4 minute read

Grej til fluefiskeri

Next Article
Fluefiskeri (s

Fluefiskeri (s

En fluestang ligner en spinnestang, hvor hjulholder og greb er placeret omvendt. Det ser måske helt forkert ud, men giver faktisk rigtig god mening. For når hjulet sidder nederst, virker det som kontravægt. Når du holder om grebet med den ene hånd, giver det stangen en god balance. Så bliver du ikke så let træt i armen af de mange kastebevægelser.

Inderst på hjulet sider baglinen, som er forbundet til selve fluelinen. Under selve fiskeriet trækkes en del af den tykke og tunge flueline af hjulet. Den løse line holdes i den hånd, der ikke har fat om stangens greb. Hjulets eneste og vigtigste opgave under kast og fiskeri er altså at fungere som kontravægt.

I fluelinens yderste ende bindes et forfang fast. Forfanget er et kort stykke fiskeline, der er jævnt tilspidset. Den tykke ende forbindes til den tykke flueline. På den måde kan fluelinens bevægelse og energi lettest føres over i forfanget. I forfangets tynde spids bindes fluen fast.

Nøgleordet under fluefiskeri er balance. Det gælder også for grejet. Derfor skal stang, line, hjul, forfang og flue passe sammen. Jo bedre de enkelte dele er tilpasset i forhold til hinanden, des bedre fungerer de som helhed.

At sammensætte det helt rigtige grej, kan hurtigt udvikle sig til en hel videnskab mellem fluefiskere, men det behøver det ikke at være. Det eneste du skal vide som begynder er, at fluestænger og flueliner inddeles i vægtklasser. Vægtklasserne er samlet i et særligt system, som kaldes AFTM-systemet. Her passer stænger og liner inden for de enkelte klasser sammen. Det er egentlig ikke meget anderledes end ved spinnefiskeri. Her skal kunstagnens vægt jo også ligge inden for den angivne kastevægt på stangen.

Som begynder vil en fluestang på 9 fod (en fod svarer til 30 cm) i en AFTM-klasse 5-6 være et godt valg. Den kan bruges i mange situationer og er ikke for tung at kaste med. Hertil skal du have en flydende klumpline, også kaldet en WF-line i en AFTM-klasse 6 og så et forfang på omkring 9 fod. Hvorfor ikke en line i klasse 5? Det er et rigtig godt spørgsmål. Vælger du at bruge en line i klasse 5, skal det være en flydende DT-line, som er en forkortelse for en dobbelt-taperet line. Forvirret?

Fluefiskeri kan i starten synes overvældende og uoverskueligt med alle de systemer, tal og forkortelser. Derfor er det ofte en god ide at købe et færdigtsamlet sæt fluegrej. Her passer stang, line og hjul sammen. Så behøver du ikke at bekymre dig om det. Når du har grejet på plads, kan du koncentrere dig om det vigtigste nemlig at øve de forskellige fluekast. Alt det spændende og lidt tekniske omkring grejet kan du lære hen ad vejen.

Fluekastet kræver noget øvelse, men er egentlig ikke så svært. Det består i al sin enkelthed af et bagkast, der følges op af et fremkast. I bagkastet skal du svinge linen op i luften bag dig. Når linen svæver vandret og helt udstrakt bag dig, startes fremkastet. Nu flyver linen i en bue frem og ud over vandet, hvor den får lov at falde ned. Linen kan nu trækkes hjem i små nyk, som giver fluen liv og bevægelse.

Næste kast startes med 3-4 blindkast. Her holdes linen i luften i både bag- og fremkast. Ved hvert kast slippes et par meter line gennem fingrene, indtil linen igen har fået en passende længde og dermed tyngde. Linens vægt vil nu bøje og spænde stangen kraftigt i bag- kastet. Energien i den spændte stang bruges til at skyde den sidste løse line af sted i det endelige fremkast. Er der balance mellem bevægelse og kraft i kastet, vil line og forfang strække sig pænt ud over vandet. Kastelængden under praktisk fiskeri er som regel ikke stor, især ikke for en begynder, men du vil hurtigt lære at lægge fornuftige kast ud. Små korte og præcise kast, hvor line og forfang strækker sig og præsenterer fluen pænt.

Det sidste grej, du får brug for, er et par solbriller og en hat med en bred skygge. Begge dele er nødvendigt og nyttigt sikkerhedsudstyr. Et pludseligt vindstød kan nemlig hurtigt fange linen, og en vildfaren fluekrog kan nemt gøre skade på et øje.

Når du nu som fluefisker skal bære hat og briller, er det jo heldigt, at begge dele faktisk giver dig en fordel i dit fiskeri. Med en skyggende hat og et par polariserede solbriller kan du nemlig lettere se de fisk, der svømmer lige foran næsen på dig. En del af det skærende sollys, der reflekteres i vandets overflade, blokeres nemlig af polariserede solbriller. Du kan altså se gennem det glitrende vandspejl. Forestil dig nu at kaste til en stor fisk du allerede har set. Sekunderne fra, at fluen er serveret, til du finder ud af, om fisken er nysgerrig og sulten nok til at hugge, kan blive lange. Det er med andre ord noget af det mest spændende og nervepirrende, du kan opleve som lystfisker.

Tilhørende aktiviteter, tips og tricks

• Bind dine egne fluer (s. 88) • Kasteøvelser med fluestang ”tør-træning” (s. 90) • Tips og tricks til fluefiskeri ( s. 93) • Bombarda og flue ”genvej” til fluefiskeri (s. 95)

This article is from: