![](https://assets.isu.pub/document-structure/220214143312-cd732c8a6b1187dfbb17914b97c0aca8/v1/78a465054d4f554ad352b96baaed3024.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
1 minute read
Børnelungefonden – kort fortalt
from Lungenyt 1, 2022
Børnelungefonden (kort fortalt) Børnelungefonden arbejder for bedre forståelse, behandling og forebyggelse af børns lungesygdomme.
Børnelungefondens formål er at: • øge livskvalitet og styrke det sociale liv blandt lungesyge børn og familier via rådgivning, netværk, praktisk hjælp og aktiviteter, hvor børn og familier mødes • styrke forskning i tidlig opsporing, diagnostik og god behandling • oplyse og uddanne de berørte mennesker (patienter, pårørende), sundhedsfagligt personale og befolkningen i forhold til at passe på deres lunger
Advertisement
Børnenes sygdom Børns lungesygdomme omfatter bl.a. infektionsudløste lungesygdomme, astma, bronkiektasier, cystisk fibrose, primær ciliedyskinesi (PCD), alfa1antitrypsinmangel, diffuse lungesygdomme og medfødte misdannelser.
Meget for tidligt fødte børn har ofte også alvorlige lungeproblemer, som kan udvikle sig til KOL senere i livet.
STØT BØRNELUNGEFONDEN MOBILE PAY 17030
Bidrag til Børnelungefonden er fradragsberettigede Det kan forskning understøtte: • Tidlig opsporing • Nye og bedre diagnostiske metoder og effektive behandlinger • Belysning af årsager og risikofaktorer • Forebyggelse • Bedre muligheder for at forudsige sygdomsforløb • Vidensdeling på tværs af landets afdelinger og faggrænser
De midler, som Team Rynkeby indsamler, har gjort det muligt at påbegynde forskning med en lang tidshorisont. Derfor er den fortsatte støtte til forskning i børnelungesygdomme afgørende for at kunne opnå videnskabeligt dokumenterede resultater og fremgang på området.
Børn & unge På www.lunge.dk/lungebørn kan du møde nogle af de børn, som kan få hjælp ved fortsat forskning i børns sygdomme i lungerne.
FAKTA
Over 100.000
børn i Danmark har en lungesygdom.
Ca. 10% af danske skolebørn i skolealderen lider af astma, mens 15-20%
lider af astmatiske symptomer i småbørnsalderen.
Over 1.000
børn lider af sjældne eller svære, kritiske lungesygdomme. Børnene kan behandles og hjælpes til en vis grad; men nogle dør hvert år af kritiske lungesygdomme. Der mangler forskning og registre på området.
Astma er en af de hyppigste årsager til akutte besøg og indlæggelse på danske hospitalers børneafdelinger. Der mangler bedre forebyggelse og behandling af astmaforværringer.
Mange lungebørn er endnu ikke diagnosticerede, og kunne med den rette hjælp have det meget bedre og undgå lungeskader senere i livet