![](https://assets.isu.pub/document-structure/220214143312-cd732c8a6b1187dfbb17914b97c0aca8/v1/8d38e169a7057bc5d47ea6c0b595f8e9.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
4 minute read
Lungehelte
from Lungenyt 1, 2022
PERNILLE EGHOLM
TEKST KRISTINE BUSKE FOTO PRIVAT
Advertisement
Bidrager med højt humør og engagement til lungebørn
Pernille havde et mentalt overskud, hun ønskede at give videre til familier, der havde brug for det. Da hun hørte om Børnelungefonden, var hun ikke i tvivl om, hvad hendes kræfter skulle gå til.
Som barn oplevede Pernille Egholm, hvordan det var at leve med sygdom i familien. Hendes søster blev ramt af en dødelig virus, som angreb hendes nyrer, og familien gennemgik et langt og hårdt forløb, inden søsterens krop til sidst gav op.
Her oplevede Pernille, hvordan de små ting gjorde en forskel. Så da hun blev voksen og havde skabt sig sin egen familie med mand og to børn, besluttede hun, at hun ville give noget af sit overskud til familier, der havde brug for det.
I 2017 cyklede hun til Paris med Team Rynkeby, og her blev hun opmærksom på Børnelungefonden og Team Rynkeby Skoleløbet. Siden har hun hjulpet med at koordinere løbet og åbnet døre rundt til skolerne og er i dag Team Manager på Team Rynkeby Odense. – Det er vigtigt, at børn respekter hinandens forskelligheder. Med Team Rynkeby Skoleløbet kan vi skabe opmærksomhed omkring, at selvom du selv er sund og rask, så er der børn med andre forudsætninger, som har det svært. Du kan ikke se på et barn, at han eller hun har svært ved at trække vejret, så det handler om at vise respekt og forståelse for hinanden, fortæller Pernille.
Hver en krone gør en forskel Pernille deltager altid i skoleløbet med enorm energi. For hende er det en succes, når lungesyge børn deltager i løbet sammen med deres klassekammerater. Også selvom de har brug for at holde en voksens hånd og gå i deres eget tempo.
Derfor har hun også været ked af, at COVID19pandemien måtte sætte skoleløbet på pause. – De lungesyge børn er nogle af de mest sårbare over for COVID19. Det betyder også, at de har måttet blive isoleret med deres familier i lange perioder. Heldigvis har Lungeforeningen sørget for, at familierne kunne få robotter, der gav mulighed for, at børnene kunne følge med i undervisningen hjemmefra og kunne tale med deres klassekammerater gennem skærmen, siger Pernille.
Og COVID19 eller ej, så fortsætter hun kampen for børn med en lungesygdom. – Jeg håber hele tiden på at samle endnu flere penge ind til at hjælpe lungesyge børn og deres familier. Hver en krone gør en forskel.
TEKST KRISTINE BUSKE FOTO PRIVAT
BO BOISEN PEDERSEN Kæmper de pårørendes sag
Når man møder Bo, kan man mærke, at han er en mand, der brænder for lungesagen. Efter mere end 25 år som frivillig arbejder han fortsat for at sprede kendskabet og gøre livet nemmere for mennesker med lungesygdomme og deres pårørende.
Da Bo Boisen Pedersens kone fik en lungetransplantation, oplevede han det gode og stærke velfærdssamfund i Danmark på nært hold. Parret besluttede at give noget tilbage til andre, der har brug for det. Så i 1995 blev parret frivillige hos Lungeforeningen. Selvom Bo’s kone ikke længere lever, så er Bo fortsat stærkt engageret som næstformand i lokalafdelingen i Sønderjylland. – Jeg ved, hvor svært det er som pårørende til en person med en lungesygdom. Det er hele familiens sygdom, og derfor har jeg stort fokus på at støtte de pårørende i foreningen. Folk giver uden tøven penge til Kræftens Bekæmpelse, men der er ikke mange, der kender til lungesygdomme. Derfor er det vigtigt, at vi er frivillige, der gør en indsats for at sprede kendskabet til livet med en lungesygdom – også som pårørende. Uden de frivillige ville velfærden stoppe, siger Bo.
Får det hele igen I Sønderjylland er der 15 netværksgrupper, som Bo er med til at koordinere. Nogle er træningsgrupper, mens andre mødes for at sludre over en kop kaffe og kage. Her er der plads til at tale om løst og fast, men også om de svære ting, hvis man har behov for det.
Derudover har Bo interesse for webdesign og står derfor for at sende lungemails ud til de lokale medlemmer hver anden måned, hvor godt 500 åbner og læser mailen hver gang. Et tydeligt bevis på, at indsatsen virker. – Jeg kan se i vores data, at mange især er interesseret i viden om træning, fortæller han.
Bo lægger altså mange interessetimer i Lungeforeningen. Så hvorfor bliver han ved efter mere end 25 år? – Det, der driver mig, er den glæde, jeg bliver mødt af fra medlemmerne. Det skal være sjovt at være frivillig, og i Lungeforeningen får jeg så meget igen.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220214143312-cd732c8a6b1187dfbb17914b97c0aca8/v1/61acf033042bfdcb14cec3cff1977677.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Privatfoto af Bo Boisen Pedersen