2 minute read

Skoleløb: Børn løber for børn

SKOLELØBET

Børn løber for børn

Advertisement

Siden 2017 har Team Rynkeby samlet ind til Børnelungefonden via Team Rynkeby Skoleløbet.

EKSEMPLER

Sammenlagt 359.000 børn har deltaget. I alt 32 mio. kroner er samlet ind. De mange penge er blevet fordelt med 70% til forskning og 30% til aktiviteter, rådgivning, oplysningsarbejde mv.*

Som noget nyt er det nu også muligt at tilmelde sig Team Rynkeby Børneløbet, så børn, der endnu ikke går i skole, også kan deltage i det landsdækkende løbefælleskab.

Team Rynkeby Skoleløbet og Team Rynkeby Børneløbet finder sted den 8. april 2022.

Skoler og institutioner kan få mere information og tilmelde sig her: teamrynkeby.dk/skoleløbet

En kaskade af gode ting Team Rynkeby Skoleløbet er meget mere end en indsamling. Direktør for Lungeforeningen og Børnelungefonden, Anne Brandt, har selv været med ude på skolerne hvert eneste år: – De frivillige fra Team Rynkeby Fonden får en hel kaskade af gode ting til at ske. Konkret samles der bl.a. ind til forskning i børns lungesygdomme. Det redder liv. Og gør livet bedre for syge børn. Team Rynkeby Skoleløbet er også værdifuldt i sig selv. Når rytterne står i skolegården og samler børn om lungesagen, er det med til at synliggøre, at der findes børn, der er lungesyge. Og at det er muligt for os andre som helt almindelige mennesker at hjælpe dem. Den viden strømmer fra skolegårdene og helt ud i børnenes familier, siger Anne Brandt.

Forskning støttes af Børnelungefonden Forskningsprojekterne bedømmes af et uafhængigt forskningsudvalg. I 2021 uddeltes 3.808.617 kr. til i alt 8 projekter. Derudover er der lige nu 13 forskningsprojekter, inkl. professorater, som er finansieret via bevillinger fra tidligere år. COPSAC (Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood) ved Gentofte Hospital.

på forskningsprojekter støttet af Børnelungefonden

Støttet med 1.500.000 kroner i 2019. Hvilket blandt andet har været medvirkende til, at man på COPSAC som nogle af de første i verden er ved at nærme sig en dybere forståelse af, hvad der leder til astma – og hvordan svær astma kan forebygges og måske engang helbredes (hint: det har noget med tarmbakterier at gøre).

KLINIK FOR BØRN OG UNGE MED LUNGESYGDOMME - Rigshospitalet

Støttet med 1.330.400 kr i 2019. Forskere fra dette center står i spidsen for etinternationalt forskningsprojekt, der som det første nogensinde har fundet bevis for en sikker medicinsk behandling af den kroniske lungesygdom PCD. Klinikkens ekspertise har desuden sikret, at alle børn med cystisk fibrose i Danmark med meget få undtagelser får tilbudt en hel ny ekstremt livsforbedrende og sandsynligt livsforlængende medicin (som man f.eks. endnu ikke giver i Sverige).

*Undtagen i 2020 pga. corona-nedlukningerne. NORDSJÆLLANDS HOSPITAL, HILLERØD

Støttet med 455.630 kr i 2019. Her er man netop nu ved at afslutte et længerevarende forskningsforløb, der vil forbedre forebyggelse og behandling af kroniske og akutte lungesygdomme hos for tidligt fødte børn.

This article is from: