Grej til fluefiskeri En fluestang ligner en spinnestang, hvor hjulholder og greb er placeret omvendt. Det ser måske helt forkert ud, men giver faktisk rigtig god mening. For når hjulet sidder nederst, virker det som kontravægt. Når du holder om grebet med den ene hånd, giver det stangen en god balance. Så bliver du ikke så let træt i armen af de mange kastebevægelser. Inderst på hjulet sider baglinen, som er forbundet til selve fluelinen. Under selve fiskeriet trækkes en del af den tykke og tunge flueline af hjulet. Den løse line holdes i den hånd, der ikke
har fat om stangens greb. Hjulets eneste og vigtigste opgave under kast og fiskeri er altså at fungere som kontravægt. I fluelinens yderste ende bindes et forfang fast. Forfanget er et kort stykke fiskeline, der er jævnt tilspidset. Den tykke ende forbindes til den tykke flueline. På den måde kan fluelinens bevægelse og energi lettest føres over i forfanget. I forfangets tynde spids bindes fluen fast. Nøgleordet under fluefiskeri er balance. Det gælder også for grejet. Derfor skal stang, line, hjul, forfang og flue passe sammen. Jo bedre de enkelte dele er tilpasset i forhold til hinanden, des bedre fungerer de som helhed. At sammensætte det helt rigtige grej, kan hurtigt udvikle sig til en hel videnskab mellem fluefiskere, men det behøver det ikke at være. Det eneste du skal vide som begynder er, at fluestænger og flueliner inddeles i vægtklasser. Vægtklasserne er samlet i et særligt system, som kaldes AFTM-systemet. Her passer stænger og liner inden for de enkelte klasser sammen. Det er egentlig ikke meget anderledes end ved spinnefiskeri. Her skal kunstagnens vægt jo også ligge inden for den angivne kastevægt på stangen.
fluefiskeri
23
