og det er hyggeligt at møde dem, siger Thor, der også nævner, at han har mødt Frederikke, som vi fortalte om i sidste nummer af Lungenyt. Thor kan næsten alt Sarah er aktiv i PCD-netværket og fortæller, at det er en sygdom, der ikke er så stor åbenhed omkring. Måske fordi den er så sjælden. – Af og til kommer der jo nogen og siger: Hvordan går det med Thors astma, og det er ikke altid, at jeg giver mig tid til at forklare, at det er en helt anden sygdom. Men det er klart at andre lægger mærke til, hvis han begynder at hoste, fordi det kan lyde ret voldsomt, siger hun. Det er tydeligt, Thor på mange måder lever et ganske almindeligt liv. Han får lungebetændelse flere gange om året og har lært at tage højde for det, han ikke kan på grund af sin sygdom. – Der er ikke så meget, Thor ikke kan. Jo, han kan ikke blive dykker, brandmand eller astronaut, siger Sarah smilende. Egentlig er det heller ikke det, han drømmer om. – Jeg vil gerne på gymnasiet, og så vil jeg gerne være lærer, og det forhindrer min sygdom mig ikke i, slutter Thor.

Thor og hans mor, Sarah, synes af og til at, det kan være svært ar forklare hvad, PCD er.

Lungernes verden

VIDEN OG RÅDGIVNING

Leddegigt genetisk forbundet med lungefibrose Foto: Via Ritzau

Professor i børneastma får Novo Nordisk prisen Stort tillykke til professor, overlæge, dr.med. Hans Bisgaard, som har modtaget Novo Nordisk prisen for sin banebrydende forskningsindsats for at forstå, hvordan astma og andre inflammatoriske sygdomme opstår tidligt i livet, og hvordan man kan forbedre forebyggelse og behandling af disse sygdomme. Prisen er på tre mio. kr. Læs mere på www.lunge.dk/nyheder 32

www.lunge.dk

Der er en genetisk forbindelse mellem leddegigt-associeret interstitiel lungesygdom og idiopatisk lungefibrose (IPF). Det viser en ny undersøgelse fra et internationalt forskerhold fra University of Colorado School of Medicine. Forskerne bag studiet fandt ud af, at en specifik genetisk egenskab, kendt som

MUC5B-promotorvarianten rs35705950, resulterer i en markant forøgelse af produktionen af slim i lungen, og er den stærkeste genetiske risikofaktor for idiopatisk lungefibrose, også er den stærkeste risikofaktor for leddegigt-associeret interstitiel lungesygdom. Læs mere på www.lunge.dk/nyheder

Kvinder med astma skal skynde sig at få børn Professor og overlæge Charlotte Suppli Ulrik fra Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital har sammen med et forskerhold lagt sidste hånd på forskning, der viser, at kvinder med astma i højere grad har brug for fertilitetsbehandling – og at særligt kvinder over 35 år med astma har brug for hjælp. Hele 25 procent af de over 35-årige med astma får fertilitetsbehandling. Læs mere på www.lunge.dk/nyheder

VIDEN OG RÅDGIVNING

Ny forskning:

Undgå damp fra e-cigaretter, hvis du har dårlige lunger Nyt studie fra USA viser, at det som passiv ryger kan være sundhedsskadeligt at inhalere dampe fra en e-cigaret. Studiet, der har fokus på børn og unge med diagnosticeret astma, viser, at hvis en astmatiker opholder sig i samme rum eller i en bil med nogle, der damper på en e-cigaret, er der 27 % større risiko for at opleve en forværring i ens astma. – Jeg mener, det er relevant at informere om, at hvis man har astma, KOL eller generelt dårlige lunger, bør man ikke være i lokaler, hvor der bliver dampet – præcis som man ikke bør opholde sig i samme rum som rygere, siger Charlotta Pisinger, klinisk professor i tobaksforebyggelse på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

UNDERSØGELSE

Læs mere på www.lunge.dk/nyheder

Annonce

Hver 3. KOL-patient lider af angst og/eller depression: Screening bør indføres En dansk undersøgelse viser, at omkring en tredjedel patienter med KOL også kæmper med angst og/eller depression. – Der er ingen vejledninger, som anviser, hvordan man bør undersøge patienter med KOL for angst og depression. Lidelser der umiddelbart kan være problematiske at opdage, da en del af de symptomer, man har ved KOL, er de samme, som man får ved angst og depression – eksempelvis træthed, vægttab, søvnforstyrrelser og tristhed, forklarer overlæge og bestyrelsesmedlem i Lungeforeningen Anders Løkke, der er en af forskerne bag studiet. – I studiet gennemgik vi fire forskellige udredningsværktøjer i forbindelse med diagnosticering af angst og/eller depression hos patienter med KOL. De fire fungerede alle stabilt, forklarer Anders Løkke, som peger på HADS (Hospital and Anxiety Depression Scale) som muligt screeningsredskab af danske patienter med KOL. Læs mere på lunge.dk NR. 2

maj 2019

AKTIVITETER OG NETVÆRK

Lokale lunger

Arrangementer, netværk om aktiviteter for dig

Region Hovedstaden

Region

Arrangør

Beskrivelse

Sted

Tid

Kontakt

Amager netværksgruppe

Vi besøger Flyvergrillen

Kontakt Henrik Nielsen for mødested

Onsdag 5. juni Kontakt Henrik Nielsen for tidspunkt

Tovholder Henrik Nielsen på 40 24 10 86 eller henriknielsen07@gmail.com

Amager netværksgruppe

Vi hygger os i Addys have. Addy er med i netværket og har inviteret os hjem i hendes skønne have.

Kontakt Henrik Nielsen for mødested

Onsdag 3. juli Kontakt Henrik Nielsen for tidspunkt

Tovholder Henrik Nielsen på 40 24 10 86 eller henriknielsen07@gmail.com

Amager netværksgruppe

Vi besøger Bakken

Kontakt Henrik Nielsen for mødested

Onsdag 7. august Kontakt Henrik Nielsen for tidspunkt

Tovholder Henrik Nielsen på 40 24 10 86 eller henriknielsen07@gmail.com

Amager netværksgruppe

Vi Besøger Storm P Museet og slutter i Frederiksberg Have

Kontakt Henrik Nielsen for mødested

Onsdag 4. september. Kontakt Henrik Nielsen for tidspunkt

Tovholder Henrik Nielsen på 40 24 10 86 eller henriknielsen07@gmail.com

Ballerup Lokalafdeling

Oplæg v. lungesygeplejerske fra Herlev-Gentofte Hospital, Marie -Louise Pagh, om de nyeste tiltag for at lette vores liv med KOL.

Sundhedshuset Gl. Rådhusvej 13 2750 Ballerup

Torsdag 23. maj kl. 14.00-16.00

Steen Daugbjerg Christiansen på 23 65 87 49 eller steendc1@gmail.com

Ballerup Lokalafdeling

Ferieregler for kronikere. Vi ser på regler for at være forsikringsdækket, når man som kroniker rejser til udlandet.

Sundhedshuset Gl. Rådhusvej 13 2750 Ballerup

Torsdag 6. juni kl. 14.00-16.00

Steen Daugbjerg Christiansen på 23 65 87 49 eller steendc1@gmail.com

Egedal Lokalafdeling

Egedal Sundhedscenter tilbyder professionel kropsanalyse. Den giver dig bl.a. svar på: Vægt og BMI, fedtprocent, muskelmasse, fysisk alder og indre fedt.

Egedal Sundhedscenter Fredag 3. maj Dronning Dagmars vej 200 og fredag 2. august 3650 Ølstykke Begge dage kl. 14.30-16.00

Kontakt Birgit Tüchsen på 30 64 14 40 eller birgit@tuchsen.dk

Helsingør Lokalafdeling

Sommerarrangement i Pusterummet. Find mere information på: https://www.lunge.dk/lokal/ helsingoer-lokalafdeling

Frivilligcenter Hamlet Kronborgvej 1C, 2. sal 3000 Helsingør

Onsdag 22. maj kl. 16.00-17.30

Kontakt Tove Tafdrup på lungef.lokalafd@gmail.com eller 24 21 68 62

Hillerød KOL-café

Arrangementet er kun for pårørende. Mød op og stil dine spørgsmål til sygeplejerske fra Lungeambulatoriet.

Nordsjællands Hospital Mødesalen i Konferencecentret Dyrehavevej 29 Indgang 50B

Onsdag 15.maj kl. 15.30-17.00

Kontakt Charlotte Elving på charlotte.maria.elving@regionh.dk eller 48 29 39 70

Hillerød KOL-café

Vi ønsker hinanden god sommer.

Nordsjællands Hospital Mødesalen i Konferencecentret Dyrehavevej 29 Indgang 50B

Tirsdag 11. juni 15.30-17.00

Kontakt Charlotte Elving på charlotte.maria.elving@regionh.dk eller 48 29 39 70

Malmmosevej 99, baghuset 2830 Virum

Mandag 20. maj Kl. 13.00-14.00

Yderligere information kontakt Anette Garsdal 28 87 67 54

Lyngby-Taarbæk Foredrag og undervisning om at mfl. Lokalafdeling bruge det åndedræt lungerne kan trække.

Rødovre Netværkscafé

Fremtidsfuldmagt. Hør demenskoordinator Solveig Larsen fra Rødovre Kommune orientere om fremtidsfuldmagt. Der er kaffe/the, frugt, vand og lidt godt.

Rødovre Frivilligcenter Slotsherrens Vænge 2A 2610 Rødovre

Tirsdag 14. maj Kl. 14.30-16.30

Tilmelding: Lone Christensen på 31 52 82 20 eller john.lone57@gmail.com

Østerbro Netværksgruppe

Vi tager en tur tilbage i tiden på Arbejdermuseet. Vi slutter i kaffebaren med kaffe/te og kiksekage, som vores mor lavede den.

Vi mødes foran Arbejdermuseet Rømersgade 22 1362 København K

Tirsdag 28. maj kl. 13.00-15.00

Ingen tilmelding. Pårørende er meget velkomne. Tovholder Winnie Bethnas på 39 29 43 17/ 26 14 43 17 eller winnie@bethnas.dk

www.lunge.dk

AKTIVITETER OG NETVÆRK

Region

Arrangør

Beskrivelse

Sted

Tid

Kontakt

Østerbro Netværksgruppe

Sommerhygge på terrassen. Vi mødes til sommerhygge med kaffe, kage, lidt frugt og noget koldt cider. Håber på godt vejr, så vi kan sidde på terrassen.

Sundhedshuset Randersgade 60, 1 sal, lokale 108 2100 København Ø

Tirsdag 25. juni kl. 13.00-15:00

Ingen tilmelding. Pårørende er meget velkomne. Tovholder Winnie Bethnas på 39 29 43 17 / 26 14 43 17 eller winnie@bethnas.dk

Region Sjælland

Se Region Hovedstadens mange faste arrangementer på www.lunge.dk Halsnæs lungecafé

Skovtur. Vi pakker en madkurv og sammen kører vi ud i det grønne. Her skal vi spise og nyde naturen. Ornitologerne Helmer Seiling og Edith Haaning vil fortælle om de fugle, vi møder.

Mødested: Skjoldborg Valseværksstræde 5 3300 Frederiksværk

Torsdag 23. maj kl. 14.00-16.30

Det er gratis at deltage. Tilmelding af hensyn til traktement og transport til Ingelise Biering 21 68 07 41 eller 2biering@mail.dk

Holbæk Lokalafdeling

Per Buttenschøn guider på Naturkirkegårdens smukke park. Vi ser det ottekantede kapel, skulpturer, de 12 engle i Engledalen, møder ”Livets port” og finder livets kilde, som ender i det meditative rum.

Naturkirkegården, P-pladsen Anders Larsensvej 6 4300 Holbæk I tillfælde af meget ”dårligt vejr” flytter vi arrangementet til Elisabethcentret.

Mandag 13. maj kl. 15.00–17.00

Tilmelding 10. maj til Birthe Pugholm på mail: birps@holb.dk eller 72 36 42 32.

Holbæk Lokalafdeling

Lungekor fra Odsherred, Kalundborg, Ringsted og Holbæk synger sammen. Korleder Helle Nerup fra Holbæk Lungekor guider os gennem fællessang, hvor vi motionerer lungerne.

Elværket Gasværksvej 9 4300 Holbæk

Onsdag 15. maj kl. 10.00-12.00

Tilmelding 10. maj til Birthe Pugholm på birps@holb.dk eller 72 36 42 32

Holbæk Lokalafdeling

KOL og mindfulness v. Lone Steiness, Mind Mentor & Nærværs Coach, som introducerer grundprincipper inden for mindfulness og guider ved små meditationer. Udgangspunktet er forskningen; at lungesyge kan minimere åndenød, angst og depression gennem mindfulness.

Aktiv Center, Elisabethcentret Carl Reffsvej 2, 1. 4300 Holbæk

Tirsdag 11. juni kl. 16.00-18.00

Tilmelding 7. juni til Birthe Pugholm på birps@holb.dk eller 72 36 42 32

Holbæk Lokalafdeling

Kom til sundhedsdagen i Holbæk. Ahlgade Årets tema er Sundhed. Lyt til dit 4300 Holbæk hjerte. Holbæk Kommune, Region Sjælland og patientforeningerne fylder Ahlgade med stande i sundhedens navn. Besøg vores stand og deltag i konkurrencen om at vinde en kurv.

Lørdag 22. juni kl. 10.00-14.00

For mere information kontakt Birthe Pugholm på birps@holb.dk eller 72 36 42 32

Region Midtjylland

Se Region Sjællands mange faste arrangementer på www.lunge.dk Viborg-Skive Lokalafdeling

Bustur til Lemvig, hvor vi tager toget VLTJ til Thyborøn. Her spiser vi frokost, får rundvisning i kirken og ser JyllandsAkvariet, hvor der er tid til is/kaffe, før bussen kører tilbage mod Viborg.

Bussen kører fra Viborg kl. 10.15 Lørdag 25. maj via Stoholm til Skive og Lemvig. kl. 10.15-17.00

Tilmelding 18. maj: Pris: For medlemmer 200 kr. Ikke medlemmer 350 kr. 27 12 52 23 eller mail hanne.fransen@hotmail.com

Viborg-Skive Lokalafdeling

Vi mødes på Sønæs i Viborg, hvor Lungeforeningen serverer kaffe og kage. Der kommer 2 rickshaw cykler, så de, der har lyst, kan få en tur rundt på Sønæs.

Sønæs Sønæsvej 5 8800 Viborg

Onsdag 19. juni kl. 13.00-16.00

Tilmeding 12. juni: Fænja Hansen på 51 34 47 54 eller faenjahansen@gmail.com

Viborg-Skive Lokalafdeling

Vores årlige fisketur til Fårbæk Put &Take sø. Lungeforeningen er vært for 2 stk. smørrebrød og kaffe og kage. Medbring frokost. Du kan deltage uden at fiske. Gevinst til den, der fanger flest fisk og til den største fisk.

Fårbæk Put & Take Sø Fårbækvej 20 7540 Haderup

Mandag 12. august Tilmelding: 5. august: kl. 10.30-? Mona Vistisen på mona_vistisen@msn.com eller 61 35 10 06. Pris: 125 pr. fiskestang. 25 kr. for de, der ikke fisker. NR. 2

maj 2019

AKTIVITETER OG NETVÆRK

Region Midtjylland

Region

Arrangør

Beskrivelse

Sted

Tid

Kontakt

Viborg-Skive Lokalafdeling

Prøv kræfter med petanque. Du behøver ikke kunne spillet. Løvel petanque klub vejleder og giver gode råd. Hyggelig eftermiddag med højt humør.

Engvej 20 Løvel 8830 Tjele

Onsdag 21. august kl. 13.00-16.00

For mere information: Anette Kellmer på 51 15 82 54 eller a.kellmer@yahoo.dk Pris: 30 kr. for medlemmer, 50 kr. for ikke medlemmer

Viborg-Skive Lokalafdeling

Generalforsamling

Stoholm Kultur og Fritidscenter Søndergade 56 7850 Stoholm

Torsdag 16. september Kl. 19.00-21.30

Tilmelding 7. september Fænja Hansen på 51 34 47 54 eller faenjahansen@gmail.com

Aarhus Lokalafdeling

Vi gentager successen og inviterer til ”Lungecamp” med ophold på Saxild Strand.

Saxild Strand Chr. Petersens Vej 1 8300 Odder

Uge 34 Søndag 18. august til torsdag 22. august

Pris: ca. 2000 kr. For mere information og tilmelding til Saxild Strand: www.saxild-strand.dk eller tlf. 87 46 45 00 eller 86 55 40 55

Aarhus Lokalafdeling

Bus/Rundtur på Alrø i Horsens fjord.

Bus fra Aarhus til Alrø Afgang: - Musikhuset: kl. 9.00 - Viby Torv (ved kirken) kl. 9.15 Hjemkomst: - Viby Torv kl. ca. 16.00 - Musikhuset kl. ca. 16.15

Fredag 6. september Kl. 9.00-ca.16.15

Tilmelding torsdag 20. august til Holger på: 20 23 69 39 eller Helga-Holger@hotmail.dk

Hasle Lokalcenter Rymarken 120 8210 Århus V

Torsdag 19. september kl. 17.30

Tilmelding 12. september til Resi Henningsen på 22 97 20 62 eller resihen@gmail.com

Rundturen på Alrø foregår med naturguide, og vi besøger ”Cafe Alrø” med Danmarks største tarteletter. Aarhus Lokalafdeling

Aarhus lokalafdeling inviterer til generalforsamling, medlemsmøde og foredrag. Vi er værter for et let traktement. Der vil være amerikansk lotteri.

Pris: Du betaler selv for tartelet og drikkevarer.

Region Nordjylland

Se Region Midtjyllands mange faste arrangementer på www.lunge.dk Aalborg Netværksgruppe

Medlemsmøde. Program ikke fastlagt, men vi opdaterer løbende på www.lunge.dk/lokal/aalborgnetvaerksgruppe

Krypten i Hasseris kirke Thorsens Alle 2 9000 Aalborg

Tirsdag 28 maj kl. 13.00-15.00

Tilmelding 24. maj til Knud Drews på 98 29 44 11 eller mail: drews@dukamail.dk

Aalborg Netværksgruppe

Vi påtænker en tur til Egholm. Program og tidspunkt er ikke fastlagt, men vi opdaterer løbende på www.lunge.dk/lokal/aalborgnetvaerksgruppe

Vi mødes ved Egholmfærgen

Tirsdag 25. juni Tidspunktet er ikke fastlagt

Tilmelding 21. juni til Knud Drews på 98 29 44 11 eller mail: drews@dukamail.dk

Hjørring Netværksgruppe

Vi tager med bus til Feggersund Kro og spiser ål. Pris: 200 kr. pr. person for KOL-patienter og deres pårørende. 250 kr. for andre interesserede.

Afgang A-Z Hjørring, Parkeringspladsen kl. 9.00

Torsdag 27. juni kl. 9.00- ca.18:00

Tilmelding 20. juni til Poul Anton Krogsgaard på tlf. 21 47 69 96 (gerne SMS). Betaling: MobilePay 69390 eller kontant ved mødetidspunkt. Tilmeldingen er bindende.

Region Syddanmark

Se Region Nordjyllands mange faste arrangementer på www.lunge.dk

Esbjerg Lokalafdeling

Generalforsamling. Esbjerg lokalafdeling blev stiftet i sommeren 2018. Vi indkalder derfor til vores første generalforsamling og håber at se rigtig mange.

Vindrosen Exnersgade 4 6700 Esbjerg

Onsdag 19. juni kl. 19.00

Tilmelding 5. juni til lokalformand Merete Jensen på 20 94 53 66 eller mereteesbjerg@gmail.com

Faaborg-Midtfyn Netværksgruppe

Oplæg v. Ann-Kirstine F. Dananell, teamleder for visitationen i Faaborg-Midtfyn Kommune om, hvordan man søger hjælp til at klare hverdagen med hensyn til pleje, mad, mv. Pårørende er velkomne. Kaffe, te og kage kan købes.

Tømmergården 6 5600 Faaborg

Mandag 27. maj kl. 14.30-16:30

Tovholder Lone P. Jeppesen på 23 90 48 40 eller loneogborge@gmail.com

Faaborg-Midtfyn Netværksgruppe

Banko-spil med gevinster fra lokale butikker i Faaborg-Midtfyn Kommune. Pårørende er velkomne. Der kan købes kaffe, te og kage.

Tømmergården 6 5600 Faaborg

Mandag 24. juni kl. 14.30-16.30

Tovholder Lone P. Jeppesen på 23 90 48 40 eller loneogborge@gmail.com

www.lunge.dk

AKTIVITETER OG NETVÆRK

Region Syddanmark

Region

Arrangør

Beskrivelse

Sted

Tid

Kontakt

Faaborg-Midtfyn Netværksgruppe

Oplæg v. Heidi Jørgensen om søvnstarteren, som både kan fungere som forebyggelse og som førstehjælp, men kan også bruges ved søvnmangel og søvnløshed. Pårørende er meget velkomne. Kaffe, te og kage kan købes.

Tømmergården 6 5600 Faaborg

Mandag 30. september kl. 14.30-16.30

Tovholder Lone P. Jeppesen på 23 90 48 40 eller loneogborge@gmail.com

Faxe Lungekor

Lungekoret har ændret mødested og tidspunkt. Få trænet dine lunger, sangstemme og vejrtrækning. Bliv en del af det sociale fællesskab.

Dalgården Thujavej 19 4683 Rønnede

Torsdage kl. 11.00-12.30

Fredericia netværksgrupper

Vi laver et "ud af huset" arrangement. Program ikke fastlagt, men vi opdaterer løbende på www.lunge. dk/lokal/fredericia-socialt-netvaerk

Ud af huset" arrangement

Onsdag 29. maj kl. 13.30-16.00

Solveig Knudsen på 24 97 61 27 eller solveigknudsen5@icloud.com

Fredericia netværksgrupper

Vi laver et "ud af huset" arrangement. Program ikke fastlagt, men vi opdaterer løbende på www.lunge. dk/lokal/fredericia-socialt-netvaerk

Ud af huset" arrangement

Onsdag 28. august kl. 13.30-16.00

Solveig Knudsen på 24 97 61 27 eller solveigknudsen5@icloud.com

(NYT) Haderslev Lungekor

Har du lyst til at synge i Haderslev Lungekor? Du starter med en prøveperiode på 10 uger, hvor det er gratis at deltage. Erfaring ikke påkrævet: Du skal bare have lyst til at synge. Korleder: Martin B. Rasmussen.

Kantinen Sundhedscenter HadersJev Clausensvej 25 6100 Haderslev

Mandage kl. 10.45 - 11.45

Tilmelding kontakt tlf.: 40 22 74 03 eller sundhedssamarbejdeogforebyggelse@haderslev.dk

(NYT) Nyborg Lungekor

Lever du med en lungesygdom, så kan korsang være med til at træne og forbedre kontrollen over vejrtrækningen. Vi arbejder med vejrtræknings– og sangteknik. Uanset om du har astma, KOL eller anden lungesygdom er du velkommen.

Vestervold Kongens Bastionsvej 2, 1. Sal 5800 Nyborg

Forår 2019 Onsdage fra 14.00-16.00 Pris: 15 gange 350 kr.

Odense Netværksgruppe

Indeklima: Fakta og myter v. Ole M. Hansen, examineret indeklimarådgiver med mere end 45 års erfaring som rådgivende ingeniør i byggebranchen. Ole hjælper i dag Ine M. Hansen, Astma og Allergi Foreningens Oplysningskreds Odense. Parfume er ikke tilladt til arrangementet, da flere ikke tåler parfume og andre dufte.

Bolbro Brugerhus Stadionvej 50, Indgang L 5200 Odense V

Tirsdag 7. maj kl. 16.00-18.00

Tilmelding 2. maj til Birgit Pedersen på telefon 21 24 92 17 – helst på SMS. Pris: 25 kr. for kaffe og kage

Nørre Nebel Netværksgruppe

Socialt samvær og hygge. Nørre Nebel netværksgruppe er for dig med en lungesygdom. Der er plads til flere, som evt. har lyst til at røre sig, få inspiration, snakke om alt og ingenting og bare hygge sig sammen med andre, der kender til at have en lungesygdom.

Kulturhuset Sdr. Allé 21 6830 Nørre Nebel

Torsdag 6. juni kl. 12.30-14.30

For tilmelding eller spørgsmål kontakt Jytte Riddersholm Jensen på 20 15 02 35 eller Birthe Jensen på 61 69 92 85.

Se Region Sydddanmark mange faste arrangementer på www.lunge.dk

Handicapvenlig adgang Alle arrangementer er tilstræbt handicapvenlige – dvs. der er handicapparkering, elevator osv. Hvis du har særlige behov eller ønsker, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til den angivne kontaktperson forud for arrangementet.

Mere info om arrangementer Hvis du ønsker mere information om de enkelte arrangementer, kan du læse en mere detaljeret beskrivelse på www.lunge.dk/arrangementer. Du kan også kontakte arrangementets kontaktperson eller Lungeforeningens frivillighedskonsulent Heidi Hoelgård Sunesen på e-mail: hhs@lunge.dk eller tlf. 61 70 95 22.

NR. 2

maj 2019

AKTIVITETER OG NETVÆRK

Mød andre i vores lokalafdelinger og netværk Kom og træn med andre, få en snak over en kop kaffe, syng i kor og få viden om din sygdom. Ring til din lokale kontaktperson og hør mere om aktiviteterne i dit lokalområde.

Lokalafdelinger Ballerup Jørgen Larsen

Bramming Hanne Hansen Tlf. 44 77 17 22

Egedal Ole Larsen Esbjerg Merete Jensen Frederiksberg Alice Munk

Helsingør Tove Tafdrup Herlev Per Nilsson

Kalundborg Randi Carlsen

Tlf. 20 68 58 28

Farsø Anne-Marie Hansen

Tlf. 98 66 20 42

Tlf. 40 74 86 91

Faxe Ivan Larsen

Tlf. 21 62 70 35

Tlf. 24 21 68 62

Fredericia Solveig Knudsen Frank Østergaard

Tlf. 24 97 61 27 Tlf. 21 27 75 32

Frederiksberg Alice Munk

Tlf. 26 11 17 22

Tlf. 20 31 34 01

Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe Anette Garsdal Tlf. 20 63 86 49 Nyborg Lene Beck Hansen

Tlf. 20 11 19 56

Odsherred Finn Wulff

Tlf. 23 35 55 34

Roskilde Birgit Schelde Holde Ole Wayland Hansen

Tlf. 23 86 38 05 Tlf. 20 95 95 26

Rødovre Per Georgsen

Tlf. 51 48 53 11

Slagelse Kirsten Christensen

Tlf. 60 68 82 78

Sønderjylland Klaus Bodo Paul Jensen

Tlf. 20 31 90 53

Thy-Mors Inger Dengsø

Tlf. 97 99 12 21

Vallensbæk-Ishøj Thomas Joakim Binder

Tlf. 51 31 14 91

Viborg-Skive Mona Vistisen

Tlf. 61 35 10 06

Viborg Lungecafé Fænja Hansen

Tlf. 20 64 81 61

Tlf. 20 94 53 66

Tlf. 25 67 24 77

Køge Claus Steffensen

Tlf. 98 80 10 67 Tlf. 29 25 66 35

Tlf. 22 66 72 55

Høje-Taastrup Emmy L. Førster-Christensen

Tlf. 40 17 57 15

Næstved Anne-Marie

Esbjerg Annie Jespersen

Tlf. 22 79 26 14

Horsens Klaus Skjærlund

Korsør Lungehold Anja Keinicke

Tlf. 47 10 73 40

Tlf. 21 27 68 89

Holbæk Svend Aage Heitmann

Tlf. 61 72 33 16

Dianalund N.B.Thorvaldsen

Tlf. 20 66 63 96

Guldborgsund Lise Landgren

Brønderslev Ove Rønnov

Tlf. 51 34 47 54

Vordingborg Leon Køltoft

Tlf. 20 49 58 04

Aarhus Margrethe Bogner

Tlf. 20 20 20 71

Lokale netværksgrupper

Tlf. 61 69 92 85 Tlf. 20 92 24 94 Tlf. 23 35 55 34

Padborg Klaus Bodo Paul Jensen

Tlf. 20 31 90 53

Præstø Anne Højholt

Tlf. 40 84 22 64

Randers Kirsten Inger Stougaard

Tlf. 22 34 01 39

Tlf. 20 66 63 96

Frederikshavn Dorthe Lønstrup Kristensen

Regstrup Lene Fischer

Tlf. 22 24 23 70

Tlf. 40 61 62 58

Frederiksværk Ingelise Biering

Ringsted Rona Jensen

Tlf. 20 63 19 81

Tlf. 21 68 07 41

Faaborg-Midtfyn Lone Poulsen Jeppesen

Tlf. 23 90 48 40

Rødekro Hans Lytzen Pia Rasmussen

Tlf. 20 40 08 05 Tlf. 26 37 10 82

Gentofte Anette Garsdal

Tlf. 20 63 86 49

Rødovre Britta Kragenskjold

Tlf. 26 81 49 16

Glostrup Kirsten Carlsen

Tlf. 28 83 03 12

Sakskøbing Sussi Kyhlwein

Tlf. 30 82 21 07

Haderslev Frede Christensen

Tlf. 22 56 61 81

Skanderborg Ulla Nymann Jørgensen

Tlf. 24 59 75 89

Halsnæs Irene Friberg

Tlf. 28 52 84 26

Skive 1 Bjarne Jensen

Tlf. 97 51 37 17

Halsnæs/Frederikssund/ Nordsjællands Hospital Lungecafé Anja Berrill

Skive 2 Anny Andersen

Tlf. 23 44 26 48

Tlf. 47 17 09 06

Hillerød Marianne Henriksen

Skive Lungecafé Hanne Frandsen

Tlf. 27 12 52 23

Tlf. 26 41 91 23

Hillerød Lungecafé Charlotte Elving

Skærbæk Heidi B. Ortega

Tlf. 74 75 10 35

Tlf. 48 29 39 33

Hjørring Poul Anton Krogsgaard

Slagelse Lungehold Rikke Kabbel

Tlf. 58 50 12 20

Tlf. 21 47 69 96

Holbæk Lungecafé Birthe Pugholm

Slagelse, selvtræning Hanne B. Schiøtt

Tlf. 58 54 89 43

Tlf. 72 36 42 32

Holbæk Svend Aage Heitmann

Slagelse Lungecafé Pernille Gøttske

Tlf. 24 84 29 93

Tlf. 22 79 26 14

Horne Gunhil Lauridsen

Solrød Preben Jensen

Tlf. 26 47 96 00

Tlf. 23 23 31 84

Holstebro Jette Ottow

Tlf. 22 32 09 55

Stege Dorrit Helgesen Inger Bach

Tlf. 25 48 60 46 Tlf. 21 46 04 66

Horsens Annie Simonsen

Tlf. 20 65 87 85

Stevns Susanne Uhde Pedersen

Tlf. 22 17 06 58

Horsens Lungecafé Karen Marie Brøste Wells

Tlf. 78 42 78 00

Stubbekøbing Jytte Anita Nielsen

Tlf. 21 22 09 52

Høje-Taastrup Emmy L. Førster-Christensen

Tlf. 26 11 17 22

Sønderborg Kirsten Gregersen

Tlf. 22 67 15 56

Kalundborg Randi Carlsen

Tlf. 25 67 24 77

Sønderborg Syd Bo Boisen Pedersen

Tlf. 20 31 90 53

Kerteminde Mogens Rasmussen

Tlf. 63 97 00 55

Toftlund Klaus Bodo Paul Jensen

Tlf. 20 31 90 53

Tølløse Rudy Johansen

Tlf. 30 29 85 14

Tønder Svend Lorenzen Emma Ganderup

Tlf. 21 62 12 24 Tlf. 61 30 39 50

Tlf. 42 22 85 10

Amager Henrik Nielsen

Tlf. 40 24 10 86

Billund Bodil Poulsen

Kolding Lisa Gerda Henriksen

Tlf. 27 41 02 93

Tlf. 50 45 42 54

Bornholm Birgit Kristensen

Korsør Café Lungen Anja Keinicke

Tlf. 40 17 57 15

Tlf. 42 22 85 10

www.lunge.dk

Nørre Nebel Birthe Jensen Odense Lisbet Thomsen Odsherred Finn Wulff

Allinge Bibbi Kristensen

Se alle Lungeforeningens aktiviteter på www.lunge.dk

AKTIVITETER OG NETVÆRK

Vanløse Leila Lehman Yvonne Petersen

Tlf. 28 50 34 53 Tlf. 38 74 18 49

Vejle Sonja Amlund

Tlf. 24 48 45 30

Viborg Fænja Hansen Anette Kellmer

Tlf. 51 34 47 54 Tlf. 86 67 67 60

Viborg Lungecafé Fænja Hansen Vojens Lone Weuge Pedersen Vordingborg Erik Pedersen Østerbro Winnie Bethnas Aabenraa Optimisterne Jürgen Christiansen Aalborg Knud Drews Aarhus Hasle Inger Vestergaard Aarhus Midt Bente Griffith Aarhus Vejlby John Nedergaard

Greve Carsten Brøsch Gribskov Hasse Bohn Guldborgsund Lise Landgren Haderslev Haderslev Kommune

Tlf. 43 90 42 56

Thy-Mors Inger Dengsø

Tlf. 97 99 12 21

Tlf. 23 98 62 31

Vallensbæk Remi Lewerissa

Tlf. 47 97 41 02

Tlf. 40 74 86 91

Vejle Sonja Amlund

Tlf. 24 48 45 30

Tlf. 40 22 74 03

Vordingborg Lisbet Trøstrup Beck

Tlf. 29 38 71 35 Tlf. 20 31 90 53 Tlf. 20 20 20 71

Tlf. 51 34 47 54

Hedensted Karin Iversen

Tlf. 29 63 32 34

Aabenraa Klaus Bodo Paul Jensen

Tlf. 29 26 31 27

Helsingør Tove Tafdrup

Tlf. 24 21 68 62

Aarhus Magrethe Bogner

Tlf. 20 49 42 51

Herlev Per Nilsson

Tlf. 21 27 68 89

Tlf. 26 14 43 17

Hillerød Charlotte Elving

Tlf. 48 29 39 70

Tlf. 74 62 19 58

Hjørring Poul Anton Krogsgaard

Tlf. 21 47 69 96

Tlf. 98 29 44 11

Holbæk Birthe Pugholm

Tlf. 72 36 42 32

Tlf. 40 26 84 09

Horsens Horsens Musikskole

Tlf. 76 29 31 05

Tlf. 28 59 93 70

Ishøj Lungekor Claus B. Skovsgaard

Tlf. 22 26 92 85

Tlf. 40 51 48 93

Kalundborg Randi Carlsen

Tlf. 25 67 24 77

Aarhus Tilst Kirstine Pedersen

Tlf. 26 51 60 27

Aarhus Tranbjerg Jette Mortensen Freddy Werner

Tlf. 27 37 34 68 Tlf. 29 63 78 73

Aarhus Viby Inger Meier

Tlf. 23 70 65 25

Landsdækkende netværk

Kerteminde Anne Kühl Korsør Lungekor LOF-Korsør

Tlf. 24 25 39 78 Tlf. 58 52 56 81

København (Vesterbro) Merete Sørensen

Tlf. 22 71 23 83

Køge Lilli Højlund

Tlf. 21 26 00 05

Lemvig Lungekor Lemvig Musikskole

Tlf. 96 63 13 80

Lungebarn Ditte Hyldal Præstekjær Heidi Skjelmose Berit Sys Christensen

Tlf. 60 22 66 94 Tlf. 38 79 90 22 Tlf. 23 11 74 97

Lyngby-Taarbæk Anette Garsdal

Tlf. 20 63 86 49

Lungefibrosenetværket Bill Arne Sørensen

Tlf. 29 21 40 18

Mariagerfjord Maj-Lis Hoffer Henriksen

Tlf. 61 13 10 07

Netværk for LAM Marianne Hoppe Hansen

Tlf. 24 91 39 80

Nyborg FOF Østfyn

Tlf. 30 80 26 60

Næstved Tina Christiansen

Tlf. 42 24 33 99

Odder Marianne Eriksen

Tlf. 20 21 70 84

Odsherred Finn Wulff

Tlf. 23 35 55 34

Ringkøbing Musikskolen Ringkøbing-Skjern

Tlf. 99 74 13 89

Ringsted Mona Merete Jørgensen

Tlf. 26 22 36 47

Roskilde Birgit Schelde Holde

Tlf. 23 86 38 05

Silkeborg Kaspar Ginnerup Knudsen

Tlf. 20 28 10 99

Skanderborg Ulla Nymann Jørgensen

Tlf. 24 59 75 89

Skive Hanne Fransen

Tlf. 27 12 52 23

Netværk for sjældne lungesygdomme Dorte Chabert Tlf. 26 24 26 86 Nye Lunger, Vest Heidi Hoelgård Sunesen

Tlf. 61 70 95 22

Nye lunger, Øst Janne Hornhof

Tlf. 21 45 00 52

PCD-netværket Glen Winzor Sara Brown

Tlf. 22 55 03 98 Tlf. 61 68 10 63

Sarkoidosenetværket Merete R. Mortensen

Tlf: 24 63 72 28 efter kl. 16.00

Ungenetværket Lena Lykke Jeppesen

Tlf. 30 13 58 10

Lungekor Ballerup Marianne Drejer

Tlf. 21 47 84 12

Ebeltoft Natascha Vilsgaard

Slagelse Pernille Gøttske

Tlf. 24 84 29 93

Tlf. 87 53 60 90

Faxe Vibeke Bastrup

Solrød Louise Leilund

Tlf. 56 18 24 21

Tlf. 23 45 73 55

Fredericia Louise Hvilborg

Struer Lizzi Andersen

Tlf. 41 44 01 47

Tlf. 25 88 89 81

Faaborg-Midtfyn Lone Poulsen Jeppesen

Sønderborg Marianne Müller Nielsen

Tlf. 26 85 51 83

Tlf. 23 90 48 40

Sæt kryds i kalenderen til FamilieCamp 1.-4. august 2019 afholder vi FamilieCamp på Stenstruplund på Fyn for familier med lungesyge børn. Sæt allerede nu kryds i kalenderen og hold øje med mere info på www.lunge.dk/familiecamp

NR. 2

maj 2019

AL HENVENDELSE TIL: LUNGEFORENINGEN, STRANDBOULEVARDEN 49, B-8, 2100 KØBENHAVN Ø, TLF. 38 74 55 44, INFO@LUNGE.DK, WWW.LUNGE.DK

NIV-behandling:

KOL og NIV-behandling Lider du af KOL, og plages du af gentagne hospitalsindlæggelser, kan NIV-behandling i hjemmet være den rigtige behandling til dig.

Behandlingen foregår, mens du sover med et apparat og tilhørende maske. Den sørger for, at du får den luft, du skal have, så du ikke ophober kuldioxid.

Dette tilbydes nu på de danske sygehuse. Spørg din behandler om råd.

ResMedMaribo.dk