INDHOLD
1. VISIONEN FOR FOR DANMARKS NATUR 3
2. DANMARKS NATUR – STATUS OG TRUSLER 8
3. GIV NATUREN SIN EGEN LOV 16
4. GIV PLADS TIL NATUR 20
5. NATUREN PÅ LAND 30
6. NATUREN I HAVET 42
7. BYNATUR 46
8. NATUREN SKAL VÆRE VORES ALLIEREDE I KLIMAKAMPEN 50 EPILOG 58
Danmarks Naturfredningsforenings NATURPOLITIK. September 2022
DN’s naturpolitik skal ses som et supplement til og i tæt sammenhæng med foreningens øvrige politikker, som findes på vores hjemmeside: www.dn.dk/politikker/
Naturpolitikken erstatter foreningens naturpolitik fra 2009.
Kontakt: Ida Marxen Søndergaard, idas@dn.dk
VISIONEN FOR DANMARKS NATUR
Den danske natur er vidunderlig. Men naturen i Danmark er som i resten af verden i krise. Nationalt og internationalt har vi i årtier forsøgt at beskytte naturen, men trods succeshistorier er det ikke lykkedes. Tabet af biologisk mangfoldighed fortsætter med stor hastighed.
Derfor har vi alle et ansvar for at passe bedre på naturen.
Lykkes det ikke for os at vende tabet af biodiversitet, risikerer vi, at mange arter forsvinder for evigt. Vi vil dermed efterlade en langt fattigere natur til vores efterkommere og tabe den skønhed, som mangfoldigheden af liv i naturen beriger os med.
Vi har brug for naturen. Det er her, vi finder ro i en ellers travl hverdag. Det er her, vores sjæl næres, hvad end det er med en pause på en lille plet vild natur midt i storbyens ræs eller en vandretur i den urørte skovs forunderlige natur og uforudsigelige terræn.
Det er Danmarks Naturfredningsforenings vision, at arter og økosystemer – både på land og i havet – ikke længere skal være truede som følge af menneskelige aktiviteter. Vi skal alle kunne nyde en vild og mangfoldig natur, der udfolder sig i et smukt og varieret landskab.
Der er brug for stærke naturpolitiske ambitioner, fordi behovet for handling er akut. Den globale biodiversitetskrise vurderes at være mindst lige så alarmerende som klimakrisen. I Danmark har vi været ekstremt effektive til at udnytte
hver en lille plet på landkortet, og det er den altoverskyggende årsag til, at naturen er så trængt. Store sammenhængende naturområder er fåtallige, og veje og anden infrastruktur fragmenterer landskab og natur.
Løsningen er enkel. Vi skal give noget af pladsen tilbage til naturen og genskabe store sammenhængende naturområder. Vi skal lade naturen være vild og lade den genforvilde der, hvor vi i alt for mange år har passet den ind efter vores behov og presset ressourcer ud af den.
Vi skal give plads til alt det unyttige i erkendelse af, at naturen har værdi i sig selv. Det vil skabe plads til vildere og mere robuste økosystemer, der også har positive effekter på klimaet, og som kan bidrage med klimatilpasning.
Vi har brug for ambitiøse mål for, hvor meget af Danmarks areal der skal gives tilbage til naturen. Vi skal have en stærk biodiversitetslov, som kan sikre en retligt bindende beskyttelse og effektiv forvaltning af de beskyttede områder på land og til havs.
Der er mange steder at tage fat. Vi skal bl.a. have nedbragt de store mængder næringsstoffer, som bl.a. landbruget i Danmark belaster vores natur med. En mærkbar reduktion af næringsstofforureningen vil have en positiv effekt på biodiversiteten på land, i søer, i fjorde og i vores øvrige havmiljø.
På de følgende sider præsenterer vi vores ønsker til den danske naturpolitik.
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENINGS VISION OG MÅL FOR FREMTIDENS NATUR I DANMARK
Det er DN’s overordnede vision, at Danmarks biodiversitet senest i 2050 skal være genoprettet til et niveau, hvor menneskelige påvirkninger og aktiviteter ikke truer vores arter og økosystemer. Det skal ske gennem opfyldelse af følgende overordnede mål for naturen på land og til havs.
MÅL FOR NATUREN PÅ LAND
Det er DN’s mål, at mindst 30 % af Danmarks landareal senest i 2030 er beskyttet. Heraf bør to tredjedele være "beskyttede områder" og mindst en tredjedel være "strengt beskyttet natur".
Senest i 2050 bør to tredjedele af det beskyttede landareal være "strengt beskyttet natur", mens en tredjedel bør være "beskyttede områder".
Den udpegede "strengt beskyttede natur" bør disponeres helhjertet til vild natur. Her skal der gives plads til naturens frie udfoldelse med et minimum af menneskelig indgriben. Mens der i de "beskyttede områder" er mulighed for samspil mellem natur og naturvenlige driftsformer.
MÅL FOR NATUREN PÅ HAVET
Det er DN’s mål, at 100 % af havarealet skal forvaltes bæredygtigt og økosystembaseret, så målet om god miljøtilstand i havet kan opnås og bibeholdes samtidig med, at vi sikrer et hav i balance med sunde fiskebestande uden iltsvind og overfiskeri.
En økosystembaseret tilgang til beskyttelse af livet i havet indebærer en helhedstilgang, hvor de menneskelige aktiviteter holdes inden for niveauer, der er forenelige med at kunne opnå en god miljøtilstand. De marine økosystemers evne til at håndtere menneskeskabte forandringer må ikke bringes i fare, når havets goder og ydelser udnyttes.
Senest i 2030 bør mindst 30 % af havarealet være udpeget som "beskyttede områder" i form af marine beskyttelsesområder. Dvs. områder, hvor man fortsat vil kunne fiske med skånsomme redskaber, men hvor f.eks. fiskeri med bundslæbende redskaber og råstofindvinding, havbrug og klapning er forbudt.
Senest i 2030 bør mindst en tredjedel af det beskyttede havareal, svarende til mindst 10 % af havarealet, være udlagt til "strengt beskyttet natur" i form af urørt hav, hvor enhver form for fiskeri samt råstofindvinding, klapning og byggeaktivitet, er forbudt.
HVAD ER BIODIVERSITET?
Biodiversitet er, kort fortalt, alt liv på jorden i alle dets former.
FN definerer biodiversitet som: "Mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer."
OPLEV NATUREN
DN ønsker at forbedre mulighederne for adgang til naturen. Alle, der lever i Danmark, skal have gode muligheder for at komme ud og opleve naturen. Naturoplevelser er en del af et sundt liv. Naturoplevelser bidrager til at skabe et nært forhold til naturen og til at fremme forståelsen af, hvorfor det er nødvendigt at passe på naturen. Naturen skal samtidig bruges med omtanke. Adgangen til naturen skal altid ske under hensyn til sårbar natur og med gensidig respekt mellem de forskellige brugere af naturen. Beskyttelseshensyn skal altid gå forud for benyttelse. Det skal derfor fortsat være muligt at begrænse adgang, når det er nødvendigt for at beskytte sårbar natur. Se evt. DN’s adgangspolitik: www.dn.dk/politikker/
DEN NØDVENDIGE INTERNATIONALE INDSATS
Vi efterlader et fattigere Danmark til vores efterkommere i takt med at natur og arter forsvinder. Og det er ikke bare enestående naturoplevelser, vi frarøver dem. Vi byder dem også at skulle leve med den usikkerhed, der følger med det smuldrende naturgrundlag og den accelererende klimakrise.
Biodiversitetskrisen er tæt forbundet med klimakrisen og tilsammen udgør de to kriser en alvorlig trussel mod livet på jorden. Det er derfor helt afgørende, at verdenssamfundet står sammen og skaber hurtige, ambitiøse og radikale forandringer, der grundlæggende ændrer de strukturer, der driver begge kriser.
I EU er næsten en fjerdedel af de vilde plante- og dyrearter udryddelsestruede. De fleste økosystemer er ødelagt i en sådan grad, at deres evne til at levere værdifulde økosystemtjenester som rent vand, kulstofbinding, bestøvning og meget andet begrænses. Globalt er billedet endnu mere dystert.
De to kriser sætter deres spor overalt, om end arterne, økosystemerne og menneskets trivsel påvirkes i forskellig grad kloden over.
I EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 sættes retningen for EU’s natur. Her er et af målene, at 30 % af EU’s land- og havareal skal være effektivt beskyttet og forvaltet – og heraf skal en tredjedel være strengt beskyttet. DN mener, at Danmark bør vise vejen ved at starte med at udmønte disse mål på nationalt niveau.
En forordning om naturgenopretning i EU er under udarbejdelse og vil forpligte medlemslandene yderligere. Her bør vi sikre en ambitiøs dansk implementering.
Danmark har siden 1994 været part i FN’s Konvention om biologisk mangfoldighed sammen med 195 andre lande. Biodiversitetskonventionen har til formål at bevare biodiversiteten og sikre en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer. Danmark har som alle andre lande i verden forpligtet sig til at arbejde for, at vi når FN's Verdensmål inden 2030 – herunder verdensmål 14 og 15, der sætter mål for naturen henholdsvis til havs og på land. Danmark er desuden forpligtet til naturbeskyttelse gennem en række EU-direktiver, herunder habitat-, fuglebeskyttelses-, havstrategi- og vandrammedirektivet. Danmark er også part i en række andre internationale naturkonventioner som Bern-, Bonn-, CITES-, Ramsar, OSPAR og HELCOM. Hertil kommer mål og forpligtigelser på klimaområdet, herunder Parisaftalen under FN's klimakonvention, som også i høj grad relaterer sig til forvaltningen af vores natur.
En ambitiøs national forvaltning af naturen er en nødvendig forudsætning for at sikre, at der sættes retning mod de internationale politiske og retlige forpligtelser for den globale biodiversitet og klimaet.
DANMARKS NATUR – STATUS OG TRUSLER 2.
BIODIVERSITETEN ER I FORTSAT TILBAGEGANG
Den danske natur er i krise. Det er ikke lykkedes at stoppe tabet af biodiversitet trods årtiers forpligtelse. Tabet af biodiversitet foregår bl.a. i vores skove, langs vores kyster, på overdrev og heder, i moser og på enge, i søer og vandløb, i hav og i agerland og i vores byer. 350 kendte arter er, ifølge Den danske Rødliste, forsvundet i løbet af de sidste 170 år, og hundredvis af arter er i akut fare for at forsvinde. Den seneste indrapportering til EU om tilstanden i den danske natur fastslår, at der samlet set – på land og til havs – kun er 5 % af naturtyperne, der er i gunstig bevaringsstatus. De resterende 95 % er i ugunstig bevaringsstatus.
Det fortsatte tab af biodiversitet understreger, at årtiers naturpolitik, den juridiske beskyttelse samt forvaltningen af den danske natur – på trods af flere positive resultater – overordnet set har slået fejl.
Den danske natur er både på land og til havs markant negativt påvirket af menneskelig aktivitet. Danmark er et af de mest intensivt opdyrkede lande i verden, og dele af det danske
havareal er blandt de mest intensivt trawlede havområder i Europa. Intensivering af landbrug, skovbrug og fiskeri, men også byvækst, anlæg og infrastruktur har over tid fragmenteret naturen og erstattet den med produktionslandskaber. Til trods for, at der i det seneste årti er sket en positiv udvikling for arter så som rød glente, ravn og trane, går den samlede udvikling den forkerte vej.
NATUREN PÅ LAND
Danmark har udpeget ca. 8-9 % af landarealet som Natura 2000-områder. Områderne skal beskytte de naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. De udpegede Natura 2000-områder, der består af fuglebeskyttelseog habitatområder, rummer dog både intensivt dyrkede marker, produktionsskove og andre
arealer der ikke er natur. Faktisk er det hele 46 % af arealerne, der ikke er natur. Danmark er det land i EU, som har udpeget mindst beskyttet natur – også hvis vi tager højde for befolkningstæthed, og Danmark er blandt de lande i Europa, der er dårligst til at tage vare på natur og biodiversitet. Den nuværende forvaltning af de danske Natura 2000-områder har mange steder fejlet og slet ikke formået at vende tilbagegangen i biodiversiteten i områderne.
Naturforvaltningen i skovene og i det åbne land har primært fejlet pga. hensynet til landbrug og skovbrug, og fordi bestandene af store græssende dyr er stærkt reduceret. Forvaltningen har således mange steder været kontraproduktiv i forhold til at fremme natur og biodiversitet. Dertil kommer, at naturen ikke er beskyttet godt nok. Det vurderes af Biodiversitetsrådet, at ud af de 16,1 % af landarealet, der er omfattet af en eller flere beskyttelsesordninger, er det kun 2,3% af landarealet, der med stor sikkerhed kan betragtes som beskyttet i kraft af eksisterende beskyttelsesordninger. Arealerne omfatter de kommende naturnationalparker, statslig urørt skov og naturarealer ejet af naturfonde.
Biodiversitetsrådet vurderer, at ingen landarealer med sikkerhed kan siges i dag at opfylde kravene til strengt beskyttede områder. Men de samme 2,3 % af landarealet, der vurderes at være beskyttede (de kommende naturnationalparker, statslig urørt skov samt arealer ejet af naturfonde), kan potentielt komme i betragtning. Det kræver dog en individuel vurdering af de enkelte områder at fastslå, om de kan medregnes som strengt beskyttede områder.
Produktionslandet uden for beskyttelsesordningerne optager ca. 70 % af det danske landareal og dækker over områder, hvor der drives mere eller mindre intensivt landbrug eller skovbrug. Fortsat intensivering af landbruget betyder, at markskel og diger bliver fjernet, og små vandhuller bliver drænet. Konsekvensen er, at selv arter som lærke, vibe, gulspurv og markfirben, der i nogen grad formår at eksistere i samspil med landbrugsproduktionen, også oplever tilbagegang.
Omkring tre millioner fugle er forsvundet fra det åbne land i løbet af de sidste 40 år, og gennem de seneste 100 år er ti arter af dagsommerfugle, der lever i skovlysninger, uddøde.
Beskyttelse af Danmarks landareal 2022
Areal omfattet af beskyttelsesordninger (16,1 %)
Beskyttede områder samt evt. strengt beskyttede områder (kræver individuel vurdering)
Areal uden beskyttelsesordninger (83,9 %)
Evt. beskyttede områder (kræver individuel vurdering)
Mangelfuld retlig beskyttelse
Produktionsarealer der er omfattet af en beskyttelsesordning
Biodiversitetsrådets vurdering af omfanget af beskyttet natur i Danmark fra deres rapport 'Fra tab til fremgang' (2022).
Den lysåbne natur rummer nogle af Danmarks mest sårbare naturtyper, men kun omkring en femtedel forvaltes hensigtsmæssigt med f.eks. afgræsning. Resten risikerer at gro til med høje urter, buske og træer. Det skyldes bl.a. overskud af næringsstoffer og dræning. Men naturen mangler også i høj grad en naturlig variation af store planteædere. På en betydelig del af de områder, hvor der trods alt er en forvaltningsindsats, er udviklingen også ofte negativ. Det skyldes mange steder, at græsningstrykket er alt for højt om sommeren og manglende over vinteren, hvor den positive effekt af græsningen ellers er størst, eller at man i stedet for store græssende dyr har brugt maskinelt høslæt og brakpudsning, som fjerner variation i levesteder.
En væsentlig barriere for at passe bedre på den lysåbne natur er, at støtteordninger til naturpleje er skruet sådan sammen, at jordejere ikke belønnes for at skabe større biodiversitet. Tværtimod. I dag er græsning af et naturareal tilskudsberettiget, selv hvis græsningstrykket er så højt, at der ikke er en busk eller blomst på arealet. Derimod mister man tilskud, hvis græsningstrykket vurderes for lavt uanset, at det medfører højere biodiversitet.
En anden årsag til den ringe tilstand i den lysåbne natur er, at naturområderne er stærkt fragmenterede bl.a. pga. landbrug og infrastruktur. Mange arealer med f.eks. græsland
og hede er små og ligger isoleret mellem store marker. Bestande af sjældne dyr, planter og svampe er derfor i høj risiko for at forsvinde. De kan ikke opretholde en bæredygtig population, fordi de ikke har mulighed at genindvandre til disse små og isolerede naturområder. Desuden tåler mange af disse arter ikke den store belastning af næringsstoffer, da de er tilpasset mere næringsfattige levesteder.
Vi har udnyttet eller påvirket det meste af Danmarks areal til menneskelige interesser med formål, og konsekvensen er voldsom, særlig for de arter som ikke formår at tilpasse sig vores kulturlandskaber. En lang række arter forsvinder, når vi dræner vådområderne, når vi dyrker træerne så tæt, at skovbunden ligger hen i skygge, når vi erstatter naturlig vegetation med afgrøder og græs, når vi fælder træerne i deres ungdom og ikke lader gamle væltede træer ligge i skovbunden, og når vi ikke giver plads til store græssende dyr i naturlige tætheder.
Endelig lider biodiversiteten generelt under, at der i dag er en kunstig og skarp adskillelse mellem landskabets naturtyper. Der er i dag meget få steder, hvor der er glidende overgange mellem f.eks. skov og agerland.
NATUREN I HAVET
Vi har i alt for mange år taget havets ressourcer og robusthed for givet og behandlet det som
en uudtømmelig ressource. Presset på naturen under overfladen er derfor enormt. Fiskebestande overfiskes i stort omfang, og hårdhændede fiskerimetoder efterlader mange steder havbunden gennemtrawlet og gold.
Hajer og rokker er i tilbagegang i vores danske farvande, og torsken, som spiller en nøglerolle i vores marine økosystemer, er flere steder på et historisk lavt niveau. Tilsvarende er vigtige levesteder og meget af havbundens rige biodiversitet med bl.a. hestemuslinger og søfjer stort set slidt væk af bundslæbende redskaber. Over havoverfladen har den forfejlede forvaltning af havets ressourcer også konsekvenser for havfugle som sortand, fløjlsand og havlit. Udover et ekstremt pres fra fiskeri har udledning af næringsstoffer fra landbruget samt miljøfremmede stoffer haft stor negativ effekt på havnaturen.
Danmark har indberettet til EU, at ca. 19 % af det danske havareal er udlagt som beskyttede områder i form af marine Natura 2000-områder og beskyttede områder under havstrategidirektivet. Ifølge Biodiversitetsrådet er 29,1 % af det danske havareal omfattet af en eller flere eksisterende eller kommende beskyttelsesordninger. Rådet vurderer endvidere, at højst 12 % af det danske havareal med stor sikkerhed kan betragtes som "beskyttede områder". Her er tale om områder, hvor havbundens biodiversitet er eller forventes at blive, beskyttet
Beskyttelse af Danmarks havareal 2022
Areal omfattet af beskyttelsesordninger (29,1 %)
mod fysisk forstyrrelse, herunder fiskeri med bundslæbende redskaber. Højst 4,1 % af det danske havareal (dvs. ca. en tredjedel af de 12 % beskyttede områder) kan med stor sikkerhed betragtes som "strengt beskyttet" i kraft af eksisterende beskyttelsesordninger. Arealet udgøres af de kommende strengt beskyttede havstrategiområder, der vurderes at kunne leve op til de relevante kriterier. Det skal bemærkes, at størstedelen af det medregnede beskyttede areal (både beskyttet og strengt beskyttet) udgøres af forventede beskyttede områder, hvor beskyttelsen endnu ikke er effektueret eller sikret i skrivende stund. Og hvor det for flere af disse områder (alle de områder der ligger i internationalt farvand) kommer til at tage mange år, før beskyttelsen kan træde i kraft. I følge DN's opgørelse er det pt. kun ca. 2 % af havarealet, der kan betragtes som effektivt beskyttet, dvs. områder, hvor fiskeri med bundslæbende redskaber er forbudt. Og kun 0,03 % af havarealet, der kan sige at være "strengt beskyttet", dvs. hvor alt råstofindvinding, VE, klapning o.lign. er forbudt.
Status er, at kun fem af Danmarks 119 kystvande har god økologisk tilstand jf. Vandrammedirektivet, flere af vores fiskebestande er overfiskede, og syv ud af otte habitatnaturtyper i havet er i stærk ugunstig tilstand jf. habitat-direktivet. Intet dansk havområde opnåede havstrategidirektivets mål om god miljøtilstand i 2020.
Areal uden beskyttelsesordninger (70,9 %)
Beskyttede områder (11,9 %), heraf Strengt beskyttede områder (4,1 %)
Omfattet af beskyttelsesordning – ingen eller sporadisk fiskeri med bundslæbende redskaber (8,9 %)
Omfattet af beskyttelsesordning – aktivt fiskeri med bundslæbende redskaber (8,3 %)
Tilbagegang i den marine biodiversitet handler ikke kun om sjældne arter, der forsvinder, men også om helt almindelige fiskearter, hvor bestande er på randen af kollaps. Den generelt dårlige tilstand hos flere af de danske fiskebestande er i dag en realitet på trods af, at Danmark gennem EU har forpligtet sig til senest i 2020 at stoppe overfiskeri. Forvaltningen af
havets natur i de eksisterende beskyttede områder må siges at have fejlet. Læs evt. mere i DN’s havpolitik: www.dn.dk/politikker/
KLIMAFORANDRINGERNE PÅVIRKER NATUREN I DANMARK
De menneskeskabte klimaforandringer har allerede gjort Danmark både varmere og vådere,
og FN’s fremskrivninger skitserer en fremtid, hvor denne tendens blot vil fortsætte og forstærkes. Klimaforandringerne vil betyde store omvæltninger for arterne og deres levesteder.
Arterne har tilpasset sig nogle ganske bestemte forhold gennem evolutionen over mange tusinde år. Når klimaet forandrer sig, og levestederne ændres eller ødelægges, må arterne tilpasse sig, flytte sig eller uddø. Da mange danske arter er på kanten af deres udbredelsesområde, vil det uvægerligt betyde store forandringer i artssammensætningen i Danmark i løbet af det næste århundrede. Det vurderes, at op til 20 % af den danske fuglefauna vil blive udskiftet, og op til 50 % flere pattedyr vil finde vej til Danmark i perioden 2050-2100. Generelt vurderes det, at pattedyrene vil rykke 100 km nordøst for hver grad, temperaturen stiger, forudsat at der findes egnede levesteder. Tilsvarende forventes koldtvands-elskende og iltkrævende fisk som torsk at rykke nordpå, mens nye arter som ansjoser og multer rykker ind fra de varmere havområder.
Det ændrede klima vil også betyde ændrede forhold for invasive arter. Nogle invasive arter vil få større succes med at udkonkurrere andre arter. Arter, der i forvejen er pressede af andre forhold, vil være mest udsatte og under risiko for at tabe til spredningsdygtige og hurtigt voksende bestande af invasive arter, som kan påvirke hele økosystemer.
Den største negative direkte påvirkning som følge af klimaforandringerne vil vi opleve langs vores kyster, hvor vi finder nogle af Danmarks mest værdifulde naturtyper. Kystnaturen vil blive påvirket af vandstigningerne. Oversvømmelser vil blive hyppigere og vare længere, og kystlinjen vil flytte sig ind i landet. Det vurderes, at mere end 50 % af arealet med naturtypen strandeng vil blive permanent oversvøm-
met, og at naturen her enten forsvinder eller presses ind mellem kystlinjen og de bagvedliggende arealer.
Den større udvaskning af næringsstoffer, der følger med den kraftigere nedbør i kombination med øgede temperaturer, vil have store konsekvenser for de i forvejen hårdt belastede vandløb, søer og kystnære havområder.
I havet vil en kombination af højere temperaturer og øgede mængder af næringsstoffer bl.a. påvirke ålegræssets levevilkår. Ålegræs tåler dårligt de høje vandtemperaturer, og den øgede mængde næringsstoffer vil betyde, at der kommer flere alger i vandet, der vil skygge for ålegræsset og dermed hæmme dets vækst. Desuden vil ringere iltforhold yderligere forværre ålegræssets levevilkår. Generelt vil naturen i lavvandede bugter og på stenrev på lavt vand opleve ringere levevilkår som konsekvens af klimaforandringerne. Disse naturtyper er meget vigtige gydepladser for forskellige fiskearter og også ofte vigtige fouragerings- og rastepladser for fugle. En forringelse af naturen her vil derfor have langtrækkende effekter for vigtige økosystemer.
TRUSLERNE MOD DANMARKS BIODIVERSITET
Hovedtruslerne for biodiversiteten på land kan kort beskrives som mangel på henholdsvis plads, sammenhæng og naturlige processer samt den voldsomme belastning med næringsstoffer. Da omtrent 60 % af Danmarks areal er opdyrket, er landbruget centralt i denne sammenhæng. Den største trussel mod biodiversiteten i byerne er entydigt ødelæggelse af levesteder, som bl.a. sker, når man udvider byområder og etablerer ny infrastruktur.
Havets biodiversitet er primært truet af næringsstoffer fra landbruget, overfiskeri, ødelæggelse af havbunden samt klimaforandringer.
HOVEDTRUSLERNE OMFATTER SÅLEDES:
MANGEL PÅ PLADS
• På land mangler naturen plads til, at de naturlige processer kan få lov at råde med et minimum af menneskelig indgriben.
• På havet mangler naturen plads til at udvikle sig uden forstyrrelser fra skadeligt fiskeri og andre forstyrrende aktiviteter som f.eks. råstofindvinding, der medfører tab og forringelse af havets levesteder.
• I byerne mangler der levesteder, og byplanlægningen giver ikke tilstrækkelig plads til udviklingen af ny natur.
MANGEL PÅ SAMMENHÆNG
• Danmarks naturarealer på land er generelt både for små og spredte. Og samtidig mangler der økosystemer, hvor naturen har været uforstyrret i hundredvis af år.
• På havet trues arterne af mangel på sammenhæng mellem levesteder og mellem forskellige typer af levesteder, der tilsammen sikrer opretholdelse af økologiske processer og dermed understøtter arterne i økosystemet.
• I byerne kan for store afstande mellem egnede levesteder og fødekilder true arterne. De store gamle træer fældes mange steder og skaber mangel på kontinuitet.
MANGEL PÅ NATURLIGE PROCESSER
• Afvanding og vandindvinding forhindrer den naturlige hydrologi på land.
• Kystregulerende tiltag bremser og ødelægger naturlige processer som oversvømmelser, sandflugt og erosion.
• For lave bestande af store planteædere og toprovdyr betyder, at naturen mangler variation.
• Bundtrawl forstyrrer sammen med aktiviteter som klapning og råstofindvinding de naturlige processer i havet.
• I byens parker og på andre grønne arealer forhindrer gødskning og tilsåning med græs – efterfulgt af intensiv slåning –biodiversiteten.
NEGATIVE PÅVIRKNINGER
• I det åbne land belastes naturen af næringsstoffer fra kunstgødning, gylle og luftbåren kvælstof fra landbrug m.v. Udledning af miljøfremmede stoffer og sprøjtegifte udgør også en trussel.
• I havet er der stor negativ påvirkning fra udledningen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer som f.eks. sprøjtegifte og mikroplast.
• I byerne er der også negativ påvirkning fra kvælstofnedfald fra luften og fra bilernes udstødning, hvilket fremskynder tilgroning af lysåbne levesteder.
• Både på land og til havs påvirker lys og støj nogle dyrearters adfærd negativt.
OVERUDNYTTELSE
• Intensiv udnyttelse af arealerne på land til landbrug og skovbrug påvirker naturen negativt. Småbiotoperne i agerlandet forsvinder i takt med, at landbruget intensiveres.
• På havet truer overfiskeri, gentagne ødelæggelser af havbunden, klapning og råstofindvinding arter og levesteder.
• Byfortætning og dårlig rumlig planlægning truer værdifulde levesteder for sjældne og truede arter.
KLIMAFORANDRINGER
• Både på land og til havs kan klimaforandringerne med stigende temperaturer og vandstand forværre de øvrige trusler mod biodiversiteten.
• Øgede temperaturer i Danmark kan få væsentlige konsekvenser for naturtyper og arter.
• Udbredelsen af invasive arter kan ændre artssammensætningen og konkurrenceforholdene mellem arter i den danske natur. Det øger risikoen for, at økosystemer kommer ud af balance.
• Oversvømmelser vil blive hyppigere og vare længere. Det betyder, at kystlinjen vil flytte ind i landet, og at strandenge kan forsvinde eller blive presset sammen mellem kystlinjen og den bagvedliggende arealanvendelse.
GIV NATUREN SIN EGEN LOV 3.
Vi skal sætte en ny positiv retning for biodiversiteten i Danmark. Det kræver et nyt solidt lovgivningsmæssigt fundament, der forpligter politikerne til handling. DN mener, at naturen
bedst beskyttes gennem en ambitiøs biodiversitetslov med bindende og tidsfastsatte mål for, hvor meget af Danmarks areal – til havs og på land der skal udlægges til natur.
Vi har med naturbeskyttelsesloven regler for fredede områder, beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer omkring sø, å, skov, strand, kirker og fortidsminder, adgangsregler og meget andet. Det er gode og vigtige regler, som vi skal holde fast i og styrke. Men der er brug for meget mere, hvis vi skal vende tabet af biodiversitet og have langt mere natur og natur af højere kvalitet, end vi har i dag. Det kræver yderligere lovgivning. Derfor har vi brug for en biodiversitetslov.
DANMARKS FØRSTE BIODIVERSITETSLOV
Biodiversitetsloven skal sætte bindende mål. DN mener, at minimum 30 % af land- og havarealet skal være beskyttet, og en tredjedel heraf bør være "strengt beskyttet natur" senest i 2030. Loven skal samtidig sikre en varig beskyttelse af arealerne og sætte bindende mål for arternes og naturtypernes bevaringsstatus.
Uddybning af DN's forslag til konkrete mål og delmål, der bør indskrives i loven, kan læses på side 24-25. Biodiversitetsloven bør forpligte den til enhver tid siddende regering til at arbejde aktivt og målrettet for at nå målsætningerne.
Biodiversitetsloven skal bidrage til at knæsætte et nyt naturparadigme retligt, så vi sikrer, at områder helhjertet disponeres til natur og biodiversitet. Det skal ske ved, at vi udpeger områder med "strengt beskyttet natur", hvor de naturlige processer kan udfolde sig med et minimum af menneskers indblanding og kontrol.
Loven skal sikre, at biodiversiteten i Danmark genoprettes og beskyttes i en grad, hvor menneskelige påvirkninger og aktiviteter ikke truer vores arter og naturtyper.
Loven bør udmønte alle internationale retlige og politiske forpligtelser på naturområdet.
KRITERIER FOR "STRENGT BESKYTTET NATUR" OG "BESKYTTEDE OMRÅDER"
• Biodiversitetsloven skal sætte en ramme for, hvordan henholdsvis "strengt beskyttet natur" på land og til havs og de øvrige "beskyttede områder" skal beskyttes og forvaltes, og hvordan områderne beskyttes juridisk og permanent.
• De nærmere faglige kriterier for udpegning og forvaltning af henholdsvis "strengt beskyttet natur" og de "beskyttede områder" bør udarbejdes af Biodiversitetsrådet. Kriterierne bør som minimum flugte med de tilsvarende kriterier for "strengt beskyttede områder" og for "beskyttede områder", der er udarbejdet som led i udmøntningen af EU’s Biodiversitetsstrategi og dermed også bygger på den internationale naturbeskyttelses organisation IUCN’s definition af beskyttede områder.
Se DN's bud på definition af beskyttelseskategorierne på side 21-22.
FORVALTNING AF BESKYTTEDE OMRÅDER
DN mener, at alle beskyttede områder bør have mål og indsatser, der sikrer, at områderne forvaltes hensigtsmæssigt og effektivt på grundlag af den bedst tilgængelige viden.
Der bør derfor altid foreligge og gennemføres forvaltningsplaner, der omfatter de nødvendige virkemidler til at udmønte målene samt dokumentations- og overvågningsmekanismer for alle beskyttede områder.
Al naturbeskyttelse bør som udgangspunkt være permanent, uanset om der er tale om offentlige eller private arealer.
Den permanente beskyttelse kan opnås gennem fredning, tinglysning eller anden formel juridisk udpegning.
NATUROVERVÅGNING
Loven skal indeholde bestemmelser, der sikrer en styrket naturovervågning af arter og naturtyper på både private og offentlige arealer.
Overvågningen skal gøre det muligt at vurdere arter og naturtypers tilstand og udvikling over tid, og der skal derfor indledende laves baselineundersøgelser af områdernes biodiversitet.
Loven bør indeholde krav om dokumentation og evaluering af forvaltnings- og naturgenopretningsindsatser, så værdifulde erfaringer sikres, og der kan dannes et samlet overblik
over naturindsatsen. Indsatser og delmål bør løbende revideres på baggrund af evalueringen.
BIODIVERSITETSRÅD
Biodiversitetsrådet bør indskrives i biodiversitetsloven, herunder at rådet årligt skal lave en naturpolitisk redegørelse til Folketinget, som bl.a. skal indeholde et samlet overblik over naturindsatsen og en status for opfyldelse af de vedtagne mål i biodiversitetsloven. Derudover bør Biodiversitetsrådet inddrages i en løbende evaluering af lovgivningen, herunder naturbeskyttelsesloven, med henblik på at sikre, at mål og midler peger i samme retning.
GIV PLADS TIL NATUR 4.
Vi ved, at mere plads til naturen er et af de absolut vigtigste greb, hvis vi skal løse biodiversitetskrisen. Mere plads til natur handler både om at skabe større sammenhængende naturområder ved at udvide arealet, men det handler også om at skabe plads til naturens frie processer som f.eks. brand, stormfald, oversvømmelser og erosion.
Hvis naturen får mere plads, vil vi i fremtiden kunne opleve landskaber, som veksler mellem lysåbne og skovdækkede områder. Landskaber, hvor naturtyperne toner ud i glidende dynamiske overgange frem for at blive brudt af de kunstige skel og skarpe linjer mellem skov og åbent land. Vi vil opleve en rigdom af forskellige dyr og planter, der lever og trives på deres egne præmisser.
DN’s overordnede forslag til målsætninger for naturen i Danmark lægger sig op ad internationale anbefalinger og målsætninger, men rækker længere end Danmark er retligt og politisk forpligtet til gennem EU.
NATUREN UDEN FOR DE BESKYTTEDE OMRÅDER PÅ LAND
Naturen uden for de beskyttede områder på land skal i langt højere grad end i dag bevares og genoprettes. Vi skal også sikre lommer af natur på arealer, der er underlagt andre formål end natur. Da skovbrug, landbrug, infrastruktur og råstofgravning mm. udgør en meget stor andel af vores samlede areal på land, er det vigtigt at bevare, beskytte og genoprette de værdifulde småbiotoper, der ligger uden for de beskyttede områder. Det kan bl.a. ske inden for rammerne af naturbeskyttelsesloven.
STRENGT BESKYTTET NATUR PÅ LAND
I "strengt beskyttet natur" er formålet at give plads til vildere natur og naturens frie udfoldelse. "Strengt beskyttet natur" er et af de mest effektive redskaber til at fremme den biologiske mangfoldighed og kan samtidig være med til sikre, at vi lever op til vores internationale forpligtelser for natur og biodiversitet. Områder med "strengt beskyttet natur" kan indgå som mindre eller større kerneområder i beskyttede områder. På tilstrækkeligt store områder med "strengt beskyttet natur" skal betingelserne for de naturlige processer genoprettes med henblik på, at naturen så vidt muligt kan udvikle sig til selvforvaltende økosystemer med et minimum af menneskelig indgriben. Selvforvaltende økosystemer forudsætter en vis størrelse. Forskere anslår, at det kræver minimum 1.000 hektar sammenhængende areal. Også langt mindre arealer vil dog kunne falde ind under kategorien "strengt beskyttet natur". Det kunne f.eks. væresmå urørte skove eller strandenge, som ligger i sammenhæng med "beskyttede områder", såfremt de juridiske forudsætninger i øvrigt er opfyldt.
BESKYTTEDE OMRÅDER PÅ LAND
I "beskyttede områder" findes naturarealer, hvor eksempelvis græsning fremmer biodiversiteten på kulturlandskabets enge, overdrev eller i skove. I de "beskyttede områder" er der tale om natur, hvor mennesket kan spille en rolle som naturforvaltere, typisk fordi der er høslæt eller græssende dyr. Disse arealer kan være helt små pletter i by og land, men de kan også være større sammenhængende naturområder. Områder vil kunne udpeges som "beskyttede områder", selvom de ved udpegning også omfatter arealer, der ikke aktuelt er natur, da områderne med udpegning omfattes af en målsætning om at blive til natur.
STRENGT BESKYTTET NATUR PÅ HAVET
Den "strengt beskyttede natur" på havet er områder med urørt hav. Her skal havnaturen have lov til at udvikle sig frit på naturens præmisser. I disse områder er både kommercielt fiskeri og fritidsfiskeri forbudt, og der må heller ikke ske nogen form for råstofindvinding og klapning. Ligesom der ikke må laves anlægsprojekter eller drives havbrug.
Menneskelig påvirkning skal forbydes eller minimeres, så vidt det overhovedet er muligt. Forskere peger på, at områder med urørt hav er den bedste måde at værne om og genetablere værdifulde områder på havet. Områderne skal være så store, at økosystemet kan genopbygges i hele sin kompleksitet. Områderne med urørt hav kan indgå som kerneområder i de marine beskyttelsesområder.
BESKYTTEDE OMRÅDER PÅ HAVET
De beskyttede områder på havet (marine beskyttelsesområder) skal bestå af effektivt beskyttede og forvaltede områder. Det vil sige områder, hvor der fortsat vil kunne fiskes med skånsomme redskaber, men hvor f.eks. fiskeri med bundslæbende redskaber og råstofindvinding, havbrug og klapning er forbudt. Aktiviteter med potentiel negativ påvirkning af områdets bevaringsmål og udpegningsgrundlag skal altid gennemgå en konsekvensvurdering, før der evt. kan gives tilladelse til dem. Dog vil visse aktiviteter såsom fiskeri med bundslæbende redskaber og og råstofindvinding aldrig være forenelige med naturbeskyttelse og bør ikke tillades i de beskyttede områder.
NATUREN UDEN FOR DE BESKYTTEDE OMRÅDER PÅ HAVET
Hele vores havareal – dvs. både de strengt "beskyttede områder" og de "beskyttede områder", men også områderne uden for disse – bør være forvaltet bæredygtigt og økosystembaseret med henblik på at opnå mål om god miljøtilstand, så vi sikrer et hav i balance med sunde fiskebestande og uden iltsvind og overfiskeri.
DN’S MÅL FOR BESKYTTELSEN AF DANMARKS NATUR
Det er DN’s mål, at mindst 30 % af Danmarks landareal, herunder vandløb og søer, senest i 2030 er beskyttede. Heraf bør to tredjedele være "beskyttede områder" og en tredjedel "strengt beskyttet natur".
Senest i 2050 bør to tredjedele af det beskyttede landareal være "strengt beskyttet natur", mens en tredjedel bør være "beskyttede områder", og de "beskyttede områder" bør være fuldt konverteret til natur. Fra 2030 til 2050 overgår nogle af områderne der i 2030 er kategoriseret som 'beskyttede områder' til i 2050 at være "strengt beskyttet".
* inkl. arealer der ikke er natur endnu **fuldt konverteret til natur
**Kilde: Biodiversitetsrådets årsrapport 2022
DN’s mål er, at 100 % af vores havareal skal være forvaltet bæredygtigt og økosystembaseret. Vi skal have et havmiljø i balance med sunde fiskebestande og uden iltsvind og overfiskeri. Derudover er DN’s mål, at mindst 30 % af havet i 2030 er udpeget som reelt beskyttet natur med effektive forvaltningsplaner og ambitiøse bevaringsmål, hvor natur og biodiversitet har første prioritet. Heraf er mindst 10 % af havarealet udpeget som urørt hav. Delmål for fremdriften bør se således ud:
Strengt beskyttet natur (urørt hav)
*Danmark havde i slutningen af 2020 officielt udpeget 18,6 % af Danmarks havareal som beskyttet havnatur, dog er langt størstedelen af dette kun beskyttet natur på papiret, da der mangler konkrete bevaringsmål og/eller foranstaltninger for de fleste områder og de arter og habitater, de skal beskytte. Det skal bemærkes, at størstedelen af områderne som Biodiversitetsrådet medregner i deres 2022-tal for beskyttede arealer (både beskyttet og strengt beskyttet), udgøres af forventede beskyttede områder, hvor beskyttelsen endnu ikke er effektueret eller sikret i skrivende stund. Og hvor det for flere af disse områder (alle de områder der ligger i internationalt farvand) kommer til at tage mange år, før beskyttelsen kan træde i kraft. I følge DN's opgørelse, er det pt. kun ca. 2 % af havarealet, der kan betragtes som beskyttet, dvs. områder hvor fiskeri med bundslæbende redskaber er forbudt. Og kun 0,03 % af havarealet der kan sige at være 'strengt beskyttet', dvs. hvor alt fiskeri er forbudt.
** Kilde: Biodiversitetsrådets årsrapport 2022
Det er DN’s mål, at alle de EU-habitatnaturtyper, der forekommer i Danmark, samt alle yderligere naturtyper beskyttede under naturbeskyttelsesloven senest i 2050 har gunstig bevaringsstatus, hvor det biologisk vurderes muligt. Derudover skal der jf. vandrammedirektivet senest i 2027 være opnået god miljøtilstand i de danske farvande.
Alle naturligt hjemmehørende arter skal, hvor det fagligt vurderes muligt, have gunstig bevaringsstatus senest i 2050 (med fokus på EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiv samt arter fra Den danske Rødliste og arter og habitatnaturtyper, der er rødlistede i de regionale havkonventioner, (OSPAR og HELCOM). Delmålene for fremdriften bør se således ud:
ANDELEN AF 2020 2025 2030 2050
Naturtyper i gunstig bevaringsstatus
Arter i gunstig bevaringsstatus
5 % 20 % 50 % 100 %
18 % 25 % 50 % 100 %
Målene for, hvornår de enkelte arter og naturtyper skal opnå gunstig bevaringsstatus, bør sættes individuelt på baggrund af en nærmere faglig udredning, så der målsættes efter, hvornår det tidligst er muligt at indfri målene.
KONSENSUS OM BEHOV FOR STRENGT BESKYTTET NATUR
Nationalt såvel som internationalt peger biodiversitetsforskere på et stort behov for "strengt beskyttet natur" – både på land og til havs, da det er et af de vigtigste greb for at forbedre biodiversiteten. Forskerne understreger, at det så vidt muligt er vigtigt at genoprette naturlige processer og at give plads til, at naturen kan udfolde sig mere frit og med et minimum af menneskelig indgriben i disse områder. På den måde kan man opnå den størst mulige grad af selvforvaltning.
DN’s definition på "strengt beskyttet natur" lægger sig op ad IUCN’s kategori I og II for beskyttede områder og Biodiversitetsrådets fortolkninger og beregninger.
I mange af de eksisterende beskyttede områder, både til havs og på land, er områderne udpegede for at beskytte en specifik art og/eller specifikke naturtyper, og denne form for beskyttelse og forvaltning kan ofte mangle fokus på det samlede økosystem. I områder med "strengt beskyttet natur", hvor naturen får lov at udfolde sig frit, opgives denne form for forvaltning som udgangspunkt. Ved at genoprette naturlige processer og give mere plads til naturen afhjælper områder med "strengt beskyttet natur" markante trusler mod biodiversiteten, nemlig manglende plads, manglende sammenhæng, dræning og mangel på nøglearter og deres funktioner samt mangel på uforstyrrede økologiske processer.
BRANDMANDENS LOV
Når der skal sikres plads til naturen, er det vigtigt, at vi følger "Brandmandens lov" og sørger for først at redde det, som endnu er intakt. Dernæst skal "ilden slukkes i det, som brænder". Til sidst kan man genoprette det, som er ødelagt ved branden. Oversat til naturforvaltning betyder det, at vi først skal sikre beskyttelsen af den intakte, mest værdifulde, uerstattelige og mest truede natur. Dernæst skal vi forbedre tilstanden i naturområder, som i dag er under pres, og endelig skal vi genoprette natur, som arterne kan sprede sig til fra de sikrede og oprindelige levesteder. Vi skal f.eks. prioritere den sortplettede blåfugls eksisterende levesteder, før vi skaber nye levesteder til den. Forsvinder den fra de nuværende levesteder, giver det ikke mening at lave nye levesteder.
NATURZONEN
I den danske naturpolitiske debat har behovet for en "naturzone" længe været diskuteret. Idéen med en naturzone er helhjertet og dedikeret at give naturen plads i landskabet. Hvordan naturzonen bedst realiseres igennem lovgivningen, kræver en nærmere juridisk udredning og en specifik definition af begrebet.
I DN arbejder vi for, at naturzonen kommer til at bestå af "strengt beskyttet natur", hvor naturlige processer så vidt muligt genoprettes, og hvor der gives plads til, at naturen kan udfolde sig mere frit. Naturzonen bør sikres varigt gennem relevant lovgivning, så der sikres kontinuitet og effektiv forvaltning.
VEJEN DERHEN
Udpegning af "beskyttede områder" og "strengt beskyttet natur" bør følge "Brandmandens lov". Først og fremmest skal vores mest værdifulde natur sikres effektiv beskyttelse, så vilkår for arter og naturtyper ikke forringes yderligere. Herefter skal naturen genoprettes samtidig med, at naturarealerne udvides, så truede arter kan sprede sig og etablere levedygtige bestande.
På land bør det først og fremmest ske ved, at man udvider og sammenbinder naturarealer med høj biodiversitet eller særligt truede naturtyper, så der skabes store sammenhængende naturområder, der kan bære helårsgræsning. Men nuværende landbrugsarealer bør også udlægges til natur for at sammenbinde eller udvide eksisterende naturarealer. Derudover skal også mindre naturarealer udlægges og sikres streng beskyttelse. På land vil områderne bestå af forskellige elementer så som urørt skov, naturnationalparker, Natura 2000-områder og restriktive fredninger med heder, moser, overdrev, strandenge, søer mv. på både offentlige og private arealer.
På havet kan målene for havbeskyttelse nås ved at styrke beskyttelsesniveauet for eksisterende marine Natura 2000-områder, så de lever op til kriterierne for beskyttede naturområder. Det skal bl.a. ske ved at forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber, at lave en plan
for reduktion af tilførsel af næringsstoffer fra landbrug og spildevand og ved at begrænse påvirkningen fra havbrug og råstofindvinding. Men skal målene nås, vil det også kræve, at man udlægger nye permanent beskyttede områder med hjemmel i havstrategidirektivet.
DN ANBEFALER FØLGENDE
Fælles tiltag og virkemidler for at nå arealmål om "strengt beskyttet natur" og "beskyttede områder" på land
• Både 'strengt beskyttet natur' og 'beskyttede områder' skal sikres effektiv beskyttelse igennem lovgivningen.
• På ejendomsniveau skal der ske en tinglysning af restriktionerne på de konkrete arealer. Fredninger kan desuden bidrage til at sikre, at områder, der indgår i disse to beskyttelseskategorier, på sigt kan sikres permanent ved, at områderne fredes, og at der for de ikke-selvforvaltende områder gennemføres indsatser, der understøtter biodiversiteten og bevarer vores landskaber.
• Udtagning af store arealer med landbrugsjord til natur bør bl.a. realiseres ved hjælp af en statslig jordfond. En jordfond, hvor staten – gerne i samarbejde med private fonde –kan bidrage med finansiering, og som kan varetage den overordnede planlægning og koordinering af jordopkøb og jordfordeling. Udtagningen af store arealer med landbrugsjord skal bidrage til at sikre store sammenhængende naturområder med "strengt beskyttet natur" og "beskyttede områder". Også ved etablering af erstatningsnatur f.eks. ved store anlægsarbejder kan en jordfond sikre, at erstatningsnaturen udlægges strategisk.
• I dag betyder bl.a. uhensigtsmæssige skatteregler og støtteordninger til landbruget, at det er en dårlig forretning for landmanden at skabe ny natur og sikre forvaltning, der fremmer biodiversiteten. Skatter og afgifter bør ændres, så motivationen for at skabe mere natur stiger, og landbrugsstøtten skal indrettes, så der stilles krav til landmændene om, at de skal sikre natur og landskabselementer på deres ejendomme for at modtage støtte. Der skal ad den vej skabes nogle stærke økonomiske incitamenter til, at jordejere bidrager til at nå biodiversitetsmålene.
• Midler fra EU’s landbrugsstøtte skal i langt højere grad end i dag understøtte udtagning af landbrugsjord til natur og omlægning fra intensiv landbrugsproduktion til ekstensiv produktion.
• Kortlægningen af den mest værdifulde natur og de sjældne arters levesteder bør fortsat udvikles.
• Kommunerne bør forpligtes til at bruge biodiversitetskortlægning som udgangspunkt for at planlægge og udpege nye områder med henholdsvis "strengt beskyttet natur" og "beskyttede områder".
DN ANBEFALER FØLGENDE
Fælles tiltag og virkemidler for at nå arealmål for "strengt beskyttet natur" og "beskyttede områder" på havet
• At der udarbejdes en havplan for det danske havareal, hvor mindst 30 % af det danske havareal reelt er effektivt beskyttet mod skadelige aktiviteter, mindst en tredjedel af dette areal udlægges som "strengt beskyttet natur" (urørt hav). For hele det beskyttede havområde skal der laves handle- og forvaltningsplaner, der sikrer beskyttelse af naturen samt, at der opnås god miljøtilstand.
• At havplanen medvirker til at genoprette naturen og derefter sikrer, at alle menneskelige aktiviteter på havet sker inden for naturens tålegrænser. Havplanen skal have en økosystembaseret og bæredygtig tilgang og have som sit mål at genoprette havets natur og økosystemer, så de igen bliver robuste.
GOD SAMFUNDSØKONOMI AT SIKRE BIODIVERSITETEN
Selv om det vil være en stor investering at opfylde DN’s vision for den danske natur, kan det give god mening rent samfundsøkonomisk. Der er mange positive afledte effekter ved at give plads til mere og bedre natur på land og til havs. EU vurderer, at hver krone brugt på naturgenopretning gennemsnitligt vil give samfundet otte kroner igen. Det skyldes de positive effekter fra de såkaldte "økosystemtjenester", som naturen bidrager med f.eks. i form af reduktion af klimagasser, rent drikkevand, friluftsliv, turisme, den almene sundhed og glæden ved naturen. Klimatilpasning, reduktion af drivhusgasser, rent drikkevand og et rent vandmiljø er udfordringer, som regering og Folketing skal løse under alle omstændigheder, og det indebærer større samfundsøkonomiske udgifter, jo længere tid vi er om at løse dem. Derfor er der store samfundsmæssige fordele forbundet med investeringen i mere plads til natur og bedre natur, og derfor giver det også mening at medregne alle positive sideeffekter, når omkostningerne skal beregnes i forbindelse med naturgenopretningsprojekter.
NATUREN PÅ LAND 5.
Hvis mangfoldigheden af liv igen skal vende tilbage i Danmarks skove, på vores enge, overdrev og heder, langs vores kyster og i landbrugslandet, kræver det, at vi afsætter plads til naturen, og at vi nogle steder giver naturen førsteprioritet. Vi skal slippe kontrollen og lade naturen udfolde sine naturlige og dynamiske processer. Vi skal give plads til bl.a. storme og oversvømmelser – og til store planteædere og rovdyr. Skal det kunne lade sig gøre, kræver det, at vi udlægger områder med "strengt beskyttet natur", og at vi i andre områder beskytter naturen, men fortsat tillader en ekstensiv produk-
NATURNATIONALPARKER
Naturnationalparker er områder, der skal udpeges som "strengt beskyttet natur". Naturnationalparkerne skal bestå af større sammenhængende områder med eksisterende natur af høj kvalitet og med plads til helårsgræsning med store planteædere uden tilskudsfodring. Områdernes størrelse er væsentlig, da forskere peger på, at minimum 1.000 hektar er en forudsætning for at kunne etablere selvforvaltende naturområder med naturlige tætheder af store planteædere. Der er potentiale for naturnationalparker i Danmark på både 1.000, 5.000, 10.000 hektar og endnu større. Det største potentiale for dynamisk vildere natur findes i områder, som har både våd og tør natur, og som har forudsætninger for både lysåben og mere skyggefuld vegetation.
DN arbejder for, at der skal etableres mindst 20 naturnationalparker til vildere selvforvaltende natur på et areal omfattende mindst 100.000 hektar inden 2030.
tion, der understøtter biodiversiteten. Men det kræver også, at vi sikrer lommer af natur på arealer, der er underlagt andre formål end natur.
STRENGT BESKYTTET NATUR
Danmark skal have langt flere store sammenhængende områder med "strengt beskyttet natur", der indgår i varierede dynamiske landskaber. I disse områder skal naturen have førsteret. Formålet er at genetablere naturlige processer og lade naturens frie dynamik råde. Den "strengt beskyttede natur" kan eksempelvis udgøres af naturnationalparker, Natura 2000-områder (som udelukkende er natur), naturtyper med en stærkere § 3-beskyttelse eller områder med gennemførelse af fredninger med restriktive bestemmelser samt urørt skov.
FREDNINGER
Fredning er den stærkeste arealbeskyttelse, der findes i Danmark, og så er den varig. Beskyttelsen afhænger dog af fredningsbestemmelserne. Fredninger med natur og øget biodiversitet som hovedformål kan evt. indgå i den "strengt beskyttede natur". Styrken ved at frede er, at der fastsættes individuelle bestemmelser samt kompensation én gang for alle til private lodsejere, der modsvarer evt. værditab på ejendommen.
Ønsket om at udbrede "strengt beskyttet natur" i form af selvforvaltende økosystemer er baseret på en biologisk forståelse af, at det vil være den bedste forvaltningsmodel for natur og biodiversitet. Det skyldes, at nulevende arter i høj grad er udviklet under og tilpasset forhold uden den kolossale menneskelige påvirkning, vi har i dag.
FORVALTNINGEN I DEN STRENGT BESKYTTEDE NATUR PÅ LAND
I den "strengt beskyttede natur" kan der – hvor forholdene tillader det – udsættes store planteædere, som ikke tilskudsfodres (kun ved risiko for sult), hvilket er et af de centrale greb til at genetablere naturlige processer og intakte økosystemer. Store planteædere som eksempelvis heste, kvæg, elg, krondyr, vildsvin og bison vil på hver deres måde kunne spille en vigtig rolle i forskellige dele af de store naturområder. Forskere bør vurdere, hvilke af arterne og hvor mange dyr der er relevante i de forskellige områder.
URØRT SKOV
Gennem deres græsning og tråd skaber dyrene variation i vegetationen og bidrager til at vedligeholde lysåbne naturtyper. De spreder bl.a. frø i landskabet, og deres gødning samt eventuelt ådsler udgør i sig selv levesteder for andre arter. Som et led i at genoprette de naturlige processer i områder med "strengt beskyttet natur" skal de fysiske forhold på arealerne genoprettes. Bl.a. skal den naturlige hydrologi genoprettes med enge og moser og genslyngede vandløb. Det vil skabe rammerne for en vildere og rigere natur med mulighed for enestående naturoplevelser.
Det kan undtagelsesvis være nødvendigt med målrettede forvaltningstiltag for at sikre hensynet til truede arter eller naturtyper. Valg og antal af græssende dyr skal desuden kunne reguleres og tilpasses arealets bæreevne, så de dyreetiske hensyn respekteres.
Urørt skov er et centralt og vigtigt virkemiddel for at sikre Danmarks biodiversitet. Urørt skov kan indgå i områder med "strengt beskyttet natur" og bør så vidt muligt indgå i større sammenhængende områder og græsses af store planteædere som et led i forvaltningen. Områderne skal sikres varigt gennem lovgivning.
NATURA 2000-OMRÅDER
For at sikre fremgang for biodiversiteten i Natura 2000-områderne skal de områder, der fagligt vurderes velegnede, integreres i den "strengt beskyttede natur". Men det er nødvendigt, at der indføres et ændret forvaltningsparadigme, hvor målet er at opnå mere selvforvaltende og rigere natur. Hvor man – i stedet for en detailstyret pleje af områderne – genetablerer forudsætningerne for naturlige processer i områder, hvorefter man slipper grebet og giver naturens frie dynamik lov at råde med minimal menneskelig indgriben. Der skal dog være plads til lokale målrettede indsatser for at sikre stærkt truede arter og for at kunne bekæmpe invasive arter. En ændret forvaltningspraksis og nye danske regler for forvaltning af Natura 2000-områderne vil medvirke til at styrke kvaliteten.
HEGNING ER IKKE BARE HEGNING
Et hegn omkring en naturnationalpark kan blot være én eller to el-tråde. Det vil holde græssere som bison, kvæg og heste inde i naturnationalparken, men tillade alle andre arter at passere uhindret. Kun hegning for hjortevildt – herunder elge – består af nethegn i 2 – 2,5 meters højde. Her vil man kunne lave passager, som tillader andre arter at passere, og der kan indsættes låger og færiste på vejene, som sikrer god adgang for besøgende.
ADGANG I DEN STRENGT BESKYTTEDE NATUR
I områder med "strengt beskyttet natur" på land skal man have mulighed for at gå på opdagelse og opleve den vilde natur. Derfor skal der – med respekt for det primære formål om biodiversitet – sikres gode muligheder for adgang til områderne og gode rammer for friluftslivet. Se evt. DN’s Adgangspolitik: www.dn.dk/politikker/.
DN ANBEFALER FØLGENDE
tiltag og virkemidler for at nå målene for "strengt beskyttet natur" på land
• Strengt beskyttede arealer skal omfattes af en permanent juridisk beskyttelse som f.eks. en fredning eller tinglysning med biodiversitet som formål, så de lever op til kriterierne for "strengt beskyttet natur" jf. de ønskede bestemmelser i biodiversitetsloven.
• Dele af det eksisterende landbrugsareal skal tages ud af produktion og overgå til ny natur. På den måde kan eksisterende natur sammenbindes og indgå i beskyttelseskategorien "strengt beskyttet natur". Udtagningen af landbrugsjord skal understøttes af styrkede aftalemuligheder for permanent omdannelse af landbrug og skovbrug til natur.
• Der skal etableres mindst 20 naturnationalparker til vildere selvforvaltende natur på et areal omfattende mindst 100.000 hektar og med en individuel størrelse på minimum 1.000 hektar inden 2030. Naturnationalparkerne skal have biodiversitet som førsteprioritet og leve op til kriterierne for "strengt beskyttet natur".
• Dele af den eksisterende produktionsskov udlægges til urørt skov. De urørte skove skal have biodiversitet som førsteprioritet og leve op til kriterierne for "strengt beskyttet natur".
• Forvaltningen af de store statslige arealer (bl.a. nogle af Forsvarets og Miljøministeriets arealer) og private Natura 2000-områder ændres således, at områderne kan leve op til kriterierne for "strengt beskyttet natur".
• En del af den skovrejsning (herunder skovrejsning med naturlig tilgroning), der er planlagt finansieret af bl.a. Klimaskovfonden og private initiativer, tinglyses til at være urørt skov og kan dermed indgå i beskyttelseskategorien "strengt beskyttet natur".
• Der indgås frivillige og varige aftaler med andre store jordbesiddere – eksempelvis private naturfonde og menighedsråd – om at ændre forvaltningen af deres områder, så de lever op til kriterierne for "strengt beskyttet natur".
• Ved udarbejdelsen af planerne for områderne inddrages relevante lokale og nationale interessenter med henblik på at vurdere, hvorledes hensyn til miljø, klima, landskabsinteresser samt rekreative formål og kulturhistorie kan tilgodeses samtidig med, naturinteresserne varetages i respekt for og med udgangspunkt i, at naturen har førsteprioritet i områder med "strengt beskyttet natur".
• Utidssvarende landskabsfredninger uden klare formål og krav om plejeplan revideres i samarbejde med kommune og stat, og i den forbindelse sikres øget fokus på biodiversitet.
BESKYTTEDE OMRÅDER
De "beskyttede områder" er områder, hvor en eventuel ekstensiv produktion understøtter biodiversiteten. Det kan f.eks. være græssende kødkvæg eller høslæt, som fremmer biodiversiteten på kulturlandskabets enge og overdrev, biodiversitetsskov eller græsning i skove med lyskrævende arter.
I dag udfører mange landmænd en vigtig opgave i forhold til at sikre levesteder til arter, der trives i kulturlandskabet, men der er også mange områder, der fremstår monotone og ensartede og med få arter.
Målet er, at biodiversitetspotentialet i de "beskyttede områder" i videst muligt omfang foldes ud, så der opnås gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. De "beskyttede områder" vil bl.a. bestå af mange af de beskyttede naturarealer, vi har i dag. Og de vil naturligt indgå sammen med "strengt beskyttet natur" i varierede og dynamiske landskaber.
§ 3-beskyttede arealer er beskyttet mod tilstandsændringer, men der er ikke et krav om
forvaltningsindsatser på arealerne. Hvis arealerne skal forblive lysåbne er de dog afhængige af en ekstensiv afgræsning, hvilket mangler de fleste steder. Mange steder tilgodeser græsningen i højere grad produktion end naturbevarelse, da græsningstrykket er for højt, og dyrene enten kun går på arealet hen over sommeren eller tilskudsfodres om vinteren.
Det er målet, at disse beskyttede naturområder på sigt – og hvor det giver mening ud fra et biodiversitetsperspektiv – skal beskyttes endnu bedre end i dag og ad den vej udvikles til større sammenhængende områder, der går ind under beskyttelseskategorien "strengt beskyttet natur" (se tabel side 24).
Naturbeskyttelsen skal styrkes, og forvaltningen af den beskyttede natur skal optimeres. Det er afgørende, at forvaltningen tilføres tilstrækkelige ressourcer, og at reglerne sikrer, at biodiversiteten kan trives. Samtidig skal der arbejdes på en generel begrænsning af negative påvirkninger fra omgivelserne, herunder mængden af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer som f.eks. sprøjtegifte.
NYT FORVALTNINGSPARADIGME
Natura 2000-forvaltningen
Det er afgørende for den beskyttede natur, at forvaltningen af Natura 2000-områderne ændres, så områderne i højere grad forvaltes med udgangspunkt i hele økosystemet frem for mindre arealer med individuelle naturtyper og arter. Negative konsekvenser for biodiversiteten skal begrænses samtidig med, at der tilstræbes en produktion, som ikke skader naturen. Det er derfor nødvendigt med et forvaltningsparadigme, som i højere grad ser på Natura 2000-områderne som større enheder med mindre detailstyring. Det kan f.eks. være i form af helårsgræsning eller vildgræsning (græsning med vilde planteædere, som f.eks. hjortevildt og vildheste), og hvor forvaltningen er baseret på faglige vurderinger af, hvad der gavner biodiversiteten med udgangspunkt i områdernes biologiske potentiale. Der skal være mulighed for at kombinere metoder – dvs. der skal være plads til særligt "håndholdte" indsatser for særligt truede arter og naturtyper. En forudsætning for at kunne forvalte Natura 2000-områderne som større sammenhængende enheder vil være udtagning af landbrugsjord i områderne. Det vil kræve, at der laves attraktive aftalemuligheder eller jordfordeling med henblik på permanent udtag af landbrugsjord til natur.
Øget fokus på § 3 og fredede områder
Uden for Natura 2000-områderne skal den § 3-beskyttede natur lige ledes fremover forvaltes aktivt med øget biodiversitet for øje. Det samme gælder fredede arealer uden for Natura 2000områder, hvis fredningsbestemmelserne gør det muligt.
Kommende fredninger skal som udgangspunkt have hovedfokus på øget biodiversitet, så de lever op til kriterierne for "beskyttede områder" og efterfølgende forvaltes aktivt med henblik på øget biodiversitet. Tilsvarende bør eksisterende fredningsbestemmelser revideres med øget biodiversitet for øje.
NATIONALPARKER
Danmark har fem nationalparker, der både rummer nogle af Danmarks mest enestående naturarealer, men også arealer med intensivt jordbrug, infrastruktur og bebyggelse.
Nationalparkerne omfatter både private og offentlige arealer, og deres formål er bredt og dækker både natur, landskab, kultur historiske værdier, friluftsliv og lokal erhvervsudvikling. National parkloven yder ikke en særskilt beskyttelse af naturen i nationalparkerne, men nationalparkerne kan overlappe med naturnationalparker, urørt skov, Natura 2000-områder, § 3-beskyttede arealer m.v. Nationalparkerne vil derfor både kunne rumme "strengt beskyttet natur", "beskyttede områder" og områder, der ikke er beskyttet.
DN ANBEFALER FØLGENDE tiltag og virkemidler for at nå målene for de "beskyttede områder"
• At flere produktionsskove udlægges til skove med mere ekstensiv produktion, så de lever op til kriterier for "beskyttede områder", jf. de ønskede bestemmelser i biodiversitetsloven. Se evt. DN’s skovpolitik: www.dn.dk/politikker/.
• At dele af det eksisterende landbrugsareal overgår til natur, der kan drives med ekstensiv produktion, og at arealerne dermed kan gå ind under beskyttelseskategorien "beskyttede områder".
• At barrierer for jordejere i forhold til at passe på og forbedre naturen fjernes og erstattes af positive incitamenter, som giver stat og kommuner mulighed for at indgå flere og bedre langsigtede eller permanente aftaler med jordejere om forvaltning- og naturgenopretning med biodiversitet som hovedformål.
• At private lodsejere kan tilbydes støtteordninger under EU's landdistriktsprogram, der alene har til formål at understøtte biodiversitetsformål.
• At en del af den skovrejsning (herunder skovrejsning med naturlig tilgroning) der er planlagt finansieret af bl.a. Klimaskovfonden og private initiativer tinglyses til at være biodiversitetsskov og dermed kan indgå som en del af de "beskyttede områder".
• At der udvikles et nyt forvaltningsparadigme for Natura 2000-områderne, hvor hensynet til biodiversitet sættes i centrum. Forvaltningen skal baseres på faglige vurderinger af, hvad der gavner biodiversiteten med udgangspunkt i områdernes biologiske potentiale, så områderne kan gå ind under beskyttelseskategorien "beskyttede områder".
• At naturområder beskyttes i lovgivning eller fredes og/eller tinglyses, så de lever op til kriterierne for "beskyttede områder".
• At der på ejendomsniveau sikres permanent juridisk beskyttelse f.eks. i form af tinglysning af restriktionerne på de konkrete
arealer. Fredninger skal desuden sikre, at områder, der indgår i denne beskyttelseskategori, på sigt kan udlægges til "strengt beskyttet natur", jf. de ønskede kriterier i biodiversitetsloven.
• At naturkvaliteten af områderne øges ved naturgenopretningsprojekter. Det kan f.eks. være ekstensivering af lavbundsarealer og ådale samt genslyngning af vandløb og genopretning af søer og tørre naturtyper som f.eks. overdrev. Det kan også være tilbagetrækning af landbrugsproduktion fra tidligere strandenge i takt med havstigninger, så der skabes plads til vild kystnatur.
• At der indføres krav om en ti meter bred bufferzone omkring beskyttet natur, hvor byggeri og anlæg samt gødskning og sprøjtning forbydes.
• At der afsættes flere midler til forvaltningsindsatser målrettet biodiversitet, og at støtteordningerne revideres, så de i langt højere grad understøtter biodiversitet, og f.eks. gør helårsgræsning muligt.
• At stoppe ødelæggelsen af småbiotoper gennem forbedret natur- og landskabsbeskyttelse, herunder en styrket naturbeskyttelseslovgivning og forbedret beskyttelse af nøglebiotoper i skoven, så de små arealer, der kan indeholde sjældne eller truede arter eller naturtyper, kan opnå en gunstig naturtilstand og fungere som trædesten mellem større naturområder.
• At klitter, strande, kystskrænter, kildevæld, ældre løvtræshegn, krat og flere skovnaturtyper beskyttes efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det samme gælder for økologiske overgangszoner mellem tilgrænsende beskyttede naturtyper eller mellem skov og beskyttede naturtyper. Samtidig skal § 3-beskyttelsen generelt styrkes, så naturhensyn står over produktionshensyn.
• At staten udpeger langt flere Natura 2000-områder med udgangspunkt i potentialet for at genskabe natur og med fokus på naturtyper, som mangler repræsentation.
NATUREN UDEN FOR DE BESKYTTEDE OMRÅDER
Det er DN’s vision, at biodiversiteten også uden for de beskyttede områder på land i langt højere grad end i dag skal bevares, beskyttes og genoprettes. Vi skal sikre lommer af natur også på arealer, der er underlagt andre formål end natur. Det er vigtigt al den stund, at skov-
NATUREN I LANDSKABET ER FORSVUNDET
brug, landbrug og råstofgravning mm. udgør en meget stor andel af vores samlede areal på land. Vi ønsker således at bevare, beskytte og genoprette disse værdifulde småbiotoper for også at give naturen plads uden for de beskyttede områder. Vi skal have et landbrug og et skovbrug, der i langt højere grad giver plads til naturen.
I Danmark bruger vi mere end seks ud af ti kvadratmeter på landbruget. Samtidig dyrkes arealet stadigt mere intensivt. Det har ført til en voldsom reduktion af bestandene af arter, der lever i agerlandet, bl.a. lærker, viber og harer. Det skyldes især landbrugets strukturudvikling med større og større marker, der ikke efterlader plads til naturelementer som levende hegn, gamle træer, vandhuller og markskel. Samtidig udgør komplicerede skatteregler og tilskudsordninger en barriere for, at jordejere tager større hensyn til naturen i produktionen. Det har presset naturen uden for de beskyttede områder, så f.eks. en art som agerhønen er gået tilbage med 80 % i løbet af de seneste 50 år.
Tilbagegangen rammer ikke kun sjældne arter, men også bestandene af helt almindelige insekter, pattedyr og fugle, som lever i landbrugslandet. En stadigt mere effektiv udnyttelse af naturressourcerne har medført, at arter, som førhen sameksisterede med menneskets aktiviteter i marker og skove, er forsvundet eller er i tilbagegang.
VEJEN DERHEN – LANDBRUG OG
SKOVBRUG MED PLADS TIL NATUR
Mange af de virkemidler, der hidtil har været anvendt på dyrkningsfladen, har ikke været direkte rettet mod at fremme biodiversiteten, men primært haft fokus på at reducere udledningen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) til miljøet og udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. Skal vi bevare naturen uden for de beskyttede områder, kræver det en radikal omlægning af både landbrugets og skovbrugets produktionssystemer, så de i langt højere grad tilgodeser naturen på og mellem produktionsarealerne. Der er behov for bedre bevaring og forvaltning af eksisterende småbiotoper, og ligeledes skal der skabes nye småbiotoper og flere og bedre tiltag på eller i umiddelbar nærhed af dyrkningsfladen. Især bevaringen af gamle biotoper i tilknytning til produktions-
arealerne vil have en positiv betydning for biodiversiteten. Læs evt. mere i DN’s landbrugspolitik: www.dn.dk/politikker/
Der kan f.eks. udvikles nye dyrkningssystemer, som tillader mindre marker og mere natur gennem brug af mindre maskiner og robotteknologi. Øget omlægning af produktionsarealet til økologisk drift og øget dyrkning af mad til mennesker i stedet for foder til dyr vil også forbedre forholdene for naturen både på og omkring dyrkningsarealerne. Etablering af læhegn, diger m.v. vil give landskabet variation og grøn struktur tilbage.
Generelt er der brug for flere natur- og naturlignende arealer på produktionsarealerne. Tiden er løbet fra, at landbruget skal have en passiv indkomststøtte for at producere fødevarer.
Der bør ske et paradigmeskifte inden for EU's landbrugsstøtte, så der i stedet stilles krav om, at landbrug, der modtager midler fra EU's landbrugsarealstøtteordninger, skal sikre natur på deres landbrugsarealer og mellem deres marker.
Der er desuden brug for bedre rådgivning og mere information til jordejerne om, hvordan de gennem mindre ændringer i produktionsmetoderne og uden økonomiske tab kan forbedre forholdene for skovens og agerlandets dyr og planter. Ordningerne bør generelt ændres, så muligheder for tilskud og fordelagtige skatteregler vokser i takt med naturarealet og naturindholdet på og mellem
produktionsarealerne. Det skal med andre ord kunne betale sig at eje, genskabe og bevare natur. Også når det drejer sig om jagt, bør der sikres en langt bedre sammenhæng mellem muligheden for adgangen til at drive jagt og reelle tiltag til fremme af naturindholdet på arealerne, hvor vildtet lever og opholder sig. Læs evt. mere i DN’s jagtpolitik: www.dn.dk/ politikker/
I råstofgrave er der et stort potentiale for at udvikle ny natur (f.eks. overdrev), og de skal derfor altid efterbehandles til natur efter endt gravning. Råstofgrave med naturindhold bør beskyttes som § 3-natur. Læs evt. mere i DN’s råstofpolitik: www.dn.dk/politikker/.
DN ANBEFALER FØLGENDE tiltag og virkemidler for at nå målene for naturen uden for de beskyttede områder
• At arealstøtten gøres afhængig af, hvor meget der gøres for naturen på ejendommen. Det kan ske ved, at der indføres et marknatur-index (som foreslået af Økologisk Landsforening) som grundkrav for at modtage arealstøtte. Manglende opfyldelse medfører, at der trækkes i støtten, mens overopfyldelse præmieres.
• At der skabes positive incitamenter (f.eks. kan beskatningen på landbrugsejendomme ændres), så det kan betale sig at udlægge dele af eller hele sin ejendom til natur.
• At der i særlige tilfælde gives mulighed for at ekspropriere landbrugsarealer med henblik på naturgenopretning.
• At det skal være muligt at beholde arealstøtten til de nuværende støtteberettigede arealer (bruttoarealmodellen) uanset, om de dyrkes ekstensivt, konverteres til natur eller vådgøres af klimahensyn.
• At der sættes ambitiøse mål for omlægning til økologisk landbrug samtidig med, at der skabes yderligere incitamenter til at omlægge til økologi. Økologisk jordbrug skal udvikle sig i en mere biodiversitets-, klima- og miljøvenlig retning.
• At der skabes incitamenter i lovgivningen og støtteordninger til at bevare gamle landskabselementer (f.eks. gamle træer, beplantningen på sten- og jorddiger, volde og levende hegn).
• At biodiversiteten, der findes på og omkring diger, volde og levende hegn, sikres en styrket beskyttelse igennem naturbeskyttelsesloven.
• At støtteordninger til land- og skovbrug i langt højere grad målrettes mere og bedre natur f.eks. ved, at støtte betinges af varige forbedringer for naturen.
• At lodsejere skal rådgives bedre om muligheder for at give mere plads til biodiversitet og de økologiske processer på og omkring produktionsarealerne.
• At der skabes og genetableres flere udyrkede elementer i markerne. Der bør være krav om maksimal markstørrelse samt minimumskrav på størrelsen på en udyrket bræmme, der adskiller markerne.
SØER OG VANDLØB
DN ønsker, at Danmarks tusinder af søer og titusinder kilometer af vandløb får plads til igen at udbrede sig på de vandløbsnære arealer og lavbundsjorder. Det vil genskabe den enorme variation af biodiversitet, der knytter sig til vandløb og søer og de våde naturtyper, der ligger i tilknytning til dem. Og de vil samtidig kunne fungere som livgivende pulsårer og skabe sammenhæng i landskabets grønne strukturer.
Vores vandløb og søer er omfattet af EU’s vandrammedirektiv. Det indebærer, at de senest i 2027 skal opnå en god økologisk tilstand. Men vi er milevidt fra målet. Derfor skal vi nu iværksætte alle de nødvendige indsatser for at nå målene.
Søer og vandløb kan være en del af såvel de "beskyttede områder" som den "strengt beskyttede natur". Alle søer over 100 m2 og ca. 29.000 km vandløb er som udgangspunkt beskyttet mod tilstandsændringer gennem naturbeskyttelseslovens § 3. Herudover er ca. 1.000 søer og 18.500 km vandløb omfattet af specifikke miljømål i henhold til EU's vandrammedirektiv.
Søer og vandløb, der indgår i "beskyttede områder" eller "strengt beskyttet natur", bør forvaltes herefter. En styrket forvaltning med fokus på naturlig hydrologi og minimum af indgreb i form af spildevand og grødeskæring, oprensning, vandindvinding og næringsstofbelastning fra landbrug vil være helt afgørende for realiseringen af deres naturpotentialer. Indledende aktiv naturgenopretningsindsats vil ofte være en forudsætning.
DN ANBEFALER FØLGENDE for at nå visionen for søer og vandløb
• At staten reviderer sin fortolkning af vandrammedirektivet, så også de nuværende 56.500 km vandløb og 99 % søer uden målsætninger fremover omfattes af krav om målsætninger.
• At staten som minimum reviderer sin fortolkning af vandrammedirektivet, så alle vandløb og alle søer uanset størrelse omfattes af vandrammedirektivets bestemmelse om ikke-forringelser.
• At alle nødvendige indsatser for at nå vandløb og søers specifikke miljømål skal være besluttet af staten og iværksat med Vandområdeplan 3.
• At søer og vandløb med potentiale for at nå god økologisk tilstand skal have dette som miljømål.
• At vandløbene får deres vandløbsnære omgivelser tilbage, så der er plads til variationerne i vandstanden, f.eks. gennem indførelse af natur- og landskabstilpassede randzoner, udtagning og ekstensivering af vandløbsnære lavbundsjorde og naturgenopretning af ådalene. Også søerne skal have randzoner. Dette skal mindske overfladetilstrømning og udvaskning af fosfor til vandmiljøet.
• At alle kommunernes vandløbsregulativer revideres, så det sikres, at regulativerne bidrager til at opfylde vandplanernes miljømål.
• At udledningen af fosfor fra landbrug og spildevand sænkes betydeligt senest i 2027.
• At der sikres lavere belastning af søerne fra spildevand gennem skærpede krav til renset spildevand og ved at etablere separatkloakering, hvor dette endnu ikke er etableret.
Desuden skal der stilles skærpede krav om lokal regnvandshåndtering og spildevandsrensning i spredt bebyggelse, og ikke mindst skal kommunernes spildevandsplaner fremskyndes gennem incitamenter som afgift på udledt overløbsvand og fjernelse af investeringslofter eller langsigtede tilbagebetalinger.
NATUREN I HAVET 6.
Der er i disse år et voksende pres for at få lov at udnytte havet omkring Danmark til bl.a. mere råstofindvinding, flere muslingefarme, et intensivt fiskeri samt en massiv udbygning af havvindmøller og energi-øer. Vi oplever allerede nu et havmiljø i dyb krise. Fiskebestande er pressede af overfiskeri, levesteder er ødelagte, og iltsvind er tilbagevendende og udbredt. Skal havet igen være levende og fyldt med torsk, der får lov at vokse sig store, stimer af sild, store ålegræsenge og marsvin, så kræver det, at vi beskytter, genopretter og forvalter vores hav bæredygtigt. Det kan vi gøre ved at sikre genopretning af bl.a. stenrev og ålegræsenge og ved at sikre, at alle menneskelige aktiviteter på havet sker indenfor naturens tålegrænser. Og det kan vi gøre ved at afsætte områder til urørt hav, hvor bl.a. alt fiskeri forbydes, og hvor naturen kan få ro og komme på fode igen, mens vi på andre havarealer beskytter havnaturen mod naturskadeligt fiskeri med bundslæbende redskaber, og i stedet omlægger til et mere skånsomt fiskeri.
Skal dette lykkes, kræver det en ambitiøs havplan, der kan sætte gang i den blå omstilling på havet.
"STRENGT BESKYTTET NATUR" PÅ HAVET
DN’s mål er, at minimum 10 % af havarealet bliver udlagt til "strengt beskyttet natur" i form af urørt hav senest i 2030. Her skal enhver form for fiskeri, råstofindvinding, byggeaktivitet og anden påvirkning af havbunden være forbudt.
Det helt overordnede mål med den "strengt beskyttede natur" på havet i form af urørt hav er at genoprette de naturlige processer i områderne, så havnaturen kan trives. En effektiv beskyttelse af områderne indebærer i høj grad håndhævelse af forbud mod fiskeri, råstofindvinding og andre aktiviteter, der har en negativ påvirkning på havnaturen.
DN ANBEFALER FØLGENDE
tiltag og virkemidler for at nå målene for strengt beskyttet natur på havet
• At de havområder, der er mest værdifulde set ud fra et biodiversitetsperspektiv, og hvor der er størst potentiale for at genoprette tabt havnatur, udlægges til urørt hav i en ambitiøs dansk havplan med hjemmel i havstrategidirektivet.
• At områder med urørt hav udlægges, så de danner et repræsentativt og sammenhængende netværk af beskyttede områder.
• At der indføres styrket kontrol og øget sporbarhed af fiskeriet, så beskyttelsen af områderne kan håndhæves.
• At havområderne på sigt beskyttes permanent med hjemmel i havstrategidirektivet med udgangspunkt i kriterierne for "strengt beskyttet natur" i en kommende biodiversitetslov.
• At der ved udlægning af områderne til "strengt beskyttet natur" laves en baselineundersøgelse af områdernes biodiversitet, og at der sikres løbende monitering af udviklingen af biodiversiteten, så der opnås en bedre viden om både de kort- og langsigtede biodiversitetsmæssige effekter.
• At kravene i vandområdeplanerne om at reducere kvælstofbelastningen til ca. 37.000 tons årligt bliver efterlevet, da det særligt i de indre danske farvande er helt centralt for at havområderne kan opnå gunstig bevaringsstatus/god økologisk tilstand. Læs evt. mere i DN’s havpolitik: www.dn.dk/politikker/
URØRT HAV – HER HAR NATUREN FØRSTERET
Urørte havområder er områder, hvor havnaturen har førsteret, og som er strengt beskyttede mod ressourceudnyttelse og forstyrrelser, dvs. alle former for fiskeri, råstofindvinding, anlægsprojekter, klapning eller akvakultur. Områderne skal være friholdt for enhver form for direkte menneskelig påvirkning, og der må ikke udtages ressourcer fra områderne gældende fra havoverfladen til havbunden. I de urørte havområder vil havnaturens økosystemer kunne komme på fode igen og udgøre uforstyrrede og sunde levesteder, hvor fisk og andre havdyr kan yngle og finde føde. Ifølge forskere skal områder med urørt hav som minimum være 100 km2 og rumme en variation i havdybder og naturtyper for, at havets naturlige dynamik kan udfolde sig, og havnaturen kan trives. Områder med urørt hav vil også bidrage positivt til fiskebestandene uden for områderne, da de vil fungere som opvækstområder. Mere robuste økosystemer i havet i form af urørt hav kan samtidig bidrage til at afhjælpe klimakrisen, da ålegræsbede og tangskove binder CO2 og næringsstoffer under opvæksten. (Se kapitel 8).
"BESKYTTEDE OMRÅDER" PÅ HAVET
DN’s mål er, at i alt mindst 30 % af havarealet i 2030 skal være "beskyttede områder" f.eks. i form af marine beskyttelsesområder. Heraf mindst en tredjedel urørt hav. I de resterende to tredjedele af de "beskyttede områder" skal der også opnås god miljøtilstand og gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Dvs. det er områder, hvor der fortsat vil kunne fiskes med skånsomme redskaber, men hvor f.eks. fiskeri med bundslæbende redskaber og råstofindvinding, havbrug, og klapning er forbudt. Aktiviteterne i området må ikke forhindre, at arter og naturtyper opnår god miljøtilstand og gunstig bevaringsstatus.
Mens den ekstensive produktion på land i form af græsning eller høslæt kan bidrage positivt til nogle naturtyper, fremmer ingen former for fiskeri vores havnatur. På havet reduceres presset på naturen dog ved, at fiskeriet i de beskyttede områder omlægges til skånsomt fiskeri, hvis udpegningsgrundlaget tillader det.
Samtidig er kravet i disse områder, at der aldrig kan anvendes bundslæbende eller andre naturskadelige redskaber. Aktiviteterne i området skal vurderes i forhold til påvirkningen på udpegningsgrundlaget og kun aktiviteter, der kan ske uden en negativ påvirkning, kan fortsætte i området.
DN ANBEFALER FØLGENDE
tiltag og virkemidler for at nå målene for de beskyttede områder på hav
• At nuværende marine beskyttelsesområder reelt beskyttes mod bundslæbende redskaber og andre naturskadelige redskaber, så de lever op til kriterierne for "beskyttede områder".
• At flere områder, hvor der i dag er fiskeri med bundslæbende redskaber og andre naturskadelige redskaber, udlægges til marine beskyttelsesområder, så de lever op til kriterierne for "beskyttede områder".
• At nye marine beskyttelsesområder udpeges, så de dækker arter og habitattyper, som pt. er underrepræsenterede i eksisterende beskyttede områder eller slet ikke er beskyttede, bl.a. hajer, rokker og naturtypen "dyb, blød bund". Målet er, at områderne skal danne et repræsentativt og sammenhængende netværk.
• At der sker en omfattende omstilling af fiskerierhvervet hen imod skånsomt fiskeri og sikring af bæredygtige fiskekvoter, så fiskeriets negative påvirkning på havnaturen minimeres, og så fiskeriet tilpasses en ændret arealanvendelse og naturbeskyttelse på havet. Omstillingen af fiskeriet skal understøttes af omlægningsstøtte til skånsomt fiskeri.
• At der indføres styrket kontrol og øget sporbarhed af fiskeriet, så beskyttelsen af områderne kan håndhæves.
• At der udvikles et nyt forvaltningsparadigme for de marine Natura 2000-områder, hvor hensynet til biodiversitet sættes i centrum, og som er baseret på faglige vurderinger af, hvad der gavner biodiversiteten med udgangspunkt i områdernes biologiske potentiale.
• At havområderne sikres permanent med hjemmel i havstrategidirektivet, så de lever op til kriterierne for "beskyttede områder" jf. de ønskede bestemmelser i biodiversitetsloven, men med mulighed for senere at udlægges til "strengt beskyttet natur".
• At naturkvaliteten af områderne øges ved naturgenopretningsprojekter, f.eks. genopretning af ålegræsenge og stenrev.
• At der for alle områder sættes ambitiøse bevaringsmål og laves en plan for at nå målene samt en vurdering af, hvilke aktiviteter som kan tillades i de enkelte områder med udgangspunkt i områdernes udpegningsgrundlag.
NATUREN UDEN FOR DE BESKYTTEDE OMRÅDER PÅ HAVET
DN's mål for havet indebærer, at 100 % af vores havareal skal være forvaltet bæredygtigt og økosystembaseret, og at vi sikrer et hav i balance med sunde fiskebestande og uden iltsvind og overfiskeri.
Det betyder, at der på hele det danske havareal bør tages hensyn til både EU-miljømål, klimaforandringer og de marine økosystemers bærekapacitet og evne til at levere økosystemydelser, hvilket også er et krav i EU’s direktiv om maritim fysisk planlægning. Konkret indebærer det, at det samlede pres fra alle aktiviteter i det danske havareal, dvs. at f.eks. udledning af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer samt forstyrrelse af levesteder og naturtyper, skal ske på niveauer, der muliggør, at havstrategidirektivets mål om god miljøtilstand kan opnås eller bibeholdes. Det rækker langt ud over en begrænset beskyttelse af en kort liste over naturtyper og arter og betyder, at erhvervsliv og myndigheder i langt højere grad bør tage højde for naturpåvirkningen – også uden for de beskyttede områder, når der planlægges projekter til havs, og det indebærer, at der samtidig bør arbejdes mere proaktivt med genopretning af tabt natur.
VEJEN DERHEN
Der skal ske et drastisk kursskifte i hav- og fiskeripolitikken, så havet kan forvaltes bæredygtigt og økosystembaseret. Vi skal sikre en omstilling af fiskerierhvervet hen imod mere bæredygtige og skånsomme fiskemetoder. Det er afgørende, at vi får gjort op med ulovligt udsmid af fisk ved at indføre en langt mere effektiv kontrol af fiskeriet. Der skal hurtigst
muligt indføres fuldt dokumenteret fiskeri for samtlige fiskefartøjer. Derudover skal der tænkes på tværs af sektorer, og udledningen af næringsstoffer fra landbruget skal bringes ned, da det er en forudsætning for en mere mangfoldig havnatur.
DN ANBEFALER FØLGENDE
tiltag og virkemidler for at nå målene udenfor de beskyttede områder på havet
• At udledningen af kvælstof til de kystnære farvande senest i 2027 reduceres til maksimalt 37.000 tons årligt, og at udledningen af fosfor tilsvarende sænkes betydeligt.
• At der sker et omgående stop for overfiskeri. Det skal ske ved, at der fastsættes fangstgrænser for fiskeriet på bæredygtige niveauer, og at fiskekvoter prioriteres til det skånsomme fiskeri og til de fiskere, som kan vise, at de overholder reglerne. Fangstgrænserne skal udarbejdes og revideres på basis af den bedst tilgængelige og uafhængige videnskabelige rådgivning.
• At det ulovlige udsmid af fisk ophører. Det skal bl.a. ske gennem elektronisk fjernovervågning af fiskerflåden og iværksættelse af initiativer, der håndhæver forbuddet.
• At brugen af mere selektive fangstmetoder og fiskeredskaber fremmes, så unødig destruktion af fisk og andre havdyr undgås. Det skal bl.a. ske gennem støtteordninger til omstilling af fiskerierhvervet.
• At der indføres krav om fuld dokumentation for de fisk, der fanges, så der kan dannes et bedre grundlag for en bæredygtig forvaltning af fiskebestande.
• At de væsentlige kilder til forurening med miljøfarlige stoffer reduceres.
BYNATUR 7.
DN ønsker at sikre en rigere bynatur til glæde for de vilde arter og for byens beboere. Vi skal sikre ny og vildere natur i byudviklingen samtidig med, at vi beskytter gamle og værdifulde biotoper i byerne. Der skal være plads til både den vilde natur og natur med rekreative funktioner.
Byens grønne og blå områder er vigtige for byens beboere. Både for os mennesker og for alle de vilde arter. De grønne og blå områder i og nær byerne har stor betydning for vores fysiske og mentale sundhed, som mødested og som ramme om friluftsliv og rekreative aktiviteter. Byens grønne og blå områder er samtidig levesteder for mange arter og giver dem mulighed for at sprede sig. Naturen i byen bidrager bl.a. med naturbaseret klimatilpasning, klimasikring, CO2-optag og støjdæmpning.
Byen rummer levesteder for mange arter. Og i takt med at naturen i Danmark bliver stadig mere presset, spiller bynaturen en stigende rolle for biodiversiteten. Parker, baggårde og haver fyldt med træer, krat og buske samt byens tage og bygningers hulrum er mange steder mere attraktive og artsrige end landbrugslandets arealer med monokulturer. Også vores bynære havområder, havne, kanaler, søer og vandløb er vigtige levesteder og dermed en essentiel del af bynaturen.
Mens områder med asfalt og beton fortrænger levesteder og mindsker byens grønne udtryk, er særlig villakvarterernes haver et fristed for byens dyr og planter. Tre ud af fire haveejere undgår at bruge sprøjtegift, fordi de bekymrer sig om konsekvenser for grundvand, miljø, dyr og mennesker. Og flere haveejere ønsker at gøre en del af haven vildere til fordel for biodiversiteten. Og det er der brug for. Forskning har vist, at insekterne trives dårligt særligt i vores byer, men at selv små grønne områder som f.eks. vilde haver kan bidrage til at forbedre deres levevilkår.
BYVÆKST TRUER NATUREN I BYEN
Byens vækst risikerer at presse bynaturen. Byens ubebyggede grønne arealer ses ofte som potentielle byggegrunde, når der skal bygges nyt, og byens træer fældes ofte til fordel for flere parkeringspladser og nye veje.
Også udvikling af nye byområder på hidtil ubebyggede arealer er et problem for bynaturen, fordi der ikke afsættes tilstrækkelig plads til parker og grønne områder i planerne for den nye by.
I byudviklingen skal også den blå natur og biodiversitet være et naturligt integreret element. I projekter ved havn og kyst, hvad end det er udvikling af nye områder eller omdannelse af eksisterende, skal samspillet med havnaturen tages i betragtning.
Det er nødvendigt, at ny byvækst følges af krav til udvikling af grønne og blå områder og
hverdagsnatur. Også vores forkærlighed for orden truer byens biodiversitet. F.eks. klipper vi ofte alle hjørner af parkens plæner helt ned, arealer sprøjtes eller gødskes, og gamle væltede træer fjernes.
DN ønsker et paradigmeskifte og et opgør med vanetænkningen om, at parker og vejkanter skal være intensivt plejede og kortslåede. Generelt bør forvaltningen af byens grønne områder foregå langt mere naturnært uden brug af gift og unødig plæneklipning. Der skal være plads til vilde blomster, dødt ved, vand og krat.
VEJEN DERHEN
Beskyttelse og forvaltning
Det er vigtigt at bevare og udvikle den eksisterende bynatur, som ofte rummer store kvaliteter, og det er vigtigt at give plads til, at ny bynatur kan møde behovet for grønne frirum – til planter, dyr og mennesker.
Sammenhængende natur og så store grønne områder som muligt skal prioriteres. Det skal ske ved, at man i planlægningen øger sammenhængen mellem parker, nye grønne områder, grønne områder i boligområder og i erhvervsområder samt mellem kolonihaver og institutioners frie arealer. Naturområder omkring byerne bør bevares og gives høj prioritet. De rummer særlige naturoplevelser, og det er her, byens vilde arter skal overleve og sprede sig fra.
Naturen i byen fremmes bedst ved at styrke eller efterligne naturens egne processer. Det kan man gøre ved at skabe plads til reder og ly og ved at skabe fødegrundlag gennem plads til hjemmehørende buske og planter. Og endelig må de vigtige overgangszoner til sø, fjord, å eller hav ikke glemmes. De rummer rig natur, som alt for ofte overses eller ødelægges.
Adgang til natur og grønne områder i byen Alle boliger bør sikres nære, tilgængelige og attraktive områder med natur, som er anvendelige for alle. Kommuner bør stille høje krav til begrønningsprocenten, når byen udvikles, men under hensyn til hvilket område i byen der er tale om. I takt med byernes udvikling stiger
efterspørgslen og presset på de eksisterende grønne områder. Derfor bør der afsættes flere arealer – og sikres mere robust natur, som kan rumme byboernes aktiviteter.
Naturbaseret klimatilpasning
Byplanlægning og -udvikling bør inkludere grøn infrastruktur som grønne facader, grønne tage, torve og pladser, vejkanter og rabatter og have fokus på naturbaseret klimatilpasning.
Klimatilpasning af byen kan nemlig være med til at fremme biodiversiteten, hvis biodiversitet tænkes med i klimaløsningerne fra begyndelsen. Større grønne områder og byens træer medvirker til at sænke temperaturen lokalt i sommervarmen og tilbyder skygge for solen.
Træerne optager desuden CO2 og medvirker til at rense luften.
Grønne tage, grønne facader og grønne områder kan forsinke vandet og reducerer dermed oversvømmelser, og de bidrager samtidig til smukke og rekreative kvaliteter og fungerer som levesteder for byens vilde arter. Det samme gælder, når regnvandet håndteres på overfladen i åbne grønne kanaler og i regnbede og grønne bassiner i baggårde.
Flere parker og grønne områder bør fredes Vi skylder byens fremtidige generationer, at de også kan opleve naturen i og omkring byen, f.eks. i byernes parker og grønne områder. I dag er fredninger den stærkeste beskyttelse, vi kan give naturen. Fredninger giver en varig beskyttelse af naturen og beskytter mod en grå byudvikling, der gradvist risikerer at fjerne
de sidste grønne kvadratmeter. Med en fredning fastlægges rammerne for et områdes drift og anvendelse i princippet ud i al fremtid. Kommunerne bør i højere grad gøre brug af fredninger.
Inddrag borgerne
Borgere har ofte stor interesse i at bidrage til udviklingen af byens grønne og blå områder. Derfor bør kommunerne afsætte ressourcer til grønne partnerskaber og aktiv borgerinddragelse, når byens arealer skal begrønnes. Det kan f.eks. handle om grønne boligområder, skolegårde, børnehaver, og plejehjem, gårdhaver, fortovshaver, grønne torve, lommeparker, regnbede, grønne tage, træplantning, vilde blomster, græsnings- og høslætlaug osv. Det kan også være i forbindelse med nyudvikling eller omdannelse af eksisterende havne og kystnære områder.
DN ANBEFALER FØLGENDE
• Kommunerne bør have en indgang for borgere, der har konkrete anbefalinger til relevante grønne tiltag i villakvartererne og i baggårdene.
• At kommunerne udarbejder en naturpolitik, som omfatter bynaturen med konkrete mål for bevarelse og udvikling af grønne og blå områder og biodiversitet i byen samt for naturnær drift af offentlige arealer, så byens naturområder, parker, kirkegårde, søer, åer, gamle træer og grønne hække bevares. Kommunernes naturpolitik bør opdateres mindst hvert fjerde år.
• At fokus øges på at bevare, beskytte og forbedre naturkvaliteten i de bynære havområder, havne og kanaler. Samt styrke genopretningsindsatser f.eks. af områder med ålegræs og forskellige typer af rev.
• Øge fokus på at bevare, beskytte og forbedre naturkvaliteten i byens ferske vande, dvs. søer, åer og vandløb.
• At undtagelsesordningen for beskyttet § 3 natur, som lå i byzone- og sommerhusområder før 1992, ophæves.
• At planloven ændres, så der i kommune-planrammer kan fastlægges krav om begrønningsprocent, og at der i lokalplaner kan planlægges med biodiversitet som en del af formålet.
• At reglerne for beregning af friarealer specificeres, så det fremgår, at blå arealer, tagflader og altaner ikke må medregnes.
• At kommunerne udarbejder en træpolitik, som opstiller rammer i kommuneplanen og i lokalplaner for bevarelse af eksisterende træer af en vis alder og størrelse samt krav om erstatning og nyplantning, hvis træer fældes eller skades.
• At kommuneplanerne indeholder krav om, at der fra boligen maksimalt er en afstand på 300 m til et grønt område og 500 m til et større naturområde/park på mindst 5.000 m².
• At kommuner og grundejerforeninger opfordrer borgere til ikke at bruge gift i private haver og opfordrer til at anvende levende hegn fremfor plankeværker, metalhegn og faste belægninger i og omkring haver.
• At kommunerne afsætter ressourcer til grønne partnerskaber og aktiv borgerinddragelse for at skabe mere og bedre natur på byens arealer.
• At kommunerne tinglyser forbud mod brug af miljøskadelige stoffer, når den udstykker kommunal jord til byggegrunde.
• At byernes blå områder ikke medregnes som friareal til ny bebyggelse. For selvom gåture, sejlads, fiskeri og badning er vigtige naturoplevelser ved hav og sø, så har rigtigt mange ikke adgang til at færdes der. Det samme gælder for private tagterrasser og altaner. Hvis de medregnes i friarealet efterlades endnu mindre plads til byens natur.
NATUREN SKAL VÆRE VORES ALLIEREDE I KLIMAKAMPEN 8.
Vi står midt i to kriser – en klimakrise og en biodiversitetskrise, og de hænger uløseligt sammen. Klimaforandringerne er blandt de helt store trusler mod biodiversiteten og forværrer også menneskets direkte ødelæggelse af naturen.
De politiske og praktiske virkemidler, der tages i anvendelse for at afbøde den ene krise, bør ikke forværre den anden. Vi skal hele tiden søge løsninger, der – så vidt det overhovedet er muligt – bidrager til at løse begge kriser samtidig.
Klimakrisen skal først og fremmest bekæmpes gennem bedre udnyttelse af naturens ressour-
cer, cirkulær økonomi, mindre affald og mere genbrug. Vi bør så vidt muligt reducere vores energiproduktion, og den energi, vi ikke kan undvære, skal først og fremmest være produceret bæredygtigt. Det betyder, at vi skal have langt mere vedvarende energi fra vind og sol, end vi har i dag. Læs evt. mere i DN’s klimapolitik: www.dn.dk/politikker/
Klimakrisen og biodiversitetskrisen skyldes mange af de samme direkte og indirekte årsager. Her kan nævnes skovrydning, fiskeri med bundslæbende redskaber, dræning og opdyrkning af kulstofrige lavbundsjorde.
Vi ved, at intakte og robuste økosystemer –både på land og til havs – kan bidrage til at modvirke klimaforandringer. Sunde ålegræsenge og urørte skove er ikke kun vigtige levesteder for mange truede arter, de optager og lagrer også CO2. Mere plads til vildere og mere robuste økosystemer f.eks. i form af genoprettede og bugtede vandløb og ådale kan således være med til at sikre den nødvendige klimatilpasning.
Det er DN’s vision, at naturen bliver vores allierede i klimakampen, og at vi arbejder ambitiøst med at udnytte synergier mellem natur- og klimatiltag på land og til havs, og at vi i langt højere grad ser på udfordringerne på tværs af de to kriser.
NATURBASEREDE LØSNINGER
Naturbaserede løsninger er, ifølge den internationale naturbeskyttelses organisation, IUCN, defineret som: "Tiltag til beskyttelse, bæredygtig forvaltning samt genopretning af naturlige eller modificerede økosystemer, der effektivt og adaptivt adresserer samfundsmæssige udfordringer og samtidigt gavner menneskers trivsel og biodiversiteten."
Der er et stort fokus på naturbaserede løsninger i EU’s Biodiversitetsstrategi for 2030 og i FN’s Biodiversitetskonvention.
UDTAGNING AF LAVBUNDSJORDE SOM EFFEKTIVT KLIMA- OG NATURTILTAG
Udtagningen af landbrugsjord til natur er ikke blot et af de vigtigste virkemidler til at skabe nye sammenhængende naturområder. Det er også et helt centralt virkemiddel til at opfylde målsætningen om 70 % drivhusgasreduktion inden 2030. De ca. 170.000 hektar dyrkede kulstofrige lavbundsjorder har en udledning på ca. 4,8 mio. tons CO2e pr. år. Hvis disse arealer ekstensiveres, og vandstanden hæves, vil det have en øjeblikkelig positiv klimaeffekt. Stoppede man dyrkningen og vådlagde alle lavbundsjordene, ville de samlede udledninger falde med op imod ca. 4,1 mio. tons CO2e om året. Denne effekt vil dog på nogle arealer midlertidigt modvirkes af en øget metan-emission, men den vil aftage over tid, efterhånden som arealernes naturlige dynamikker reetableres. Samtidig er udtagning af landbrugsjord afgørende, hvis vi skal opfylde vores EU-forpligtelser til at skabe et rent vandmiljø, sikre rent grundvand og mindske oversvømmelsen af byerne gennem vandparkering i landskabet.
URØRT SKOV GAVNER BÅDE NATUR OG KLIMA
Forskere er enige om, at udlægning af urørt skov er et altafgørende tiltag for natur og biodiversitet. Talrige truede arter er afhængige af skove med naturlige vandforhold, skove hvor træerne bliver naturligt gamle, og hvor træer får lov at vælte og skabe naturlige lysninger i skoven.
Urørt skov gavner også klimaet Urørt skov med intakte og naturlige økosystemer er også vigtige for klimaet. I urørt skov fjernes der ikke træ eller tømmer, og over tid øges kulstoflageret derfor i træernes vedmasse. Endvidere er også skovbunden en meget vigtig andel af skovens CO2-lager. Efter nogle årtier vil hastigheden på lagringen godt nok aftage, da træerne begynder at dø, og der gennem nedbrydningsprocessen igen frigives kulstof til atmosfæren.
Urørt skov er et klimavirkemiddel, som har virkning fra allerførste dag. Og vi har, set i lyset af klimakrisens omfang, brug for massiv handling på kort sigt. Det er politisk besluttet at øge det danske areal med urørt skov til i alt 75.000 hektar, hvilket svarer til 12 % af det danske skovareal og 1,7 % af det danske landareal. Der er et godt skridt på vejen, men er for lidt, hvis vi skal bremse tilbagegangen af biodiversiteten. DN mener, at 20 % af skovarealet skal udlægges til urørt skov. Det svarer i dag til 125.000 hektar.
Produktionsskovens klimaperspektiv
Produktionsskov kan først blive et godt klimatiltag i et middel til langt tidsperspektiv. Forudsætningen for, at produktionsskov (på langt sigt) kan få en klimafordel, er, at det høstede træ ikke brændes af som energi, da det derved blot bidrager til at øge CO2 i atmosfæren. I stedet bør det høstede træ anvendes som gavntømmer.
På langt sigt kan produktionsskoven muligvis have en større klimaeffekt end urørt skov. Forskerne estimerer, at det tager ca. 40 år. Dette tal er dog forbundet med visse usikkerheder. I en dansk kontekst er det nemlig sandsynligt, at vores energikilder om f.eks. 40 år i langt højere grad er baseret på vedvarende energi. Af den grund vil biomasse fremadrettet formentlig i lavere grad "substituere" fossile kilder og derved mindskes klimaeffekten af produktionsskov.
STRANDENGE SOM KLIMATILTAG OG KYSTVÆRN
Strandenge er meget effektive til at optage og lagre kulstof, og derfor vil en omlægning af dyrkede lavbundsjorde til strandeng langs de danske kyster være meget positivt for klimaet.
I Danmark findes der ca. 41.000 ha strandenge, men potentialet er langt større. Strandengsområder har historisk set været meget udbredt, men er blevet inddiget og drænet til landbrugsjord, infrastruktur og byer. Det vurderes, at der i Danmark er et areal på 71.000142.000 hektar, der potentielt kan udlægges til strandengsområder. Strandengenes placering på overgangen mellem hav og land og deres tætte plantedække gør, at de fungerer som et naturligt kystværn. Strandenge er derudover et vigtigt levested og fourageringsområde for en lang række vadefugle og trækfugle. Omlægning af lavbundsjorde langs kysten til strandenge kan derfor være et væsentligt positivt bidrag til klimaet samtidig med, at de udgør et naturligt kystværn og øger biodiversiteten. Se evt. vores kystpolitik www.dn.dk/politikker/.
NATUREN SOM KLIMATILPASNINGSTILTAG
Enorme mængder af regn, der fører til hyppigere oversvømmelser, samt stigende havstand er nogle af de konsekvenser af klimaforandringerne, som vi allerede ser, og ifølge FN’s fremskrivninger bliver det kun voldsommere. Klimatilpasningsløsninger findes ofte i naturen. F.eks. fungerer naturligt bugtede vandløb og ådale som gode klimatilpasningstiltag, da de – modsat udrettede vandløb – har en høj vandtilbageholdelse. Ved kraftige nedbørshændelser vil naturlige vandløb gå over sine bredder og oversvømme enge og kær i ådalen. Dermed bremses vandet og tilbageholdes i længere tid i landskabet. Den naturlige hydrologi i naturen kan på den måde være med til at forebygge oversvømmelse af vandløbsnære byområder ved vandløbenes nedre dele. Naturlig hydrologi fremmer også kulstoflagring generelt, da en betydelig del af landskabet omkring et vandløb vil kunne opbygge kulstoffet i jorden, når det oversvømmes.
OMSTILLING TIL SKÅNSOMT FISKERI HAR POSITIV KLIMAEFFEKT
På havet vil en omlægning fra fiskeri med f.eks. bundslæbende redskaber til skånsomt fiskeri betyde, at ålegræsenge og tangskove får bedre vilkår. Det er ikke bare godt for havnaturen, men også for klimaet, da ålegræs- og tangskove både er levested for et væld af arter og samtidig er meget effektive til at optage CO2. Derudover vil et skifte fra bundslæbende redskaber til skånsomt fiskeri reducere fiskeriets klimaaftryk, da fiskeri med bundslæbende redskaber gør, at der frigives store mængder drivhusgasser fra havbunden, og samtidig er det den fangstmetode, som bruger den største mængde af fossile brændstoffer.
ÅLEGRÆSENGE BINDER CO 2 OG LAGRER DET I HAVBUNDEN
Sunde ålegræsenge er et godt eksempel på, at intakte og robuste økosystemer har positiv indvirkning på klimaet. Ålegræs har, meget lig skovene på land, en evne til at binde CO2 fra atmosfæren og lagre det i havbunden.
En voksende ålegræseng kan binde omkring 4,5 tons CO2 pr. hektar pr. år, mens en fuldmoden ålegræseng kan tilbageholde op til mellem 0,25 og 0,8 tons CO2 pr. hektar pr. år.
I Danmark er arealet med ålegræs gået 70-80 % tilbage siden år 1900. Det skyldes især den øgede udledning af næringsstoffer til vores kystvande, men også direkte påvirkninger fra fiskeri med bundslæbende redskaber og klapning har medvirket til den negative udvikling.
UDBYGNING AF VEDVARENDE ENERGI OG INFRASTRUKTUR SKAL VÆRE NETTO-POSITIV FOR BIODIVERSITETEN
At udtage landbrugsjord til brug for solcelleparker betyder ikke, at vi får mindre natur. Tværtimod. Det skaber nemlig mulighed for at højne biodiversitet på områder, der tidligere blev dyrket med et andet formål. Udbygning med solceller på landbrugsjord giver således mulighed for at omlægge fra monokultur til sameksistens mellem solceller og en rig og divers flora rundt om solcelleanlæggene, som hermed kan skabe levested for insekter og fugle. Omlægningen fra landbrugsjord til solcellemark kan således have en netto-positiv påvirkning af biodiversiteten og grundvand, bl.a. fordi pløjning, gødskning og sprøjtning ophører.
Der er behov for en overordnet statslig planlægning, som giver kommunerne bedre forudsætninger for at detailplanlægge solcelleanlæg. Bedre planlægning er nøglen til at minimere potentielle konflikter mellem naturhensyn, landskaber og borgerinteresser.
På havet skal udbygningen af vedvarende energi også være netto-positiv for naturen. Etablering af havvindmøller medfører tab af havbund og en ændring af den natur, den opsættes i. Krav om netto-positiv påvirkning af havbunden vil mindske påvirkningerne, da det indebærer, at der – hvor det giver mening ift. den oprindelige havbundstype – laves tiltag, der højner diversiteten i området. Der vil selvfølgelig stadig være tale om menneskeskabt ændring i biodiversiteten, da vindmøllefundamenterne udgør et fremmedelement i havnaturen, men det giver mulighed for at skabe et samspil mellem naturen og behovet for udbygning med vedvarende energi.
Udbygning af landets infrastruktur, i byer såvel som i det åbne land, må så vidt muligt ikke ødelægge værdifulde naturområder. Det følger af det såkaldte afværgehierarki, at ødelæggelser af naturen først og fremmest skal undgås. Kan dette ikke undgås skal skaderne minimeres, genoprettes eller erstattes. DN mener, at det ligesom for udbygningen af den vedvarende energi altid bør tilstræbes at efterlade et netto-positivt aftryk på naturen.
VEJEN DERHEN
Når vi bevarer og genopretter naturen til robuste økosystemer, kan vi sænke CO2e-udledningerne samtidigt med, at vi i mange tilfælde også øger naturens mulighed for at lagre CO2. Et robust økosystem kan oftest også fungere som effektivt klimatilpasningstiltag.
Når vi f.eks. på land udtager kulstofrige lavbundsjorder og genopretter dem til de moser og våde enge, de var før opdyrkningen, øges biodiversiteten, samtidigt med at CO2e-udledningerne falder betydeligt.
Et andet eksempel er klimabufferzoner langs kysterne, der på en gang kan hjælpe de trængte strandenge, fungere som naturlige kystværn og samtidig gavne klimaet.
Og endeligt er der synergi mellem natur og klima, når vi omlægger produktionsskov til urørt skov.
På havet skal vi tænke havets mulighed for at optage kulstof sammen med bevarelse og genopretning af havets økosystemer. F.eks. kan man tænke ålegræssets evne til at lagre store mængder CO2 ind i planlægningen på havet og udlægge områder til bevarelse og genetablering af ålegræs og makroalger, som medvirker til at binde og lagre CO2.
At udelukke fiskeri med bundslæbende redskaber er et andet muligt virkemiddel med positive effekter for både klima- og biodiversitetskrisen. Det kan også f.eks. være at genoprette de stenrev, vi har fisket bort, da stenrev vil forbedre mulighederne for, at både makroalger og ålegræs kan reetablere sig, og disse vil begge have positiv betydning klimamæssigt i kraft af deres evne til at binde CO2.
DN ANBEFALER FØLGENDE tiltag og virkemidler
På land:
• At landbrugsjorder i alle ådale ekstensiveres ved at genoprette den naturlige hydrologi og naturen.
• At der arbejdes for at stoppe intensiv landbrugsdrift og tørvegravning i områder med moser, da moserne både er vigtige for at bevare naturlige kulstoflagre og biodiversiteten, der er knyttet til moserne. Desuden bør der arbejdes for, at eksisterende drænede moser og tørvemoser vådgøres – også de arealer, hvor der i dag er landbrug, skovbrug eller tørvegravning, da de kan binde CO2.
• At der udlægges randzoner langs vandløb, så der er plads til oversvømmelser på enge og andre naturarealer. Det vil være til gavn for både natur og klima.
• At der laves helhedsplaner for alle vores større vandløbssystemer, så der sker en samtænkning af mål og virkemidler for natur, vandmiljøindsats, klimagasreduktion og klimatilpasning på tværs af kommunerne, og så naturtiltag bruges aktivt til at forhindre oversvømmelse i byerne. DN anbefaler, at dette arbejde koordineres regionalt.
• At udlægge skove til urørt skov ved at stoppe skovbrugsproduktion og lade den naturlige hydrologi komme tilbage i skovene, da det både vil sikre vigtig biodiversitet og samtidig bidrage til bevarelse af naturlige kulstoflagre.
• At udlægge klimabufferzoner langs de danske kyster, herunder at udlægge de kystnære lavbundsjorde til strandeng, så arealerne kan fungere som klimatiltag, kystnaturen kan flytte sig ind i landet ved stigende vandstand, og arealerne kan fungere som kystværn.
• At der stilles krav om, at udbygning af vedvarende energi på landbrugsjord og anden infrastruktur skal være nettopositiv for biodiversiteten.
På havet:
• At de danske havområders potentiale for at binde og lagre kulstof i økosystemerne kortlægges og omsættes til genopretningsplaner.
• At sikre beskyttelse af de områder med ålegræs, vi har tilbage i de danske farvande, samt genopretning af områder med ålegræs, stenrev og biogene rev (dvs. rev dannet af blåmuslinger og hestemuslinger).
• At udlægge trawlfrie områder og generelt arbejde for at omstille det danske fiskeri til skånsomt fiskeri således, at fiskeri med bundslæbende redskaber mindskes markant.
• At hele det danske havområde forvaltes økosystembaseret og kun med bæredygtige aktiviteter, så god økologisk og god miljøtilstand opnås. Robuste og intakte økosystemer er en vigtig faktor i forhold til optag og lagring af CO2.
• At der ved udbygning af vindenergi på havet stilles krav om netto-positiv effekt for biodiversiteten.
EPILOG - NATURPOLITIKKEN
Denne naturpolitik er Danmarks Naturfredningsforenings bud på, hvordan vi kan løse den biodiversitetskrise, der lige nu raser herhjemme såvel som i resten af verden. Vi har gjort rede for de trusler og udfordringer, der har skabt krisen, og vi har anvist løsningerne. Begge dele er sket på et solidt fagligt grundlag og med udgangspunkt i de anbefalinger, forskere samt EU og FN er kommet med.
Naturens største problem er manglen på plads. Vi foreslår derfor, at 30 % af både det danske land- og havareal skal være beskyttet. Heraf skal en tredjedel være strengt beskyttet, hvorved økosystemernes naturlige processer i særlig grad sikres. Det er et gennemgående ønske i hele naturpolitikken, at naturen skal have plads. Plads til at udfolde sig og eksistere. Plads i tid til at sikre den kontinuitet, der er afgørende for en rig og mangfoldig natur. Plads til uforstyrret af produktion og anden menneskelig indblanding at udfolde sig.
Hovedformålet med denne naturpolitik er at vise en vej til at vende det foruroligende tab af arter og levesteder, der finder sted lige nu og at sikre naturen reel beskyttelse.
Vi har med denne naturpolitik søgt at understrege, at en arealmæssig større natur og en stærkere beskyttelse af naturen også vil betyde langt bedre beskyttelse af grundvandet, et positivt bidrag til klimakampen, virke som klimasikring af byerne, og ikke mindst give danskerne muligheder for et mere rigt friluftsliv.
Med Danmarks Naturfredningsforenings naturpolitik viser vi de ambitiøse mål for mere, rigere og vildere natur i Danmark, der bør sættes, og vi viser vejen frem til at nå dem.
Det er nu et spørgsmål om vilje og handlekraft.
MERE OG VILDERE NATUR I DANMARK
DN POLITIK
MERE OG VILDERE NATUR I DANMARK
PRODUCERET AF
Danmarks Naturfredningsforening
Layout: Grafisk designer Maja Blarke
Forsidefoto: Rune Engelbreth Larsen
KONTAKT
Ida Marxen Søndergaard, idas@dn.dk
STØT: STOET.DN.DK
© Danmarks Naturfredningsforening 2022.