På kanten af dybt vand Artikel

På kanten af dybt vand

Danmark byder på utallige havne og moler og dermed på utallige interessante fiskepladser. Følg med her, og få en række tips til sommerens spændende fiskeri fra molekanten.

Fast inventar. Multer er nærmest stamgæster ved stenmolen, og med lidt held er det dig, der smiler til fotografen næste gang.

Af Anders Holmer aho@sportsfiskeren.dk

Moler og havne har altid tiltrukket lystfiskere. Det er ikke så mærkeligt, for ingen andre steder har du muligheden for at fiske på ti meters dybde, selvom du kun kaster snøren få meter ud. Det er altså her, vi har muligheden for at bryde bådfiskernes monopol på det dybe vand. Det dybe vand er spændende, for artsrigdommen er større, og det er fiskene ofte også.

Før fanden får sko på Det er stadig mørkt, da vi bevæger os ud på molen, og det er derfor en balancegang at forcere de store stenblokke. Med os har vi en spand med friske tobiser og et par stænger tilrigget med flåd og små trekroge. – Det bli’r spændende at se, om makrellerne er kommet, udbryder Lasse. Det er stadig forholdsvis tidligt på makrelsæsonen, og selvom makrelfiskeriet de senere år er blevet markant bedre på den jyske østkyst, er det ikke sikkert, at de er ankommet endnu. Makrellerne hugger generelt bedst omkring solnedgang og solopgang, så i et forsøg på at fange den første er vi stået meget tidligt op. Er makrellerne ikke kommet, må vi jo „nøjes“ med nogle af de mange andre arter, der er mulighed for langs molen.

Morgenidyl Der går ikke lang tid, før vi sender de første tobiser af sted mod det mørke vand. Allerede inden vi har kastet ud hører vi et par plask udenfor vores rækkevidde, så fisk er der helt sikkert i nærheden. Mit flåd lander længere ude, end jeg kan se det i mørket. Jeg kniber øjnene sammen, men der er simpelthen ikke lys nok endnu. Jeg haler langsomt ind, og pludselig dukker flåddet op 8-10 meter ude. Jeg sætter mig på en stor sten, og i samme øjeblik kommer et par fiskerbåde glidende forbi og forsvinder kort efter ud i horisonten med en sagte tøffen. Det er ren idyl at være molefisker denne morgen.

Først makrel … Ventetiden går med lidt røverhistorier, men da de første solstråler rammer vores søvndrukne ansigter, begynder det ene flåd at opføre sig uroligt. Flåddet hopper lystigt, og kort efter kommer tobisen helt op i overfladen – et klassisk tegn på, at der er noget helt galt. Kort efter forsvinder tobisen i en heftig hvirvel, og få sekunder senere dykker flåddet under overfladen. Det er Lasse, der er den heldige, og kort efter kan han sætte krogen i en fisk, der svarer igen med hidsige ryk, som et maskingevær, der er sat på auto. Der er ingen tvivl: Det er sommerens første makrel. Det er en fornem fisk. Den er tæt på kiloet, og giver en del strabadser af den gode slags, inden den kan landes. Morgenen er allerede reddet med budskabet om den første makrel, men til vores store glæde har makrellen taget nogle af sine venner med, og de er sultne!

… så havørred Efter den fjerde eller femte makrel dykker flåddet endnu engang. Det er mig, der er heldig, men denne gang besvares tilslaget ikke af hidsige ryk. Der er mere dybde i denne fisk, som stikker af mod åbent hav i et heftigt udløb. Der er ingen tvivl om, at havørrederne nu har sat sig til morgenbordet. En flot, fed, gylden fisk på den rigtige side af halvmeteren opgiver efter nogle minutter kampen og må senere sande, at dens tilværelse ender indpakket ærefuldt i sølvpapir sammen med revet citronskal, frisk dild, hvidvin og smør.

Senere blander også nogle fede hornfisk sig i fangsterne, og det fortæller meget godt noget af det bedste ved molefiskeri: Når fiskeriet kører, aner du ikke, hvad der hugger næste gang. I molefiskerens topsæson er de typiske fangster pelagiske fisk som havørreder, makrel og hornfisk, men afhængig af geografi og lokale forhold kan fangsterne nemt suppleres med torsk, sej, havbars, fjæsing, ål samt hele paletten af fladfisk. »

Morgenmakrel. Morgenstund er lig med makrel – og tobis er nok den bedste agn af alle til de bomstærke minitun.

Rejeroderi. En rejehov er super til at fange tobiser, rejer og kutlinger. Rejefiskeriet er allernemmest i ly af mørket.

« På kanten af dybt vand

Naturlig agn er det naturlige valg På molen kan du fiske med de samme agn som alle mulige andre steder, men molefiskeriet inviterer særligt til at fiske med naturlig agn. Det kan sagtens lade sig gøre at fange på blink eller flue, men hvis du befinder dig på en mole 2-3 meter over vandoverfladen, og dybden er over 10 meter, så er det altså svært at få et blink eller en flue til at gå ordentligt midt i vandsøjlen. Det kan dog være rigtig fint i de mindre og relativt lave havne- og moleområder.

Friske agn kan fanges, findes eller graves på mange forskellige måder. Vil man have fisk som agn, er et sildeforfang og en kastepirk oplagt. Herved er der chancer for både sild og tobis. Endnu lettere er det dog at skaffe agn, hvis man foretrækker rejer. Et rejenet eller eventuelt bare et gammelt finmasket fangstnet gør det til en leg at skaffe en spand rejer langs bolværk eller stensætninger. Med rejenettet støder du også jævnligt på små fisk som for eksempel kutlinger – hvilket er særlig udtalt i fjordområderne. Kutlingerne er ligeledes en fortrinlig agnfisk. Har du ikke mod på eller tid til selv at fange dine agn, så er der også råd for dette. Mange steder kan der købes børsteorm eller sandorm. Dette gælder både i grejbutikkerne men også via privatsalg langs landevejen. Sidstnævnte er særlig aktuelt i „turist-tætte“ områder. Derudover sælger en del grejbutikker døde tobis – disse kan som nødløsning bruges, men har du mulighed for at skaffe levende agn, er det klart at foretrække.

De tre P’er er vigtige Ved havne- og molefiskeri fisker jeg efter de tre P’er, der står for Perfekt Præsentation Påkrævet. Det er fordi vores agn ofte præsenteres midt i vandet over større dybder. Her er omgivelserne og ikke mindst baggrunden anderledes ensformigt for fiskene end på de åbne lavvandede kyster. Især havørrederne kan være temmelig sky, da der sjældent er ret meget turbulens i vandet i en havn. Fiskene jager i de frie vandmasser, og her er ikke meget til at camouflere en tydelig fletline eller nogle klodsede svirvler. Vores agn kommer ofte til at „hænge“ frit i vandet, og det stiller store krav til en naturtro præsentation. En død sammenklasket orm, der hænger stille fra en synlig line ti centimer under et lod fanger ikke mange fisk! Agnen skal præsenteres elegant med små syleskarpe kroge og et forfang af fluorocarbon. Skal der et lod på linen – hvilket langt fra altid er nødvendigt – sættes det med god afstand fra agnen.

Sild til dig og sild til mig Havne er populære steder at fange sild. I havnene findes de ofte i massive stimer.

Det er værd at huske, dels hvis du gerne vil have hjemmefangede sild til julebordet, men også fordi, at sild altid bliver efterfulgt af rovfisk. Og så kan sildefiskeri dyrkes på suveræn vis: De store sild ryger i en spand til julebordet, mellemsildene ryger i fryseren til vinterens geddefiskeri, og de mindre sild bruges til levende agn, der fiskes på flåd med en ekstra stang eller to. Med en lille smule held kan silden få følgeskab på spisebordet af en fed havørred eller torsk. Omtrent midt i Hvor dybt agnen skal fiskes afhænger meget af, hvilke arter du går målrettet efter. Der er selvfølgelig også forskel på, om du fisker i en lille jollehavn med en maksimaldybde på to meter eller en stor industrihavn, hvor der er 15 meter dybt.

De bundnære fisk som fladfisk, ål og torsk skal naturligvis fiskes helt nede ved bunden. Specielt torsken tager dog tit en tur højere op i vandet i morgen- og aftentimerne. De mere pelagiske arter som havørred, makrel, sej og hornfisk fiskes ofte i den øverste halvdel af vandsøjlen. En gammel tommelfingerregel siger, at hvis der er solskin og godt vejr, bør der fiskes cirka halvvejs nede i vandsøjlen eller dybere, mens der fiskes i den øverste halvdel, når vejret er gråt og blæsende. Molefiskeri kræver ikke de helt store grejudskejelser – ganske almindeligt spinneudstyr kan sagtens bruges. Faktisk er det vigtigste, at du kan præsentere agnen perfekt – altså de tre P’er. Molefiskeri kræver sjældent lange kast, men grejet skal selvfølgelig være i orden, for der er altså en reel chance for, at drømmefisken kommer en tur forbi. Et godt udgangspunkt er to stænger med agn. Herved kan man afprøve nogle forskellige dybder, indtil fiskene er fundet. Derudover kan man med fordel have en ekstra stang, som er udstyret med et sildeforfang samt et par spande til opbevaring af agnene.

Mange steder er der forholdsvis langt ned til vandet, og du kan derfor have behov for at medbringe et langskaftet fangst

En blandet vandhandel. Havnens mangfoldighed er stor – ligesom spiseglæden.

Molegrej net til at bjerge fangsten.

Ta’ med ud og fisk Et andet vigtigt aspekt med molefiskeriet er det familiære. Her har alle en chance for at deltage og fange fisk. Selvom du kun kan kaste få meter kan du sagtens fiske over dybt vand, og ligegyldigt hvilken fiskemetode du foretrækker, så er der muligheder. Tag ungerne med ud. Så kan farmand kaste en levende sild eller to ud efter havørred, bars, eller hvad der nu må være, hvorefter alle kan hygge sig med at fange krabber, havkarusser eller fladfisk.

Terrorsikring Den største udfordring ved det hyggelige og underholdende fiskeri er faktisk at komme ud med snøren. Terrorsikringer og private havne med ’Fiskeri forbudt’ skilte findes rigtig mange steder, og det kan være svært at finde steder, hvor det er tilladt at fiske. Man skal også huske på, at havnene er arbejdspladser for rigtig mange mennesker, og det er altså et arbejde, der foregår med tung trafik. Her har tåbelige og ubetænksomme lystfiskere fået lukket rigtig mange arealer, fordi de ikke har respekteret forholdene og anvisningerne. Derfor har du to vigtige opgaver, når du skal på havnen og molen. Dels skal du finde et sted, hvor det er lovligt at fiske, og dels skal du opføre dig eksemplarisk, så vi alle forhåbentlig kan have gavn af havnefiskeriet

fremover. n

Kunstig alternativ. Har du ingen naturlige agn så fortvivl ikke – en jig som denne kommer godt ned i havnens dybe vand, og torskene elsker den.