![](https://static.isu.pub/fe/default-story-images/news.jpg?width=720&quality=85%2C50)
5 minute read
Livgivende iltbehandling
from Lungenyt 1, 2022
TEKST LINE GADE FOTO SHUTTERSTOCK, PRIVAT
Iltbehandling er et højt specialiseret medicinsk behandlingstilbud, som du får tilbudt, hvis dine lunger har svært ved at ilte blodet tilstrækkeligt. Det kan ske, hvis din lungesygdom er forværret, eller hvis du har fået en infektion. I sådan en situation vil dine lungers evne til selv at ilte blodet til en acceptabel iltmætning blive udfordret, og så kan du få behov for et ekstra ilttilskud. For nogle vil behandlingen være i en kortere periode, for andre vil den være livslang.
Advertisement
Iltbehandling i hjemmet kan blive nødvendig for mennesker med KOL, lungefibrose, lungekræft eller andre sygdomme i lungerne hvor kroppens normale iltning udfordres.
Når Iltbehandling vurderes nødvendigt er det vigtigt, at du anvender den 1524 timer i døgnet.
Livet med iltbehandling Især i starten kan det være svært at vænne sig til at bruge ilt. Mange oplever det som grænseoverskridende at vise sig med sin ilt over for naboer, familie, venner eller bekendte, og har det med at isolere sig for en periode. Det kan derfor være en god idé, at du tager nogle små ture ad gangen i starten og gerne, når der ikke er så mange mennesker på gaden, så du kan vænne sig til at færdes udenfor hjemmet med ilt.
Det er nye vaner, som skal indarbejdes, og du skal vænne dig til, at din sygdom bliver synlig.
Efterhånden som tiden går, vænner de fleste sig til situationen. Især, når de opdager fordelene ved ilten, vil ulemperne træde i baggrunden.
KROPPENS REAKTION PÅ ILTMANGEL
Når du mangler ilt, stresses din krop. Muskler og organer som hjerne, hjerte og nyrer svækkes. De mest almindelige gener ved iltmangel er: • Generel afkræftelse • En følelse af at være tung i hovedet • Svækket hukommelse • Koncentrationsbesvær • En dårlig og afbrudt nattesøvn • Tunge ben med væskeophobning • Åndenød
Hvis iltbehandlingen anvendes korrekt mindskes ovenstående gener.
Kan man få for meget ilt? Ja, man kan godt få for meget ilt. Derfor bestemmes mængden af ilt ved en blodprøve. Du skal derfor kun tage den mængde ilt, der er aftalt med lægen eller lungesygeplejersken.
ÅNDEN ØD ER IKKE ALTID ET TEGN PÅ ILTMANGEL
Mange tror, at åndenød er tegn på iltmangel, men åndenød er blot et udtryk for, at kroppen skal arbejde ekstra hårdt. Du kan også opleve åndenød ved svært hjertesvigt, væske på lungerne, angst/nervøsitet eller hvis du i en kortere periode har været inaktiv på grund af sygdom. Inaktivitet reducerer hurtig muskelmassen. Jo færre muskler du har, jo mere skal de resterende muskler arbejde. Derfor vil du opleve, at du skal trække vejret mere end du plejer under aktivitet. Ved at styrke musklerne evt. ved træningsøvelser hjemme, via lunge-rehabilitering eller via andre træningstilbud kan åndenøden minimeres. Studier har vist, at tidlig rehabilitering senest 4 uger efter sygdom kan nedsætte dødeligheden og øge livskvaliteten.
→Få inspiration til øvelser på www.lunge.dk/traening
TYPER AF ILT
ILTPJECE
Lungeforeningens iltpjece er ved at blive opdateret og forventes snart at udkomme. Har du spørgsmål til din hjemmeilt behandling så kontakt altid din iltsygeplejerske/ ambulatorium. Har du øvrige spørgsmål om ilt generelt, kan du kontakte Laila Barkani på tlf. 30 13 26 57 fredage fra kl. 12-14.
Laila Barkani er ansat som klinisk sygeplejespecialist med speciale indenfor KOL på Lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, og er desuden ansat som sundhedsfaglig konsulent i Lungeforeningen.
DER ER TRE ILTLEVERANDØRER I DANMARK
Det er AGA Linde i Region Hovedstaden, Vitalaire i Region Midt og Nord, og Medical Danmark i Region Syd og Region Sjælland.
Iltleverandørerne opsætter det iltudstyr i hjemmet, der ordineres. Typisk er det en iltkoncentrator, der leverer kontinuerlig ilt via strøm, samt iltflasker, så du kan komme udenfor hjemmet. Hvis ilten installeres i hjemmet, mens du er indlagt, er det ofte en pårørende, nabo eller bekendt, der tager imod ilten, når den opsættes. Derfor tilbyder de altid mulighed for hjemmebesøg af en konsulent fra firmaet, når du er udskrevet, for at sikre, at du kender udstyret og kan anvende det korrekt. Har du behov for det, skal du kontakte dit iltfirma i den region, du tilhører.
Vigtigt, at du selv fortæller om dine behov og ønsker
Når du får ordineret hjemmeilt efter en indlæggelse, kræver det efterfølgende en opfølgning, hvor behovet for hjemmeilt vurderes. Opfølgningen foregår typisk i et lungeambulatorium, medmindre der er lavet andre lokale/regionale aftaler. Du skal derfor altid spørge ind til, hvem der skal følge din iltbehandling efter udskrivelse.
– Ofte bliver lungerne først bedre 48 uger efter opstart af hjemmeilt. Derfor ligger den første opfølgning i den periode enten ved et ambulant besøg eller hjemmebesøg af en iltsygeplejerske. Det kan være, at du får ændret iltflowet, eller at du ikke længere behøver iltbehandlingen.
Hvis du skal fortsætte med din ilt, skal du og sygeplejersken/lægen vurdere, om du har behov for at få ændret dit iltudstyr, så dine vanlige gøremål og udeaktiviteter kan opretholdes på bedste vis.
Vurdering af din iltbehandling Som iltbruger bliver din iltbehandling vurderet ved din opfølgende iltkontrol. – Jeg har haft patienter, der kun sparsomt har følt sig medinddraget i beslutningen om hjemmeilt. Iltbehandling er mange gange noget, der bliver besluttet lige op til en udskrivelse, og der er tit mange informationer at forholde sig til, så det kan være svært at huske og forstå. Omvendt kan det ikke udelukkes, at der også kan være informationer, som sundhedspersonalet i farten ikke får formidlet videre til patienten. Derfor er den opfølgende iltkontrol en god mulighed for, at du kan bidrage til den videre plan, hvis iltbehandlingen skal fortsætte, fortæller Laila Barkani.
Iltbehandling er ikke nødvendigvis for resten af livet Mange, der får iltbehandling, får det i en kortere periode. Det kan eksempelvis være, hvis du udskrives fra hospitalet efter en forværring af din lungesygdom.
Hvis du, inden det første kontrolbesøg, oplever bedring og gerne vil forsøge at trappe ud af din iltbehandling skal du altid kontakte det lungeambulatorium, som har ansvaret for din iltbehandling. Dette for at aftale en plan for, hvordan du kan gøre det, og hvordan opfølgningen på det skal være.
Hvis du helt grundlæggende ikke bruger din iltbehandling længere, skal du fortælle det til det ambulatorium, du er tilknyttet. Det er dem, som skal kontakte iltfirmaet, så iltudstyret kan afhentes af leverandøren.
→Læs mere på lunge.dk/hjemmeilt
GODE RÅD
• Du skal vide, hvem der følger din hjemmeilt behandling • Sørg altid for, at du har en opfølgning på din hjemmeilt-behandling • Kontakt dem, der følger din iltbehandling, hvis du har spørgsmål til behandling/plan • Kontakt din iltleverandør hvis du er du i tvivl om brugen af dit iltudstyr. • Har du spørgsmål eller mangler iltudstyr som slanger, iltbriller m.m. kontakt din iltleverandør • Følg altid de anbefalinger, der er givet om din iltbehandling