5 minute read
Grej og gadgets NOT eR
Ny transportabel grill fra Primus
Al mad smager fantastisk i naturen, siger man. Og det er rigtigt, at den friske luft og en lang dags aktivitet får alt til at glide ned med største appetit. Men det kan blive endnu bedre. Primus har lanceret Vidar BBQ, der er en gasgrill, og med den kan du grille uanset, hvor du måtte befinde dig. Grillen har pietzotænder, så du kommer ikke til at stå og ærgre dig over våde tændstikker. Prisen er 900,- Læs mere på www.stm-sport.dk
Overfladesjov på sommersøen
Som du kan læse om andetsteds her i bladet, så er overfladefiskeri efter sommergedder ekstremt underholdende og effektivt. Til den slags fiskeri er disse frøer fra Spro et rigtig godt valg. De lange, livlige ben lokker forførende, mens frøen skvulper sig tilbage imod fiskeren – hvis den da ikke bliver stoppet undervejs af en gedde. Frøerne er designet, så de altid lander på maven med krogene opad. Og du har dermed en agn, der kan fiskes i meget grødefyldte vande. Spro Bronzeeyde frog er 6,5 cm lang og vejer 17,5 gram. Den fås i ni forskellige farvekombinationer og koster 15 euro. Yderligere information: www.spro.de
Hvil benene og sid godt i det
Der kommer et tidspunkt i ens fiskekarriere, hvor det at sidde ned og betragte det hele i en afslappet stilling får næsten lige så høj værdi som at stå og fiske. Men siddekomforten afhænger som regel af stolens samlede vægt. Høj komfort betyder tung stol, og så orker man måske alligevel ikke slæbet. Men så overvej lige denne stol fra Coleman. Den står på ingen måde tilbage for havestolene derhjemme. Bærestropper er indbygget i stolen, der med en samlet vægt på kun 2,6 kg kan bæres langt før anstrengelserne bliver for svedproducerende. Stolen er solid og garanterer stabil komfort indtil 113 kg. Konstruktionen forhindrer benene i at synke ned i fugtig undergrund. Vejledende pris er 375,- Find forhandler på www.coleman-danmark.dk
Højtflydende fiskevest
En vest kan hurtigt blive din bedste ven, hvis det uventede skulle ske, mens du færdes i et element, der trods alt ikke er menneskets hjemmebane – nemlig vand. Men en traditionel vest har altid været til besvær for lystfiskeren. For bar man vesten inderst, var der sjældent plads til fisketøjet udenpå, og bar man vesten yderst, blev lommerne med grej utilgængelige. Det har svenske Baltic taget konsekvensen af og lavet en vest specifikt til lystfiskere. Her er både lommer og snaphægte til nettet samt et bælte, der kan bruges til alverdens tilbehør. Vejledende pris er 649,- Find forhandlere på www.baltic.se
Få hul på pighvarfiskeriet
Pighvarfiskeriet har oplevet lidt af en renæssance siden Sportsfiskeren bragte en revolutionerende artikel for et par år siden om fiskeriet efter de store flade på ganske lavt vand. Lystfiskeren i Hvide Sande har I forlængelse heraf hjemtaget Buttlöffel, der er meget kendt blandt de tyske turister. Det er et kompakt redskab, som svinger frem og tilbage tæt ved bunden. Modsat blink som løfter sig fra bunden, så har Buttlöffel nemmere ved at holde sig tæt ved bunden og lave ravage. Med andre ord er det et perfekt redskab til at lokke grådige pighvar hen til agnen. Findes i 27-70 g og i mange forskellige farver. Prisen er 59,- Se mere på www.lystfiskeren.dk
Hvidløg som universal agn
Lejer man sommerhus, er det sjældent populært at grave haven op i jagten på frisk agn til turen i den lokale ørredsø. Og der findes gode alternativer til naturlig agn. For eksempel Powerbait, der sidste år tilførte de kendte produkter nye og naturlige duftstoffer. Særlig succes fik Powerbaiten med hvidløg, der åbenbart tiltrækker ligeså godt, som det frastøder. Form en lille klump som en orm med woblerske på en lille enkelkrog, og fisk denne efter et bobleflod, så fisker du lige så effektivt som supereksperten, og kan præsentere fiskeriet succesfuldt for den næste generation af familien. Prisen for et langtidsholdbart glas med Powerbait er 50,-, og det kan fås hos langt de fleste forhandlere af fiskegrej.
Når pladsen er trang
Når bilen skal pakkes til familie-sommerferien, er der sjældent plads til ret meget fiskegrej. Næsten uanset hvor tæt pakket bilen er, vil det være muligt at presse dette lille travel-kit fra Kinetic ind. Det er et no-nonsense fiskesæt, der er samlet i en lille rejseklar og skumforet cordura-taske. Waterspeed Travel Kit Mini Spin består af stang, hjul og en blinkæske samt et par blink og spinnere. Hjulet er et lille størrelse 1000 fastspolehjul med frontbremse, og rummer 120 meter 0,20 mm line. Stangen er en Waterspeedstang på 6 fod i 5 dele med kastevægt fra 5-25 g. Vejledende pris: 999,- For mere information se: www.kinetic.dk.
Bomuldsbuks fra Geoff Anderson
Velvære i sommervarmen kræver hensigtsmæssig påklædning. Velvære er blandt andet at kunne forhindre fugt i at trænge gennem tøjet, når det står ned i stænger. Her er materialer som Gore-Tex fint. Men når det ikke regner, og det er alligevel langt de fleste timer i døgnet, så handler velvære først og fremmest om åndbarhed, og her er der ikke meget, der slår materialet bomuld. Den nye bomuldsbuks fra Geoff Anderson har en pasform, der tillader kroppen at bevæge sig naturligt uden at føle en belastning, og så findes der store lommer til friluftsgadgets. Blandt andet en særlig lomme til iPhone eller andre smartsphones. Buksen hedder Combaa og koster 1099,- Forhandles af Normark. www.geoffanderson.com
På is i fem dage
Der kan være langt til kølige omgivelser, når man er til havs efter storlaksen eller stortorsken. Og det er jo ærgerligt at skulle spise hele fisken til havs, fordi man ikke kan have den frisk med hjem. Det har Coleman rådet bod på. De har lavet en køleboks i ekstra stor dimension med ekstra meget isolering. Faktisk er boksen så velisoleret, at den kan holde is i 5 dage. I følge forhandleren kan boksen rumme hele 98 dåser. Er det ikke nok findes der en storebror på cirka 200 liter med rustfri beslag. Coleman Extreme 70QT har en vejledende pris af 979,- Find nærmeste forhandler på www.coleman-danmark.dk
I drømmeland
De lyse sommernætter er oplagte til at sove under åben himmel. Man kommer dog let til at drømme om luksusmadrassen ved siden af konen eller manden derhjemme, når man ligger på sit slidte liggeunderlag. Det har Thermarest gjort noget ved. Med Neoair-modellen ligger du 6,3 cm over den ujævne og kolde jord. Underlaget er i fuld mandslængde, og rullet sammen fylder det ikke mere end liter mælk og vejer kun 550 g. Underlaget koster 999,- Se mere hos www.cascadedesigns.com